Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 88-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

5. mødedag, mandag den 15. april 2002

 

 

Dagsordenspunkt 88

 

 

Beslutningsforslag om etablering af en fangerskole

(Ole Lynge)

(1.behandling)

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstingsformanden, Inuit Ataqatigiit.

 

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har fremsat forslag til landstingsbeslutning om, at man pålægger Landsstyret at søge etableri­ng af en fangerskole optaget for finansloven for 2003.

Baggrunden for forslaget, formålet bag er primært at styrke fangererhvervet, og jeg foreslår at der etableres en fangerskole, hvor man i opstartfasen udnytter de uddannelsesinstitutioner der er tæt på fangstområdet, således at man på denne måde fremover konsoliderer fangererhver­vet. Baggrunden for forslaget er også at der skal skabes en bedre grundlag en hidtil, for fan­gererhvervet som helhed, et erhverv der ikke kan undværes i Grønland, ligesom man også på denne måde kan etablere en uddannelse, hvor kommende erhvervsfangere og fritidsfangere kan blive grundigt oplært i det krav der stilles i forbindelse med fangererhvervet, og de pro­dukter som følger heraf.

Som grundlag, så bør de vægtes at fangererhvervet skal udføres med nøje tanker på fornuftig vis, ligesom der skal foregå en koordinering, for at sikre at den viden man er i besiddelse af, ikke mistes. Og jeg regner derfor med at, man vil tage godt imod mit forslag.

 

Anders Andreassen, mødeleder:

Så er Landsstyreformanden, på vegne af Landsstyremedlemmet for Kultur, uddannelse, forsk­ning og kirke med en svarnotat.

Jonathan Motzfeldt, Landstyreformand:

Som det gælder ved enhver valg af uddannelse, er de for unge der ønsker at blive fangere vigtigt at der tilbydes muligheder for præsentation af indføring i fangererhvervet, således at de unge opnår forståelse for muligheder og konsekvenser, ved valg af fangst som erhverv.

 

Reformen af de erhvervsmæssige grunduddannelser vil som bekendt medføre, at det hidtil gennemføre de kerneaktiviteter ved det lokale erhvervsskoler, STI B skolerne, fremover enten gennemføres centralt eller regionalt. I stedet ligger der op til at man omdanner skolerne til lokale uddannelsescentrer. Hvor introduktionsaktiviteter, forberedelse og kurser og efterud­dannelser samt lokalkvalificerende uddannelsesaktiviteter gennemføres.

 

Under møder mellem kommuner og repræsentanter for direktoratet for kultur, uddannelse, forskning og kirkes samt sociale anliggender og arbejdsmarked, om aktivitetsgrundlagene ved skolerne, har der fra flere kommuner, ikke mindst fra det traditionelle fangerdistrikter, været efterløst uddannelsestilbud til fangere og kommende fangere. Der har været enighed om at der i forbindelse med udvikling, at introduktionsaktiviteter kan blandt andet have til formål at præsentere, og indføre eleverne i det erhvervs- og branche områder. At der også her skal ske præsentation af, og indføring i fangererhvervet.

 

Der foregår i kommunerne en planlægning og forberedelse af aktivitetsændringer, herunder opstart af introduktionsaktiviteter i det kommende uddannelsesår. Samtidig er der enighed om at, det lokale uddannelsescentre vil være oplagte at anvende som uddannelsessted for fangere gennem et modulopbygget kursusforløb, i perioder af året hvor fangstaktiviteterne er små.

 

Uddannelsen vil eksempelvis indeholde fangstetik, Ybestemmelser, velpleje, naturlære, mete­orologi, fangstteknikker, våben-  og udstyrslære, kommunikationsmidler, sikkerhed, tilbered­ning af fangst, hygiejne, økonomi med mere. Ved at placere kurserne lokalt eller regionalt skabes der herved mulighed for at der i højere grad, kan tages udgangspunkt i det stedlige fangsvilkår.

Omverdenens stigende opmærksomhed og ofte kritiske syn på den måde vi udnytter fangst dyrene, og et erkendt behov for beskyttelse af visse vildt arter kan skabe behov for at fangere på tværs af lokale og regionale vilkår, kan mødes og forholde sig mere overordnet til deres erhverv, dets udvikling og fremtid. I denne sammenhæng vil højskolerne være oplagte ram­mer, enten i form af egentlige timerettede skoleophold, eller i form seminarer. Dermed med de overfor beskrevne muligheder skabt hensigtsmæssige betingelser for uddannelse af fangere, og aktiviteterne kan gennemføres indenfor for det allerede eksisterende rammer.

