|
Dagsordensunkt 70-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, mandag den 6. maj 2002, kl. 10:06
Godmand Jensen, forslagsstiller, Atassut.
I henhold til Landstingets Forretningsorden ' 32 stk. 1. fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge afsat midler på Finansloven for 2003 til ansættelse af en konsulent for fangere i islægsområderne.
Baggrunden for mit forslag er, at mange fangere og fiskere i islægsområderne efter min mening bliver unødigt belastet i deres dagligdag og i forbindelse med deres indhandlingsmuligheder. Jeg ved, at der i samtlige kommuner og i Hjemmestyret er erhvervskonsulenter, og endvidere er vi klar over at disse konsulenters arbejde er afgrænset, og at deres rådgivning beklageligvis af denne grund kan være begrænset.
Såfremt fangererhvervet skal kunne drives forsvarligt kan man ikke længere komme uden om, at der etableres en konsulentordning for fangere i islægsområderne på samme måde som dette er tilfældet for fåreholdere. Baggrunden for dette forslag er endvidere, at vi ikke kan drive en optimal udnyttelse af vores levende ressourcer i form af produktion, sålænge vi lever under disse forhold. Man anser os som stakkels fangere som man på grund af vores lille indtjening skal have ondt os, og som det offentlige bør yde hjælp til. Denne tankegang må vi se at komme bort fra.
Forholdene indenfor for eksempelvis fiskeri er genstand for vedvarende ændringer, men livet som fanger i islægsområderne vil i lang tid fremover består. Derfor mener jeg, at dette erhverv som fremover vil bestå som andre erhverv bør udvikles ved etablering af konsulentordning.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Godmand Jensen, og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Hans Enoksen, der kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Tak Hr. Landstingsmedlem Godmand Jensen foreslår, at Landsstyret pålægges, at søge afsat midler på Finansloven for 2003 til ansættelse af en konsulent for fangere i islægsområderne.
Det er indlysende, at forslagsstilleren er vidende om, at det også er vanskeligt at skelne mellem fangere og fiskere i islægsområderne. Landsstyret er vidende om, at fangererhvervet eksisterer i flere islægskommuner, ligeledes er Landsstyret vidende om, at fangst i visse kommuner suppleres med fiskeri eller fiskeri med fangst i større eller mindre grad.
Landsstyret er også vidende om, at indtjening ved fangst er i vækst også i de kommuner, hvor islæg ikke eksisterer grunden manglen på fisk i de mindre områder. Landsstyret er helt enig i, at der bør være konsulenter i islægskomunerne, som kan tage sig af fangernes henvendelser. Forslagsstilleren ønsker, at der arbejdes på forbedring af udnyttelse af fangernes bytte, og t dette sker ved at Landsstyret afsætter midler over Landskassen.
Det er mærkbart, at kommuner i den tid, hvor betingelserne for fangst og jagt er blevet skærpede, anser det for meget vigtigt, at have fiskeri- og fangstkonsulenter i deres kommuner eftersom alle kommuner i forvejen har ansat sådanne. Landsstyret betragter dette forhold som en god kommunal ordning , og mener at dette bør beholdes og støttes gennem kurser, således at konsulentordningen konsolideres.
Forslagsstilleren nævner at kommunale konsulenters arbejde og rådgivning kan være begrænsede. Landsstyret vil ikke modsige dette, men har også konstateret, at flere konsulenter i led af deres rådgivning f fiskere og fangere også har opnået gode resultater blandt andet igennem samarbejde med forskellige direktorater.
Det kan yderligere oplyses, at Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder har igangsat planlægning af kursus for erhvervskonsulenter i samarbejde med KANUKOKA, der planlægges at ske i dette år. Landsstyret er helt sikker på, at der kan skabes mere viden gennem kurser for fiskeri- og fangstkonsulenter, således at der kan tilvejebringes mulighed for rådgivning for bedre udnyttelse af fangernes bytte. Dertil kan det oplyses, at fangst- og fiskeribetjente involveres i nævnte kursus, da en del af deres opgaver er, at lave oplysning om fangst- og jagtregler i kommunerne.
Det er Landsstyrets mål, at der fortsat arbejdes mod forbedring af fangernes daglige vilkår blandt andet i samarbejde med deres organisationer. Jeg har store forventninger til et igangsat projekt omkring socio-økonomisk analyse af fangernes levevilkår, hvor organisationerne KNAPK, KANUKOKA, Direktoratet for Miljø- og Natur og Grønlands Statistik er m ed i gruppen. Projektets formål er at der dannes en baggrundsviden om, hvordan og hvorledes man kan forbedre fangernes levevilkår. Landsstyret afventer færdiggørelsen af analyseprojektet før yderligere tiltag sker som forventes at komme i løbet af 2003 ud over de allerede nævnte tiltag.
Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at beslutningsforslaget ikke vedtages. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængernes ordførere. Først er det Lars-Karl Jensen, Siumut.
Lars-Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Landstingsmedlem Godmand Jensen, Atassut, foreslår ansættelse af konsulenter for fangere i islægsområderne. Af begrundelserne fremgår at man på denne måde vil skabe konsulentbistand på linie med konsulentsystemet over for fåreavlerne. Denne sammenligning fra forslagsstillerens side har vi god forståelse for. Konsulentsystemet overfor fåreavlerne blev i sin tid etableret med det formål, at rådgive fåreavlerne om dyreavl og om dyrkning af landarealerne samt stabilisering af erhvervenes økonomiske drift.
