|
Dagsordenspunkt 12-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag, onsdag den 12. marts 2003, kl. 13:05
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Ja vi havde en debat i går vedrørende Udenrigspolitisk Redegørelse som Udenrigsministeren også deltog i, og bemærkede at drøftelserne foregik i frem og ro og orden, og hvor man fik lov til at sige sine meninger.
Og i mine afsluttende bemærkninger i går sagde jeg, at jeg betragtede partiernes indlæg om missilforsvar og forsvarsaftalen som en del af den politiske proces og folkelig høring, som i løbet af de kommende måneder skal føre os frem til de beslutninger vi skal tage. Jeg vil heller ikke i dag de to emner op, men kun konstatere, at der er et stort sammenfald i partiernes opfattelse af de to store emner. Og det er jeg meget glad for, for det giver Landsstyret forøget styrke til de kommende forhandlinger med Danmark og USA. Og det er meldingerne vedrørende forsvarsaftalen og radaren i Pituffik, og partierne er jo også stort set enige i deres meldinger vedrørende disse to store punkter.
Og jeg er glad for at konstatere at partierne er tilfredse med den politik som Landsstyret fører i forhold til EU. Det er Landsstyrets klare holdninger, at vi bør fortsætte det samarbejde med EU, og Grønland har jo også indført Hjemmestyre, og Landsstyret har så fået en masse energi, og det vil jo også udføre arbejdet, idet det er meget vigtigt Udenrigspolitiske Udvalg, og at Landstinget står bag Landsstyret, og ikke mindst at man tager udgangspunkt i folkets meldinger, således at arbejdet tager udgangspunkt i disse.
Her kom man også kort ind på tilbageførelsen af det gamle Dundas, hvor man også blandt andet kom ind på, at man har inddraget befolkningen for lidt, især med henblik på Qaanaaq-beboerne, således ar de burde have deltaget i større omfang i selve beslutningsprocessen. Sagen startede i 1995, og det har kørt for fuld tryk, og man har så i samarbejde med kommunalbestyrelsen i Qaanaaq, så har man så givet oplysninger videre til dem, og det er det vi har fået at vide fra Landsstyrets Sekretariat, og vi kan se, at der har været afsendt en masse breve af sted.
Men med hensyn til det sidste skete, da vi skulle til at have et nyt valg her i efteråret, og det politiske røre var som også pågik i januar måned, så har det været begrænset at videresende de forskellige informationer der måtte være, og det har vi oplyst kommunalbestyrelsen i Qaanaaq, og vi har lovet dem, at der så efterfølgende ikke vil ske samme slags ting, men at vi skal have et tæt samarbejde med dem, således at vi kan give dem de informationer der måtte være. Og jeg håber så også på, at kommunikationen kan blive bedre, og det kan vi gøre såfremt vi hjælpes af.
Og med hensyn til det der er pågået i de seneste par dage, hvor de siger, at man har fortiet nogle oplysninger overfor borgerne i Qaanaaq, og det er ikke helt korrekt, da kommunalbestyrelsesmedlemmerne var her i Nuuk, så orienterede jeg dem om, at de ville blive orienteret om sagen vedrørende Pituffik, og lige så snart vi modtog vedtog udbygningen af missilforsvarssystemet, så bad jeg vores sekretariat om, at der så skulle ske en videre information overfor Qaanaaq, og derfor er det ikke helt korrekt, at man ligesom har holdt informationerne tilbage til Qaanaaq, det er ikke helt korrekt.
Men med hensyn til våbenkapløbet i verden, så er Grønland centralt placeret på grund af radaranlægget i Pituffik, og der har jeg allerede nævnt, at det er meget vigtigt, at vi kommer med en melding som et samlet folk, og det skal jeg ikke komme ind på, og det skal jeg ikke komme ind på, da vi allerede har gjort det, og det er vigtigt at Landstinget også følger med, og det er Landsstyret fuldstændigt åben overfor.
Men hensyn til EU, så er der også komme nogle meldinger fra partierne, og jeg er glad for at kunne konstatere, at partierne er tilfredse med den politik som Landsstyret føre i forhold til EU. Det er Landsstyrets klare holdning, at vi bør fortsætte det samarbejde med EU, som blev grundlagt for 30 år siden. Men også på dette område er det nødvendigt, at justere og modernisere relationerne.
Det er den proces der er i gang nu, og hvor vi først for ganske nylig har fået kendskab til EU? tanker om hvordan relationerne skal være i fremtiden. Jeg kan love, at Landsstyret vil gøre sit til, at forhandlingsprocessen ikke bliver for lang, men jeg vil samtidig Landstinget gøre opmærksom på, at arbejdet i EU er langsommelig, og at vi må indstille os på, at vi i første omgang må koncentrere os om at sikre os fiskeriaftalen, og dernæst ser på den partnerskabsmodel som vi har ønsket, og som EU rent faktisk har erklæret sig villig til at indføre.
Og med hensyn til de spørgsmål der er blevet stillet, så vil jeg til demokraterne sige, at jeg ikke mener at vores holdning til missilforsvaret har nogen betydning i forhold til vores fiskeriaftale med EU ? disse to ting er helt forskellige. Og at vi er blevet orienteret om, at man ikke vil bruge missilforsvaret som en pression vedrørende fiskeriaftalen. Fiskeriaftalen skal ikke sammenblandes med missilforsvaret.
Og med hensyn til OLT-ordningen, der bemærkede IA, at Landsstyret bør revurdere selve OLT-ordningen. Her til kan jeg sige, at spørgsmålet om vores medlemskab af OLT-ordningen vil indgå i de overvejelser og forhandlinger der skal ske når vi kommer til partnerskabsaftalen. Og jeg er helt enig i, at det ikke er tilfredsstillende, at Grønland er det eneste OLT-land , der skal præstere en modydelse, nemlig en tilfredsstillende fiskeriaftale. Og derfor det en diskrimination i forhold til de andre OLT’ere , mens jeg også må sige, at OLT-ordningen er den mest fordelagtige handelsaftale som EU tilbyder nogle tredje lande, og den betyder faktisk at vi i modsætningen til f.eks. Færøerne ikke behøver at have handelsaftaler med hvert enkelt EU-land.
Det er kun ganske få og meget fattige udviklingslande ud over OLT-landene, som får samme vilkår, og heldigvis er vores egne muligheder meget gode, idet fiskeriaftalen også betyder meget for Grønlands økonomi, og jeg håber også på, at sådanne aftaler af betydning vil fortsætte for Grønlands vedkommende, men selvfølgelig skal man vurdere dem nøje, hvor Landsstyret også vil involvere sig i dette arbejde.
Med hensyn til Det Arktiske Vindue i den nordlige dimension skal jeg oplyse, at Landsstyret forventer, at kunne fremlægge EU-kommissionens handlingsplan inden længe. Landsstyret vil naturligvis følge Kommissionens arbejde nøje for at sikre, at der også kommer indhold i de aftale politiske erklæringer som blev fremsat i Ilulissat under sidste møde og så Luxemburg sidste år, og vi håber også på, at Det Arktiske Vindue vil have en god indflydelse, og dermed også vil indebære forskellige fordele for Grønland.
Og nu har jeg været inde på de spørgsmål der har været stillet til Landsstyret, og de spørgsmål der er blevet stillet skal nok blive besvaret, og det er alle dem spørgsmål der opstår i forbindelse med genforhandlingen af fiskeriaftalen og partnerskabsaftalen. Men jeg beder om forståelse for, at dette ikke sker her i dag, men at spørgsmålene løbende forelægges for og drøftes med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, og Landsstyret ligger jo også vægt på, at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg får de informationer der er nødvendige, fordi Udvalget står i en nøgleposition, således at det så også får betydning, såfremt vi skal komme med vores meldinger som et samlet folk om netop det store emne.
Demokraterne kom i deres indlæg ind på Grønlands adgang til EU-fonde. Og lad mig præcisere, at der et tale om EU-programmer som er noget ganske andet end fonde. Oversigten over EU-programmer er vedlagt i besvarelsen til landstingsmedlemmet Marie Fleischer. På dette års Finanslov er der afsat 1 mio. kr. til at sikre information og formidling om EU-programmerne. Hensigten er i første omgang at opbygge faglige informations- og kontaktcentre inden for det første erhverv og kultur og forskning.
Udenrigskontoret har udarbejdet et forslag til hvordan Grønland håndtere EU ?program adgangen. Og dette forslag sendes til høring i april måned. Og det er også væsentligt at sikre, at videns- og erfaringsopsamling på området sker i Grønland.
Afslutningsvis finder Landsstyret det positivt, at Nuuk kommune har indgået en aftale med EU-kontoret NordDanmark, og det kan givet blive en løftestang for området, det bliver spændende at se resultatet af dette arbejde, og vi må rose Nuuk kommune, fordi de med god iver har haft indflydelse på at udbygge samarbejdet, og jeg håber så også på, at de vil opnå gode fordele af den vej.
OG det blev blandt andet også nævnt, at Landstingets inddragelse i det udenrigspolitiske samarbejde, og det er Inuit Ataqatigiits melding, og Landsstyret er åbent overfor IA?s ønske om i højere grad at inddrage Landstinget ved forhandlinger og repræsentationer. I forbindelse med debatten om Selvstyrekommissionens betænkning får vi også lejlighed til at drøfte hvordan Landstingets fagudvalg sikres medbestemmelse og inddrages forud for udenrigspolitiske forhandlinger og beslutninger.
Og det er jo også tydeligt at et sådan ønske f.eks. inden for hvalfangstkommissionen, der inddrager man også Landstingets Fiskeriudvalg, og vi må også sige, at det også har stor indflydelse, og det er vigtigt at man samlet kræfterne når man vil opnå noget, og der vil vi så også vurdere meldingen meget møje, således at vi kan opnå endnu bedre resultatet. Og samtidig betragter jeg det som en del af vores selvstyre-projekt, at vi udvikler og styrker vores udenrigspolitiske arrangement på grundlag af et veluddannet og omkostningsbevist embedsdiplomati.
Og flere ordførere kom også ind på flyforbindelse mellem Grønland og Canada, og det er jo også meget interessant, hvorfor det også må udbygges, og stort set samtlige kom jo også ind på samarbejdet med Canada gennem etablering og udvikling af de trafikale forbindelse mellem Grønland og Nunavut og Canada. Og Landsstyret er også meget åbne overfor dette spørgsmål, og jeg håber også på, at det allerede gode samarbejde, som er igangsat vil indebære en bedre kontakt mellem disse to geografiske steder.