 

Anders Andreassen, mødeleder:

Så går vi over til ordførerrækken, først er det partierne, Lars Karl Jensen Siumut.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut:

Vi har fra Siumut med interesse drøftet forslaget, og med interesse om forslaget om etablering af en fangerskole, fremsat af Landstingsmedlem Ole Lynge Inuit ataqatigiit, samt at bevilge af midler til det formål i finansloven i 2003, og skal komme med følgende bemærkninger til forslaget.

Fra Siumut lægger vi vægt på at der banes vej for undervisning i fangererhvervet. Men inden da vi skal ellerede på forhånd udtale at vi ikke konkret kan gå ind for forslagsstillerens for­slag, i den nuværende form, om at der etableres en fangerskole, med en dertil givet bevilling i forbindelse med finansloven for 2003.

Men fra Siumut foretrækker vi en undervisning med udgangspunkt i det nuværende mulighe­der, idet man også den vej kan inddrage undervisning for eksempel undervisning i våbenbrug.

Når man taler om at de nuværende muligheder, kan anvendes for at leve op til beslutningsfor­slaget, så tænker vi på, at kun få byer kan etablere STI B uddannelser. Og at der i stedet forslås etablering af uddannelsescentre, som alternativ til kommunernes ungdomsværksteder. Og vi betragter dette som en mulighed for at, den disponible arbejdskraft kan genindtræde i arbejdet. Jeg mener derfor også at man må udvikle undervisningen i samarbejde mellem nabokommu­nerne. Vi har derfor også med glæde, lagt mærke til at kommunerne i Diskobugten, deres sammenslutning også tilrettelæggere lokale erhvervsuddannelsescentre, hvor man inddrager fangst- og fiskeri området.

 

Fra Siumut mener vi at man kan bane vej for en fangeruddannelse via de eksisterende mulig­heder, ikke mindst gennem optræningsmuligheder, hvad det nu end er tilpasning til dette formål.

Når vi taler om fangeruddannelsen, så må vi være opmærksomme på at, uddannelse til fanger­livet må variere fra sted til sted, og vi er tilfredse med Landstyrets svar, hvor af de siger at uddannelsesmulighederne må prioriteres lokalt. Jeg mener ligeledes også at, eventuelle udda­nelser indenfor fangererhvervet, at de også indbefatter ensartede retningslinjer, hvori der også må indgå elevernes muligheder for at tage en højere uddannelse. Og for at sikre ensrettede retningslinjer i undervisningen, så må der udarbejdes en bekendtgørelse om uddannelsesind­hold og materialer. Med disse bemærkninger fra Siumut kan vi således ikke støtte forslagsstil­lerens forslag om en etablering af en fangerskole, men dertil en bevilling, og i stedet for kræ­ver vi overfor Landsstyret at de foranliger en forordning om genoptræningscentre, indholdene uddannelsesindhold således at man når frem til en mulighed for fangeruddannelse, og at man tager en beslutning om at, et sådant forslag fremsættes til efterårssamlingen 2002.

 

Anders Andreassen, mødeleder:

Så er det Godmann Jensen Atassut, bagefter Paninnguaq Olsen Inuit ataqatigiit, men først Godmann Jensen

 

Godmann Jensen, Atassut:

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til Landstingsmedlemmet Ole Lynges beslutnings­forslag om etablering af en fangerskole.

Det er glædeligt at høre forslaget fra Landstingsmedlem Ole Lynge, ligesom forslaget er me­get interessant, for tilhængere og udøverne af dette erhverv. For det kan jo lyde endnu bedre, hvis man ikke havde deltaget under de mange diskussioner omkring forbedringerne af fanger­familiernes vilkår, hvis man ikke havde stødt på utallige problemer.

 

Det siges at de nyere fangere ikke kan oplæres bedre blandt fangerne, som fangeren har oplært sit barn, vi er klar over at en sådan tankegang er helt korrekt. Men ændringen af forholdene kan også vise os andet, vi kan jo se at der især i fangerdistrikterne og på anden måde, at der foretages oplæring af kommende fangere. Med disse bemærkninger, så tænker vi i Atassut på at en oplæring af kommende fangere, i årenes løb, og især i fangerdistrikterne, og i samarbej­de mellem skoler og kommuner, og ved at udnytte fritidsforordningsmuligheder, bliver foreta­get med gode resultater.