Fangererhvervet udøves spredt over hele landet, og fra Siumut mener vi, at også fangerne uden for islægsområderne har behov for samme konsulentbistand. Som forslagsstilleren anfører har samtlige kommuner en erhvervskonsulent, og vi ved, at nogle kommuner derudover har nedsat egne erhvervsudviklingsråd. Vi mener, at erhvervskonsulenternes nøje kendskab til de lokale forhold er en betydelig styrke i deres konsulentarbejde.
Vi men er også, at nabokommunernes bestræbelser på tættere samarbejde med hinanden også hvad angår fangererhvervet vil styrke konsulentbistanden når det gælder erhvervsudvikling. Fra Siumut mener vi, at det er vigtigt med løbende dygtiggørelse af erhvervskonsulenterne, og det lokale erhvervsråd, idet en sådan løbende dygtiggørelse vil være til gavn for den man arbejder for.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar til forslagsstilleren til efterretning, og indstiller at forslaget overgår til 2. behandling i sin nuværende form.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Lars-Karl Jensen, og den næste der får ordet er Aqqaluk Jensen, Atassut.
Aqqaluk Jensen, ordfører, Atassut.
Tak. Landstingsmedlem Godmand Jensen har efter Landstingets Forretningsorden ' 32 stk. 1. foreslået et beslutningsforslag om ansættelse af konsulenter i islægsområderne, hvor Landsstyret anmodes om at igangsætte dette. Efter at have vurderet forslaget har vi i Atassut følgende kommentarer.
I forslagsstillerens forslag påpeges problemet, hvor der i visse kommuner ikke er større mulighed for at rådgive fangerne som vi i Atassut har forståelse for. For det første skal vi fra Atassut bemærke, at erhvervskonsulenternes arbejde i visse kommuner fungerer godt, ligesom vi i Atassut er opmærksom på, at erhvervsudviklings bestræbelserne i visse kommuner fungerer godt.
Der blev ligeledes nævnt fra forslagsstillerens side, at fangererhvervet i islægsområderne har brug for konsulentbistand på lige fod med fåreholderne. Vi i Atassut mener stadigvæk, at fangererhvervet her Grønland fortsat er et erhverv langt frem i tiden, hvorfor det i særdeleshed i yderdistrikterne og i alle bygder, hvor man har fangst som erhverv er det nødvendigt, hvis fangererhvervet fortsat skal have sin soliditet, at produkterne bruges så effektiv som muligt for at opnå den bedst mulige rentabilitet.
Hvis fangererhvervet skulle være rentabelt kan man heller ikke komme uden om, at der måtte være andre biindtægtskilder. F.eks. skal nævnes outfitter-job for turisme og sekundært fiskeri på isen, og det er del af fangerens hverdag. Men desværre på grund af manglende indhandlingsmuligheder der begrænser fangernes erhvervsmuligheder, der også blev omtalt af forslagsstilleren.
Vi i Atassut mener, at i betragtning af de problemer som fangere- og fiskere har i islægsområderne, at Landsstyret må foretage visse tiltag for at regulere forholdene, ligesom det er nødvendigt, at det opføres lagerkapacitet, der kunne efterkomme behovet, fordi man på denne måde kunne opnå en stabil erhvervsmulighed. Vi skal ligeledes minde om, at fangererhvervet sikres fuldstændigt og at faste indtægtskilder er nødvendigt efter Atassuts mening.
Ansættelse af konsulenter for fangere i islægsområderne er placeret meget centralt fra forslagsstilleren, for at gøre det lettere for fangererhververne. I Atassut er vi vidende om, at kommunerne i samarbejde med Hjemmestyret ansætter konsulenter. Vi i Atassut mener, at det mest passende er, at have konsulenter som ansatte. Vi mener, at det er bedst, at de kommer direkte til fangerdistrikterne på lige fod, idet der i øjeblikket køres i kommunerne, og mener at det er betænkeligt at ansætte helt specielle konsulenter.
Det blev fra Landsstyret oplyst, at der arrangeres kurser for erhvervskonsulenter, som vi fra Atassut støtter fuldt ud. På den måde kan man gøre konsulentvirksomheden stærkere, og forslagsstilleren sagde blandt andet, at man ikke udnytter de fangster man har i dag fuldt ud, hvorfor vi fra Atassut håber, at dette medtages under de af Landsstyret omtalte kurser, således at man på denne måde bruger ressourcerne mere effektivt.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Aqqaluk Petersen, og den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at de svære vilkår som fangerfamilierne i dag lever under, da disse udelukkende ernærer sig af fangst - bør forbedres og gøres lettere - og vi vil medvirke til de politiske tiltag for at opnå dette.
Inuit Ataqatigiit finder vigtigheden af, at det traditionelle erhverv for landets oprindelige befolkning udvikles i lighed med andre erhverv, idet det har bestået i umindelige tider, og stadigvæk består, og vil bestå så længe dette land er befolket.
Vi er derfor forstående overfor Landstingsmedlems Godmand Jensens beslutningsforslag, og støtter det grundlæggende, idet det er tiltrængt at yde en god konsulentbistand for fangere i islægskommunerne, for på denne måde at bane vejen for stabilt og vedvarende erhverv.
Inuit Ataqatigiit finder derfor med tilfredshed, at Landsstyret besvarer forslagsstilleren, at ville fortsætte med at forbedre fangernes kår, men vil afvente resultaterne af færdiggørelsen af det påbegyndte analyseprojekt om fangernes socio-økonomiske vilkår før den endelig accept af forslaget.
