Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 71-1.htm
1. behandling	2. behandling	3. behandling

11. mødedag, torsdag den 25. april 2002

Dagsordenspunkt 71

Forespørg­selsdebat vedrørende A/S Boligselskabet INI

(Mikael Petersen, Siumut.)

 

Mikael Petersen, Siumut.

Jeg skal fremsætte mit forslag og det lyder: Allerede i 1999 nedsatte Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA en arbejdsgruppe, hvis opgave var at afdække de problemer, der er forbun­det med administration af boliger og boligmangelen.

 

Endvidere foregik der en Landstingsdebat under forårssamlingen 2000 på baggrund af en redegørelse fra Landsstyret. Den dengang fremsatte redegørelse for Landstinget havde følgen­de titel: AEvaluering af boligområdet, herunder A/S Boligselskabet INI=s virke@.

 

Der for har Landsstyret grundlag nok til at tage initiativ til løsning af problemerne, og har således også mulighed for at foretage en ny strukturering.

 

Det er endvidere nødvendigt at medtage følgende problemstillinger i debatten:

- Skal kommunernes medansvar udvides, eller kan kommunerne få det fulde ejerskab af A/S       Boligselskabet INI?

- Skal boliglejernes medbestemmelsesret udvides og hvornår bliver beboerne af lejeboligers        mulighed for overtagelse af boligerne fuldt ud realiseret?

- Er tiden ikke inde til at igangsætte klare initiativer for at bedre servicen overfor lejerne?

   Er tiden ikke inde til at igangsætte initiativer til løsning af problemerne omkring kommunernes og Boligselskabets samarbejde?

   Er tiden ikke inde til at ændre organiseringen af boligafdelingerne, således at der tages udgangspunkt i de enkelte boligområder i byerne?

   På hvilke måder vil man forbedre servicen af bygderne og bygdebeboerne?

   Hvilken løsning vil man anvende, således at vedligeholdelse og renovering fremover sker løbende, og mon det er muligt at indføre en finansieringsordning på samme måde somselvbyggerhuse, således at de gamle BSU-huse, der bare henstår kan over­tages af interesserede?

   Skal A/S Boligselskabet INI stå som tilsynsførende og administrere ved nybyggeri af   boliger?

   Skal A/S Boligselskabet INI, der selv til dagligt står for administration af egne boli­ger og BSU- huse også selv fortsat står for vurdering i forbindelse med tilbagele­vering af  l  lejeboligerne og  BSU-huse til Boligselskabet?

   Hvordan vil man forbedre vejledning og tilsyn af selvbyggerne?

 

Det er nødvendigt, at man også medtager disse spørgsmål i debatten.

 

Der er i dag store problemer med administrationen af boliger i Grønland, problemer der opstår som følge af, at servicen ikke er tilpasset forholdene i landet. Problemerne i forbindelse med serviceringen af lejerne skal søges løst særskilt. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt når det udtales, at problemer omkring servicering af lejerne udelukkende har udgangspunkt i bolig­mangelen.

 

I stedet for blot at vente på at forholdene skal forværres, bør der ske en reorganisering af anvars- og kompetencefordelingen mellem alle implicerede i boligadministreringen.

 

Og hermed har jeg så fremsat mit debatoplæg overfor landstingsmedlemmerne.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Mikael Petersen. Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruk­tur, der kommer med en besvarelse, Jørgen Wæver-Johansen.

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Landstingsmedlem Mikael Petersen har tidligere rejst en række spørgsmål omkring A/S Bo­ligselskabet INI. Således fremsatte Landstingsmedlem Mikael Petersen den 14. marts 2001 en række meget relevante spørgsmål vedrørende den fremtidige organisering af A/S Boligselska­bet INI. Disse spørgsmål besvarede Landsstyret den 5. maj 2001.

 

Landsstyret har siden foråret 2001 arbejdet videre med evalueringen af A/S Boligselskabet INI. Evalueringen har taget udgangspunkt i den omlægning på boligområdet, der fandt sted i 1995. målet med evalueringen har været at skaffe overblik over, om målet med omlægninger­ne er blevet opfyldt. Den fremtidige organisering af A/S Boligselskabet INI er en væsentlig del af evalueringen.

 

Den nært forestående reorganisering af A/S Boligselskabet INI skal medvirke til at understøtte den samlede boligreform og understøtte beboerdemokratiet. Samtidig skal det sikres, at udvik­lingen sker ud fra såvel de boligpolitiske målsætninger som de samfundsøkonomiske målsæt­ninger som Landstinget har besluttet bl.a. på baggrund af en helhedsvurdering og hensigts­mæssig anvendelse af samfundets fællesressourcer.

 

Arbejdet omkring boligreformen bygger på en løbende udvikling, således at der til stadighed findes boligtilbud og rammebetingelser, der tilgodeser borgernes behov og boligmarkedets geografiske variationer. Omstruktureringen af A/S Boligselskabet INI er en del af denne pro­ces.

 

Landsstyret kan allerede på nuværende tidspunkt oplyse, A/S Boligselskabet INI har modtaget besked om, at deres anlægsafdeling skal trimmes. A/S Boligselskabet INI har i den seneste tid også gennemført en række tiltag. Jeg kan bl.a. nævne følgende:

   Anlægsafdelingen udskilles som en division med segmentregnskab for driften i INI=s regnskab. Anlægsafdelingen skal således kunne dokumentere rentabel drift på mar­kedsvilkår.

 

   Regionalisering med regionalkontorer med relevant bemanding i strategisk valgte kommuner samt filialkontorer med mindre krav til bemanding i andre relevante kom­muner.

   Effektivisering ved tydeliggørelse af selskabets ydelser, opdelt i grundydelse i form af den primære boligdrift og -administration, og nogle valgfri tillægsydelser.

 

   Stabilisering ved implementering af ny elevuddannelse, som er baseret på boligadmi­nistration og er målrettet mod at gøre eleven til forretningsfører eller administrativ leder i en af selskabets filialer.

 

Landsstyret har fundet det problematisk, at A/S Boligselskabet INI udfører en del ydelser, som vanskeliggør en optimering af driften, f.eks. nogle ydelser, som nærmest har karakter af soci­alforvaltning. Dette har givet anledning til en principiel stillingtagen med hensyn til kompe­tence og ansvar.

 

Det er Landsstyrets vurdering, at A/S Boligselskabet INI skal betragtes som et administra­tionsselskab med det formål at udføre en optimal administration af de offentlige udlejningsbo­liger på vegne af Hjemmestyret og kommunerne i overensstemmelse med gældende love og til en konkurrencedygtig pris. Dette indebærer, at A/S Boligselskabet INI skal kunne levere sine ydelser mod et administrationsbidrag, der dækker de nødvendige og rimelige omkostninger ved at drive A/S Boligselskabet INI.

 

Som svar på Landstingsmedlem Mikael Petersens konkrete og iøvrigt meget relevante spørgs­mål, kan jeg oplyse følgende:

 

   Der er ikke truffet en beslutning om, hvorvidt kommunerne skal have adgang til reelt ejerskab f.eks. som aktionær i A/S Boligselskabet INI. Det kan ikke udelukkes, at den regionalisering af A/S Boligselskabet INI, som er iværksat, kan munde ud i egent­lige selvstændige regionale boligselskaber, der ejes af regionens kommuner i fællesskab. Et sådant regionalt boligselskab vil også kunne administrere såvel Hjem­mestyrets udlejningsboliger i regionen som eventuelle private udlejningsboliger eller andelsboliger.

 

   Landsstyret fremsætter på nærværende forårssamling et forslag til landstingsforord­ning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerbo­liger, der retter sig mod de lejere, der ønsker at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig. Forordningsforslaget fremsættes for at imødekomme kommunernes ønske om salg af deres udlejningsboliger i forbindelse med projektet ALejer til ejer@ samt lejernes beboerdemokratiske ønske om at købe deres nuværende lejerbolig som ejer­bolig.

 

   A/S Boligselskabet INI er i fuld gang med at implementere et nyt servicekoncept, som vil betyde, at lejerne i fremtiden bliver serviceret på et højere niveau. Det er vigtigt, at lejerne føler sig velkomne og godt behandlede. Det er lejerne, der via deres huslejebtalinger skaber grundlaget for at drive en sund og velfungerende boligadmi­nistration.

 

   For at imødekomme flere kommuners ønske om selv at varetage byggeadministration og tilsyn på 60/40 byggeri samt varetage instruktøropgaven omkring selvbyggerhuse, har Landsstyret meddelt A/S Boligselskabet INI, at de i den nærmeste fremtid skal indstille sig på en ændret opgaveportefølje og volumen. Helt konkret vil Landsstyret udarbejde en ny bekendtgørelse om tilskud fra Landskassen til kommunale udlej­ningsboliger, nemlig 60/40 boliger, hvorefter den enkelte kommune selv kan varetage opgaven omkring byggeadministration og tilsyn.

 

   I dag er de offentlige udlejningsboliger fordelt på godt 100 selvstændige boligafdelin­ger. I disse afdelinger kan lejerne vælge en afdelingsbestyrelse. Landsstyret har pålagt A/S Boligselskabet INI at arbejde på en fornyet opdelilng af udlejningsboligerne i færre og forventeligt også stærkere afdelinger. Dette sker som led i at intensivere lejernes engagement i deres hverdag som lejer.

 

   Det er vigtigt at erkende, at A/S Boligselskabet INI drives på et kommercielt grund­lag. Dette indebærer, at de lejere, der efterspørger en ydelse også skal betale prisen for den. Dette gælder såvel dem, der bor i byer som dem, der bor i bygder. Serviceni­veauet er således afstemt de stedlige forhold og fastsat i forhold til, hvad der efter­spørges og hvad kunden vil betale for.

   Jeg må slå fast, at BSU huse er ejerboliger. Så længe en husejer ikke overtræder lov­givningen, har Landsstyret ingen lovhjemmel til at blande sig i, hvad ejeren gør ved sit hus. For de BSU huse, der fortsat er indenfor boligstøtteordningen, kan ejeren søge om lån til reparation eller forbedringer. Er huset derimod udenfor boligstøtte­ordningen, kan boligejeren søge om lån efter 10/40/50 ordningen. Men det er vigtigt at huske, at det er den enkelte ejers ansvar og opgave at holde sig hus vedlige.

For så vidt angår de gamle boligstøttehuse, der står tomme, kan kommunerne ansøge om   at få dem overdraget.

 

   Landsstyret har konkret meddelt boligselskabet, at deres anlægsafdeling skal om­struktureres, således at den i fremtiden alene beskæftiger sig med opgaver, der rela­terer sig til boligselskabets kerneområde, d.v.s. administration, drift og vedligehol­delse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger. Hertil kommer naturlig­vis opgaver, der relaterer sig til nævnte område. Det kan f.eks. være tale om bygge­forretningsførelse i forbindelse med renovering af boligmassen.

