|
Dagsordenspunkt 27-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 13:18
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Under behandlingen af forslag til landstingsforordning om offentlig pension har vi efter nøje drøftelse af den i Siumut følgende bemærkninger til den her ved 2. behandlingen.
Først skal vi udtale, at med hensyn til offentlig pension, den støtter vi fuldt ud fra Siumut, og vi har fundet det nødvendigt, at der sker en tilpasning af pensionsbeløbene. Og jeg mener, at pensionen har udspring i Socialreformkommissionens indstillinger, og det må tages som det første skridt. Det er Siumuts opfattelse af forslaget både giver muligheder og er første skridt til opfølgning af Socialreformkommissionens arbejde.
Udvalgets forespørgsel til Landsstyret som ikke er blevet nævnt i Landsstyrets svarnotat ønsker vi fra Siumut, at disse bliver besvaret til punktets 3. behandling, men vi skal fra Siumut nævne, at vi fra Siumut vil stemme for vedtagelse af Landsstyrets ændringsforslag.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Da forslaget om Landstingsforordning om offentlig pension blev 1. behandlet den 9. marts meddelte Inuit Ataqatigiit, at ikke kunne godkende dette umiddelbart med følgende begrundelser.
For det første, vil der kun blive tale om forbedringer for en lille gruppe borgere. 400 personer ud af flere tusinde, det vil sige ud af 3.600 aldersrentemodtagere, uagtet at det er dokumenteret behov for at hæve pensionsbeløbene for alle pensionister.
Og for det andet, der er ikke fremlagt dokumentation for eller analyse at denne personkreds aktuelle indkomstforhold, det vil sige for de nævnte 400 personer. Vi ved således ikke om forslaget blot vil betyde, at de der i forvejen er velstillede blot bliver endnu mere velstillede.
Og for det tredje, Landsstyret har ikke fremført holdbare dokumenter, der begrunder opprioritering af netop denne gruppes pensionisters vilkår frem for andre pensionistgrupper.
Og for det fjerde, Forslaget er i strid med Socialreformkommissionens anbefalinger.
Vi meddelte endvidere under 1. behandlingen, at vores endelige stillingtagen vil bero på de dato og informationer, som Familie- og Sundhedsudvalget måtte modtage i forbindelse med betænkningsarbejder, samt forhandlingerne i udvalget op til 2. behandlingen.
Inuit Ataqatigiit kan ikke stemme for forslaget om offentlig pension med følgende begrundelser:
For det første, det er en politisk uskik, at vedtage en lovgivning eller forordning, hvor der ikke forud er foretage økonomisk konsekvensberegninger.
For det andet, Inuit Ataqatigiit frygter fortsat, at en vedtagelse af forslaget vil bidrage med større ulighed i ældres økonomiske vilkår, så de der har i forvejen får endnu mere.
Og for det tredje, at vedtagelsen vil betyde atm enliges pensionisters pension forbliver totalt uændret.
For det fjerde, forslaget som kun tilgodeser 400 pensionister fremsættes ikke som et led i en fremsynet og helhedsorienteret ældrepolitik.
For det femte, Landsstyret har ikke fremlagt argumenter, som begrunder en opprioritering af denne gruppe borgere frem for andre gruppere, som f.eks. yngre førtidspensionister.
Og for det sjette, forslaget er i strid med Socialreformkommissionens anbefalinger.
Inuit Ataqatigiit indstiller forordningsforslaget til forkastelse.
Og herunder vores arbejde, og hvilke begrundelser der er, det vil jeg lige fremsætte. I henhold til fremgangsmåden ved lovgivningsarbejdet. Inuit Ataqatigiit mener, at ethvert lovgivningsinitiativ skal hænge sammen med de langsigtede politiske mål og strategier indenfor det givne område, ligesom vi mener, at alt kvalificeret lovforberedende arbejde skal hvile på veldokumenteret data og grundige analyser med økonomiske konsekvensberegninger på kort og langt sigt, herunder samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.
Endelig skal indsatser prioriteres og begrundes, således at det fremgår, hvorfor en indsats frem for en anden fortjener, at blive opprioriteret.
Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har op til 2. behandlingen af forordningsforslaget bedt Landsstyremedlemmet om at redegøre for resultaterne af undersøgelserne vedrørende de økonomiske forhold, for de ca. 400 personer, hvis forhold især vil blive forbedret. Landsstyremedlemmet har besvaret skriftligt, at Landsstyret ikke har fundet det nødvendigt, at afdække de økonomiske forhold for den nævnte gruppe, idet forslagets primære hensigt har været, at ligestille denne gruppe ældre med alle andre borgere.
Landsstyremedlemmet skriver ligeledes i sit brev, at dette vil være stridende mod menneskerettighederne, og at ældre mennesker som hele deres liv har haft egen indtægt skal fratages denne mulighed som pensionister.
Inuit Ataqatigiit skal bede Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at redegøre for, hvorfor det vil være i strid med menneskerettighederne, hvis de 400 personer, som forslaget vil tilgodeses, ikke ydes offentlig pension?
Ifølge finanslovsforslaget udgør modtagere af offentlig pension cirka 3.600 personer. Ifølge Grønlands Statistik er cirka 1.250 personer ud af disse ægtefæller. Såfremt forordningsforslaget vedtages vil 400 personer tilgodeses økonomisk, hvad så med de resterende ca. 850 personer? Vi beder Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at besvare dette spørgsmål.
Udvalget har ligeledes forespurgt Landsstyremedlemmet, om alderspensionen skal bestå af en basispension d.v.s. en grundpension og en tillægspension, som det blev meddelt, da forordningsforslaget blev forelagt den første gang under efterårssamlingen i 2002.
Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed skrev den 28. marts: ”Landsstyret har ingen aktuelle planer om at ændre pensionslovgivningen således, at der sker en opsplitning i basispension og tillægspension.”; på trods af dette, står der skrevet i finanslovsforsalget for 2003 på side 83: ” Det har vist sig, at nogle pensionister ikke efter de nuværende regler får alderspension, hvis deres ægtefælde oppebærer indkomst af en vis størrelse. Derfor foreslår Landsstyret at pensionen fremover skal bestå af en basispension og en tillægspension. Basispensionen vil være personlig for alle pensionister. Tillægspensionen lægges ovenpå basispensionen og vil være indkomstbestemt.”
Inuit Ataqatigiit vil få redegjort, om det er Landsstyremedlem for Sundheds besvarelse til udvalget, eller om det er Landsstyremedlemmet for Finansers hvilken udmelding under finanslovsdebatten om hvilke udmelding der er den korrekte?
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut, og Landsstyremedlemmet for Familier kommer med en senere besvarelse.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Vi skal endnu engang komme med en udtalelse vedrørende forslag til landstingsbeslutning om offentlig pension, og det bliver ganske kort.
Landstingets udvalg for Familier og Sundhed, der er den bearbejdet færdigt, d.v.s. betænkningen, og med de bemærkninger der er kommet fra Landsstyret i deres besvarelse, og der er Atassut godt tilfreds med den besvarelse der er, og hvor de så også kommer med 2 ændringsforslag, og vi skal indstille, at man går ind for disse 2 ændringsforslag, således at det bliver vedtaget i den foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Det er til forslag til landstingsforordning om offentlig pension, der har Demokraterne følgende bemærkninger.
Vi har fra Demokraterne efter lang tids overvejelser truffet beslutning om, at godkende forslaget, da vi mener, at der ikke kan være mange ud af de ca. 400 personer der her er tale om må være uden for gruppen som burde få person.
Generelt har vi dog betænkeligheder. Vi har fra Demokraterne efter 1. behandlingen af forslaget fundet ud af, at de ti undersøgelser i 2001 som blev nævnt under 1. behandlingen ikke har haft noget at gøre med de ca. 400 pensionister, der ikke får pension på grund af ægtefællens indtægt. Demokraterne går ind for, at man ikke bar giver penge ud, det skal gøres efter forudgående undersøgelse som beviser hvor pengene hjælper bedst. Demokraterne finder det skuffende, at forslaget ikke fremmer ønsket om mere ens vilkår for de ældre i Grønland, og da vi mener, at en særbehandling af disse 400 mennesker er uacceptabelt så længe der ikke forefinde dokumentation for, hvorfor lige denne gruppe skal få særbehandling, og derfor vil vi anbefale Landsstyremedlemmet om at få bedre planlægning, når der i fremtiden skal være nye forslag.
