Dagsordenspunkt 97-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, fredag den 10. maj 2002,
kl. 18.04
Mads Peter Grønvold, ordfører,
Kandidatforbundet.
Man kan sige, at der er behov for at forbedre beskæftigelsesforholdene i vinterperioden i visse byer. I de senere år er fiskeproduktionsanlæggene i nogle byer blevet lukket i op til 6 måneder grundet manglende råvaregrundlag. Det er derfor min holdning, at der bør gennemføres beskæftigelsesfremme i visse byer med mangel på beskæftigelse i vinterperioden.
Eksempelvis kunne
beskæftigelsesfremme i vinterperioden gennemføres i Qasigiannguit ved
ekstraordinært at bevilge økonomiske midler til sådanne steder, bevilget af
Grønlands Hjemmestyre, lokale ejere af produktionsstederne samt berørte
kommuner.
På denne måde kunne der sikres
arbejdspladser for de lokale lønmodtagere, ligesom man ikke mindst sikrer
indtjening hos produktionsanlæg og kommunerne, ligesom der på denne måde kan
sikres større indtægter til landskassen.
Hvis der skal kunne oppebæres en
indtjening på disse steder, må særlige beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger gennemføres, for hvis der på disse steder ikke gennemføres
særlige beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, kan det ikke undgås at
befolkningens levevilkår forringes med stigende driftsudgifter til følge. Hvis
vilkårene for borgerne på disse steder ikke skal forringes yderligere, må
økonomien og beskæftigelsesområdet efter
min mening varetages bedre.
Som det også er kendt af Landstingets
medlemmer, er der krav fra politisk hold om, at Royal Greenland A/S skal drives
som en overskudsgivende virksomhed. Derfor anser jeg det som nødvendigt, at der
bevilges økonomiske midler gennem særlige landstingslove til disse tiltag
vedrørende beskæftigelsesfremme om vinteren. På den måde vil man sikre
indtjeningen og bedre beskæftigelsesfremme disse steder. Jeg håber, at
Landsstyret og landstingsmedlemmerne vil slutte op om forslaget.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Tak. Derefter Landsstyremedlemmet for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold
har stillet beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag
om iværksættelse af særlige beskæftigelsesfremmende tiltag i vinterperioden.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold
begrunder sit forslag med, at i nogle byer er fiskeproduktionsanlæg blevet
lukket op til seks måneder grundet manglende råvarer, og at særlige
beskæftigelsesfremmende tiltag i vinterperioden vil sikre indtjening til
produktionsanlæggene, kommunerne og landskassen.
Det er beklageligt, at
produktionsanlæg i de nordgrønlandske islægsområder holdes lukket ved
råvaremangel. Dette har følger både for kommunerne og for de enkelte indbyggere
i området, der mister indkomstmulighederne men også arbejdspladsen. De
pågældende kommuner bliver ramt på to områder, dels mistes skatteindkomsten og
dels får de forøgede sociale omkostninger, hvilket har en selvforstærkende
effekt.
I henhold til Hjemmestyrets
Bekendtgørelse om tilskud til kommunale beskæftigelsesforanstaltninger, kan
der ydes mandetimetilskud i tilfælde, hvor man er nødt til at opretholde indhandling
og produktion. Landskassens tilskud ydes til 1/3 af arbejdslønnen, kommunens
andel er 1/3 og den private virksomheds andel er 1/3. der ydes i dag tilskud
gennem mandetimeordningen ved råvaremangel/-transport, især af hellefisk.
Mandetimeordningene er brugbar som et
kortsigtet arbejdsmarkedstiltag, men er ikke tilfredsstillende som en
væsentlig forbedring af beskæftigelsesforhold i de pågældende kommuner.
Mandetimeordningen må således betragtes som en lappeløsning.
Udfordringen for kommunerne er at
udforme en erhvervspolitik og at foreslå tiltag, der kan fremme mulighederne
for etablering af vedvarende arbejdspladser. Eventuelt kan kommunerne overveje
mulighederne for, at der etableres vedvarende vinter-arbejdspladser, således at
den arbejdskraft, som i sommerperioden er beskæftiget på produktionsanlæggene
kan beskæftiges med anden virksomhed i vinterperioden.