 

   Landsstyret har endvidere instrueret A/S Boligselskabet INI om, at der skal skabes fuldstændig klarhed over boligstøtteområdet og udarbejdes en fremtidsplan. Det kan forventes, at administrationen af boligstøtteområder på sigt skal fuldstændig udskilles fra A/S Boligselskabet INI, og såvel løbende som nye låneforhold administreres fra et finansieringsinstitutlignende forretningsområde. Der skal ligeledes skabes en plan for den tekniske funktion for både ad hoc opgaver og opgaver i forbindelse med tilbage­tagelse af huse. Endeligt skal der foretages en klar politisk prioritering af inkassoind­satsen, herunder eftergivelse af lån, indfrielse af eksisterende lån med stående lån, eller indfrielse til en favorabel kurs.

 

   For at imødekomme flere kommuners ønske om selv at varetage indstruktøropgaven omkring selvbyggerhuse, er der konkrete drøftelser i gang mellem Landsstyret og KANUKOKA om kommunernes overtagelse af denne opgave.

 

   Supplerende kan jeg oplyse, at administrationen er instrueret om at forbedere udkast til nye aftaler og servicekontrakter med A/S Boligselskabet INI, hvoraf det klart skal fremgå, hvilke ydelser aftalen omhandler og prisen på den enkelte ydelser.

 

Jeg vil endnu engang takke Landstingsmedlem Mikael Petersen for den byge af spørgsmål han har rettet omkring A/S Boligselskabet INI. Det er mit håb, at jeg med denne korte redegørelse har kunnet besvare de stillede spørgsmål. Vi skal blot være opmærksom på, at boligområdet er et dynamisk område, hvor forholdene kan ændres fra år til år. Derfor finder vi aldrig en uni­versal løsning. Enhver løsning vil stille nogle bedre end andre. Det er et faktum vi må accep­tere og leve med.

 

Vores opgave er at finde og vedtage løsninger, der tager udgangspunkt i samfundets samlede behov og den økonomiske ramme vi har til rådighed. Derfor vil der ikke altid være midler til rådighed, der tilfredsstiller enhver lejer, enhver boligstøttehusejer eller enhver kommunes ønsker.

 

Jeg håber, at Landsstyret igennem debatten i dag modtager positive tilkendegivelser fra Lands­tingets medlemmer, således at den fortsatte tilpasning af A/S Boligselskabet INI sker i over­ensstemmelse med Landstingets overordnede boligpolitiske visioner.

 

Med disse ord vil jeg se frem til en god og konstruktiv debat.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og vi går nu videre til parti­ernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Den første, der får ordet er Tommy Marø, Siumut.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Mikale Petersen har fremsat forslag til forespørtgselsdebat om revur­dering af A/S Boligselskabet INI og selskabets organisering. Efter drøftelse af forslaget skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med, at Landsstyret forelægger en række klare meldinger, som Lands­tinget kan tage stilling til i forbindelse med det fremsatte forslag.

Det indgår i Siumuts målsætninger, at det offentlige servicerer landets befolkning så enkelt og hurtigt som muligt. Derfor skal vi fra Siumut citere følgende fra vores principprogram:

 

   Man må stile imod samordnet, bedre og billigere servicering af det forbrugende sam­fund.

 

   Målet må være smidigere og bedre service overfor borgerne med en samordnet orga­nisation. Myndighederne har pligt til klar tilbagemelding til de persongrupper, som de servicerer.

 

   Ansvaret og økonomien må så vidt muligt regionaliseres, således at ressourcer og penge kan anvendes rationelt så tæt på borgerne som muligt.

 

Siumut har til formål at give mulighed for, at de offentlige kan fremkomme med nye ideer med henblik på at komme bort fra gamle og stivnede systemer.

 

Det er meget vigtigt, at de offentlige beslutningstagere og administratorer lytter grundigt til deres kunder. På denne måde kan man hurtigere komme ud over fejltagelser og mangler og hurtigere lære af de gode erfaringer og på den måde klare problemerne hurtigere.

 

Fra Siumut mener vi, at man meget dårligt kan komme udenom vore forananførte bemærknin­ger i forbindelse med revurdering af A/S Boligselskabet INI.

 

I 1995 blev boligområdet omlagt, og i den forbindelse blev A/S Boligselskabet INI etableret med det formål, at forbedre servicen overfor forbrugerne.

 

Fra Siumut skal vi understrege, at vi over Landsstyret op til flere gange har opfordret til revur­dering af A/S Boligselskabets servicering af kunderne.

 

Derfor er vi glade for Landstingsmedlem Mikael Petersens forslag til forespørgselsdebat ved­rørende revurdering af A/S Boligselskabet INI=s organisering med ni spørgsmål til Lands­styret.

I dag er der ikke så få forbrugere af boliger, der klager over A/S Boligselskabet INI=s servi­cering. Derfor kan man ikke komme uden om revurdering af selskabets organisering og virk­somhed. I samme forbindelse mener vi, reorganisering af A/S Boligselskabet INI må foregå i tæt samarbejde med kommuner, som i dag ikke er tilknyttet selskabet.

 

Fra Siumut kan vi i dag ikke støtte den igangværende dobbeltadministration, og vi skal kræve, at man arbejdet henimod enklere og bedre samordnet servicering af kunderne i samarbejde med KANUKOKA.

 

Derfor støtter vi Landsstyrets planer fuldt ud, og vi vil være med til gennemførelse af disse planer.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med Landsstyrets hidtidige initiativer overfor A/S Boligselskabet INI, og vi er tilfredse med, at det næste skridt allerede er taget vedrørende reformering af systemet.

 

Vi er ligeledes enig med Landsstyret i, at den omstændighed, at A/S Boligselskabet INI spæn­der over mange opgaver, hvilket begrænser servicekvaliteten overfor kunderne.

 

Med disse bemærkninger har vi udtalt os om Landstingsmedlem Mikael Petersens forslag til forespørgselsdebat. Og sluttelig støtter vi Landsstyrets reorganiseringsplaner og afventer re­sultatet med spænding. Tak.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

I forbindelse med Landstingsmedlem Mikael Petersens debatoplæg, har Atassut bemærknin­ger som følger.

 

Til at starte med skal det siges, at Atassut fra sin tilblivelse meget klart har taget som formål, at folk skulle have lige gode muligheder for at kunne have sit eget hjem, således at alle skulle have deres muligheder for fremskaffelse af en bolig, og dette formål har Atassut ikke veget fra, og vil være med til at forstærke mulighederne.

 

Som det står meget klart i Atassuts formålsparagraf, at mennesker har ret til at have en bolig, som de har ansvaret for. Det skal ikke være sådan, at kun det offentlige skal bygge boliger, men at selvbyggeriet må have større muligheder.

 

Og denne målsætning, som Atassut har i sin politik, har fået god forståelse i Landsstyret og nu danner grundlaget for fremtidig boligbyggeri. Debatoplæggets forfatter har forståeligt nok genoptaget problemer, ligesom han stillede nogenlunde det samme spørgsmål i 2001. Det er almindeligt kendt, at siden etableringen af A/S Boligselskabet INI ikke har imødekommet formålet.

 

Der er blevet foretaget forskellige forbedringsforslag, som ellers havde givet forbrugerne bedre forhåbninger, men uden hidtidige resultater, som ellers er blevet sigtet. Men Landsstyret i deres svarnotat gjorde det klart, at der skulle foretages forbedringer til vores tilfredshed, og den ændrede holdning er efter vores mening i Atassut tilfredsstillende, idet de indeholder forbedringer i forhold til de tidligere.

 

Nu har man igen givet tilsynspligten tilbage til kommunerne visse steder, og Landsstyret kom ind på i deres svarnotat, at reformarbejdet inden for boligselskabet er forestående og at dette skulle give større beføjelser for beboerne.

 

Det er ligeledes tilfredsstillende, at der er kommet dialoger mellem KANUKOKA og Lands­styret, idet man på denne måde satser på at komme i gang med forbedringer og mere mærk­bare forbedringer synes at være til stede.

 

Og med disse bemærkninger tilkendegiver vi vores vilje til at deltage i debatten.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Mikael Petersen fremkommer med et forslag om et forespørgselsdebat vedrørende A/S Boligselskabet INI, og vi skal fra Inuit Ataqatigiit sige følgende.

 

Forslagsstillerens grundlag til et forespørgselsdebat ligger i det af Landstinget og KANUKO­KA nedsatte arbejdsgruppe i 1999, hvis opgave er at afdække problemerne der er forbundet med administration af boliger og boligmanglen i vort land. Og endvidere debatten om det i foråret 2000 fremsatte redegørelse fra Landstinget kaldet AEvaluering af boligområdet@, her­under A/S Boligselskabet INI=s virke.

 

Vi er glade for i Inuit Ataqatigiit, at svaret til forslagsstilleren om, hvorvidt Landsstyret er nået med deres arbejde er klar og tydelig. Vi ved alle, at arbejdsområderne vedrørende boliger blev omstruktureret i 1995, og i forbindelse dermed, har A/S Boligselskabet INI i forbindelse med boligpolitikken gjort bestræbelser på omstrukturering af deres anlægsafdeling.

 

Det er et mål fra Landsstyret, at anlægsafdelingens regnskab skal segminteres ud fra det øvrige driftsregnskab i A/S Boligselskabet INI. Dette forestiller man sig ordnet ved regionalisering og relevant bemanding i strategisk valgte kommuner.

 

Vi skal i den forbindelse fra Inuit Ataqatigiit forespørge om, hvorledes man forestiller sig dette skal udformes.

 

- Om man ud over det nuværende stab har forestillet sig at oprette nye arbejdspladser, eller om        man ved brug af den eksisterende stab skaber en ny udvikling.

- Om hvordan man forestiller sig det økonomiske struktureres.

- Om man i A/S Boligselskabet INI vil omlægge de eksisterende omkostninger, eller om               arbejdet skal realiseres ved nye tilskud.

 

Vi skal endvidere forespørge om, hvad planerne for A/S Boligselskabet INI=s hovedkontor ved regionaliseringen og i forbindelse deraf, om man i de allerede eksisterende filialer i kysten vil samle den eksisterende stab, eller om man vil sprede staben. Og om hvor meget man sam­arbejder med kommunerne.

 

En af Landsstyrets mål er opstart af stabilisering ved implimentering af nye elevuddannelse, som er baseret på boligadministration og er målrettet mod at gøre eleven til forretningsfører eller administrativ leder i en af selskabets filialer. I Inuit Ataqatigiit vil vi vide om, hvilke muligheder man har for at opstarte sådan en uddannelse.

 

Til de svar til forespørgselen fra Landsstyremedlemmet til Landstinget, har vi fra Inuit Ataqa­tigiit adskillige spørgsmål vedrørende bestemte svar, uden at komme ind på de enkelte spørgs­mål, som forespørgeren fremkom med, da vi er tilfredse med Landsstyremedlemmets be­svarelse.

 

Forespørgeren spørger: Skal kommunernes medansvar udvides, eller kan kommunerne få det fulde ejerskab af A/S Boligselskabet INI?

 

Til dette spørgsmål udtaler Landsstyremedlemmet, at som følge af A/S Boligselskabet INI=s regionalisering, som allerede er iværksat ikke kan munde ud i egentlige selvstændige regiona­le selskaber, der ejes af regionernes kommuner i fællesskab.

 

Vi vil i Inuit Ataqatigiit gerne vide om A/S Boligselskabet INI vil påbegynde at sælge mede­jeraktier til de enkelte kommuner eller andre, som skal vurderes som ejet af samfundet.

