Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 96 -1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

13. mødedag, tirsdag den 30. april 2002, kl. 13:15

 

 

Dagsordenspunkt 96

 

 

Beslutningsforslag om ændring af skattemæssige fradrag, evt. finansieret gennem en forhøjelse af landsskatten.

(Josef Motzfeldt)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Efter at have konstateret, at de fleste partier i Landstinget har fremført deres tilkendegivelser, foreslår vi, at mit forslags indhold realiseres som følger:

 

Det personlige fradrag skal forhøjes med 8.000 kr. til at udgøre 48.000 kr., ligesom

standardfradraget skal forhøjes med 2.000 kr. til at udgøre 10.000 kr.

 

Samtidig hermed skal den fælleskommunale skat forhøjes med 2%, ligesom landsskat-

ten forhøjes med 1%. Dette er nødvendigt, såfremt de tabte indtægter ved forhøjelsen af de personlige fradrag og standardfradrag skal dækkes.

 

I henhold til beregninger fra Skattedirektoratet vil det foreslåede forslag medføre skattelettel­ser for enlige med årlig indkomst op til 192.000 kr. samt op til 384.000 kr. for par. Omvendt vil personer med højere indkomster betale mere i skat alt efter, hvor store deres indkomst er.

 

De, der i første række får gavn af dette er lavindkomstgrupperne, eksempelvis pensions-mod­tagere, erhvervsfangere samt lønmodtagere.

Forslaget kan realiseres simpelt. Kommunernes indtægter vil ikke blive rørt, mens

landskassen årligt får mindst 11 mio. kr. i indtægter.

 

Hvis man vil opnå højere indtægt for landskassen, kan landsskatten forhøjes med 2%.

Dette vil medføre, at landskassens årlige indtægter kan stige med mindst 60 mio. kr.,

men lettelserne vil kun gøre sig gældende for lavindkomstgruppen med en årlig indkomst

på op til 158.000 for enlige og 316.000 kr. for par.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt. Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med et svarno­tat, Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Den indkomstfordelingspolitiske omlægning med en samtidig forhøjelse af fradrag og ud­skrivningsprocenter, som landstingsmedlemmet foreslår, har været overvejet af Landsstyret.

 

Selvom Landsstyret har sympati for en sådan omlægning som foreslået, så har Landsstyret, som det fremgår af punkt 13, fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2003, og som vi også drøfter senere i dag, af to årsager valgt at foreslå uændrede fradragsforhold m.m. for år 2003.

 

Der er for indeværende en tiltagende kritik af de fra 1. januar 2002 forhøjede huslejer og bo­ligsikringsydelser, særligt fra mellemindkomstgruppen med tjenestemænd m.fl. En skatteom­lægning som den foreslåede vil også ramme den øvre del af mellemindkomstgruppen, og dermed forstærke virkninger og kritik af huslejeomlægningen.

 

En så væsentlig og omfattende ændring, som den foreslåede, bør efter Landsstyrets opfattelse ikke besluttes eller gennemføres, før der er fuldt overblik over huslejeomlægningen og dens virkning, herunder med boligsikringen og det nu Anedlagte@ boligbørnetilskud. Tillige bør sådanne vidtrækkende beslutninger i givet fald gennemføres af et Landsting, som selv må stå til ansvar for beslutningen, altså det nye Landsting efter valget i foråret 2003.

 

Med disse begrundelser kan Landsstyret ikke støtte forslaget.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Så går vi videre til ordførerrækken. Først er det Siumuts ordfører Simon Olsen.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqaatigiit.

 

Fra Siumut har vi svært ved at tilslutte os en forhøjelse af skatteindtægterne gennem en forhø­jelse af landsskatten.

 

Fra Siumut mener vi, at ændringerne i huslejerne og boligsikringsordningen skal revurderes til efterårssamlingen. Det fremgår klart, at fra hidtidige meldinger, at ændringerne i boligsi­kringsordningen og ændringerne i huslejen har haft utilsigtede konsekvenser, ikke mindst for mellemindkomstgrupperne, og såfremt Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits forslag til ændring af skatteprocenten skulle vedtages, så vil dette igen gå ud over mellemindkomstgruppen, hvilket vi ikke kan gå ind for. Derfor er vi fra Siumut enige med Landsstyret i, at der først er behov for at vide, hvilke konsekvenser de nuværende huslejereform og boligsikringen har afstedkommet.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit foreslår, at Landsstyret fremkommer med et beslutningsforslag om, at Landsstyret i den nærmeste fremtid fremkommer med et forslag, der skal resultere i mere ensartet beskatning af befolkningen.

 

Atassut mener, at forslagsstillerens forslag vil indebære radikale ændringer i den nuværende beskatningsform. Forslagets sigte er, at man forhøjer skatten, der vil indebære en forhøjelse af personskatten i alle kommuner med 2% og landsskatten med 1%.

 

Atassut kan ikke gå ind for forslaget bl.a. ud fra de prognoser, der peger på, at der kommer en stagnation i samfundets indtægter. Forslaget vil for befolkningen betyde en byrde på 3% på én, der i forvejen sidder hårdt i det.

 

Endelig skal vi erindre, at der er sket en forhøjelse af huslejerne, som Atassut har været imod, hvorfor vi ikke kan gå ind for en yderligere merbeskatning på 3%.

 

Som det fremgår af ovenstående, så skal vi fra Atassut atter engang tilkendegive, at vi ikke kan gå ind for forslaget.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit vil tilslutte sig landstingsmedlem Josef Motzfeldts ændringsforslag af landstingslov om indkomstskat vedrørende forhøjelse af den personlige fradrag samt forhøjel­se af standardfradraget i 2003 med disse begrundelser.

 

Indledningsvis skal vi bemærke, hvor store ulige vilkår vi lever under, som vi alle er bekendt med samt i Landstinget. Dette kommer frem ved de talrige debatter her i salen vedrørende vilkårene for pensionisterne, børn og unge, enlige forsørgere samt fangere og lønmodtagere på baggrund af undersøgelserne af disse.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at det nu er på tide på baggrund af undersøgelserne af levevilkårene samt lavindkomstgrupperne at arbejde for større lettelser for disse, ikke mindst at have som mål at udjævne indkomsterne og indtægterne. Dette kan realiseres ved landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag om omlægning af indkomstskatten.

 

Ved forhøjelsen af den personlige fradrag med 8.000 kr. til at udgøre 48.000 kr. pr. år samt forhøjelsen af standardfradraget med 2.000 kr. til at udgøre 10.000 vil gavne mindst 80% af vort lands befolkning.

