Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 110-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, onsdag den 19. marts 2003, kl. 14:15

 

 

 

Dagsordenspunkt 110

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage en undersøgelse af ældres, handicappedes og førtidspensionisters husleje med henblik på en revision heraf.

(Anthon Frederiksen)

(1. behandling)

 

 

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage en undersøgelse af ældres, handicappedes og førtidspensionisters husleje med henblik på en revision heraf.

 

Min fremsættelse af forslaget sker på baggrund af henvendelser fra de ældre, handicappede og førtidspensionister.

 

Da deres husleje ikke står i forhold til den pension, de modtager ønsker de, at man fra politisk hold finder en løsning. De mener endvidere, at udviklingen på huslejeområdet samt udviklingen på alders- og førtidspensionsområdet er meget skæv i forhold til udviklingen for andre lønmodtagere og bør rettes op. For i modsætning til andre lønmodtagere, er det meget sjældent, at der sker stigninger på alders- og førtidspensionerne. Dette bevirker, at alders- og førtidspensionsmodtagerne får sværere og sværere ved at følge med i de almindelige huslejestigninger og dette forhold bør der findes en løsning på.

 

Jeg er klar over, at alle med en lav indkomst har mulighed for at få tildelt boligsikring, men til trods for at nogle ældre, handicappede og førtidspensionister benytter sig af denne mulighed, er det nødvendigt med en undersøgelse af de ældres- handicappedes og førtidspensionisters husleje for at finde løsning, således at der findes en betryggene løsning for denne gruppe, uden at de skal gåtiggergang” hos myndighederne. Og jeg håber, at I får en god debat.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Til dette, så kommer Landsstyremedlemmet for Familier med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier, Siumut.

Tak. I forbindelse med huslejereformen blev huslejer samt boligsikring ændret med virkning pr. 1. januar 2002. Der er foretaget en undersøgelse af huslejereformens virkning ved at indhente data fra A/S Boligselskabet INI om brutto og netto huslejen før og efter boligreformen hos de samme personer.

 

Undersøgelsen omfattede 8.352 husstande, der boede i den samme bolig både før og efter ændring af huslejer samt boligsikring. Derfor kunne de umiddelbart sammenlignes.

 

Analysen af konsekvenserne af huslejereformen har vist, at nogle husstande med indkomster på under 100.000 kroner har oplevet en stigning i deres huslejebetalinger, hvilket ikke var hensigten med reformen.

 

Derfor agter Landsstyret, at ændre skalaen for egenbetalingen af huslejen for de personer, der har indkomster på under 100.000 kroner således, at de vil modtage et større beløb i boligssikring end i den nuværende ordning. Dette kan ske i medfør af Landsstyrets bemyndigelse ved at ændre bekendtgørelsen. Dog kun såfremt udgifterne ved ændringerne er indeholdt i Finansloven.

 

Boligsikringens målgruppe er lejere, der bor i offentlige og private udlejningsboliger, dvs. lejemål i ejendomme ejet af Hjemmestyret og kommunerne samt lejemål i ejendomme ejet af private.

 

Tilkendegivelse af boligsikring er ikke afhængig af om du er pensionist eller handicappet, der skelnes kun til husstandsindkomsten set i relation til antal børn i husstanden.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at eksempelvis gruppen af alderspensionister skal sikres gennem den lovgivning de er omfattet af. For pensionisters vedkommende gør det sig derfor gældende, at hvis pensionisten ikke har råd til at sidde i egen bolig kan vedkommende søge om personlige tillæg, der i henhold til lovgivingen om offentlig pension bevilges efter en individuel vurdering af behovet.

 

Førtidspensionister og alderspensionister får derfor gennem personlige tillæg mulighed for, at bibeholde og eller opretholde en levestandard, hvor det skal sikres, at pensionisten har et rådighedsbeløb til sine daglige fornødenheder, der er rimelige og passende efter de hidtidige levevilkår og forholdene i det lokale samfund.