Det vil være gavnligt at tænke i
langsigtede helhedsløsninger, som involverer flere erhvervssektorer og flere
aktører, når tilbagevendende beskæftigelsesproblemer i enkelt-sektorer skal
afhjælpes.
En styrkelse af SULISA=s rolle som igangsætter og formidler af kontakter og
initiativer på tværs af sektorer og kommunegrænser vil kunne sikre, at en
samlet indsats i højere grad vil kunne udvikle sig bæredygtigt. Med
udgangspunkt i kommunernes og regionernes styrker og svagheder kan den
fremtidige indsats koncentrere sig om udnyttelse af de fælles styrkepositioner.
I den netop udkomne ARedegørelse om Erhvervsfremme@ peges på behovet for at sikre en bæredygtig
erhvervsudvikling gennem intensiveret lokalt og regionalt samarbejde. Udarbejdelse
af kommunale og regionale handlingsplaner på erhvervsområdet kan være et
værktøj til fremme en sådan proces, hvor et enkelt erhvervs strukturproblemer
og en enkelt regions beskæftigelsesproblemer ikke længere anskues isoleret fra
det øvrige erhvervsliv og den samlede udvikling.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold
har naturligvis ret i, at det er vigtigt at sikre indtjeningen og derved
forhindre en forringelse af befolkningens levevilkår. Men flere tilskud til
beskæftigelsesfremme er ikke et middel til en vedvarende forbedring af
beskæftigelsesforholdene og dermed indtjeningen.
Der er brug for, at kommunerne
forstærker deres indsats med at udforme en erhvervspolitik, som på et
realistisk grundlag kan skabe og bibeholde arbejdspladser til den lokale
befolkning.
Landsstyret skal på grundlag af
ovennævnte bemærkninger indstille, at beslutningsforslaget ikke imødekommes.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Tak. Dernæst partiernes ordførernes,
Kandidatforbundet og løsgængerne. Først Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth
Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumut forstår vi godt, at
forslagsstilleren landstingsmedlem Mads Peter Grønvold fremsætter et sådan
forslag. I de senere år er det meget vigtigt, at familierne som forsørgere har
et stabilt arbejde. Dette er ganske nødvendigt i et samfund under løbende
udvikling.
I vort udstrakte land er der
forskellige muligheder i forskellige dele af landet, hvor beskæftigelsesmulighederne
i islægsområderne kan være begrænsede.
Forholdene er forskellige fra kommune
til kommune, men selvsagt er formålet, at kommunerne skal have mulighed for at
tilbyde beskæftigelse for sine borgere, og at man ikke skal være blind for at
offentlige virksomheder har bedre vilkår.
Det betyder meget for den enkelte
kommunes økonomi, hvorledes kvoterne og landingerne fordeles, og hvordan
landingerne af rejer, krabber og hellefisk fordeles mellem kommunerne til
fordel for de enkelte kommuner, idet fordelingen har stor betydning for
beskæftigelsen i kommunerne. Derfor lægger vi fra Siumut afgørende vægt på, at
man søger efter andre beskæftigelsesmuligheder ud over fiskeriet.
Derfor mener vi fra Siumut, at
turismen er en god mulighed i forståelse med kommunerne og deres befolkning.
Derfor skal vi erindre om, at vi har opfordret til, at man må være opmærksom
på smidigere og billigere rejsemuligheder.
Vi ser frem til Landsstyrets
bestræbelser på at koordinere beskæftigelsesfremme regionsvis. Vi mener, at
disse bestræbelser vil være til gavn for byer, hvor der i dag er kommet bagud i
udviklingen og som har betydelig arbejdsløshed.
Vi skal nok engang opfordre til, at
man gennem SULISA A/S arbejder mere mærkbart på bedre rådgivning med henblik på
erhvervsfremme, og vi skal gentage vores opfordring til at ATI virker for bedre
rådgivning i forbindelse med forbedring af fremme af fiskeproduktudviklingen.
