Dagsordenspunkt 12-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, tirsdag den 11 marts 2003 kl. 16:15
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Ja, jeg er vist ved at blive forkølet og jeg
har en meget tilstoppet næse. Men jeg håber på, at det ikke er noget problem.
Jeg skal i dag på vegne af Landsstyret forelægge
den årlige Udenrigpolitiske Redegørelse for Landstinget. Til indledning skal
jeg byde særlig velkommen til udenrigsminister Per Stig Møller, som sammen med
mig netop har besøgt Pituffik/Dundas.
Jeg vil i denne forelæggelse ikke i større omfang
komme ind på redegørelsens enkelte emner. Jeg skal blot fastslå, at
Landsstyrets udenrigspolitiske linie er uændret i forhold til tidligere år.
Landsstyret vil således fortsat fokusere på at varetage Grønlands nære
interesser i en verden i stadig globalisering. Gennem vor deltagelse i det
arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde vil
Landsstyret fremme Grønlands vitale interesser. Som det fremgår af redegørelsen
lægges der vægt på, at de forskellige indsatser understøtter hinanden, således
at vi får det størst mulige udnytte af den udenrigspolitiske indsats.
I denne forelæggelse vil jeg i første række beskæftige
mig med de sikkerhedspolitiske spørgsmål, som har så stor aktualitet.
Missilforsvar
Den sikkerhedspolitiske situation i verden har
udviklet sig markant siden angrebet på USA den
11. september 2001. Udviklingen fra den kolde krig til kampen med terror
berører os i Grønland såvel direkte som indirekte.
I december 2002 modtog vi henvendelse om
anvendelse af Thule-radaren i missilforsvar. Denne henvendelse har været længe
undervejs, idet Landsstyret første gang blev gjort bekendt med planer om det, som
dengang hed Nationalt Missilforsvar (NMD), i 1999. Baggrunden for, at
henvendelsen kommer netop nu, er naturligvis den skærpede situation efter USA?s erklærede krig mod terror.
Bush-administrationen har betonet, at man ønsker
at opbygge et system, som ikke kun dækket USA, men som også vil kunne stilles
til rådighed for allierede og andre partnere. Det er understreget, at man
løbende og indgående vil konsultere med allierede, Rusland og Kina om planerne.
Der er ligeledes betonet, at man ser missilforsvar som en del af en samlet
politik for yderligere nedrustning og våbenkontrol. Man lægger således vægt på,
at den kolde krigs terrorbalance ikke afspejler forholdene i dag. Der er tale
om en ny trussel og man ønsker derfor en ny tilgang til afskrækkelse og strategisk
stabilitet.
Landsstyret og Regeringen har som bekendt
tilkendegivet, at den amerikanske henvendelse først kan besvares efter grundige
overvejelser og offentlig og politisk debat. Der er derfor planlagt et forløb
herhjemme, der munder ud i en høring, arrangeret af Udenrigs- og
Sikkerhedspolitisk Udvalg, som afholdes i Katuaq og transmitteres via KNR.
Endvidere er en forespørgselsdebat om missilforsvar berammet her i Landstinget.
Herefter vil Landsstyret gå i dialog med Regeringen med henblik på en endelig
besvarelse af henvendelsen.
Regeringen har den 4. marts offentliggjort sin
redegørelse om missilforsvaret. Det fremgår klart af redegørelsen, at
regeringen er positivt stemt overfor den amerikanske anmodning om at inddrage
Thule-radaren i et missilforsvar, men at man endnu ikke har taget endelig
stilling. Fra grønlandsk side værdsætter vi regeringens klare udmelding, men
forventer samtidig, at de løfter, vi har fået om tæt og løbende inddragelse og
om en åben og fordomsfri debat, bliver indfriet. Landsstyret finder det således
besynderligt, at udenrigsministeren kan udtale til den danske presse, at man
ikke fra danske side vil være afvisende for opstilling af nedskydningsmissiler
på ?dansk territorium?
førend der foreligger et dansk/grønlandsk svar på den amerikanske henvendelse.
Denne type af udtalelser giver anledning til tvivl om, hvorvidt Regeringen
virkelig agter at lytte til Grønlands synspunkter, eller om man allerede har
truffet sin beslutning. Da vi imidlertid kun kan forholde os til de ord, der er
blevet sagt både fra denne og den foregående regering, forudsætter Landsstyret,
at Regeringen fortsat agter at holde de løfter, der er afgivet om inddragelse
af Grønland. Jeg vil gerne fra denne talerstol forsikre Landstinget om, at jeg
agter mit yderste for, at Grønland bliver hørt og forstået.
Debatten herhjemme om missilforsvar og den
amerikanske henvendelse har dels fokuseret på, hvilken betydning - eventuel
hvilken trussel - en opgradering af Thuleradaren vil have for Grønlands
befolkning. Men den har også beskæftiget sig med de brede sikkerhedspolitiske
konsekvenser af missilforsvar. Det daværende landsstyre udsendte således
allerede efter de første udmeldinger om missilforsvar i 1999 en
pressemeddelelse, hvoraf det klart fremgik, at en udbygget Thuleradar ikke
måtte have en negativ indvirkning på verdensfreden eller medvirke til et
fornyet våbenkapløb. Det er Landsstyrets holdning, at begge aspekter er lige
væsentlige og har stor vægt: vi bør som borgere i Grønland være fuldt oplyst
om, hvilke konsekvenser en opgradering af Thuleradaren vil have og samtidig bør
vi som borgere i verdenssamfundet være klar over, hvilket ansvar, der hviler på
vore skuldre. Hvad enten Grønlands svar på den amerikanske henvendelse bliver et
ja eller et nej, må vi være parat til at tage konsekvenserne af vores holdning.
Jeg ser derfor frem til en god og dybtgående debat om dette spørgsmål såvel
blandt befolkningen som her i Landstinget.
Forsvarsaftalen af 1951:
Sideløbende med spørgsmålet om missilforsvar er
vi stillet overfor arbejdet med Forsvarsaftalen af 1951. Der har som bekendt
siden 1997 løbene været rejst krav overfor den danske regering om en
genforhandling af aftalen. Den danske regerings svar på disse krav har indtil
for nylig været, at Regeringen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at
genforhandle forsvarsaftalen under henvisning til, at den fortsat udgør en
effektiv og fleksibel ramme for forsvaret af Grønland. Endvidere har Regeringen
gjort gældende, at der fra amerikansk side ikke fandtes behov for en
genforhandling.
På et møde mellem statsminister Anders Fogh
Rasmussen og daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i januar 2002 blev
spørgsmålet atter rejst fra grønlandsk side. Som et resultat af dette møde blev
der nedsat en dansk/grønlandsk embedsmandsgruppe, der havde til opgave at
undersøge, hvorledes man kunne bøde på de problemer, som Forsvarsaftalen
udgjorde for Grønland. Der var dog stadig ikke tale om, at se på selve aftalen
og dens ordlyd.
På mødet den 17. december 2002 mellem USA’s
udenrigsminister, det daværende landsstyremedlem for udenrigsanliggender og
udenrigsminister Per Stig Møller fastholdt Colin Powell, at forsvarsaftalen af
1951 havde været og fortsat er en hensigtsmæssig ramme for samarbejdet mellem
USA, Danmark og Grønland. Men han åbnede mulighed for forhandlinger om en
modernisering af forsvarsaftalen, idet han anerkendte dens alder og ændringerne
i Grønlands status siden 1951.
På denne baggrund blev kommissoriet for det
dansk/grønlandske embedsmandsudvalg ændret, således at der nu i et positivt
dansk/grønlandsk samarbejde arbejdes på at udarbejde udkast til et
aftaleememorandum, der moderniserer forsvarsaftalen. Sideløbende med dette er
der udarbejdet en liste med krav til kompensation for den amerikanske
tilstedeværelse, Landsstyret har udarbejdet et udspil indeholdende Grønlands
krav og disse er blevet godkendt af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Så
snart man når frem til et grønlandsk/dansk forhandlingspil, vil dette blive
forelagt USA og det er Danmarks vurdering, at der vil kunne opnås dialog med
USA om dette inden for den nærmeste tid, det vil sige førend der skal tages
endelig stilling til henvendelsen om opgradering af Thuleradaren. Det er
Landsstyrets opfattelse, at samarbejdet mellem Danmark og Grønland på dette
punkt forløbet konstruktivt og åbent, og at der også fra dansk side er ønske
om, at spørgsmålet om 51-aftalen finder en afklaring.
Det er klart, at USA?s og Danmarks imødekommende holdning på dette
punkt er snævert forbundet med den amerikanske anmodning om anvendelse af
Thuleradaren i missilforsvar. Politik er jo som bekendt de muliges kundst og vi
må i en konstruktivt samarbejde med Danmark udnytte de muligheder, der opstår i
takt med, at verdenssituationen ændrer sig. Vi står nu i en position, hvor vi
har mulighed for at fremsætte det krav, som et enigt Landsting har fremsat for
døve øren gennem mange år og blive hørt. Det er naturligvis en situation, der
må og skal udnyttes på den bedste måde. På den anden side er det Landsstyrets
grundlæggende opfatteelse, som det også fremgår af koalitionsaftalen, at der
skal udfærdiges ny forsvarsaftale til erstatning til aftalen fra 1951.
Processen frem mod en endelig stillingtagen til
missilforsvarsprojektet og sagen om Forsvarsaftalen af 1951 er to adskilte
spørgsmål og de skal behandles som sådan. Det er en kendsgerning, at
forsvarsaftalen er indgået under nogle ganske andre forudsætninger end dem, vi
kender i dag. Den er indgået i kolonitiden og før Grønland fik hjemmestyre. Den
skal derfor under alle omstændigheder fornys. Vi arbejder hårdt med den netop i
denne tid, fordi klimaet for sådanne forhandlinger er gunstigt, men det
resultat, vi eventuelt opnår, må på ingen måde opfattes som Grønlands ?betaling? for et ja til missilforsvaret. Grønland er ikke
til salg, men vi tager stilling til de enkelte spørgsmål på det grundlag, der
foreligger.
Dundas-aftalen.
I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne
aftalen om hjemtagelse af Dundas, som blev underskrevet af repræsentanter for Grønland,
Danmark og USA her i Nuuk den 20. februar i år. Jeg er klar over, at aftalen
fra flere sider netop er blevet opfattet som et led i en ?betaling? for at sige
ja til missilforsvar og jeg er også vidende om, at specielt spørgsmålet om
miljøoprydning har været genstand for megen kritik. Endvidere er det blevet
fremført, at aftalen skulle svække Hingitaq 53's muligheder for at vinde den
verserende retssag.
