Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 69-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

12. mødedag, mandag den 29. april 2002, kl. 10:00

 

 

Dagsordenspunkt 69

 

 

Beslutningsforslag om revurdering af fuglebekendtgørelsen.

(Godmann Jensen)

(1 behandling)

 

 

Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

 

 

Godmand Jensen, forslagsstiller, Atassut.

I medfør af forretningsordenen for Grønlands Landsting ' 32 fremsætter jeg følgende beslut­ningsforslag. Forslag til landstingsbeslutning efter ' 32, hvorefter Landsstyret forpligtes til at ændre ' 3 stk. 2 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001 om beskyttelse af fugle, således af borgere i Upernavik kommune får udvidet jagt på polarlomvier og edderfugle i perioden 1. september til 31. maj.

 

Jeg foreslår hermed, at Landstinget i forbindelse med denne forårssamling drøfter en revur­dering af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af den 6. december 2001 om beskyttelse af fugle.

 

Baggrunden for dette forslag er, at det efter min mening ikke er hensigtsmæssigt, at der udste­des regler omkring fugle gældende for hele landet.  Det skal bemærkes, at vi ikke kan accep­tere, at man i forbindelse med fastsættelse af en jagtperiode i ovennævnte fuglebekendtgørelse nr. 38, hvor borgerne ikke i islægsområder på Vestkysten har medtaget borgerne i Upernavik kommunea. Efter vores mening er fastsættelse af en jagtperiode blevet til på baggrund af manglende kendskab til forskellen i livet i ikke islægsområderne og islægsområderne.

 

Derfor er det mit ønske, at Upernavik kommune for samme mulighed som Qaanaaq kommu­ne, således at der gives mulighed for en jagtperioden for ovennævnte fugle fra 1. september til og med 31. maj. Man vil så ved denne mulighed gives forhold som andre også mulighed at få også lidt ud af disse fuglearter, for såfremt man beholder bekendtgørelse nr. 38 om fugle m¨å dette medfører at pågældende fuglearter må betragtes som totalt fredede i Upernavik kommu­nea.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Miljø med en besvarelse, Edvard Geisler.

 

Edward Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Siumut.

Landsstyret har fuld forståelse for, at dette spørgsmål bliver rejst. Det er forventligt, idet jag­ten på polarlomvier i Upernaviup Kommunea har været det hyppigst debatterede emne angå­ende fugle lige siden den første moderne fuglebekendtgørelse blev vedtaget i 1988.

 

Landstinget har ved flere lejligheder behandlet forslag om ændring af reglerne, ligesom Lands­styret ved flere lejligheder har behandlet ansøgninger om dispensationer fra de gælden­de regler, specielt hvad angår forårsjagten og jagten i starten af yngletiden.

 

Bestandene af polarlomvier i Upernavik Kommunea er de mest undersøgte bestande i Grøn­land. Igennem 20 år har der været undersøgelser, som alle har påvist, at nogle bestande er forsvundet og andre bestande er gået tilbage. De største tilbagegange er registreret i den sydli­ge del af kommunen. Alle disse undersøgelser har konkluderet, at den væsentligste årsag til tilbagegangen har været jagten i Upernaviup Kommunea om foråret og i starten af yngletiden.

 

Det arbejde, der har ført frem til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001 om beskyttelse af fugle har taget udgangspunkt i Landstingets udmelding. I betænkningen fra Frednings- og Miljøudvalget, som et enigt Landsting tilsluttede sig under efterårssamlingen 1996, angives det meget klart, at

 

   princippet om bæredygtig udnyttelse skal overholdes både nationalt og lokalt

   der skal sikres den bedst mulige ynglesucces, d.v.s. fred i hele yngletiden

   forsigtighedsprincippet skal overholdes.

 

Disse principper har Frednings- og Miljøudvalget bekræftet for nylig på baggrund af en fore­spørgsel fra Landsstyret.