 

I et af forespørgselsstillerens spørgsmål lyder det, om hvordan man vil forbedre vejledningen og tilsyn af selvbyggerne. I Landsstyremedlemmets besvarelse udtaler han, at Landsstyret og KANUKOKA allerede har startet en dialog vedrørende dette spørgsmål. Det er vi fra Inuit Ataqatigiits side glade for, da vi har et håb om, at der sker en forbedring af den allerede eksi­sterende vejledning af selvbyggerne, når kommunerne selv overtager ansvaret. Men vi vil dog stille et spørgsmål om, hvordan man regner med forbedringerne bliver, når man atter giver tilsynet tilbage til kommunerne, og hvad forbedringerne har været efter at tilsynet blev overgi­vet til A/S Boligselskabet INI.

 

Vi bemærker fra Inuit Ataqatigiit, at der i dag er problemer med vejledning af selvbyggerne og tilsynet af disse. Det kan se ud som om, at der forskellige steder langs kysten kommer ud for adskillige selvbyggerhuse, der ikke er blevet færdiggjort og uden at man har rejst alle yder­murene.

 

En af grundene til problemet er, som man ved og kan forvente det, at man ikke har sikret sig, at de midler, som er blevet sat til side til tilsynet af selvbyggerne bliver brugt til formålet. Grunden til denne udtalelse er, at man i dag allerede ved, at ikke alle selvbyggerhuse har den kvalitet de skal have. Og det kan fremgår deraf, at vejledningen til selvbyggerne ikke har været tilstrækkelig.

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at det ikke er på sin plads, at de midler som er blevet afsat til tilsynet ikke bliver brugt til formålet, fordi vi kan blot nævne, at selvbyggerhusene ikke bliver færdigbygget, eller en del af dem.

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at de midler, der er blevet afsat til tilsyn bliver brugt til formålet. I 1995 blev A/S Boligselskabet INI etableret i forbindelse med boligreformen. Ordningen kører som et samfundsejet selskab ud fra de krav der blev stillet i forbindelse med etableringen.

 

Efter vores opfattelse, så har Landsstyret efter INI=s tilblivelse, så har Landsstyret sat sig som et mål, at det bliver omorganiseret efter Landstingets ønske. Og det primære er, at lejerne får større ansvar. Og hvilke planer har man så i forbindelse med denne omstrukturering, idet vi anser det for at have en stor vigtighed?

 

Inuit Ataqatigiit mener også, at det er vigtigt, at den viden man har indhøstet efter etableringen i 1991, at denne viden så bliver brugt på en positiv måde, og vi vil gerne spørge om, hvordan Landsstyret agter at bruge denne viden?

 

Og til slut skal vi fra Inuit Ataqatigiits side nævne, at vi er glade for denne forespørgselsdebat, idet målet er, at man fremsætter Boligselskabets regnskaber, og dem glæder vi os til at se.

 

Og med disse bemærkninger vil vi tilkendegive, at vi agter at tage del i debatten vedrørende boligerne.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Kattusseqatigiit har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Mikael Petersens fore­spørgselsdebat vedrørende A/S Boligselskabet INI.

 

Mikael Petersen fremlægger flere spørgsmål vedrørende A/S Boligselskabet INI. Fremlæggel­serne er interessante, og Kattusseqatigiit tager Landsstyrets svar til efterretning.

Flere punkter i Landsstyrets besvarelse har stor relevans til borgerne, ikke mindst med hensyn til de enkelte kommuner.

 

Det er korrekt at sige, at de af A/S Boligselskabet INI i dag planlagte opførelser har stor be­tydning for kommunerne. Det vil derfor være naturligt, at Landsstyret fremlægger orientering om planerne for A/S Boligselskabet INI.

 

De nye vurderinger i dag viser med klar tydelighed, hvor langt A/S Boligselskabet INI er nået i forhold til målsætningerne ved etableringen af selskabet. Det er ligeledes nødvendigt at se, hvilken vej A/S Boligselskabet INI vil bevæge sig imod.

 

Det skal endvidere siges, at kommunerne langs kysten finder det interessant at vide, hvordan byggefrekvenserne bliver efter den nye reguleringer af A/S Boligselskabet INI. Tankerne bag ændringen er, at kommunerne i højere grad får lov til at administrere på baggrund af deres formåen.

 

Vi anser det for naturligt, at A/S Boligselskabet INI fremover får bestemte opgaver, idet man ved, at en rationalisering, effektivisering vil være i stand til at finde frem til den bedste ar­bejdsmetode. Derved vil den dobbelte administration også blive elimineret.

 

Flere kommuner langs kysten har i dag indstillet deres samarbejde med A/S Boligselskabet INI, og hvis vi skal tage Landsstyrets svar for gode varer, så får kommunerne, som har indstil­let deres samarbejde med A/S Boligselskabet INI bedre vilkår.

 

Vi vil også i forbindelse med reguleringen af byggeadministrationen regne med, at borgerne vil involvere sig mere, ikke mindst af hensyn til de nye regler i forbindelse med anskaffelse af bolig. Vi er spændte på nyvurderingen af A/S Boligselskabet INI. Vi må jo regne med, at man ved etablerin­gen af et bedre samarbejde med kommunerne vil opnå bedre administration af byggerierne.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi meddele, at vi er klar til at være med i debatten, og at Kattusseqatigiit tager Landsstyrets svar til efterretning.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til forespørgerens spørgsmål og Landsstyrets lange besvarelse vurderer jeg til at være meget interessant. Selvom den indeholder omstrukturering primært, og jeg synes det er noget man bør offentliggøre, i stedet for at man særskilt skal hente oplysninger, men at det så bliver offentliggjort som en særskilt tryksag, således at medarbejderne og lederne selv kan hente de oplysninger de har behov for. Og det er det, jeg synes er det primære der vil være det bedste, således at man så også får kendskab til indholdet. Og jeg synes det er værdigt til at blive of­fentliggjort.

 

Man siger jo, at det koster at servicere befolkningen. Og det som man anser for at være et problem fra Landsstyrets side, at man arbejder for at løse nogen forskellige problemstillinger i forbindelse med driften, som måske kan realiseres til sociallovgivningen. Det er som om, at vi er ved at nærme os den måde Royal Greenland blev drevet, hvor de så har haft nogen sam­fundspålagte opgaver, og det er jo det som Royal Greenland nærmest gik ned på. Og jeg hå­ber, at A/S Boligselskabet INI får samme slags opgaver. Såfremt de skal udføre sociale opga­ver, så må A/S Boligselskabet INI også have dækket sine udgifter i forbindelse hermed. Det vil jeg være glad for.

 

Og de mange meddelelser, d.v.s. de 11 punkter, som Landsstyret fremkom med, og det jeg har nummeret med som nr. 7 vedrørende BSU huse, det indeholder jo en masse oplysninger over­for BSU huse, fordi mange BSU husejere mange gange opfatter deres hus som en lejebolig, og dermed heller ikke gør noget for at vedligeholde det. Og der mener jeg så, at punktet her inde­holder meget klare oplysninger om, at det er et ejet hus, og at de selv har ansvaret for at vedli­geholde det, men hvor man så også oplyser, at såfremt huset er ude af boligstøtteordningen, så kan boligejeren søge om lån efter 10/40/50 ordningen. Og jeg synes også, at sådanne oplysnin­ger bør kanaliseres ud til dem, der før har haft et boligstøttehus, men senere er blevet ejere af det.

 

Ligesom Kandidatforbundet også var inde på det, der er der jo flere kommuner, der er ude af A/S Boligselskabet INI, og hvad er det så for nogen ting disse kommuner har været utilfredse med med hensyn til A/S Boligselskabet INI? Og det vil vi gerne have haft nogen flere oplys­ninger om, således at man gennem en reorganisering eventuelt kan få disse kommuner med ind. Jeg håber, at Landsstyremedlemmet også vil fremkomme med lidt flere oplysninger, såfremt han kan komme med det.

 

Mikael Petersen, Siumut.

Først vil jeg selvfølgelig ikke undlade med at takke Landsstyret for deres besvarelse, fordi debatoplægget indeholder en masse aspekter og berører befolkningen ret meget, fordi Bolig­selskabets opgaver er noget vi allesammen bliver berørt af til dagligt. Der er selvfølgelig man­ge ting vi ikke er tilfredse med, og det kan vi heller ikke komme uden om, også fordi noget af de ting man er utilfredse med, berører jo de enkelte mennesker.

 

Og med hensyn til de bemærkninger, der er kommet både fra Landsstyret og partierne viser, at det er nødvendigt, at man løbende vurderer de selskaber, der servicerer befolkningen. Udvik­lingen pågår stadigvæk. Der kommer ny lovgivning, som på en eller anden måde berører de enkelte mennesker, familier og samfund, og på den måde, så er sådanne selskaber, som servi­cerer befolkningen, der kan man ikke komme uden om, at de til stadighed tilpasses forholde­ne. D.v.s. har man sådanne selskaber, der servicerer samfundet, så er det nødvendigt, at de til stadighed tilpasses forholdene. Og de er jo ikke statiske og dermed skal de også selv stå for denne tilpasning for at man gør servicen overfor befolkningen til at være så god som muligt. Jeg er vidende om, at A/S Boligselskabet INI også har gjort det. A/S Boligselskabet INI har haft svært ved den, det har nok grund­lag i, at ledergruppen i A/S Boligselskabet INI har skif­tet. Vi rejser jo rundt over hele kysten fra Qaanaaq til Illoqqortoormiut, og det man har be­mærket er, at AS Boligselskabet INI=s service i de forskellige byer er meget differencieret, og det er utilfredsstillende, hvilket vi også har hørt man giver udtryk for i de forskellige borger­møder vi afholder.

 

Uden at komme ind på de enkelte partiers bemærkninger, skal jeg lige takke for de bemærk­ninger, der er kommet fra Kandidatforbundet, ligesom jeg også er glad for, at man uddyber spørgsmålene overfor Landsstyret. Og det har man så gjort fra Inuit Ataqatigiits side. Det er jeg glad for.

 

Men det vi stiler imod er at man forbedrer servicen overfor borgerne. Selvfølgelig skal A/S Boligselskabet INI selv varetage sine opgaver ud fra de retningslinier vi giver dem, men vi må jo ikke glemme, at vi som politikere er dem, der udstikker de forskellige rammer, der skal til for at servicere borgerne, således at det sker på en kvalificeret måde. Og derfor er jeg meget glad for de bemærkninger, der er kommet frem.

 

Men en ting undrer jeg mig over, nemlig at Otto Steenholdt ikke kommer med nogen bemærk­ninger vedrørende mit debatoplæg, men kommenterer blot Landsstyrets besvarelse som om det var det der var debatoplægget, og det undrer jeg mig over.

 

Det er en meget fleksibel besvarelse vi har fået, og meget klar besvarelse, som viser, hvilke veje man skal gå. Det er jeg tilfreds med. Vi ved, at fra 1999 var der blevet foretaget et valg til Landstinget, hvor vi så begyndte at snakke om A/S Boligselskabet INI, så er man så kommet med så klar en politik om, hvad man agter at gøre med A/S Boligselskabet INI. Jeg synes vi er ved at tage et meget klart skridt fremad, som er mere forståelig overfor borgerne, og som også forbedrer servicen overfor borgerne.

