Dagsordenspunkt 28-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, mandag den 10. marts 2003 kl. 13:34
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Jeg vil gøre opmærksom på, at der den 7. marts 2003 er omdelt et rettelsesblad til forslaget med følgeskrivelse til erstatning af det tidligere omdelte forslag, der er dateret den 3. februar 2003.
Formålet med nærværende forslag til ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp er, at præcisere, at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav i forbindelse med udbetaling af takstmæssig hjælp.
Ved revision af lovgivningen om takstmæssig hjælp i 2001 har det ikke været formålet at ændre bestemmelsen i den dagældende landstingsforordning.
Formålet med bestemmelsen er, at er er et arbejdskrav og et krav om minimumsbeskæftigelse i samme periode.
Formuleringen i bestemmelsen giver anledning til misforståelse, hvorfor der i ændringsforslaget er tale om præcisering.
Tilsynsbesøg fra Familiedirektoratet har blandt andet vist, at kommunerne administrerer lovgivningen forskelligt på grund af den uklare formulering i bestemmelsen.
Forespørgsel til KANUKOKA har godtgjort, at de fleste kommuner administrerer lovgivningen forskelligt på grund af den uklare formulering i bestemmelsen.
Der er alene tale om en præcisering af forordningsteksten, idet der i den måde lovgivningen skal håndhæves på i kommunerne blot vil være tale om en videreførelse af nuværende praksis.
Landsstyret finder det mest formålstjenligt, at er overensstemmelse mellem forordningens ordlyd og den måde der administreres på i kommunerne.
Forslaget har ikke været sendt til høring, idet er alene er tale om realitetsændring.
Forslaget forventes ikke, at have økonomiske eller administrative konsekvenser.
Med disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumut godkender vi ændringerne i landstingsforordningen nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. Ordene, der ønskes ændret er følgende:
?Har haft beskæftigelse som lønmodtager?. Ændringen er så følgende: ?Har haft beskæftigelse?.
Formålet med ændringen er en præcisering af teksten, således der ikke kan ske misforståelse i administrationen. Og vi erfarer, at der ikke er økonomiske og administrative konsekvenser.
Til denne korte ændring medgiver vi fra Siumut vores fulde støtte. Derudover anmoder vi Landsstyret undersøge de problemer, hvor man ikke har udbetalt takstmæssig til lønmodtagere, som uforskyldt ikke har været på arbejde i 2 eller 3 uger.
Forordningen kræver jo, at takstmæssig hjælp først kan udbetales, når vedkommende i hver af de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode har været beskæftiget i mindst 180 timer.
Vi regner i Siumut med, at bestemmelsens andre eventuelle konsekvenser vil blive undersøgt af udvalget, eksempelvis at man uforskyldt ikke har værende arbejdende eller lignende bliver grundigt undersøgt.
Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at den forinden 2.behandlingen sendes til udvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyret forelægger forslag om landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp med henblik på, at præcisere nugældende regelsæt samt for at skærpe beskæftigelseskravene i forbindelse med udbetaling af takstmæssig hjælp.
Selvom Inuit Ataqatigiit principielt kan tilslutte sig ændringsforslaget, vil vi kraftigt påpege, at ændringsforslaget, som princippet er, ikke har været til høring.
Det af Landsstyremedlemmet for Familier forelagte ændringsforslag indeholder modstridende argumenter.
I begyndelsen af forelæggelsen fremføres:
Citat:
?Formålet med nærværende forslag til ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp er, at præcisere, at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav i forbindelse med udbetaling af takstmæssig hjælp.?
Citat slut.
Landsstyremedlemmet fremfører derefter
Citat:
?Der er alene tale om præcisering af forordningsteksten?
Citat slut.
Derfor vil vi bede Landsstyremedlemmet for Familier om at komme med en afklaring.
Inuit Ataqatigiit har et par spørgsmål vedrørende takstmæssig hjælp:
1. Har Landsstyret planer om at lægge skat på takstmæssig hjælp?
2. Hvor langt fremme er planerne om oprettelse af en arbejdsløshedsforsikring?
Ad 1: Afklaring af dette er tiltrængt, idet Statsministerens Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi sidste år i sin redegørelse fremførte, hvilke problemer den takstmæssige hjælp påfører, når der ikke skal lægges skat på denne.
Ad 2: Under Landstingets efterårssamling i 2001 meddelte Landsstyret, at arbejdet for at oprette en arbejdsløsheds- og sygeforsikring til erstatning af takstmæssig hjælp var påbegyndt, og at dette forventes at træde i kraft i 2003.