Og jeg skal også gøre opmærksom på, at vi har fået en invitation til at besøge regeringslederen i Nunavut, der regner vi så også med at komme der i slutningen i april måned, således at vi så kan forfølge de mål eller de ting som vi allerede har igangsat, således at vi så bliver styrket, og vi håber så også på, at vi til den tid kan finde udveje til at udbygge disse. Og jeg regner med, at Landsstyremedlemmet for Trafik og andre landsstyreområder får mulighed for at kommentere netop deres ressortområder, idet jeg også regner med at Landsstyremedlemmet for trafik vil komme tilbage til det.
Og flere partier har jo også været inde på, hvor man har lagt vægt på, at Grønland, at man baner vejen for at man gennem repræsentationer med vores nabolande styrker vores samarbejde med disse, og vi må have medarbejdere til at klare denne opgave, og jeg er glad for, at flere partier også var inde på det.
Og jeg håber også på, at det vil lykkes for os. Det er jo også i vores interesse, at vi økonomisk og erhvervsmæssigt får sat en udvikling i gang, således at vi af den vej også kan styrke vores samarbejde med vores nabolande, således at vi på den måde kan finde de veje til udvikling af økonomien, og der mener jeg også, at vi samlet og ved at støtte hinanden bør nå disse mål, fordi det er meget vigtigt for os alle sammen, således at vi kan blive styrket både produktionsmæssigt og økonomisk. Og ikke kun vores forbindelse med udlandet kan vi jo også inddrage fordele af ? alene når vi tænker på vores begrænsede uddannelsesmuligheder, vi må jo udnytte de muligheder der er i udlandet, for at få en uddannelse disse steder.
Og Siumut kom blandt andet også ind på det arktiske samarbejde som burde styrkes politisk, og det er jo også noget som bør støttes, således at vi arktiske folk kan få en større indflydelse udadtil, og her tænker man også på det gode samarbejde indenfor ICC som på denne måde også dokumentere det arktiske folks leveforhold og dermed også gør opmærksom på fangererhvervet, og jeg synes også at det er noget som vi alle sammen bør samles om for at samarbejde. Især når vi tænker på brugen af vores fangstdyr, og så det syn verdenssamfundet har over for os, såfremt vi så skal opnå en forståelse for det udadtil, så må der også finde en oplysning sted, og det er jo også noget som bør støttes.
Og med hensyn til Siumuts bemærkninger, der kom de også ind på Nunavut, og der har jeg allerede været inde på, at vi allerede har planer om at komme på officiel besøg i Nunavut, hvor vi så også skal finde veje for en bedre udnyttelse af vores muligheder, og jeg er også overbevist om, at dem vi så skal besøge, at de også vil deltage i dette arbejde.
Med hensyn til vores placering indenfor fiskerisektoren, det skal jeg ikke komme nærmere ind på, idet jeg regner med at Landsstyremedlemmet for Fiskeri vil komme med nogle uddybende bemærkninger med hensyn til de spørgsmål der er blevet stillet, men jeg skal lige præcisere, at det også er meget vigtigt for os alle sammen vedrørende organiseringen af fiskeriet, fordi der skal være en organisering mellem vedrørende selve fiskeriet og produktionen af det opfiskede, og det er også noget vi bør samle os om at samarbejde om udviklingen af erhvervet.
Og med hensyn til samarbejdet med de nordiske lande og styrkelsen af det, især med henblik på fonde, og andet, der har vi også vilje til at blive inddraget i dette arbejde, og de gode initiativer der allerede er igangsat, og der har Landsstyret også vilje til at fastholde disse initiativer og jeg vil også takke de personer som allerede har opnået gode resultater for Grønland. For det har så betydet, at Grønland så er blevet en troværdig partner i det nordiske samarbejde.
Med hensyn til repræsentationer i udvalget, det har vi allerede været inde på, og jeg håber også på at vores meldinger har fået forståelse og også bliver støttet.
Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger vedrørende forsvarsaftalen, det er der så bred enighed om i salen, så den vil jeg ikke kommentere nærmere ind på. Og med hensyn til Irak-krisen, hvor man opfordre til, at vi sal opfordre den danske regering til at arbejde for, at krigen ikke bryder ud, og det vil sige, at det Grønlandske Landsting vil komme med en opfordring til den danske regering om Grønlands politisk er fuldstændig imod en krig, oh det vil Landsstyret så også gøre, det vil sige, at komme med en opfordring til den danske regering .Og vi håber så også på at man vil høre vores opfordring, selvom den danske regering har en masse ting, som de har forpligtigelser overfor, men selvom de måske i verdenssamfundet ikke har så stor indflydelse, så er det alligevel vigtigt, at man kommer med sin melding.
Jeg har allerede været inde på OLT og flyruten mellem Canada og Grønland, og det har jeg allerede kommenteret, og jeg regner med at Landsstyremedlemmet for Trafik også vil komme ind på det. Og med hensyn til Det Arktiske Vindue jeres opfordring vil vi også benytte os af, og der er heller ingen tvivl om, at man også vil inddrage Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget.
Og med hensyn til de spørgsmål der er blevet stillet vedrørende Landstingets inddragelse i det internatonale samarbejde, og det har jeg allerede kommenteret, og at Landsstyret også inddrager Landstinget, det har jeg allerede været inde på, og der er så bred enighed i Tinget om dette, og det giver os så styrke til at arbejde videre med det. Og jeg håber også på, at det ikke kun kommer til at gælder for Pituffik sagen, hvor der er bred enighed om. Men ud fra de meldinger vi har fået, der vil vi så have et fundament til at komme frem som et enigt folk, således at vores meldinger kan få en bedre slagkraft.
Med hensyn til andre partiers bemærkninger, dem har jeg allerede besvaret, og da der er så bred enighed her vil jeg nøjes med disse ting, men vi har jo mulighed for at komme op på talerstolen igen.
Og med hensyn til nogle af Kandidatforbundets bemærkninger vedrørende EU-trawlere som bliver prioriteret ved indhandlingen, det er ikke helt korrekt, Royal Greenland har jo selv lejet disse trawlere, og jeg skal nævne at de ikke kommer fra EU, og det er fra Island og Færøerne man har lejet disse trawlere, og det er jo noget som de selv har ordnet, men de kommer ikke fra EU. Landsstyret har været inde på, at man skal indhandle prioritere fiskerierhvervet, og fra Royal Greenland har man også været inde på, at man vil bestræbe sig på at følge Landsstyrets opfordring, og det har vi så taget til efterretning, og jeg håber så også på at Royal Greenland så også vil holde fast ved siden ord.
Kandidatforbundet kom også ind på Dundas, hvor man siger, at man ellers var enig, hvor det ikke er tilfældet. Men vi har indgået en aftale som både USA, Danmark og Grønland kan leve med selvom partierne og nogle af borgerne ikke er helt tilfredse, men man har taget et stort skridt, hvor man har inddraget Grønland for første gang, og i mange år har man krævet, at man skal inddrage Grønland, og det har man så endeligt opnået. Det er vi tilfredse med selvom nogle i befolkningen og nogle af de politiske organisationer ikke er helt tilfredse med det.
Men det er netop disse grupper der siger at Grønland bør inddrages, og når man så har opnået at Grønland blev inddraget så har man nu fundet nogle andre kritikpunkter, og det undrer vi os over fra Landsstyrets side. Men de politiske meldinger er jo nogle som folk selv må tage beslutning om, og det må vi så også respekterer, hvilket vi blot vil tage til efterretning. Det står frit for os alle sammen, hvad vi vil gøre, og vi der er ingen der begrænser os i at sige hvad vi har lyst tl at sige, og det er noget som vi i grønland bør være stolte over når vi tænker på andre steder udenfor Grønland, der sker der jo også stor undertrykkelse sted visse steder. Men vi levet jo i et demokratisk land, hvilket vi må respektere, og når vi har tænkt på det sidste, hvor man også er kommet med trusler, det er jo noget, som vi overhovedet ikke vil kunne acceptere, og det er noget som vi godt kan undgå her i Grønland, men jeg er glad for, at den melding der så er kommet, den er jeg godt tilfreds med, men vi skal ikke tage udgangspunkt i trusler.
Og til slut vil jeg komme ind på vedrørende den Udenrigspolitiske Redegørelse, der har jeg så kommentere de bemærkninger der er kommet fra partierne, men jeg vil gerne takke vores medarbejdere og embedsmænd, fordi de har kunne arbejde så seriøst med netop dette punkt, og jeg skal gerne takke medarbejderne for at komme med et så godt produkt, som er letforståelig for dem der skal gennemlæse det.
Og ved den Udenrigspolitiske Redegørelse og dem der har arbejdet med udlandet, dem vil jeg også meget gerne takke for. Vi er et nyt Landsstyre, og vi ved at det gamle Landsstyre har lagt det bedste fundament for dette arbejde, og det har så også betydet, at vi på den måde har kunne vise Grønland på en positiv måde udadtil, og jeg håber så også på at det gode samarbejde vil fortsætte fremover. Og Landsstyret ligger også vægt på, at Landstinget mest muligt inddrages i dette arbejde.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak, men vi står klar til at komme med yderligere bemærkninger, såfremt der er nogle der stiller spørgsmål. Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til behandlingen af herværende punkt, idet der er så bred enighed vedrørende punktet. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Inden vi fortsætter debatten, så skal jeg lige nævne taletiderne vedrørende redegørelser. Og det er de samme taletider vi har det vil sige, at partiernes ordførere har 30 minutter og ved 2. gang, så har de 15 minutter, mens andre medlemmer har 10 minutter.
Og den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til Landsstyreformandens besvarelse, selvfølgelig siger vi tak til den, og jeg har også lagt mærke til, at han kommentere meget nøje vores næsten samtlige forespørgsel. Og med hensyn til det der blev fremsat i går omkring Udenrigspolitisk Redegørelse, så har der været afholdt møde med Udenrigsministeren og hans embedsmænd, og der var også nogle ret så store pressemeddelelse.
Indledningsvis vil jeg gerne udtale, og man kan måske ikke regne med dem, men besøget fra Udenrigsministeren, så betragter vi det ikke som noget der har rokket noget i forholdet fra vores side, og det må vi udtale, at vi føler sådan.
Og derfor med hensyn til at Landsstyreformandens udtalelse, at det er meget nødvendigt med fællesskab her, og at man så vidt muligt skal fastholde den, og at det er meget betydningsfuldt. Selvfølgelig afhængig af hvilke emner man behandler her i Landstinget, men med hensyn til Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, så bør der være enighed, og jeg mener, at det er meget værdifuldt. Og i forhold til andre emner, så er det også helt i orden at vi kan skændes lidt om disse her i Landstinget.