Demokraterne mener derudover, at grundbeløbet for alle pensionister skal forhøjes, for at efterleve Socialreformkommissionens anbefalinger samt, at det bør vurderes om tidligere forslag skal indarbejdes i forslaget. Det gælder forslag om inflationssikring af pensionerne, da det er utilfredsstillende, at pensionister stilles ringere end øvrige lønmodtagere som i forbindelse med lønforhandlinger kompenseres for inflation. Pensionen må betegnes som den løn som de ældre ikke mere kan optjene.
Demokraterne vil stadig opfordre Landsstyret til at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent, som skulle motivere de få ældrekonsulenter i kommunerne til at igangsætte beskæftigelses- og aktivitetstiltag. Demokraterne mener, at en landsdækkende ældrekonsulent vil kunne medvirke til at få kommunale ældrekonsulenter bliver bedre til at oplyse de ældre om deres rettigheder og muligheder for at modtage hjælp.
Demokraterne indstiller til sidst forslaget til vedtagelse i Landstinget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Med henvisning til mine bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet til forslag til landstingsforordning om offentlig pension under 1. behandlingen har jeg følgende bemærkninger til betænkningen fra udvalget for Sundhed og Familier samt Landsstyrets besvarelse.
Og jeg skal på vegne af Kandidatforbundet med skuffelse bemærke, at udvalget er splittet, og udover det så er Landsstyret også imod en del af udvalgets betænkning, og det finder jeg meget lidt betryggende som udenforstående aktør, specielt når det er meget svært at se, hvem af fremlæggerne jeg skal tro på. Hensigten er ellers som der også blev givet udtryk for under 1. behandlingen, at punktet skal være genstand for seriøst vurdering, og at man hvis det er påkrævet skulle have samråd med Landsstyret og denne anmodning blev givet for at opnå fælles tandpunkt til de fleste af spørgsmålene for inden 2. behandling.
Men da faktum nu er, at udvalget og Landsstyret ikke kan opnå enighed, så må jeg på vegne af Kandidatforbundet konstatere, at der aldeles ikke er noget at råbe hurra for. Meget tyder på, at formanden for udvalget har manglet overblikket til atm samordne Landsstyrets og udvalgsmedlemmerne oplæg til gavn for flertallet.
Jeg må konstatere, at udvalgets troværdighed i denne sag er amputeret på grund af splittelsen. Det er ovenud aldeles ærgerligt. Til trods for det, så må jeg udtale, at jeg stoler på fremlæggelserne under 1. behandlingen specielt da de ældres organisation ... nipat ved høringen har tilkendegivet positivt indstilling til sagen, og jeg skal videre udtale, at jeg tilslutter mig forslaget i princippet, selvom reguleringerne ikke bliver optimale, men da de foreløbige reguleringer er et skridt mod det rigtige, så skal jeg som sagt udtrykke min tilslutning til forslaget samt ændringerne i formuleringerne.
Og til sidst skal jeg nævne, at uden at involvere mig nærmere i udvalgets og Landsstyrets tvist, vil jeg tage udmeldingerne til efterretning, og med hensyn til, at jeg ser frem til, at man agter at forhøje pensionerne med 1000 kr., og at man arbejder videre med sagen, hvorfor jeg naturligvis er klar til at tilkendegive mine eventuelle meningerne. Men selvfølgelig vil jeg være klar til at komme med yderligere bemærkninger til det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med nogle bemærkninger.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Landsstyret har modtaget Landstingets Familie- og Sundhedsudvalgs betænkning vedrørende forslag til landstingsforordning om offentlig pension. Landsstyret kan konstaterer, at et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger.
Udvalget anmoder Landsstyret om at ændre § 19 således, at § 19 indeholder henvisning til § 1 stk. 3, Landsstyret finder dog ikke denne ændring begrundet, og fastholder derfor den oprindelige ordlyd.
Landsstyret vil understrege, at § 1 stk. 3 der fastslår definition af .. allerede er et integreret begreb i kommunernes forvaltning af ældreområdet. Landsstyret finder derfor ikke grund til, at henvise til forhold som i forvaltningen er kendt i praksis. Omvendt finder Landsstyret, at pensionen faktiske størrelse er at overordentligt vigtigt karakter i udmøntningen af forordningen, og ønsker derfor ikke at gøre § 19 mere tungt end nødvendigt.