Landsstyret oplyser, at ville afholde kurser for konsulenter i alle kommuner, som fangerne hidtil har kunne henvende sig til blandt andet i samarbejde med KANUKOKA. Idet Inuit Ataqatigiit finder denne oplysning tilfredsstillende, og idet vi som sagt med spænding vil vente på den socio-økonomiske analyseprojekt af fangernes levevilkår, vil vi uden yderligere kommentarer tage Landsstyrets besvarelse til forslagsstilleren til efterretning.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Lars Sørensen, og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet. Kandidatforbundet forstår Landstingsmedlems Godmand Jensens forslag og støtter det fuldt ud. Det er nødvendigt, at der planlægges en af Grønlands mest hårdførte erhverv som til tider kan udsætte personer i fare og nød, hvorfor Kandidatforbundet mener, at erhvervet bør støtte og anser erhvervet for at have stor betydning for det grønlandske samfund, og for at have haft en kulturel betydning for vores forfædre, og også for den yngre generation. Der må derfor etableres tiltag med henblik på at udvikle erhvervet for at gøre dette tiltrækkende.
Vi mener i Kandidatforbundet, at økonomien i erhvervet i de seneste år har været drastisk nedadgående ikke mindst efter at dyreværnsorganisationer som Greenpeace efter kampagnen skadede eksporten af sælskind med den konsekvens, at fangernes og Grønlands for den sags skyld mistede betydelige indtægter, det er derfor på sin plads, at Landstinget pålægger Landsstyret for at finde muligheder for at optimere erhvervet.
Det er korrekt når forslagsstilleren siger, at fåreholderne har konsulenter som de har stor nytte af, og vi mener derfor i Kandidatforbundet, at lignende muligheder også bør etableres for fangerne. På denne måde vil man sikre, at vilkårene for fangerne bliver lettet.
Landsstyret henviser i deres svar til erhvervskonsulenterne i kommuner samt fangst- og fiskerikontrollørerne. På baggrund af høstede erfaringer og viden finder Kandidatforbundet det for uhensigtsmæssigt, at fangst- og fiskerikonsulenterne samt fangstkontrollørerne selvom de er dygtige til deres opgaver ikke kan pålægges yderligere opgaver. Disse to grupper har i forvejen mange opgaver som de skal løse.
Det er en god ting, at der er planlagt kurser for fiskeri- og fangstkonsulenterne, vi mener dog i Kandidatforbundet, at man ved ansættelse af fangstkonsulenter kan konsolidere fangernes økonomi til fordel for hele samfundet. Kandidatforbundet skal derfor på baggrund af det foreslå og anbefale, at Grønlands Hjemmestyre i samarbejde med kommunerne og fisker- og fangerorganisationen KNAPK finder på løsningsmuligheder. Og at man så også på den måde finder økonomisk baggrund for forslaget.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.
Jeg skal ikke ligge skjul på, at det jeg har læst i svarnotatet, nemlig de kommunale fiskeri- og fangstkonsulenter, og at man så finder og ansætter konsulenterne. Jeg undrer mig blot over, at fordi jeg ikke bliver informeret, at man så har ansat disse personer. Det er interessant at se om det virkeligt, at det kun er fangererhververne, selvom jeg synes, at vi har alt for mange konsulenter. Men efter min egen mening så er fangeren som har erhvervet sig som fanger siden barndommen af, så kan man ikke forestille sig, at man ansætter konsulenter til det, fordi han kender sit erhverv vedrørende fangst.
Men jeg synes, at manglen er, hvordan han uden større problemer kan tjene mere af sin fangst. Jeg er overbevist om, at i et land, hvor vi har så mange konsulenter, så burde man nok have løst problemet længe før. Som det også blev nævnt i svarnotatet, så står der nemlig, at for så vidt man kan se, så har samtlige kommuner erhvervskonsulenter som fangerne også kan henvende sig hos. Såfremt man havde udnyttet ordningen bedre, så havde fangerne ikke have følt sig til overs.
Landsstyret plejer at gøre som man plejer at gøre, at man så begynder at undersøges fangernes socio-økonomiske vilkår. Men det er nok noget man burde have gjort før. Men man siger, at man så vil forbedre fangernes vilkår, det bliver spændende at se, hvad det så vil indebære.
Men jeg har ikke noget imod, at man vil vente til undersøgelsesresultaterne til 2003, men selvom jeg har i starten har været skeptisk overfor forslaget, hvor jeg ellers havde regnet med, at det måske havde er en kajak-mand der skulle afsted med sin konsulent, og en slædekører også skulle afsted med sin konsulent. Men dog har jeg alligevel god forståelse for forslaget.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Otto Steenholdt, og den næste der får ordet er forslagsstilleren, Godmand Jensen.
Godmand Jensen, forslagsstiller, Atassut.
Som jeg før havde regner med, så er der kommet de kommentarer som jeg allerede havde forventet. Og jeg må nævne, at formålet med mit forslag, der kan jeg mærke, at de fleste partier ikke har fuld forståelse for mit forslag og intentionerne bag det.
Og ansættelse af konsulenter det drejer sig om økonomi. I mange år har vi drøftet fangernes problemer, hvor man også før har været inde på fangernes begrænsede muligheder for at sælge deres fangster.