Fra Siumut mener vi, at vi befinder
os i en periode, hvor industrien drives på kommercielle vilkår, og når man vil
udnytte de forhåndenværende ressourcer mere intensivt, kræver dette, at de
kræfter og menneskelige ressourcer, som man selv er i besiddelse af, udnyttes i
indsatsen, og dette kræver også, at der i forbindelse med mangelen på uddannet
personale også bl.a. intensiverer uddannelsen. Derfor skal vi henvise til opfordring
fra forrige dage til bedre rådgivning over for de unge, der mangler helårs
abejdspladser, som vi ikke kan bemande nu, og vi er derfor nødsaget til at
hente arbejdskraft fra Danmark, selv til stillinger i bygderne og derfor mener
vi fra Siumut, at vi må hjælpe hinanden med at gøre en indsats for at komme ud
af dette problem man søger at komme over med hensyn til udnyttelsen af
mandetimerne ved at etablere helårs beskæftigelse. Derfor forstår vi, at
Landsstyret agter at fremme kommunernes egne muligheder for beskæftigelse. Vi
mener derfor, at KANUKOKA og Hjemmestyret må arbejde hånd i hånd.
Ikke mindst finder vi det vigtigt, at
Royal Greenland og de private må have en koordineret indsats med henblik på
helårs beskæftigelse.
Det er vore bemærkninger, og vi tager
Landsstyrets svar til efterretning.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Tak. Næste taler er Godmann
Rasmussen.
Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.
Beslutningsforslag til Landsstyret om
at komme med forslag til fremme af beskæftigelsen i vinterperioden. Vi har
følgende kommentarer fra Atassut til Mads Peter Grønvolds forslag.
Der er mange rigtige punkter i
forslagsstillerens forslag vedrørende beskæftigelsesmæssige tiltag i visse
byer. Men når vi tænker på, at landet skal udvikles ligeligt og ikke kun være
afhængig af myndighedernes formåen, er der visse rigtige synspunkter i
forslaget.
Det vil også være det mest
fornuftige, hvis man kan finde måder, hvor man kan forøge indtjeningen uden at
være afhængig af Hjemmestyrets og kommunernes vilje til at hjælpe. Først der
vil man kunne sikre byerne egen udvikling, og ud fra disse betragtninger kan vi
fra Atassut godt forstå forslaget. Men forslaget har også nogle sider, der
virker betænkelige. Men det er selvfølgelig klart, at det vil skabe indtægter,
hvis man i startfasen giver økonomisk støtte, og det er jo en helt anden sag.
Vi ved jo, at Hjemmestyret før i tiden finansierede mandetimer i kommunerne for
at skabe beskæftigelse, men vi ved også, at disse har en begrænsning. Vi ved
også, at man i visse kommuner har lavet forskellige smidigere ting for at undgå
at folk går i stå. Vi kan derfor kun fra Atassut bifalde disse tiltag.
Der er heldigvis nogle kommuner, der
har indset, at der åbnes op for andre muligheder, hvis man selv tager et
initiativ, i stedet for at vente på, at myndighederne skal træde til. Det skal
også pointeres herved, at kommunerne også har pligt til at planlægge
arbejdsmarkedsmæssige forhold, idet man jo ikke kan udvikle en by bare ved at
sætte sig og vente på, at der kommer tilskud.
Med disse ord skal vi fra Atassut
tilkendegive, at vi stemmer imod forslaget.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Vi siger tak til Godmann. Så er det
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Jeg skal til orientering meddele, at
den foreligger kun på grønlandsk, at den ikke foreligger på dansk.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende
bemærkninger til beslutningsforslaget. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold
foreslår, at der bør etableres særlige vinterbeskæftigelsesforanstaltninger i
visse byer, og da han mener, at dette bør løses via bevillinger fra
Landstinget.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi udtale,
at vi er fuldt ud enige med Mads Peter Grønvolds bemærkninger om, hvor vigtigt
det er med en beskæftigelsesindsats.
Ligeledes kan det også siges, at
vores lovgrundlag til at bekæmpe arbejdsløsheden synes at være
tilfredsstillende, men at vi har et stort problem med at vi har et meget
utilstrækkelig planlægning og styring på området, hvor vi måske bør vurdere
beskæftigelsesindsatsen som lig nul for tiden. Vi mener, at Direktoratet for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har et stort medansvar for, at der ikke
sker nogen inden for området.