 

Mange handicappede er tilkendt førtidspension og for disse gælder naturligvis ligeledes retten til at søge om personlig tillæg. Ligeledes har handicappede med egen indkomst mulighed for at søge om hjælp fra det offentlige i fald deres indkomstgrundlag ændres. Landsstyret er derfor af den klare overbevisning, at de grupper, der nævnes i beslutningsforslaget økonomisk er dækket ind.

 

Desuden er det i strid med registerloven, at udlejer registrerer lejere på baggrund af deres sociale status, fysisk eller psykisk handicaps og det vil derfor ikke være muligt at få undersøgt de nævnte gruppers faktiske forhold gennem huslejeregistrene.

 

Afslutningsvis vil Landsstyret give forslagsstilleren ret i, at gruppen med husstandsindkomster under 100.000 kroner er blevet ramt uforholdsmæssig hårdt ved huslejereformen og ændringen af boligsikringen, men dette vil der blive rettet op på med virkning fra den 1. juli 2003.

 

Med disse ord indstiller Landsstyret, at forslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen ikke imødekommes.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

 Vi går over til partiernes ordførere. Først Enos Lyberth, Siumut.

 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foretage en undersøgelse af ældres, handicappedes og førtidspensionisters husleje med henblik på en revision heraf.

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag er interessant. Men med Landsstyrets svarnotat bliver vi klart oplyst om, at der for de ældre, de handicappede og førtidspensionister med indkomster på 100. 000 kr. årligt vil ske en rettelse med virkning fra den 1. juli 2003, og at Landsstyret har sat sig for, at midlerne hertil vil indgå i Finansloven.

 

Jeg skal hermed meddele, at Siumut medgiver sin fulde støtte hertil. Vi er i Siumut glade for, at Landsstyret gennem en indarbejdelse i Finansloven finder en ordning for de ældre, de handicappede og førtidspensionister.

 

Derfor meddeler vi fra Siumut, at vi medgiver vores fulde støtte til Landsstyrets meddelelse.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er så Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Lige efter at huslejereformen, hvor huslejen og boligsikringen blev ændret med virkning fra. 1. januar 2002, hører man om, at huslejestigninger for husstande med indkomster under 100.000 kroner, hvilket var utilsigtet. Og dermed er nogle blevet ramt uden om hensigten.

 

Blandt dem, der blev ramt af stigningerne er personer, der bliver nævnt af Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, nemlig pensionisterne, handicappede og førtidspensionister med indkomst under 100.000 kroner.

 

Inuit Ataqatigiit har allerede sidste år henvendt sig til Landsstyret og bedt dem om, at udarbejde en ordning for dem, der er blevet utilsigtet ramt af stigningen. Derfor er vi glade for, at Landsstyret i deres svarnotat har meddelt, at boligsikringen vil blive ændret 1. juli, og dermed vil sikre de mindre-bemidlede en mere tilsvarende tilskud.

 

Selvom ordningen er sen, tager vi fra Inuit Ataqatigiit Landsstyrets svarnotat til efterretning og indstiller, at forslaget ikke imødekommes.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Otto Jeremiassen, Atassut.

 

Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.

I Atassut mener vi, at det er på sin plads at understrege, at sagen, der i forvejen er til behandling ikke overlappes, men vi er lige så meget vidende om, at det kunne være nødendigt at få en midtvejsorientering.

 

I forslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, at de ældres, de handicappedes og førtidspensionisters husleje kulegraves med henblik på en revision og her drejer det sig om de stadigt stigende huslejeforhold, som har haft hårdt, de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne.

 

I Atassut er vi meget forstående for Anthon Frederiksens reaktion, men af Landsstyremedlemmet for Familiers besvarelse kom det frem, at revision om huslejeforholdene fra 1. januar sidste år, stadig er under undersøgelse og hvilke følger denne ordning kunne have medført.

 

Undersøgelsen har påvist, at husstandene under 100.000 kroner i indtægt er blevet ramt uhensigtsmæssigt, hvorfor Landsstyret har besluttet, at skulle ændre bestemmelsen, som skulle være gældende fra 1. juli i år. Svarnotatet fra Landsstyret for Familier viser, at man allerede havde foretaget undersøgelse og at Landsstyret har planer om revision er vi tilfredse med i Atassut.