Om dette vil jeg udtale følgende: Som det vil
være bekendt, har Landsstyret i tæt samarbejde med den danske regering siden
1995 arbejdet for en hjemtagelse af Dundas-området. Tidligt i løbet af de meget
langvarige og vanskelige forhandlinger blev det klart, at USA stillede som en
klar betingelse, at området blev hjemtaget ?som det er?. Dette indebar, at USA ikke ville påtage sig
ansvar for oprydning eller miljøforhold. Begrundelsen fra amerikansk side var
bl.a., at USA råder over baser over hele verden, og at det ville have
uoverskuelige økonomiske konsekvenser, hvis der blev skabt præcedens for, at USA
påtager sig miljøansvar for hjemtagne områder. Desuden åbner Forsvarsaftalen af
1951 mulighed for, at USA kan fralægge sig ansvar for miljøoprydning.
Denne urokkelige holdning fra amerikansk side var
meget vanskelig at acceptere. Da det imidlertid stod klart, at området måtte
overtages i den stand, det forefandtes, hvis man ønskede det retur,
indvilligede Danmark i at påtage sig de forpligtelser, som efter grønlandsk
opfattelse rettelig påhviler USA. Miljøministeriet søgte og fik således i
august 2001 Folketingets Finansudvalgs tilslutning til en bevilling på 4,9
millioner kroner til at gennemføre miljøundersøgelser i området.
Miljøundersøgelserne forventes afsluttet i løbet af indeværende år og der vil
herefter blive taget stilling til, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der
skal iværksættes, i henhold til grønlandske og danske miljøstandarder.
Forsvarsaftalen af 1951 er indgået mellem Danmark
og USA. Når USA ikke ville påtage sig et miljøansvar, var det efter grønlansk
vurdering naturligt, at ansvaret overgik til Danmark, som en
del af Danmarks forpligtelse overfor Grønland i
forbindelse med aftalen. Det var såvel Danmarks som Grønlands opfattelse, at
man ikke ville kunne komme videre i forhandlingerne, hvis Danmark ikke påtog
sig miljøansvaret og Landsstryet valgte derfor at acceptere dette. Det
væsentlige i dette spørgsmål var jo, at der blev foretaget en miljøoprydning og
Landsstyret valgte derfor at lægge vægt på det endelige resultat for Grønland.
Fra grønlandsk side værdsætter vi, at Danmark således har påtaget sig sit
ansvar. Samtidig mener vi dog, at de udgifter, der på denne måde påføres
Danmark viser, at Forsvarsaftalen af 1951 i sin nuværende udformning også udgør
et konkret problem for Danmark.
Hvad angår spørgsmålet om Hingitaq 53-sagen er
det Landsstyrets vurdering, at der ikke er konflikt mellem Dundas-aftalen og
retssagen og der er ikke grundlag for at forvente, at Dundas-aftalen vil stille
sagsøgerne dårligere. Jeg skal ikke undlade at nævne, at landsstyret
naturligvis ser frem til, at der kommer en retslig afgørelse i retssagen. På
grundlag af de juridiske vurderinger, vi har modtaget, er det Landsstyrets
opfattelse, at Dundas-aftalen ikke foregriber den retslige afgørelse, og den
afskærer ikke Højesteret fra at afsige den dom, som Højesteret måtte finde
rigtig efter rettens vurdering af sagens grundlag.
Irak-krisen
Landsstyret er opmærksom på, at der pågår en
oprustning fra USA og de nærmeste allieredes side overfor Irak samtidig med, at
det blandt NATO-landene og mellem visse EU-lande og USA debatteres i hvor høj
grad Irak efterlever resolutionerne fra FN?s
sikkerhedsråd.
Landsstyret følger naturligvis situationen nøje,
uden at vi forventer, at Grønland vil komme til at spille nogen aktiv rolle i
en eventuel krigssituation. Landsstyert har til dato ikkemodtaget nogen
henvendelser eller information fra Danmark eller USA i denne forbindelse. Det
bør dog nævnes, at Forsvarsaftalen af 1951 i sin nuværende udformning reelt set
giver USA ret til at benytte Kangerlussuaq som militær base, hvis der skulle
opstå behov for mellemlandinger i Grønland. Realistisk set er dette dog næppe
en mulighed, henset dels til flyveruterne, dels til moderne flys
operationsrækkevidde.
Rigets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske er
jo fortsat et anliggende som i udgangspunktet varetages af Danmark, om end
sager der potentielt vedrører Grønland søges koordineret mellem vore regeringer
og parlamenter. Derfor har Landsstyret ikke fundet anledning til aktivt at
udmelde en særskilt grønlandsk linie i dette spørgsmål. Der skal dog ikke
herske tvivl om, at Landsstyret støtter den linie, som er lagt af NATO.
Samtidig er det Landsstyrets klare holdning, at FN?s bestræbelser for at undgå en krig må og skal støttes.
FN?s sikkerhedsråds anbefalinger bør efterleves,
dvs. at Irak skal afvæbnes i overensstemmelse med sikkerhedsrådets
beslutninger. FN skal med andre ord sikres mulighed for at godkende alle
tiltag, som iværksættes mod Irak.
EU-fiskeriaftalen
Som nævnt i indledningen har jeg i denne
forelæggelse valgt at koncentrere mig om de aktuelle sikkerhedspolitiske
spørgsmål. Den redegørelse, vi skal debattere i dag, indeholder dog mange andre
emner og oplysninger, som efter Landsstyrets opfattelse alle viser, at den
udenrigspolitiske indsats er i en god gænge, hvilket vil sige, at der er god
sammenhæng mellem ressourcer og udnyttelse og mellem indsats og resultater. Jeg
vil kun her fremhæve et enkelt område, nemlig forholdet til EU, hvor der inden
for den seneste tid er sket en udvikling, som af redaktionelle grunde ikke har
fundet omtale i dette års redegørelse.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhæve
det gode samarbejde mellem Regeringen og Landsstyret på EU-området, som det
også er beskrevet i redegørelsen. Dette samarbejde kom for eksempel til udtryk
ved det fælles værtskab og den fælles tilrettelæggelse af EU-ministerkonferencen
om Det Arktiske Vindue og Den Nordlige Dimension i Ilulissat under det danske
formandskab. På tilsvarende vis sætter vi stor pris på den fælles indsats i
forbindelse med de igangværende midtvejsforhandlinger af den 4. fiskeriprotokol
med EU samt bestræbelserne på at opnå et hensigtsmæssigt og bredere
aftalegrundlag med EU i form af en Partnerskabsaftale.
Det første forhandlingsmøde om
midtvejsevalueringen af 4. fiskeriprotokol mellem EU og Grønland fandt sted i
Bruxelles i slutningen af februar. Den seneste fiskeriaftale mellem Grønland og
EU har været under kraftig kritik fra EU?s revision.
Revisionen har blandt andet kritiseret aftalen for ikke at være gennemsigtig,
dvs. EU mener ikke, at man kan se, om EU har fået fisk af en værdi, som svarer
til det beløb, Kommissionen yder Grønland hvert år for aftalen (42,8 millioner
EURO eller ca. 320 millioner kroner).
Kommissionen har derfor foreslået, at der i
forbindelse med midtvejsforhandlingerne bliver indgået en aftale efter et helt
andet princip end hidtil, nemlig efter en budgetstøttemodel. Fra 1.1.2004 skal
Grønland modtage den finansielle kompensation i form af budgetsstøtte, uanset
at værdien af de fisk, som EU fisker. EU-Kommissionen forventer, at resultatet
af midtvejsforhandlingerne bliver, at der indgås en ny aftale med EU.
Grønland vil således i de næste tre 3 få det
samme beløb stillet til rådighed for landskassen. Den eneste forskel på
situationen i dag vil være, at der for en sektor - formentlig fiskerisektoren
over for EU skal specificeres den politik, som Grønland skal følge fremover.
Kommissionen understregede kraftigt, at man ikke vil blande sig i udformningen
eller indholdet af denne politik, men at eksistensen af en politik var en
forudsætning for, at kommissionen kunne gå denne vej. Kommissionen gjorde det
også klart, at en sådan modernisering af fiskeriaftalen var en forudsætning
for, at parterne kunne indgå et bredere samarbejde i form af en
partnerskabsaftale fra 2007.
Forud for den endelige aftale ligger der en del
arbejde, som forudsætter en koordinering mellem såvel Kommissionen og
Hjemmestyret, som internt i Hjemmestyret mellem de enkelte relevante
ressortområder. Der er tale om en større udfordring, som kræver nytænkning og
samarbejdsvilje fra alle parters side. Situationen er endnu så ny, at det ikke
er muligt at sige noget endeligt om udfaldet, men Landsstyret vil følge
udviklingen ganske nøje og vil løbende holde Landstinget orienteret.
Det er landsstyrets opfattelse, at
Udenrigspolitisk Redegørelse i sin helhed viser, at Grønlands forhold til vor
omverden er præget af åbenhed og vilje til samarbejde. I denne sammenhæng vil
jeg ikke undlade at nævne det gode samarbejde med ICC, der muliggør, at
Grønland både via Rigsfællesskabets samlede politik for oprindelige folk og ad
NGO-vejen kan opnå samarbejde med vore stammefrænder og med oprindelige folk.
Endvidere vil jeg nævne, at Landsstyret har som målsætning i de kommende år at
udbygge og forstærke samarbejdet med vore naboer og dette kan bl.a. ske gennem
etablering af en grønlansk repræsentation i Island. På baggrund af dette års
samarbejde ser vi frem til de kommende års udfordringer i et frugtbart
partnerskab med såvel Danmark som vore
internationale samarbejdspartnere.
Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk
Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går videre til partiernes ordførere. Jørgen
Wæver-Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver-Johansen, ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumut har vi, efter en grundig
gennemgang, følgende bemærkninger til den omfangsrige udenrigspolitiske
redegørelse:
Fra Siumut glæder vi os over, at udenrigsministeren
kan overvære debatten om den udenrigspolitiske redegørelse og i den
forbindelse skal vi fra Siumut byde Per Stig Møller og hans følge velkommen.
