Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 102-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

7. mødedag, torsdag den 13. marts 2003

 

 

Dagsordenspunkt 102

 

Forslag til landstingsbeslutning om at de pålægges landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at det bliver muligt for fiskere i Upernavikområdet, at modtaget ESU-finansiering til anskaffelse af joller og snescootere.

(Ole Thorleifsen)

 

 

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

Forslag til landstingslov om at det pålægges landsstyret til at tage initiativ til at udarbejde ændringer i landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at det bliver muligt for fiskere i Upernavikområdet at modtaget ESU-finansiering til anskaffelse af joller og snescootere.

 

Gennem Grønlands Hjemmestyres forordning nr. 10 af 12. november 2001 udelukkes mange unge fiskere fra at udvikle deres erhvervsudøvelse, idet jollefiskere eller mandskab på fiskefartøjer som forholdende er i dag, har meget begrænsede muligheder for at anskaffe sig større fiskefartøjer.

 

Jeg mener, at en ung fisker ikke har mulighed for opsparing så længe prisen på hellefisk er så lav som den er. Og han har dermed ikke mulighed for at kunne udnytte sin erhvervsudøvelse. Indhandlingsstederne har i de sidste år klaget over utilfredsstillende indhandlingsforhold for hellefisk, hvor det blandt andet klages over for fiskernes manglende lyst til fiskeri.

 

Så længe priserne er som de er, vil fiskerne som andre mennesker selvfølgelig søge andre indtrængende indtjeningsmulighed i deres forsørgelse af familien. Derfor bliver mulighed for kontinuerlig fiskeri begrænset af priserne.

 

Det må overvejes om der kan sættes mindstepriser for hellefisk, da dette kan gavne fiskerne. En kapacitetstilpasning er i gang, hvor man søger alt rentabelt. Ingen kan selvfølgelig modsige dette.

 

Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvilke grupper man regner med vil kunne anskaffe sig større fartøjer i fremtiden. Skal der ikke gives muligheder for unge veloplyste, der har frihed til at udvikle deres erhvervsudøvelse? Jeg fremsætter forslag om at fiskere fra Upernavikområdet gives mulighed for ESU-lån til anskaffelse af Q-17 og Q-19 både samt snescooterer, også fordi fåreholderne får lån fra ESU.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Det er så landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug der kommer med en besvarelse. 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Senest på landstingets forårssamling 2002 blev der på baggrund af forslag et landstingsmedlem debatteret et forslag om, at der via erhvervsstøtteordningen skulle gives fiskere og fangere fra Diskobugten og nordover til og med Upernavik, mulighed for at anskaffe sig joller og andre fartøjer.

 

Daværende landsstyre redegjorde baggrunden for bestemmelserne i den nugældende landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug på landstingets efterårssamling 2001. I den anledning blev der nøje redegjort for formålet med de nugældende begrænsninger i adgangen til at opnå erhvervsstøtte og til visse formål i visse egne af landet.

 

Hensigten med disse begrænsninger er et tosidet, dels at beskytte hellefiskebestanden mod overfiskning og dels at udvikle fiskeriet gennem anvendelse af mere velegnede fiskefartøjer end joller. Dette sidste formål skal blandt andet ses i lyset at de stadigt skærpede krav til hygiejne med videre. I forbindelse med fiskeri og fiskeproduktion. Derfor er der mulighed for finansiering af anskaffelsen af større fartøjer.

 

Forslaget blev forkastet ved førstebehandlingen i landstinget, men forslaget blev alligevel videresendt til behandling i landstingets erhvervsudvalg. Erhvervsudvalget behandlede forslaget 23. september 2002 og et flertal bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit indstillede forslaget til afvisning. De forhold som landstinget og landstingets erhvervsudvalg baserede deres afvisning på, har ikke ændret sig, hvorfor ej heller landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag anses for at fremme en bedre udnyttelse af fiskerressourcerne i Upernavikområdet.

 

Herudover anses det ikke for hensigtsmæssigt, at der gennem ændring af landstingsforordning foretages detailregulering af fiskeriet, da dette vil betyde at lovgivningen kan risikere at skulle ændres meget hyppigt og med en forholdsvis kort varsel.  Således bør detailbestemmelser omkring adgangen til loven i bestemte snævre områder og indenfor snævre fiskerityper fastlægges i en bekendtgørelse, som kan ændres betydeligt meget smidigere end en lov.