Vi har i Atassut bemærket at Landsstyret i deres  svarnotat, samtidig har bragt, bringer et budskab at man udnytter de nye muligheder, og det mulige der allerede har bedret. Vi bemær­ker ligeledes at Landsstyret i deres svarnotat udtaler at man også kan bruge det gældende højskoler i samme forbindelse. Med disse bemærkninger tilslutter vi os, fra Atassut side Lands­styret svarnotat, vedrørende forslagsstillerens spørgsmål.

 

Anders Andreassen, mødeleder:

Næste taler er Paninnguaq Olsen, Inuit ataqtigiit.

 

Paninnguaq Olsen, Inuit ataqtigiit:

Vi har fra Inuit ataqatigiit følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Ole Lynges beslut­ningsforslag om etablering af en fangerskole.

Jeg har fra Inuit ataqatigiit følgende bemærkninger til forslaget. Indledningsvis skal vi fra Inuit ataqatigiits side udtale at vi er tilfredse med Landstyremedlemmets, for Kultur, svarnotat, hvor han gør opmærksomme på hvilke muligheder, der allerede ligger indenfor området, ligesom der også på kommunalt niveau er flere muligheder for at man kan leve op til intentio­nerne bag Ole Lynges forslag. Og det er i sig selv godt. Vi har fra Inuit ataqatigiit, lige siden vores parti blev oprettet, altid lagt vægt at vi bevarede fanger erhvervet, og det gør vi også i dag.

 

Inuit ataqatigiit mener at fangererhvervet bør udvikles som erhverv, i lighed med alle andre erhverv, hvorfor vi også gerne vil give tilslutning til at Ole Lynges forslag om at der bliver afsat midler til formålet, i finanslov for 2003, fuldt ud.

 

Inuit ataqatigiit mener at vores stilling som oprindeligt folk, og omverdenens verden er rettet overfor os, at vi også må se forslaget i denne sammenhæng. Det er således vigtigt at vi gør noget mere ud af vores fangererhverv, uddannelsesmæssig, også i forhold til omverdenen, derfor finder Inuit ataqatigiit meget vigtigt, da fangererhvervet er en stor del af vores identitet, og er et arv fra vore forfædre, og har afgørende indflydelse på vores rettigheder som folk, at vi også stabilisere udviklingsmulighederne indenfor fangererhvervet.

 

Inuit ataqatigiit mener at det grunde som helhed, og dens befolkning, at det kun vil være på sin plads hvis samfundet gør noget mere for at udvikle fangererhvevet. Det er meget vigtigt at vi overfor omverdenen, for så vidt angår vores fangererhverv, hvor vi er blevet udsat for an­greb, at vi konkret gør noget for at vænne udviklingen. Og det kan man blandt andet opnå ved at oprette en skole med bagrund i fangererhvervet. Det kan ikke være på sin plads at vi i dag ikke har yderligere tilbud til et erhverv, som har dybe kulturelle rødder, selvom vi har tilbud indenfor de eksisterende muligheder, så har vi end ikke kompetencegivende uddannelse inde­for området. Det finder Inuit ataqatigiit ikke på sin plads, og vi mener det er vigtigt at, vi sætter os det som mål, at vi opretter en egentlig skole. Vi vurdere det således at, ethvert land på baggrund af deres eget erhvervsliv, at de ikke kan undgå, at vi også har uddannelsesmulig­heder med udgangspunkt i det oprindelige erhverv.

Det har også afgørende betydning, hvis vi også skal udnytte fangererhvervsmuligheder bedre, for eksempel fangererhvervets produkter.

 

Som eksempel vil vi nævne at, det for Danmark, så har landbruget en afgørende økonomisk indflydelse. Og den danske stats succes skyldes blandt andet at man har omfattende uddannel­ser indenfor landbrugserhvervet, kan vi bruge samme model i Grønland? Ja, det kan vi selv­følge, fordi ved en fortsat udbygning af fangstuddannelser, så kan vi sikre at vi får mere øko­nomisk, og at vi får mere ud af fangstprodukterne.

 

Som sagt så ønsker vi at Grønland skal udvikle sig hen imod selvstændighed, og at vi bliver anerkendt som et folk. Og i denne forbindelse er det vigtigt at, vi har en skole med udgangs­punkt i landets egne ressourcer, og det kan man sikre ved oprettelse af en fangerskole.