Men i forbindelse som ordfører for Inuit Ataqatigiit på vegne så sagde, at den såkaldte Hvidbog, der vil jeg ikke kommentere den, det har jeg ikke gjort, men i debatten i dag, så mener jeg, at det der fremkommer i Hvidbogen et enkelt punkt nemlig, at den danske regering på nuværende tidspunkt og ud fra de forhold der er gældende, at de har sagt i redegørelsen, at de er positive stemt for opgraderingen af Thule-radaren, og med hensyn til denne udmelding, og det som vi har mistænkt siden for lang tid siden, at den danske regering og de danske partier allerede har taget stilling tl det, så har man her fået det dokumenteret, og så bør man ikke regne med at danskerne vil tage et andet standpunkt.
Efterfølgende så vil jeg lige sige, at vi føler at så længe forholdene er sådan, at med hensyn til inddragelse af Thule i missilforsvaret, så vil vi gerne sige nej til det, fordi i det stade som vi har nået, så er der indgået reelle forhandlinger mellem parterne. Og med hensyn til det vi er fælles om, og at den positive udmelding fra danskerne, så bør der også meldes ud for at modsige dem. Og at med hensyn til det punkt, at umiddelbart så længe forholdet er sådan, så mener vi, at vi også må sige, at umiddelbart så længe forholdene er sådan, at vi i det store hele ikke kan gå ind for at man vil bruge Dundas eller Thule-radaren, som det er lagt op til.
Og med hensyn Udenrigsministerens pressemeddelelse, at man ikke placerer anti-missilforsvar her i landet, og den udtalelse, og med hensyn til at landstingsmedlemmerne forståelse er forkert, så må vi sige, at vi må vende tilbage til udtalelsen, fordi med hensyn til at det der er blevet skrevet i pressen og det der er fremført, og med hensyn til det vi kan henholde os til i den debat, det er det vi har hørt og set i pressen. Og her bliver det jo klart sagt, at den danske regering har ændret deres tidligere mening, og ikke længere er imod, at der kan oprettes anti-missilforsvar i det danske rige, og at de ikke vil give afslag på det sådan umiddelbart.
Og jeg mener, at landstingsmedlemmerne og Landsstyremedlemmer, at man siger over for samfundet, at de siger noget ukorrekt, så mener vi, at den danske regering også bør være påpasselig med at sige sådan noget, fordi vi mener, at debatten bør foregå, hvor vi føler os lige, og man må sige, at der er en sådan nedgørende lyd, og at vi så bliver modsagt fra den anden side, det er vi selvfølgelig ikke glade for, og vi håber på at vi har en debat hvor vi er ligestillet.
Og ganske kort med hensyn til Dundas, og de bemærkninger som Landsstyreformanden fremsagde, det vil jeg lige kommentere, fordi han sagde, at politiske organisationer og nogle af de politiske partier, at man ikke skriver under på tilbageleveringen af Dundas, så må vi udtale, at Landstinget og Landsstyret krav om ændring af forsvarspolitikken, og med hensyn til at USA gøres ansvarlig for miljøoprydning, og grunden til at man ikke opfordrer til at Dundans-aftalen ikke bliver underskrevet, har også sådanne nogle argumentationer, og med hensyn til de lande som USA har brugt må først opryddes, og det er et krav. Og de krav der stilles de er ikke overdrevne med hensyn til oprydningen, også med hensyn til ændring af 1951-aftalen, det er også med i det, og derfor mener jeg ikke, at vi diskutere dem, hvor vi har et stort system, men at vi må tage udgangspunkt i det Grønland der findes.
Og derfor er jeg også glad over, at man fra den 25. til den 27. marts, hvor det er Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg og 2 andre landstingsmedlemmer, og det er så Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Udvalg i vores kommende rejse til Thule, så er planen sådan, at vi skal overnatte i Qaanaaq, og så får vi også mulighed i forbindelse med ændring af rejseplanen, at kunne afholde borgermøder i Qaanaaq. Og her med hensyn til at vi også så vidt muligt kan sikre, at vi ikke kører henover befolkningen.
Og jeg vil også lige henstille til, at det som jeg nævnte med hensyn til den rækkefølge og den indstilling vi har påpeget i Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, og den lyder således: ”At Landstinget på det kraftigste anmoder Landsstyret om politiske tiltag til genforhandling af 1951-aftalen mellem Grønland og Danmark” og den næste: ”At først når der er indgået en sådan en aftale? og så er det for det tredje, ?At man så først har sikret dette om at man kan gå ind for genforhandling omkring ændring af forsvarsaftalen?.
Jeg mener, at vi har tid tl at kunne gøre det. Fordi opgradering af Thule-radaren, så vil det først ske i henhold til planerne fra 2004 til 2006, og det bliver også nævnt i vores indlæg, at vi ligesom har fået kniven på struben om at tage en stillingtagen, og det siger vi absolut nej til. At befolkningen har en debat først og at man gransker det nøje, og at man får nogle oplysninger meget nøje, det er meget vigtigt, at vi først får disse, før vi tager en stillingtagen.
Og derfor vil jeg ønske, at Landsstyreformanden i den forbindelse med hensyn til vores forslag om sagernes rækkefølge, at han lige kommenterer vores bemærkninger.
Og afslutningsvis så vil jeg blot udtale, at samarbejde på landstingsområdet, så er der også behov for at få det udbygget, også med hensyn til de andre lande som vi er i Rigsfællesskab med, at vi kan have et samarbejde med Landsstyret i Færøerne. Vi går ind for, at man kan have et struktureret samarbejde.
Og allersidst som ikke var med i vores .., det vi snakker om, så er det FN?s 10-årige periode for oprindelige folk vil udløbe i år, og hvordan regeringen vil udforme sin politik omkring de oprindelige folk, jeg mener, at det er på tide, at gøre det. Det er den danske politik der har været gældende overfor det, og de oprindeligfolk blev meget nøje vurderet overfor den danske regering. Men efterfølgende er der ikke sket med hensyn til om der er lagt nogle nye planer.
Og med hensyn til det som både Grønland og Danmark blandt andet godt samarbejde med, det er blandt andet forhold der vedrører oprindelig folk, og derfor vil jeg gerne opfordre Landsstyret til at være opmærksom på dette forhold. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der har bedt om ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Tak. Først til Landsstyreformanden skal jeg lige fremkomme med en tak, idet han har besvaret det spørgsmål som Demokraterne har stillet, og igennem denne besvarelse stod det klart det som Demokraterne har fremsat, nemlig vedrørende indgåelse af aftalen med EU og Missilskjoldet ikke bliver blandet sammen, og vi tager til efterretning, idet man har gjort rede for Demokraternes bemærkninger vedrørende EU-fondene, men primært er det EU-programmerne som er nemmere at komme ind i frem for fondene.
Og med hensyn til Nuuk kommune, det er rigtigt nok så bør man også kunne se på om man med fordel kan følge op på Nuuk kommune til gavn for hele Grønland. Og med hensyn til repræsentationer i udlandet, så kom Demokraterne også ind på, idet Demokraterne ligger vægt på, at vores repræsentationerne i udlandet bør kunne arrangeres sådan, at man besætter dem afhængig af hvilke mål man har sat sig. Og bemandingen af disse må også kunne tilpasses det arbejde der skal udføres, og vi må også lægge vægt på, at de penge vi afsætter til dette for en gavnlig virkning for Grønland.
Og det eneste jeg har savner lidt er idet vi håber, at man med hensyn til fremtiden, også bør tænke på de ikke-levende ressourcer i Grønland, d.v.s. mineralerne, på en eller anden måde kommer med en lidt klarere politik på området.
Og efter at have sagt disse indledende bemærkninger så vil jeg på vegne af Demokraterne komme ind på udenrigspolitiske relationer.
Og når vi snakker om udenrigspolitik, så er det primært Missilskjoldet og 1951-aftalen. Jeg er ikke helt enig med Kuupik Kleist når han siger, at man ikke har opnået det store ved Udenrigsministerens besøg, det er jeg ikke helt enig i. Jeg mener selv, at det er lidt mere betryggende når vi hører, at danskerne ikke har taget en endelig stilling til netop de ting som vi snakker om. Jeg synes også det er betryggende når Udenrigsministeren direkte siger, at man ikke har planer om at sætte nogle missiler op i Pituffik. Og det må vi tage som en positiv ting.
Men det viser blot hvor vigtigt det er at to lande, det vil sige inden for Rigsfællesskabet, såfremt et samarbejde skal gå på den bedste måde, at man har direkte og vedvarende kontakt med hinanden. Hvis vi ikke gør det, så kommer der nogle ting, som vi kan komme i tvivl om, blandt andet igennem medierne. Og når de først er dukket op, så kan de være meget meget svære at mane væk.
Vi må lade være med at sætte os på bagbenene for meget, og vi vil have et åbent samarbejde, blandt andet ved at finde de ting, som vi kan være stærke om. Og med hensyn til USA, så lægger vi stor vægt på, at vi kan stå samlet, og jeg vil sige, at besøget som vi har haft, der opfatter vi det sådan, at det har dannet grundlag for en lysere fremtid.
Fordi jeg mener, at man bør sige det meget meget klart, ud fra de ting vi har været igennem., at det må stå meget klart, at udenrigspolitikken skal formes og drives af Landstinget og Landsstyret i tæt samarbejde med den danske regering. Og i den forbindelse og uden at nævne nogle direkte, så bør vi være forsigtige med at vores udenrigspolitik ikke skal styres af vores folketingsmedlemmer, fordi det er et ansvar som vi selv har, og som vi alle skal bære, og såfremt vi står sammen så opnår vi de bedste resultater.
Og den retning vi er inde på, det er noget som vi bør være forsigtige med, og derfor bør vi sikre os, at man ikke står enerådende i området, således at vi står på en betryggende og koordinerende måde, således at man kommer væk fra mistænkeliggørelse, fordi det blot aftapper en for kræfter. Fra Demokraternes side lægger vi vægt på, at vi på alle områder arbejder ud fra de faktiske forhold, og at man diskuterer ud fra dem, og således at man på den måde, og når vi så tænker på den centrale i debatten, nemlig Missilskjoldet og 1951-aftalen, så er det vigtigt at vi ikke hindre hinanden, men finder noget vi kan samles om, for på den måde at kunne opnå, at vi Grønland og Danmark i større respekt for hinanden kan styrke hinanden, fordi vi skal styrke det tillidsforhold der eksisterer mellem Grønland og Danmark. Og vi må ikke lade os stoppe af det, men vi må se på disse som noget vi skal rette op på, således at vi målrettet kan arbejde fremad. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Fiskeri.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Siumut.