Landsstyret finder ikke at forslaget om, t tilgodese 400 ældre er økonomisk begrundet. Forslaget er alene begrundet i dens retsopfattelse, at ældre der hele livet har haft egen indkomst og været uafhængigt af ægtefællen ikke ved deres pensionering skal sættes i en situation, hvor de mister deres pension på baggrund af ægtefælle eller samlevers indkomst. Landsstyret finder derfor, at en undersøgelse af disse 400 pensionisters i ovenstående sammenhæng er formålsløst.
Landsstyret ønsker ikke at ændre retstilstanden i forbindelse med retten til at tilkendelse af førtidspension jf. § 5 stk. 2, og stk. 3. Hvis denne ændring foreslået af udvalget gennemføres vil det betyde en lempelse i kravene til tilkendelse af førtidspension.
Da økonomiske konsekvens der ikke er indarbejdet i Finansloven for 2003, Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig udvalgets indstilling med henvisning til Finansloven. Endeligt har udvalget bemærkninger til § 13, stk. 1, hvis Landsstyret tilslutter sig udvalgets bemærkninger sker der en lempelse i kravene fir udbetaling af børnetillægget. Landsstyrets forslag til § 13, stk. 1 nævnes tilfælde, hvor børnetillægget bortfalder, hvis Landstinget ændrer § 13, stk. 1, således som udvalget foreslår, vil der blive tale om børnetillægget bortfalder når en række forudsætninger er opfyldt.
Det har ikke været hensigten med §13, stk. 1 og vil i givet fald have økonomiske konsekvenser, idet flere forudsætninger idet flere forudsætninger for bortfald af børnetillæg vil have økonomisk indflydelse på antal udbetalte børnetillæg.
Sluttelig påpeger udvalget ændring til § 20, stk. 1. § 20, stk. 1 fastslår vilkårene for reduktion i pensionen afhængig af anden indkomst. Desuden beskrives indkomstgrænserne, hvorefter der sker reduktion i den udbetalte pension. Landsstyret finder ikke, at § 20, stk. 1 skal ændres og vil blot erindre om, at Landstinget tidligere har fået stillet spørgsmål om indhold i § 20, stk. 1. Landsstyret er af den overbevisning, at en præcisering af det samlede indkomstgrundlag der gælder for både ægtefolk og samlevende bør fremgå. Udvalget foreslår en formulering hvor samlevende kun fremgår indirekte. Den formulering som udvalget foreslår medfører derfor, at man tænker par som ægtefolk og enlige som enlige, man kan risikere at glemme i gåseøjne ”samboende”. Landsstyret kan derfor ikke tage udvalgets indstilling til efterretning.
Landsstyret skal i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til landstingsforordning om offentlig pension gøre opmærksom på 2 ændringsforslag, der er påpeget af Familie- og Sundhedsudvalget. § 1, skt. 3 indeholdt således en forkert paragraf henvisning i den danske version og denne ændres naturligvis til 2. behandlingen. § 20, stk. 3 ændres således, at forordningsforslaget ikke indeholder en skråstreg, men skrives med eller i situationstegn. Dermed vil forordningsforslaget fremstå uden skråstreg.
Landsstyret vil gerne bemærke, at landstingsforordning om offentlig pension er et element i udviklingen af en mere sammenhængende og mere tidssvarende senior- og ældrepolitik.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Enos Lyberth fra Siumut.
Enos Lyberth, Siumut.
Tak. Ved debatten I dag, så vil man lags kysten kunne være mærkeligt, såfremt jeg ikke fik sagt noget når man snakker om de ældre. Men baggrunden for punktet her skal jeg lige kort komme ind på, fordi det drejer sig om 400 personer. Dengang i 1991 der besluttede Landstinget her i salen, at folkepensionen skulle ses som enhver anden løn. Dengang var der mange ældre der blev ramt, og hvem Landsstyret og hvor kom forslaget fra dengang. Det er de nuværende som kritiserer det mest. Og de ældres organisation blev inviteret til en dialog og redegøre nærmere for det, og jeg skal ikke nævne navnet.
Og det var allerede dengang i begyndte at kæmpe for det som vi stadigvæk kæmper for. Hvorfor gjorde de ikke allerede dengang noget, og ikke blot vil give ansvaret tril andre. Denne tomme snak bør man komme væk fra, og vil man opnå noget, så må man også kæmpe for det politik, og det er det i er ved at forstå nu. Og det er derfor, at jeg er gået ind for, at de 400 personer, som vil være det første kridt, hvor man så efterhånden vil tage det videre skridt. Og derfor er det ikke underligt at mit parti Siumut går ind for det.