 

Undersøgelserne af levevilkårene i vort land viser også, at hvis 10 mennesker skal dele 100 kr., vil 5 af dem få 90 kr. til deling, hvor de resterende 5 får 10 kr. til deling. Ligeledes viser undersøgelserne også, at 1/4 af vort lands befolkning årligt får under 100.000 kr. i indkomst samt over halvdelen under 200.000 kr. årligt.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at der må ske en ændring. Hvor mange undersøgelser, afdækninger og levevilkårsundersøgelser skal der til for at de længe ventede lettelser skal høres af Landsstyret og Landstinget?

 

Vi ved, at vi har mange forskellige problemer i forhold til levevilkårene i vort land. Ligeledes ved vi, at det bl.a. er forårsaget af alt for forskellige vilkår med hensyn til indkomsterne og indtægterne. Derfor mener Inuit Ataqatigiit med hensyn til den økonomiske situation i vort land, at det nu er mest påtrængt, at vi sammen bærer byrderne for at formindske problemerne.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at de dårligere stillede i samfundet hermed kan opnå bedre vilkår. Og det må også være noget vi alle har et medansvar i. Derfor skal Inuit Ataqatigiit opfordre Lands­tinget til at se velvilligt på landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag om forhøjelse af den personlige skattefradrag med 8.000 kr. samt standardfradraget med 2.000 kr. samt forhø­jelse af den fælleskommunale skat med 2% og forhøjelse af landsskatten med1%. Vi skal derfor opfordre til forslagets overgivelse til Landstingets Udvalg for Skatter og Afgifter til en nøje vurdering.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Kattusseqatigiit har følgende kommentarer til Josef Motzfeldts beslutningsforslag om ændring af skattemæssige fradrag, eventuelt finansieret gennem en forhøjelse af landsskatten. Vi skal fra Kattusseqatigiit meddele, at vi i overensstemmelse med Landsstyrets besvarelse skal til­kendegive, at vi ikke støtter forslaget. Vi har jo endnu ikke vurderet konsekvenserne af en ny boligforordning og ikke mindst på baggrund af borgernes modstand mod huslejeforhøjelserne, finder vi det ikke passende, at skatten ændres på nuværende tidspunkt. Vi har allerede ramt mellemindkomsterne, og af specielt af hensyn til de mindre bemidlede, finder vi det ikke passende at ændre skattegrundlagene.

 

Vi har iblandt os veluddannede personer, som efter en lang uddannelse bliver færdige. Hvad skal vi gøre for den gruppe, hvis vi rammer dem?

 

Vi har iblandt os veluddannede, hvor deres børn til daglig er på dagsinstitution til dyre penge for dem, og ikke mindst betaler de høje huslejer og har høje leveomkostninger. Dem må vi ikke glemme. Vi kan blive nødsaget til at spørge os selv, og hvorfor vi så skal animere dem til at tage en uddannelse, hvis vi bagefter hele tiden skal ramme dem så hårdt.

 

Mange unge siger, hvorfor vi altid regulerer til fordel for de mindre bemidlede. Tit siger de også, at det bedste nok ville være, hvis de undlader at tage en uddannelse.

 

Vi skal huske os på, at vi har behov for uddannede unge. Hvorfor skal vi så straffe unge, der tager en uddannelse? Og vi vil straffe dem yderligere, når de skal til at etablere sig.

 

Når vi i dag skimmer på vores økonomi, må vi tage tiltag efter nøje planlægning og ikke virke populistiske. Kun hvis vi planlægger minutiøst kan vi opnå fornuftig økonomisk styring.

 

Med disse ord skal Kattusseqatigiit, Kandidatforbundet meddele, at vi ikke tilslutter os beslut­ningsforslaget.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Efter at have læst forslaget, så må jeg sige, at jeg ellers var fristet til at gå ind for den. Først med hensyn til pensionisterne, dem der ernærer sig ved fangst og de almindelige lønarbejdere ville ellers få en fordel af det. Og også fordi man ønsker større indtægter til landskassen gen­nem forslaget. Og det er jo det forslagsstilleren ønsker sig.

 

Men jeg plejer ikke at være enig i, at man forøger landskassens indtægter ved blot at forhøje skatteprocenten. Og det er jo også en klar politik man kommer frem med her ved at give flere byrder til dem med de større indtægter medens man letter forholdene for lavindkomstgrupper­ne. Og det er jo også helt på sin plads.

 

Men jeg er enig med Landsstyrets besvarelse, fordi der kommer en helhedsomlægning med hensyn til skatter og afgifter, og man mærker jo også en kritik af den nuværende ordning, og jeg synes man skal være forsigtig med, at man kommer med yderligere byrder for de højere indkomstgrupper.

 

Men jeg bemærker også, at svarnotatet er meget forsigtig, selvom man også i svarnotatet siger, at Landsstyret også har tænkt i de samme baner. Men vi ved jo, at der snart er valg, og som sædvanlig så skal vi også tænke på, at vi skal være forsigtige med at forhøje skatter. Og det kan jeg også mærke, at det nuværende Landsstyre også har, hvorefter de så kaster bolden videre til de næste, der bliver valgt ind. Og derfor kan jeg ikke lade være med at rose forslags­stilleren, fordi han tænker på lavindkomstgrupperne uden tanke for, at der snart er valg. Men desværre, så må jeg indrømme, at jeg er enig med Landsstyrets besvarelse, fordi de begrundel­ser man bruger i svarnotatet, fordi jeg er tilfreds med de begrundelser, der ligger i svarnotatet.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

De fleste talere, d.v.s. Siumut, Atassut og Kandidatforbundet og til dels også løsgængeren, der siger de, at da Landstinget sidste efterår ved boligreformen havde en boligreform ud fra nogle urigtige oplysninger, og det har landsstyrekoalissionen ikke mindst erkendt. Og det Landsstyre som vi var med i, og der blev der så fremsat et ønske om, at der ved en omlægning ved bolig­reformen, så var det 10% af befolkningen der så ville blive ramt, nemlig med de høje indkom­ster. Og det var ud fra det vi så besluttede, men hvad hører vi nu? At Landstinget så har taget beslutningen ud fra nogen urigtige beslutninger, og det vil ikke undre mig, hvis det var det man påpegede. Men senest sidste år, da vi traf beslutninger om de forskellige fradrag og da vi snakkede om indkomsterne, så var det Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit enige om, at vi må komme med en skattereform. De siger, at de støttede lavindkomstgrupperne, og nu der er mulighed for det, hvor I så vil komme til at støtte lavindkomstgrupperne, pensionisterne og uddannelsessøgende, men det man gerne vil støtte her er dem, der har de største indtægter.