 

Men jeg har et par ting, som jeg gerne lige vil spørge om, som jeg savner i besvarelsen, og hvor jeg bl.a. spurgte om, at servicen overfor bygdebeboerne, hvordan kan man det bedre overfor bygdebeboerne, fordi en stor del af A/S Boligselskabet INI=s service overfor bygdebe­boerne er ikke helt tilfredsstillende som det sker fra hjemkommunen. Og jeg har oplevet no­gen forskellige tiltag, hvorfor jeg synes det er nødvendigt, at man tager yderligere tiltag for at forbedre A/S Boligselskabet INI=s service overfor bygderne. Og man har også sagt, at samar­bejdet med kommunerne før har været bedre, men man er nu begyndt at savne det tætte sam­arbejde og den servicering man før har haft overfor bygdebeboerne.

 

Og det samme er tilfældet med hensyn til boligstøttehusejerne. Med hensyn til tilsyn, det er A/S Boligselskabet INI, der har ansvaret for det. Og den servicerer bygderne medens den også kontrollerer sig selv. Og det betyder jo, at man har påtaget sig en stor magt. Det vil så sige, at A/S Boligselskabet INI har en stor magt overfor samfundet, fordi de også servicerer befolk­ningen, medens de på anden side selv skal kontrollere sig selv. Og det er derfor, at befolknin­gen nogen gange kan blive sat skakmat. D.v.s. at det er et selskab, der foretager den service der skal til. Den er tilsynsførende og den kontrollerer sig selv. D.v.s. den har en stor magt og det er uacceptabelt. Ankemulighederne bør være et andet sted og tilsyn, kontrol et andet sted, og serviceringen et andet sted. Og såfremt man adskiller dem, så vil man også animere befolk­ningen også til selv at være med i udviklingen.

 

Og tusind tak for de bemærkninger der er kommet, og jeg regner med, at jeg måske kommer til at sige noget mere senere hen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Tak. Jeg vil også på vegne af Landsstyret takke for de bemærkninger, der er kommet frem. Jeg synes, at ordførerne fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne er kommet med nogen meget målrettede bemærkninger, og dem vil jeg kommentere lidt.

 

Først med hensyn til Tommy Marøs bemærkninger på vegne af Siumut. Jeg bemærker, at Siumut støtter vores målsætninger, og jeg bemærker også, at de kommuner som er ordningen med A/S Boligselskabet INI, at de så indbyder til et større samarbejde med disse kommuner, og at man ser det for nødvendigt. Det er vi vågne overfor i Landsstyret. Og jeg ved også, at A/S Boligselskabet INI selv er vågen overfor dette problem, bl.a. ved at man blot ikke har kunnet meddele, hvad de forskellige serviceydelser koster. Og det er nu blevet gjort, og de er nu også klar til at føre videre dialog med kommunerne, ud fra den prisliste, der nu er blevet fremsendt til dem, således at der nu er mulighed for et større samarbejde.

 

Med hensyn til større indflydelse fra lejernes side, det spørger man fra Siumuts side. Skal jeg uddybe det lidt mere, så er det sådan, at lejerne i dag har foreninger. Der er 103 boligafdelin­ger som har foreninger. Nogen er større medens nogle er meget små. Men de flestes ledelse går ikke så godt. Og det har man så også kunnet se. IPK, det er lejerforeningsorganisationen, som ikke længere er kørende i dag. Og muligheden for at de får større indflydelse er noget, som vi skal arbejde videre med, hvorfor vi har anmodet A/S Boligselskabet INI om at komme med nogen forslag om, hvordan man i større udstrækning kan inddrage lejerne. Et af forslage­ne er, at boligafdelingerne bliver større, således at der bliver flere mennesker om at drive de forskellige foreninger. Og heldigvis, så er de forskellige lejerforeninger nu begyndt at mødes internt, hvor de nu er begyndt at forberede nye initiativer for igen at stifte enten organisation.

 

Og jeg bemærker, at Siumuts ordfører også ønsker, at med hensyn til A/S Boligselskabet INI=s servicering af borgerne, og at den så tager udgangspunkt i de opgaver, der er givet dem. Og på den måde, så kan man også servicere de forskellige lejere. Og det er vi fra Landsstyrets side også enige i, hvorfor vi i vores besvarelse også har udformet vores svarnotat i overensstem­melse hermed. Og her kan man ikke komme uden om, at man påny revurderer f.eks. tilsyn med havneområder, og her er ansvaret lagt på A/S Boligselskabet INI, og det er så noget, man bør vurdere om det så virkelig er hensigtsmæssigt, at ansvaret ligger der, fordi A/S Boligsel-skabet INI kan ikke føre tilsyn med havnene og så samtidig føre tilsyn med boligerne.

 

Med hensyn til Godmann Rasmussen på vegne af Atassut=s bemærkninger, hvor Atassut støt­ter Landsstyrets initiativer, og hvor man også er tilfreds fra Atassuts side, bl.a. om, at man har et tættere samarbejde med kommunerne ud fra de ønsker, som kommunerne har, især med hensyn til 60/40 ordningen, og gennem denne bekendtgørelse, så vil de kommuner, der vil bygge under 60/40 ordningen, hvor kommunerne så ønsker at være tilsynsførende. Men vi er i færd med at foretage en høring, og når denne høringsrunde er færdig, så regner vi med, at såfremt kommunerne så ønsker denne ordning, så får kommunerne rettighed til at vælge, hvem der skal være tilsynsførende eller kontrollant af byggeriet efter denne nye bekendtgørel­se.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq Olsen, der bemærker jeg, at man princi­pielt er enig i de initiativer, som Landsstyret har foretaget, men samtidig ønsker, at man uddy­ber nogen forskellige spørgsmål. Det første spørgsmål der bliver stillet er vedrørende regiona­liseringen, og hvad man så gør med den eksisterende personel. Først skal jeg lige nævne, at vi selvfølgelig, der er det ledelsen og bestyrelsen, der har ansvaret for den daglige ledelse af medarbejderne. Men jeg er overbevist om, at man i forbindelse med regionaliseringen, så vil man så også udforme regionaliseringen ud fra den eksisterende personel man allerede har.

 

Og jeg er også overbevist om, at man måske gør nogen aktiviteter mindre visse steder, medens man øger sine aktiviteter og dermed også økonomien større på andre områder. Men det er selvfølgelig noget, som ledelserne selv skal tage stilling til.

 

Og i Landsstyrets svarnotat som også er en af målene er, at man i stabiliseringens navn også skal se på uddannelse, hvor jeg her skal præcisere, at Landsstyret som repræsentanter for ejerne, der kommer selvfølgelig med deres meldinger i forbindelse med generalforsamlinger­ne, og i den forbindelse, så har man så også snakket om oplæring af medarbejderne, således at de bliver opdraget til senere hen at få en lederrolle, selvom de måske ikke har disse evner her og nu, så kan de oplæres i at få dem.

 

Så blev der også spurgt om Landsstyret agter at sælge dele af A/S Boligselskabet INI. Det er ikke noget, som Lands­styret har nogen visioner om. Men i forbindelse med regionaliseringen, så anser man det for at være mere hensigtsmæssigt af kommunerne, og såfremt man kan servi­cere borgerne på en bedre måde, så er man så også fra Landsstyrets side overbevist om, at .... Det er ikke sådan, at man tænker på at man ved en regionalisering skal have 16-17 regioner, men man finder en måde, hvor man så på den bedst mulige måde kan servicere borgerne.

 

Med hensyn til selvbyggerhusene, de såkaldte Illorput 2000, der har Inuit Ataqatigiit kommet med nogen lange bemærkninger og stillet nogen konkrete spørgsmål. Og der kan jeg nævne, at Landsstyret også har nogen formål i forbindelse med omstruktureringen. Fra >91 til >95, der bevilgede Landstinget midler til, og der var det ca. 8% der ikke blev færdiggjort, og så da ansvaret blev givet til A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, og dengang så var der de selvbyggerhuse, der ikke bliver færdig­gjort, det er næsten helt op på 40% nu. Og der er så for at vende udvik­lingen taget kontakt med KANUKOKA for at spørge dem, om de ikke er interesserede i at føre tilsyn med disse selvbyggerhuse. Og i den forbindelse, så kan jeg med det samme ikke sige, hvilket svar kommunerne vil give, men jeg regner med, at de vil være interesserede. Og Landstinget sætter ca. 36.000 kr. til side til et selvbyggerhus, d.v.s. økonomien eksisterer allerede på nuværende tidspunkt.

 

Og med hensyn til beboerdemokrati, det har jeg allerede besvaret, hvorfor jeg blot vil henvise til min besvarelse til Siumut, og jeg er også overbevist om, at vi kan komme med løsningsfor­slag i samarbejde med A/S Inissiaatileqatigiiffik INI.

 

Afslutnigsvis, så spørger man så, om hvordan man kan udnytte de allerede indhøstede viden og erfaringer man har. Det er selvfølgeligt rigtigt, at A/S Inissiaatileqatigiiffik INI i det år den har eksisteret efterhånden har fået indhøstet en masse erfaringer og viden, og den viden bliver så også udnyttet i forbindelse med renoveringsarbejdet, og man regner selvfølgelig også med, at den viden selvfølgelig også bliver brugt i fremtiden. Og vi vurderer i forbindelse med vedli­geholdelsesarbejdet også i forbindelse med renoveringsarbejdet, at den erfaring vi så også har i direktoratet også kan gives videre til A/S Boligselskabet INI, for på den måde også at forbed­re deres arbejde.

 

Med hensyn til A/S Boligselskabet INI=s regnskaber, og dem glæder vi os også til at se fra Lands­styrets side, og såvidt jeg husker, så afholder A/S Boligselskabet INI generalforsamling den 30. maj, hvor vi så vil modtage deres regnskaber.

 

Fra Kandidatforbundets side og med Mogens Kleists bemærkninger, der bemærker jeg, at de også støtter Landsstyrets besvarelse, men hvor de så også efterlyser kommunernes større delta­gelse, og i den forbindelse, så skal jeg nævne en af de ting vi også har nævnt i vore svarnotat, og som også har relation til et dagsordenspunkt senere på dagen, nemlig punkt 76, hvorfor vi også vender tilbage til dette senere på dagen. Tak.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og den næste der får ordet er Mogens Kleist. Og da det er anden gang, så er det højest 5 min., og med det samme vil jeg sige, så kan andre talere uden om partiordførerne også få 5 min. til rådighed.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Der blev nævnt, at der var flere ved regioner indenfor A/S Boligselskabet INI. Der var om­kring 105 afdelinger. Og som man også ved, er der nogen områder, som før i tiden blev kaldt IPK, og det er netop de ordninger, som man tidligere har afprøvet, om det er de ting man har i sinde med hensyn til omstruktureringen af INI A/S.

 

Vi ved jo, at nogen afdelinger har mange medlemmer og andre har meget få medlemmer. Vi har fremlagt, at hvordan man vil organisere de kommuner, som har mindre samarbejde med INI, hvordan man vil omstrukturere de forhold, da det er således, at hvis kommunerne kom­mer til at have større ansvar i de forskellige tiltag, der har været nævnt, at man så bliver nødt til at oparbejde et bedre samarbejde med de kommuner.