Og som før nævnt er, så er konsulenterne som er ansat af kommunerne og Hjemmestyret og der har man haft tæt samarbejde med dem, og det er også sådan det skal være. men det vi som fangere oplever som et problem er, at her i vores industrisamfund, så er der så ud fra de politiske begrænsninger der er, og med de politiske krav der er, og når man så når frem til dem, så oplever man så, at den begrænsning der er med arbejdet med fangerne.
Hvad angår en konsulent for fangerne, så kan jeg mærke, at man tager det op som en ny ting, men for os er spørgsmålet ikke noget nyt. Blandt andet måske fordi dem der arbejder som konsulenter og når de rejser rundt i fangerdistrikterne, så vil de også kunne genkende en del af det, som så er blevet sagt her i salen, også fordi fangerne også ønsker ansættelse af konsulenter.
Men en anden ting som jeg vil komme ind på er, at i løbet af mange år, så har vi nærmest været misundelige over, at man har konsulenter overfor fåreavlerne, og jeg tænker ikke på fiskernes muligheder for at få hjælp, men jeg tænker på de der udelukkende ernærer sig ved fangst. Man plejer at sige, at ikke alle kan have samme erhverv, det vil sige, at hele befolkningen kan ikke være fiskere, og ikke alle kan arbejde som lærere eller præster. Sådan som samfundsstrukturen er så er nogle af dem der går ud over, og i dag er det sådan at dem der udelukkende ernærer sig ved fangsten har hårde vilkår.
Landsstyret siger i deres besvarelse, at fangerne fra islægsområderne og fra de ikke-islægsområderne, at det er svært at skelne imellem dem, men jeg tænker på, at hvad angår ikke-islægsområderne, så kan de tjene mere ved at de har mulighed for indhandling, men fangerne i islægsområderne de kan ikke udnytte hele deres fangst, fordi der ikke er indhandlingsmuligheder.
Og med de øjne som hviler på os udefra er sådan i dag, der har man jo også mulighed for, at indhandle skindene, som dog ikke bliver udnyttet fuldt ud, og det er netop det der har været grundlaget for mit forslag.
Man kan komme ind på en masse ting, men jeg kan mærke, at de fleste partier ikke støtter forslaget fuldt ud eller måske ikke har forstået det fuldt ud, men jeg vil blot gerne takke Kandidatforbundet for deres gode forståelse for mit forslag, idet jeg så kan mærke, at de har drøftet det indgående inden for deres gruppe. Og løsgængeren vurdering synes jeg er noget som virker nedladende overfor fangererhvervet.
Vi ved godt hvad en konsulent er, hvem hvad for kajak kan tage afsted med kajak eller hundeslæde med en konsulent på slæb ? Og Otto Steenholdt burde vide bedre når han selv kommer fra et fangerdistrikt
Intentionen bag mit forslag er, at forbedre fangernes vilkår, således at fangerne har en bestemt person som de kan samarbejde med og som de kan henvende sig hos, og det er netop det som er intentionen bag mit forslag, og derfor har jeg svært ved at tage Ottos vurdering, og det bør alle have kendskab til.
Afslutningsvis så forstår jeg det sådan, at man bakker op omkring Landsstyrets besvarelse, selvom man principielt støtter mit forslag, men man må regne med, at forslaget er nu første gang det er taget op, og fangernes krav bliver også større og fangerne, vi er nu ved at komme væk fra, at fangerne er tilbageholdende med hensyn til deres krav, hvorfor jeg nu kan regne med, at det forslag der nu er blevet tilbagevist vil blive taget op igen med endnu større krav om at det efterfølges.
Men jeg tager ordførernes indlæg til efterretning, ligesom jeg også tager Landsstyrets besvarelse til efterretning. Men jeg vil gerne specielt takke Kandidatforbundet for deres gode forståelse.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Godmand Jensen, og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder. Siumut.
Tak. At man skal ansætte en konsulent for fangerne, som det er foreslået af Landstingsmedlem Godmand Jensen, og jeg mærker at partierne og løsgængeren går ind for Landsstyrets besvarelse, men at Kandidatforbundet og også selvom de støtter forslaget, så går de også ind for Landsstyrets besvarelse.
Landsstyret ligger vægt på, at man forbedrer fangernes vilkår, og vi at man i de seneste år så er fangernes vilkår meget anstrengende og jeg er overbevist om, at vi alle her i salen har vilje til at forbedre fangererhververnes vilkår. Og såfremt vi skal forbedre fangernes vilkår, så må vi også dygtiggøre de konsulenter vi allerede har, således at de kan få de bedste redskaber til at vejlede fangerne, og det er det man stiler efter bliver efterkommet her i år.
Og det sker så i samarbejde med KANUKOKA og ikke mindst i samarbejde med KNAPK, således man afdækker de problemstillinger der eksisterer, således at vi kan få afdækket, hvad det er i skal dygtiggøre dem i. Det vil sige, at forslaget bliver støttet, således at man på den bedste måde kan vejlede fangererhververne, hvilket Landsstyret også stiler efter.
Og det man nu har påbegyndt, nemlig KNAPK=s oplysningsfond, og den er blevet etableret, og den vil også få stor indflydelse på oplysningsarbejdet og vejledningen overfor fangererhververne, og der er allerede taget et stort skridt og jeg er overbevist om, at KNAPK og fangerne også vil udnytte denne mulighed, hvilket vi også politisk støtter, således at det kan få gode konsekvenser.