 

Endelig skal landsstyret gør opmærksom på, at der er flere tiltag som videre præcist vil kunne afdække konsekvenserne af det stillede forslag. Her tænkes der på ønsket om at nedsætte et hellefiskeudvalg, som skal se på mulighederne for udviklingen af dette fiskeri samt på den arbejdsgruppe, som arbejder med de fremtidige rammer for erhvervsstøtte til anskaffelse af fiskefartøjer, men også på de initiativer, der er igangsat om at gennemgå og vurdere de subsidieordninger, som erhvervslivet generelt er omgivet af.

 

På denne baggrund finder Landsstyret det ikke relevant på nuværende tidspunkt, at fremme det af Landstingsmedlem Ole Thorleifsen fremsatte forslag. Og med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at forslaget forkastes i den foreliggende form.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende korte bemærkning til hr. Ole Thorleifsens beslutnignsforslag om ændring af landstingsforordning, således det bliver muligt for fiskere i Upernavik-området at modtage ESU-finansieringen til anskaffelse af joller og snescootere.

Vi har fuld forståelse for Landsstyrets argumentation i deres forelæggelse og vi har bemærket, at der i forelæggelsen under Landstingets efterårssamling i 2001 og efterfølgende behandling i udvalget den 23. september 2002, hvor Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit indstillede til, at forslaget i dets form afvises.

 

I Siumut finder vi det hensigtsmæssigt, at Landsstyrets forelæggelse og med udgangspunkt i forordningen argumenterer for, at de stigende krav med tiden gør, at jollefiskeriet ikke mere er tidssvarende.

 

Vi har med glæde i Siumut bemærket, at Landsstyret til stadighed gør tiltag, således fiskeriet baseres på en bæredygtig udnyttelse. Derfor vil vi fra Siumut, at vi giver vores fulde støtte til Landsstyrets tanke i deres forelæggelse om, at nedsætte et hellefiskeudvalg, således det analyseres hvilke muligheder, der er for at hellefiskeriet kan udvikles i tæt samarbejde med relevante parter. Endvidere nævner Landsstyret, at tiltag med arbejde med de fremtidige rammer for erhvervsstøtte til anskaffelse af fiskefartøjer er igangsat.

 

Og vi vil fra Siumut nævne, at vi glæder os til at deltage i dette arbejde til det bliver færdigt og vi vil benytte denne lejlighed og komme med en opfordring fra Siumut til at undersøge, hvad hindringerne er for, at fiskere fra Diskobugten til Upernavik ved en fusion kan anskaffe sig en større hellefiskefartøj.

 

Med denne korte bemærkning er vi enig med Landsstyret, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant, at fremme det af Landstingsmedlem hr. Ole Thorleifsens fremsatte forslag. Vi vil fra Siumut indstille til, at forslaget forkastes i den foreliggende form.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Inuit Ataqatigiit.

 

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit konstaterer, at det samme forslag blev fremlagt og behandlet i Landstingets forårssamling 2002.

 

Begrundelsen for de nye regler vedrørende støtte og anskaffelse af joller og kuttere, at det land, som vi eksporterer til stiller større og større krav til erhvervsfiskeriet, idet fiskeriet er vores vigtigste eksporterhverv, er det vigtigt, at tilrettelægge forholdene omkring fiskerierhvervet i forhold til købernes krav.

 

Endvidere er det yderst vigtigt med hensyn til et godt arbejdsmiljø vedvarende forbedre de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold i erhvervsfiskeriet. Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt konstant at gøre status for befolkningsudviklingen, specielt med hensyn til bæredygtigt udnyttelse af vore ressourcer med hensyn til en god økonomisk udbytte.

 

I dag er jollefiskerne i Nordgrønland så mange, at tiltag for at sikre en holdbar økonomisk gevinst  til fiskere, som har erhvervet sig joller og kuttere er blevet nødvendige. Inuit Ataqatigiit finder det endvidere meget vigtigt, at udviklingsforløbet hele tiden at sidestille fartøjskapaciteten i forhold til fangstmængden samt bearbejdningsgraden.

Såfremt dette ikke sker, sker der en belastning for fiskerne og deres familier. Inuit Ataqatigiit mener desuden, at muligheden for, at fiskere går sammen og anskaffer sig et fartøj bedre, må kunne udnytte selvom kvoten af hellefisk ikke øges.