Ligeledes glæder vi os over den løbende forbedring af kvaliteten i den
udarbejdede udenrigspolitiske redegørelse, som hvert år synes at blive bedre.
Redegørelsen omfatter en kort, præcis og forståelig gennemgang af de væsentlige
udenrigspolitiske forhold, som Grønland arbejder med og fra Siumut ønsker vi
hermed at udtrykke vor påskønnelse af de medarbejdere, som har deltaget i
udarbejdelsen af redegørelsen. Eftersom redegørelsen er meget omfattende skal
vi ikke her komme ind på samtlige punkter og derfor vil vi koncentrere os om de
forhold, som vi betragter som de væsentligste.
Landsstyrets arbejde
I Siumut har vi med glæde kunnet konstatere, at
det siddende Landsstyre arbejder på grundlag af de tidligere fastsatte mål
inden for det udenrigspolitiske område. Således sikrer man - efter vores mening
- de gode relation til Danmark, EU og andre lande.
Det er vigtigt, at vi deltager aktivt i
bestræbelserne på at forbedre forholdene i en verden, der er i konstant
udvikling. Vi er en del af verdenssamfundet og vi skal fastholde og
videreudvikle dette forhold ved at styrke det gode samarbejde, vi har med andre
nationer. Som samarbejdspartner anser vi det derfor som vigtigt, at fastholde
det gode samarbejde med Udenrigsministeriet, for vi kan kun fastholde de gode
resultater gennem meningsudveksling og vi har alle en forpligtelse heri.
Missile Defense
Fra Siumut vil vi benytte denne lejlighed til at
uddybe vores holdninger omkring missilforsvaret og forsvarsaftalen.
Meget har ændret sig i USA og resten af verden
siden USA først fremlagde tanker om etablering af NMD, National Missile Defense
i 1999. Det er hermed ikke kun forsvar af USA, som der diskuteres. Men
diskussionen går på beskyttelse af hele forsvarsalliancen mod missilangreb. De
ændrede forhold har uden tvivl bevirket, at der er behov for en mere åben
information, kommunikation og et tillidsfuldt samarbejde medlemslandene i
forsvarsalliancen imellem og vi er medlemmer af dette samarbejde.
I Grønland er vi vel vidende om, at Grønland
siden begyndelsen af 1800-tallet har været omfattet af det såkaldte Monroe
Doktrin, hvor vort land har været anset som en del af Nordamerika og har derfor
været omfattet i forsvaret heraf. Således forholder tingene sig.
Derfor er det yderst vigtigt for os, at vi
deltager i alle beslutninger, forhandlinger og drøftelser omkring vor egen
sikkerhed. Som medlemmer af NATO, må vi alle prioritere at have en fælles
forståelse i forhold omkring sikkerhed. Og det er i denne forbindelse, at
diskussionen omkring vigtigheden af Pituffik-radaren igen er på dagsordenen.
Fra Siumut er tilhængere af, at der først skal
gives et endeligt svar på henvendelse fra USA, når alle de nødvendige analyser
er gennemført, samt de politiske og folkelig debat er afholdt. Efter Siumuts
vurdering er det derfor yderst vigtigt, at der afholdes en offentligt høring i
Katuaq, det grønlandske kulturhus, som sendes til hele landet, og at
grønlandske og danske politikere med relationer til udenrigsforhold rejser til
Qaanaaq og Pituffik samt afholdelse af høring i Folketinget på et senere
tidspunkt.
Det har derfor ikke forbigået vores opmærksomhed,
at den danske regering allerede har givet udtryk for, at man ikke ser nogen
hindringer for at bruge Pituffik-radaren i forbindelse med etablering af en
missilskjold. Selvfølgelig vil vi ikke blande os i, hvordan danskerne forholder
sig til sagen, men vi har fået utvetydige løfter om en fælles stillingtagen fra
Grønland og Danmark efter afvikling af førnævnte aktiviteter, derefter skulle
der tages en samlet stilling i Rigsfællesskabet i fuld forståelse med hinanden.
Derfor er vi noget forundret over udenrigsministerens tilsagn i modstrid med
løfterne, at man vil tage stilling til placering af anti-missil-våben ?inden for det danske rige? og undlod at afvise tanken. Vi har svært ved at
forholde os til denne udmelding. Der er nok ingen planer om opstilling af
sådanne våben i midten af København.
Sådan skal tingene ikke foregå. Fra Siumut kræver
vi, at der tages en fælles stillingtagen fra Grønland og Danmark. Vi kræver en
gennemgang af, forhandling i og stillingtagen til samtlige forhold, før en
eventuel godkendelse af henvendelsen kan foreligge. Det er vigtigt at pointere,
at det ikke kun drejer sig om forholdene omkring miljøet. Fra Siumut ønsker vi,
at blive inddraget i alle væsentlige forhold, som berører den grønlandske
befolkning samt Pituffik og en fremtidig udnyttelse af området.
I Grønland ønsker vi og prioriterer vi - i lighed
med andre folk i verden - højt på at udvikle vort samfund til at blive moderne
og demokratisk. Grønland er ikke nogen militærmagt og vi har bestemt ingen
illusioner om at udvikle os til at blive en militærmagt, men vi er interesseret
i at fastholde vort lands frihed og vi vil aldrig tolerere, at vort land udgør
nogen trussel mod fred i verden. Vi er et fredeligt folkefærd. Derfor er vi i
Siumut helt enig med Landsstyret i, at opdatering af radaren i Pituffik ikke
skal udgøre trussel mod verdensfreden og medføre et nyt våbenkapløb.
Forsvarsaftalen
Historien om tilblivelsen af basen i Pituffik er
i forvejen så belastende, at al fremtidig stillingtagen herom bør foregå i fuld
forståelse mellem Grønland og Danmark. Ikke mindst hvad angår aktiviteterne i
Pituffik og den politiske aftale, nemlig forsvarsaftalen af 1951, som ikke
længere er tidssvarende. Efter Siumuts mening kan demokratiske lande som
Danmark og USA ikke længere ignorere det samlede Landstings, de folkevalgte i
Grønland, ønske om en genforhandling af aftalen. Vi ønsker, at man respekterer
til at kunne deltage i udformning af aftalen ved deltagelse i forhandlingerne.
Indgåelse af en sådan grundlæggende aftale bør prioriteres ferm for alt.
Når man betragter samarbejdet mellem Danmark og
USA omkring den amerikanske tilstedeværelse i Grønland må vi sige, at der er
få lyspunkter i denne kapitel af landets historie. Tvangsflytning, brudte
løfter, løgn omkring de faktiske forhold, forurening med farlige atommaterialer
og mange andre ting. Alle disse ting er ikke glemt og man kan ikke uden videre
udviske disse ting fra grønlændernes bevidsthed - alle disse ting er i høj grad
med til at farve den politiske diskussion og stillingtagen i dag. Det er nogen
gange meget svært, at tage ordentlige diskussioner om Grønlands forhold til
NATO og hvordan Grønland skal forholde sig i forsvarsalliancen netop på grund
af de historiske aspekter. Det er næsten umuligt, at tage en diskussion om det
væsentligste spørgsmål, nemlig om Grønlands sikkerhed, Grønlands position i
verden hvad angår sikkerhed og ikke mindst hvordan Grønland kan bidrage til en
tryggere verden, som vi lever i.
Vi vil derfor anbefale, at man diskuterer
forholdene omkring missilforsvaret og Pituffiks fremtid i samtlige politiske
fora, hvor vi diskuterer Grønlands sikkerhed med fremtidsrettet, hvordan
Grønland forholder sig til verdensfreden og hvordan Grønland kan bidrage til en
tryggere og bedre verden. Det er nogle vigtige spørgsmål, som vi må tage
stilling til og derfor må vi stille realistiske krav, ikke mindst at vi
arbejder for at opnå indflydelse og medansvar i forhold, som berører Grønland.
Det er naturligt.
I Siumut mener vi, at Danmark må anstrenge sig
til at vende tilbage til en mere konstruktiv retning og i Grønland ønsker vi at
blive taget alvorligt og kræver at blive behandlet som en ligeværdig partner. ?Hvis det ikke sker, vil man en dag vågne op som
en af verdens mindste lande?.
Irak-krisen
Som afslutning på forholdene omkring sikkerhed
har vi bemærkninger til de aktuelle forhold omkring Irak. Fra Siumut anser vi
amerikanerne, som vore venner og allieret og har altid gjort det, men vi er
imod enhver reaktion uden om FN?s Sikkerhedsråd.
Der er ingen tvivl om, at man først reagerer med støtte fra FN, såfremt
verdensfreden skal sikres, og at alle alternative muligheder skal afprøves og
reagerer efter at alle andre muligheder er udtømt. Hvis dette ikke sker, kan vi
komme i en situation, som kan være ubehagelig for os alle sammen og det er ikke
ønskeligt.
Foruden forholdene omkring sikkerhed har vi fra
Siumut nøje fulgt med i Landsstyrets glædelige resultater omkring andre
udenrigsforhold igennem det forgangne år, der bekræfter vor plads i
verdenssamfundet. Vi er stolte over det.
EU-OLT
Hvad angår arbejde om fornyelse af fiskeriaftalen
med EU, følger vi i Siumut med i pressen og vi vil opfordre Landsstyret til at
bestræbe sig på at opnå resultater i genforhandlingen. Det er nødvendigt at
fastholde den nuværende fiskeriaftales økonomiske forudsætninger. Samtidig med
denne må vi ikke stå i vejen for en drøftelse af en budgetstøtte, uanset
væredien af de fisk, som EU fisker. Der er allerede på nuværende tidspunkt en
hel række punkter, som vi og EU kan samarbejde med hinanden om. Det gælder
uddannelse, infrastruktur, klimaforskning, miljø, mineralefterforskning m.m. At
vi også er klar over vor geopolitiske placering i verden, er en
selvfølgelighed.
I betragtning af EU?s
stærke relationer til andre steder i verden, specielt under udvidelsesaktiviteter
mod Østeuropa, må vi bede Landsstyret om at sørge for, at forhandling med EU om
vore interesser ikke bliver trukket længere og længere ud i fremtiden. Det er
nu, efter Siumuts opfattelse vore ægte og troværdige reaktioner skal omsættes i
forhandlingsresultater under nære og venskabelige relationer.