Med disse bemærkninger anmoder vi om, at forslaget behandles af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg inden 2.behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Tak. Atassut skal uden større bemærkninger udtrykke sin tilslutning til forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp.
Årsagen til nærværende ændringsforslag er, at det ved revision af lovgivningen om takstmæssig hjælp i 2001, ikke har været formålet at ændre bestemmelsen i den dengang gældende landstingsforordning, men da formuleringen i bestemmelsen alligevel har givet anledning til misforståelse, lægger ændringsforslaget altså op til, at man gennem ?2 stk. 2 præciserer, hvordan lovgivningen omkring takstmæssig hjælp skal håndhæves.
Vi skal fra Atassut udtale, at man fremover i forbindelse med udfærdigelser af regler, forordninger og eller love er opmærksom på formuleringer, så de ikke giver anledning til misforståelser.
Og med disse bemærkninger skal vi udtale vores tilslutning til forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Da forslaget præciserer, at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav i forbindelse med udbetalinger af takstmæssig hjælp uden økonomiske og administrative konsekvenser, kan Demokraterne kun anbefale, at forslaget går til videre til 2.behandling i sin foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører,Kandidatforbundet.
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp og i forslaget kun præciserer, at kravene til beskæftigelse i de sidstnævnte 13 uger, så vil jeg fra Kandidatforbundet over for Landsstyret forespørge, at med hensyn til fiskeri, fangst og fåreholdererhvervet, at vedkommende kommer med en præcisering om, hvilke muligheder disse har.
Og med disse bemærkninger støtter jeg forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremedlemmet for Familier.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Først siger jeg tak. AT man vil lave sådan en lille ændring, og at samtlige partier og Kandidatforbundet støtter denne ændringsforslag og er enig i den.
Her blev det spurgt fra Inuit Ataqatigiit og jeg regner med, at Landsstyremedlemmet for Erhverv vil besvare dette spørgsmål, fordi det vedrører arbejdsmarkedsreformen og dermed også hører under dette direktorat.
Og det, som Asii Chemnitz Narup citerede og det er så den lov og det er for at undgå misforståelser, man vil lave nogle rettelser. Og jeg er også glad for, at Demokraternes ordfører i fuld forståelse præciserer dette, nemlig at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav og det er så den lovgivning, som præciserer dette og det er den løsning, som vi har fremsat.
Og jeg håber på, at vi uden at gøre en stor sag ud af det, kan være tilfreds med den støtte, der er givet. Og med hensyn til Ole Thorleifsen fra Siumut og den opfordring til Landsstyret, at man skal få det undersøgt, at med hensyn til lønmodtagere, at de uforskyldt ikke har været på arbejde i 2 eller 3 uger og det er så Landsstyret, der skal undersøge denne problematik. Det er korrekt, at f.eks. de store virksomheder, så som Royal Greenland og når der sker midlertidig lukninger, og at man så ikke har været beskæftiget i de krav, der stilles, så har man haft problemer med at få udbetalt løn - takstmæssig hjælp.
Og nu vil man gerne have, at takstmæssig hjælp skal være gældende for alle. Og derfor, når Royal Greenland laver nogle initiativer med hensyn til midlertidig lukninger, så er det jo, så har den også frihed til at lave nogle internt i virksomheden. Og jeg håber og jeg tror og jeg vil gerne tage dette punkt med til Landsstyret og vil også få den diskuteret og komme med min besvarelse til udvalget omkring dette forhold.
Og med hensyn til takstmæssig hjælp, så har man jo prøvet på at få den ændret, således at den skal være gældende for alle, uanset om man er medlem af SIK eller ej. Og Anthon Frederiksen nævnte også fiskerne kan få gavn af den. Men hvem som helst, der anmoder om hjælp fra det offentlige, så er den også med i den anmodning.
Og derfor den viderebehandling i udvalget, så regner jeg med, at man vil fremsætte nogle spørgsmål eller de vil kunne indkalde mig til samråd. Og de spørgsmål og de besvarelsen vil blive forfulgt i udvalget. Det vil jeg gerne erindre om.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Med hensyn til det, der blev spurgt om fra Inuit Ataqatigiits side omkring planlægning af beskæftigelsesforsikring. Arbejdet pågår og vi regner fuldt ud med, at den vil blive fremlagt til efteråret. Det er så det, der skal fremlægges til efteråret.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja, her i Landsstyrets besvarelse, besvarer hun ikke vores første spørgsmål, fordi vi vil gerne vide om man skal svare skat af beskæftigelses- eller takstmæssig hjælp, fordi statsministerens udvalg vedrørende Grønlands Økonomi har fremsat, at det medfører problemer i sin redegørelse sidste år i marts måned og derfor vil vi gerne have en besvarelse på det.