 

Vi må regne med, at der efter en lille årrække ikke vil være muligt, at benytte joller i erhvervsfiskeriet på grund af de tiltagende krav fra udlandet. Inuit Ataqatigiit er enig i Landsstyremedlemmets argumentation i sit svarnotat til forslagsstilleren, idet der blandt andet fremføres en beskyttelsesforanstaltning mod et overfiskeri af hellefisk samt en udvikling af  fiskeri med egne joller og fartøjer.

 

Inuit Ataqatigiit støtter bestræbelserne for oprettelse af et hellefiskeudvalg. Dermed får udvalget mulighed for en mere klar vurdering af undersøgelserne af forholdene og vilkårene omkring fiskeriet efter hellefisk, således at den fremtidige overgang fra joller til større fartøjer også indgår  i overvejelserne i det planlagte udvalg.

 

Med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit begrundelserne i svarnotatet samt afslaget til forslagsstilleren.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Jensine Berthelsen, Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

På Siumuts vegne foreslår Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, at der åbnes mulighed for, at fiskeriet i Upernavik-området kan modtage ESU-finansiering til anskaffelse af joller og snescootere.

 

Ved forslaget ønsker forslagsstilleren, at fiskeriet i Upernavikområdet får mulighed for at skaffe sig Q17 og Q19 Nuumiit snescootere ved at optage lån. Ud fra intensionerne i andre dele på kysten, hvor man har begrænsede lånemuligheder fra Erhvervsstøtten, har erhvervsfiskere i Upernavik-området været udelukket for at kunne optage lån fra ESU.

 

Og her var begrundelsen at opnå fiskeri på hellefisk uden at formindske bestanden og for at kunne fiskeriet fra mere egnede fartøjer i området. Strukturtilpasning af fiskefartøjer er i fuld gang og bestræbelserne på at opnå bæredygtighed er i fuld gang. Og for det andet er den næste store opgave, at der nedsættes en arbejdsgruppe omkring hellefiskefiskeriet og denne arbejdsgruppe udarbejder oversigt over mulighederne omkring støtteordninger på området.

 

Derfor støttes forslaget ikke af Landsstyret på nuværende tidspunkt. Og med forståelse for disse  synspunkter ønsker Atassut, at forslaget forkastes i den form, som forslaget er udformet.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Hvad angår forslaget til indførelse af mindstepriser på hellefisk, kan vi fra Demokraterne ikke støtte dette. Hvis der indføres mindstepriser på hellefisk, vil dette svare til tilskud.

 

Ethvert erhverv, der modtager tilskud er ikke-rentabelt erhverv. Ved i tide og utide at give tilskud til et ikke-rentabelt erhverv, sinker vi den proces, der naturligt vil igangsætte tilpasning af erhvervet, der på sigt vil gøre erhvervet rentabelt.

 

Vi får med forslaget et subsidiesamfund og dette mener Demokraterne er et skridt i den forkerte retning. Jollefiskeriet er i forvejen kendt for at være ikke-rentabelt, hvilket også er en af årsagerne til, at strukturtilpasningen blev igangsat. Dette falder tillige i tråd med Landsstyrets svarnotat til forslaget.

 

Vi mener fra Demokraterne, at den strukturtilpasning, der allerede er i gang, skal have lov til at slå igennem.

 

Debatten vedrørende unge, der ønsker en karriere i fiskeriet er dog ganske interessant og vi mener, at dette emne kunne tages op i Udvalget for Erhverv.

 

Forslaget vedrørende ESU-lån kan vi fra Demokraterne ikke tilslutte os.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg må først udtale, at Landsstyret i sit svarnotat med hensyn til at man ikke længere kan anskaffe sig joller i Diskobugten og nordover med hensyn til hellefiskefiskeri overhovedet ikke er hensigtsmæssigt i henhold til de gældende reelle forhold. Fordi ud fra det vi kan se, så er hellefiskefiskerne - mange hellefiskefiskere udelukket fra, at skulle anskaffe sig joller.

 

Men uanset det, så er der mange fartøjer, som mange gange er helt nye og som hele tiden kommer til hellefiskeområder og dermed til stor fare for rovfiskeri af hellefiskefiskeriet og derfor er svarnotatet fra Landsstyret overhovedet ikke hensigtsmæssig med de reelle forhold.

 

Og jeg vil gerne opfordre Landsstyremedlemmet for Fiskeri, at fiskere fra Diskobugten og nordover og her tænker jeg på hellefiskefiskerne, at han snarest muligt afholder samråd og møder med dem, idet de reelle forhold forstås og afklares.