 

Vi regner med, at med hensyn til selvbyggerhusene, som kommunerne jo også har et vist samarbejde om, så ved vi jo, at der er nogen forhold, som vi også så i forbindelse med vores rejse sidste år. F.eks. i Isortoq var der mange selvbyggerhuse, som man bare havde standset med at bygge færdigt midt i nybyggelsen. Og derfor håber jeg, at man prøver at finde tiltag til at finde ud af, hvordan og hvorledes INI A/S kan være med til at arbejde med de forskellige kommuner om, at man færdiggør de selvbyggerhuse, som man har påbegyndt. Og derved håber jeg, at man opnår en bedre samarbejde med de kommuner, som måske ikke har et så stort samarbejde med INI A/S i øjeblikket.

 

Landsstyremedlemmet nævnte, at der var omkring 100 afdelinger. Vi vil selvfølgelig også fra Kandidatforbundet gøre alt for, at de forhold forbedres, og at man finder nye tiltag til at for­bedre området. Tak.

 

Anders Andreassen, Landstingets 2. næstformand.

Tak. Næste taler er Josef Tuusi Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit udenfor ordførerrækken. Dertil skal jeg nævne, at partiordførerne kan benytte 5 min. til at holde tale, men det forholder sig således, at det er 15 min. for første gang for ordførerrækken og 10 min. anden gang og 5 min. for andre.

 

Josef  Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Det punkt vi er igang med, og vi debatterer har nu været igang i 7 år og har haft forskellige bestyrelser. Den tredje direktør kører nu. Og hvad angår muligheder indenfor lovgivningen og de muligheder der er, især for et selskab som INI A/S, de arbejder jo ud fra den lovgivning, som Landstinget giver. Og en af de ting, som man måske lyder får det til at lyde mærkeligt som forslagsstiller er, at INI A/S både som den der yder service fører kontrol og også er an­keinstans. Men det er jo den lovgivning vi selv har givet den arbejder ud efter. Og det er nem­lig de problemstillinger som INI A/S også før har påpeget, hvor Landsstyret også har måttet skrive, og det ser nu ud til, at Landsstyret nu har erkendt de forskellige problemstillinger man har i INI A/S, og det fremgår klart i besvarelsen.

 

Vi skal selvfølgelig se på os selv, også når vi så udstikker nogen rammer, som er til hindring for at drive selskabet på en positiv måde. Det må vi så også finde en løsning for at smidiggøre samarbejdet, og jeg synes også det er en god udmelding Landsstyret nu er fremkommet med.

 

Med hensyn til omstruktureringen af INI A/S, det er jo ikke noget man blot kan finde en løs­ning på blot ved at omstrukturere. Men vi må jo også huske på lejerne for at finde den bedste løsning. Og da vi snakkede om det i Inuit Ataqatigiit, så diskuterede vi bl.a. om, hvordan det kan gøres, også ud fra de erfaringer man så har indhøstet i løbet af de snart 7 år INI A/S har eksisteret, således at vi kan udnytte de erfaringer og den viden vi har på den bedste måde.

 

Anders Andreassen, Landstingets 2. næstformand.

Tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en yderli­gere besvarelse.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Tak. I min sidste besvarelse nåede jeg ikke nogle ting, som jeg lige vil vende tilbage til. Først til løsgængeren Otto Steenholdt, der er jeg glad for, at han anser vores besvarelse for at være god og som også bør kanaliseres ud til befolkningen.

 

Jeg er også vidende om, at INI A/S især i foråret agter at publicere noget overfor befolknin­gen, og såvidt jeg husker er det noget, der skal husstandsomdeles. Og derfor bør man så også være klar over, at de ting vi også er fremkommet med er noget, som skal kanaliseres til flest mulige mennesker.

 

Med hensyn til BSU husene, stillede Otto Steenholdt et spørgsmål. Men dem vil jeg vende tilbage til, når jeg skal kommentere Mikael Petersens kommentarer.

 

Men spørgsmålet om, hvorfor forskellige kommuner har meldt sig ud af INI A/S. Det er selv­følgelig nogen forskellige årsager, der har begrundet disse udmeldelser. Og nu har INI A/S så også fået mulighed for at fremkomme med et sigmenteret regnskab, og dermed kan vi så også bedre få analyseret de forskellige problemstillinger, således at vi på den måde vil kunne se, at den service vi har købt, hvad det koster. Og det vil så også være en fordel for INI A/S.

 

Mikael Petersen har ret i, når han siger, at alt løbende skal vurderes, og at nødvendige tilpas­ninger skal udarbejdes, også i forbindelse med INI A/S. Selvfølgelig skal man også huske, som Josef Motzfeldt nævner det, at man ikke skal lave omstrukturering for omstrukturerin­gens skyld, også fordi det også kan få indflydelse på kvaliteten på den service man yder.

 

Med hensyn til, at INI A/S=s service, der kvalitetsmæssigt er forskelligt fra kommune til kom­mune. Det blev nævnt fra Mikael Petersen, og jeg er vidende om, at ledelsen i INI A/S er klar over det og har i sinde at gøre noget ved det. Også ved en regionalisering af INI A/S=s filialer. Og der stiler man så også efter at ensartetgøre servicen, og den nye ledelse arbejder også på at de eksisterende medarbejdere yderligere dygtiggøres, således at nogen af dem også uddannes senere hen at kunne blive ledere. Og jeg synes i sig selv, at det er et godt formål.

 

Jeg er også glad for, at forslagsstilleren nævner, at vi er kommet så klar en udmelding ved­rørende området. Og det tager vi selvfølgelig til efterretning.

 

Hvad angår INI A/S=s servicering i bygderne og de initiativer man bør igangsætte. Det er selvfølgelig noget man lytter til. Jeg er vidende om, at Boligselskabet i større samarbejde med kommunerne vil forbedre sin servicering overfor bygderne, og også selvfølgelig også stiler efter til stadighed at forbedre det. Men det man ikke kan komme uden om, og som vi også har taget med i vores besvarelse er, at enhver serviceydelse også koster noget. Skal man have en større service, så må man også regne med, at det koster yderligere. Og derfor må man også foretage nogen vurderinger, hvilket INI A/S også er vågen overfor disse.

 

Hvad angår BSU husejere og om hvad for en ordning man bør have, og Mikael Petersens efterlysning af det, så vil jeg nævne, at det i vores besvarelse nævnte er, om man eventuelt kan overføre en del af det administrative arbejde f.eks. til bankerne eller lignende. Men det er noget vi vurderer.

 

Vi ved, at lån i forbindelse med uddannelse, d.v.s. uddannelseslån m.m., det blev før i tiden administreret fra Hjemmestyret. Men efterhånden da man så opdagede, at det bedre kunne administreres over bankerne, så besluttede Landsstyret, at den service skulle overføres til bankerne. Det kan godt være, at det samme vil være tilfældet med hensyn til serviceringen af BSU husejerne. Såfremt det så er, så kan man godt foretage det videre skridt i den retning.

 

Og i forbindelse med vores debat i efteråret, så efterfølgende, så fik Landsstyret til opgave fra Landstinget at man kom med en større redegørelse vedrørende BSU ordningen, og det regner vi selvfølgelig med, at vi arbejder videre med, således at vi vender tilbage til dem til efteråret. Og i den forbindelse, så bemærker vi fra Landsstyrets side, at der i flere og flere kommuner, der danner man foreninger af boligstøttehusejere, og jeg ved også, at disse personer, der driver disse foreninger, der regner de med, at etablere en organisation af disse foreninger. Og det er selvfølgelig noget vi støtter fra Landsstyrets side, således at Landsstyret også følger med i disse initiativer.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Forslagsstilleren har under sin anden tale, at Landsstyret for første gang har fremlagt noget vedrørende INI A/S, hvor Landsstyrets besvarelse manglede, også fordi det er nødven­digt, at disse forhold skal fremlægges overfor Landstinget, at jeg kommer her op til talersto­len.

 

For det første blev det sagt, at dengang INI A/S blev etableret i >95, dengang var det formålet, at man skal opnå størst mulig indflydelse hos beboerne, og hvor de skal være med til at be­stemme huslejen, vedligeholdelsen, moderniseringer, renoveringer m.m. ved deres øgede indflydelse.

 

Men hvad angår de forskellige foreninger og driften af disse, allerede dengang blev det kon­stateret, at der sker begrænsninger fra centralt hold, hvor de fik besked på, at det drejer sig om et aktieselskab, hvor de så blev pålagt at skulle underskrive de forskellige budgetter. Så et strengt krav, det kan ikke danne grundlag for disse foreningers videre arbejde. Det er derfor disse foreninger og sammenslutninger ikke kan køre videre, fordi de blev pålagt ovenfra at skulle drive deres virksomhed. Og vi må i den forbindelse også forstå, om sådan en drift kan fortsætte, hvor vi har Direktoratet for Boliger, INI A/S=s ledelse i Sisimiut, hvad med dem? Derudover så har vi også regionale kontorer, og hvem skal så ansættes i disse kontorer? Hvad skal man gøre ved INI A/S=s kommunevise administrationer. Der er altså fire forskellige drifts­former. Man kan frygte, at kompetencen fra de forskellige lokale aktiviteter kan tages fra. Hvis disse forhold fortsætter, så skal man jo regne med, at de mindre kommuner kommer ud af samarbejdet med INI A/S. Det er os der skal sikre, at der sker et nært samarbejde med de lokale foreninger.

 

Vi må også strukturere, også fordi der sker fejl i beslutningsprocesserne, også fordi bl.a. Lands­tinget blev pålagt at skulle tage en beslutning. Den anden henvisning til, at de forskelli­ge huslejer kan nedbringes, men efter en omregning, så blev det påvist, at det går den anden vej.

 

Hvad angår styrkelsen af medindflydelsen i beboerindflydelsen, så skal vi i forbindelse med omstruktureringen kræve, at de samtlige oplysninger skal fremlægges overfor Landstinget, også fordi Landsstyret skal kunne påvise, at der ikke sker forringelse af ydelsen af servicerin­gen overfor de mindre kommuner.

 

Vi er også allesammen bekendt med, at beboerne er ved at vænne sig til INI A/S=s nuværende drift, så er man igang med at ændre på dette. Og det er derfor der er behov for yderligere op­lysninger, netop fordi centraliseringen skal vi såvidt muligt gå væk fra. Tak.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Tak. Hvad angår sidste talers spørgsmål, så vil jeg prøve på at fremkomme med underbyggen­de bemærkninger.

 

Beboermedindflydelse, det er det der er formålet med det fremlagte. Og det er derfor vi kræ­ver, at INI A/S skal fremlægge yderligere oplysninger. Ved at nedbringe antallet af de forskel­lige beboerforeninger, så kan man tydeliggøre, hvilken driftsform der skal være.

 

Vi siger, at der skal være 2-3 foreninger, der skal være medlemmer samt en repræsentant for kommunen, således at man også overfor kommunen kan animere til et bedre samarbejde. Derfor er det nødvendigt at skulle arbejde med det løbende.

