|
Dagsordenspunkt 101-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. mødedag, fredag den 28. marts 2003, kl. 13:05
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.
Ved ændring af folkepensionen i 1990 og 1991 i lighed med andre i gåseøjne ”lønninger”, blev mange ældre daglige livsvilkår kraftigt berørt. Folkepensionen ligger f.eks. som alle andre skattebetaling, som er forskellig fra kommune til kommune, og det er så 40-44 %, og så er der selvfølgelig betaling af husleje, opvarmning, el, telefon m.v., og så selvfølgelig også til fødevarer og tøj.
Ud fra det oplyste over for os, har det gennem samarbejde fra ældreforeningen Utipat Nipat med ældreforeninger på den langstrakte kyst fællestræf, fællesmøder er de ældres livsvilkår blevet meget vanskelige, endda på en sådan måde, at når udgifterne er blevet fratrukket for kommunerne er restbeløbet ikke engang nok til at klare sig for. Derfor må de ældres pension forhøjes med mindst 1.000 kr. pr. måned, og derudover bør pristalsreguleres, så pensionen følger prisudviklingen ligesom mange andre lønforhold.
Og det er så mit forslag til en landstingsbeslutning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Først er det Landsstyremedlemmet for Familier, der kommer med en besvarelse.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Med forslag til landstingsforordning om offentlig pension, der tidligere i denne samling er blevet 1. behandlet er startskuddet til et løft for vores ældre.
Hvis Landstinget vælger at vedtage landstingsforordningen er der i finanslovsforslaget 2003 afsat 3,8 mio. kr. samt 7,5 mio. kr. årligt i overslagsårene til de forbedringer der er indeholdt i forslaget. En af forbedringerne er at sikre pensionister en minimumspension uanset om ægtefælle eller samlever har en indtægt der tidligere har medført et bortfald i pensionen. Det er en af Landsstyrets målsætninger, at ældrepensionen skal svare til de gældende behov, og der er derfor i forbindelse med finanslovsarbejdet for 2004 nedsat en arbejdsgruppe, der har fået som sit kommissorium, at udrede, hvorledes pensionen kan forbedres.
I forslag til Finanslov 2003 er der afsat en reserve på 12,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene 2004 til 2006 til pensionsforbedringer. Landsstyret forventer, at der i forbindelse med finanslovsforslaget kan fremlægges forslag til visse forbedring af alderspensionen. Forbedringer vil dog ikke komme i nærheden af det beløb, der nævnes af forslagsstillere, idet en månedlig forhøjelse af alderspensionen med 1000 kr. vil koste Grønlands Hjemmestyre ca. 44-50 mio. kr. årligt.
De allerede eksisterende udgifter til ældrepensionister udgjorde i 2002 214 mio. kr. Hjemmestyrets udgifter til ældre- og førtidspensionister udgør i 2002 hen imod 400 mio. kr. I de 400 mio. kr. indgår ikke kommunernes andele til pensionerne. Arbejdsgruppen om pensionsforbedringer vil tage stilling til en fremtidig regulering af pensionerne, herunder spørgsmålet om pristalsregulering.
Med disse ord indstiller Landsstyret, at forslaget fra Landstingsmedlem Enos Lyberth ikke imødekommes. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går videre til partiernes ordførere. Først er det Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning om at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000,- kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.
Fra Siumuts side har vi ikke overset og har fuld forståelse for Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning blandt ældre har skabt store problemer. Det er vores opfattelse, at ældres nuværende vilkår med økonomi og på andre områder snarest skal løses. Vi lægger vægt på at rette en stor tak til alle ældre, der i mange år har udført arbejde og som nu er pensionerede, ved at betjene dem bedst muligt.
Livsvilkårene for ældre i de seneste år har på de fleste områder ikke været let, men det må huskes, at ældre ved siden af kan modtage andre ydelser, som giver støtte til deres underhold, her kan tages som eksempel; tilskud til anskaffelse af briller, tilskud til anskaffelse tøj o.l. Men tilskuddene skal ikke betragtes som en trøst for ældre.
Desværre ved vi også at ældre i dag, som har indtægter udover deres pension, modtager en begrænset årsindtægt, og hvis grænsen for enlige eller for ægtepar er overskredet, bliver deres pension tilsvarende reduceret. Afhængig af om ældre er enlige eller er ægtepar bliver deres årlige indtægter også begrænset, og når grænsen er overskredet, bliver deres pension frataget, og i henhold til Finanslovens bemærkninger justeret.
Dette forhold er slet ikke opmuntrende for ældre, der ønsker at arbejde. Hvis forholdene er som beskrevet, er det selvfølgelig ikke underligt, at ældre mister lysten til at arbejde, på trods af at de føler at have styrke til at arbejde. Det skal kunne betale sig for ældre, med vilje, at arbejde, og derfor må det undersøges, om der ved forhøjelse af personfradraget, kan løse dette.
Nogen ældre i mere velstillede kommuner har bedre vilkår, mens ældre i mindrebemidlede kommuner, i lighed med andre, ikke få den rette hjælp. Loftet for den grundlæggende alderspension for enlige ligger på et lille niveau, det vil sige, når en ældre har betalt skat, og når der er betalt de almindelige regninger, bliver der en rest, som slet ikke er nok til at leve for. Derfor kan man ikke undre sig og er let at forstå Landstingsmedlem Enos Lyberths ønske om, at aldersrenten skal kunne følge med i en tid, hvor alt bliver dyrere.
Men fra Siumut er vi glade for, at der nu bliver muligt at sikre pensionister udbetaling, uanset om ægtefælle eller samlever har en indtægt, der tidligere har medført et bortfald i pensionen.