 

Jeg kan godt genkende Landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag, idet jeg selv på vegne af Kandidatforbundet har fremsat lignende forslag to gange efter 1998. Som desværre er blevet afvist af flertallet i Landstinget.

 

Jeg kan i princippet godt forstå forslaget, som bekendt har Landsstyret vedtaget i 1998, at man foreløbig ophæver støtte fra erhvervsstøtteudvalget til jollefiskerne fra Diskobugten og nordover til og med Upernavik-distriktet. Dengang fremsatte landstingsmedlem Hans Enoksen og jeg næsten samme forslag, nemlig at man må genoprette ydelse af støtte fra ESU til jollefiskerne fra Diskobugten og nordover op til og med Upernavik-distriktet. Dengang var Hans Enoksen menigt medlem af Landstinget og vores næsten enslydende forslag blev desværre afvist.

 

Jeg håber derfor stærkt, at dette forslag ikke alene skal gælde for Upernavik-distriktet, men skal gælde fra Diskobugten og nordover op til og med Upernavik Kommune.

 

Med disse ord støtter jeg forslaget og indstiller, at forslaget skal behandles i et relevant udvalg.

 


Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Forslagsstiller Ole Thorleifsen.

 

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og partiernes støtte om, hvordan man kan få løst hellefiskefiskeriet og deres forslag, det siger jeg tak til.

 

Men jeg kan stadigvæk ikke acceptere, at man i Upernavik-området og andre ikke kan anskaffe sig joller gennem ESU-ordningen, fordi dette viser, at landstingsmedlemmerne overhovedet aldrig har snakket med hellefiskefiskeriet og aldrig har fulgt med i hellefiskeområdet og kun tror på Landsstyrets initiativer.

 

Der kommer nogle Landsstyremedlemmer til Upernavik og snakker med hellefiskefiskerne og  kommet med tilsagn og kommet tilbage og gør ikke noget. I løbet af de to år, så har vi ventet på det udvalg, der skal behandle hellefiskefiskernes situation, men der er stadig ikke sket noget.

 

Og her behandler man rejer og efterfølgende så skal man behandle rejer og derefter fortsat, så skal man fokusere på hellefiskefiskeriet og det er uacceptabelt. Vi er vidende om, at produktions­stederne mangler råvarer af hellefisk hver eneste sommer og man råber om, at fiskerne er dovne. Men det er det, man aldrig overvejer, at Upernavikområdet er så langstralt, det tænker man aldrig over.

 

Når man sejler med 10 knob, altså joller, når de skal sejle så meget, så kan de ikke følge med i fiskeriet. Det er de forhold, man aldrig har tænkt på. med hensyn til EU-kravene, som man nu vil forstærke, det henholder sig til, at man nu skal holde op med at fiske fra joller. man får det aldrig dokumenteret om, hvor længe man ser tilbage.

 

Fordi størstedelen af fiskeriet gennemføres af disse joller. Det er fiskere og sejler til indhand­lingsstederne. Med hensyn til EU-reglerne og at denne drift, skal vi blive ved med at acceptere den? Fordi hellefiskefiskeriet og deres fartøjer har så ringe muligheder for at anskaffe sig nye fartøjer og derfor kan man ikke tro på, at man vil overvinde hellefiskefiskernes problemer.

 

For et par år siden, så sagde man i Upernavikområdet at familierne fisker fordi de har fiskerierhverv og den vil også være gældende efterfølgende her til sommer. Fra Landsstyrets side så blev det sagt, at den vil blive i udvalget, men vi kan ikke blive ved med at vente på udvalgene.

 

Hellefiskefiskernes muligheder bør udbygges og det såkaldte Enoksenudvalg må snarest muligt tage hellefiskefiskeriet op og man bør åbne for ESU-ordningen, som er lukket, fordi det vil være gavnligt for samfundet. Vi kan ikke vedblive med at være udelukket. For med hensyn til når Royal Greenland har betalt 45 millioner kroner til indhandlingssteder og efter nogle år, så får de lukket, selvom det er samfundet, der har fået det betalt og i Tasiusaq indhandling, så er der to foreninger, der arbejder for at få den åbnet, men der er overhovedet ikke nogen reaktioner på den.

Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Landsstyreformanden. Nå, det er så Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Først så vil jeg på vegne Landsstyret sige tak, at de partier, der bakker op om Landsstyrets indstilling og i fuld forståelse for Landsstyrets krav, nemlig det, der blev nævnt fra Siumut, så vil man gerne have, at man får det undersøgt med hensyn til anskaffelse af større fartøjer.

 

Hvad er det for noget, der sætter hindringer for det? Hvad er det for noget, der sætter begrænsninger i sådanne nogle anskaffelser. Og det vil man gerne have undersøgt. Og det er acceptabelt. Og vi kan nok ikke komme uden om det.

 

Fra Inuit Ataqatigiit kom man ind på sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold, at de ikke bliver forbedret, m.m. og det, der blev nævnt, at den påviser en god forståelse og fra Atassut blev der også meget klart sagt, at man bør være påpasselig med hensyn til bæredygtig fiskeri. Og det, der blev nævnt, det er vi glade for fra Landsstyrets side.

 

Og ligeledes fra Demokraterne, der blev sagt helt klart, at man har nogle meget gode begrundelser for udtalelserne, nemlig at tilskuddene, som Landsstyrets hensigt er og det, der sker i den forbindelse, der blev det nævnt og til det, må vi også sige, at med hensyn til økonomien for fiskerne - fiskernes økonomi også må være god.

 

Og fra Kandidatforbundet blev det nævnt, at det overhovedet er hensigtsmæssigt med hensyn til dagens realiteter, og at man snarest muligt skal afholde et samråd eller seminar. Og det er meget forståeligt i sig selv, nemlig at man på tre områder, nemlig Upernavik, Uummannaq og Ilulissat-områderne, så er vi fuldstændig vidende om, at de har meget ens vilkår med hensyn ti forsyning, så er fiskernes placering med hensyn til deres fiskeri og evne til at kunne fiske og med hensyn til kapacitet og fiskeri.

 

Derfor skal jeg ikke skjule, at da jeg sidst var i Ilulissat, så havde jeg under min samtale med foreningernes formænd - hellefiskefiskernes foreninger, så har jeg forstået, at det er andelstanken med hensyn til at skaffe sig større hellefiskefartøjer, at man har god forståelse for det og jeg har stor tiltro til og jeg håber på eller jeg er overbevist om, at der vil komme sådan nogle henvendelser, også fra Ilulissat omkring sådanne initiativer.

 

Selvfølgelig med hensyn til forslagsstillerens bemærkninger. De er ret så stærke, fordi han sagde, at det daværende Landsstyre aldrig har snakket med fiskerne og her mht. fiskerne og her er det uvidenhed man snakker om, og at man ikke længere kan vente. Det er altså det, der blev nævnt.

 

Først så skal jeg præcisere, at før 2000 så er det korrekt, at der i Upernavik, så er der sket stor udbygning på produktionsområdet i Upernavik-området, idet .....både Ilulissat og Uummannaq og mht. den TAC, så er den på 18.000 tons og alene i Upernavik kommune, så har man bygget noget, der har kapacitet til langt over denne TAC og hvem som helst forestille sig, at man derigennem ikke og aldrig har kunnet opnå rentabilitet. Så er det udgifterne mht. betalingerne, som har været så store, at det selvfølgelig også har haft indflydelse på de priser, som fiskerne kan opnå og det må vi erkende.

 

Og derfor mht. Landsstyrets målsætning og hensigt. Det er ikke noget, der er taget ud af den blå luft. Fordi i dag mht. til den seneste år og de krav, der stilles fra verden, det bliver skærpet og skærpet blandt andet Europa. Lad os også sige Danmark. med hensyn til fartøjer, der er mindre end 30 tons, så kan de ikke indhandle til produktionsstederne.

Og uanset om de er på 30 tons-størrelser og hvis de ikke har nogen hygiejneanlæg mht. vask og lignende, så må de ikke indhandle til indhandlingsstederne. Og vi har stadig ikke opnået disse krav, men vi er hele tiden bange for fra Landsstyrets side og vi må så erkende, at på et eller andet tidspunkt, så ser det ud til, at hammeren vil falde. Nemlig at disse fartøjer, der bruges, at hvis disse fartøjer skal bruges i eksportøjemed mht. erhverv, så kan vi ikke længere købe jeres produkter. Og det er det, vi er bange for og derfor mht. til en mere retfærdig og mht. fremtiden  og mht. bæredygtighed og derudover mht. det, der bliver fisket til produktionsøjemed, at hvis det er muligt, at de skal kunne produceres uden at smide en eneste kilo væk og den behov, vi har. Det kan vi alle sammen kunne se og erkende.