Og jeg er også glad for kommunernes gode samarbejde, idet de jo også har ansat konsulenterne, og jeg skal på Landsstyrets vegne takke for den gode vejledning det så også giver overfor fangerne, selvom deres viden måske er begrænset, så yder de jo konsulentbistand ud fra bedste evne, og v arbejder jo selvfølgelig med yderligere dygtiggørelse af disse konsulenter.
Hvad angår fangernes økonomiske forhold og vi er i gang med denne socio-økonomiske undersøgelse, og her i vil man så også se, hvilke vej vi skal fortsætte, og jeg håber også på, at sådan et samarbejde, også vil give samfundet bedre viden om fangernes vilkår, og det giver så også spændende at se, hvilke forhold disse grupper lever under, selvom vi ved, at fangernes vilkår er meget anstrengende, men man har endnu ikke helt forståelse for, hvilke forhold de har, men det vi nu stiler efter er, at vi igennem en nøje analyse af de socio-økonomiske forhold kan danne os et grundlag for, hvordan det så skal være.
Men en anden ting er, at vi så skal være forsigtige med ansættelse af alt for mange konsulenter. Vi snakker jo om, at formindske de administrative driftsudgifter, og det gælder indenfor Hjemmestyret og kommunerne, og det man så vil prioritere er, at vi forbedre forholdene ved udnyttelse af de eksisterende muligheder vi har uden at man nødvendigvis skal ansætte flere personer, og vi vil nok få hurtigere resultater på den måde.
Og med hensyn til forslagsstillerens Godmand Jensens forslag, der mener jeg, at der er god forståelse for forslaget, men at man vil afvente undersøgelsesresultaterne. Og til Atassut skal jeg nævne, hvor man fra Kandidatforbundets side er betænkelig ved, at de eksisterende konsulenter allerede har arbejdsopgaver nok, men det er vigtigt, at man også afholder kurser for disse, således at de dygtiggøres, således at der måske kan blive mere effektive i deres arbejde, således at de også kan effektivisere deres arbejde. Men fiskeri- og fangstkontrollørerne har jo også stor betydning for kommunerne og deres arbejde hænger jo også sammen med konsulenternes.
Men jeg mener at kunne pege ud af partiernes ordførerindlæg, at man går ind for Landsstyrets besvarelse, og selvfølgelig vil man også være vågen overfor de bemærkninger der er kommet fra partierne, og såfremt vi så ved ansættelse af disse konsulenter skal ændre på nogle bekendtgørelser eller hvad det nu måtte være, så kan det komme ud til høring, men sådanne forslag som er blevet stillet er ikke noget man sender ud til høring.
Men på længere sigt, så skal vi blot meddele, at vi tilstadighed er åbne overfor et godt samarbejde med de organisationer der eksisterer.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.
Jeg har allerede sagt, at jagt- og fiskeribetjentene dem ved jeg ikke så meget om, og i forbindelse med mine bemærkninger, at der måske har været for stille omkring deres arbejde. Jeg har ikke kendskab til deres arbejde, og det er derfor jeg forundres over, og må efterlyse hvilke opgaver de har udført.
Men det er ligesom om at vi mangler konsulenter indenfor fangst i dag. Hvis man udelukkende tænker på fangst, og hvis man har ernæret sig som fanger i mange år, hvordan kan man så tilslutte en konsulent for vedkommende ? Skal en fremmede konsulent så komme til fangerdistrikterne og hvad vil mon fangerne tænke ? Man kan måske endda forudsige, at fangerne vil afvise en sådan en konsulentvirksomhed med bemærkninger om, at vedkommende ikke har kendskab til fangererhvervet. Fangerne er et stolt folkefærd som ikke er meget for at skulle bruge konsulenter.
Men noget helt andet er, hvis de kan rådgive indenfor fangst og brugen af forskellige våben, men jeg forundres også over, at forslagsstilleren beskylder mig for at være nedladende overfor fangererhvervet. Man kan jo også bruge billedsproget indenfor politik, altså hvis man har kunne tænke sig godt om.
Men henvisning til at der er andre faggrupper der også tager deres konsulenter med i deres arbejde, der kan vi jo tale om 2 kajakker, en konsulent og en fanger, ligeledes hvad angår hundeslæde. Det er altså de udtryk jeg har brugt her, og som ikke skal forstås som nedladende holdninger.
Jeg har også sagt, at forslagsstilleren må være en af dem som ikke komme fra et egentlig fangerdistrikt. Jeg har også været inde på udnyttelsen af fangsten, at selvom man også kan henvise beregningerne til kunderne, måske kan man måske tage opgaven op sammen med konsulenten.
Jeg siger bare, at ja hvis man sammenligner fangererhvervet med fåreholdererhvervet, men det er nok konsulentvirksomhederne indenfor fåreholderne er mere synlig i forhold til fangerne. Jeg ved ikke hvilke behov der egentlig er indenfor fangererhvervet, men hvis der er behov for en rådgivning, så vil jeg meget gerne være med til at arbejde for etableringen af en sådan konsulentvirksomhed.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Jeg siger tak til Otto Steenholdt. Dernæst er det Godmand Jensen.
Godmand Jensen, forslagsstiller, Atassut.
Jeg må lige konstatere, hvad angår de allerede ansatte konsulenter i kommunerne, jeg har ikke vurderet deres virksomhed, vi har et godt samarbejde med dem i de forskellige kommuner, og de har også store opgaver, hvor de måske også arbejder ud over evnen. Vi vil ikke blande disse konsulenters virksomhed med det egentlige forslag her.