Og med hensyn til det andet og med hensyn til forelæggelsesnotat, som Landsstyret henholder og vi fastholder, at der blev sagt noget som modsiger hinanden. Og ikke mindst formanden for Udvalget for Familier og Sundhed og da vedkommende på vegne af udvalget spurgte om den har været sendt høring, så fik vi besked om, at det ikke er formålet med forordningen, der ikke er blevet ændret, men det interessante i den forbindelse, det er at det er Landsstyrets sekretariats vurdering og her blev det sagt og præciseret fra Landsstyrets sekretariat, at der ikke alene er tale om præcisering af forordningssætningen, men formålet, at der er tale om et skærpet beskæftigelseskrav i forbindelse med udbetaling af takstmæssig hjælp og så har de selvfølgelig lavet nogle undersøgelser i forbindelse med besvarelsesnotatet og få det undersøgt og så sagde de, at når sker sådanne nogle politiske krav, så har man fra Salen ikke stillet krav om et skærpet beskæftigelseskrav. Derfor fastholder vi, at det ellers burde have været mest hensigtsmæssigt, at man sendte dette til høring.
Og jeg er også enig med din skrivelse, at der ikke alene er tale om præcisering af forordningsteksten, men man forstærker kravene. Og derfor kan man mistænke sådan, at udmøntning af forordningen har været stærkere i forhold til ordlyden i kommunerne. Så har kommunerne måske ønsket, at der skal gøres sådan noget i Landstinget. Men selvfølgelig ved vi det jo ikke. Men da det jo er en meget interessant, der er kommet fra Landsstyrets sekretariat, så kræver vi fra Inuit Ataqatigiit, at man i udvalget også beskæftiger sig med dette spørgsmål.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er så Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det er med interesse, at fiskeri, fangst og erhverv, at i forhold til ændringsforslaget omkring med 13 ugers beskæftigelse og fast med 180 timers beskæftigelse, så ved vi jo, at fiskere, fangere og fåreholdere ikke arbejder ud fra faste timetal. Om hvilke overvejelser, man har på dette område, også fordi det er interessant at få at vide, hvad der er sket.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Finanser, Atassut.
Tak. Med hensyn til Inuit Ataqatigits efterlysning, nemlig deres første spørgsmål om Landsstyret har planer om at der lægges skat med hensyn til den hjælp, man modtager. Dertil skal jeg besvare, at med hensyn til skatte- og afgiftletning i Grønland og den metode, man har og den arbejdsmarkedsudvalg, der arbejder med det har også behandlet dette.
Derfor med hensyn til en generel debat omkring skattemæssige og hvilke løsninger, så regner man med, at man medtager dette forhold.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Også Landsstyremedlemmet for Familier.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Og grunden til, at jeg kommer herop er grunden til det, som blev nævnt af Asii Chemnitz Narup. Jeg mener, at det står helt klart i bemærkningerne omkring det nye og det gamle. Og jeg kommer lige med en citat fra stk.2:
?Retten til takstmæssig hjælp efter stk. 1 indtræder efter, at vedkommende i hver af de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og gennem perioder har været beskæftiget mindst 180 timer?
Og hvis det bliver godkendt, det der skal godkendes, så er det punkt 1. Retten til takstmæssig hjælp efter stk 1 indtræder i kraft efter at vedkommende i de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og denne lønmodtager i denne periode har haft mindst 180 timers beskæftigelse.
Og i forhold til det nævnte, det er, at man har været beskæftiget som lønmodtager. Og det er så hvem som helst, der har arbejdet med løn, der er tale om her.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Asii Chemnitz Narup for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse. Derfor mener jeg, at Landsstyret må tilbage.... sine bemærkninger fordi i forelæggelsesnotatet er der jo tale om, at der kun alene er tale om præciseringer af forordningsteksten. Og der et skærpet beskæftigelseskrav og derfor må man sige, at man prøver på at lyve og det er skærpet beskæftigelseskrav. Derfor bør man sende forordningsforslaget til høring.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet og den overgår så til udvalgsbehandling og med hensyn til de spørgsmål, der har blev fremlagt og man så kan vende tilbage til dem kan man fortsætte med. Og her kan man også indkalde Landsstyremedlemmet til samråd lige som det også er kutyme med andre udvalg.