 

Og derfor er jeg glad for, at derfor er Landsstyret glad for, at samtlige partier i fuld forståelse går ind for hensigten eller målet. Og her er det jo forslagsstilleren og Kandidatforbundet med hensyn til de ønsker, de gerne vil have undersøgt. Det vil jeg gerne give mit tilsagn om. Det skal vi nok få undersøgt. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er så Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Og forslagsstilleren brugte ret så store bemærkninger i sit indlæg, at vi har givet nogle tiltag, og at når vi har haft nogle dialoger eller samtaler, så har de aldrig været resultatløse. Her skal vi også huske på, at uanset om man er Landsstyremedlem og med hensyn til produktionsstederne deroppe, så er det jo selskabet i Upernavik Seafood, der er ejer af dem, og det er så dem, der beslutter hvordan de skal udnyttes. Og vi Landsstyret kan blot komme med nogle opfordringer, at man så vidt muligt skal udnytte disse indhandlingssteder, men vi kan selvfølgelig overhovedet ikke tvinge selskaberne, at og hvis vores krav skulle opfyldes, så vil man nok kræve en vis betaling. Og det kan også være meget bekosteligt for samfundet.

 

Vi arbejder alvorligt med sagerne, men vi kan ikke tvinge selskaberne. Det vil jeg præcisere. Og her mht. de lukkede indhandlings- og produktionssteder, da man kom ind på dem, så er det jo en fejl, som giver stor byrde for samfundet. Dvs. at man har lavet noget , der overstiger kapaciteten og hvis disse skal opfyldes og det er så, at de har en overkapacitet eller overrentabilitet, og hvis vi skal opfylde kravene, så må vi nok også betale noget. Og her har bygdebeboerne lavet nogle foreninger. Det er også korrekt. Og man har også rost deres vilje, selvom det er alvorligt.

 

Men som sagt, så kan vi fra Landsstyrets side mht. og deres egen selvbestemmelse og især Upernavik Seafood, det kan vi ikke gøre noget ved om, hvordan produktions- og indhandlingsste­derne i Upernavik skal udnyttes.

 

Vi har sagt og vi opfordrer og vi har allerede opfordret, at man bør åbne disse muligheder, men hvis vi skal gøre det, kan vi ikke komme uden om, vi skal betale flere penge. Og mht. fra Kandidatforbundet, da kom man jo også ind på jollefiskerne. Og her mht. de tidligere dagsordenspunkt, at man må høre de høringsparters meninger, idet vi har afholdt seminar af jollefiskerne i Kangerlussuaq, så er det jo jollefiskerne i fællesskab, der udtalte, at man så vidt muligt må ophøre brug af joller og gå over til mere rentable fartøjer i og med, at de laver nogle sammenlægninger. Det skulle være meget bedre. Og jeg håber så, at man har lysten til at høre på høringssvarene. Og de må jo også realiseres. Det vil jeg gerne have, at Kandidatforbundets medlem hører på, fordi det er jo jollefiskerne selv, der har ønsket, at man afskaffer brugen af jollefiskere og at man baner vejen for bedre muligheder.

 

Og her mht. de alvorlige hellefiskeproblemer, det har man jo diskuteret i flere år, men også på grund af andre fiskeforhold og på baggrund af medarbejderne, så har vi sagt, at vi er bagud og vi er forsinkede. Og det har vi sagt tidligere og jeg må nok give tilsagn om, at der vil kunne laves arrangement mht. seminar af hellefiskefiskerne. Og det er også hensigten, altså de er ikke blevet glemt, fiskerne. Men mht. de andre opgaver, der er de ved at blive færdiggjort. Det er dem, der har været meget afgørende. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste er så Agathe Fontain.

 

Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først mht. Demokraterne, så er jeg meget uforstående over,  hvad de snakker om, fordi de snakker om mindstepriser. Det er i henhold til forordningen, at de kan købe nogle joller ved at få noget tilskud. Det er det, man diskuterer om.

 

Og det er mht. Ole Thorleifsen og EU-kravene. Vi kan ikke blive ved med at sidde dem overhørig, desværre, uanset hvor meget vi er imod disse. Og fordi og de kommende krav er sådan, at i jollefiskeriet så skal der være et bestemt afstand til brændstof. Og de krav, der stilles, de kan ikke opfyldes ved jollefiskeri. Derfor kan vi nok ikke komme uden om, at vi bliver nødt til at efterleve EU-kravene, hvis vi ikke vil stoppe vores eksport.