 

Skal principperne udmøntes forvaltningsmæssigt, må tilbagegangen i polarloviekolonierne i Upernavik stoppes. Et afgørende element er at stoppe jagten på ynglefugle om foråret og i starten af yngletiden. Det er nemlig næsten udelukkende ynglefugle som ankommer til Uper­navik om foråret, idet de tidligt søger nordpå for at yngle. De unge fugle interesserer sig ikke for kolonierne. Dette forhold er gældende for hele islægsområdet, og gælder alle arter af fugle. Også edderfugle, hvor nye undersøgelser fra Grønlands Naturinstitut har vist, at ynglebestan­den er gået tilbage med 80% de sidste 50 år i Ilulissat, Uummanaq og Upernavik kommuner.

 

Landsstyret erkender, at Upernavik og resten af islægsområdet er underlagt et uløseligt for­hold. Fuglene ankommer til området når de skal yngle, og for at stoppe tilbagegangen må de beskyttes. Gevinsten er, at der bliver flere fugle om efteråret, men desværre for befolkningen i området, trækker de hurtigt sydpå.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at såfremt vi tager princippet om bæredygtig udnyttelse alvor­ligt, så må vi affinde os med konsekvenserne. Udnyttelsen af de levende ressourcer kan ikke reguleres således, at alle mennesker overalt i Grønland får lige store muligheder for fangst. De levende ressourcer må udnyttes, der hvor bestandene kan tåle det, og det værste vi kan gøre mod bestandene er at drive jagt på dem i yngletiden.

 

Afslutningsvis skal jeg sige, at Landsstyret har besluttet, at dele af den gældende fuglebe­kendtgørelse skal revideres, og Landsstyret er selvsagt villig til endnu engang at se på reglerne for fangst i islægsområdet. I forbindelse med revisionen har Landsstyret anmodet kommuner­ne om at fremsende forslag til bekendtgørelsens udformning.

 

Med disse ord overgiver jeg sagen til Landstingets behandling.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atasstu.

Tak. Nu er det partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere, og først er det Vit­tus Mikaelsen, Siumut.

 

 

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til landstingsmedlem Godmann Jensens, Atassut, forslag om ændring af '3, stk. 2 i Hjemmestyrets fuglebekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001.

 

Det er svært at modsiger forslagsstilleren, når man forstår hans forslag, idet han siger, at be­kendtgørelse nr. 38 i praksis betyder totalfredning af omhandlede fugle i Upernavik Kommu­ne.

 

Fra Siumut mener vi imidlertid, at Landsstyrets svar om bæredygtig fangst og jagt er svær at komme uden om, når Landsstyret siger, at dette må man regne med, men gennem mange år har man foretaget undersøgelser af lomviebestanden i Upernavik Kommune. Og disse under­søgelser viser nedgang af bestanden.

 

Som resultat af Landstingets drøftelser, fremlagde Landstingets Frednings- og Miljøudvalg i 1996, hvorefter blev vedtaget af Landstinget. Men på trods af dette, har det ikke været muligt at løse problemerne i Upernavik Kommune og hele islægsområdet.

 

Vi ønsker fra Siumut, at man vender tilbage til dette spørgsmål, når høringssvarene fra kom­munerne er modtaget. Vi mener i Siumut, at det er svært at komme uden om Landsstyrets oplysninger om, at undersøgelserne i Ilulissat Kommune, Uummannaq Kommune og Uperna­vik Kommune viser en bestandsnedgang af edderfugle på 80%. Men fra Siumut er vi enige med Landsstyret i, når de siger, at de er i gang med høringerne med henblik på løsninger i bestemte lokalområder. Fra Siumut støtter vi dette initiativ fra Landsstyret. Vi ønsker, at bilo­gerne arbejder tæt sammen med kommunerne og ikke mindst med fangerne for at undgå unø­dige tvistigheder.

 

Til slut skal vi opfordre Landsstyret til at fastlægge smidigere fredningsbestemmelser med udgangspunkt i vort land og ikke andre landes bestemmelser, som er nemmere at efterleve for at undgå unødvendige tvistigheder og konfrontationer.