 

Og i forbindelse med forbedret samarbejde, så er jeg ikke i tvivl om på vegne af Landsstyret, at man kan påvise, hvilke former for service, og hvor meget det koster. Hvad med én vicevært i stedet for to viceværter? Hvad med snerydning? Hvor meget kan nedbringe omkostningerne i denne sammenhæng? Det er altså disse forhold som skal overlades til beslutning i beboer­foreningerne. Og arbejdet er allerede igang.

 

Hvad angår placeringen af ledelsen i Sisimiut, men Inissiaatileqatigiiffik A/S INI har en be­styrelse, og hvis der sker en ændring, så vil denne bestyrelse også være pligtig til at anmelde det til ejeren.

 

Hvad angår serviceringen fra INI A/S regionalt, at det skal forstås således. Ja, det er rigtigt. Der er en for uensartet drift mellem de forskellige byer. Det kan vi se på baggrund af de kla­ger, der er kommet til Direktoratet. Der er en god drift nogle steder, men der er visse steder, hvor der er behov for forbedringer. Og på baggrund af INI A/S=s vurderinger bl.a., så skal vi etablere et regionalt kontor, et stærkt regionalt kontor, hvor denne skal sørge for en ensartet servicering af borgerne.

 

Vi må heller ikke glemme denne bestyrelses beslutning er begrundet i, at den store administra­tion skal blive mindre. Det er heller ikke underligt, hvis bestyrelsen har forstået det på den måde. Servicering bare for serviceringens skyld, det er lige med ændring bare for at ændre noget. Det er altså bestyrelsens vurdering, at regional servicering vil højne serviceringen. Og jeg er bekendt med, at INI A/S har planer med informationer desangående i løbet af foråret.

 

Hvad angår huslejen, som altså ikke vedrører punktet bl.a. fra Lars Sørensen. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at de oplysninger vi har, vi er i besiddelse af i Landsstyret, og bl.a. også i de to udvalg, det er altså de oplysninger, der danner grundlag for disse beslutninger. Vi har også allerede nævnt, at hvad procentsatsen angår indenfor boligsikringen. Vurderingerne pågår, således Boligdirektoratet og Socialdirektoratet og Økonomidirektoratet er igang med at vur­dere sagen. Og hvis der er behov for ændringer, så vil disse fremkomme med et forslag over­for Landsstyret, således at bekendtgørelsen kan ændres. Når vi har været igennem disse vur­deringer, så vil vi også vende tilbage til spørgsmålet i Landsstyret. Tak.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

De fleste udtalelser jeg havde tænkt mig at udtale, har Landsstyremedlemmet allerede nævnt, så jeg vil blot tilføje, at INI A/S siden 1995 nu har været etableret i 7 år indtil dags dato. Da A/S INI blev et selskab har enkelte kommuner som Qaqortoq og Aasiaat ikke været tilsluttet, men de har selv varetaget udlejningsboligerne. Og der har været fuldt ud tilfredshed blandt beboerne med de forhold. Jeg mener ikke, at de planer som har været fremlagt, at afdelingerne bliver fordelt regionvis er noget man skal sige imod. Jeg tror vi alle her i salen har været glad for de fremlagte tiltag og planer man har fremlagt. F.eks. kan vi jo sige, at man i Nanortalik som et eksempel, der skal man jo i forbindelse med planlægninger og etablering af nye bebyg­gelser først have sagen via Sisimiut afdelingen. Og dermed kan jo se, hvor meget bedre for­holdene ville være, hvis de planer og de tiltag, som er blevet fremlagt i dag bliver taget i brug. Og man kan se, at i forbindelse med A/S INI=s egne planlægninger, så er de overens med de fremlagte punkter vi har hørt indtil videre her i salen.

 

Og med hensyn til serviceringen, vil det også effektiviseres, da vi jo kan se, at i løbet af de sidste 7 år har beboerne lejlighedsvis indsendt klager med hensyn til serviceringen. Derfor mener jeg, at det er på sin plads, at man også her i salen benytter os af den mulighed vi har for at ændre på de forskellige retningslinier, der foreligger som de er i dag. Også med hensyn til beboernes rettigheder.

 

Mikael Petersen, Siumut.

Det er ikke underligt, at der sker en debat med forskellige retninger. Og yderligere bemærk­ninger kan jo også efterlyses i den sammenhæng. Men det der bliver sagt sidste gang og ikke mindst med hensyn til Josef Motzfeldts bemærkninger, det vil jeg lige kommentere.

 

Jeg er bekendt med, at også i samfundet, at INI A/S=s opgaver er ... INI A/S møder til daglig sine kunder, og dem de servicerer, og den lovramme der er bestemt her i Landstinget, det danner grundlag for INI A/S=s servicering af sine kunder. Og jeg er også bekendt med, at INI A/S har meget formidable serviceringsordninger indenfor samfundet. Der er mange goder, der er udsprunget fra INI A/S, men så stor en servicering som køres fra INI, kan ikke sammenlig­nes med driften af f.eks. havne med mange forskelligartede opgaver. Og det er derfor vi har pligt til at analysere sådanne forhold er passende. Hvis vi kan finde frem til løsningsmodeller, så lad os gøre det og så lave ændringer. Det er derfor jeg er tilfreds med Landsstyremedlem­mets besvarelse, hvor han bl.a. sagde, at INI A/S skal sørge for de opgaver med udlejningsbo­liger, så skal de køre det, men overlade andre opgaver til andre med andre kvalifikationer. Det er det centrale i denne debat. Det er derfor vi ikke skal .... altså, hvis vi skal arbejde seriøst og virkeliggøre vore ideer, så er der ikke .. for at man siger det.

 

Der blev bl.a. i besvarelsen sagt, at f.eks. at man ved opkvalificeringen af medarbejderne, så kan man også forbedre servicen. Det er også helt på sin plads, idet vi er bekendt med, at der er stor udskiftning blandt INI=s medarbejdere, bl.a. indenfor ledelsen. Der sker også udsættelser på grund af det. Det er derfor jeg mener, hvis der sker en udskiftning i INI A/S=s ledelse med hjemmehørende, så vil også serviceringen af borgerne blive markant bedre. Vi må gøre et eller andet for at løse problemerne.

 

Hvad angår bygge og anlæg og hvad angår tilsyn, så forstår jeg det således, at Landsstyret, at man vil udskille denne opgave fra de andre. Og jeg håber det vil få en positiv virkning, også fordi der sker et meget stort anlægsopgave i INI A/S=s regi. Og konsekvenserne kan også blive meget store i forskellige dele af landet.

 

Uden at skulle nedgøre nogen, så er jeg nødt til at sige her i salen, at de private hjemmehøren­de entreprenører også klager over den fordelingsform, der sker inden for INI. Og vi har også i denne sammenhæng en opgave, som vi også skal forbedre. Det er derfor jeg er enig med Lands­styremedlemmet, da han sagde, at vi skal udskille anlægsområdet fra INI A/S=s aktivite­ter. Hvis kommunen er i stand til at føre tilsyn, så skal de også kunne overtage denne opgave. Derved kan man også forbedre tilsynet med byggeriet.

 

Alle disse forhold gælder for fordelingen af ansvarsområderne og de pligter, man har i den sammenhæng. Og det har jeg allerede nævnt i forbindelse med Josef Motzfeldts bemærknin­ger, at hvad angår fordelingen af ansvarsområderne og pligterne indenfor INI A/S, og bl.a. det er det, der skal vurderes i forbindelse med omlægningen. Hvis man altså kan gøre det, så vil vi også opnå en bedre service overfor borgerne.

 

Vi kan selvfølgelig komme ind på mange forskellige aspekter i sagen, men hvad angår regio­naliseringen og det, der blev sagt fra Inuit Ataqatigiit, eller spurgt fra Inuit Ataqatigiit, det har jeg en stor forståelse for. Hvis vi skal finde frem til sådan en ordning, så må vi også tilrette­lægge og planlægge. Man kan altså i denne sammenhæng komme uden om kommunerne?? Der sker ændringer indenfor administrationen. Lovgrundlaget bliver berørt, det er derfor at driften indenfor boligområdet og administrationen, at vi i samarbejde med kommunerne skal tilrettelægge denne ændring, og vi må også tage det op i Landstinget forinden. Det er ikke noget, der lige med en håndevending kan virkeliggøres i INI A/S.

 

Jeg forstår det således med hensyn til det fremlagte, at denne målsætning er Landsstyret også opmærksom på, og at disse undersøgelser foregår, således at de opgaver der vedrører emnet også kan fremlægges efterfølgende til Landstinget.

 

Der er mange ellers spændende ting jeg kan kommentere, men endnu engang vil jeg gerne sige tak for en meget god debat vedrørende INI A/S.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Grunden til jeg kommer herop til talerstolen er, at Landsstyremedlemmets og forslagsstil­lerens synspunkter er forskellige. For det første, så sagde Landsstyremedlemmet, at hvis der sker en regionalisering, så må INI A/S=s daglige ledelse tage en beslutning herom, hvor for­slagsstilleren siger for lidt siden, at det er det samlede Landsting, der skal tage en beslutning. Selvfølgelig vil jeg og Inuit Ataqatigiits side sige, den sidste taler, det vi såvidt muligt skal undgå ændringer uden om Landstinget, således at der sker udsætninger indenfor de forskellige målsætninger inden for vores politik.

 

Hvem er det der skal ofre noget i forbindelse med sådan en ændring? Hvad med ledelsen i Sisimiut? Skal den effektiviseres? Hvad med kontoret i Narsaq med 5 ansatte? Skal så de ansatte minimeres til én person og så de resterende 4 flytte til Qaqortoq? Det er alle disse aspekter, det vi burde kende noget til her i salen. Hvis vi altså ikke erkender alle disse forskel­lige dele af de konsekvenser, så kan vi heller ikke styrke INI A/S=s virksomhed. Og vi kan heller ikke styrke beboernes indflydelse. Det er landstingsbeslutning, der kræves i denne sammen­hæng, ikke INI A/S på vegne af ejerne. Det harmonerer ikke med vores politiske målsætninger. Hvad med hensynet til lovforslaget? Den skal vi jo behandle for anden gang. På nuværende tidspunkt kan man ikke lave en lovgivning til fire forskellige kommuner. Er den lovgivning ved at ikraftsætte den kan kun bruges i fire kommuner. Også fordi der har været udmeldinger fra bankerne om, at den ikke kan bruges i de andre kommuner.

 

Det er altså alle disse aspekter vi uddybende skal drøfte her i salen. Tak.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg regner med, at vi i Landstinget har én målsætning, nemlig at lejerne af udlejningsboligerne får en god servicering. Hvordan det administrativt bedst kan effektiviseres, det er ledelsen og direktionen, der til daglig har ansvaret for dette. Sådan er det også med hensyn til INI A/S. Derfor mener jeg, at det administrative også er under bestyrelsen og ledelsen.

 

Lejerne fremkommer med deres meninger ved deres årlige generalforsamlinger. Men selvføl­gelig skal vi gå ud fra, at man i forbindelse med de møder også tager lejernes rettigheder med i betragtning og ønsker.

 

Og med hensyn til aktieselskaber, er det direktionerne der har ansvaret i den daglige ledelse.