Med hensyn til Enos Lyberths forslag om forhøjelse af pensionen med 1.000 kr., vil der efter skatten restere et ubetydeligt beløb, på trods af at Landsstyret i deres svarnotat ellers nævner, at forbedringen ikke vil komme i nærheden af det beløb, der nævnes af som forslagsstilleren, idet det vil koste yderligere 44-50 mio. kr. Derfor kan der sættes spørgsmål ved om aldersrenten kan forhøjes med gavnlig effekt.
Det er rigtigt at ældre i Grønland i og med bliver mere sunde bliver flere, og det fremgår i Finansloven side 291. Det medfører at udgifterne til ældre stiger. I disse år er man glædeligvis begyndt at arbejde for og nogen steder allerede startet at spare op til pensionen, dette viser at vi i fremtiden vil opnå bedre resultater. Fra Siumuts side betragter vi at disse tiltag, vil sikre fremtiden og er gode skridt.
Vi er i Siumut glade for at Landstinget og Landsstyret med grundighed er begyndt at komme over de ovennævnte problemer, og derfor har vi gode forhåbninger, at der i forbindelse med finanslovsarbejdet for 2004 er nedsat en arbejdsgruppe, som vil blive forelagt i 2004, da vi mener, det er nødvendigt med at udrede hvorledes pensionen kan forbedres.
Med disse bemærkninger fra Siumut, betragter vi opgaven som hastende og alvorlig, på trods af vores fulde forståelse for Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag, men velvidende om at opgaven er under udarbejdelse, glæder vi os til anden behandlingen til efteråret. Vi vil overfor Landsstyret opfordre til at KANUKOKA inddrages ved løsningen af opgaven.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Enos Lyberth på vegne af . Siumut stiller forslag om, at ældrepensionen forhøjes med mindst 1.000,- kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.
Inuit Ataqatigiit vil for det første fremføre, at også vi anser ældrepensionen som en løn under alderdommen. Men pensionisterne har helt andre vilkår end de andre erhververe, det må jo huskes, at der ikke er sket ændringer siden ældrepensionen blev pristalsreguleret i 1998 B ældrepensionen er ikke ændret de sidste 42 år.
Er dette en respekt for de ældre? Dette er et spørgsmål, er dette en respekt for de ældre?
Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide, at ordne forholdene omkring ældrepensionen. Derfor fremførte Inuit Ataqatigiit et lignende forslag, som Enos Lyberth foreslår, under forårssamlingen sidste år, og selvom den daværende Landsstyrekoalition d.v.s. Siumut og Atassut ligeledes kom med et afslag, vil vi ikke tabe modet; men arbejde videre for at finde veje til at forbedre de ældres vilkår. Under vort arbejde vil det vigtigste mål være, at de ældres vilkår bliver mere lige, uanset hvor disse bor i vort land.
Forslagsstilleren fremstiller i sit forslag et nøjagtigt beløb til forhøjelsen.
Inuit Ataqatigiit kan ikke på nærværende sige hverken ja eller nej til beløbet d.v.s. til disse 1.000 kr.. Der er ikke en forklaring på, hvorfor forhøjelsen er på nøjagtig 1.000 kr. Men grundlæggende er vi enige om en forhøjelse, og det er på sin plads, at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg nøje vurderer forslaget. Derfor finder vi det tilfredsstillende, at Enos Lyberth’s forslag først 2. behandles til efteråret.
Derfor møder vi med noget fortrøstning en del af Landsstyremedlemmets svarnotat, da det blandt andet fremføres, at Landsstyret har til hensigt at afdække forholdene omkring ældrepensionen med henblik på forbedringer.
På trods af dette er Inuit Ataqatigiit i tvivl om, hvor store forventninger vi skal lægge til grund, på grund af at Landsstyret endnu ikke har forelagt en helhedsløsning i forbindelse med ældrepolitikken. Det er på sin plads at vide, hvilke mål de har sat i forbindelse med deres ældrepolitik, hvilke veje, visioner og hvilken indsats de har for sig til gennemførelsen, samt hvor mange år de vil bruge til fuldførelsen af målet.
Det er på tide at fremlægge et helt billede for ældrepolitikken; først når dette er sket, kan vi vurdere, om det for en del dage siden af Landsstyret fremsatte forordningsforslag om ældrepensioner er et skridt fremad.
Med disse bemærkning ser vi med fortrøstning på andenbehandlingen til efteråret, og indstiller at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg vurderer forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut
Atassut er indstillet på hele tiden at være med til at bane vejen for, at personer der i mange år har været med til at bære ansvaret på skuldrene, i deres alderdom får bedst mulige vilkår. Vi kan derfor i princippet godt forstå landstingsmedlem Enos Lyberths forslag.
Vi kan i Atassut konstatere, at ydelse af tilskud hører med ind under kommunernes kompetenceområde. Tilskud bliver således ydet på baggrund af sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Der er eksempelvis mulighed for at få en del af regningerne dækket eller man kan opnå nedsættelse af husleje ved boligsikring.
Vi har i foråret behandlet forslag om forbedring af ældres vilkår, og selvom regulering af pensionen umiddelbart ikke blev reguleret i henhold til ældres behov, tyder Landsstyrets initiativer dog på, at man arbejder for forbedring af ældres vilkår. Med hensyn til nærværende forslag, gjorde Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed i sit svar opmærksom på, at der igennem Finanslovsforslaget for 2003 i overslagsårene fra 2004 til 2006 har afsat 12,5 millioner kroner om året som reserver.
I samme forbindelse tilkendegav Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, at de under efterårssamlingen forventer at fremlægge forslag for at forbedre ældrepensioner fra 2004.
Med disse korte bemærkninger, skal Atassut udtrykke sin tilfredshed med svaret fra Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, og skal samtidig meddele, at vi ikke tilslutter os Enok Lyberths beslutningsforslag.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Tak. Til Enos Lyberths forslag om, at man forhøjer ældrepensionen med mindst 1000 kr. samt at det bliver pristalsreguleret, der har vi så følgende bemærkninger.