 

Eksempelvis er det nemt at vedtage bestemmelser i vore nabolande Island, Færøerne og Dan­mark. Man kan hurtigt komme rundt i dissee lande med båd eller også kan man spadsere gen­nem landet. Men sådan er det ikke heroppe. Vi må huske på, at naturen selv beskytter en stor del af vort land og fangstdyrene. Eksempelvis betyder bekendtgørelsen nr. 38, at man kun kan jage tejst og lomvier i højest to uger. Resten af fuglene er totalfredet hele året. Her tænker vi på fangst fra båd.

 

Efter at have sagt dette, skal vi fra Siumut understrege, at vi forsvarer en direkte fangst af fugle og andre dyr. Og vi agter at blive ved med det. Vi støtter Landsstyrets initiativer med oplysningskampagne her i landet og andre lande. Vi ønsker at samarbejde med folk i andre lande, som har forståelse for forholdene her i landet og som støtter os.

 

Fra Siumut finder vi det vigtigt, at omverdenen forstår klart, at vi medvirker til at passe godt på vores natur, og vi medvirker bl.a. gennem vores lovgivning med henblik på bevarelse af fugle og andre levende ressourcer.

 

Dette er vore bemærkninger fra Siumut til landstingsmedlem Godmann Jensens beslutnings­forslag, og vi indstiller, at forslaget undergår udvalgsbehandling i Fredningsudvalget forinden anden behandlingen.

 

Aqqaluk Petersen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Godmann Jensen har i henhold til '32 i Landstingets forretningsorden et beslutningsforslag vedrørende revurdering af fuglebekendtgørelsen. Vi har i Atassut efter at have vurderet forslaget følgende kommentarer.

 

Atassut støtter principielt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001. Det er af stor betydning, at vi i vort land, at vi fastholder, at vi også for at bevare bestanden af alle de fangstdyr, hvor vi skaffer os kød fra, ikke begår rovdrift på disse, ikke mindst når vi tænker på, at vi også har et ansvar for den omgivende verden.

 

Forslagsstilleren påpeger betydeligt og beder om at tænke på, at der i vort store land er for­skellige muligheder for fangst. Derfor støtter Landsstyret i, at man vil igangsætte en undersø­gelse af forholdene og lave justeringer i bestemmelserne.

 

Vi ønsker i Atassut, at man laver tilbundsgående undersøgelser og ved at afsætte den nødven­dige tid til disse vil opnå tilfredsstillende resultat.

 

Og med disse ord, anbefaler vi fra Atassuts side, at forslaget behandles i det relevante udvalg inden anden behandlingen.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at det ikke er forbavsende, at den i samfundet meget omdi­skuterede fuglebekendtgørelse, som landstingsmedlem Godmann Jensen kommer med et forslag til også er endt her i Landstinget. For vort land er jo et vidt udstrakt land, hvor fred­ningsbestemmelser og dermed jagttiderne tit kan være vanskelige at tilpasse de forskellige landsdele.

 

Baggrunden for forslagsstillerens forslag ligger i, at forholdene i islægsområderne nordpå og de isfrie områder sydpå ikke er de samme, både for mennesker og fangstdyr. Og det må man tage udgangspunkt i og tage højde for, når der udstedes regler for fredning, som forslagsstil­leren udtrykker et ønske for, og det er vi i Inuit Ataqatigiit i princippet enige i.

 

Vi har i Inuit Ataqatigiit stedse ment, at udnyttelsen og forvaltningen af de levende ressourcer skal ske på et bæredygtigt grundlag. Vi skal dertil tilføje, at vi mener, at fredningen af fuglene er nødvendig under yngletiden, og når der er tale om ynglefugle, og det mener vi også skal gælde for hele kysten.

 

Det er især vigtigt at understrege, at udnyttelsen af lomvier og edderfugle i vort land skal ske ud fra et forsigtighedsprincip. Vi kan derfor i Inuit Ataqatigiit være grundliggende enige i Landsstyrets svarnotat, såvidt angår lomvier og edderfugle, da udnyttelsen af de levende res­sourcer som nævnt, bør ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for, at vore efterkommere også kan udnytte ressourcerne i fremtiden.