Ja fra Kandidatforbundet og deres meldinger under mødet i går, så ? det blandt andet som Landsstyremedlemmet allerede har besvaret. Og derudover, så skal jeg udtale, at i henhold til EU-aftalen, så er det jo bestemte mængder af fisk som man forhandler om hvert eneste år. Og når man så undersøger disse aftaler, så er det korrekt, at der er mange, og så mange tons hvor man afgiver kvote til EU, som f.eks. amasset-kvoten så er det 90 tusinde tons årligt på Østkysten, der gives som en kvote til EU.
Og jeg skal også medtage og sige, at i henhold til Landstingslov om Fiskeri nr. 18 af 31. oktober 1996, som blev ændret ved lov nr. 5 af 21. maj 2002 og i ? 5 stk. 9 og ? 9 stk. 9 m.m., så står der fastsat i paragraffen i forordningen, så er det forskellige lokaliteter man snakker om, og det er så at man for det gældende søkort for Grønland, at man laver nogle rettelser der skal rettes i den forbindelse.
Af denne bekendtgørelser der vedrører de grønlandske farvande, og med hensyn til erhvervsfiskeri, hvor der er erhvervsfiskeri uden for de grønlandske farvande, den er også gældende for nogle fiskerier, der er gældende for disse 2. Og med hensyn til det der er sket på det seneste det er med hensyn til 2003 og bekendtgørelsen vedrørende kvote, så er det af 24. februar 2003, og jeg skal udtale af EU har ikke nogle rejekvote på Vestkysten, men så har 2.525 tons rejekvoter på Østkysten her i år.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der har bedt om ordet er Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumut vil vi ikke undlade at rette en tak til Landsstyreformanden, idet han ganske nøje kom med en besvarelse til vores ordførerindlæg fra i går. Med hensyn til det der er sket i går, så skal jeg lige kommentere det, og hvis jeg lige indleder ved Udenrigsministerens besøg her i går, og så har vi lagt mærke til det noget anderledes i forhold til det Demokraterne har lagt mærke til. Og det som vi har lærke mærke til er at man kan fornemme, at Udenrigsministeren kom herop, hvor vedkommende allerede har taget en stillingstagen, og han er her for at fortælle sin mening.
Og derfor med hensyn til hans pressemeddelelse, så har vi reageret på den ganske hurtigt, fordi den blev fremsat så man kan misforstå noget, og vi er også taknemmelige over, at dette indebærer, at han havde en mulighed for inden han rejste her til morges at sige klart, at han selvfølgelig er imod, at der oprettes anti-missilforsvar her i Grønland, og det er vi meget galde for, at vi har kunne få en besvarelse omkring denne meget hurtige reaktion vi har givet fra Siumut.
Med hensyn til fra Siumut omkring oprettelsen af Missilskjold og med hensyn til Forsvarsaftalen af 1951, og hvis jeg starter med denne, så vil jeg lige udtale, at vi ganske nøje har lagt mærke til, at der her i salen så er det jo partierne og Landsstyret jo enige i med hensyn til det punkt som vi behandler her. Og vi mener, at denne enighed, og hvor man går frem i enighed, det er meget vigtigt at videreføre den i fremtiden, og ikke mindst på det område, så er vi også meget glad for, at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg kommer med en fælles udtalelse med en pressemeddelelse, og fra Siumut er vi glade for, og vi vil opfordrer til, at man også bruger tilsvarende fremgangsmåde i fremtiden.
Og fra Siumut har vi med glæde lagt mærke til at flertallet men er, at vi ligesom med hensyn til samfundsdebatten, også fordi de meninger de afgiver, og at man for mere nøje oplysninger før der tages en stillingtagen, og først når det er sket, at man vil tage en endelig beslutning. Og vi vil gerne følge denne fremgangsmåde fra Siumut, og vi mener, at man ikke kan komme uden om, at man i denne sag, at grønland og Danmark i tæt samarbejde må tage en endelig beslutning med hensyn til at man retter en henvendelse til amerikanerne. Og derfor skal vi have at vores bagland sikrer, at Danmark ikke allerede har taget en stillingtagen, men at de sammen med os skal have viljen til at have en endelig stillingtagen med hensyn til henvendelsen.
Og her blev det blandt andet nævnt, at med hensyn til rækkefølgen, hvordan det ellers burde have været, jeg mener, at vi alle sammen ønsker, at man i politisk princip bør være enige, at med hensyn til, at når der skal ske noget der er grønlandskrelateret på hvilket som helst tidspunkt fra den danske regering, at vi altid skal være med i dialogerne og i forhandlingerne, og når der så er indgået aftale, at vi på alle måder er medunderskrivere, og det kan vi ikke komme uden om, og det bør være det første skridt i forbindelse med udformningen af en princippolitik.
Og fra Siumut ser vi også frem til, at det danske Udenrigspolitiske Nævn når det kommer her til på en studierejse, og med hensyn til, at de vil deltage i vores høringsrunde ved slutningen af denne måde, og at de så vil komme her op til Grønland, og her er vi sikre på, at vi landstingsmedlemmer vil have gode muligheder for, at have en god dialog med hensyn til vores samarbejdspartnere fra Danmark på det område.
Som sagt så men er vi det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde, og som også føres i Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg, at man fortsætter med den, og vi regner med, at vores stemmes udtalelser med hensyn til de gode opgaver vi har udvalget, det vil vi fortsætte med. Og med hensyn til sikkerheden, så har vi kommenteret dette, sådan fra Siumut.
Og så med hensyn til andre overskrifter, først skal jeg lige udtale, at vi er galde for, at Landsstyreformanden gav tilsagn om, at selvfølgelig med hensyn tl forhandlingerne, at man snarest muligt skal få dem færdiggjort, og det arbejde der er igangsat, og det arbejde der skal fortsættes i fremtiden, og som vi har krævet, at der gives en løbende orientering tl udvalget, og at vi løbende følger med i sagen.
Og med hensyn til vores placering i OLT-ordningen, og at man har stillet sådanne særlige krav til os. Selvfølgelig kræver vi fuldt ud fra Siumut, at den blandt andet har udgangspunkt i, at Grønland er den eneste der har meldt sig ud af EF eller EU, og det er også en del af skylden til, at man fremsætter sådanne nogle krav. Men uanset hvordan det er, så skal man også lægge mærke til, at med hensyn til Arktisk Vindue og OLT-ordningen eller med hensyn til at man fordelt fiskeriaftalen, og med hensyn til aftalen med hensyn til partnerskab og uanset om de gennemføres, så er der krav fra EU.
Og fra EU stiller man de krav, at de skal være velplanlagte, og det er dem man vil yde tilskud til, og de krav der stilles i den forbindelser bliver, at man på regionsvis indenfor landet, at man får dem opdelt, og laver et mere fremstrakte planlægninger. Og ud fra det, så sender man ansøgninger der til.
Derfor er det også meget vigtigt, at Landstinget også er medbestemmende medhensyn til udviklingen af de forskellige sektorer i Grønland, hvis der er tale om uddannelser, lufthavne eller havne, og uanset hvad det er man snakker om, at man laver nogle tidsplaner og til længerevarende planer om med hensyn til hvad det er man vil opnå, og det er så Landstingets opgave, at når først vi har disse, så kan vi nok regne med, at vi først kan få nogle effektive tilskud, og det er det man stiler imod fra EU?s side.
Fra Siumut har vi også lagt mærke til, at med hensyn til Fiskeriaftalen, og den betaling der sker til Grønland, den er blevet ændret, og her med hensyn til udbetalingen af betalingen så har EU ændret sine retningslinier, og argumentationen for at ændre sine retningslinier har vi fuld forståelse for fra Siumut, men vi vil gerne anmode vores Landsstyre om, at de arbejder for at de for så vidt muligt med mindst muligt administration, skal sikre, at EU?s-udbetaling tilfalder Grønland.
Og fra Siumut har vi med tilfredshed lagt mærke til at Landsstyreformanden har nævnt, at i denne debat selvfølgelig kan man ikke besvare samtlige spørgsmål i denne debat, men at samtlige spørgsmål vil blive besvaret. Og fra Siumut med hensyn til de besvarede spørgsmål, at disse bliver nøje fulgt i udvalget, og at disse bliver behandlet i udvalget.
Fra Siumut med hensyn til vores bemærkninger omkring ambassader, så har vi også lagt mærke til at Landsstyret er i gang med at oprette et repræsentationskontor på Island, vi har også lagt mærke til, at Grønland bør have en repræsentation i Washington, og her vil vi gerne henvise til det man har diskuteret i den seneste tid omkring sikkerhed og forsvarsaftalen med hensyn til Missilskjoldet, og det dem der leverer alt dette, kan blive behandlet mere nøje og færdiggjort, og det er vi overbevist om, at såfremt der var nogle embedsmænd fra vores side der er i stede i USA. Og derfor med hensyn tl oprettelse af en repræsentation i USA og hvilken overvejelser Landsstyret har, det vil vi meget gerne høre.
Og vi vil meget gerne høre nærmere om fra Landsstyreformandens side med hensyn til de tiltag der gives til de oprindelig folk om hvor høj grad man arbejder med hensyn til det, og fra Siumut henstiller vi blandt andet til, at vi fra Grønland i Permanent Forum med aktivt støtte vil være med i arbejdet, og at vi ønsker at der kommer mere uddybende bemærkninger fra Landsstyrets side på det område.
Og vi har med glæde lagt mærke til, at Landsstyret aktivt vil følge op på aftalen med Nunavut og ikke mindst med hensyn til flyforbindelse til Canada. Fra Siumut mener vi også, at med hensyn tl det udenrigspolitiske arbejde for Grønland bør gennemføres af det Grønlandske Landsstyre, og det er så repræsentanter fra de folkevalgte i Grønland, det vil sige Landstinget, og det må man så fastholde.