Fra Siumut glæder vi os over, at den danske
formandskab i EU afholdt ministerkonference om Det Arktiske Vindue og Den
nordlige Dimension i Ilulissat, som Landsstyret var en aktiv deltager af og
resultatet må betegnes som en succes. Dette beviste, at Grønland og Danmark
også kan opnå gode resultater, når vi arbejder fælles om tingene.
Fra Siumut forventer vi, at Landsstyret vil
orientere Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget løbende om processen, da dette vil
være naturligt.
Ligeledes vil vi opfordre Landsstyret til at være
opmærksom på andre samarbejdsområder med EU, som eksempelvis inden for tilskud
til miljøbeskyttelse, som må betegnes som interessant for Grønland.
Fra Siumut glæder vi os over Grønlands deltagelse
i de tidligere Oversøiske Lande og Territoriers interesseorganisation, OCTA.
Det er vigtigt, at Grønland deltager aktivt i styrkelsen af samarbejdet mellem
de tidligere kolonier og EU, ikke kun for vores skyld, men også i relation til
de berørte lande i udlandet, hvor embedsmændene i Grønlands Hjemmestyre er
kendt for deres effektivitet i det internationale arbejde, og som er til stor
gavn.
Vi vil ikke undlade at skulle bede Landsstyret
om, at arbejde for tættere samarbejde mellem Grønland og Europarådet, da vi
mener, at dette kan være med til at bane vejen for at involvere de unge
mennesker i internationale forhold i større omfang.
FN - Permanent Forum
Blandt de områder, hvor Grønland har markedet sig
stærkt i det internationale arbejde er i relation til FN?s Permanent Forum for de oprindelige folkeslag.
Som det er bekendt, har Landsstyret i snart ti år arbejdet sammen med
udenrigsministeriet i arbejdet for at realisere dette. I Siumut mener vi, at vi
har forpligtelse til at arbejde aktivt i bestræbelserne på at forbedre de
oprindelige folks vilkår og derfor vil vi opfordre Landsstyret til at følge
nøje med i arbejdet omkring Permanent Forum og deltage i arbejdet.
Vi vil ikke undlade at benytte denne lejlighed
til at ønske, at man er opmærksom på bestræbelserne omkring de årlige kurser
til de oprindelige folkeslag, International Training Center for Indigenous
Peoples, ITCIP og for så vidt muligt støtte initiativet.
Det arktiske samarbejde
Siumut mener, at man løbende må arbejde på at
forbedre samarbejdet i Arktis, og at dette må være målet og derfor prioriterer
højt på Grønlands deltagelse i ICC, Det Arktiske Råd og tæt samarbejde og
kontakt med de arktiske lande. Og derfor støtter Siumut planerne om etablering
af et platform for de folkevalgte i Arktis, Arctic Parlamentarians, som vi skal
drøfte i løbet af denne samling. Det er dog ikke nok med gode intentioner og
derfor er det vigtigt, at arbejdet sker grundigt og målrettet.
Derfor vil vi fra Siumut ønske over for
Landsstyret, at man lever op til intentionerne i samarbejdsaftalen med Nunavut,
som blev indgået for et par år siden, og at man arbejder målrettet på at
realisere det, ikke mindst hvad angår samarbejde omkring mulighederne for
indførelse af trafikforbindelse til Canada. Fra Siumut henleder vi
opmærksomheden til indgåelse af samarbejde med Island omkring etablering af
forbindelse mellem Reykjavik og Narsarsuaq, som starter til sommer, som vi
mener kan bruges som inspiration i den forbindelse.
Fiskeri
Blandt Grønlands fornemste opgaver i relation til
udlandet er fiskeriområdet, hvor Grønland i mange år vellykket har kunnet
forhandle sig til rette i fiskerispørgsmålet, uden først at skulle indhente
godkendelse fra Danmark. I redegørelsen fremgår det i hvor stor omfang
fiskerispørgsmål indgår i denne redegørelse, hvor der hvert år forhandles med
mange forskellige lande, hvor man bekræfte hvor meget vi deltager i forskellige
samarbejdsorganer og organisationer. Siumut er tilfreds med Grønlands
deltagelse i forhandlinger med udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse af
ressourcerne. Vi vil opfordre Landsstyret til at intensivere dette arbejde, da
vi i Siumut ved, hvor få ressourcer det omhandlede direktorat har til
varetagelse af dette arbejde. Der må gøres noget ved problemet.
Samarbejde omkring de nordiske lande
I Siumut har vi igennem mange år været fortaler
for, at vi ikke skal deltage i det nordiske samarbejde inden for alle områder
blot for at deltage, for udgangspositionen må være, at vi deltager i de
områder, hvor vi har interesse og mulighed for at få indflydelse. Dog har vi
bemærket, at lande med hjemmestyreordninger endelig kan deltage i Nordisk
Kulturfond med stemmeret, hvor man i mange år har arbejdet for at realisere
dette. Fra Siumut vil vi takke alle de mennesker, der har deltaget i dette
arbejde.
Grønlands repræsentation i udlandet
Det er magtpåliggende for Siumut, at Grønland
selv agerer i alle forhold, der berører landet og derfor kan man ikke komme
uden om repræsentation i udlandet.
Vi er alle tilfreds med, at Grønlands
repræsentation har en god indflydelse i Danmarks ambassade i Bruxelles og
derfor ønsker vi fra Siumut, at der igangsættes arbejde for etablering af
repræsentationer i Island og USA, for vi har erfaret hvor gavnligt
repræsentation i udlandet kan have for Grønland. Uanset hvor, er det altid bedst at kunne forhandle direkte med
ens samarbejdspartnere.
Afslutning
Med disse bemærkninger konstaterer vi fra Siumut
med glæde, at Grønland, siden indførelse af hjemmestyreordningen, hvor vi siden
har været med i den ledende politiske rolle, fremgår tydeligere i vort
samarbejde med udlandet, hvor vi har indhøstet gode erfaringer og sikre
resultater.
Der skal ikke herske tvivl om, at Siumut til
enhver tid vil deltage i de kommende år, som en troværdig, ansvarsfuld og
samarbejdsvillig partner. Dermed tager vi fra Siumut Landsstyrets omfangsrige
og grundige udenrigspolitiske redegørelse til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi også gerne byde
vores gæster velkommen, efter at de har været gennem vejrliget og vores
bemærkninger lyder således fra Inuit Ataqatigiit.
Grønland midt i selvstændighedsprocessen skal
være kendetegnes ved at føre en målrettet, offensiv og effektiv udenrigs- og
sikkerhedspolitik. I takt med selvstændighedsbevægelsen vokser sig stærkere,
orienterer befolkningen sig i højere grad mod det internationale samfund, for
selvstændighed er jo ikke og skal ikke tilstrækkelighed eller isolation,
tværtimod er det at kende sin internationale rolle aktivt, udøve sine
rettigheder og forpligtelser.
Globaliseringen bringer alt tæt ind på livet af
os. Vi kan nærmest følge med alt, rejse hvorhen i verden, vi vil, men
globaliseringen kræver også af os, at vi tager stilling til sager og emner, som
ikke altid er behagelige sager, som kan være ømtålige og tunge.
Dagens debat om den udenrigspolitiske redegørelse
drejer sig selvfølgelig først og fremmest om dagsaktuelle emner. De
dagsaktuelle emner, som i virkeligheden har været aktuelle i mange år. Udfaldet
af vores stillingtagen vil til gengæld have konsekvenser langt ud i fremtiden.
Missilskjoldet var allerede under Reagan i 1980'erne kendt under navnet
Stjernekrigsprojektet, SDI og bliver i dag realiseret som MD.
Allerede før Reagan, Bush, Clinton og Bush
formulerede vi kravet om ændringer i Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA af
1951. Det har skiftende danske regeringer selvfølgelig vist alle andre påstande
af utroværdighed.
Vi står alligevel i dag, uanset den lange tid,
der er gået i en hektisk situation, hvor vi med kniven på struben skal tage
stilling til, om vi skal acceptere det danske tilbud til USA om at bruge
Thuleradaren til missilskjoldet.
Vi har selvfølgelig også vores forpligtelser
indenfor rigsfællesskabet, vi har pligt til at melde klart ud. Det har vi gjort
ved gentagne gange tydeligt at kræve ændringer i Forsvarsaftalen af 1951 og ved
at kræve stop for misgerningerne i Thule.
Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at den
nuværende politiske konflikt mellem Grønland og Danmark, først og fremmest bør
løses politisk, når jura, økonomi og tekniske forhold bliver blandet ind,
drukner det centrale emne, nemlig vores ønsker om selv at bestemme og tage
ansvar for vort land.
Nogle nyhedsbureauer og den skrevne presse i
Danmark kommer til tider med postulater om, at grønlændernes modstand mod opgraderingen
af Pituffik blot sigter mod en økonomisk gevinst af baserne. Dette må på det
kraftigste tilbagevises! De mål som garanterer samfundets fremtidige
selvbestemmelse skal ikke bringes over styr. Vore meninger kan ikke købes. Der
er ikke udsalg!
Man kan endda have mistanke om, at man prøver at
udnytte vort lands svage økonomiske situation. Det er selvfølgelig fristende at
kræve økonomiske eller andre modydelser, men Inuit Ataqatigiit er af den
opfattelse, at man først og fremmest bør sigte mod en politisk aftale mellem
vort land og Danmark.
Rækkefølgen skal være følgende, for det første:
En politisk aftale mellem vort land og Danmark om genforhandling af
1951-aftalen, dernæst: En henvendelse til USA såvel fra vort lands Landsstyre
og den danske regering om en forhandling og først endelig: En stillingtagen til
opgraderingen af radaren i Pituffik.
Selvfølgelig kan vi først tage stilling til andre
ting, når vi først direkte kan deltage i forhandlingerne, vi har ikke mulighed
for at blande os direkte, da aftalen kun er mellem Danmark og USA.
Med hensyn til missilforsvarsplanerne skal vi til
sidst gøre klart, at påstanden om, at 1951-aftalen kun er et problem for vort
land ikke passer. Det er såvel et problem for os om for Danmark. I henhold til
1951-aftalen har Danmark overdraget hele sin overhøjhed til USA med hensyn til
benyttelse af vort land som et forsvarsberedskab.
Danmarks og USA?s
udtalelser om, at der ikke er behov for en ændring af 1951-aftalen er ligeledes
ikke overraskende. Dette har Danmark og USA ikke behov for, da det er en fordel
for dem. Det er os, der har behov for en genforhandling. Det er vort land, der
er tale om. Det er vores fremtid, der er tale om.