 

Ud fra Mogens Kleist=s bemærkninger, så siger han, at det ikke kan betale sig at gennemføre en uddannelse. Siumuts ordfører og Atassuts ordfører siger, at vi nu skal tage og forhøje skat­terne. Ved de forskellige debatter om skatten, og da det så også indeholder en masse teknik, så er vores opfattelse af dem meget forskellige. Og vi må alle sammen indrømme, at vores kend­skab til dem kan være begrænsede. Men det man må huske på, og som jeg også sagde under mit forslag er, at fradragene bør forhøjes med 10.000 kr., således at lavindkomstgrupperne og mellemindkomstgrupperne, som vi bør lave nogen lettelser for, det vil så blive opnået. Ved en forhøjelse med 3%, d.v.s. 2% til kommuneskatterne og 1% til landsskatten, det er netop det beløb, der skal kompensere indtægterne til landskassen. Og det er jo dem med de højeste indkomster, der skulle betale.

F.eks. en med en lav indkomst i henhold til SIK-overenskomsten, såfremt de så har en indtægt på 130.000 kr., som nu betaler 13.000 i skat, de vil så komme til at betale ca. 7.000 om året. Og en mellemindkomstgrupperne, som tjener 500.000 kr. om året og betaler 161.000 kr. i år, og når de så betaler skat, så vil de betale 3.000 kr. mere i skat, d.v.s. under 300 kr. om måne­den. Og så mener flertallet, at det er dem der bliver overbebyrdede. Og selvom man siger man støtte lavindkomstgrupperne og således, hvor jeg så foreslår, at der sker en omlægning, og det kan ikke engang kaldes for en reform, fordi den er så ubetydelig, og de tomme floskler om, at vi skal være loyale overfor hinanden. Der er ingen, der har nævnt, at man ved en forhøjelse af fradragene letter byrden for lavindkomstgrupperne, hvor man blot fokuserer på, at det vil være en forhøjelse på 3%.

 

Landstingets formand under debatten af skattereformen den 20. maj sagde vedkommende, hvor man bemærkede, at afslutningsvist så bør Landsstyret lægge op til, at der sker en skatte­omlægning sted, og dermed også gerne skal komme med et oplæg til en omlægning. Og nu siger man, at det er det kommende Landsting, der bør tage dette arbejde op. Og det viser så, at flertallet her i salen ikke har lyst til at foretage denne initiativ.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. På vegne af Landsstyret vil jeg gerne sige tak til partiordførernes bemærkninger. Og et absolut flertal går ind for Landsstyrets intentioner, og det er jeg meget taknemlig for, fordi vi i Landsstyret lægger vægt på, at befolkningen, som desværre er blevet ramt ved boligbetalings­reformen, og vi vil undgå, at man yderligere rammer denne gruppe, hvor vi så i Landsstyret synes, at der skal flere undersøgelser til. Det rigtige er, at mellemindkomstgrupperne også vil blive ramt ved nærværende forslag, og såfremt det bliver vedtaget. Og det er netop derfor vi har anset det som vigtigt, at man skal foretage flere undersøgelser. Det er jo netop par med en mellemindkomstgruppe, som også har de store udgifter til børneinstitutioner og lignende, hvor de så også betaler de største satser. Derfor bør der være nogen undersøgelser. De skal så vur­deres i større udstrækning ved en kommende skatteomlægning, hvorfor vi fra Landsstyrets side ikke kan gå ind for en forhøjelse af skattefradragene. Og man har allerede præciseret, at vi skal revurdere huslejebetalingerne. Og det er jeg taknemlig for. Og jeg synes ikke jeg kan komme med en større besvarelse af det, fordi vi godt kender de bemærkninger, som Inuit Ataqatigiit også fremkommer med. Og det er selvfølgelig nogen meninger, som også vil indgå i de videre undersøgelser vedrørende skattebetalinger. Og vi foreslår, at der ikke sker nogen ændringer i år, men hvad angår indkomststørrelserne, så må vi ved en undersøgelse se, om hvor stor en skattebetaling der skal være i de forskellige indkomstgrupper.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

For så vidt angår skatteforhøjelser og vores modstand imod det, har vi allerede givet udtryk for fra vores side, fordi mellemindkomstgrupperne i dag er sådan, at vi har pålagt mellemind­komstgrupperne flere udgifter, ikke mindst i den senere tid. Landsstyret siger i deres svarno­tat, at der er behov for at vente sådanne forhøjelser som foreslået, ligesom vi heller ikke kan undgå at bemærke, at vi skal også passe på, at gale? folk med en indkomst på over 2 mio. som værende med i mellemindkomstgruppen, hvorfor vi skal meddele, at vi fastholder vores støtte og tiltro til Landsstyrets arbejde i den kommende tid, hvor de lægger op til, at man venter på en vurdering af konsekvenserne af f.eks. huslejereformen, hvorfor vi på nuværende tidspunkt primært ønsker, at man sikrer, at vi ikke rammer mellemindkomsterne yderligere.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Ganske kort præcisering. Vi har allerede klart udtalt, at vi under efterårssamlingen 2001 i forbindelse med vores drøftelse af huslejereformen, at vi fra vores side ikke har været for forslaget, fordi vi mente, at huslejereformen ville gå hårdt ud over mellemindkomstgrupperne, ikke mindst dem, som betaler for at få deres barn passet og som heller ikke får boligtilskud m.m. Det var på den baggrund vi ikke kunne gå ind for huslejereformen. Og set i henhold til, at nærværende forslag hænger tæt sammen med ovennævnte, så har vi ikke kunnet gå ind for det.

 

Det er i verden sådan, at der alle steder er mindre bemidlede og folk der har mere, som har opnået en status via uddannelse og ihærdig indsats, og vi vil gerne arbejde for, at vi får flere af disse i vores samfund, således at vi også får et bedre grundlag til at udskrive skatter ud fra ... Det skal ikke være sådan, at lige så snart der er nogen der får lidt mere i løn, at vi så skal hente disse tilbage til landskassen. Og de animerer ikke særlig meget til at videreuddanne sig. Så vi skal således passe på, at vi ikke sætter befolkningens evne til selv at klare sig over styr. Tak.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først til partiernes ordførere skal jeg sige, at vi også under efterårssamlingens ændring af husleje, så var der flere møder mellem Landstingets udvalg og forskellige landsstyreområder, hvor der overfor udvalget blev gjort rede for, hvilke konsekvenser huslejereformen ville få. Her  blev det klart udtalt, at huslejereformen kun ville ramme 10% af befolkningen, hvorfor vi mener, at dette selvfølgelig bør undersøges nærmere, for hvis det passer, så er det jo ikke rigtigt det som Landsstyret siger i dag.