Og med disse foreløbige bemærkninger vil vi gerne fra Siumut sige tak til også andre partier, at i forbindelse med behandlingen af udenrigspolitiske forhold her i salen, at man i forståelse kan gennemføre sådanne nogle diskussioner med god resultat, og vi tror på fra Siumut, at vi i samarbejde og ved at vi løfter i fælles flok, så kan vi opnå noget større, det vil sige i fællesskab. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Fiskeri?s besvarelse vil jeg også gerne takke for, men jeg vil selvfølgelig gerne kommentere forskellige ting blandt andet Landsstyreformandens citat over det jeg har sagt, og der vil jeg lige komme med en berigtigelse, hvor han sagde, at man blot har ladet som om man har været enige, det er ikke lige den bemærkning jeg brugte og det jeg brugte var, at Kandidatforbundet ikke uden videre kan acceptere den måde det er foregået på, hvor man har tilbageleveret Dundas til Grønland.
Men de forskellige ting som er sket, og ikke mindst Thule-borgernes kritikpunkter også gennem medierne, og det vi har fulgt med i det passerede, og ikke mindst 1951-aftalen som den danske regering ikke ville have ændringer på, og at den danske regering i større udstrækning ikke ville høre på de grønlandske politikere, og det er derfor jeg har taget det med.
Selvfølgelig er det passerede ikke tilfredsstillende set med grønlandske øjne, og som Landsstyreformanden også var inde på, så lægger man også vægt på, at man skal høre befolkningen, men i henhold til det jeg indtil videre kan se, så bliver det ikke benyttet fuldt ud endnu, hvorfor jeg har sagt de bemærkninger, som jeg har gjort.
Vi ved jo alle sammen, at det nu siddende Landsting, og det forrige Sikkerhedspolitiske Udvalg har været i USA, og har man også holdt møde med Udenrigsministeren, og i henhold til deres meldinger til Landstinget, så blev vi orienteret om, at man fra USA?s side ikke finder nogen anledning til at nægte at man ændrer 1951-aftalen. Men det vi nu har erfaret er, at det er den danske regering og Folketinget som nu sætter sig på bagbenene for ikke at ændre 1951-aftalen. Hvorfor vil de bevare den som den er, der er et eller andet uldent.
Og en af de mærkelige ting er, at man ved den i gåseøjne ?tilbageleveringen? af Dundas, og der har man jo overhovedet ikke pålagt amerikanerne at foretage en oprensning. Det er ikke kun ved Qaanaaq, at amerikanerne har forurenet, men der er en del steder i Grønland, hvor de har forurenet og dem diskuterer man den dag i dag og disse ting har jo overhovedet ikke betydet at man har pålagt amerikanerne et ansvar, og denne i gåseøjne ?tilbagelevering?, der synes jeg er uacceptabelt, og det vil jeg blive ved med at sige, fordi efter det jeg kan se, og når der så har været nogle ting som har været negative så bør man rette op på det.
Og Landsstyreformanden sagde i sin besvarelse, som han ikke umiddelbart ikke kunne give en besvarelse på, og der håber jeg så på, at han vil komme med en skriftlig besvarelse, fordi der var flere spørgsmål i mit ordførerindlæg, som Landsstyreformanden ikke kom ind på, men jeg er glad for, at Landsstyreformanden sagde, at de spørgsmål der ikke kunne blive besvaret umiddelbart her og nu ville få en skriftlig besvarelse.
Jeg har også været spændt på, at Landsstyremedlemmet for Trafik også ville komme ind på flyruterne mellem Grønland og Canada, og hvilke tanker man har gjort sig, fordi der i redegørelsen blev nævnt, at man allerede sidste år, der har Landsstyremedlemmet og også Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Bygder blandt andet under deres deltagelse i ICC-konferencen om en genetablering af flyruten, og jeg håber så også på, at Landsstyret vil arbejde for at iværksætte det, fordi vi kan jo allerede se en tilbagegang i turismen, og der er jeg så overbevist om at vi kan få tallene vendt om igen.
I mit ordførerindlæg kom jeg også ind på OLT-ordningen om hvilke tanker Landsstyret har i det kommende politiske fiskeriaftaler, hvor EU har ret til at fiske 100.000 til 120.000 tons, og som Grønland ikke har indgående kendskab til størrelsen af tallet, og det har jeg også kommenteret i mit ordførerindlæg, idet der i selve redegørelsen står, at Grønland ikke kan bestemme hvor stor en kvote EU skal have, og det er så dem fra Frankrig, England, Tyskland og fra Danmark, der fastsættes hvor stor en kvote de skal have, og når man så får sådanne nogle ting at vide, så undrer man sig over sådanne nogle ting, fordi vi ved, at i henhold til den gældende aftale med EU, så indeholder den så vidt jeg husker 319 mio. kr., og selvfølgelig vil vi gerne have de penge, men i det mindste bør have at vide eller så bør vi vide om hvordan man kan sikre, at de har ret til at fiske mellem 100.000 og 120.000 tons i grønlandske farvande.
Landsstyremedlemmet sagde i sin besvarelse, at man alene i Østgrønland kan fiske op til 90.000 tons lodder, hvad er så resten, og hvor meget fisker man op af andre fiskearter ? Jeg synes, at man når vi tænker på bæredygtighed i Grønland, så bør man have en klarhed, hvor stor en kvote EU fisker op, idet som man ved, for ikke så mange år siden, som en konsekvens af medlemskabet af EU, men forud for det så ved vi, så ved vi hvor meget udenlandske fiskere har fisket ved de grønlandske farvande, og derfor er det af yderste vigtighed, at vi har en vished over hvor stor en kvote man har, og det er jo ikke kun de udenlandske fiskere der bør vide, hvor stor en kvote de har. Det bør vi også have kendskab til.
Jeg er skuffet over at Demokraternes ordfører sætter stor en lid til den danske regering. Selvfølgelig er det vigtigt, at i også kan stole på dem. Men Demokraterne må også huske på, at aftalen fra 1951, som vi nu har diskuteret og været uenige om efterhånden igennem en lang årrække, og ser vi på alene på den, og der er snart ved at gå 53 år siden indgåelsen af 1951-aftalen, så har man ikke hørt rigtigt på det grønlandske folk, og derfor synes jeg, at man nu ? især i går, hvor samtlige Tingets medlemmer der stod samlet, nogen gange så er det vigtigt, at vi nogen gange sætter os på bagbenene, også uanset hvor godt samarbejdet pågår indenfor Rigsfællesskabet. Men at vi nogen gange protesterer, det bliver man nødt til at gøre når man ikke har været hørt i så mange år.
Der er det så nogen gange vigtigt, at man gør det, fordi vi kan jo ikke acceptere alt hvad vi bliver budt. De dage er overstået, og såfremt vi skal have et godt samarbejde med den danske regering, så er det vigtigt, at vi ikke er tilbageholdende, men også nogle gange kan bruge nogle stærke ord.
Med disse korte bemærkninger håber jeg, at man vil komme med en skriftlig besvarelse af de spørgsmål jeg har stillet i forbindelse med mit ordførerindlæg.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Jensigne Berthelsen, Atassut.
Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut
Fra Atassuts side, så kan man ligge mærke til, at Landsstyreformanden i sin besvarelse kom ikke med nogle påpegninger, og kommenterede heller ikke Atassuts ordførerindlæg, og har god forståelse for Atassuts ordførerindlæg, vi må have udgangspunkt i dette.
Og med hensyn til det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at der ikke er sket nogen skridt, det vil vi fra Atassuts side overhovedet ikke være enige i, at man prøver på at glatte ud når man er 4.000 km. væk, så er det meget begrænset at man har en gods forståelse. At Udenrigsministeren var her i 2 dage, så har vi udnyttet lejligheden, således at vi kan få vendt noget som vi fra grønlandsk side har været usikker over, så er disse blevet forklaret, og med hensyn til det som vi gerne vil have gjort klart overfor Danmark, og det har vi også gjort.
Og den dialog der er sket ? både i forgårs og i går ? er gode værktøjer til at gå videre frem af, som vi ikke kan sidde overhøring. Og med hensyn til, at de kan blive stemplet, at det er ikke noget som ikke har noget skridt til, det vil vi ikke acceptere fra Atassuts side.
Med hensyn til at der er enighed i Landstinget. Ja, det er korrekt, selvom man via medierne gør at man være usikker, at Atassut gør at der er nogen splittelse, der er overhovedet ikke nogen belæg for sådanne noget, at man ud fra rygter og så nogen og dialog, det kan overhovedet ikke bruges i beslutningerne, det må vi alle sammen huske på.
Vi er meget følsomme med hensyn til de to, med hensyn til Missilskjoldet og henvendelsen fra amerikanerne og fra den anden side vores krav om modernisering af 1951-aftalen, og med hensyn tl disse to, så mener vi ikke fra Atassut, at der er en splittelse eller der er nogen anden meningstilkendegivelse, men det er blot præciseringen, som vi ud fra forskellige krav, og i henhold til det vi har fundet er at man skal kunne rykke sig, så skal vi også være parate til at kunne gøre det - den at ødelægge enigheden.
Med hensyn tl at man vil bruge Dundas til Missilforsvaret så har vi også sagt, at vi overhovedet ikke er parate til at komme med en besvarelse, der er mange oplysninger som vi stadigvæk vil have, og man vil ikke fremsætte noget ja eller nej på nuværende tidspunkt.
Og med hensyn til det, så har man sikret i forbindelse med Udenrigsministerens her, at sådanne udmeldelse, og med hensyn til den redegørelse som vi har sat spørgsmålstegn ved fra Grønlands side, fordi vi gerne vil vide om dette kan tolkes, at man har sikret en tilkendegivelse allerede, men det vi har sagt, så kan den danske regering tage en anderledes beslutning når man kan konstatere at vores krav overfor hele verden om vores krav om, at der ikke kan komme noget våbenkapløb, og at vi ikke skal være i fare i Grønland.
Og med hensyn til alle dette som vi ønsker at få at vide, at når man har fået dem at vide, og når det er bevist, så har vi hørt at den danske regering kan ændre sin mening, og derfor at vi sætter os på bagbenene eller ligesom Anthon Frederiksen sagde, at vi kommer op på forbenene, så bør vi gå videre, om hvordan Danmark og Grønland kan have en god dialog i løbet af de to dage, den har man fået dokumenteret, fordi det er jo ikke altid let at gennemføre dialog når man er 4.000 km. langt væk fra hinanden.
Og med hensyn til at Landsstyret og den danske regering oftere møder hinanden omkring samarbejde med hensyn til alvorlige spørgsmål, så er vi ikke i tvivl om, at det kan ske. Og så vil jeg blot ønske Landstyret held og lykke med deres arbejde.