Fra Demokraterne kan vi give forslagsstilleren ret i, at der bør gøre noget for at forhøje nuværende alderspension. Ida kan pensionister i hver kommune søge om personlige tillæg så derigennem kan få støtte til næsten hele deres husleje og elektricitetsregninger. Derudover kan vi i Finansloven se, at der til pensionsforbedringer er sat en reserve af på 12,5 mio. kr. til årene 2004 til 2006, som kun kan forbedre nuværende alderspension.
Da der nu er en arbejdsgruppe i gang som undersøger muligheder af de nærmeste års pensionsforbedringer og pristalsregulering af det kan vi fra Demokraterne sige, at der nu kan være forbedringer i sigte.
Med disse ord indstiller Demokraterne, at man forinden 2. behandler forslaget til udvalget for Familier og Sundhed forinden 2. behandlingen. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Landstingsmedlem Enos Lyberths har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Interessant forslag som helt sikkert vil gavne mange ældre bliver af Landsstyret desværre anbefalet afslået oven i købet med det argument, at såfremt forslaget bliver godkendt vil det betyde ekstra udgifter for omkring 44-50 mio. kr. Selvom det bliver tilfældet, så skal vi ikke glemme, at omkring halvdelen af udgifterne vil vende tilbage til Landskassen i form af skatter, og selvom forbruget på 214 mio. kr. i 2002 umiddelbar kan virke voldsomt, så skal vi ikke glemme, at i hvert fald 40 % af disse 214 mio. kr. vende tilbage til Landskassen i form af skatter, og det er derfor en kendsgerning, at hele beløbet på 214 mio. kr. i hvert fald ikke tilfalder de ældres lommer, da en stor del af pensionen også bliver brugt til dækning af husleje, varm, el og andre udgifter. Det er derfor et stort spørgsmål om hvor stor del f de 214 mio. kr. egentlig tilfalder de ældre.
At der bliver foreslået en forhøjelse af pensionen med 1000 kr. for at undgå forskelsbehandling af de ældre støtter jeg derfor på vegne af Kandidatforbundet, idet jeg i øvrigt også tror, at de 1000 kr. næppe dækker det efterslæb der har været i pensionen på grund af de manglende pristalsreguleringer i løbet af de sidste år, idet de daglige forbrugsvarer jo er steget med langt over 1000 kr. Pensionerne bliver jo næsten aldrig reguleret, det er i hvert fald sket meget sjældent i løbet af de sidste mange år.
Jeg skal. Afslutningsvis idet forslagsstilleren også selv er ældre, så vil jeg benytte lejligheden til at stille et spørgsmål fra en anden ældre person, hvor jeg telefonisk er blevet spurgt, idet man under valgkampen har sagt, at alle ældrepensioner bør stige med 12.000 kr. og man spørger så, hvorfor man foreslår, at der kun skal være en stigning på 1000 kr. fordi inden årets udgang, så havde de ældre ellers håbet på, at få en stigning på 12.000 kr. på årsbasis.
Og derfor tilslutter jeg mig forslaget fuldt ud, og skal anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Udvalgt for Familier og Sundhed.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er forslagsstilleren Enos Lyberth.
Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.
Først at mit forslag blev hilst velkommen, og at samtlige partier i henhold til det jeg kan forstå støtter det, og det er jeg meget glad for, og jeg tror at jeg ikke alene er den eneste der er glad, men jeg håber at de andre ældre langs kysten lige som mig vil være galde for den støtte det fik.
Med hensyn til partiernes ordfører som IA nævnte, hvorfor jeg netop har fremsat et forslag på et nøjagtigt beløb på 1.000 kr., fordi da jeg skulle fremsætte et forslag, så skal jeg nævne et beløb, så derfor har jeg nævnt disse 1.000 kr. og da partiet vist nok ikke kan undgå at stille et spørgsmål om, hvilke beløb jeg vil kræve.
Derfor skal jeg udtale, at hvilke som helst beløb, jeg ville have sat et mindre beløb på, men derfor har jeg nævnt dette beløb. Men jeg er også glad for, at IA også indstiller, at forslaget bliver behandlet i udvalget, således som også Demokraterne også nævnte, at den også bliver udvalgsbehandlet, selvfølgelig vil jeg også hilse dette forslag velkommen med glæde.
Og det blev også nævnt fra bl.a. Atassut, at disse 12,5 mio. kr., der fra 2004 til 2006 er blevet afsat, selvfølgelig er det også taknemmeligt, men med hensyn til de 3.500 ældre, og hvis man fordeler disse beløb i 3 år, så er der ikke tale om så store beløb, og da disse beløb er så lille, så har jeg så i mit forslag ikke nævnt det, men jeg er også vidende om, at det er taknemmeligt, at man har afsat disse midler på Finansloven, men det er overhovedet ikke nok det beløb, der er afsat.
Derfor med hensyn til, at kommunerne har mulighed for at yde personligt tillæg til de ældre, som det blev nævnt fra Demokraterne, det er vi fuldstændigt vidende om, men det er jo ikke samtlige kommuner som yder i gåseøjne ”tilfredsstillende” af de ansøgte, og de er afhængig af, hvordan kommunernes økonomiske situation er, det er det afgørende i dette spørgsmål.
Og Inuit Ataqatigiit og Demokraternes indstilling om, at sagen overgår til udvalgsbehandling, det er jeg også glad for. Og med hensyn til Kandidatforbundet, dem er jeg også glad for, og det er også korrekt, at disse beløb ikke kommer til de ældres lommer direkte, de bliver ligesom i alle andre løn brugt til betaling af mange regninger. Det er lige netop det, som jeg har lagt grund for i mit forslag, og som jeg har grund til at lægge for mit forslag.