En oparbejdelse af en sådan en skole vil styrke vores eksport, det kan der ikke herskes tvivl om.

 

Vi hører også at der fra omverdenen kommer trusler om handelsboykot på grund af vores fangstmetoder, og det er svært, og det er uacceptabelt og usundt for et samfund som Grønland. Derfor som et land og et befolkning der bruger de levende ressourcer, så må vi bane vej for at vi skaber respekt om dette til omverdenen. Det kan blandt andet ske at vi samarbejder med andre lande der udvikler sig på baggrund af brug af de levende ressourcer, men det primære må være at vores fangererhverv, at man anerkender fangererhvervet som et egentligt erhverv, som man også uddannes i. Og hvis vi gøre det, så kan vi blandt andet derigennem bevise at, vi er et samfund der udnytter ressourcerne på et bæredygtigt grundlag.

Bæredygtighed er nøgleordet, ligesom vi også arbejder for at vi driver vore erhverv rentabelt, og vil, for så vidt angå fangererhvervet, blandt andet kunne leve op til disse krav, ved oprettel­se af en egentlig fangerskole.

 

Vi ved også, som bekendt, at der for omverdenen stilles øget krav til produktkvalitet, ikke kun i omverdenen, men også i Grønland, fordi man kun derigennem opnå de bedste priser. Og en oprettelse af en fangerskole vil også i sig selv animere til at fangerne også gør deres til at deres produkter er af den bedste kvalitet, og det vil Inuit ataqatigiit altid fastholde, og have som mål.

 

Vi kan ikke længere acceptere at der fra omverdenen bliver spændt ben for vores tanker om fortsat udvikling af fangererhvervet, fordi der er behov for med flere initiativer end hidtil. Nu får vi vel præciseret at der er behov for en sådan en skole, således at vi udnytter vores levende ressourcer bedre. Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse nævner i sit svarnotat, flere forskellige muligheder til hvordan man kan realisere målsætningen, om at vi udnytter det eksisterende muligheder. Jeg mener også at der her må indgå at vi også må undervise mere i, hvordan vi udnytter, for eksempel vores produkter mere, for eksempel indenfor tøj design med mere. Jeg mener også at disse forhold også må indgå i det videre overvejelser.

 

Derfor mener vi fra Inuit ataqatigiit, at ligesom et folk må videreudvikle vores arv, vores kulturelle arv og vores fangstmetoder, på en god og sikker måde. Og Landstyreområdet må derfor, dermed være med til at bygge grundlaget for en skole som forslagsstilleren har frem­lagt. Og vi tilslutter os hermed forslagsstillerens udarbejdede indlæg. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder:

Næste taler er Mads Peter Grønvold Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Beslutningsforslaget som er fremlagt, vil vi. Til forslaget fra Landstingsmedlem Ole Lynge fra Inuit ataqtigiit, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger til 1. behandlingen.

 

Aller først mener vi i Kandidatforbundet, at forslag af den art er godt at forslagsstilleren siger i fremlæggelsen, at Landsstyret for at sikre fangererhvervets fortsatte eksistens skal anmodes om at finde midler gennem finansloven for 2003, så fangeruddannelsen kan opstartes.

 

Det er i Kandidatforbundets interesse at fangererhvervet konsolideres, og vi mener således at en sådan fangeruddannelse vil have en positiv effekt på fangererhvervet, viden om fangst vil jo på denne måde blive bibeholdt.

 

Kandidatforbundet har konstateret at det er Landsstyrets målsætning at etablere sådan en fangerskole, det er i Kandidatforbundet, i Kandidatforbundet finder det yderst interessant at der etableres en fangerskole, hvor fangerne kan tage uddannelsen i moduler for at dygtiggøre sig. Vi mener i Kandidatforbundet at indholdet af pensum for kommende fangere er yderst interessant. Indholdet vil blandt andet vedrøre fangstmetoder, fredningsbestemmelser, restrik­tioner på fangst dyr, naturfaglige emner som meteorologi, behandling af redskaber og udstyr, hygiejne økonomi og andre fangstrelevante emner.