Og med hensyn til Sikkerhedspolitiske Udvalg, og Folketingets Sikkerhedspolitiske Nævn og deres gode samarbejde, og det fortsæt vi har, vi er i tidsnød om 2 måneder, så skal vi have en besvarelse omkring missilskjoldsspørgsmålet, og i den forbindelse, så er jeg overbevist om, at de oplysninger der er ønsket fra Atassut, så vil vi fra den danske regerings side få det effektueret at man har været medunderskrivere i den dialog der er.
Så har vi lagt mærke til fra Atassut, at i forbindelse med Udenrigsministerens besøg i går, at ændringen af 1951-aftalen, at den bliver tilpasset til dagens Grønland eller moderniseret eller uanset hvordan vi får den fremmet, så har man sikret at Grønland skal være med, at Danmark og Grønland i fællesskab vil fortsætte deres arbejde på embedsmandsniveau går arbejdet på nuværende tidspunkt, og dette vil have efterfølgende, at man skal have en genforhandling af dette, sådan som vi har krævet, og vi har så også lagt mærke til, at vi også skal være parate til at tage ansvaret.
Og med hensyn tl ændringer af 1951-aftalen og hvilke ansvarsområder Grønland skal overtage, og med hensyn til tilpasning af denne aftale til dagens Grønland om, hvilke indhold man vil have, og med hensyn til fordeling af ansvaret, så er jeg overbevist om, at Landsstyret på vegne af Grønland, så vidt muligt vil prøve på at opnå gode resultater, som de vil arbejde alvorligt for. Men v skal også være opmærksomme på, at vi er ved at overtage noget meget alvorlige ansvarsområder, i at med at vi gør sådan noget, og det skal vi altid have erindring om.
Og med hensyn til repræsentation, og det som vi har efterlyst, så har jeg ikke nævnt, at den tidsplan, ud fra de oplysninger vi har fået fra Atassut, også med hensyn til besvarelsen fra den danske regering med hensyn til tidsfristen omkring besvarelsen af henvendelsen der respekterer vi det fuldt ud, og derfor skal dialogen fortsætte i henhold til at man respekterer de tidsfrister der er sat.
Og med hensyn til Missilskjoldet og 1951-aftalen og med hensyn til repræsentationer, så efterlyser vi at de danske udenlandske ambassader, at man får dem udnyttet på embedsmandsområdet, at man kan have et bedre samarbejde der, det er det vi efterlyser, at på baggrund af f.eks. økonomien, så har man ellers haft en god udbytte af repræsentationen i Canada.
Men den er blevet lukket på baggrund af økonomien, men ud fra det vi kan se, at med hensyn til oprettelse af helt nye repræsentationer, og ansættelse af helt nye embedsmænd på repræsentationerne, der har Grønland ikke råd til det, og derfor vil jeg gerne opfordre til, at Landsstyret får undersøgt, hvordan vi i højere grad kan udnytte de danske ambassader, end man har gjort hidtil, og at man bruger denne gode lejlighed, og får udbygget vores udenrigspolitiske relationer, og det er det vi kan forestille os.
Med hensyn til EU, så er der også nogle alvorlige og vanskelige opgaver som man er i gang med, hvor Landsstyret blandt andet i deres Udenrigspolitiske Redegørelse omkring at man får det bundet med hensyn til de årlige betalinger til EU, og at dette bliver afklaret, så er vi overbevist om fra Atassut, at Landsstyret vil sørge for det, og det er også meget betrykkende, som Siumut også allerede har nævnt, at med hensyn til vores stammefrænder, at man sal have et større samarbejde end hidtil, og de veje man skal bruge i den forbindelse, det er det man efterlyser, og det gives os tryghed.
Generelt sagt med hensyn til udenrigspolitiske anliggender, at Grønland får et større ansvarsområde på det område fra den danske regering så har vi manglet lidt i Landsstyrets redegørelse omkring det videre arbejde omkring det som Statsministeren har nævnt, at det han sagde både til Folketinget og Grønland, at hvilke metoder man vil bruge i forbindelse med at Grønland får større ansvarsområder med hensyn til udenrigspolitikken, og hvilken metoder der er klar på nuværende tidspunkt, det er meget spændende at høre, hvad det er.
Men afslutningsvis vil jeg blot præcisere, at snakken om, at der er splittelse eller der er nogle andre meningstilkendelser der føres via pressen, der er overhovedet nogen belæg for det, og jeg håber meget på, at journalisten har sagt, at Kina kan sprænge i luften, som man vil dokumentere via pressen, og det er ikke den vej vi skal bruge. Vi skal bruge den gode metode, vi vil gerne have gode oplysninger, og det er den vej, vi skal gå, og vi skal ikke bruge medierne i vores beslutninger. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Selvfølgelig afhænger det skete af de øjne der ser og de ører der hører, og det skal vi ikke skændes om. Jeg har allerede været inde på, hvordan Inuit Ataqatigiit opfatter sagen, og det har ikke ændret sig.
Men vi har jo ikke så lang tid til gode og Demokraterne sagde, at det ikke er vores folketingsmedlemmer der skal vores udenrigspolitik, det er ganske korrekt, og jeg undrer mig over, hvorfor han har sagt det. Fordi i Folketinget, så er der med hensyn til sikkerhedspolitik, og var vi gået i mod den grønlandske politik, så ville det have været på sin plads når han har sagt det som han gjorde.
Men jeg mener, at jeg i dag kan sige, at for første gang, så er det første gang at man støtter den politik som både Landsting og Landsstyre har sat sig, og det sætter vi meget meget højt, således at vi går i trit med hinanden. Og når vi tænker på tænker på de ting som før har fremsat her, så har folketingsmedlemmerne ligeså meget frihed til at udføre deres politiske arbejde. Og det er jo ikke Demokraterne der skal udstikke vores politik i Folketinget, og det bør vi ikke diskutere her, det vil blot forhale sagen, og vores bestræbelser på at stå sammen her i salen, det hjælper ikke at man prøver på at fordreje det.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Tak. Jeg skal kort kommentere de ting der vedrører mit eget landsstyreområde. Det er vedrørende trafik og bæredygtighed:
Kandidatforbundet spurgte blandt andet, hvilke initiativer man har med henblik på bæredygtighed, som vedkommende var inde på, så har det nordiske samarbejde påbegyndt bæredygtighedssamarbejdet i 1998, og der blev spurgt om, hvor langt man er nået med det. Og der må jeg sige med hensyn til bæredygtighedsaftale f.eks. RIO, Agenda 21 og den aftale der er indgået for implementere Agenda 21, der har man igangsat nogle forskellige initiativer indenfor det nordiske samarbejde, dem kan vi ikke deltage alle sammen i, men de områder hvor vi kan deltage i, dem forsøge vi så at deltage i blandt andet ved at udnytte de få midler som Nordisk Råd giver os til samme arbejde.
Men vi må også se på, hvad vi selv kan gøre, og det er jo noget som vi allerede har sat os som mål her i Landstinget, og om at vi skal have en naturbeskyttelseslov, og det er noget som vi også skal diskutere har til efteråret.
Men det som forespørgeren kom ind på, det er afsnit 15.2.2., som vedrører handlingsplan for naturbeskyttelse i den arktiske del af norden, såfremt jeg så skal tage noget fra det som er omdelt under A, B, C og D, så er der er med hensyn til Agenda 21, der har vi så et samarbejde med Sisimiut kommune. Og skal jeg så også komme ind på C, så må vi også se på miljø og turisme, hvor vi har et samarbejde med Greenland Turisme, og projektet sammenkobler også forvaltninger og turisterhvervet i Grønland, Island og Svalbard, og så er der miljøundervisning i arktisk der sker med Nuuk Kommunea og Grønlands Seminarium.
Efter at have taget disse initiativer, og når de så er færdige, så er jeg også overbevist om, at der kan redegøres nærmere for Landstinget. Og man har afsat midler til disse formål for en 2-årig periode, det vil sige fra 1999 til 2002, og det er til og med 2002 vi har afsat midler til det. Selvfølgelig kan disse opgaver ikke færdiggøres sådan uden videre, men Miljødirektoratet følger sagernes gang selvfølgelig i samarbejde med relevante direktorater, og når arbejdet så er færdiggjort på de nævnte områder, så vil Landsstyret selvfølgelig orientere Tingets medlemmer.
Og derudover så er der med hensyn til bæredygtighed, der er jeg også overbevist om, at miljølovgivningen der også vedrører de levende ressourcer, når den så er færdigudarbejdet af Tinget, så vil der også som en konsekvens af det, som også berører kommunerne, det vil så blive udarbejdet.
Men med hensyn til de opgaver der skal ske i samarbejdet under Nordisk Råds regi, dem følger vi nøje med i, og i midten af februar måned deltog jeg i møde for nordiske miljøministre, hvor vi diskuterede disse ting, og jeg regner også med, at når miljøministrene holder et møde, så vil vi også komme med en nærmere redegørelse vedrørende de opgaver, vi er i gang med.
Med hensyn til det trafikale område, så ved vi, som man også kan se i nærværende redegørelse i afsnit 16, det er kun et lille afsnit, og den er rette imod øst, og det vil sige mod Europa, fordi det er vendt mod Danmark. Alt trafik er rettet mod øst, og derfor har vi også prioriteret i Landsstyret, at det ikke bliver en foreløbig løsning der vender mod vest mod Nunavut, Canada og USA. Vi skal finde en vedvarende løsning, det vil sige en permanent løsning, således at vi også styrker både turismen, og også samhandlen, således at vi kan gå mere organiserede til værks. At vi så også finde en mere vedvarende ordning både med personer transport men også med godstransport, så må vi også have afklaret, hvilke tanker brugerne har gjort sig, og her tænker jeg på forretningsfolk og turismeaktører, og de skal inddrages for at få den bedste planlægning.
Og derfor har Landsstyret også lagt vægt på, at vi har et tæt samarbejde med Nunavut, og som Landsstyreformanden også var inde på det, så skal vi snart på besøg hos dem, og det betyder så også, at vi skal have en mere vedvarende og mere bred planlægning på området, således at vi også i fremtiden kan have en større samhandel og økonomisk samarbejde blandt andet inden for turismen med Canada og USA.
Landsstyret som Landsstyreformanden også har været inde på det har vilje til at skabe mere vedvarende kontakt trafikalt med vores nabolande mod vest, og heldigvis så har Royal Arctic Line også igangsat noget, således at der er mere vedvarende mellem Canada og USA over Island. Og det er noget vi også støtter som Siumuts ordfører også ganske rigtigt var inde på det, ligesom Inuit Ataqatigiit også meget klart siger, at med hensyn til persontransport, at vi så snarest muligt opretter en rute til Canada.