Hidtil har der ikke været reelle forhandlinger.
Blot har de skiftende danske regeringer kommet med forsikringer om ikke at tage
stilling, før befolkningerne i vort land og Danmark er blevet hørt på trods af,
at deres stillingtagen i forvejen har været klart.
På baggrund af vore ovennævnte bemærkninger skal
vi på det kraftigste opfordre Landsstyret og regeringen om fra nu af, at indgå
reelle forhandlinger og opnå en aftale, der kan accepteres af alle parter.
Jeg skal ikke her kommentere regeringens såkaldte
hvidbog, som udkom for nogle få dage siden. Det ville være unødig tidsspilde.
Blot skal jeg henvise til Sikkerhedspolitisk Udvalgs fælles udtalelser.
Forberedelser til en krig mod Irak
Verdensbefolkningen har i efterhånden lang tid
levet i utryghed på grund af USA?s
krigsforberedelser mod Irak. Det er skræmmende, at forestille sig
konsekvenserne for en krig. Sådan en krig kan let sprede sig resten af verden
og kan koste mange menneskeliv og endnu medføre yderligere utryghed i verden.
Selvfølgelig er det nødvendigt, at sådanne skridt
først går gennem De Forenede Nationer. Hidtil har våbeninspektørernes arbejde
været rosværdigt, da de har været med til at holde de krigshundrende lande i
skak. Dette er muliggjort af Tysklands, Ruslands og Frankrigs fornuftige
diplomati - tankegangen om enhver konflikt kan løses ved krig bør afskaffes og
erstattes med fredelige midler.
I netop disse dage og timer, hvor man i FN?s Sikkerhedsråds bestræber sig på at komme til en
beslutning, er USA?s handlemåder
tankevækkende, idet de løbende tilbyder de fattige lande, der er nuværende
medlemmer af Sikkerhedsrådet, økonomiske midler, de ikke kan afvise om, at
stemme for USA?s egne krigsforberedelser.
Disse lande har formodentligt ikke anden udvej end at stemme for, på trods af
deres modstand mod krig.
Inuit Ataqatigiit håber inderligt, at utrygheden
kan løses med fredelige midler, samt at den irakiske befolkning kan leve i
henhold til den internationale folkeret.
Med disse bemærkninger om de utrygge forhold, vil
jeg komme til de andre punkter i den fremlagte redegørelse.
Relationerne til EU
Relationerne til EU har indtil fornylig haft sit
udgangspunkt i fiskeriaftalen samt den såkaldte OLT-ordning. Inuit Ataqatigiit
håber ligeledes på et positivt resultat af den igangværende genforhandling af
fiskeriaftalen og hilser et positivt udfald af udviklingen af andre samarbejdsformer
samt de tiltag, der fremmer vores samarbejde med andre lande velkomment.
Med disse bemærkninger skal vi opfordre
Landsstyret til at revurdere vores deltagelse i OLT-ordningen, da de lande, der
har samarbejdsaftaler under OLT-ordningen er dem, der har været kolonier af
EU-medlemsnationer og derved har ?særlige
andre? forbindelser med dem. På trods af det er disse
lande handelsmæssigt ringere stillet end EU?s
samarbejdslande. Vort lands fiskeriaftale er et godt sammenligningsgrundlag,
idet EU kræver en ?tilfredsstillende? aftale, såfremt EU skal have anre
samarbejdsformer med os, eksempelvis med hensyn til en toldfri handel med dem.
EU stiller ikke sådanne krav 3. lande - derfor kræver vi af Landsstyret en
revurdering af OLT.
Med hensyn til det såkaldte Det Arktiske Vindue
skal Inuit Ataqatigiit blot opfordre til, at Landsstyret udarbejder en plan for
at realisere de positive mål samt de mål, der er nødvendige. Det Arktiske
Vindue, som støttes af alle må betragtes som et attraktivt samarbejdsredskab og
må realiseres, især med hensyn til det arktiske miljø.
Vi må beklageligvis konstatere, at Det Arktiske
Vindue blot må betragtes som en overskrift og derfor vil vi opfordre vore
kolleger i Landstinget til at deltage i dets udformning.
Samarbejde med nabolandene
Formålet med vores udenrigspolitiske relationer
og handel med udlandet er et større samarbejde med nabolande. Formålet er
hensigtsmæssigt og støtteværdigt og i denne forbindelse støtter Inuit
Ataqatigiit Landsstyrets kommende planer om at oprette et repræsentationskontor
på Island.
Ligeledes støtter samtlige i Landstinget et
nærmere samarbejde med Canada i alle henseender. Derfor er det overordentligt
beklageligt og uforståeligt, at vejen til implementering af disse formål er
elimineret i de foregående år. Lukningen af repræsentationskontoret i Ottawa må
betragtes som en tankeløs handling. Det er besværligt at oprette et
repræsentationskontor i udlandet, især da ikke-selvstændige lande uden videre
ikke godkendes for at oprette et repræsentationskontor i en stat - med
lukningen af repræsentationskontoret i Ottawa vil det blive overordentligt svært, at genoprette sådant
et i Canada i fremtiden.
Det er endnu mere beklageligt, at vor direkte
flyforbindelse til Canada og ligeledes til Nordamerika er blevet lukket. I
redegørelsen er konsekvenserne klart beskrevet. Disse er færre muligheder og
andre ubehagelige følger og fordyrelser. Inuit Ataqatigiit skal opfordre
Landsstyret til at undersøge alle muligheder med det formål, at genoprette
flyforbindelsen ved først givne lejlighed.
Det er ønskeligt, at Landstinget så vidt muligt
bliver delagtiggjort og får indblik i takt med, at opgaverne og ansvaret bliver
større med hensyn til udlandet og sikkerhedsspørgsmålene. Vi vil derfor
opfordre Landsstyret til at sørge for dette, eksempelvis ved at
landstingsmedlemmer deltage i IWC-møderne, FN-relaterede opgaver samt i
forhandlinger med EU.
Inuit Ataqatigiit finder det også vigtigt, at
non-governmentale organisationer bliver delagtiggjort i det, der har relation
til deres arbejde, da der hidtil har været gode erfaringer med det.
Efter disse bemærkninger vedrørende
Udenrigspolitiske redegørelse skal Inuit Ataqatigiit indstille følgende:
- at Landstinget på det kraftigste anmoder
Landsstyret om politiske tiltag til genforhandling af 1951-aftalen imellem
Grønland og Danmark, og at der ikke skal ske afgørelser vedrørende anvendelsen
af Pituffik til missilforsvaret før der er en afklaring
- at opfordre den danske regering til at deltage
i arbejdet for at forhindre krigen imod Irak
- at Landsstyret revurderer OLT-ordningen
- at Landsstyret snarligt sørger for, at den
direkte flyforbindelse til Canada igangsættes
- at Landsstyret overfor Landstinget fremsætter
mål for realiseringen af det ?arktiske
vindue?
- at deltagere fra Landstinget og Landsstyret fra
vort land efter møder/konferencer i internationale organisationer rapporterer
til Landstinget
- at Landsstyret ved deres deltagelse i forhold
til deres udenlandske aktiviteter i større grad involverer Landstinget
- at de non-governmentale organisationer i større
grad involveres.
Og med disse bemærkninger har vi så kommenteret
den Udenrigspolitiske Redegørelse. Og jeg skal også lige udtale, at de, som vi
ikke nævnte her, ikke er interessante. Og vi siger tak til Udenrigsministeren
her kan høre på vores synspunkter. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste
taler er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Inden jeg fremkommer med bemærkninger til
Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, vil jeg på vegne af Atassut byde
Udenrigsminister Per Stig Møller og hans følge hjertelig velkommen til vort
land. Af de samtaler, der vil blive ført under Dit ophold her, vil være præget
af åbenhed og vilje til at danne nye redskaber i vort videre arbejde i gensidig
forståelse med hinanden, er vi i Atassut ikke i tvivl om.
Missilforsvar
Landsstyret vil i deres udenrigspolitiske
redegørelse specielt belyse, hvordan Grønland aktuelt er stemt overfor den
amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar.
Vi er her i vort land i fuld gang med at
debattere henvendelsen. Og Udenrigsministeren skal under ingen omstændigheder
være i tvivl om, at arbejdet med anmodningen i videst muligt omfang vil foregå
ved brug af alle tilgængelige forudsætninger og i tæt dialog med befolkningen,
således at der gives et kvalificeret svar på henvendelsen sammen med danskerne
efter nøje opvejning af fordele og ulemper.
Fra Atasuts side værdsætter vi, at den danske
regering fortsat indfrier løfter om tæt og løbende inddragelse af det
grønlandske Landsstyre, når vort land bliver berørt i udenrigs- og sikkerhedspolitiske
spørgsmål. Vi vurderer således i Atassut, at denne praksis til stadighed baner
vejen for et ansvarligt arbejde i Rigsfællesskabets navn. Med denne praksis
viser den danske regering, at det er i deres interesse, at inddrage de
grønlandske myndigheder og befolkningen til at få indflydelse i spørgsmål om
udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der har relation til vort land, trods det
faktum, at ansvaret ikke ligger i grønlandske hænder.
Når dette er sagt, skal vi fra Atassut gøre
opmærksom på, at den danske regering ved den nyligt offentliggjorte redegørelse
om missilforsvaret har tilkendegivet ?at
Regeringen er umiddelbart positivt stemt over for den amerikanske anmodning om
at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar.?
Vi er sikre på i Atassut, at den danske regering har lagt mærke til, at vi her
har fundet udtalelserne særdeles besynderlige.
Vi er dog ikke indstillet på hårdnakket at kredse
rundt om denne udtalelse. I Atassut stoler vi på, at den danske regering vil indfri
løftet om overholdelse af svarfristen, og at den kommende tid vil blive effekt
brugt af den danske regering til at underbygge vore krav om undersøgelser.
Det skal overfor befolkningen og den danske
regering understreges, at Atassut i høj grad er modstander af enhver form for
krig og vi skal ligeledes understrege, at vi som medlem af NATO, i kraft af
Danmarks medlemskab, er indstillet på at samarbejde i NATO regi.
Og hvis NATO-medlemmerne på noget tidspunkt
indvilger i at acceptere missilforsvaret på baggrund af løftet om, at dette på
ingen måde vil afstedkomme våbenkapløb, skal der heller ikke herske nogen tvivl
om, at Atassut vil tage et ansvarligt standpunkt om sagen.