Derfor er vi i Inuit Ataqatigiit i det store og hele enige med Landsstyrets svarnotat, og vi no­terer med tilfredshed, at Landsstyret har vilje til at revidere den omdiskuterede fuglebekendt­gørelse, og derudover, som forslagsstilleren ønsker det, også er rede til, at reglerne om jagt og fangst i islægsområderne bliver taget op til en grundig undersøgelse.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets besvarelse til forslagsstilleren til efterretning, og vi er enige i besvarelsen.

 

Anton Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Beslutningsforslag fra landstingsmedlem Godmann Jensen om, at Landsstyret pålægges at ændre '3, stk. 2 i Grønlands Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af den 6. december 2001 om bevaring af fugle, således at borgernei Upernavik Kommune fra 1. september til 31. maj får mulighed for at skyde alke og edderfugle.

 

Kandidatforbundet har med interesse undersøgt beslutningsforslaget fra landstingsmedlem Godmann Jensen om, at Landsstyret pålægges til at ændre '3, stk. 2 i Grønlands Hjem­mestyres bekendtgørelse nr. 38 af den 6. december 2001 om bevaring af fugle, således at borgerne i Upernavik Kommune fra 1. september til 31. maj får mulighed for at skyde alke og edderfugle og har følgende bemærkninger.

 

Vi skal starte med at gøre opmærksom på, at Kandidatforbundets målsætning er, at man videst muligt skal ændre på gældende regler vedrørende natur og dyr på baggrund af de realistiske forhold og i tæt samarbejde med borgerne på stederne.

 

Vi støtter derfor forslagsstilleren, når han siger, at det ikke er hensigtsmæssigt med regelsæt, der gælder ens for hele landet. Vi er jo bekendt med, eller ved, at is- og naturforhold samt livsvilkår er meget uens i vort land, nemlig verdens største ø.

 

Vi skal dog gøre opmærksom på, at vi foreløbigt i Kandidatforbundet endnu ikke kan tage stilling til, om vi vil sige ja eller nej til forslaget, idet vi i Kandidatforbundet anser det for vigtigt at træffe beslutninger med respekt for ytringsfriheden, og da vi finder det vigtigt, at man forhører sig hos de relevante grupper for at nå frem til den bedst egnede beslutning for alle.

 

Realiteterne kan jo være særdeles forskellige. Eksempelvis når visse fugle til islægsområderne for at yngle på et tidspunkt, hvor det er forbudt af jage dem. De tager så sydpå igen umiddel­bart efter at det er blevet tilladt at nedskyde dem.

 

Vi anser det naturligt i Kandidatforbundet for vigtigt, at fugle skal fredes i yngletiden, men vi skal også huske på vigtigheden af  at fastholde vores kulturelle baggrund med at have be­varingsrelateret udnyttelse af de levende ressourcer, og det er derfor også vigtigt at fastsætte regler med respekt for vilkårene i de respektive steder. Og ikke mindst vil Kandidatforbundet anbefale, at kommunernes kompetencer omkring udnyttelse af de fangstdyr og fiskeressourcer såvidt muligt øges.

 

Kandidatforbundet kan ikke acceptere, at Landsstyret træffer beslutninger om restriktioner uden om kommunerne og andre relevante grupper. Vi kan ligeledes heller ikke acceptere, at fangerne alene får skylden for reduktionen af fangstdyr eller udhuling af fugle- og fangstdyr­bestandene. Det forholder sig jo sådan, at reduktion eller udhuling af bestandene ikke alene skyldes fangst. Det er jo bl.a. blevet bevist. Helikopterne, ikke mindst i halvfjerdserne, da larmende små helikoptere blev benyttet, og da passagerskibe brugte horn ved alkenes yngle­steder. D.v.s. de brugte sirenerne, kun for at give turisterne en oplevelse, og disse forhold har også været med til at få alkene til at flygte fra deres ynglesteder. Kandidatforbundet mener derfor ikke, at fangerne alene har skyld i fuglenes forsvinden.