Jeg håber, at jeg nu derved har givet en fyldestgørende besvarelse på de spørgsmål der er blevet stillet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det John Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er sådan, at man med hensyn til prioriteringen af arbejdsopgaverne, og som en tilføjelse til det, så vil jeg lige nævne, at idet vi ved, at den danske regering allerede har sat på mål, at inden Folketinget går på sommerferie, det vil sige før den 5. juni, så har de sat som mål, at man allerede har taget stilling til opgraderingen af radaren i Pituffik, og de vil gerne inddrage os.
Men jeg synes, at vi her bør fokusere mere på det, og jeg vil anmode om, at så hurtigt en beslutningstagen, det bør man også kunne, og nogle har sagt, at vi ligesom har fået kniven for struben, og det er jo det der sker. Det må vi opponere imod, og det har vi også god grund til, fordi som man ved, så er Thule-boerne igennem deres forening Hingituaq 53 ved at få sagen behandlet i Højesteret, for at kunne vende tilbage til deres gamle bosted og deres gamle fangststeder.
Og denne sag er af yderste vigtighed, det ved vi alle sammen, men vi ved også at nærværende sag, først kan blive behandlet i Højesteret til efteråret. Det vil sige, at man gerne vil have, at man har taget stilling til Missilforsvaret, og efter denne stillingtagen, så kan den anden sag komme frem i højesteret. Det er meget meget betænkeligt, for der synes jeg også at vi her i Landstinget bør tænke os godt om vedrørende denne sag, fordi i Landstinget og i Landsstyret og uanset hvor man i verden man er, så lægger man så også vægt på, at de sager der bliver sendt til en retssag, dem skal man ikke blande sig i politisk.
Og danskerne og Danmark har hidtil prioriteret, at man ikke blander sig i Retsvæsenets opgaver, og derfor udsætter man så også nogle politiske beslutninger såfremt det har relation til en given sag som behandles i retsvæsenet.
Vi har flere eksempler. I 1998 gjorde den danske regering på den måde, fordi det var dengang nogle af den danske befolkning sagde, at den danske regering havde overdraget et alt for stort ansvarsområde til EU, det vil sige Bruxelles, hvorefter sagen så blev givet til behandling i Højesteret. Og det er jo det som den danske regering har prioriteret, og som man ved så står der i Grundlovens ? 3, at regeringsmagten og den lovgivende magt og den dømmende magt, de skal være adskilte, og det er jo dem man også respekterer politisk, hvorfor man nogle gange afventer retsvæsenets, det vil dige den dømmende magts eventuelle beslutninger i en given sag, og det er netop det vi også bør have i baghovedet før vi tager det store skridt.
Men som før nævnt, så ligger den danske regering op il, at før Folketinget går på sommerferie den 5. juni, at vi så tager en stillingtagen til nærværende sag, selvom næsten sammen sag skal køres i Højesteret til efteråret, hvorfor vi gerne vil opfordre til, at vi må opponerer i ,mod, at vi skal tage denne stilling inden sommerferien, hvis vi ikke gør det, så tror jeg, at man så ville kunne sige, at danskerne bliver beskyttet af loven, mens man forsøger at beskytte den grønlandske befolkning på en anden måde, selvom Grundloven gerne skulle gælde for os alle. Og det er jo meget betænkeligt.
Og derfor vil jeg gerne have, at man også tænke på min opfordring her, og jeg håber, at Landsstyret også er vågen overfor det når man snakker sammen med den danske regering. Såfremt det kan ske, så må vi have forlænget tidsfristen til Højesteret har talt, således at vi så også får bedre tid til at på en grundig måde at arbejde med den sag som vedrører missilskjoldsaftalen, således af vi får længere tid til at gennemtænke 1951-aftalen.
Og med hensyn til den trygsag som Tussaqisivik har fået udarbejdet, det er jo meget meget god, og i en af siderne er der så også en artikel der er det så også forklaret, der er der så en Højesterets dommer der har gjort sig nogle tanker om hvordan sagerne står. Og jeg håber, at man så også vil inddrage det.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Det skal være for en kort bemærkning.
Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.
Ja tak. Fra Siumut er vi vidende om, at med hensyn tl spørgsmålet om Missilskjoldet, så vil vi vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt til Landstinget, og derfor ser vi frem tl debatten til den tid.
Grunden til at jeg kommer op på talerstolen igen de er som jeg vil udtale er, at især omkring det vi har sagt omkring EU, og at vi finder det meget vigtigt at med hensyn til det, at man laver længerevarende planlægninger, fordi det vil være afgørende om hvor god og hvor meget tilskud vi kan opnå, og derfor med hensyn til strukturpolitiske handlingsplan som vi også skal diskutere å et senere tidspunkt, så har vi gode forhåbninger til at den bliver debatteret på en god måde.
Og jeg skal også udtale, at vi fra Siumut, og med hensyn til vores folketingsmedlemmer, så vil vi gerne rose dem, for deres gode arbejde, og det er glædeligt, at vi endelig har nogle medlemmer som arbejder aktivt med deres opgaver. Og vi håber så på, at de har god tid til deres opgaver, og at de kan videreføre dem.
Og med disse bemærkninger fra Siumut, ser vi frem til, at vi i Udvalget kan gennemføre vores enighed, fordi vi er overbevist om, at vi ved god samarbejde i udvalget kan opnå gode resultater uanset at der er tale om meget vanskelige spørgsmål. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut
Ja tak. Med hensyn til flere ordfører, så efterlyser man, hvad det er for nogle resultater vi har opnået i det udenrigspolitiske arbejde. Selvfølgelig burde vi måske være dygtige til med hensyn til de forskellige sager om at fremføre hvad det er for nogle resultater vi har opnået.
Med hensyn til kultur- og uddannelsesarbejdet, og med hensyn til de vestnordiske lande og med hensyn til de nordiske lande og vores stammefrænder, så har vi samarbejde med dem, og dette samarbejde vil ikke blive mindre ? tværtimod vil det blive større. Derudover har Landsstyreformanden i sit indlæg sagt forskellige programmer der findes indenfor EU, og at der skal ske en oplysningskampagne, og denne oplysningskampagne pågår allerede, og den vil blive udbygget hele tiden.
I forbindelse med at oplysningskampagnen har været en succes, der kan vi se, at med hensyn til skolen i Maniitsoq, så er det en klasse og læreren der i de kommende 3 år med hensyn til 1,3 mio. kr., så har de fået en finansiering fra EU. Det vil sige at den 14. marts, så vil klassen sammen med deres lærer tage på studietur i Bruxelles og besøge i gåseøjne ?vores fenner? og disse midler vil blive brugt til meget forskelligt, f.eks. kurser for eleverne og selvfølgelig med hensyn til sprog, uddannelse af skoleelever, vi har allerede en kontakt med hinanden i lang tid, og de er ved at få realiseret disse kontakter.
Og der er også meget meget glædeligt, at høre, at Sirius-administrationen, det er sådan et kontor der hører under det danske Undervisningsministeriet, som har ,med informationer at gøre, at da den modtog, så har de fundet udformningen af argumentationerne så gode, og at de kan bruge det som et eksempel til nogle andre uddannelser og skoler. Derfor håber jeg så på, at det også er et god tegn på med hensyn tl et samarbejde med de nordiske lande og vores stammefrænder, at det kan blive udbygget ved brug af sådanne nogle. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jensigne Berthelsen, Atassut 2 minutter,
Jensigne Berthelsen, ordfører, Atassut
Jeg skal prøve på at snakke meget hurtigt. Med hensyn til det der bliver sagt fra Inuit Ataqatigiit, at der skal nedsættes en tidsfrist, at man eventuelt kan lave en anderledes tidsfrist, og jeg er ikke overbevist om at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg og med hensyn til vores møder, så vil vi fortsætte vores møder og vores seriøse arbejde.
Og med hensyn til hvordan rækkefølgen skal følges, så har Inuit Ataqatigiit fremsat forslag, men i vores iver for a være enige, så må vi tage udgangspunkt i hvilke parametre vi skal buge i vores arbejde. Det må vi være meget opmærksomme på. Vi fik et tilsagn om, at i 1950, at vi skal gennemgå samtlige artikler og afdelinger på Landsstyrets område, og det er så embedsmændene der allerede er gået i gang med dette arbejde.
Og derudover med hensyn til USA?s henvendelse og med hensyn til den tidsfrist der er sat, så ved jeg ikke hvor meget gavn vi vil få af den, fordi vi vil ikke tryne amerikanerne, men vi regner så med, at når denne tid er ovre, så vil man komme med en besvarelse. Og derfor med hensyn til forskellige ombygninger, der må vi nøje undersøge, jeg er overbevist om, at vi arbejder nøje og ikke ud fra rygter, men ud fra reelle oplysninger, som vi kan få , og ud fra de forskellige parametre, så vi kan fortsætte vores arbejde. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Per Berthelsen, Demokraterne, 2. minutter.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Tak. Jeg ved godt at jeg kun har ganske kort taletid. Med hensyn til de bemærkninger der er kommet fra Atassut og vores bemærkninger der, der er så store lighedspunkter, at jeg ikke vil kommentere dem.
Til Anthon Frederiksen skal jeg blot sige til det han siger om, at vi blot logre med halen og føler den danske regering, det er slet ikke det er det der er grundlaget, men udgangspunktet er, at når den danske Udenrigsministers bemærkninger der er blevet sagt vedrørende Grønland, de bemærkninger er jo nogle som vi godt kan udnytte, at man sætter sig på bagbenene, det er der heller ikke nogen der vil hindre i at stå på bagbenene. Men det kan godt være, at det blot vil forhale nogle sagsbehandlingstider. Men det kan godt være at du blot for at være på tværs vil rejse dig på bagbenene, men det er jo ikke det vi bestræber os på.
Med hensyn til Kuupik Kleist, jeg synes blot at det er på sin plads, at han har sagt de bemærkninger han har sagt, som man ikke skal diskutere højere, men jeg er glad for at han har redegjort for det nærmere, fordi vores folketingsmedlemmer også har understreget det, fordi arbejdsgangen bør være på den måde som er blevet skitseret.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, du får ligeledes 2. minutter.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til sidste taler skal jeg blot minde om, at årsagen til at jeg reagerede på den måde er, at vi skal huske på, at i 1951-aftalen, da den blev udarbejdet, så har man på ingen måde spurgt Grønland, og der er gået mere end 50 år, og til stadighed, så siger den danske regering til stadighed uden først at høre os, og man kan mærke at planerne er så fremskredne, at man for nylig citerede den danske regering og sagde, at såfremt man afskød en raket fra Nordkorea, så vil Grønland ikke blive ramt.