Forsvarsaftalen 1951
Sideløbende med spørgsmålet om missilforsvaret
arbejder vi i Grønland med vore fælles krav om genforhandling af
Forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark. Vi er fuldt ud klar over, at
disse to punkter skal behandles særskilt med omhu og retfærdigt over for alle
parter.
Vi er i Atassut klar over, at amerikanerne
forventer et svar inden for en overskuelig fremtid og i forhold til hidtidige
aftaler må vi sammen med Danmark give et svar i løbet af ikke så lang tid
omkring amerikanernes anmodning om at bruge grønlansk jord til missilforsvar.
Men med hensyn til det andet punkt, nemlig kravet om modernisering af
forsvarsaftalen fra 1951, så den bliver mere tidssvarende og omkring kravet om
tillægsaftaler, er vi i Atassut klar over, at behandlingen af disse kan trække
ud.
Vi har dog til vores tilfredshed konstateret, at
amerikanerne er indstillet på at tale med os om aftalens indhold og til
Atassuts tilfredshed er en embedsmandsgruppe, bestående af embedsmænd i
Grønland og Danmark, er fuld i gang med at arbejde for forslag til at Grønland
og Danmark kan finde fælles udgangspunkt i kravet.
At dette arbejde, som må laves konstruktivt kan
trække ud, er vi klar over i Atassut. Vi er derfor indstillet på, at den
nødvendige tidshorisont for dette arbejde kan være længerevarende og derfor er
vi i Atassut klar til at indgå aftale om, hvilket tidshorisont vi kan blive
enige om.
Samarbejdet med EU
I forbindelse med midtvejsforhandlingerne omkring
fiskeriaftalen samt bestræbelserne på at opnå et mere hensigtsmæssigt og
bredere aftalegrundlag med EU og andre områder, sætter Atassut sin lid til, at
parterne opnår gode resultater.
I dette tilfælde er det intentionen at opnå bedst
mulig kontakt til EU på alle områder. At den danske regering også i nærværende
tilfælde har udvist samarbejdsvilje overfor Grønland og i tillid har overdraget
ansvaret til Landsstyret, betragter vi i Atassut som et godt udtryk for den
danske regerings vilje til at overdrage Grønland ansvar for egne anliggender.
Og om spørgsmålet om de kommende tunge og
udfordrende forhandlinger med EU får frugtbare resultater, er vi i Atassut
sikre på, at Landsstyret og embedsmændene er indstillet på at opnå resultater
til gavn for det grønlandske samfund.
Da tidligere landsstyreformand Jonathan Motzfeldt
holdt møde med EU-kommissær Poul Nielson i maj 2002 har Nielson understreget,
at fiskeriaftalen mellem Grønland og EU må tages op til revision, idet visse
EU-medlemmer er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt aftalen er til
gavn for EU.
Også under kommissionens møde blev det gjort
klart, at en modernisering af fiskeriaftalen var en forudsætning for, at
parterne kunne indgå et bredere samarbejde, og at man i dette tilfælde skulle
tage udgangspunkt i ?varige og nære
forbindelser?, og at samarbejdet må tage udgangspunkt i
passende vægtning på geopolitiske betragtninger.
På baggrund af det har vort Landsstyre udformet
et aftaleforslag til samarbejde. Og set i lyset af, at det er nødvendigt med en
mere moderne og bredere aftale, vil vi i Atassut være årvågne over for, hvordan
det går med dette tiltag.
Udover fiskeriaftalen med EU har vi aftaler med
andre lande om bæredygtig udnyttelse, som løbende bliver opdateret. Især har
Grønland aftaler med lande i Nordvestatlanten og nordøstatlantiske lande
omkring fiskeriterritorier og ikke mindst har vi aftalen med de nordiske lande
primært omkring opfiskning af fiskekvoter. Og uden at nævne enkelte lande, som
vi har forskningsmæssige aftaler med omkring bæredygtig udnyttelse af levende
ressourcer, skal vi fra Atassut udtale vores tilfredshed med hidtidige
resultater.
At Grønland også er godt med i mellemstatsligt
samarbejde omkring sikring af miljøet, viser med al tydelighed, at Grønland
ansvarsfuldt er indstillet på at deltage i kampen om sikring af miljøet.
Det arktiske samarbejde
At det politiske samarbejde med vore frænder i
Canada skal intensiveres i forhold til i dag, finder vi naturligt i Atassut. Vi
er i Atassut sikre på, at der kan etableres større samarbejde omkring trafik,
uddannelse og kultur og vi skal udtrykke vores tilfredshed med, at større
handelsmæssige samarbejer er etableret, uden først at vente på politisk
indblanding.
I udviklingen af Det Arktiske Råd har Grønland
markeret sig kraftigt, og at Island, som skal have formandskabet fra oktober
sidste år til 2004, har fundet det vigtigt, at fortsætte sin forgængers,
Finlands arbejde med at koordinere Det Arktiske Råds og EU?s projekter i de nordiske lande, skal Atassut
udtale sin fulde tilslutning til, at vi er sikre på, at man på denne måde vil
støtte det under EU-regi opstartede projekt ?Det
Arktiske Vindue?.
Større udenrigspolitisk kompetence til Grønland
Her til sidst skal jeg på vegne af Atassut endnu
engang udtrykke tilfredshed med, at Danmark fortsat støtter Grønlands ønske om
større indflydelse i den internationale scene. Som et aktuelt eksempel kan
nævnes Grønlands detagelse og medunderskrivelse af aftalen om tilbageleveringen
af Dundas, som ellers fra flere sider blev modarbejdet. Det er Atassuts
vurdering, at den danske regering i tillid til vort Landsstyre er villige til
at overdrage ansvar, når grønlandske interesser skal forsvares.
Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med den
danske regering omkring udfordrende Grønlandsrelevante spørgsmål.
Statsministerens udmelding både til Folketinget og Landsstyret om, at Grønland
skal have mere direkte indflydelse på udenlandske Grønlandsrelaterede
spørgsmål, modtager vi i Atassut som udfordrende og udviklingnsværdig og
borgerne her og den danske regering skal på ingen måde være i tvivl om Atassuts
vilje til at udvide og realisere bemyndigelsen.
Da vi er sikre på, at de danske
udenrigsrepræsentationer kan danne rammen omkring udviklingen af et grønlandske
samarbejde med udlandet, skal vi her fra Atassut udtrykke vort ønske om
etablering af større samarbejde med de danske repræsentationer i udlandet.
Etablering af større samarbejde kan eksempelvis efter vores mening arrangeres
ved udveksling af embedsmænd.
Uden at komme med fyldestgørende bemærkninger til
denne af Landsstyret veludførte, omfangsrige redegørelse, skal vi med
nærværende bemærkninger udtrykke, at vi tager Landsstyrets udenrigspolitiske
redegørelse til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Per Berthelsen,
Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfdører, Demokraterne.
Inden jeg fremkommer med Demokraternes kommentar
til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, vil jeg gerne byde
udenrigsminister Per Stig Møller velkommen i Landstinget.
Thule-radaren - Missilskjoldet
Det er blevet sagt, at en god samvittighed ofte
skyldes en dårlig hukommelse. Når det gælder debatten om Missilskjoldet og
indtagelse af en fælles grønlansk/dansk holdning til emnet, har det en del på
sig. Igen og igen har ledende danske politikere udtalt, at et fælles fodslag
mellem de to lande om missilskjoldet og Thule-basen er afgørende. Men det er
åbenbart kun blevet ved snakken.
Meget tyder nemlig på, at Danmark allerede har
taget stilling til det, for Grønland vigtige spørgsmål. For når man læser de
internationale aviser citeres den danske regering for at være positiv
indstillet overfor en opgradering af Thule-radaren til Missilforsvarssystemet.
Fra Demokraternes side finder vi det yderst
beklageligt, at Danmark på den måde er med til at afmontere debatten, inden den
for alvor kommer i gang.
Der er ellers igangsat en del tiltag, som skulle
medvirke til at få emnet ordentligt belyst i form af udarbejdelse af en hvidbog
fra Udenrigsministeriet om missilskjoldets fordele og ulemper og der er
planlagt en række høringer, hvor et antal eksperter vil fremkomme med deres
vurderinger af missilskjoldet. Disse udmærkede aktiviteter risikerer nu at få
et skær af ligegyldighed over sig, idet Danmark åbenbart allerede har
tilkendegivet deres holdning.
Den danske regering vil sikkert forsvare sig med,
at de kun har tilkendegivet deres holdning til missilskjoldet og den endelige
beslutning ikke er truffet endnu. Men ved at fremkomme med en så farvet/positiv
holdning til missilskjoldet, vil det være højst usandsynligt, at Danmark på et
sener tidspunkt vil være i stand til at ændre beslutningen til et nej. Denne
fremgangsmåde er problematisk af flere årsager:
1) Grønland er ikke blevet inddraget i
beslutningen
2) Grønlands ønsker til en opgradering af
Thule-radaren er ikke blevet indfriet.
Ved at Danmark således egenhændigt har truffet
nærværende beslutning i strid med Grønlands ønsker, har Danmark så at sige
skubbet Grønland ud på glatis. For hvilken muligheder har Grønland nu for at få
sat fingeraftryk på aftalen uden Danmarks medvirken.
Efter min mening er den ikke-eksisterende
længere. For dette kan kun opnås gennem et grønlandsk/dansk samarbejde.
Vi må med skam erkende, at Danmark i denne sag
har fravalgt Grønland til fordel for USA. Et skridt, som Demokraterne beklager
dybt og som utvivlsomt vil påvirke de fremtidige forhandlinger mellem Grønland
og Danmark i en negativ retning.
I den sammenhæng kunne det være interessant, at
få at vide fra dansk side, hvilke muligheder Danmark forestiller sig, at
Grønland nu skal kunne få indfriet sine ønsker? For med den positive danske
tilkendegivelse må vi jo desværre nok erkende, at vi har spillet det stærkeste
trumfkort af hånde for at opnå en gunstig aftale for Grønland. Og dette til
trods for, at Danmarks statsminister ellers tidligere har udtalt, at han ikke
vil afvise en genforhandling af forsvarsaftalen fra 1951, selvom han mest var
tilhænger af en tillægsaftale.
Men uanset hvilken form for ændring af
forsvarsaftalen, der eventuelt kunne ske, er muligheden nu mindsket væsentligt.