 

Atassuts ordfører sagde bl.a., at nærværende forslag vil være for omfattende. Men for atter engang at præcisere det, så vil det ikke afstedkomme de store ændringer i det nuværende skattesystem. Det vil blot resultere i, at der er flere, der vil komme til at betale mere i skat medens 80% ikke vil kunne komme til at mærke det eller få glæde af det.

 

Til Siumut må vi stille det spørgsmål om, hvad man mener med mellemindkomstgruppen? Fordi i forbindelse med boligsikringsordningen, så besluttede man, at man kunne få boligsi­kring til folk med en husstandsindkomst på op til 428.000, således at man lettede deres ind­tægtsforhold. Hvor går så grænsen til mellemindkomstgruppen?

 

Som forslagsstilleren selv var inde på, så vil det nærværende forslag lette vilkårene for folk med en indtægt på under 200.000 kr.

 

Vi må også stille det spørgsmål til Landsstyret, fordi de har jo fremsat et forslag om formind­skelse af rejeafgiften, for de samme forhold gør sig også gældende, hvor Landsstyret har frem­sat et forslag uden at undersøge konsekvenserne nærmere og uden de nødvendige beregninger, hvorfor det kan ikke passe, at Landsstyret nu også siger, at vi skal have en yderligere undersø­gelse mere i gang, for da forslaget ikke vil indebære de store økonomiske såvel som admini­strative konsekvenser.

 

Landsstyret må også passe på, at så har de jo allerede lovet forbedringer i de ældres vilkår, i de uddannelsessøgende vilkår m.m.. Det har de gjort i flere år uden at der er sket noget synderligt på området. Landsstyret har også allerede udtalt, at for så vidt angår Landstingets driftsudgif­ter, at disse søges minimeret og stoppet. Når man tænker sådan, så er der kun en vej frem, det er en skatteomlægning, således at vi derigennem får flere midler. Der er ingen vej uden om, hvis vi skal have flere midler i landskassen.

 

Hvis forholdene ikke ændres, så vil vi i fremtiden have behov for 261 mio. kr., hvis de nu­værende forhold fortsætter, driftsudgifter m.m.. Og hvis det hele ikke skal gå helt rabundus, så er der kun en vej uden om, nemlig skatteforhøjelser. Vi må også overfor Landstinget sige, at vi plejer at være meget dygtige til at finde indtægter. Landsstyret har også tidligere påpeget overfor Landstinget, at vi skal være bedre til at finde yderligere indtægter. Og det er sådanne forslag som forslagsstilleren har fremlagt.

 

Hvis vi ikke vurderer tingene i sammenhæng og kommer med lappeløsninger, så kan vi ikke forbedre de forhold, som befolkningen lever under, hvorfor jeg fuldt og fast håber på fra Inuit Ataqatigiits side, at vi via nærværende forslag, fordi vi jo alle ønsker et øget solidaritet i sam­fundet, at forslaget drøftes mere indgående i Skatteudvalget.

 

Der er en hel del problemer, der har behov for løsning, og hvis vi skal finansiere disse, og hvis vi ikke kan finde andre indtægter, så er der ingen vej uden om, så er en skattereform den ene­ste udvej. Der er ingen vej uden om. Og jeg håber, at dette vil blive vurderet nøje i udvalget. Jeg er skuffet på Inuit Ataqatigiits vegne som også forslagsstilleren var inde på, at man des­værre, at Landstingets ord om, at de vil arbejde for mindre bemidlede er tomme ord, som ikke kan tage det ansvar det er, at forbedre forholdet mens tid er og flygter fra deres ansvar.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Josef Motzfeldt. Vi har stor forståelse for forslaget. Hvis vi skal have ændringer i skattesy­stemet, så er det vigtigt, at det sker samlet og i sammenhæng med andre, også i samarbejde med kommunerne. Vi skal også høre befolkningens synspunkter, hvad mener befolkningen.

 

Da vi indførte en huslejereform, så kender jeg en lærer, en ganske almindelig folkeskolelærer, som fik 500 kr. i merudgift til huslejen. Jeg mener derfor, at vi må have klar besked om kon­sekvenserne af huslejereformen, og jeg mener, at vi først der vil have et bedre grundlag til at arbejde videre med sådanne forslag, som Josef Motzfeldt var inde på. Jeg mener derfor, at hvis man skal indføre en ordning, som er til glæde den brede befolkning, så bør vi finde en bedre ordning.

Vi mener heller ikke, at skattesystemet ikke er den eneste vej til en bedre omfordeling. Vi må undersøge, hvilke andre muligheder der er, og at vi har klarhed over disse, hvorfor Josef Motz­feldts forslag om en forhøjelse, den kan vi godt gå med til, men vi må være sikre på, at vi opnår det vi vil via sådan et forslag.

 

Hvis vi kigger på vort lands nuværende situation, så har vi f.eks. sidste år haft 160 mio. ekstra indtægt. Hvordan vil forholdene se ud i år? Hvis vi skal planlægge, så bør det ske på lang sigt. Vi har også i den kommende tid .... Vi kan heller ikke planlægge os ud af problemerne. Lad os løse problemerne på baggrund af en langsigtet planlægning, hvilket er den bedste form til en løsning.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Sidste år, da vi behandlede den smule skatteomlægning der var, og dengang der havde Lands­styret en reserve der ligner meget det, som ligner mit forslag meget. Og da vi ikke vil gennem­føre begge dele, så blev vi enige om, at vi ville komme med et oplæg vedrørende skatteom­lægning. Men så skete der en ændring på koalissionen, men stadigvæk mere end halvdelen af Landsstyret er stadigvæk Siumut, og Siumut var dengang indtil efterårssamlingen med på ideen, at der skulle ske en ændring. Men nu kan vi se, at de nu gemmer sig i Atassuts lommer og blot viser deres måske deres sande ansigt.