 

Dem, der har fulgt med i EU-kravene, det er dem, som da Sisimiut Seafood, som indhandlede sælkød, hvor der var nogle jollefiskere, som havde en rentabel fangst og det er på baggrund af EU-kravene, man stoppet denne produktionssted. Og derfor kan vi ikke sidde disse krav overhørig.

 

Hvis vi skal behandle vores fiskere ordentligt, så må vi også få dem til at følge med kravene. Og derfor som Hans Enoksen har nævnt om det kommende hellefiskeseminar, at det snarest muligt  bliver en realitet. Så vil vi selvfølgelig støtte den.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste, der har bedt om ordet, det er Jensine Berthelsen fra Atassut.

 

Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.

Jeg siger tak til besvarelsen i vores indledning, Ole Thorleifsen. Vi fik lært noget. Og mht. de undersøgelser, der skal gennemføres, det må hastes igennem. Og mht. indhandling og fiskeriet må tilpasse sig hinanden. Og det må vi så prøve på at finde ud af. Og mht. krabbeudvalgets arbejde. Det må snart blive færdig med deres opgave, fordi der er mange hellefiskefiskere, som venter på arbejdet. Derfor forslaget bliver afvist i sin foreliggende form, sådan som vi indstiller den, så har vi forståelse for fra Atassut.

 

Mht. fiskerne, der venter på og som gerne vil fortsætte med deres erhverv, at de er i afventende position. Det er jo mange. Derfor vil jeg gerne opfordre over for Landsstyret, at man snarest muligt får nedsat et hellefiskeudvalg og at der sker en afklaring mht. indhandling, og at man prøver på at finde noget, der harmonerer både med fiskeriet og indhandlingen. Og denne sag er af hastende karakter.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste taler er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har stor forståelse for forslagsstillerens bestræbelser, hvor han blev nødt til at bruge stærke ord. Der er to Landsstyremedlemmer. Den ene er Landsstyreformanden og den anden er Landsstyremedlemmet for Fiskeri. Og ud fra deres besvarelser, så ser vi frem til den videre udvikling inden for hellefiskefiskeriet, også fordi vi har snakket om et seminar i efterhånden flere år. Så håber vi, at dette seminar bliver realiseret i den nærmeste fremtid.

 

Der har været et seminar i Kangerlussuaq om jollefiskeriet og vi har så hørt, at dette seminar har udmøntet, at jollefiskere dengang har udmeldt om, at de vil være nødvendigt at skulle anskaffe sig større fartøjer, men man skal ikke være i tvivl om, at der er mange forskellige forhold fra sted til sted vedrørende jollefiskeriet her i Grønland.

 

Og hvad angår hellefiskeområderne og jollefiskerne og vilkårene de lever under. Det er meget anderledes i forhold til andre steder på kysten.

 

Man har sagt engang imellem, at vilkårene for nogle jollefiskere er meget gode. Men det er ikke helt korrekt. Selvfølgelig hvad angår EU’s krav, det kan, det vil blive svært at komme uden om disse krav. Og hvis man helt skal gå væk fra jollefiskeriet, så må gøre noget ved sagen på nuværende tidspunkt. Da der var et rejeseminar for ikke så længe siden i Ilulissat, hvis vi udelukkende ser på rejefiskeriet, så blev der sagt, at, så er der krav på 200 millioner kroner for afdragene.

 

Hvis vi ser på tallene vedrørende jollefiskeriet, der er cirka 1.250 jollefiskere her i Grønland. Eller hvis vi ser på deres forsørgelse af familierne, hvor mennesker drejer det sig så om? Hvis manden i morgen bliver sagt, at jollefiskernes fangst ikke længere kan indhandles på fabrikkerne, så vil svaret nok blive, at det er kravene i Europa i fabrikkerne, der er skyld deri.

 

Jeg mener endvidere, at vi ikke længere kan acceptere Landsstyremedlemmet for Fiskeris udtalelser herfra. Altså vedkommende Landsstyremedlem burde bruge denne talerstol til at besvare spørgsmål, også fordi vi alle sammen har mulighed for at bruge denne talerstol til at debattere. 