 

Med hensyn til lejerne af udlejningsboligerne, var der mandag aften en indkaldelse af alle landstingsmedlemmer til et oplysningsmøde, da vi regnede med, at man i forbindelse med dette møde hertil også kunne fremkomme med nogen punkter, hvorledes man i fremtiden kunne omstrukturere INI A/S. Og hvis Lars Sørensen var dukket op til oplysningsmødet, så havde han også haft mulighed for at fremkomme med sine synspunkter.

 

Vi har nemlig én målsætning, og det er at effektivisere og omstrukturere INI A/S, således at det fungerer optimalt overalt i Grønland. Og det er blevet behandlet, og det tager vi op igen senere.

 

Simon Olsen, Siumut.

Ganske kort. Da jeg har fulgt med i debatten, er jeg nødt til at komme med et spørgsmål med hensyn til regionaliseringen af INI A/S. Det er et spørgsmål om, hvor meget kvadratmeterpri­sen stiger fra >95 indtil 2001 i forbindelse med INI A/S=s servicering af beboerne.

 

Godmann Rasmussen, Atassut.

Jeg vil også ganske kort fremkomme med nogle bemærkninger. Vi er nu vendt tilbage igen til huslejen. Vi må ikke glemme, at boligproblematikken i Grønland er meget stor, og der er gået kun 7 år efter etableringen af INI A/S. Det er en nyordning ved etableringen af INI A/S og en ny styreform. Vi har også hørt om fordele og ulemper ved etableringen af INI A/S. Jeg troede ellers ikke, at der ville ske en så lang debat eftersom der er bred enighed, da vi alle sammen støttede forslaget. Men vi er gået til noget helt andet. Men vi må heller ikke glemme det, der bliver sagt fra Lars Sørensen, at fire største byer vil blive prioriteret i forbindelse med byggeri­et. Debatten vil fortsætte.

 

Jeg regner også med, at vi til efterårssamlingen vil tage emnet op igen og udvalget er allerede godt i gang med at drøftet disse spørgsmål.

 

Der findes også byer, hvor der er udvandring. Og huslejen kan også være meget væsentlig for samfundet som helhed. Og vi må heller ikke glemme det, der sker i Paamiut, hvor der er man­ge tomme udlejningsboliger. Hvis der ikke er sket disse fejl, så har vi måske udnyttet bolig­massen noget bedre. Det vi ikke kan acceptere ligger i, at der har været overbygget visse ste­der. Og Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq, det er jeg helt enig i, at der sker også et selv­byggeri, hvor man visse ikke kan færdiggøre disse huse.

 

Vi har i Boligudvalget været på rejse i Ammassalik Kommune, hvor vi i bl.a. i Isortoq så mange halvfærdige selvbyggerhuse. Problemet ligger nok i, at materialerne har været mangel­fulde ved forsendelsen. Alle disse tilstande kan blive meget dyre for samfundet.

 

Jeg vil godt lige gentage, at det er mange gode ideer, og der er mange gode meninger, som vi kan gå videre med. Debatten fortsætter, og det vil uværgeligt blive taget op igen under efter­årssamlingen, hvis der altså fremkommer nogle forslag.

 

Jeg mener, at vi alle sammen har været enige om forslaget. Og så har vi brugt 2 timer til debat. Vi er alle sammen enige med forslagsstilleren og besvarelsen fra Landsstyremedlemmet og støtter disse begge fremlæggelser. Og det er derfor jeg mener, at vi lige så godt kan stoppe debatten her, fordi der er ikke mere mening med debatten her.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg konstaterer, at der er stor interesse for emnet. Jeg skal blot sige til Landsstyremedlemmet, at Landsstyremedlemmet har givet os lov til at være med, og vi er pålagt at skulle udpege en repræsentant i denne sammenhæng. Jeg vil sige, at ud fra de erfaringer vi har indhøstet, så har der været udvandringer fra enkelte kommuner. Vi er i gang med en centralisering. Visse steder er der mange elevindkvarteringer. På baggrund af de beslutninger vi har taget her i Landstin­get, så har vi opstående forskellige problemer. Vi må derfor udnytte de eksisterende mulighe­der. Det er ikke kun administrationen eller de selvbestaltede aktieselskaber, der skal prøve på at centralisere os. Det vi skal stoppe, det er at administrationen ikke blive forringet i de min­dre byer og kommuner. Det er alle disse skal analyseres.

 

Som sagt, så er serviceringen fra INI A/S ved at .........

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

For det første vil jeg sige til Boligudvalgsformanden, at jeg er skuffet over det han sagde, at der ikke har været drøftelser i udvalget angående forslaget, også med hensyn til de mindre virksomheder. Fire underskrevne aftaler blev omdelt til Landstingets medlemmer for nogle dage siden. Altså når disse betænkninger er omdelt, så vil punktet være klart til anden behand­lingen. Det er derfor jeg finder det mærkeligt, at udvalgsformanden sagde, at de ikke har drøf­tet disse forslag.

 

Med hensyn til Landsstyremedlemmets bemærkninger og det samråd han nævnte, vil jeg godt lige sige, hvad angår punkt 18, det der vedrører økonomi, så har vi fra Inuit Ataqatigiit spurgt, at vi skal også kunne se, hvilke muligheder de mindre virksomheder i forhold til de store entreprenører. Det er derfor, at jeg mener, at Landsstyret klart skal udmelde, hvilke mulighe­der der vil være for disse mindre entreprenører.

 

Mikael Petersen, Siumut.

For en kort bemærkning og afsluttende bemærkninger. Der har været en lang debat, og det kan vi ikke komme uden om. Også fordi vi snakker om en virksomhed, der i høj grad vedrører samfundet og borgerne.

 

I forbindelse med udviklingen af landet her, så har INI A/S som selskab pligt eller mulighed for, at bestemme over sin egen drift. Men hvad angår INI A/S=s virksomhed, så en stor del af den drift har en hjemmel i lovgivningen, men som selskab har de jo ubegrænset mulighed for at bestemme hvilke veje de vil gå.

 

Uanset om vi snakker om selskaber eller andre, så er det Landstinget der fastsætter rammerne for deres virksomhed. Derfor vil det være passende, og jeg mener, at regionaliseringen vil være bedre, netop fordi administrationen pågår i Sisimiut alene. Hvis anlægsopgaverne ligger i Nordgrønland, Sydgrønland, i Østgrønland, så må kommuner selv kunne være med, for det nuværende system er, at der tages kun i beslutninger i Sisimiut.

 

Der findes også mange andre opgaver der har en lovhjemmel, og hvis det bliver påkrævet, så kan vi jo også lave om på denne lovgivning. Som sagt af Landsstyremedlemmet, så skal vi også være lydhørige overfor de forskellige former for synspunkter. Tak.

 

Dernæst er det Godmand Rasmussen, Atassut for 3. gang. Og for en kort bemærkning.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Jeg vil gerne lige give en besvarelse til Inuit Ataqatigiit. Det punkt vi snakker om har ingen relation til de andre. Du skal ikke tro, og du må ikke p¨dutte mig, hvis jeg har underskrevet et dokument, så skal det have sin gyldighed indtil det bliver ændret. Endelig har vi jo mulighed for at fremsætte ændringsforslag, det vi finder væsentligt i udvalget er, at hvis der fremkom­mer noget nyt, så skal vi også kunne tage stilling til dette. Vi skal hele tiden have nytænkning.

Ingen dokumenter har ikke evig gyldighed. Sådan kan man ikke tænke.

 

Og dernæst er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med en besvarelse.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Først vil jeg gerne komme med en besvarelse til Simon Olsen, idet han spurgte om, hvor meget INI A/S regner med i forbindelse med regionaliseringen, og hvor stor en betaling man regner med, at skulle inddrive pr. kvadratmeter. I den forbindelse kan jeg nævne, at vi i januar måned, da de fremkom med deres nyhedsbrev meddelte den daglige ledelse, at man regnede med at kvadratmeterprisen ville være nedadgående til driftsudgifterne.

 

Og med hensyn til Olga Poulsens spørgsmål, der mener jeg, at det er disse ting som vi vender tilbage til når vi behandler punkt 18, og jeg mener også, at det er der, der også har relation til det der blev behandlet mandag aften.

 

Jeg vil gerne sige tak til alle de bemærkninger der er kommet fra medlemmerne, og skal også nævne, at et absolut flertal er enig i de mål vi har sat os, og som vi også har fremført i vores besvarelse, og dermed vil jeg også endnu engang sige tak for den gode modtagelse det har fået. Tak.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og som mødeleder vil jeg gerne foreslå, at i henhold til vores Forretningsorden ' 49, at vi så stopper debatten her, da vi nu er begyndt at komme ind på nogle helt andre ting, hvorfor jeg ønsker en afstemning her om.

 

Og jeg il gerne spørge, hvor mange der er enige i, at vi stopper debatten her, og dem der går ind for, at vi stopper debatten her bedes rejse sig. 15. Og dem der er imod bedes rejse sig. 5. Og dem der har undladt at stemme. Ingen. Og dermed er vi også færdige med dagsordens­punkt 71, nemlig forespørgselsdebat vedrørende Boligselskabets INI A/S.

 

Og vi fortsætter nu til og tager hul på punkt 94, det er et Beslutningsforslag om, at Landstinget tilbagetager kompetencen til at fastsætte størrelsen på det offentliges udlejningsboliger. Og jeg vil gerne anmode forslagsstilleren, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit om at fremsætte sit for­slag.

 

Punkt 94

Beslutningsforslag om, at Landstinget tilbagetager kompetencen til at fastsæt­te størrelsen på det offentliges udlejningsboliger.

 

Josef Motzfeldt, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Det er et beslutningsforslag i henhold til ' 32 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting, og forslaget lyder: Forslag til landstingsbeslutning om, at det overlades til Landstinget om, at fastsætte størrelsen af det offentliges udlejningsboliger, herunder såvel tjenesteboliger som almennyttige boliger. Og forslaget kan drøftes i et tilknytning til Anlægsredegørelsen.

 

For ikke ret mange år siden midt i 1990'erne havde såkaldte 2-rums lejligheder en størrelse på ca. 45 kvadratmeter, men størrelsen i år 2002 er kommet op på mere end 70 kvadratmeter. Hverken Landstinget eller Landstingets Bureau har vidende om på hvilke grundlag og af hvem dette er blevet besluttet.

 

De midler som bliver afsat igennem Finansloven bliver ikke flere. Den ovenfornævnte eksem­pel viser, at administreringen af anlægsområdet ikke afspejler at de økonomiske midler er begrænsede. Det gælder også i forbindelse med fastsættelse af niveauet for Atuarfitsialaks bygninger.

 

Og derfor anmoder vi Landsstyret om, at redegøres for den praksis de anvender. I tilknytning hertil bør Landstinget drøfte, at disse beslutninger der i høj grad angår Landstinget først sættes i kraft efter drøftelse i Landstinget.

 

Vi siger tak til forslagsstilleren Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, hvorefter det er Landsstyre­medlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har fremsat forslag om, at det overlades til Landstinget, at fastsætte størrelsen på det offentliges udlejningsboliger, herunder såvel tjenesteboliger som almennyttige boliger. Landsstyret tilslutter sig forslaget, og har følgende generelle bemærk­ninger.