Det vil så sige, at uanset, at ældrepensionen er så og så stor, så når der bliver fratrukket regninger m.v., så er det beløb der kommer til udbetaling hos de ældre, ligesom jeg har nævnt det i mit forslag, så skal man ikke acceptere dette beløb.
Og det er lige netop det, som vi politikere må løse, og derfor er jeg også glad for, at der er stor interesse for mit forslag, og det har jeg konstateret, og at dette forslag så længe jeg kan tale her fra talerstolen, så vil jeg selvfølgelig ikke tige stille med dette forslag, og derfor skal jeg også regne med, at når der gives mulighed, så vil jeg altid tage dette spørgsmål herpå på talerstolen. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Familie.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Tak. Jeg siger tak, at forslagsstilleren også er tilfreds med vores besvarelse fra Landsstyret, fordi vi nævnte i vores svarnotat, at vi har fået nedsat en arbejdsgruppe, samt med hensyn til forhøjelsen af alderspensionen, så med hensyn til omsorg for de ældre, og hvilke forbedringstiltag denne arbejdsgruppe vil fremlægge, og dette sker til efterårssamlingen, og dette bliver også nævnt i Landsstyrets svarnotat, og at han modtager dette med tilfredshed og at partierne og Kandidatforbundet alle sammen, så kan man føle, at de udtaler sig meget positivt om de ældre omkring forbedringstiltag.
Og endelig med hensyn til at efter man har fokuseret på de ældre i kommissionen så meget, så er det ligesom om, at det er første gang, at Landsstyret har sådan en målsætning, og det har jeg også
Forhåbninger til, og så håber jeg så på, at Landsstyret vil komme med noget omkring dette med fortrøstning, og uden at skuffe disse, og at man til efterårssamlingen i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven, at man i den ånd vil fremsætte nogle løsningsforslag.
Og selvfølgelig med hensyn til det forskellige der er blevet nævnt her, det vil man jo gerne kommenter, og her med hensyn til det der blev nævnt fra Siumut, og med hensyn til det de beløb der blev fremsat, at vi ikke kan tage en nøjagtig beslutning omkring 1000 kr. fordi det også er et beslutningsforslag omkring hvor stort et beløb vi kan forhøje ældrepensionen med, så er det også ud fra landets økonomi, men det man gerne vil opnå, så kan man føle at samtlige går ind for, at det skal være en forbedring for de ældre, og derfor at man fra Siumut klart nævner dette, det er også glædeligt.
Men Siumut erindre os også om, at det er vigtigt med hensyn til fremtiden, at vi alle sammen har en pligt til at have en opsparing til at blive ældre, ligesom det der blev nævnt under et dagsordenspunkt i går omkring ældrepensioner som er opsparet i Danmark, at man så får dem hjemtaget, at vi ellers burde have en opsparing lige fra 18-årsalderen, men vi mener at det er en samfundsopgave, og så håber jeg på, at det bliver undersøgt fra Landsstyrets side. Der er tale om et omfattende arbejde.
Og her med hensyn til de forskellige ældrevilkår og især forskellen fra kommune til kommune, og som det blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at de bliver mere ens behandlet, og at de får en ens behandling fra kommune til kommune, det er jo ikke første gang, at man fremsætter det, og vi skal også indstille, at netop dette forhold også bliver undersøgt i arbejdsgruppen, at med hensyn til personlige tillæg, så er det jo alene et kommunalt kompetence- og ansvarsområde.
Og derfor, i og med, at de har dette ansvar, så må man også regne med, at også fordi man ønsker, at selvfølgelig med hensyn til ældre omsorg, så er det jo KANUKOKA, der har kompetencen, også fordi KANUKOKA er med i arbejdsgruppen, at man i samarbejde med KANUKOKA vil prøve på at finde nogle løsningsforslag.
Med hensyn til Atassuts ordfører, så finder man det også vigtigt, at man får igangsat tiltagene for at få løst de ældres vilkår, og det pågår stadigvæk, og her skal vi også heller ikke glemme, at ud fra boligsikringstilskuddet, og at man med hensyn til forbedring af ældrepensionen, at vi er i gang med disse tiltag, og det er så det blev nævnt som et af de første, at selvfølgelig med hensyn til de ældre, at der også er nogle forskellige kommunerne, der har lavet nogle forbedringer for de ældre, så er det jo kommunernes egne kommunalbestyrelser der udviser dette arbejde, i form af en ældrepolitik, og derfor med hensyn til, at vi har en generel ældrepolitik fra det offentlige, det er også at betydning, og derfor mener jeg, at vi skal blive enige om dette, og vi alle sammen mener, at vi agter at gøre noget ved det, som også blev fremsat af ordførerindlæggene, og derfor har jeg også forhåbninger til, at med hensyn til forskellige forbedringer for de ældre i de kommende år, at man også her i Landstinget vil komme med sådanne nogle tiltag.
Med hensyn til de faldne bemærkninger, så da de er meget ens, så har jeg kommenteret disse generelt, og det der blev nævnt fra Kandidatforbundet, det er også korrekt, at ældrepensioner bliver også beskattet, så er der en del beløb, der vender tilbage til Landskassen, det er derfor også glædeligt, at de ældre også er med til at bære byrden, og vil gøre noget gennem deres forening Y Nipat, det må vi også erkende, at disse også vil være med til at bære byrderne.