Hvad angår erhvervskonsulenterne især i de kommuner med mange bygder de har mange opgaver, og jeg er bekendt med, at de har svært ved at klare deres arbejde. Men de kan dog opnå resultater ved hjælp af deres vilje.
Jeg konstaterer at Landsstyret påtænker en kursusvirksomhed for konsulenterne. Det er helt på sin plads, at skulle opkvalificere disse konsulenter, det skulle man nok allerede have gjort tidligere. Hvad angår den socio-økonomiske analyse af fangernes levevilkår, den kan man heller ikke komme uden om.
Men vi som har ernæret os som fangere i mange mange år, og hvad angår vilkårene for fangerfamilierne så har vi i de foregående år oplevet mange initiativer, f.eks. i forbindelse med bygdekonferencer, især på disse konferencer har man analyseret fangernes vilkår, og vi har mange mange erfaringer, altså hvad angår erfaringer eller vurderinger, og det kan man måske prøve på at føre ud i livet.
Det er derfor, at man kan blive så træt af alle disse høringer, jeg vil blive glad, hvis disse høringer kan blive til gavn, men hvad angår de utallige høringer, så er det ligesom det er ved at være for meget. Jeg er stolt af det arbejde som konsulenterne udfører.
Men Otto har været inde på flere gange, hvad angår konsulenternes virksomhed. Jeg mener, at Otto som en flerårig politikere bør kunne vurdere, hvilke opgaver der vil være tilknyttet til en konsulent indenfor fangererhvervet og en lønmodtager.
Det forslag går jo ud på, at vi skal prøve på at udnytte den fangst der er, også i økonomisk henseende, og vi kan jo fortsætte med de nuværende tilstande i fremtiden. Det det drejer sig om det er, at fangerne skal udnytte deres fangst bedre i samarbejde med en konsulent. Jeg vil gå tage den debat til efterretning, og det der kom fra Landsstyret, men jeg konstaterer, at forslaget bliver afvist uden resultat, så kan vi jo derfor gå videre.
Men jeg skal allerede på nuværende tidspunkt sige, at vi vil tage sagen op igen her fra talerstolen. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Godmand Jensen. Dernæst er det Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Det er ærgerligt at Godmand Jensens bliver tilbagevist eller afslået fra samtlige partier. Det er jo sådan, at man efterhånden i mange år, så siger samtlige landsstyremedlemmer, at de gerne vil forbedre fangernes vilkår og at man så forbedrer dem.
Nu når der er opstået mulighed for at gøre noget, hvor der så kommer et forslag fra en fanger, så er vi i Kandidatforbundet lidt ærgerligt over, at forslaget ikke bliver vedtaget, fordi så vidt vi kan se, så vil man i stedet for afholde kurser for de eksisterende konsulenter, for efter hvad vi kan se, så er fiskere- og fangerkonsulenterne, de har opgaver nok, så mange at et menneske ikke kan løfte opgaven.
Selvfølgelig er vi enige i, at man afholder kurser for denne gruppe, men vi mener, at det vil være på sin plads, at man ansætter konsulenter som alene skal tage sig af fangererhvervet, således at det kan få gode resultater for fangererhververne.
Og jeg synes også at det er på sin plads, at vi skal udnytte landets ressourcer på den bedst mulige måde, men med den viden vi nu har er at de grønlandske produkter, så bør man og såfremt man skal opnå en bedre udnyttelse af disse, så synes vi i Kandidatforbundet, at det blandt andet kan opnås ved en bedre vejledning af fangerne og også fordi vi ved afhængig af årstiderne, så er der visse fangstdyr der bliver fanget, store mængder af bestemte fangstdyr uden at det så kan komme ud til andre dele af Grønland, hvor netop disse fangstdyr ikke kan fanges i andre dele af året.
Og såfremt vi skal forbedre forholdene, så må vi også sørge for, at de har afsætningsmuligheder, således at de på den måde kan forsyne resten af Grønland, og det kan man blandt andet gøre ved at gennemføre Godmand Jensens forslag.
Og vi ved, at der er mange ting som vi importere kødforsyningen sker i stor udstrækning udefra, mens vi på den anden side desværre oplever at store mængder af grønlandske produkter ikke bliver udnyttet. Og ved en bedre udnyttelse af mulighederne, så vil vi kunne begrænse importen, hvorfor vi i Kandidatforbundet mener, at en af vejene kunne være gennemførelsen af Godmand Jensens forslag, og så kunne man også udnytte konsulenterne, således at de også kan være fangererhvervet behjælpelig med hensyn til papirarbejdet med meget mere.
Når vi tænker på kommuner med mange bygder Upernavik og Uummannaq kommuner, de har et stort behov, fordi de har jo behov for, at man kommer ud til dem i deres store arealer. F.eks. for ikke så længe siden, så diskuterede vi fuglebekendtgørelsen og så vidt vi kunne høre det, så havde Landstinget ikke noget imod, at man også ser på de faktiske forhold både i bygderne og i byerne, således at vi også kommer med nogle bestemmelse ved at se på de faktiske forhold der eksisterer de steder er nævnt før.
Og vi ved jo også, at det er nogle helt forskellige forhold vi levet under - både i Nordgrønland og Sydgrønland, og det var forslagsstilleren selv inde på. Men til trods herfor, så mener vi i Kandidatforbundet som andre også var inde på det, så må vi på fangererhvervet - ikke alene i islægsområderne men også over hele landet, således at de kan få bedre økonomiske forhold, og vi er ærgerlige over, at man ikke går ind for forslaget.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen, og den næste der får ordet er Lars-Karl Jensen, Siumut.