 

Simon Olsen på vegne af Siumut, hvor han spørger om dem der har en halv million, om vi skal kalde dem for mellemindkomstgrupper, det ved jeg ikke. Men livssynet om, at de stærke hjælper de svage er noget, som det grønlandske folk altid været kendt som. Man prøver nu på at sætte spørgsmålstegn ved, at de stærke skal hjælpe de mindre. Og havde det været i gamle dage, så ville man blot have været stolt over det, og nu er det så Atassut, Siumut og ikke mind­st Kandidatforbundet, der prøver på at få det til at lyde som om det er en skam at hjælpe de svage. Men det man undrer sig, hvor Kandidatforbundet under hver eneste samling siger, at man skal lette forholdene for de svage, og nu da man så kommer med et forslag, hvad er det så for nogen ting vi skal lave om på, hr. Mogens Kleist? Vi skal først afdække forholdene hos befolkningen, men Landstinget har foretaget undersøgelser i Landsstyret har, og der er udar­bejdet utallige rapporter, og vi ved, hvor forskellige forholdene er blandt befolkningen.

 

Og Kandidatforbundet der siger, at man skal lette forholdene på anden måde, men hvad er det for en anden måde man tænker på?

 

Inuit Ataqatigiits ordfører sagde, at det bør behandles i et udvalg, og som Mogens Kleist siger, at man skal foretage høringer, og det er jo det der er det primære i et udvalgs behandling, nemlig, at udvalget kan foretage disse høringer. Og det kan sagtens gennemføres.

 

Med hensyn til Atassuts ordfører, så undrer jeg mig og skammer mig næsten over, at der er overalt i verden findes rige og fattige, og at denne tilstand er noget som kommer til at eksi­stere i lang tid fremover. Det undrer jeg mig over.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Tak. Først skal jeg lige præcisere, at det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at man eventuelt kunne være kommet med forkerte oplysninger i forbindelse med huslejereformen, og at Lands­styremedlemmet skulle være kommet med forkerte oplysninger, det må vi sige er en grundløs beskyldning, fordi de forskellige oplysninger, der blev givet til to udvalg, hvor man så præciserede, hvilke konsekvenser der måtte være. Men det var en større omlægning, og derfor er der så også kommet nogen yderligere konsekvenser, som vi ikke havde kunne for­udse. Og allerede dengang lovede Landstinget sig selv, at vi skulle vurdere konsekvenserne her til efteråret. Og det blev både Siumut og Atassut også enige om, således at man revurderer selve huslejereformen, netop fordi vi skal se på de uforudsete konsekvenser.

 

Med hensyn til den nuværende skattelovændring, og såfremt der skal være en lille omlægning til, og årsagen til, at vi siger, at der skal nærmere undersøgelser til er, fordi vi gerne vil nøje vurdere, hvordan den ville ramme de mennesker, som skal rammes, såfremt vi ikke skal ople­ve de samme overraskelser, som vi har mødt i forbindelse med huslejereformen.

 

Og der vil jo også være ... dem med de store indtægter har jo også deres økonomiske forplig­telser, hvorfor vi også skal tage disse med i betragtning, og det anser vi for at være meget vigtigt at vi får afdækket.

 

Med hensyn til at man prøver på at sammenligne punktet her med rejeafgiften, hvorfor man så ikke burde have foretaget en nærmere undersøgelse. Der blev foretaget en nærmere undersø­gelse, fordi rejepriserne, eksportpriserne er faldet drastisk, hvor vi så også har undersøgt for­holdene hos disse, og det er netop ud fra dette, at Landsstyret har stillet dette forslag. Og vi har allerede første behandlet det, og jeg skal ikke komme længere ind på det.

 

Men såfremt vi skal ramme nogen med en skatteomlægning, der vil ramme en gruppe, så skal man selvfølgelig foretage en undersøgelse.

 

At Inuit Ataqatigiit stempler os, at vi ikke vil hjælpe de ældre, det er fuldstændig grundløst. Vi må præcisere, at vi forleden dag under debatten her, så snakkede vi også om, hvordan vi skulle gøre det for at lette forholdene hos de ældre.

 

Og koalissionsaftalen hos Siumut og Atassut er, at vi skal finde nogle lettelser for pensioni­sterne, og vi er ved at udarbejde nogen forslag, som vi skal komme frem med i forbindelse med efterårssamlingen. Tak.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit udtalte, at vi ikke kom med nogen grundlag for at ikke gå ind for forhøjelsen. Ja, vi fremkom ikke med nogen konkrete forslag. Men da du som Landsstyremedlem sidste år stod ved talerstolen, kom du heller ikke med nogen konkrete forslag. Du kom bare med nogen forslag til nogen forhøjelser og ikke hvordan. Men hvordan, det sagde du ikke noget om. Vi må prøve at søge i samfundet og prøve at finde ud af, hvordan vi gavner samfundet i helhed.

Mellemindkomstgruppen må også have mulighed for at have en bil f.eks. Bilafgiften kan vi måske se nærmere på. Det er sådan nogen ting vi må se nærmere på. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har sagt det her, men lad os planlægge minutiøst. Det er vi nødt til. Vi kan ikke blive ved med en siksakbeslutninger år efter år. Vi er nødt til at have en god økonomisk styrin­g, og derved kan vi også opnå en bedre styring i det hele taget.

 

Josef Motzfeldt sagde, at det vil komme til at koste 11 mio. kr. ifølge nærværende forslag. Vi har allerede et underskud på 160 mio., op til 160 mio. Derfor synes jeg vi må have nogen klare retningslinier og gode planlægninger for at det er en planlægning, som samfundet kan bære. Tak.

 

Mikael Petersen, Siumut.

Jeg vil ikke undlade og udtale mig udenfor ordførerrækken. Det er en kommentar til Josef Tuusi Motzfeldts udtalelse. Han anklager Siumut hårdt, at Siumut ikke er åbne for skattefor­højelser. Skattereformen fra 1999 har vi alle sammen været med til at udarbejde, og efter det var Inuit Ataqatigiit jo også med i landsstyrekoalissionen, og der var Josef Tuusi Motzfeldt også landsstyremedlem.

 

I 2000 fremkom man med fremtidsvisioner. Landsstyrets fremtidsvisioner blev fremlagt, og vi tog alle i landstingssalen og landstingsmedlemmerne disse planer med til efterretning. Og oppositionen Atassut i sin tid tog det også med til efterretning, for der stod i skattereformen, hvordan man vil udarbejde disse. Og vi godkendte det alle.