3) Den manglende demokratiske debat.
En stor del af debatten har drejet sig om,
hvilken ?betaling? Grønland
eventuelt skulle have for at acceptere en opgradering af Thule-radaren.
Debatten i Grønland har desværre handlet alt for lidt om de generelle fordele
og ulemper af et missilskjold, herunder ikke mindst de særlige fordele og
ulemper specifikt for Grønland.
Til tider kan man undre sig over, hvorfor
Thule-radaren egentligt skal opgraderes til et missilforsvarssystem. Hvad er
formålet med det? Ifølge den amerikanske præsident George Bush er baggrunden
for ønsket om missilskjoldet, at den skulle sikre sig imod affyringen af
atomvåben mod USA fra de såkaldte ?slyngelstater?. Derudover er ønsket også foranlediget af det
rystende terrorangreb på New York og Washington DC for præcis halvandet år
siden, den 11. september 2001.
Men hvordan vil et missilskjold kunne forhindre
et lignende angreb. Al-Qaedas lejesvende bruge ganske simple midler, da de
udførte deres tragiske terrorhandling den 11. september: Et kapret fly blev
brugt som en art krydsermissil imod bl.a. World Trade Center. Et sådant angreb
kunne et missilskjold ikke forhindre.
Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved, om
teknologien bag missilskjoldet egentligt er på et så højt stadium, at det kan
realiseres. Sidste gang under den forrige præsident Ronald Reagan, som havde et
lignende ønske, var det ikke muligt.
Det er jo værd at bemærke, at hvis de store
beløb, som anvendes for at udvikle et missilskjold kunne bruges mere fornuftigt
i form af en social og økonomisk udvikling og bekæmpelse af fattigdom i de
underudviklede lande, så vil dette i det lange løb sikkert være det mest
effektive middel til at forebygge fremtidig terrorisme og dermed reducere
amerikanernes angst for affyring af raketter imod dem.
Endvidere har Redegørelsen fra den danske
regering:
?Missilforsvaret og Thule-radaren? allerede givet anledning til en del kritik.
Udover dens positive tilkendegivelse til missilforsvaret, er der ligeledes
påpeget fejl, som kan vise sig at være alvorlige for Grønland.
Ifølge nærværende redegørelse hævdes det
eksempelvis, at Thule-basen og det meste af Grønland med det nye missilskjold
vil være beskyttet mod fjendtlige missiler.
Ifølge en af de vigtigste leverandører til
missilforsvaret har der tidligere været tilkendegivet, at Grønland ikke er
beskyttet mod missiler, der eksempelvis kommer fra Nordkorea. Ikke særligt
betryggende, må man nok sige. Det bliver spændende at få at vide, hvordan den
danske regering forholder sig til et sådant kritikpunkt.
Alle ovennævnte, relevante spørgsmål kunne efter
Demokraternes mening give anledning til nogle spændende diskussioner. Men det
bliver desværre en anelse ligegyldige, da Danmark ser ud til allerede at have
indtaget deres position. En position, som nu desværre synes umulig at skulle
kunne ændre på.
Dog vil jeg afslutningsvis sige til dette
spørgsmål, at det er glædeligt, at den danske avis, Information har ønsket at
lave en pendant til den danske redegørelse.
Den alternative redegørelse vil kun blive til virkelighed, hvis den
danske regering er villig til at støtte udgivelsen med økonomiske midler. Jeg
vil opfordre Landsstyret til, at diskutere dette emne med den danske regering.
Der har jo tidligere været en god tradition for i Danmark, at få en så bred
debat om et vigtigt emne, inden man træffer en skelsættende beslutning, jævnfør
EU/EF-afstemningerne.
Forsvarsaftalen af 1951
Selvom Demokraterne nødigt vil sætte lighedstegn
mellem forsvarsaftalen af 1951 og missilskjoldet, kan dette ikke helt undgås.
Det er jo klart, at USA?s ønske om en opgradering af Thule-radaren kunne
være en løftestand til at få en genforhandling af forsvarsaftalen af 1951. Men
som jeg allerede har fremkommet med i det ovennævnte, er muligheden umiddelbart
forspildt med det danske ?ja?.
Men på trods af det danske ?ja? skal vi
efter Demokraternes opfattelse stadigvæk kæmpe videre for at opnå forståelse
hos parterne bag forsvarsaftalen - USA og Danmark om, at denne skal
genforhandles. For forsvarsaftalen er et levn fra en svunden tid, hvor Grønland
var underlagt Danmark.
Det er på tide, at forsvarsaftalen bliver
genforhandlet. Den lever ikke op til nutidige, demokratiske standarder.
Det gælder i hvert fald om at benytte sig af de
åbninger, der hidtil er udmeldt fra den amerikanske administration. Den
amerikanske udenrigsminister Colin Powell har ved en tidligere lejlighed luftet
muligheden for forhandlinger om en modernisering af forsvarsaftalen, idet han
anerkendte dens alder og ændringerne i Grønlands status siden 1951. Selvom en
modernisering umiddelbart ikke er tilfredsstillende, kunne det da være en
begyndelse.
Det er i hvert fald vigtigt, at Landsstyret til
stadighed får skabt forståelse hos USA og Danmark om, at forsvarsaftalen som
udgangspunkt bør genforhandles.
EU
Selvom det er knapt 18 år siden, at Grønland
forlod det daværende EF, er det nuværende EU rykket tættere på den grønlandske
dagligdag mere end nogensinde. Udover vores fiskeriaftale med EU, er der nu
flere muligheder for at komme i betragtning til EU?s mange fonde. En udvikling, som højst
sandsynligt vil fortsætte fremover og som Demokraterne hilser velkommen.
Angående Landsstyrets forhandling med
EU-Kommissionen vedrørende sidstnævntes ønske om at få aftalen revideret, så
den bliver mere gennemsigtig. Ifølge Landsstyrets svarnotat fastslås det, at
Grønland vil få stillet det samme beløb til rådighed. Endvidere står der
følgende: Jeg citerer:
?Den eneste forskel på situationen i dag vil være,
at der for en sektor - formentlig fiskerisektoren - over for EU skal
specificeres den politik, som Grønland skal følge fremover?.
Citat slut.
Jeg ønsker at få at vide af Landsstyret, hvad et
er for en række krav, som Grønland skal efterleve for at få tildelt det aftalte
beløb? Derudover står der følgende i Landsstyrets Udenrigspolitisk Redegørelse:
Jeg citerer:
?....leverede Landsstyret en ideskitse til
etablering af en bredere aftalerelation mellem Grønland og EU - kaldet
partnerskabsaftale?.
Citat slut.
Jeg forstår et partnerskabsaftale, som et ?noget -for-noget?-princip.
Et princip, hvor begge parter skal yde noget. Da det jo er noget nyt, går jeg
ikke ud fra, at det udelukkende er fisk, vi skal give EU-landene som modydelse.
Hvis det er som antaget, hvilken form for modydelse kan det så forventes, at
der skal ydes?
Nu er det jo nærliggende at få den - umiddelbart
ubehagelige tanke, at USA/Danmarks ønske om, at få Grønland til at indtage en
positiv holdning til missilskjoldet, kan influere på forhandlingerne af vores
fiskeriaftale med EU. Forstået på den måde, at jo mere positiv indstillet vi er
overfor missilskjoldet, jo bedre fiskeriaftale kan vi få med EU og ikke mindst
omvendt. Selvom om det er to selvstændige forhandlinger i forskellige fora, er
der alligevel en del overlap, som kunen foranledige en til at få denne
mistanke. Det er jo ikke en ukendt taktik i Europa. Det er faktisk en taktik,
der anvendes ret ofte i EU-systemet, når knuder skal løses.
Hvordan vil Landsstyret undgå at komme i
ovennævnte dilemma?
Da Demokraterne er positiv indstillet overfor
Hjemmestyrets stigende engagement i udnyttelsen af EU?s mange fonde, har Landstingsmedlem for
Demokraterne Marie Fleischer, stillet Landsstyert en række spørgsmål vedrørende
Grønlands brug af EU?s fonde. I Landsstyrets
svar er der angivet en lang række eksempler på EU-fonde, hvor Grønland har fået
udbetalt støtte til EU.
Når man læser rækken af eksempler, er der en
overvægt af eksempler, der vedrører uddannelse. Det er selvfølgelig positivt,
at grønlandske uddannelsessøgende og institutioner har modtaget EU-støtte. Men
rent økonomisk er der dog kun tale om ganske begrænsede midler.
Der er dog nok en god grund til, at det forholder
sig på den måde. For hvis man ønsker at få EU-fondsmidler til eksempelvis
udvikling af vores fiskeriindustri, så kræver det et helt andet apparat for at
få andel i de midler. Som der også står angivet i Landsstyrets svar, så kræver
det eksempelvis, at der er partnere fra tre forskellige lande. Derudover skal
man være opmærksom på, at der ikke ydes støtte til drifts- og anlægsudgifter
samt afholdelse af lønudgifter. Det er først og fremmest til udvikling, EU
ønsker at støtte. Endvidere skal man løbende afrapportere til EU, hvordan det
går med projektet. Med andre ord er det ikke så ligetil at få adgang til EU?s fonde.
Jeg nævner det bare, fordi man ret ofte i
debatten hører indlæg fra både embedsmænd og politikere om, at EU?s fonde kan finansiere diverse anlægsprojekter.
Men det kan de altså ikke. Og i den sammenhæng har jeg slet ikke nævnt noget
om, hvor svært det er, at få adgang til EU?s fonde. Der
er mange om buddet, og endnu flere efter en del Østlande er blevet optaget i
EU.
Derfor vil jeg gerne bede Landsstyret om at
forklare, hvordn de har tænkt sig at få adgang til EU?s fondsmidler? Er Landsstyret af den opfattelse,
at bemandingen i Udenrigskontoret og det fremskudte kontor i Bruxelles er
tilfredsstillende bemandet til at løfte denne opgave?
Det kan ligeledes nævnes, at Nuuk har indgået en
aftale med EU-kontoret, Norddanmark, via deres venskabsby Aalborg. I stedet for
selv at gå i gang med opgaven har de overladt opgaven til et kontor, som har
mange års ekspertise på området. En interessant fremgangsform.
Har Landsstyret overvejet at anvende samme model?
Råstofområdet.