Det er ikke sådan at jeg er tilfreds med det, men jeg anser det her som den første mulighed, hvor vi så efterhånden vil tage det videre skridt, og derfor vil jeg også stemme for nærværende forslag, Og derfor håber vi så, at man i det næste år hele tiden vil komme med de gode politiske målsætninger uden at komme væk fra om de politiske beslutninger måske har været forkerte, og at man så også skyder skylden på andre. De fejltagelser er fejltagelser, og derfor synes jeg, at det blot er tom snak. Og jeg tænker på, at folk som i mange år har arbejdet for samfundet, når så den ene ægtefælle ikke har noget til gode fordi den anden samboende eller ægtefælle har en indtægt, og det er der mange mennesker som der har ondt af, fordi de føler sig som værdiløse, og mange er gået bort med det i sindet, og det er det jeg gerne vil kæmpe imod. Og jeg er klar til at deltage i den videre dialog. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Familier.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Jeg siger tak til de bemærkninger der er kommet fra partierne i forbindelse med 2. behandlingen af landstingsforordning om offentlig pension, hvor Kandidatforbundet, Atassut, Siumut og Demokraterne har i sinde at stemme for nærværende forslag, men hvor Inuit Ataqatigiit, der bemærker vi, hvor de selvfølgelig også i deres ordførerindlæg indstiller, at man forkaster forslaget, men udvalget har også udført et stort arbejde, og har stillet vores direktorat en masse spørgsmål, og jeg har også under samhøret med udvalget, hvor jeg har besvaret en masse spørgsmål, også med hensyn til de mange spørgsmål Inuit Ataqatigiit har stillet, og jeg regner ikke med, at jeg med det samme besvarer dem, men hvor jeg blot vil henvise til at de får en skriftlig besvarelse.
Og her foreslår man, at de 400 personer, hvor det er den ene ægtefælle der ikke får noget og ikke mindst førtidspensionisterne og når de så har en ægtefælle, hvor den ene ikke får noget udbetalt, og det er netop for at komme over dette problem, at der er et flertal, der har forståelse herfor, og selvom vi tænker på menneskerettighederne, og med tanke for offentlig pension, og hvem vil være imod at man foretager denne forbedring? Og man har også i Landstinget også i flere år snakket om, at man også skal gøre noget ved denne gruppe, og det har Landsstyret efterkommet og dermed også kommet med et forslag.
Og endnu en tak fordi udvalget endnu engang også en positiv medindflydelse og medvirken i det videre arbejde af forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg havde allerede regnet med, at man vikl skyde skylden på mig for dagens problem. Men jeg synes, at man uanset hvornår så må man kunne regne med, at man ikke altid kan få positive reaktion når man er Landsstyremedlem for socialområdet, og det er der lussingerne hele tiden falder, og jeg har også været ansvarlig, og truffet beslutningerne herfor, også fordi de efterfølgende generationer vil få en stor opgave, fordi man ændrer pensionerne ud fra dem der råber højest op, og derfor har Inuit Ataqatigiits pensionspolitik ikke ændret sig, fordi vi mener, at de ældre skal behandles ens, og såfremt vi skal behandle dem ens, så må vi også ændre retningslinierne herfor, fordi skal vi behandle de ældre ens, så må vi finde endnu flere millioner, og vi har ikke disse millioner, og det er derfor vi skal nøje skal vurdere hele regelsættet, og blive tilpasset derefter.
Og sådanne tekniske løsninger, og det kan være nogle gange være svært at følge med i, men fra Inuit Ataqatigiits side, så skal jeg nævne, at vores politiske stillingtagen er langsigtede løsninger vi stræber efter. Fra Inuit Ataqatigiits side kan vi ikke løse, at den der har kræfterne og råber højst op, at de også bare for at indynde os hos vælgerne, at vi så bare træffer vores beslutninger herefter, og det er netop derfor, at når vi bliver en masse gamle, og så dem der får når det bliver tredoblet af dem der får pension, hvordan vil samfundet så også få råd til det, fordi det er et stort spørgsmål, hvordan vi kan få det finansieret.