Og her med hensyn til det der blev fremsat at andre, at såfremt ældre har arbejde, uanset om de er ældre eller er et ægtepar, det med hensyn til det vi diskuterede i går ud fra et spørgsmål fra Anthon Frederiksen, at når de indtægtsgrænser bliver overskredet i form af at de ældre selv har arbejde, det er så at deres pension bliver nedskrevet, det er man utilfreds med, og i forbindelse med dialog med .. Nipat for ikke så lang tid siden, så kom Siumut også ind på, at man kan ansøge om alderspension når man er nået de 63 år, og som vi har fået forhøjet fra 60 til 63 år, så ønsker de ældre stadigvæk, at denne aldersgrænse stadigvæk bliver forhøjet, og her kan man også fornemme, at selvfølgelig mener de ældre, at de også selv kan arbejde i og med at de bliver ældre og ældre, så bliver deres arbejdsevne også forhøjet.
Og det bliver også nævnt, at med hensyn til at virksomheder også skal være med i dette arbejde i form af en udarbejdelse af en seniorpolitik i og med, at man kan lade dem arbejde, ved brug af ferietimer, det er ikke sådan bliver sat til side, når de bliver 60 år, og får en alderspension, men at man sammen med dem kan nedbringe timerne i takt med, at de nedtrapper fra deres arbejdsplads, det er noget, der også blev nævnt fra partierne og de ældres forening, ”Utoqqaat Nipat”.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der har bedt om ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til Enos Lyberths bemærkninger, der nævnte han f.eks. at de udfra det oplyste, så er restbeløbet ikke engang nok til at klare sig for. Det passer ikke helt, idet i 2001 så har Socialdirektoratet foretaget 2 undersøgelser i 2001, og resultaterne af disse undersøgelser, så er det meget interessant, og hvis man læser disse, så blev det godtgjort, at de ældres forhold er meget meget forskellige, derfor kan vi ikke sige, at det hele gælder for alle ældre og at de har dårlige forhold alle sammen, det er meget meget forskellige, og derfor ligger vi også vægt på i Inuit Ataqatigiit til stadighed, at vi bør stræbe efter at de får mere ligelige forhold, og det er derfor vi også har nævnt det igen under vores ordførerindlæg, fordi vi ikke kan acceptere, at vi i dag giver de ældre meget forskelligartede forhold, og det er derfor vi siger, at bør tilstræbe, at de ældre får mere ligelige vilkår.
Med hensyn til landsstyremedlemmets besvarelse til Enos Lyberth, og siger at det vil være er skridt i retningen af at forbedre de ældres vilkår når forslag til landstingsforordning bliver gennemført. Vi synes ikke at det bliver den store forbedring, fordi når den så bliver gældende, så er det kun de 400 ældre der får det bedre. Det andet, så er de ældre i alt ca. 3.600, og at man så blot vil finde en løsning på 400, det er vi ikke tilfredse med. Og en anden ting, som vi synes er uhensigtsmæssigt er at Landsstyrekoalitionen gerne vil hjælpe er ægtepar eller samlevende par. Og det er at melde til overfor samfundet, at par der allerede har det godt, de skal have det endnu bedre. Men med hensyn til de enlige, som er helt anderledes i forhold til par, det er at forfordele nogen, derfor kan vi ikke acceptere, at man blot vil forbedre forholdene for 400 personer. Og der er ikke kommet nogle gode argumentationer for, hvorfor man kun vil arbejde for denne gruppe.
Og Landsstyremedlemmets bemærkninger, da hun kom på talerstolen for 2. gang, så sagde hun, at det er første gang, at der er så en klar en melding om, at man skal finde en løsning, og det undrer jeg mig over, og jeg vil gerne komme med en reminder om, at vi sidste år om foråret kom med et lignende forslag som Enos Lyberth også er kommet med ny, og hvor vi også foreslog, at pensionen skulle pristalsreguleres, og det blev afvist på det kraftigste, og allerede sidste år har vi ellers foreslået sidste år, at man skulle finde en beskatningsordning, således at personfradraget skulle forhøjes, og det forslag er blevet afvist hidtil, selvom man på den måde kan forbedre forholdene for dem der kun har alderspensionen at leve for.
Og derudover er der under den forrige valgperiode, der har Kandidatforbundet og andre stillet forsalg om forbedring af de ældres vilkår. Derfor er talen om, at man først har fået viljen til at forbedre de ældres forhold, det er ikke helt rigtigt. Men problemet ligger i, fordi vi mangler fælles fodslag om, hvordan vi skal gøre det, og derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det meget klart bør have en meget målrettet politik med hensyn til ældrepolitikken. Hvad er det for et mål vi stiler efter, og hvilke initiativer vi så skal arbejde for at nå netop det mål vi har sat os. Først når vi har gjort det, så kan vi opnå de gode resultater i vores arbejde.
Det er meget interessant her i foråret her under forsamlingen at bemærke når vi snakker om sociale forhold, så nævner man hele tiden Socialreformkommissionens betænkning, der afgav sin betænkning helt tilbage i 1997, og det tænker man ikke så meget på.
Siumuts ordfører under forrige valgperiode, der var socialordføren Ruth Heilmann hele tiden inde på Socialreformkommissionens betænkning, og det er heller ikke underligt, fordi hun selv var formand for denne kommission. Men vi har også haft repræsentanter i denne kommissionen. Men vi har også i Landstinget arbejdet ud fra den betænkning, der var, hvor vi hele tiden har indstillet, hvilke forbedringer man bør foretage sig.
Landsstyrermedlemmets besvarelse har ikke nævnt Socialreformkommissionens indstillinger med et ord. Siumuts ordfører Doris Jakobsen kom heller ikke ind på det, og jeg bemærker, at da Landsstyremedlemmet for 2. gang kom op på talerstolen, så mindede hun om det, men velvidende om, hvor vigtigt man har følt det var, i hvert fald under forrige valgperiode, og med tanke for hvilke anstrengelse vi har gjort os for at realisere disse indstillinger, så kan vi blot spørge, om vi virkelig skal glemme disse indstillinger eller om vi blot skal arbejde med noget nyt. Det indeholdt ellers mange positive ting, og der blev også påpeget en ,meget god fremgangsmåde at arbejde for, nemlig at man f.eks. kan rette op på dette forhold igennem personfradraget.