 

Der er blev ind imellem sagt, at skattereformen uden at man skulle gennemgå det hele på én gang, at man punkt for punkt ville udarbejde det. Og det kører jo stadigvæk, også den nu­værende landsstyrekoalission bearbejder netop de godkendte retningslinier. Og vi skal alle i løbet af vores arbejde huske på, at de forskellige instanser, også indenfor skattereformen, er i gang med at udarbejde retningslinierne. Jeg mener, at Landsstyret er i gang med sit arbejde og de udfører det, og jeg kan her fremkomme med nogen flere eksempler, f.eks. havneafgiften. Ændringen af det her har vi jo været i gang med her i løbet af foråret.

 

Jeg mener derfor det er en tand for meget at begynde at sige, ud fra de reelle grundlag som vi har arbejdet efter, at vi så ikke i Siumut går efter de retningslinier, det er for meget. Det kan jeg slet ikke acceptere. At vi har planlagt nogen retningslinier, faste retningslinier, og vi så går uden om det, og netop de samme retningslinier, det passer ikke. De beskyldninger, de må trækkes tilbage.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg skal blot lige præcisere igen, at der overalt i verden er nogen, der er mindre bemidle­de og nogen andre, der har store indkomster. Og jeg siger ikke, at vi skal hjælpe de mindre bemidlede. Og har man en god indkomst er det fordi man anstrenger sig. Og årsagerne til, at vi får færre indtægter er, at arbejdsløsheden falder, hvorfor vi skal arbejde for, at arbejdsløshe­den til stadighed falder, fordi det giver større indtægter til landet. Og også fordi, når landet styres af en stærk gruppe, så kan landet blive styret hen imod det positive.

 

Men såfremt forslagsstilleren, da han var medlem af det daværende Landsstyre, hvorfor har han så ikke stillet det forslag før og ikke først, da han nu er blevet ... før han blev en del af oppositionen.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsstyremedlemmet for Økonomi ønsker ikke, at man blander rejeafgiften med i sagen, og det er vi også enige i, fordi Landsstyret sidste år påpegede, at vi indførte en formindskelse af rejeafgiften, så var der ikke engang regnskaber vi kunne se på. D.v.s. at man uden at have foretaget nøje undersøgelser, så har man så skåret ned på rejeafgiften. Og såfremt vi skal have større indtægter til landskassen, så kan vi først gøre det gennem skatteomlægning.

 

Allerede i 1997 og >99, så ønskede det samlede Landsting, at vi skulle forbedre forholdene hos pensionisterne. Og hvor mange undersøgelser er der så efterhånden blevet foretaget i mellemtiden? Og såfremt det hele skal ske, så betyder det ... Landsstyret har allerede under­streget, at landskassen ikke vil få større indtægter i det kommende år. Og et af de nemmeste veje er en skatteomlægning i Grønland, og det er underligt, at man ikke vil indføre den skatte­ordning, der gælder i de nordiske lande.

 

Vi siger alle sammen, at vi alle sammen skal løfte i flok, og en eventuel omlægning skal ikke ses som en straf til befolkningen som et redskab til, at vi gør forholdene for befolkningen mere ensartede. Og man kommer ikke med alternative forslag om, hvordan vi kan få større indtægter. Og så vist Inuit Ataqatigiit kan se, så er det så den eneste udvej vi har. Og vi håber så også, at det er noget, som kan behandles i udvalget, fordi Siumut også nævnte, at der skal en skattereform til.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver til afsluttende bemærkninger, og jeg er glad for, at man nu har debatteret mit for­slag, og jeg håber så også, at man vurderer det i udvalget.

 

Til Mogens Kleist skal jeg nævne, at i de to år jeg har været med i forhøjelse af afgifter, og der var det kun bilafgifterne jeg har været med til at forhøje i løbet af de to år. Og det havde sin årsag i, at vi havde været nødt til at finde andre indtægter. Men vi må huske på, at afgifter er noget, som mennesker købeevnen, som også er med til at formindske landets økonomi, men forhøjelse af skatteforhøjelser. Skatteforhøjelser betyder ikke, at pengene falder i værdi. Og det er derfor Inuit Ataqatigiit der har ønsket, at der kom et oplæg fra Landsstyret om en skatte­omlægning. Og skal man samarbejde, så må man også respektere samarbejdspartneren.

 

Selvfølgelig har vi, da vi var i koalission med Siumut prioriteret de forskellige arbejdsopgaver mellem os, hvor vi så også lagde op til, at der skulle udarbejdes et oplæg til efterårssamlingen. Men jeg er ikke enig med Mikael Petersen i, at vi går uden om forretningsordenen, når vi behandler denne her sag.

 

Undskyld. Helt til slut - Atassut har stillet et forslag om, at afgiften på sminke m.m. og cremer skulle formindskes, fordi det gav ekstra opgaver for de små forretningsdrivende. Det var det eneste forslag, der var kommet fra Atassut i de forløbne år.

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak. Selvfølgelig har Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit to forskellige politiske retninger. Det kan vi se endnu engang. Vi har i Kandidatforbundet med hensyn til landets økonomiske situation ikke intentioner om, at vi kun gennem skatteforhøjelser kan ordne de forskellige økonomiske forhold. Hvis de ældre og uddannelsessøgende skal have bedre vilkår, er vi nødt til at udnytte vores egne ressourcer bedre, og ved at få de penge til at cirkulere inden for lan­dets grænser, så er vi på den måde mere sikre på at få mest udbytte af vores egne penge.

 

Befolkningen får ikke flere penge imellem hænderne, hvis den politiske retningslinie ikke er klar. Jeg mener, at den kommunistlignende måde og styre landet på, hvor man oven fra styrer hele befolkningen, og det er politikerne der afgør, hvordan hver enkelt person skal gøre, det synes jeg er en farlig tendens. Vi kan ikke som politikere styre det hele oppe fra, og det re­spekterer vi i Kandidatforbundet. Det kan man ikke, og det kan man se, at det er den største forskel mellem de to partier, altså Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit. Vi ved jo, at en faglært og en ufaglært aldrig nogensinde får de samme lønforhold og økonomiske forhold, aldrig nogensinde. Læger og jurister og højtuddannet personale er det vi har brug for, menne­skelige ressourcer, grønlandske menneskelige ressourcer, det er det vi har brug for. Vi kan ikke fortsætte med at pampe på folk med, at de kan få hjælp fra det offentlige når som helst. Det er for kortsigtet og det kan slet ikke bruges til noget. Man finder en plan, der er langsigtet og en god planlægning.