Baggrunden for vores vurdering kan
blive klarere, hvis vi kigger lidt længere tilbage. I juni måned 1998
arrangerede det daværende Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
et stort anlagt arbejdsmarkedsseminar i Qaqortoq. På baggrund af denne konference,
hvor beslutninger der og de politiske målsætninger, så blev disse forelagt og
drøftet i Landstinget i >98 her i Landstinget, hvor et stort
flertal af Landstingets medlemmer støttede de anbefalinger der var i
redegørelsen. Men vi må nu spørge os selv, om hvad der er kommet ud af
Landstingets beslutninger dengang og hvad resultaterne har været. Det kan ikke
være ret omfattende, og det mener vi er stærkt kritisabelt fra Inuit Ataqatigiits
side.
I disse tider er det vigtigere end
før at sikre, at alle har et meningsfuldt beskæftigelse, således at folk har et
passende arbejde til det, som de kan, og at medarbejderne til stadighed har videreudviklingsmuligheder.
Kun hvis vi sikrer etablering af flere arbejdspladser, så kan vi kun derigennem
sikre, at befolkningen kan have et levebrød, som de kan leve af uden at ty til
det offentlige og i frihed. Vejen til et sundt samfund kan bl.a. findes i
beskæftigelsesindsatsen.
Det er svært at modsige
Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked, når han i sit svarnotat til Mads Peter
Grønvold siger, at det er meget vigtigt med en erhvervsudvikling, og at man bør
sikre, at det er derigennem man skaber varige arbejdspladser. Vi har i dag
arbejdsløshed, selvom den har været faldende i de sidste par år, så har vi
stadigvæk arbejdsløshed. Derfor kan man ikke komme uden om, at vi har en klar
beskæftigelespolitik. Og selvom det netop er det, som forslagsstilleren
efterlyser, så fremkommer Landsstyret ikke med et klart bud på en
arbejdspolitik i sit svarnotat. Derfor vil vi gerne fra Inuit Ataqatigiits side
overfor Landsstyret kræve og opfordre ham til, at han fremkommer med et klarere
svar til Mads Peter Grønvold, og at han fremkommer med en redegørelse til Landstinget
vedrørende beskæftigelsesindsatsen, og hvad der gøres for at minimere
arbejdsløsheden.
Vi vil ligeledes også benytte
anledningen til at sige, at Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg den 26.
februar i år til Landsstyremedlem Ole Dorph og ligeledes til det samlede
Landsstyre har tilsendt et brev indeholdende næsten det samme spørgsmål, som
Mads Peter Grønvold i dag stiller. Men dette brev er indtil dato ikke blevet
besvaret.
Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse
må arbejdsmarkedsindsatsen foregå på flere planer. For det første
beskæftigelsesinitiativer. For det andet initiativer til bekæmpelse af
arbejdsløsheden. For det tredje initiativer til kompetenceudvikling og en bedre
planlægning i kommunerne og regionalt og ved, at man indsamler viden og
erfaringer i et videncenter.
Da vi gerne vil være med til at
fremme disse initiativer, meddeler vi her, men det er meget nødvendigt, at der
er en klar målsætning, at der er en god planlægning og at der er en sammenhæng
mellem initiativerne. Ligeledes lægger vi vægt på, at initiativerne skal være
organiseret og planlagt på en sådan måde, at de skal kunne være målelige,
således at man kan måle effekten fra år til år.
Afslutningsvis vil vi gerne gentage,
at vi er enige med forslagsstilleren i, når han siger, at man må tage
udgangspunkt i arbejdsløshedsbekæmpelsen på baggrund af de lokale forhold og de
regionale forhold, men vi mener dog ikke i Inuit Ataqatigiit, at der er mangler
i lovgivningen, men på den anden side, så mener vi, at manglende styring og
planlægning skyldes, at vi er i det sørgelige stade, som vi er i i dag. Derfor
må vi gå imod Mads Peter Grønvolds beslutningsgrundlag. Men da vi er fuldt ud
enige i, at vi skal bekæmpe arbejdsløsheden på et veltilrettelagt og
velplanlagt grundlag, kræver vi overfor Landsstyret, at de til
efterårssamlingen fremlægger en redegørelse om deres arbejdsmarkedsinitiativer
og planer på området.
Lars Karl Jensen, ordfører, 3.
næstformand for Landstinget, Siumut
Næste taler er Kandidatforbundets
ordfører Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen, ordfører,
Kandidatforbundet.