Og derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit gerne understrege, at spørge om vi virkelig skal arbejde for at opnå de indstillinger der er kommet fra Socialreformkommissionen eller om vi skal komme helt væk fra det, fordi det står temmelig uklart nu.
Og med hensyn til Siumuts ordfører, så har jeg et lille spørgsmål. Doris Jakobsen kom ind på, at hun har god forståelse for Enos Lyberth=s forslag, og at man bør finde en løsning til de ældres økonomiske situation. Men det er ligesom tvetydigt idet hun siger, at såfremt man giver de 1000 kr., så må man stille et spørgsmål om det virkeligt vil hjælpe mærkbart, men på den anden side også tænke på den anden side, og sige, så vil det også koste mange millioner kroner for Landskassen, og derfor vil vi gerne vide, hvad mener hun egentligt med det.
Og en anden ting, som jeg også lagde mørke til, så ville de opfordre til at KANUKOKA inddrages med løsningen af opgaven, og derfor ved vi ikke rigtigt om Siumut vil indstille forslaget til behandling i Udvalget for Familier og Sundhed, det er uklart.
Men Ellen Christoffersen indstiller meget klart, at man skal forkaste forslaget eller ikke tilslutte sig forslaget. Derfor er disse koalitionspartiers bemærkninger, det kan tolke hver sin vej, hvorfor jeg ønsker man at redegøre for det, og jeg skal blot sige det engang til, at vi ønsker, at sagen bliver behandlet i Udvalget for Familier og Sundhed, fordi vi igennem en betænkning kan komme med en melding om,, hvilke mål vi skal sætte os for at forbedre de ældres vilkår.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Enos Lyberth, Siumut, og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.
Det er således at jeg i min besvarelse til partierne, så haj jeg lige glemt de tal som Kandidatforbundet nævnte i sit indlæg, og det vil jeg komme tilbage til i min besparelse. Det beløb kan jeg ikke genkende, hvordan man har nået frem til det, idet vores ..Parti, ikke vil sige med hensyn til det , om det var 9.000 eller12.000 men jeg kan huske at disse beløb som jeg også nævnte her, det er 250.000 kr. om morgenen.
Med hensyn til at få forhøjet ældrepensionen, det husker jeg, men det med 12.000 og 9.000 det kan jeg ikke genkende, og hvor de kommer fra. Som det blev nævnt fra Kandidatforbundet. Og Inuit Ataqatigiit kom også ind på, at man ønsker at dette bliver udvalgsbehandlet til efterårssamlingen og med hensyn til at det kun er 400 personer det husker vi også meget klart i ældreforeningen, og i ældreforeningen, så har vi med hensyn til de 400, så er det altså dem der ikke har haft en pension, hvis den ene af et ægtepar har et arbejde, selvfølgelig med hensyn til at de ellers er taknemmelige, så har det jo ikke været nok med hensyn til en generel betragtning for de ældre disse 7,5 mio. kr. til de ældre.
Derfor skal man ikke undre sig over, at Landsstyremedlemmet og ældreforeningen under deres møde har taget hver sin mening, hvor de vistnok har skændes lidt så kraftigt, og derfor med hensyn til mit eget forslag her, så føler jeg også taknemmeligt dette beløb, også fordi der vil ske en lille forbedring, men det som jeg tænke på her, det er at der også er mange ældrepensionsmodtagere, som er over 3.000, at man så vidt muligt med en politisk enighed med at bruge den allerførste mulighed, at man får en lavet en forbedring.
Og derfor er jeg også meget glad over, at landstingsmedlemmerne har fået en ældre i blandt dem. Som jeg også har sagt, så vil jeg også råbe højt omkring dette forhold indtil det bliver løst. Mange tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Familier og efterfølgende Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Årsagen til at jeg kommer op på talerstolen igen er, at det er rigtigt nok som Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup kom ind på, at jeg i de seneste år især her i Landstinget har været inde på de ældres forhold især med hensyn til ældrepensionerne, det er rigtigt nok, og der har også været mange forslag, hvor man desværre ikke har opnået enighed om det, det er rigtigt nok.
Men årsagen til at jeg har sagt de ord, som jeg har sagt, de bemærkninger er, at jeg første gang mærker, at der er så stor enighed her i salen om en forhøjelse af ældrepensionerne, og det er det, som jeg er så glad for, selvom vi har stillet forslag, og når det så har været afslået, hvor der ikke har været tilslutning bag, det har sågar været udskud til året efter, fordi man har prioriteret med hensyn til de punkter man gerne ville give tilskud.
Og det er heller ikke underligt, fordi vi har prioriteret de unges og børns forhold, og det er også af vigtighed, og derfor føler vi, at tiden er nået, hvor vi alle sammen i enighed skal forbedre de ældres forhold igennem deres pensionsforhold, og det er jeg meget meget glad for, at det fremgår så klart.
Og med hensyn til Socialreformkommissionen, og i vores arbejde, så er det fuldstændigt korrekt, at vi har udført arbejdet meget målrettet, og det gælder ikke kun for ældre området, og med hensyn til de indstillinger, så har man i kommunerne også opnået gode resultater, men selvfølgelig er der stadigvæk en del mål vi skal nå.
Og når man læser deres indstillinger, og ser på forholdene i dag, så kan man godt se, hvilke ting man i mellemtiden har opnået. Derfor bør man ikke stille spørgsmålstegn ved, om hvilke udgangspunkt vi skal have med hensyn til ældrepolitikken.
Der er opnået enighed om, at man efter 1. behandlingen af Enos Lyberts forslag, og ikke mindst Landsstyrets har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på forbedring af de ældres vilkår, og hvor man også agter at sætte midler til side i Finansloven for 2004, hvor man til at starte med afsætter 7,5 mio. kr. til forbedring af de ældre som på grund af deres parforhold ikke opnår pension. Og netop for at rette op på det, der er så det første skridt man så harm taget. Det er nødvendigt, at man også finder en løsning for denne gruppe.