 

Hvis 600 mio. skattekroner ikke kan forhøjes, det er ikke det eneste punkt vi kan begynde at koncentrere os om. Der må flere indkomster. Derfor må herboende og bygderne samt alle initiativkræfter må på alle mulige måder banes vej for at hjælpes på vej. Dermed får vi flere penge til at hjælpe de ældre og uddannelsessøgende f.eks. for at nævne nogen eksempler.

 

Vi ved, at der er restancer i de offentlige på unævnelige beløb, men det kan vi jo også bare se, at sådan har det været i mange år. Man kan ikke begynde at sige, fordi jeg har gæld, så skal det offentlige hjælpe mig. Du sidder bare stille og roligt, fordi du er mindre bemidlet, og så knokler alle de andre endnu hårdere for at hjælpe dig. Det kan ikke være rigtigt.

 

Der blev også nævnt, at grønlændere igennem mange, mange år har hjulpet hinanden i svære tider. Ja, det er rigtigt. Men nutidens Grønland og de forhold der var til for 100 år siden, det er ændret flere tusinde procent. Vi bliver nødt til at se på faktiske forhold i nutidens Grønland. Vi kan ikke skrue tiden tilbage. Vi kan ikke begynde at benytte os af kajak og blive fangstbe­folkning igen. Vi kan ikke benytte os af harpuner alene i nutidens Grønland.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Forslagsstilleren Josef Motzfeldt kritiserede Siumut-taleren uden om ordførerne. Det kan godt være, at det var på sin plads, men vores mål i Siumut, og som jeg selv er med i, og som Mika­el Petersen også har påpeget, det må jeg endnu engang præcisere. Det vi kan nå, skal vi nok nå her under valgperioden. Og derfor er der med hensyn til vores fremtidsvisioner, der må jeg endnu engang erindre om skatteområdet, og at vi lægger også vægt på, at vi skal være konkur­rencedygtige overfor udlandet, og det skal også kunne betale sig at arbejde mere og etablere nye arbejdspladser og virksomheder.

Og det samme gælder, at vi skal have en gennemskuelig skattelovgivning, som er let at admi­nistrere, og derfor er det nuværende Landsstyre og deres intentioner om at foretage yderligere undersøgelser, og det er bl.a. derfor vi støtter Landsstyret og deres oplæg.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Med hensyn til Grønlands nuværende økonomi, den er ikke så god som den hidtil har været, hvorfor vi også skal have en stram økonomisk politik, som Landsstyret står for.

 

Hvad angår skatten og den nuværende huslejereform, som også er en del af en form for at få indtægterne, og det er også en opgave, som Landsstyret har fået, og det er det Landsstyret er i gang med. Og Landsstyret siger også, at vi skal have en større undersøgelse om, hvilke konse­kvenser det måtte få for befolkningen. Og med hensyn til den forrige koalission og den nu­værende koalission, der går man ikke ind for, at vi bliver ved med at forhøje skatteprocenter­ne. Men vi må sige, at skatter og afgifter er det nemmeste, som Landstinget kan ty til. Og såfremt det er nødvendigt, og jeg understreger igen, såfremt det bliver nødvendigt, så er det det eneste, at hente flere penge til landskassen. Derfor er det udgifter til de ældre, sygehusom­rådet m.m., det er noget vi ser på i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen. Og såfremt det bliver nødvendigt, så undersøger Landsstyret så også, om der skal ske en forhøjelse af skatten, hvilket også vil ske her i år.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Skal jeg lige gøre opmærksom på, at skatten blev indført pr. 1. januar 1975? Og dengang man skulle indføre det, så blev der ikke sagt et ord om, at det skulle være en kommunistisk ordning. Det var det daværende Landsråd, og Hjemmestyret var ikke engang indført. Og at når man så snakker om en kommunistisk ordning indenfor skattelovgivningen, som Kandidatfor­bundet var inde på, det er blot at fordreje hele sagen, som vi overhovedet kan bruge til noget som helst.

 

Taleren uden om partiordføreren på vegne af Kandidatforbundet, der må jeg også sige, som nu er medlem for anden valgperiode, må jo også have kendskab til, idet han nu har deltaget i landets højeste demokratiske forum er, at når Landsstyret fremsætter lovændringsforslag over­for Landstinget eller forordningsforslag, så skulle man have foretaget høringer inden man fremlægger forslaget til første behandling. Høringerne foretages overfor interesseorganisatio­ner og andre organisationer og andre, som har relation til ændringsforslaget.

 

Landstingets beslutningsforslag, og der skal jeg endnu engang lige præcisere, at det er lands­tingslove og landstingsforordninger, det skal de jo udarbejdes som. Men forskellen er, at æn­dringsforslagene kun bliver behandlet to gange og ikke som andre lovforslag tre gange. Men de der er udarbejdet som Landstingets beslutningsforslag, der skal de så efter første behandlin­gen og inden anden behandlingen, der skal Landstinget selv få mulighed for at foretage hørin­ger. D.v.s., at det er Landstinget som helhed, der kan foretage høringerne, men det mest al­mindelige er, at Landstinget gennem deres udvalg forinden anden behandlingen foretager de forskellige høringer. Og det er jo denne mulighed vi har i forbindelse med Josef Motzfeldts forslag. Der har man så mulighed for at foretage høringen forinden anden behandlingen. D.v.s. KANUKOKA og andre organisationer som bliver berørt af nærværende forslag. D.v.s. at udvalgene nemt kan foretage de høringer, der skal til.

 

Og der udover, Kandidatforbundet udtalte sig også stærkt om, hvor høj en uddannelse man har. Vi mener overhovedet ikke, at en uddannet læge og en anden, som har en lavere uddan­nelse, der mener jeg overhovedet ikke, at de kan få samme løn. Men vi kan udligne, og der bør også foretages en udligning. Inuit Ataqatigiits ordfører sagde meget klart, at hvor stor en for­skel der er blandt befolkningens levevilkår. Det er noget vi har fået afdækket, som Landstinget og Landsstyret også har foretaget. Og vi har beviser nok. I 1999 blev der foretaget en undersø­gelse, som gav de største oplysninger, og den blev så også offentliggjort. Og denne undersø­gelse viste, som vores ordfører meget klart kom med et eksempel på, hvor vi også så, og hvis 10 mennesker skal dele 100 kr., så vil fem af dem få 90 kr. til deling, medens de resterende fem skal dele den smule rest tilbage, nemlig 10 kr. De undersøgelsesresultater er blevet frem­sat overfor Landstinget og de er blevet offentliggjort. Og det er noget, som vores Q-data har fået foretaget.