Til landstingsmedlem Mads Peter
Grønvolds forslag har vi følgende bemærkninger.
Fra Kandidatforbundet ved vi godt, at
i de seneste år, især i islægsbyerne blive indbyggerne ramt hårdt af
arbejdsløsheden og produktionsanlæggene lukker i vinterperioden. Vi vil nævne,
at det er naturligt, at forslagsstilleren søger efter en eller anden form for
løsning for denne store og tunge byrde.
Landsstyret har i sit svarnotat
nævnt, at der for nylig har været fremlagt om mulighederne i erhvervsfremme, og
at kommunerne selv kan søge efter erhvervsfremmende muligheder.
Vi skal dog ikke glemme, at de mindre
bemidlede kommuner er dem, som gerne vil være med til at finansiere og etablere
varige arbejdspladser. Men de mindre bemidlede kommuner har alligevel ikke
muligheder til etablering og medfinansiering af mulige arbejdspladser, idet de
ikke har økonomiske ressourcer, da de også har begrænsede indtægter i flere
måneder.
Selvom man på den anden side udmærket
ved, at de også har en stor økonomisk byrde under arbejdsløsheden, er det
derfor ønskeligt, at se omfanget af problemet, og hvor anstrengende det er for
den enkelte i byer med produktionsanlæg under indhandlingsstoppet.
I fremtiden skal vi under
Landstingets debat huske på, at hver enkelt arbejdsledig ikke kun skal have
understøttelse, men som det er formålet, at finde et arbejde for vedkommende så
hurtigt som muligt. Vi skal også nævne, at det er af stor betydning for den
enkelte at kunne forsørge sig selv. Det er derfor vigtigt, at man fra
Landsstyrets side finder en hurtigere løsning for en hurtigere støtte.
Endvidere skal vi nævne, at i
svarnotatet fra Landsstyret om ordningen af mandetimer kun kan benyttes i
kortere perioder, og vi skal fra Kandidatforbundet erindre om, at vi alle er
vidende om, at tilskud til mandetimer i de senere år har været kraftigt
beskåret. Ikke mindst skal vi nævne, at der tidligere har været forslag om brug
af mandetimer til andet formål, f.eks. kan det henstilles, at man i fremtiden
benytter ordningen til ungdomsprojekter. Derfor vil vi nævne, at svarnotatet
ikke svarer til formålet.
Med disse korte bemærkninger henstiller
vi til Landsstyret, at sagen igen overvejes og behandles derefter fra
Kandidatforbundet.
Lars Karl Jensen, ordfører, 3.
næstformand for Landstinget, Siumut
Næste taler er forslagsstilleren Mads
Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Formålet med forslaget er at øge
indtægterne i de enkelte kommuner. Med forslaget er formålet ligeledes at man
har vedvarende arbejdspladser, der ikke holder lukket i løbet af et år. 70 mio.
kr. blev brugt til en ny hellefiskefabrik i Qeqertarsuaq, som i løbet af et år
holder lukket flere måneder ad gangen på grund af indhandlingsstop, på grund af
manglende råvaretilførsel, og formålet med etableringen af denne har jo ellers
fra Landsstyrets side været, at man har beskæftigelse året rundt i ovennævnte
kommune.
Dermed er det begyndt at være
nødvendigt, at man kommer med forslag til vedvarende arbejdspladser, som ikke
holder lukkede i løbet af året.
Man må også fra Landsstyret begynde
at erkende, at man med hensyn til omstruktureringen af Royal Greenland har
begået en fejl, fordi man ikke sikrede sig, at råvaretilførselen var vedvarende,
og dermed følge har der været lukket i de diverse fabrikker langs kysten i
løbet af et år. Beskæftigelsesfremme har derfor fejlet, selvom det har været
Landsstyrets hensigt, og dermed er de fabrikker der er omtalt, hvor der ikke
har været mulighed for råvaretilførsel hele året. Og man har også gjort tiltag
til at komme dette problem til livs med forskellige tiltag for
beskæftigelsesfremme, men dette har ikke til fulde tilfredshed haft sin ønskede
virkning, når vi ser tilbage på de forgangne år.