Som medlem af Fællesrådet for Råstoffer undrer
jeg mig en del over, at der kun er afsat en side ud af 108 sider i den
udenrigspolitiske redegørelse til at beskrive dette vigtige område. Et område,
hvor der sker utroligt meget både i relation til olie, mineraler og vand.
Netop i relation til at råstofområdet skal udgøre
af de kommende hovedhjørnestene i vores økonomi, så undrer det en, at det kan
gøres så kort.
Det var Demokraternes holdning til
Udenrigspolitisk Redegørelse afgivet af Landsstyret. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med
interesse gennemgået redegørelsen vedrørende det udenrigspolitiske spørgsmål og
vil kommentere dette med følgende:
Først og fremmest vil jeg på Kandidatforbundets
vegne byde den danske Udenrigsminister Per Stig Møller velkommen til Grønland.
Og jeg skal også fra Kandidatforbundets side give udtryk for, at vi med slet og
ret slet ikke kan accceptere, at Udenrigsministeren har fået en trussel i
forbindelse med sit Grønlandsbesøg og vi finder det dybt beklageligt både fra
befolkningens og Kandidatforbundets side.
Jeg skal fra Kandidatforbundets side understrege,
at et af Kandidatforbundets store interesser er, at Grønland vedligeholder sit
netværk med andre lande i ærlige henseender, også nationer, som ligger uden for
vort og Danmarks grænser, ikke mindst hvad angår handel, samhandel, uddannelse
og turisme.
Et af Kandidatforbundets vigtigste målsætninger
er, at man i Grønland konkret skal undervise mere end hidtil i fremmedsprog,
ikke mindst i engelsk som fremmedsprog. Det er Kandidatforbundets
overbevisende opfattelse, at det er uhyre vigtigt og nødvendigt, at kunne
beherske mindst det engelske sprog i vores kommunikation med omverdenen.
Kandidatforbundet er også vidende om, at det
danske rige har ansvar og beføjelser overfor Grønland på baggrund af den
grønlandske situation, hvad angår udenrigspolitik. Det er vigtigt, at parterne
imellem politisk oppebærer gensidig forståelse og troværdighed inden for
Rigsfællesskabets rammer.
Derfor finder Kandidatforbundet det vigtigt, at
den danske riges beføjelser og handlinger om Grønland bliver fulgt ud og
troværdigt videreinformeret til Grønlands Landsstyre i et mere koordineret
plan. Derfor er det meget vigtigt, at det danske rige i Rigsfællesskabs ånd og
uden hemmelighedskræmmeri formidler fælles anliggende i udenrigs- og
forsvarspolitiske.
Kandidatforbundet finder det også absolut
nødvendigt, at man fastholder resolutionerne i det arktiske samarbejde gennem
det arktiske råd. Det samme gælder Grønlands samspil med de nordiske lande via
Danmark. Samarbejdet i det Vestnordiske Råd, Grønlands medvirken i traktater i
EU?s 20 bilaterale konventioner med tidligere
kolonier samt Grønland er involveret i nationale aftaler uden at modtage
generelle subsidier, og som internationalt og FN-regi involverer sig mere og
mere gennem Rigsfællesskabet med Danmark i de seneste år.
Grønland skal være meget mere opmærksom på den
arena, som udspiller sig på verdensmarkedet, som bliver bearbejdet i Grønlands
Hjemmestyres Udenrigs- og Danmarkskontor i København og i Bruxelles.
Kandidatforbunder finder det endvidere vigtigt,
at der skal etableres en større skibs- og flytrafik mellem Grønland og
Nordamerika, som er meget vigtigt for Grønland. Derfor vurderer
Kandidatforbundet, at der er gode udsigter til en større trafik mellem Grønland
og Nordamerika gennem Royal Arctic Lines samarbejde med det islandske selskab
Eimship og mellem Royal Arctic Line og Nordamerika. Desværre kom der
uhensigtsmæssige konsekvenser i samarbejdsophøret det daværende Grønlandsfly
og First Air i efteråret 2001, også hvad turiststrømmen angår til og fra
Grønland.
Derfor har jeg givet udtryk på vegne af den
daværende Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder under ICC- konferencen
i Fort Chimo i Canada, at der genetableres flytrafik mellem Grønland og Canada.
Og det skal jeg på vegne af Kandidatforbundet stille spørgsmål om, hvorvidt
denne hensigt er nået og hvilke planer, man har i den forbindelse.
Hvilke visioner har Landsstyret for
implementeringen af denne sag?
Der har været vedtaget en beslutning om
bæredygtig i de nordiske lande i forbindelse med Nordisk Råds møde, hvor det
Nordiske landes regeringschefer og vores landsstyreformand deltog. I den
forbindelse kom Landsstyret med en udmelding i 2002 om, at Grønland planlægger
en strategi om bæredygtighed. Hvorvidt er den plan skredet frem? Samtidig at vi
snakker om bæredygtighed har vi desværre ubetinget været med til, at visse fisk
og visse dyrearter er gået i klemme i
bæredygtighedensdebatten.
I forbindelse med kommende EU-aftaler har
Kommissionen blandt andet varslet om, at Grønland skal være vært i år 2007 for
kommunikation, for så vidt angår nært samarbejde for udviklingen i den globale
spørgmål om bæredygtighed.
Der findes flere positiv ting i samarbejdet med
EU generelt, men desværre ser det ud til, at fiskeriaftalen med EU bærer
uhensigtsmæssige konsekvenser for fiskeriet i Grønland, idet EU ...? har fået
prioritet for at indhandle hos Royal Greenlands fabrikker frem for det kystnære
rejefiskeri. Og hvad vil Landsstyret gøre ved at overvinde dette?
Det fremgår utvetydigt i aftalen mellem EU og
Grønland, at Grønland eller Landsstyret ikke kan rokke i, hvor meget EU skal få
for sin egen andel. Det står klart i redegørelsen. Størrelsen af udnyttet af
fiskeriet skal kun afgøres af aktørerne fra Frankrig, England, Tyskland og
Danmark under fiskeri i de grønlandske farvande.
Det er chokerende at læse disse ordninger og
mange vigtige spørgsmål kommer uafladeligt frem. EU har ret til at fiske mellem
1.000 og 120.000 tons i grønlandske farvande ifølge EU-fiskeriaftalen. Er disse
tal realistiske? Det må Landsstyret også svare på. Det fremgår i redegørelsen,
at OLT-aftalen rækker frem til 2010 generelt. Og det er oplagt at spørge om,
hvilke tanker Landsstyret har i det kommende politiske fiskeriaftaler 10 til 20
år frem med EU. Heri tænker jeg på, at EU-fiskeriaftalen udløber i 2006.
Til slut vil jeg nøjes med at understrege, at
Kandidatforbundet ikke kan acceptere spøgeriet? omkring at amerikanerne leverer
Dundas tilbage til Grønland.
Og det er vores konklusion på baggrund af
faktuelle forhold. Kandidatforbundet kan heller ikke acceptere, at den danske
regering og Landsstyret forholder sig passivt over for Thule-befolkningens
stillede spørgsmål.
Vi vil fortrøstningsfuldt afvente
Landsstyreformandens melding om den kommende høring af befolkningen og jeg vil
på vegne af Kandidatforbundet være med til at sende til den danske regering til
den tid.
Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til
efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg siger tak. Vi regner med, at vi snart skal
til at afslutte mødet, også fordi vi skal holde møde med den danske
Udenrigsminister med Sikkerhedsudvalget og Udenrigsministeren rejser i morgen.
Og jeg vil anmode over for Landstingets
Formandskab, at man lukker af for debatten, således at vi udfører debatten på
et senere tidspunkt. Men først vil jeg gerne sige tak for ordførernes fyldige
kommentarer til min redegørelse om Grønlands udenrigspolitiske situation.
I forbindelse med omtalen af missilskjoldet, vil
jeg sige til at alle partier, at jeg betragter deres indlæg, som en del af den
proces, som i løbet af de næste måneder skal lede frem til den beslutning, vi
skal tage.
Og jeg vil derfor ikke kommentere de faldne
bemærkninger her og nu. Jeg vil dog sige, at jeg er glad for, at Danmarks
Udenrigsminister er til stede her i dag, således at han selv kan høre hvor stor
enighed blandt partierne her i Landstinget.
Med hensyn til forsvarsaftalen, så er det lige så
klart blevet udtryk af samtlige partier, at Grønland ønsker, at 1951-aftalen
afløses af en ny aftale. Og det bør være helt klart, at denne aftale er et levn
af kolonitiden, hvor grønlænderne ikke har deltaget i det, men Grønland har
opnået et hjemmestyre i 1979 og forholdene har ændret sig radikalt og det er
også meget vigtigt, at man også lytter
til hvilke meldinger Grønland kommer med i denne forbindelse.
Og efter at have sagt disse ganske korte
bemærkninger, så håber jeg, at den danske Udenrigsminister har bemærket den
store enighed, der er i denne sal omkring dette spørgsmål.
Og det vil så også danne grundlaget for
Landstingets og Landsstyrets videre arbejde, idet vi bemærker, at 1951-aftalen
bør afløses af en ny aftale.
Og med disse foreløbig korte bemærkninger, vil
jeg gerne takke ordførerindlæggene, idet vi på et senere tidspunkt vil komme
til at drøfte det, vi er gået i gang med, således at vi fra Landsstyrets side
også kan besvare de spørgsmål, der er blevet stillet. Og jeg er også glad for
og håber, at de møder, vi kommer til at afholde med Udenrigsministeren vil
foregå i fordragelighed, idet en positiv samarbejde, også med den danske
regering er af vigtighed.
Og endnu engang vil jeg takke jer med disse korte
foreløbige bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Udenrigsministerens tilstedeværende og hans
program er endnu ikke afsluttet og Formandskabet har derfor modtaget en
henvendelse fra Landsstyreformanden, der anmoder, at man foreløbig slutter
behandlingen af den Udenrigspolitiske Redegørelse, nemlig punkt 12 her i dag,
hvor man så udskyder debatten af nærværende fremlæggelse til i morgen.
Og jeg vil gerne spørge om der er nogen, der er
imod dette forslag? Og det er ikke tilfældet og vi fortsætter så debatten i
morgen eftermiddag kl. 13.00. Og jeg skal også meddele, at Udenrigsministeren
har udarbejdet en pressemeddelelse, hvor han også har redegjort hvilke ting,
man har haft på dagsordenen i dag.
Og dermed er mødet afsluttet for i dag.