Derfor søger vi stadigvæk fra Inuit Ataqatigiits side, og der er også mange anstrengende spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender. Og vores Finanslov for 2005 skal vi også snart behandle, og vi mener at den kommende Finanslov eller den økonomiske styring som det nuværende Landsstyre og Landsting, der bør man tænke mere langsigtet, hvor vi sågar måske kunne få illustreret, hvordan befolkningsfordelingen eller befolkningspyramiden vil se ud, og jeg har endnu ikke hørt, hvad man vil afsætte for de kommende år for 2006 og så frem over. Såfremt vi ikke har råd til det vi har afsat, så må vi tage midlerne fra anden side, og jeg regner med at Landsstyremedlemmet for Finanser også nogen gange har natlige mareridt om det.
Men det står meget klart, at Inuit Ataqatigiit opfordrer til, at man forkaster forslaget, men det andet vil vi så vende tilbage til.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vores begrundelser for vores indstilling til forkastelse, vi mener nemlig, at det ikke er på sin plads, at man kommer med lovforslag uden en grundig undersøgelse af nøje undersøgelser, selvom man også har set på økonomiske konsekvenser.
Det er ikke det at afdække selve problematikken, og vi ville gerne have undersøgt, hvordan de står økonomisk. Først når vi har fået disse oplysninger, så vil vi være i stand til at vurdere, om det blot er dem der har gode forhold at leve under, at de så får det endnu bedre. Men fra Landsstyrets side, så bliver der set, at man politisk har støttet denne gruppe, så har der ikke været behov for at foretage en nærmere undersøgelse, og det synes vi er uforsvarligt, men vi håber, at Enos Lyberth også har set vores begrundelser.
Når vi har et klart samlet billede af det, så vil vi kunne vurdere om det har været et godt skridt fremad. Dem der vil gå ind for det, og så siger de, at det er et godt skridt fremad, og Enos Lyberth siger også, at de 400 personer er et skridt fremad, hvorefter det så vil få efterfølgende virkning for resten. Det ved vi ikke endnu, man så længe vi ikke har fået en samlet redegørelse om den samlede ældrepolitik så kan vi ikke være med her.
Det var meget interessant, da vi snakkede om teatervirksomhed i Grønland, og da debatten var færdig, så kom Landsstyremedlemmet for Uddannelse, og sagde, at det er meget vigtigt, at vi kommer med en samlet kulturpolitik, så kunne vi så afsætte midler til enkelte projekter. Og det samme sagde Atassuts Jakob Sivertsen, hvor man også synes, at det var vigtigt, at man kom som en samlet politik, og hvor man også kom med en god planlægning som man så kunne afsætte midler efter, og det er netop det vi også efterlyser, fordi vi sætter et spørgsmålstegn ved, hvorfor netop disse 400 personer skal prioriteres, og det er kedeligt.
Og til Enos Lyberth, skal jeg også nævne som Henriette Rasmussen også har sagt det for lidt siden, at i vores arbejde her, så arbejder vi ud fra Inuit Ataqatigiits politiske grundholdning, og det er det vi arbejder for at man tager at alle får det godt, fordi vi mener, at når man lever som et par, så har man også nogle forpligtigelser overfor den samlevende, hvorfor vi netop har svært at se, hvorfor de 400 personer skal særbehandles. Og desværre så har Landsstyremedlemmet for Familier ikke besvaret vores spørgsmål om, hvad det er for nogle menneskerettigheder man kommer uden om, når disse 400 personer ikke får pension, hvorfor jeg endnu engang vil efterlyse en besvarelse af det spørgsmål.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, og jeg skal nævne, at det er en 2. behandling, og at man allerede har fremlagt en betænkning, og så er der 2 klare stillingtagender, vi skal stemme om, og det står allerede klart, hvad det er vi skal stemme om, og vi gør det også snart når de næstfølgende har fået ordet.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Ja tak. Jeg har ellers ikke ønsket at komme med bemærkninger, men jeg mener, at man bør komme med en præcisering, at den nævnte gruppe ældre, det er dem der både i statens, kommunens, og Grønlands Hjemmestyre har arbejdet stabilt i mange år måske hele Grønland rundt, hvor de blev tvunget til at flytte frem og tilbage.