 

Som det også fremgår at Landsstyret vil, så vil uddannelserne så vidt muligt være baseret på lokale eller regionsvise fangstvilkår. Kandidatforbundet mener at man uden at etablere en egentlig fangerskole, kan udvikle fangstrelaterede kurser. Kandidatforbundet ser frem til at potentielle fangere fremover dygtiggøre sig i, ikke i egentlige fangerskoler men i eksisterende tidligere STI B skoler. Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet meddele deres tilslut­ning til at Landsstyret anmodes om afsættelse af midler gennem finanslov for 2003, med det formål at etablere en fangerskole. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder:

Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger:

Forslaget må være af nøje grundig overvejelser, og derfor vil jeg så sige at netop den passage med at der ikke oprettes en ny skole, men at man udnytter det eksisterende skoler er fuldt ud efter min overbevisning.

 

Jeg forstår det således at kommunen har efterløst sådanne tiltag, og at det nu er forestående. Indholdet af en egentlig uddannelse som allerede er blevet nævnt tidligere er gode, ifølge min mening synes jeg at det vil være et godt tiltag at der oprettes en fangerskole. Tak.

 

 

Anders Andreassen, mødeleder:

Tak, og til forslagsstilleren Ole Lynge Inuit ataqatigiit.

 

Ole Lynge, Inuit ataqatigiit:

Jeg vil også gerne sige tak til alle indlæg, jeg forstår at man er interesseret i at udarbejde for­slaget, og at man er interesseret i at man fortsat vil gøre tiltag for at udarbejde fangerskolen.

 

Jeg mener også at forslaget indeholder en stor kulturel arv, som vi må videregive. Det er i et barns opvækst at man lærer de værdier man har arvet fra forældrene, men som sagt så siger jeg tak for alle indlæggene og for at man fra alle sider tilslutter sig ideen med forslaget.

Og som jeg allerede har nævnt, så kan man benytte sig af de eksisterende faciliteter til sådan en decideret uddannelse, fangerskole.

 

Jeg er også glad for at man nævnt andre tiltag, man kunne foretage sig med hensyn til punktet. Jeg har også bemærket at man i de forskellige relevante samfundsområder, har et stort pres udefra om at har en bæredygtig fangstmetode, og dermed mener jeg også at man i fremtiden måske kan have stor gavn af sådan en fangerskole, som tidligere nævnt. Jeg har også kend­skab ti at unge mennesker har en stor interesse i at interessere sig for fangererhvervet, og derfor mener jeg at det er vigtigt at man på en god måde kan viderebringe sådant et kulturelt arv. Tak til alle indlæg.

 

Anders Andreassen,  Mødeleder:

Tak. Landsstyreformanden kommer med svarnotat.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut:

Jeg vil bare sige at ordførerne fra Siumut og Atassut og Kandidatforbundet, er enige med Landsstyret og jeg siger tak for det. Og jeg kan godt forstå de begrundelser der er i disse ind­læg, og jeg har også bemærket at Kandidatforbundet er tilfreds med forslaget. Og med hensyn til Inuit ataqatigiits indlæg så vil jeg sige at jeg ikke er imod indholdet, når disse tanker bliver fremlagt, så kan man besvare med mange ting, men her snakker vi om fangerskolen, og vi vil gerne besvare ud fra dette faktum.

 

Uden at komme med yderligere kommentarer, så har jeg kommentar til Atassuts bemærkning. Og ordføreren rammer plet, som en fanger, den bedste lærer er fangeren, fra far til søn, jeg mener at det er helt korrekt. Godmann Jensen fanger sagde, konstateret korrekt og man kan ikke være uenig med ham. Men med hensyn til samfundsstrukturen vi har i dag, og hvordan de kommende fangere bliver oplært i fangerdistrikterne, så forslagsstilleren har fremlagt for­skellige forhold.

 

Der skal være plads til at disse kommende generationer, har også mulighed til at tage uddan­nelsen i fangererhvervet. Der er flere opbakninger til Landsstyrets svarnotat. Og hvis man kan aftale mellem brugerne, fangerorganisationernes bestyrelse og uddannelsesinstitutioner, så kan man også tilbyde sådanne kurser, og vi kan undersøge sagen videre, og med disse bemærknin­ger vil jeg sige at, flertallet opbakker Landsstyrets svar.

 

 

Anders Andreassen, mødeleder:

Således er vi færdige med punkt 88, beslutningsforslaget om et etablering af en fangerskole, og den skal 2. behandles til efteråret, uden at først blive behandlet i udvalget. Og der er flertal omkring Landsstyret svar.