De to fabrikker, som kan bearbejde 75
tons indhandlede råvarer har derfor ikke været fuldt ud benyttet, hvilket man
derfor er nødt til at se på fremtiden og må planlægge og tilrettelægge
strukturerede retningslinier, også med hensyn til fabrikkerne og tilførselen af
råvarer herfor.
Selvom man ikke tilslutter sig
forslaget, er jeg glad for, at man til dels tilslutter sig det principielle
grundlag. Og man må fra Landsstyret også, og som man også fra de forskellige
partier har tilkendegivet, har man følt, at det er vigtigt, at
erhvervsfremmende instanser også ligeledes bliver taget med i betragtning, og
jeg håber, at landstingsmedlemmerne herefter også vil udarbejde retningslinier
for erhvervsfremme i fremtiden. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Dernæst er det Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
På vegne af Landsstyret vil jeg takke
for partiernes ordførere, og det er rigtigt som sagt af forslagsstilleren, at
hans vurdering er helt korrekt. Selvfølgelig skal Landstinget tage hensyn til
beskæftigelsen her i landet, ikke kun beskæftigelsen, men også erhvervsfremme.
Beskæftigelsestiltag og erhvervsfremme er meget forskellige.
Beskæftigelsesfremme er noget, der ikke er rentabelt, men hvad angår erhverv,
og hvis man kan opnå disse, så kan man udvikle sig her i landet iblandt
borgerne.
De forskellige ordførere var inde på
også, fordi det drejer sig om et meget bredt emne. De har forskellige
synspunkter vedrørende forslaget. Hvis man lever i Nordgrønland, så studser man
over, at mange mennesker bliver forskrækkede over, at der bliver islæg om
vinteren. Vi er i forvejen bekendt med disse tilstande, og vi skal ikke blive
forskrækket over det, men arbejde videre hen imod for at mindske
problematikken, især i de byer, hvor der er fabrikker, så har der været
strukturtilpasninger, kapacitetstilpasninger igennem dette arbejde i
Landstinget, så har man også ramt nogle arbejdspladser, som er ret så mange.
Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Paamiut, Qaqortoq, Alluitsup Paa, de har været med
i denne kapacitetstilpasning og har fået tilskud her til. Denne
kapacitetstilpasning skal bruges på den måde, at man igennem årene, eller at
man ved slutningen af år 2002 skal disse pågældende fabrikker være rentable. Og
jeg er også bekendt med, at man har løbende samtaler med Royal Greenland om,
hvordan denne tanke kan realiseres. Og jeg er også bekendt med, at Royal
Greenland er meget interesseret i disse intentioner.
Der blev også sagt, at man kan
yderligere efterlyse flere muligheder. Råvaregrundlaget er i dag rejer, hellefisk
og krabber. Det er lige som om vi ikke har andre muligheder. Der findes mange
andre arter her i Grønland, som også kan udnyttes i fremtiden.
Jeg er også bekendt med, at man er
meget opmærksom på disse muligheder i de forskellige steder, og vi har set det
i Maniitsoq, hvor en interessegruppe har sluttet sig sammen i Maniitsoq og
ligeledes i Sisimiut. Det så vi også forleden dag. Det er altså disse
forskellige initiativer i de forskellige steder, som er meget gode ud fra min
egen vurdering.
Derudover kom man også ind på
turismeerhvervet og udviklingen heraf, og der er behov for yderligere
ressourcer. Antallet i statistikken viser os, at der sker 10% forøgning af
turismen hvert år. Og i den forbindelse vil jeg også opfordre de enkelte
kommuner, at fokusere mere på dette erhverv for os, fordi jeg selv er bekendt
med, at sådan en turisme kan blive et erhvervsgrundlag. Og jeg opfordrer flere
kommuner til at arbejde for det.
I forbindelse med etableringen af de
forskellige beskæftigelsesfremmende initiativer, så har vi behov for yderligere
tiltag. Jeg mener, at de lokale kræfter skal samles om at starte fra grunden
og så etablere en sådan sund beskæftigelse.
Man var bl.a. inde på uddannelsen,
det er vi også bekendt med at det er rigtigt, også fordi uddannelsen er
opadgående her i Grønland, men der er visse problemer i forbindelse hermed, men
det er så vores håb, at med henvisning til den debat, der har været forleden
dag her, at vi også fortsat er fokuseret på denne problematik.