Og at med hensyn til skattebetalingen i dag, så har de også været med til at danne det økonomiske grundlag for Grønland, og det er på baggrund deraf, at man gerne vil have at de også får nogen fordele. Forskellen ligger blot i, at de ikke har mulighed for at modtage personlige tillæg. Derudover, at hvis de har haft eget hus, så kan de ikke få offentlig hjælp, og hvis de skal have hjælp, så skal de selv betale for det. Og derfor med hensyn til, at det blev betegnet som rede personer, det er ikke helt rigtigt, de gennemføre deres liv med klør og næb for at få pengene til at strække rundt og de har ligesom alle andre borgere samme rettigheder, for at ligesom i Danmark ikke udefra indkomstgruppen, så har de ret til at alderspension i Danmark.
Og derfor er det vigtigt med hensyn til det vi debattere har, at der ikke er tale om mange midler, og når man så har svaret skat af dem, så er det måske omkring 1000 kr. de får udbetalt pr. måned. Og derfor at vi efte4r nøje overvejelser, så indstiller vi at man går ind for forslaget, og stemmer for det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Enos Lyberth, Siumut. Den næste er så Doris Jakobsen.
Enos Lyberth, Siumut.
Indtil nu har IA I deres bemærkninger vist nok tænkt på særlig økonomi, og mit indlæg så prioriterede jeg ikke økonomien, men det er den nævnte persons følelsesliv, som jeg prioriterer. Det har været meget følelsesmæssigt belastende, da den trådte i kraft i 1991, og det er så det som ældreforeningen har dannet grundlag for at vi startede en ældreforening. Og som vi kæmper for indtil dato, og denne kamp vil heller ikke slutte, og jeg som personligt, at det ikke er nok disse pensioner, men vi må starte på et eller tidspunkt, så må vi tage dette.
Men med hensyn til enkelte personer, så må de også have den rettighed, at have en alderspension. Og det er gældende for alle verden rundt, og med hensyn til det der blev fremsat i 1991, at hvis vi har overgivet det til en retssag, så ville de ældre nok have vunder denne retssag.
Og at alle og enhver når de bliver ældre, d.v.s. fra det 60. år, at modtage alderspension uanset hvilket beløb det er, det er ikke beløbet, men det er så personens følelsesliv, som jeg har arbejdet for, og det står jeg ved ind til nu.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Da der er tale om 2. behandling, så vil jeg ikke komme med et langt indlæg, men jeg mener, at det er nødvendigt, at komme her op på talerstolen, fordi vi blev benævnt som nogle der vil indynde os hos vælgerne. Vi mener, at vi alle sammen har til hensigt, at de ældre får de bedst mulige vilkår, og i har meget stor forhåbninger til denne sag, og det er ikke blot for at indynde os, at vi vil gå ind for det. Jeg mener, at det er et absolut flertal, som har dokumenteret dette ved at stemme for forslaget.
Vi skal fra Siumut præcisere, at vi vil gerne gå ind for dette forslag, fordi vi mener, at denne giver muligheder, og er det første skridt på opfølgning af Socialreformkommissionens arbejde. Og selvom jeg har andre bemærkninger så stopper jeg her, fordi der er tale om 2. behandling af forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og der er ikke andre der har bedt om ordet. Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Jeg skal blot lige nævne som Inuit Ataqatigiit sagde, at Finansloven for 2003, med hensyn til alderspension, og bemærkninger til det, hvor Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, at det ikke hænger sammen, men jeg skal nævne, at finanslovsforslaget for 2003, og da det blev udarbejdet, så var der så følgende bemærkninger, og der er det så ved den nye udarbejdelse, hvor sagen så er gået videre, og der har man glemt at tage bemærkningerne væk herfra, men det skal vi komme som en berigtigelse til Finansudvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så går vi til afstemningen. Først er der et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit, der indstiller forslaget til forkastelse, og det stemmer vi først om. Og efterfølgende så har et flertal fra Siumut, Atassut og Demokraterne opfordret forslaget til godkendelse.
Og de der stemmer for Inuit Ataqatigiits indstilling om at man forkaster forslaget, og dem der går ind for det bedes rejse sig og dem der stemmer imod bedes rejse sig. 20 stemmer imod, Er der nogen der har undladt at stemme ? 1.
Og det næste vi skal stemme om er Landsstyrets ændringsforslag, og de der går ind for det bedes rejse sig. 20. De der stemmer imod bedes rejse sig. Ingen. De der har undladt at stemme bedes rejse sig. 7. har undladt at stemme, der er ingen der har stemt imod.
Og dermed er behandlingen af punkt 27, hvor man har gået ind for forslagene, således at den så bliver behandlet i udvalget inden 3. behandlingen.