 

Med hensyn til høringerne. Ja, man ser altid frem til disse høringer og resultaterne herefter. Ja, forslagsstilleren har været inde på, at der sker høringer uden resultat. Det er helt korrekt. Forslagsstilleren er på rette spor. Det er ved at være for sent nu og med hensyn til påstanden om en bæredygtig udnyttelse, så passer disse forhold ikke med denne udmelding.

 

Jeg håber og tror, at tre kommuner, Upernavik Kommune, Uummanaq og Ilulissat kommuner skal høres i denne sammenhæng. derfor er jeg taknemlig, meget taknemlig for. Jeg er forstående for fiskeriudvalgets udmeldinger om, at der skal ske undersøgelser i den nærmeste fremtid, således at vi kan fremskaffe de fornødne oplysninger herigennem. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Dernæst er det Ole Thorleifsen, Siumut.

Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg siger tak til det, der blev sagt fra Landsstyret i forståelse. Jeg vil ikke komme med yderligere bemærkninger med hensyn til fiskeriet med hensyn til hellefiskeriet, fordi jeg håber på, at de ord, jeg skal sige af dem, der kommer fra Ilulissat, Uummannaq og Upernavik med hensyn til, at udvalget skal høre på dem, at udvalget så kommer med en besvarelse. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

Ja, mht. de faldne bemærkninger. Det er meget forståelige. Og jeg skal også udtale, at krabbeudvalget er ved at være færdig med sit arbejde. Og på grund af det, så har vi i Direktoratet siden sidste år mht. der har været forberedt, at det er det, der er lige som til at gå igang lige som geværet, der er parat til at skyde.

 

Mht. hellefiskefiskeriet og forholdene, så er det jo forud allerede planlagt, at man i Ilulissat og Uummannaq og Upernavik, at der kommer nogle repræsentanter fra dem, hvor de så kun er KNAPK, der også er medbestemmende, at man derigennem, som minimum skal være her i en uge og have en meget omhyggelig diskussion om hellefisk og med hensyn til, at de kommer med nogle grundlag, som Landsstyret kan bruge og det er så den hensigt, man har.

 

Og jeg skal endnu gøre opmærksom på, at Landsstyrekoalitionen fuldt ud i enighed har aftalt og det står også i Landsstyrekoalitionens aftale.

 

At man om ikke så langt tid, så regner vi med, at når næste år er begyndt, så er det jo, når man ser på fiskeriet generelt, at man gennemfører et så bredt muligt seminar. Og det er det, vi skal arbejde med og det er så det, vi nævnte i vores bemærkninger i foregårs og så håbe på og med hensyn til punkt 4, at man er opmærksom på omkostningerne, der vil være. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Ja tak. Det er nødvendigt mht. ordføreren fra Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen, at hans udtalelser, det kan være, at vi også stoler meget tæt, at hvis du siger noget til dine naboer og at selvfølgelig har jeg haft nogle problemer med det tidligere. Men man skal være påpasselig med, og du ryster på hovedet og derfor med hensyn til, at du laver forskellige opførsler, det skal du også erindre om, fordi vi bruger vist alle sammen sådanne nogle opførsler.

 

Men da du sagde, så har jeg næsten ikke hørt hvad det er. Men jeg har lagt mærke til, at du sagde noget. Men det jeg er ude efter her, at jeg vil gerne sige det, du påpegede, at de krav fra EU, om vi hele tiden skal følge dem. At du får dem til at lyde sådan i henhold til den forståelse jeg har, at vi ikke bør høre på dem.

 

Vi kan selv fastlægge vores krav, men vi kan jo ikke spise alle sammen de hellefisk, vi fisker her i landet. Vi må eksportere dem og sælge dem ud af til. Og derfor med hensyn til markedernes krav. Det må vi også høre meget nøje efter. Og det er det, jeg sætter i højsædet og det er det, vi skændes om, måske lige lovlig højt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal gøre opmærksom på, at vi er ved at gå forbi det emne. Vi skal henholde os til det emne, vi debatterer her.

 

Så er det Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ja, selvfølgelig fra denne talerstol skal man ikke bruge løgn. Jeg kommenterede Landsstyremed­lemmet for Finanser, at mens jeg er på talerstolen, at jeg ikke kan acceptere, at hun laver nogle opførsler over for mig. Det er meget uacceptabelt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Ja, dermed er vi færdige med dette dagsordenspunkt 102 og den overgår til 2.behandling i sin foreliggende form. Og dermed er vores møde også slut for i dag.