 

Fastsættelse af boligsstørrelser er ikke nedfældet i lovgivningen, men der har været anvendt en uskreven regel. Typisk var en 2-rum på størrelsen 45 kvadratmeter, og de største 7-rums familielejligheder på omkring 120 kvadratmeter. Imidlertid er en families plads behov ikke en statisk størrelse, og ikke alle 4 personers familier har samme plads behov. I vores nabolande det vil sige Canada og Island er kravet til en boligsstørrelse også steget igennem de sidste 20 år.

 

I dag har folk ofte større og mere indbo end de blot havde for blot 20 år siden. Hidtil har det f.eks. været passende med en 80 kvadratmeter bolig for en familie ed et par børn. Landsstyret skal dog ikke undlade at bemærke, at det ikke er Landsstyret der har forøget boligernes stør­relse. Det er de enkelte kommuner som bygherrer som vedtager hvilken udformning deres boliger skal have herunder teknisk standard, installationsniveau og størrelse.

 

Landsstyret er i gang med revision af Hjemmestyrets bekendtgørelse om tilskud til kommuna­le udlejningsboliger. Revisionen vil blandt andet medføre, at en kommune selv kan varetage byggeadministrationen på 60-40 byggeriet. I dag skal en kommune antage A/S Boligselska­bets INI til opgaven.

 

Landsstyret foreslår, at der ved revisionen indføjes en bestemmelse om, at en 2-rums bolig ikke må overstige 60 kvadratmeter boligareal, at en 3-rums bolig ikke må overstige 85 kva­dratmeter boligareal, at 4-rums bolig ikke må overstige 110 kvadratmeter og en bolig der har flere en 4 rum ikke må overstige 130 kvadratmeter. Samtidig skal der være dispensationsad­gang til Landsstyret i ganske særlige tilfælde at fravige disse regler. Baggrunden for dispensa­tionsadgangen skal ses i, at Landstingsmedlem Josef Motzfeldt beslutningsforslag omfatter såvel de almindelige boliger som det offentliges tjenesteboliger, f.eks. boliger til distrikslæger, kommunaldirektører, institutionsledere, landsstyremedlemmer, Landstingsformanden, For­manden for Finansudvalget med videre.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Landsstyret sig Landstingsmedlem Josef Motzfeldt forslag, og at det nyder fremme.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger, og nu går vi videre til partiernes, Kandidat­forbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Per Rosing Petersen, Siumut, der får ordet.

 

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Josef Motzfeldt beslutningsforslag der lyder; om at tilbagetager kompetencen til at fastsætte størrelsen på det offentliges udlej­ningsboliger.

 

Forslagsstillerens forslag er interessant, da man hidtil har fuldt uskrevne regler i forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af det offentliges udlejningsboliger. Da vi har stor forståelse for forslaget støtter vi i Siumut forslaget, og skal som en tilføjelse fremføre, at Landsstyret i deres besvarelse agter at udarbejde regler, der skal danne grundlag for fastsættelse af størrelse, således at boligens størrelse kan blive fastsat på baggrund af familiernes størrelser og dermed hvor mange værelser boligen skal have.

 

I Siumut støtter vi således alle tiltagene. Med disse bemærkninger henviser vi forslaget til behandling i udvalget forinden 2. behandlingen.

 

Vi siger tak til Per Rosing Petersen. Og den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Josef Motzfeldt forslag lyder mere som en forespørgsel, men vi har følgende bemærkninger til forslaget. Vedrørende størrelsen af de af Hjemmestyrets personaleudlejningsboliger og almene udlejningsboliger, og som forslagsstilleren nævner kan punktet drøftes i forlængelse af rede­gørelse.

 

Atassut går ind for Landsstyrets svarnotat vedrørende overtagelse af kompetencen, ligeledes er vi enige i, at man respekterer kommunernes handlefrihed. Atassut er tilfredse med, at der i sammenhænget mellem Landsstyrets svarnotat og at der gives mulighed for en godkendelse af handlefrihed.

 

Med disse bemærkninger stemmer Atassut for forslaget.

 

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, og den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit ser med glæde, at Landsstyret fuldt ud støtter landstingsmedlem Josef Motz­feldt, Inuit Ataqatigiits forslag til landstingsbeslutning om, at det overlades til Landstinget at fastsætte størrelsen af det offentliges udlejninger, herunder såvel tjenesteboliger som almen­nyttige boliger.

 

Landstinget får derved mulighed for, at afgøre hvilke forhold der skal være mellem famili­estørrelsen og boligens størrelse. Dette er af vigtighed da man i den fremtidige udvikling i boligbyggeriet får mulighed for at afveje og udvikle byggeriet, således at disse egner sig til familierne. Inuit Ataqatigiit skal derfor anbefale, at Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg inden 2. behandlingen foretager en generel vurdering vedrørende Landsstyrets forslag til be­grænsning af boligstørrelsen.

 

Jeg kan på nuværende tidspunkt fremføre, at Inuit Ataqatigiit støtter de foreslåede boligstør­relser, og at vi ligeledes støtter Landsstyrets mulighed for at give særskilte tilladelser, det vil sige dispensation.

 

Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit gerne takke for, at Landstingsmedlem Josef Motzfeldt beslutningsforslag tiltrædes.

 

Vi siger tak til Paninnguaq Olsen, og den næste der får ordet er Mogens Kleist, Kandidatfor­bundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi tilslutter os beslutningsforslaget fuldt ud. Vi finder det nødvendigt, at tage en vurdering, hvad angår udlejningsboliger. Vi regner naturligvis med, at forhøjelse af kvadratmeterstørrel­serne vil medvirke til reduktion af byggepriserne. De aktuelle kvadratmeterpriser taget i be­tragtning finder Kandidatforbundet det nødvendigt, at kvadratmeterstørrelserne bliver tilpas­set.

 

Vi skal anbefale, at fastsættelsen underlægges en minutiøst debat, for bedst muligt at opveje fordele og ulemper. Kandidatforbundet skal derfor anbefale, at punktet sendes videre til det relevante udvalg inden 2. behandlingen. Tak.

 

Vi siger tak til Mogens Kleist. den næste der får ordet er Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Problemet i Grønland er, at der er for få boliger, og derfor er spørgsmålet om boligstørrelserne en af de lettere problemer. Derfor bliver vi alligevel nødt til at tage en politisk beslutning, og jeg er også overbevist om, at beboerne eller borgerne hellere ser, at man udnytter økonomien til at kunne bygge flere boliger, også fordi vi ved, at efterhånden som boligerne bliver større så stiger driftsomkostningerne også.

Og derfor er jeg fuldstændigt enig med forslagsstilleren, fordi vi så på den måde kommer til at udnytte vores økonomi på den bedst mulige måde, hvor man så igennem at sætte en grænse for hvad angår kvadratmeterstørrelserne, og derfor støtter jeg forslagsstilleren Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiits forslag, hvorfor jeg også går ind for, at den bliver sent til videre til be­handling i udvalg forinden 2. behandlingen.

 

Den næste der får ordet er forslagsstilleren, Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til de bemærkninger der er faldet, og en jeg gerne vil særskilt kommentere for det første Landsstyrets besvarelse. Selvfølgelig er vi tilbøjelige til at sammenligne os med vores nabolande Canada og Island, og at boligstørrelserne er blevet større der, og ser vi så på vores økonomi her i Grønland, så synes jeg ikke, at det er på sin plads, at man sammenligner os på den måde.

 

Og hvad angår man ligesom har et større indbo i forhold til for 20 år siden. Det jeg har sammen­lignet er forholdene fra midten af 90'erne til forholdene i dag, og blot at sige, at kom­munerne også har spillet med ind i den større størrelse af boligerne - er ikke nok. Og hvad angår at man også kan stille nogle krav når man er medfinansierende, så er det også noget vi ikke uden videre kan komme uden om.

 

Den sidste taler nævnte boligmanglen i Grønland, og siger at det er en af de ting, som er roden til mange problemer. Vi ved, at der er mange der sover i opgangene på grund af deres bolig­mangel, men det jeg har nævnt som en overskrift til mit forslag er, at Landstinget skal fastsæt­te størrelsen af det offentliges udlejningsboliger, herunder såvel tjenesteboliger som almennyt­tige boliger.

 

Men hvad at vi nu har Landstinget har taget nogle beslutninger om, at vi skal stille boliger til rådighed for landsstyremedlemmer og Landstingets Formand og Formanden for Finansudval­get, det er ikke et jeg har tænkt på og vedrører ikke det.

 

Og til Atassuts ordfører skal jeg blot nævne, at når du siger, at det nærmest ligner en fore­spørgsel, men at det jeg ønsker er, at vi får kompetencen til at tage de endelige beslutninger, og så kan jeg så blot svare til, at jeg så gerne sætter spørgsmålstegn ved dit formandskab for Boligudvalget.

 

 

Vi siger tak til Josef Motzfeldt, og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Boli­ger og Infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg synes, at vi skal stoppe med at fordreje punkterne, vi skal jo heller ikke bruge talerstolen her blot for at være imod. Samtlige ordførere støtter forslaget, og det gør man med forskellige begrundelser, og det gør Landsstyret også.

 

Men vi støtter forslaget fuldt ud. Jeg synes også, at vi også har lov til at komme med nogle krav, hvorfor vi også har stillet et forslag om, hvordan det kan være, og her i ligger så vores fulde støtte, og det skal også tages som en fuld støtte. Afslutningsvis skal jeg nævne, at vi ikke har noget imod, at det bliver behandlet i udvalget, og såfremt udvalget også ønsker at vi kom­mer til samhør, så kan vi også gøre det.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, og den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Det bliver ganske kort. Jeg skal undskylde, at vi har sagt, hvor jeg også ved at vi så kan kom­me i karambolage med hinanden, og så vil jeg blot kaste bolden tilbage og sige, at jeg også igennem årene, også har haft svært ved at acceptere dine bemærkninger.

 

Og vi siger tak til Godmand Rasmussen, og den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Til Landsstyremedlemmet vil jeg sige, at jeg ikke blot vil sige, at jeg er kommet med nogle kritiske bemærkninger, men i deres besvarelse står der nemlig, at Landsstyret fuldt ud tilslut­ter sig forslaget.

Men når man så skal fremkomme med udtalelser fra Landsstyret side, og sammenligner at man i løbet af de sidste 20 år er boligernes størrelser vokset i Canada og Island, og at man også har mere indpå i forhold til for 20 år siden, og at kommunerne også spiller med ind i boligernes størrelser, det synes jeg ikke er helt på sin plads.

 

Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Jørgen Wæ­ver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg synes, at det er en af de vigtigste ting man kan diskutere her i salen, det er hvorledes man kan gøre tiltag for bedre retningslinier som gavner hele samfundet. Hvad man kunne have taget med i de forskellige punkter eller hvad man ikke kunne have taget med til de forskellige behandlinger af sagerne, det kan vi jo alle diskutere på forskellig måde - vi er jo forskellige, men det vil jeg lige tilføje til Josef Motzfeldt.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Vi er så færdige med punkt 94, og inden 2. behandlingen af punktet har samtlige landstingsmedlemmer der er til stede sendt sagen videre til udvalgsbehandling.