Og med hensyn til pensionerne for enlige og par, så efterlyser man så også en forbedring for alle, og der regner jeg med, at denne arbejdsgruppe også vil inddrage denne gruppe, således at det også kan tages med ved beslutningen her til efteråret, og jeg regner også med, at udvalget inden 2. behandlingen af nærværende punkt også være med til at vurdere hele punktet.
Og jeg regner også med, at man også i partierne vil samarbejde omkring dette punkt i udvalgsarbejdet, således at vi finder en helhedsløsning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Efterfølgende Doris Jakobsen, men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja, forslagsstilleren også i forbindelse med mit spørgsmål, så tager jeg udgangspunkt i den henvendelse der har været til ham, og det er heller ikke for sjovt, at jeg har fremsendt det spørgsmål, fordi jeg respekterer hvilke som helst vælger, der kommer en henvendelse fra, og fremsætter deres henvendelse her til salen, og det er på baggrund af det, jeg har videresendt mit spørgsmål til forslagsstilleren.
Og jeg siger tak for hans besvarelse. Selvfølgelig kan jeg ikke kommentere hvilke af dem, der er den korrekte eller ej, men det vigtigste i den forbindelse er, at med hensyn til forbedring af de ældres vilkår, og ud fra det jeg hører, så er det netop også det flertallet går ind for, selvom nogle partier kan lyde tvetydigt i deres støtte, og jeg håber, og har store forhåbninger til, at der inden 2. behandlingen af sagen, at den også i udvalgsbehandlingen bliver behandlet ordentligt og omhyggeligt med hensyn til et forbedringsforslag for de ældre.
Det er heller ikke første gang, og det er også korrekt, at vi her i salen får debatteret ældreforhold, og der er også mange landstingsmedlemmer her, som harm fremsat forbedringsforslag for de ældres vilkår, og vi har heller ikke én gang, men flere gang stillet forslag fra Kandidatforbundet. Og derfor uanset at sætte spørgsmålstegn hvorfra forslaget kommer, det vigtigste er, at man får forbedret og lavet nogle tiltag, at man får forbedret de ældres vilkår, og når der så bliver fremsat sådanne nogle lignende forslag, så har vi hele tiden støttet det fra Kandidatforbundet.
Og nu er det så også heldigvis undtagen Atassut, at flertallet vil støtte forslaget, og det kan man være glad over, og på den anden side, så er jeg lidt skuffet over Atassuts bemærkning om, at forslaget bliver forkastet når det bliver fremsat her, selvom at Atassut ikke kom ind på det én gang, men flere gange har sagt, at de har målsætninger om, at få forbedret de ældres vilkår, men det er også i orden at Atassut har sin mening, og selvfølgelig respekterer jeg den. Men jeg er også glad for, at flertallet vil støtte nærværende forslag.
Og med disse korte bemærkninger ønsker jeg en god arbejdslyst hos udvalget, og så håbe på, at de vil opnå gode resultater, og ikke mindst så skal jeg også her i denne forbindelse huske på at Landsstyret til efterårssamlingen også med hensyn til målsætningen om en skatteform, og det er allerede meddelt, og jeg regner så med, at med hensyn til arbejdet omkring skattereform, at man også særskilt får vurderet de ældres vilkår, fordi det er også det er af vejene til at få lave nogle forbedringer af de ældres vilkår i form af en skattereform. Fordi vi er vidende om, at i den tid, hvor vi gerne vil formindske administrationen, hvor man med en sådan løsning vil komme med nogle løsningsforslag, hvor man både nedsætter administrationen og fremsætter forslag om forbedring af de ældres vilkår.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Doris Jakobsen, Siumut. Og efterfølgende Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Først så mener vi også i Siumut, at med hensyn til opsparing, og selvfølgelig med hensyn til den opsparing der foregår vil være et skridt for samfundet, men også for fremtiden forpligter samfundet forpligter sig, det kalder jeg en opsparing, og dermed skal vi også forsikre, atm de ældre får bedre vilkår i fremtiden.
Og med hensyn til aldersgrænsen på 63 så er jeg også vidende om, at ældre der ellers er blevet pensioneret før 63, men grunden til at vi gerne vil have det forbedret, det er, at de ældre bliver ældre, og de har også selv nævnt, at de vil arbejde for den aldersgrænse bliver forhøjet, og de vil også være med i arbejdet.
Og dermed at de ældre kan arbejde længere, det skal selvfølgelig ske i tæt samarbejde med de ældre, og jeg mener også respekten for de ældre, den bør også være bedre, fordi det blandt andet blev sagt, at de ældre fradrag i deres lån, og med hensyn til at de får løn, og at man så laver nogle fradrag efter at man har orienteret de ældre personligt, det må sikres.. Fordi især når problemerne er så store, så har vi også mange familier, der er drikfældige, og som er uden arbejde, og i og med, at man tyer så meget til de ældre, så skal de selvfølgelig selv beslutte, hvordan de vil forsørge deres børn, børnebørn og andre, men vi bør også have en større respekt for de ældre, fordi de ældre bliver jo også frataget deres lån uden at det er selvforskyldt.
Derfor med hensyn til de 1.000 kr., selvfølgelig kan det være et lille beløb for de ældre, men når der er tale om 40-50 mio. kr. , så er det jo meget store beløb for samfundet med hensyn til det der ydes. Og selvfølgelig kan man få det vurderet generelt dette beløb.