Lars-Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Uden at uddybe vores bemærkninger fra Siumuts side, så har vi god forståelse for forslagsstilleren er blevet lidt vred over de kommentarer der er kommet fra et vist medlem. Og det får mig til at tænke på, at da man skulle have en Søfartsskole, så blev der så også nævnt, at der ikke var behov for en Søfartsskole, fordi faren jo sagtens kan oplære sin søn til søfart, men jeg håber så på, at Otto vil høre disse bemærkninger.
Fra Siumut har vi god forståelse for Hr. Godmand Jensens forslag, men årsagen til, at vi går ind for Landsstyrets indstilling er, at i de kommuner der har man jo også erhvervskonsulenter, ligesom der også er erhvervsudviklingsråd, og der er jo også mulighed for, at nærkommuner samarbejder omkring disse ting, også fordi distribution af de grønlandske varer ikke er det bedste, også fordi man ikke kan distribuere dem, mens de stadigvæk er friske.
Men en af mulighederne er, at man prøver på, at finde eksportmuligheder, f.eks. ved siden af de der er ved garveriet ved Qaqortoq Great Greenland, og vi er overbeviste om, at man også udnytter de erhvervskonsulenter der er i kommunerne. Og vi mener stadigvæk, at vi skal gå ud fra den besvarelse vi har fået fra Landsstyret, også fordi man kan udvikle ved at udnytte de eksisterende ressourcer. Turismen er i udvikling, der er trofæjagt, og det er så også sådanne indtægtsmuligheder der måtte være, hvorfor konsulenterne også kan have grundlag for at opnå resultater. Og derfor synes vi så også, at man baner vejen for, at man yderligere udvikler de eksisterende muligheder vi har.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Lars-Karl Jensen, og så er det Jakob Sivertsen uden om partiordførerrækken.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Det er sådan, at jeg har bedt om, at få ordet uden om partiordførerrækken, hvor Kandidatforbundet ærgrer sig over, at man ikke går ind for forslaget. Jeg undrer mig over, fordi man i efteråret 2001, da jeg stillede et forslag vedrørende skindindhandling, der var Kandidatforbundet imod, fordi jeg dengang brugte talerstolen her, for at forbedre skindindhandlingspriserne og det stemte Kandidatforbundet imod. Men nu når man så kommer ind på konsulentbistand så støtter de så forslaget, det er jo bare glædeligt.
Men i Atassut ligger vi vægt på, at man de forskellige steder har konsulenter, hvad hjælper det, at en person her fra centralt hold prøver på at vejlede, det vil ikke have nogen større gavn i ilægsområderne. Det man stiler efter er, at man yder konsulentbistand i de kommuner, fordi de ved fra nært hold, hvor det er der bør gøres en indsats, og det er derfor vi støtter Landsstyret ved at de gerne vil styrke området.
Og vi anser det for at være vigtigt, at man er på tæt hold, og vores ordfører fra Atassut sagde også meget indgående og også kom ind på bygdernes indhandlingssteder, det vil sige at man fra Atassuts side gerne vil udbygge forslaget, og det undrer mig, at man siger, at man ikke støtter forslaget. Vi siger sågar, at som forslagsstilleren også var inde på det, at man så kommer til at udnytte fangsterne på en bedre måde, ved at man også udnytter bedre muligheder i bygderne.
Selvom vi ikke tilbageviser det her, så kan vi til efteråret ved 2. behandlingen, hvor Landsstyret så yderligere også vil komme med noget, og det er kun en 1. behandling vi gennemfører nu, hvor vi så til efteråret, så vil 2. behandle den, og finder ud af, hvor langt man er nået.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen, og så er det Vittus Mikaelsen, Siumut uden om partiordførerrækken.
Vittus Mikaelsen, Siumut.
Tak. Det er kedeligt, at Otto er inde i salen, men jeg håber så, at han vil høre det. I Ottos bemærkninger, og det sidste han så har skrevet, det kan jeg ikke acceptere som fanger. Og Otto indrømmer nu hvilken tankegang han har idet han skriver, at en kajak vil tage afsted med en konsulent eller en slæde vil tage afsted med konsulent. Og han indrømmer blot, at han efter mange år som politikere, hvilket syn han så har overfor erhvervet. Det kan vi ikke acceptere.
Han indrømmer selv blankt, hvilken stilling han har, hvor han afleverer det synspunkt på skrift.
Og med hensyn til forslaget der er jeg ikke helt enig med forslagsstilleren, fordi en fanger i dag har ikke problemer med at få vejledning. Det er fangerne som har problemer med at sælge deres produkter ud af til. Og det er som et resultat af presset udefra, der gør at fangerne har svært ved at sælge deres fangster.
Jeg ved ikke hvordan jeg skulle vejledes. Jeg har stor kendskab til at ernærer mig som fanger. Jeg ved hvordan jeg skulle vejledes. Det er eksportørerne som det er eksportmarkederne vi har problemer med, og såfremt forslaget havde lydt sådan, at man skal have en bedre udnyttelse, således at man kan eksportere mere, og såfremt forslaget havde lydt sådan, så ville jeg have støttet det.
F.eks. er der mange grønlændere i Danmark, hvor Royal Arctic Line meget klart skriver, at man skal huske på, at når man skal sende grønlandske vare til Grønland, så kan man højst sende 5 kg. Og i dag kan jeg slet ikke undvære grønlandske produkter, selv her i butikken kan jeg ikke købe grønlandske produkter i butikkerne også fordi det er for dyrt. Såfremt man kunne ansætte en konsulent som kunne arbejde med denne side af problematikken, så ville jeg have støttet det.