Alle disse ting, de harmonerer ikke med hinanden, og dem skal vi være meget opmærksomme på, og derfor er Udenrigsministerens bemærkninger kan godt nok være betryggende, men ser man på den stillingtagen som Folketinget åbenbart har taget, men vi bør være vågen overfor de bemærkninger der er kommet fra Udenrigsministerens side, ligefrem er modstridende.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja debatten her skal jo nok snart til at være overstået, forsvarspunkterne kører stadigvæk og befolkningen skal høres, og Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg skal med det danske tilsvarende udvalg rejse til Pituffik, og jeg håber så også på, at de så også får mulighed for at høre befolkningen. Landsstyret vil også gerne deltage i løsningen af nærværende sag, således at det hele pågår i stor forståelse med hinanden.
Jeg skal lige kommentere ganske kort flere ordførers bemærkninger, og de bemærkninger som Kuupik Kleist er kommet med, at man ønsker en rækkefølge. Vores plan er, at Sikkerhedsudvalget skal Landsstyret holde møde med, og der vil vi så også endnu engang diskutere de meldinger som de forskellige partier er kommet frem med. Og det er det som Landsstyret også gerne vil udnytte, fordi der er så bred enighed om punktet, og jeg tror godt, at vi kan finde frem til en løsning som alle kan være med.
Og med hensyn til danskernes accept af Pituffik-radaren, og det har vi alle strittet imod, og sagt, at man bør tage udgangspunkt i den melding som Grønland kommer med, og det har jeg også understreget overfor Udenrigsministeren, mens jeg var ude at rejse med ham, også fordi Landsting, Landsstyre og befolkningen står samlet, og at jeg ikke kan handle anderledes.
Med hensyn til placeringen af missiler i Grønland, det kan vi ikke være med i, og det bør også være sådan, og Grønland skal heller ikke bruges til nogle formål der går ind for krig, og Grønland er imod krig, og vi accepterer heller ikke at Grønland bliver brugt i krigsøjemed idet, og det er der jo også bred enighed om.
Og de ting som, Siumut, Inuit Ataqatigiit også kom ind på, nemlig de oprindelige befolkninger, og om hvilke tanker Landsstyret har gjort sig, men med hensyn til det igangsatte, der har Landsstyret også vilje til, at det foregår på den bedst mulige måde, således at man så også giver udtømmende informationer til samtlige partier, ligesom man også vil komme med en statusredegørelse over for Tinget.
Og fra Siumut kom man blandt andet ind på om hvilken stillingtagen man vil tage med hensyn til repræsentationer blandt andet USA. Med hensyn til repræsentationer, så er man begyndt at undersøge forholdene, og til det skal jeg nævne, at undersøgelserne er dyre, og det skal jeg ikke lægge skjul på, at ansætter vi en, så koster det mindst 2,5 mio. kr. for hver ansat, og til det skal man så også tilføje flytteomkostninger og rejseomkostninger Og det kan godt være at vi er ved at undersøge om der er mulighed for foreløbige besættelser også selvfølgelig er vi interesseret i, at man forbedrer repræsentationerne, fordi det kan have en positiv indflydelse for Grønland.
Og Demokraterne kom også ind på repræsentationer og besættelsen af stillingerne disse steder, og selvfølgelig er Landsstyret principielt enig i det også fordi man skal se på hvor meget man kan udføre disse steder, og det er også vigtigt at an tilpasser udgifterne til de resultater der måtte være. Og jeg er overbevist om, at når vi er færdige med undersøgelserne, så vil vi også vende tilbage til det. Og deres krav om at man gør mere ud af råstofsiden, det vil vi også tage til efterretning, og jeg er også overbevist om, at vi til næste redegørelse, så vil vi også se mere på råstofsiden.
Demokraterne kom også ind på de opgaver udenrigspolitikken og at det så er Landstinget, der skal tage principbeslutningerne, og hvor han også påpegede, at det ikke er folketingsmedlemmerne, der skal gøre det. Men folketingsmedlemmerne har jo også selv mulighed for som folkevalgte at sige det som også fordi det er vigtigt, at når vi støtter hinanden de forskellige folkevalgte kan opnå bedre resultater, ligesom vi også har vilje, idet vi også har bemærket, at de altid støtter Grønland under folketingsdebatterne når snakken går på Grønland.
Og til Siumuts Jørgen Wæver Johansens bemærkninger om, at befolkningen bør høres, og det er vi fuldstændigt enig i, fordi vi kan ikke høre om, at ved en eventuelt stillingtagen, og fordi det så er ud fra befolkningens stillingtagen, at Landsstyret og Tinget udfærdiger deres politiske kurs. Og jeg synes også at vi skal udnytte det danske udvalgs besøg heroppe, således at de så kan få de meldinger som der er gjort rede for her i Tinget. Og med hensyn til de oprindelige befolkninger, og til Siumut skal jeg blot nævne, at det vil så blive skriftligt besvaret som en slags statusredegørelse.
Og Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet kom også en på en slags spøgeri omkring at amerikanerne har tilbageleveret Dundas, men det er sådan, at der nu er indgået en aftale. Man skal nok være lidt forsigtigt når man siger det på den måde, fordi vi har været meget omhyggelig med sagen der, som blev påbegyndt allerede i 1995, og der er ingen der politisk prøver på at hindre Hingutuaq 53 i sagen.
Og når man siger, at man ikke vil høre grønlænderne. Til det skal jeg sige, at det er først nu, at vi har fået så gode muligheder for at blive hørt. Dengang i 1951 under kolonitiden, der havde vi ikke noget at skulle have sagt, men forholdene har ændret sig, og vi har nu fået mulighed for at sidde med ved bordet, og selv deltage i diskussionerne. Jeg synes at det er et meget stort skridt, og at det så også bør kunne udnyttes af os.
Med hensyn til EU-fiskeriet, der skal jeg sørge for at du får en skriftlig besvarelse, ikke blot til di, men også til samtlige af Landstingets medlemmer vil få denne besvarelse udleveret om hvor stor en fangst de får ud af kvoten, men til det skal jeg nævne, at ud fra den aftale vi har, så bliver det ikke helt opfisket, og det er noget som også giver EU-landene hovedpine, fordi de betaler for en kvote som de ikke opfisker helt, og det er jo kun godt for os heroppe. Og de meldinger der er kommet fra Atassut, det er Landsstyret meget enig i, idet de også stemmer meget overens med andre partiers meldinger, og derfor vil de så også selvfølgelig være med i udgangspunktet i det videre arbejde. Og jeg undskylder, at jeg ikke sagde det med det samme, men selvfølgelig vil de blive inddraget.
Og Johan Lund Olsens bemærkninger kom ind på den dømmende magt, og kom også ind på Hingutuaq 53 sagen, og sagde at vi skal lade være med at blande sammen, idet det er slet ikke er Landsstyrets hensigt, at blande sig i sager der er videregivet til retsvæsenet. Det er udenrigspolitik som Landsstyret sal arbejde med med Landstinget i baglandet, og derfor skal vi også være forsigtig med, at blande os i sager når foreninger eller almindelige mennesker overdrager en sag til retsvæsenet, og Landsstyret har overhovedet ikke til hensigt, at blande sig i sager som den dømmende magt har fået, og det er heller ikke noget som vi skal lade os bremse af i vores udenrigspolitik. Ellers vil man så også begrænse sagernes behandling. Og det er overhovedet ikke Landsstyrets hensigt, at blande sig retsvæsenets behandlinger af sager, og sådan nogle sager skal man også respektere.
Og med hensyn til Jørgen Wævers bemærkninger om en ny forhandling med EU, og selvfølgelig er det vores hensigt, at opnå de bedste resultater, og der er det også vores hensigt, at Udenrigsudvalget også bliver informeret om sagens gang. Og jeg vil endnu engang understrege, at Udenrigsudvalget også inddrages i sagen, det er så noget som jeg blot endnu engang vil understrege.
Disse bemærkninger er mine afsluttende bemærkninger, og jeg håber, at de meget klare meldinger der er kommet fra partierne er meget enslydende bortset fra nogle små detaljer, hvor der kan være nogle få forskelle. Og det er så som et samlet folk, at vi kan få den største indflydelse på de meldinger som vi måtte komme med. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er med hensyn til Demokraternes ordfører, der vil jeg lige udtale, at det grønlandske samfund med hensyn til de talerstole vi kan komme op til, det er så mange, og det er med hensyn til de talerstole vi kan komme op til med hensyn til oplysningskampagner om Grønlands interesser, dem må vi udnytte bedst muligt, det mener vi fra Inuit Ataqatigiits side.
Demokraternes ordfører sagde, at Grønlands udenrigspolitik ikke skal styres af vores folketingsmedlemmer. Jeg mener, at denne udmelding ikke er ret så demokratisk, Inuit Ataqatigiit siger, at ligeså snart der er nogen der kommer frem, at man så politisk, at det nok heller ikke er så mærkeligt at man på Christiansborg, med hensyn til Venstre og Dansk Folkepartis medlemmer, og med hensyn til, at hvis de gerne vil modsige vores grønlandske folketingsmedlemmer, det er helt i orden, men at vi her fra vores Landstingstalerstol med hensyn til at vores folkevalgte udnytter deres muligheder, at man så vil begrænse dem her fra det må modsiges meget kraftigt.
Og selvom vi er i opposition fra Inuit Ataqatigiit og med hensyn til valget i 2001, og ud fra vores valgkampsemner, så mener vi, at vores folketingsmedlem har en god muligheder, og vores to folketingsmedlemmer udnytter deres muligheder fuldt ud.
Jeg mener, at man kan tage sådan nogle meninger uanset om det er andre talerstol i sådan en debat. Jeg mener, at det kan gøre debatterne mere smidigere og hurtigere. Og at vores bemærkninger giver stof til eftertanke, det er jeg taknemmelig for, og vores repræsentants klare stemme ud af 179 folketingsmedlemmer, den må vi være glad for. Og den giver, at folketingsmedlemmer, at det giver stof til eftertanke, og folketingsmedlemmerne, og at vi skal have et godt samarbejde, det er vi glade for.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og således man så brugt 4 ? time til denne dagsorden for en nøje behandling af denne Udenrigspolitiske Redegørelse som dermed tages til efterretning.