Og med hensyn til Anthon, så vil jeg lige sige med hensyn til de 12.000-14.000 til Anthon, jeg mener, at hvis vi tager alt muligt der har været nævnt i valgkampen, så kan vi også fremsætte helt udokumenterede flere mia. kr. Jeg mener, at med hensyn til det der forslag, så mener vi, og som vi helt klart nævnte fra Siumut, at vi ser frem til 2. behandlingen til efterårssamlingen, det vil sige, at vi ser frem til den, selvfølgelig hvis den skal 2. behandles, så skal vi også være med til at tage vores meninger og fremsætte dem i udvalget, og vi skal nok arbejde for det.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til, at når vi snakker om ældrepensioner, så synes jeg, at vi giver de ældre falske forhåbninger, og nævner en masse forskellige tal, og især under valgkampene kommer vi altid ind i forhøjelser.
Men på den anden side, så synes jeg, at vi bør have en ansvarlig politik også overfor de ældre, men ikke kun overfor de ældre, men over for hele samfundet. Derfor er det det vi har efterlyst, som Asii Chemnitz Narup i sit ordførerindlæg var inde på, at vi skal have en klar ældrepolitik, idet Landsstyremedlemmet også allerede var inde på det, det er det punkt jeg har stillet som et forslag om, at man eventuelt kan forlænge folks arbejdsevne ved at man nedtrapper arbejdstiden efterhånden som man bliver ældre, og det er det, som jeg har stillet som et forslag.
Og jeg vil også til Enos sige, at uanset, hvor gamle de ældre er, så har vi kun en Landskasse, og vi har også et stort ansvar over for børn og unge, og vi må også huske på det, og det skal vi ikke glemme i forhold til de politiske mål, som vi snakker om her.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
En næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Tak. Først til Enos Lyberth, som nok har misforstået vores bemærkninger, idet vi blandt andet kom ind på, at Landsstyret har afsat et beløb på 12,5 mio. kr. som reserver, og det er sådan, at det er et årligt beløb, og det skal ikke fordeles over 3 år, det er 12,5 mio. kr. pr. år, det er det som så kan være op til 44-50 mio. kr.
Og selvfølgelig kan vi i Atassut mærke, at man gerne vil arbejde videre med sagen, og selvfølgelig arbejder vi i Atassut også på at forbedre de ældres vilkår, og det er vi også deltagere af igennem vores koalitionsaftale, men forslaget om, at ældrepensionen forhøjet med mindst 1000 kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret, således at man så udarbejder ændringer i landstingsforordningen nr. 2 af den 30. oktober 1998 om offentlig pension. Og det er så et forslag til landstingsbeslutning om, at det arbejde pålægges i Landsstyret, det er den foreliggende form, at vi ikke går ind for det, det er ikke sådan, at vi fralægger os ethvert ansvar for at forbedre de ældres ansvar.
Selvfølgelig er vi i Atassut klar til, at arbejde med for at forbedre de ældres forhold, og uanset om det så er 400 mennesker eller 1 menneske man forbedre forholdene altså 1 person, selvfølgelig mener vi så, at det er dog en forbedring, men vi skal ikke glemme, hvor mange personer forbedringerne gælder for, det er dog forbedringer, vi behøver ikke se det hele mørkt.
Vi ved alle sammen når de ældre når deres otium, så skal de også bruge det som en tid til at hvile sig, og vi er selvfølgelig også indstillet på at forbedre forholdene, og jeg håber også på, at også oppositionen også vil høre det.
Og med hensyn til de forskellige ordninger, såfremt vi skal finde en ordning med en tvunget pensionsordning, så er det selvfølgelig også på sin plads, at vi har nogle overgangsordninger, fordi det ikke vil være på sin plads, at man kommer med nogle ordninger, hvor der sker radikale ændringer fra den ene dag til en anden, fordi vi bør have nogle overgangsordninger, og der må det så være hensigten, at alle i samfundet, også får de bedste forhold at leve under også i fremtiden.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Ja, dagsordenspunkt 101 Enos Lyberths forslag, og den debat der sker ud fra den, vil blive taget beslutning til den til efteråret, og 2. behandlet, og vi skal ikke have en afstemning her til 1. behandlingen, men partierne Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og Kandidatforbundet og Siumut ønsker at den bliver behandlet i Udvalget for Familie og Sundhed forinden 2. behandlingen til efteråret.
Og forinden den sag bliver færdiggjort, så har Anthon Frederiksen bedt om ordet for 3. gang, og det er inden for de sølle 2 minutter, som Anthon Frederiksen har til rådighed, værsgo.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg har ellers ikke ønsket, at komme op på talerstolen igen, men Siumuts ordfører Doris spurgte vedrørende det der vedrører Enos, at hvis Doris har hørt nøje efter, så burde hun ellers har hørt, hvorfor jeg har været nødt til at fremsætte spørgsmål, fordi det er en henvendelse fra borgerne som jeg hører efter, og vil fremsætte det, og det vil jeg hele tiden gøre, uanset hvilke enkelte landstingsmedlemmer, der prøver på at begrænse mig. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Når jeg så nævner personnavne, så vil jeg lige anmode om, at i også medtager de ærede landstingsmedlemmers efternavne.
Og dermed da der ikke er flere der har bedt om at få ordet, så er er dagsordenspunkt 1001, Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i landstingsforordning nr. 10. af 30. oktober 1998 om, offentlig pension, således at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000 kr. pr. måned, samt at ældre pensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret fremsat af Enos Lyberth, så ønsker flertallet, at selvom man giver afslag på den foreliggende form, der skal ikke tages en afstemning her, og den skal først afsluttes til efterårssamlingen, og inden 2. behandlingen, så skal den gå over til udvalgsbehandlingen som flertallet ønsker, så skal den udvalgsbehandles i Landstingets udvalg for Familie og Sundhed, og vi vender tilbage til den til efterårssamlingen. Og dermed er dagsordenspunkt 101 færdigbehandlet.