Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 108-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, torsdag den 27. maj 2003, kl. 14:15

 

 

Dagsordenspunkt 108

 

Spørgsmål til Landsstyret: Er det korrekt, at ældre, handicappede og førtidspensionister får nedsat deres månedlige pension, såfremt de har oppebåret en ikke skattepligtig indtægt ud over deres månedlige pension eller er det muligt at bibeholde pensionen uden reduktion, selv om man har haft en ikke skattepligtig indkomst, der for en enlig udgør 28.000 kr. samt 42.000 kr. for par?

(Anthon Frederiksen)

 

 

Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

 

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet,

Jeg ønsker en klar og utvetydig redegørelse omkring dette forhold, da det nogle gange bliver skabt tvivl hos de ældre. Og i den forbindelse vil jeg endvidere spørge om, om hvilke lovgivningsmæssige muligheder der er, for atm flytte tidspunktet for meddelelser om ændrede pensionsforhold fra helligdagene ved årets slutning, d.v.s. fra julemåneden, til et andet tidspunkt i de tilfælde, hvor den næste års månedlige pension vil blive nedsat.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og det er Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Tak. I henhold til nugældende regler om offentlig pension skal pensionsudbetalingen indkomstreguleres efter størrelse af den skattepligtige indkomst, d.v.s. bi-indkomst, anden indkomst kan være lønindtægt, tjenestemandspension, indtægter ved husflids- og/eller brædtsalg, renteindtægter m.m.

 

Det betyder, at førtids- og alderspensionister, der tjener mere end 28.000 kr. for enlige og 42.000 kr. for par årligt, efter de skattemæssige fradrag, d.v.s. standardfradrag på 8.000 kr. for enlige og 16.000 kr. for sambeskattede ægtepar samt skattefri bi-indkomstbeløb på 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for sambeskattede ægtepar får reduceret pensionen. Pensionen bortfalder helt, når den skattepligtige indkomst ud over pensionen overstiger 172.000 kr. for enlige og 265.000 kr. for par.

 

De omhandlede beløb på henholdsvis 28.000 kr. og 42.000 kr. er kun indkomstgrænser, og der er således ikke tale om skattefrit indkomstbeløb. Angående den meddelelse kommunen sender til kommunens pensionister vedrørende regulering af pensionen på baggrund af forrige års slutopgørelse ligger der intet til hinder for at kommunen orienterer pensionisterne tidligere end i slutningen af året. Slutopgørelsen foreligger i august og kommunerne har derfor mulighed for at sende meddelelse om en eventuel reduktion af pensionen tidligere end i julemåneden. Dette må dog være op til den enkelte kommune.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Så er det Anthon Frederiksen, forespørgeren.

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak for besvarelsen. Som jeg sagde i min forespørgsel, så er det der er nævnt som skattefri på 28.000 kr. samt 42.000 kr. det er der mange ældre som har svært ved at forstå, og kommer i tvivl om, men som nævnt er de beløb på 28.000 kr. og 42.000 kr. er indkomstgrænser, og der er således ikke tale om et skattefrit indkomstbeløb. Selvfølgelig er denne forespørgselsdebat, men jeg skal tænke over, hvordan jeg så kan komme videre  med spørgsmålet, men jeg siger tak for besvarelsen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Jeg siger også tak til forespørgerens tak, og for at præcisere det helt, så er det 28.000 kr. for enlige og 42.000 kr. for par, og dem skal man selvfølgelig svare skat af, som alt anden indtægt, hvor man til gengæld beholder hele pensionen, men overstiger man så disse beløb, så sætter man så pensionen gradvis ned, afhængig af hvor meget man overskrider de ovennævnte beløb.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..

Og dermed er behandlingen af denne forespørgsel færdig.