Men det at have et fangererhverv, og såfremt initiativerne kunne tages op på den måde, så må man også tage det op i de større klasser, det vil sige, at såfremt de senere hen skal ernærer sig som fangere, så må de også have kendskab til, hvilke problemer der er forbundet med erhvervet. Vi sagde forleden dag, at man bør give bedre vejledning til afgangsklasserne. Og så vil jeg foretrække, at man i afgangsklasserne også kan vejlede om, hvordan det er, at være fanger.
Det var ikke min mening, at kommer herop på talerstolen, men det er ud fra Ottos bemærkninger, at jeg nu har været nødsaget til at komme med mine tilkendegivelser.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Vittus Mikaelsen, og så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit for 2. gang.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal lige også understrege i forbindelse med forslaget, at Inuit Ataqatigiit har grundlæggende støttet forslaget, og endvidere skal vi understrege, at der allerede er en undersøgelse i gang vedrørende socio-økonomiske levevilkår for fangerne.
Baggrunden for disse bemærkninger er, at medlem af Landstinget Ole Lynge fra Inuit Ataqatigiit har fremsat et forslag om opstart af en fangeruddannelse, og i forbindelse hermed har vi været inde på, at man eventuelt kan ansætte en konsulent, og det er derfor vi grundlæggende støtter forslaget. Og tillige har vi sagt, at vi regner med, at Landsstyret i forbindelse med undersøgelsen af levevilkårene for fangerne kan fremkomme med et debatoplæg til Landstinget.
Som sagt af de enkelte talere, så må vi også igangsætte en undersøgelse med hensyn til bedre udnyttelse, og eksport af fangernes produkter. Det er et udbredt ønske her i Tinget, at denne problematik skal afklares bedre end hidtil.
Der er ligeledes de trafikale forhold blev meget bedre efter anlæggelse af landingsbaner i Qaanaaq og Upernavik og Uummannaq og i denne forbindelse regner vi med, at der sker forbedrede vilkår for fangererhvervet, og vi går ind for forslaget grundlæggende, men har behov for en samlet løsning. Det er det Landsstyret har lovet, og det er derfor siger vi således til forslagsstilleren.
Som sagt har Inuit Ataqatigiit reger vi også med, at der har været et forslag fremme om etablering af en fangeruddannelse, og vi så håber så i denne forbindelse, at Landsstyret vil tage det med i betragtning i den videre undersøgelse.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Lars Sørensen. derefter er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet for 3. gang, for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Jakob Sivertsen påstår, at Kandidatforbundet har været imod hans forslag vedrørende skindindhandling, og i den forbindelse skal jeg lige erindre, at vi kun er 4 i Kandidatforbundet, vi har ikke været imod dette forslag i Kandidatforbundet, og jeg mener, at beskyldninger af den art ikke er realistiske. Baggrunden for vires bemærkninger er, at Godmand Jensen i sit forslag og som fanger Vittus Mikaelsens bemærkninger som fanger har sagt, hvilke vilkår de leve under.
Hvis der altså ansættes en konsulent eller fangstkonsulent, så skal man fokusere mere på en bedre udnyttelse af grønlandske madvarer, idet jeg ikke regner med at Godmand Jensen, at vi udelukkende ikke skal henholde os til de ord som Godmand Jensen har brugt i sit forslag.
Vi tænker generelt hvad angår fangererhvervet, også fangere uden for islægsområderne, men det er beklageligt at flertallet ikke kan gå ind for forslaget.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Og vi siger tak til Anthon Frederiksen. Derefter er det Otto Steenholdt for 3. gang og for en kort bemærkning.
Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.
Det er altså disse 2 personer der har været forarget over mine bemærkninger, det havde været unødvendigt med disse besvarelser, hvis partierne havde holdt indgående møder. Forslaget har en overskrift AAnsættelse af en konsulent for fangere i islægsområderne@. Indholdet er jo hvad vi skal gøre ved fangsten.
Det jeg har sagt er, hvordan kan vi ansætte en konsulent, hvis fanger skal ud på fangst. Det er altså det der giver mishag, hvis I har kunne snakke sammen, så har vi ikke haft disse problemer.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Otto Steenholdt. Så giver jeg ordet til forslagsstilleren for en kort bemærkning, Godmand Jensen.
Godmand Jensen, forslagsstiller, Atassut.
Ja vi har selvfølgelig en overskrift i forslaget. Otto har jo sagt, at det drejer sig om ansættelse af en konsulent i islægsområderne. Landsstyremedlemmet i sin besvarelse sagde, at det er svært at skulle skelne mellem fangerne i islægsområderne og isfrieområder, og jeg mener personligt, at man skal kunne skelne mellem disse fangere, fordi en fanger i de isfrieområder har mulighed for fuldt ud at udnytte sin fangst, fordi der er afsætningsmuligheder, mens en fanger i islægsområderne har ikke den sammen mulighed, fordi der ikke er nogen afsætningsmuligheder. det er det jeg har tænkt på i mit forslag.
Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Godmand Jensen. Der er ikke flere der har markeret. Og hermed er punkt 70 færdigt. Landsstyret henstiller i deres besvarelse, at forinden 2. behandlingen, at der skal ske yderligere arbejde med forslaget, og at 2. behandlingen sker til efteråret.