 

Forslaget fra Kandidatforbundets Landstingsmedlem Anthon Frederiksen får hermed ikke støtte fra Atassut, fordi sagen henvises til den allerede igangværende sag.

 

Og med disse bemærkninger skal det understreges fra Atassut, at kommunerne har forpligtelse til at yde tilskud til ældre, handicappede og førtidspensionister efter deres behov.

 

Med disse bemærkninger støtter vi ikke forslaget fra Atassut.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.

Til Anthon Frederiksens beslutningsforslag har vi følgende bemærkninger fra Demokraterne.

 

Vi er meget enige med Anthon, at de nævnte grupper bør findes der en løsning med hensyn til deres huslejebetaling. Deres husleje kan dækkes ved ansøgning om personlig tillæg, men da de personlige tillæg er af forskellige størrelse fra kommune til kommune, kan nogen af de nævnte grupper i nogle kommuner have det økonomisk meget svært.

 

Beløbet på personlig tillæg sættes efter kommunens økonomiske formåen. Derfor kan Landstinget ikke blande sig ind i de personlige tillæg, hvis de skal have en vis størrelse. Derudover bliver boligsikringen for husstandsindkomster under 100.000 kroner forbedres pr. 1. juli 2003 og der kan nogle personer i den førnævnte gruppe blive hjulpet.

 

Med disse ord indstiller Demokraterne, at forslaget ikke imødekommes.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Tak. Ja i partiernes besvarelse vises, at man ikke vil gå ind for mit forslag, men uanset det, så nævnte Landsstyremedlemmet i sit svarnotat, at ældre og de andre, som har husstandsindkomster under 100.000 kroner, at der vil blive reguleret på deres husleje, og at man vil arbejde for det. Og fordi det har været meget vanskeligt, at se om der er nogen tiltag for denne sag, og at der ikke sker en overlapning af allerede igangværende arbejde, da mener jeg, at der stadig ikke er kommet nogen løsning fra Finansloven. Og her i Landsstyrets besvarelse, så er det et krav, at det skal være med i Finansloven.

 

Og det er også helt sikkert, at ved færdiggørelsen af Finansloven, så regner jeg fuldt ud med, at disse vil blive godkendt, fordi det er jo det samtlige partier nævnte og dette punkt er det glædeligt, selvom de siger, at  man vil give afslag for forslaget., men at  der vil komme en løsning.

 

Der vil jeg udtale, at jeg er tilfreds med den, men jeg mener ellers, at det er mere nødvendigt med en mere generel løsning, fordi som det er bekendt, så har vi alle sammen under valgkampen, og så os, der har været med i valgkampen sagt, at vi vil arbejde alvorligt for at få løst de ældres vilkår, men når vi så skal til at behandle sagerne, så er der nogen, der sætter sig på bagbenet, men heldigvis er det godt, at der er tiltag på vej.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg siger også tak, at Landsstyrets svarnotat får en tilslutning af samtlige partier og ikke mindst af forslagsstilleren i fuld forståelse har accepteret dette. Det er således, at med hensyn til reformen på huslejen og da Landsstyret fremkom med denne fornyelse i 2001, så mener jeg, at boligudvalget og et andet udvalg i samarbejde i deres forberedende arbejde, der har man været opmærksom på, også fordi der er tale om en alvorlig lovgivning og at man vil vente på de eventuelle konsekvenser, det vil have efter et års tid.

 

Og her har Landsstyret for at være opmærksom på deres tiltag med hensyn til deres tiltag, så er det også med hensyn til de ældre, de handicappede og førtidspensionisternes og modtagerne heraf og ikke mindst med hensyn til husstandsindkomster under 100.000 kroner, at man vil lave nogle løsninger på boligsikringen. Det er jeg glad for, at dette får fuld opbakning af samtlige og dette vil så træde i kraft pr. 1. juli, såfremt den får støtte i Finanslovsarbejdet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er så Enos Lyberth fra Siumut.