Det er rigtigt, at der har været
mange mandetimer tidligere, som så er nedtrappet igennem årene, og det er altså
en landstingsbeslutning, hvor mandetimerne efterhånden øremærkes til bestemte
projekter, 380 timer i 2000, 308 timer i 2001. Hvad angår 2002, så er der
224.000 timer, som er bevilget af Landstinget. Og de fleste af disse mandetimer
bruges til vintermånederne til beskæftigelsen. Der er kun rest på ca. 18.000
timer for resten af året, som så kan søges om.
I forbindelse med erhvervsfremme, så
vil jeg også lige komme ind på det, der blev sagt af Ruth Heilmann. Så er der
blevet nedsat en arbejdsgruppe, og ud fra det jeg har hørt, så arbejder denne
gruppe stadigvæk og så kan fremkomme med sine resultater i løbet af året.
Kommunerne har et stort ansvar i
forbindelse med beskæftigelsesfremme og erhvervsfremme. Det er kommunerne, der
skal fokusere på disse initiativer, og vi fra centralt hold, vi skal også
samarbejde med dem, også fordi det står i lovgivningen. Og det skal vi også
kunne følge.
Inuit Ataqatigiit var også inde på,
at man i 1998 under arbejdsmarkedsseminaret i Qaqortoq og efterfølgende har man
fremlagt en meget omfattende beretning med mange forskellige indhold, som vil
danne grundlag for en lovgivning. Som sagt af Inuit Ataqatigiit, så vil vi fra
Landsstyrets side, at man gennemgår denne beretning, også fordi der er gået
fire år. Hvis man altså kan evaluere dette seminar, så vil det også kun være
godt.
Jeg har været inde på de forskellige
partier. Inuit Ataqatigiit nævnte også et notat til Landsstyret af 26.
februar. Det skal jeg undersøge nærmere. Hvis besvarelsen allerede ikke er fremkommet,
så skal jeg nok sørge for, at der sker en besvarelse, og at denne sag fremmes
hurtigst muligt.
Jeg skal lige også komme ind på, at
Landsstyret har nedsat et landsarbejdsråd. Det er et råd, som skal fremkomme
med rådgivning til Landsstyret. Og man har holdt møde med dette råd i løbet af
vinteren, og de ser også frem til at fremkomme med forskellige projekter.
Jeg må også indrømme, at vore
arbejdsmarkedsafdeling har manglet ressourcer i disse dage, og derfor er det
rigtigt, at arbejdet er meget trægt i denne afdeling. Og det er så vores håb,
at vi kan fremskaffe de fornødne ressourcer i denne afdeling i den kommende
tid.
Det er rigtigt som sagt af
forslagsstilleren, hvis vi særskilt ser på Qasigiannguit, fabrikken er lukket,
og der er etableret en hellefiskefabrik til 70 mio. kr.. Det er mange penge.
Jeg må sige, at kommunalbestyrelsen i Qasigiannguit har accepteret, at der blev
etableret denne nye fabrik. Det er derfor jeg har svært ved at besvare dette
spørgsmål, idet det er jo Royal Greenland, der i sidste ende vil sige noget om,
hvilke planer man har.
Det er rigtigt, at man af og til kom ind
på situationen i Qasigiannguit, hvor man vil optimere beskæftigelsen, så er det
så Royal Greenland der har besluttet at anskaffe sig fire fartøjer, og det er
så vores håb, at disse fire fartøjer vil være til gavn for beskæftigelsen også.
Men fremtiden kan kun vise, hvilke pligter de vil få.
Denne debat og det, der blev fremlagt
er meget uddybende, og der er mange forhold, som skal undersøges nærmere og
initiativer sættes i gang, og der er masser at tænke om. Derfor vil jeg uden
yderligere bemærkninger takke for alle de bemærkninger og vi finder det
væsentligt at arbejde videre med sagen i vores afdeling.
Anders Andreassen, mødeleder,
Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Ud fra det jeg kan se, er der ingen
andre der har markeret. Landsstyret indstiller, at forslaget ikke imødekommes,
og så er det Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, som har samme holdning.
Derfor går forslaget videre til 2. behandling i den foreliggende form. Er der
nogen, der er imod? Nej.