 

Der er også foretaget andre undersøgelser. Socialreformkommissionen, som blev nedsat af Landstinget har også foretaget en masse undersøgelser, og her så vi igen, hvor store forskelle der er levevilkårsmæssigt blandt befolkningen. 1/4 af befolkningen har en indtjening på under 100.000 kr. om året. Og det viser de undersøgelser, der er blevet foretaget. Og halvdelen af befolkningen eller mere end halvdelen af befolkningen har under 200.000 kr. om året. Og det er de undersøgelser, som vi selv har fået iværksat der har bevist det. Og derfor ... nærværende Josef Motzfeldts forslag bør vi kunne være åbne overfor, fordi det er meget store vilkår vi lever under. Og skal vi sammenligne os med andre lande, det er som om at vi blot kan sammen­lignes med Indien og forholdene der, også fordi forholdene i Indien med hensyn til indkomstfordelingen ligner meget vores forhold.

 

Og afslutningsvis skal jeg lige nævne bemærkninger om, at Grønland gerne vil være selvstæn­dig, men et hjemmestyret Grønland er noget ... det er et Grønland, som lægger vægt på, som kan løfte i flok vi bør kunne skabe, og ikke have til hensigt at dem der har flest blot skal have mere. Det kan ikke være det man ønsker. Men desværre, så ser det ud til, at den nuværende koalission er noget man stiler efter. Et eksempel er, at rejeafgiften bliver nedsat med 2 pro­centpoint, d.v.s. den rigeste del af befolkningen ikke engang vil betale de 15 mio. kr. som procentpointene ellers dækker. Men forholdene viser jo, at vi bør gøre et eller andet. Men det ser nu ud til, at det nuværende landsstyrekoalission vil gå en helt anden vej.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Johan Lund-Olsen, og som formand skal jeg endnu engang opfordre til, at partierne og løsgængernes bemærkninger, som jo meget klart angiver, hvad for en vej vi skal gå, hvorfor jeg gerne vil anmode de sidste talere om at gøre det ganske kort. Og det er først Mads-Peter Grønvold uden om partiordførerne, og Lars-Karl Jensen, også uden om partiord­førerne og så Anton Frederiksen.

 

Og jeg skal nævne, at såfremt vi begynder at køre i den samme rille, så vil jeg henholde mig til vores forretningsorden, '49.

 

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Til Johan Lund-Olsens kommentarer med hensyn til vores udtalelser i Kandidatforbundet. Han fordrejer det hele. Jeg synes man slet ikke må spilde tid på det. Vi har sagt klart, hvad det er, vi vil sige.

 

Da skatten blev indført i sin tid, var der klare retningslinier. Og det kører vi så efter. Men Inuit Ataqatigiit siger nu, at der i nogle kommuner var 47-48, at man vil prøve at opnå 47-48% skatteforhøjelser. Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, for at undgå skatteforhøjelsen bliver for voldsom, så kommer vi med de udtalelser vi er kommet med. Hvis skatten stiger 3-4%, så vil de kommuner, der har en høj skat komme helt op på noget med 45% i skat, og det bliver jo ikke bedre. Det kommer ikke til at gavne befolkningen eller samfundet på nogen måde, og slet ikke hvilke grupper det kommer til at gå ud over. Vi kan slet ikke forstå hvad det er man ikke kan forstå fra de udtalelser vi er kommet med. Det er klare retningslinier vi kommer med, og så skal man ikke prøve at dreje og vende det.

 

Det kan ikke undgås, at der kommer en udligning, som det også blev nævnt i nærværende punkt. Og det har vi selvfølgelig også i Kandidatforbundet debatteret, og derfor har vi prøvet at arbejde med at se på andre lande, f.eks. Island. Vi har prøvet at høre, hvordan de har deres skatteforhold, således at vi kan bane vej for, at der kommer til at ske yderligere undersøgelser for, hvilke forhold der er i Island med hensyn til skatteområdet. Og her vil vi prøve på at se på, hvordan vores land kommer til at have gavn af andre landes skatteretningslinier, som de nu har. Så som Anton Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører også sagde, så har vi jo også nogen ressourcer, som vi kan benytte på en endnu bedre måde for at forbedre de ældre og uddannelsessøgendes områder. Det er ikke sådan, at de ældre skal få det værre og værre i løbet af årene. Det må standse her.

 

At skatten skal ligge mellem 25% og helt op til 50%, det kan vi slet ikke acceptere fra Kandi­datforbundet. Vi har sagt at den skal ligge omkring de 25%.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

Lars Karl Jensen vil gerne tilføje, for så vidt angår mellemindkomstgruppen, og da der er ønsket præciseringer i den retning, også lavindkomstgrupperne, så ved vi, hvor svært det er at skabe arbejde til disse. Vores forfædre har altid hjulpet dem, der havde behov for hjælp, men det er også blevet sagt, når dem der ikke havde mere, så var der også en anden side af det.

 

For så vidt angår solidaritet indenfor skatteområdet, så må vi også have for øje, at solidaritet nogen gange har det resultat, at folk mister evnen til at hjælpe sig selv. Jeg mener derfor også, at vi på alle områder må animere til, at folk skal kunne klare sig selv. Vi kan ikke lægge skjul på, at vores hjælp til de mindst bemidlede nogen gange er sådan, at de ikke ... for at arbejde, så holder de op med at arbejde, fordi det ikke kan betale sig at arbejde, som de siger. For hvis de er uden arbejde, så kan de få hjælp, også til at betale de øvrige udgifter. Vi mener derfor også, at vi i denne debat må huske på, at solidaritet også har en anden side, en skyggeside.

 

For så vidt angår vores bemærkninger fra vores ordfører skal jeg sige, at alle ordførerindlæg­gene, de fleste ordførerindlæg under deres første indlæg, at de ikke støtter forslagsstillerens forslag om en forhøjelse af fradragene og en forhøjelse af skatterne, hvorfor det blot vil være på sin plads, hvis vi i henhold til '49 stopper debatten og går videre til næste punkt på dagsor­denen, således at forhandlingerne afsluttes og at vi går videre uden videre drøftelse.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak for forslaget om at forhandlingerne afsluttes. Således er vi færdige med behand­lingen af punkt 96, hvor konklusionen er, at beslutningsforslaget er blevet afvist, ligesom den heller ikke sendes videre til udvalgsbehandling på baggrund af ordførerindlæggene fra Atas­sut, Siumut, Kandidatforbundet og den ene løsgænger, hvorfor vi kan gå videre til næste punkt på dagsordenen, nemlig punkt 13.