 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Til forslagsstilleren og de ord, han benyttede, at efter at vi har været på valgkamp med de ældre og når de så bliver tid, at man ikke vil gøre noget.

 

Jeg mener, at man ved at bruge sådanne nogle bemærkninger, det skal man være påpasselig med. Man kan gøre det sådan ude i det fri, men det man skal forstå, det er, at vi i Siumut ikke har sagt, at vi giver afslag for forslaget, men vi sagde, at vi er meget interesseret i forslaget. Vi sagde overhovedet ikke, at vi giver direkte afslag i vores besvarelse. Men det er således, at der er tale om så er det, det første Landstingsår, som har været gennemført i et par måneder.

 

Du skal regne med at vi og samfundet, såfremt vi er rette og hvis vi får nogle rettigheder, at vi i løbet af de kommende 4 år, så vil vi kommentere og fremkomme med noget vedrørende de ældre fra denne talerstol. Det skal du regne med og derfor med hensyn til, at Anthon Frederiksens forslag, det betragter vi som bare en lille del af noget, der skal arbejdes for de ældre fra Siumut.

 

Også fordi vi er vidende om, at Landsstyret allerede er i gang på det område, og at de så meget klart sagde, at det første forbedringer til de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne vil træde i kraft fra den 1. juli og at det vil kunne mærkes markant og hvis og såfremt, der er blevet lavet nogle fejltagelser, at man så laver nogle tiltag på det område.

 

Og dertil vil vi fra Siumut støtte til disse, men når vi ser på alderspension generelt og så inden for denne valgperiode, der er gældende, så skal man her fra talerstolen regne med, at Siumut vil fremkomme med nogle forslag.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Siumuts ordfører og såfremt han synes det er, han skal tage det som en kritik, så lad ham tage det som en kritik og når de siger, at man har tilbagevist punktet, så er det ikke helt korrekt, idet Landsstyret også selv siger og jeg citerer: ”Med disse ord indstiller Landsstyret, at forslaget fra landstingsmedlem Anthon Frederiksen ikke imødekommes, ligesom Siumuts ordfører også afsluttende sine bemærkninger med, og sagde, og jeg citerer: ”Derfor meddeler vi fra Siumut, at vi medgiver vores støtte til Landsstyrets meddelelse”. Og det er jo at understrege, at man tilbageviser forslaget. Det er blot en berigtigelse. Det indeholder jo forslag, men vi er alle sammen fuldstændig enig i og er glade for, at der trods alt, så vil der ske en rettelse med virkning fra den 1. juli 2003, og at man så på den måde gerne vil hjælpe denne gruppe.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Enos Lyberth, Siumut for en kort bemærkning.

 

Enos Lyberth, ordfører, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet prøver på, at få det til at lyde, som om vi ikke støtter forslaget, men forholdene er sådan, at Landsstyrets besvarelse er ikke fra Siumut. Det er Landsstyrets samlede og ikke Siumut partiets besvarelse. Og der er forskellen.

 

Og som vi også sagde, så kan du også regne med og jeg håber der vil være enige i, at vi alle ældre og handicappede, at de så også får de bedste muligheder for at være ligeværdige medborgere. Og du kan også regne med, at det også er det vil arbejde for. Men fra 1. juli træder de første forbedringer i kraft.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden debatten går videre, så skal jeg nævne, at samtlige ordførere, dvs. Siumut, Inuit Ataqatigiit også støtter, at der vil ske en første virkning fra den 1. juli, ligesom Atassut gjorde det lige som Demokraterne også var inde på, at boligsikringen for husstandsindkomster på under 100.000 kroner bliver forbedret pr. 1. juli. Det er alle enige om.

 

Og så er det Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Det bliver ganske kort, fordi man kommer utilsigtet til at skændes om, selvom man allerede har erfaret, at der er ved at ske nogle forberedninger politisk og jeg skal også foreslå, at man nøje tænker over, at de punkter, som kunne have været administrativt bliver nøjere gennemtænkt i Formandskabet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er behandlingen af punkt 110 færdig.