 

Vi skal også huske på, at laksefiskeri tilbage i halvfjerdserne og halvfjerdserne også har været med til i stor stil at udhule bestandene af fugle og andre pattedyr. Vi mener derfor i Kandidat­forbundet, at man i betragtning af de forskelligeartede realiteter i vort store land og i forståelse med befolkningen omkring forskellighederne i erhvervslivet og mulighederne, må give kom­munerne større kompetence til at administrere fangstdyrene, ikke mindst på baggrund af for­skelligheder i behov og naturomgivelser. Borgerne rundt omkring i kommunerne har jo også bedre føling med de realistiske forhold.

 

Der er flere eksempler, f.eks. omkring narhvals- og hvidhvalsfangst, hellefiskefiskeri m.v. Vi skal derfor fra Kandidatforbundets side anbefale, at kommunernes selvstændighed søges øget, da vi jo også ved på baggrund af vores viden, at man politisk ikke finder det korrekt kun at benytte sig af den midterste vej.

 

Vi skal derfor fra Kandidatforbundet endnu engang anbefale, at man søger at øge kommuner­nes kompetence omkring fangstdyr og fisk på baggrund af den landsdækkende lovgivning.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet anbefale, at kommunerne, KNAPK og andre relevante instanser høres inden anden behandlingen.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Når vi tænker på de mange valgkampe, der igennem årene har været ført, fordi man til stadig­hed også i dag siger det, så skal man holde op med at importere kyllinger og kyllingekråser, fordi vi skal leve af grønlandske råvarer. Når vi så siger det, så ser vi på forholdene i dag, så ser det ud som om, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at gøre det.

 

De seneste år viser jo, at vi bliver mere og mere kontrolleret ude fra, og ikke alene det, så må vi også selv gøre noget her i Grønland, såfremt vi skal bevare vore bestande. Og det betyder så, at vi desværre også bliver nødt til at importere fødevarer udefra, også fordi de er billigere.

 

Jeg har god forståelse for forslagsstillerens mål, men jeg er ikke sikker på, at han vil være i stand til at nå sit mål, fordi det centrale i forslaget er, at det må være på bekostning af befolk­ningen ved Upernavik, således at vi også giver vores efterkommere mulighed for at nyde disse arter. Og så må vi så også tage følgende beslutning.

 

Overalt i Grønland skal der være fuldstændig fredning af fugle omkring deres ynglesteder og omkring deres yngletid. Fuglene må overhovedet ikke eksporteres ud af landet. Joller må ikke bruges ved deres ynglepladser. Man skal kunne fange til aftensmad uden at det bliver ulovlig­gjort. Men folk, der har kunnet leve af områdets bestande i århundreder, og at man så fratager deres ret, det synes jeg ikke er på sin plads, således at jeg nu også er begyndt at tænke på, om man overhovedet kan give dem erstatning for deres manglende mulighed for at gøre brug af disse fangstdyr.

Godmann Jensen, Atassut.

Jeg siger tak til de bemærkninger der er kommet fra partiernes ordførere. Og jeg har også god forståelse for disse, ligesom jeg også har forståelse for Landsstyrets besvarelse. Og der er ingen der skal tro på, at forslaget blot er blevet taget ud fra den blå luft. Men som flere var inde på det, så er Grønland jo et meget, meget stort land, hvorfor man har svært ved at lovgive for hele landet som helhed.

 

Jeg har god forståelse for partiernes ordførere ud fra mit forslag, idet de også er åbne overfor yderligere debat, ligesom jeg også bemærker Landsstyrets besvarelse som sådan. Men ud fra den vurdering der er, og den løbende vurdering, så må man også kunne huske på, at det ikke er så vanskeligt for andre kommuner, men når man så endelig begynder at snakke om Upernavik Kommune, så er det så, at problemerne tårner sig op, også fordi Upernavik Kommune er et stort yngleområde for de nævnte fuglearter. Men de såkaldte biologer, der respekterer jeg selvfølgelig også deres arbejde, men nogen gange, så tager de også lidt for ensidige beslutnin­ger, afhængig af, hvad for en kommune man bor i.

 

Fra partiernes ordførere siger man bl.a., at man også beskytter disse fugle, således at de er totalfredede under yngleperioden. Og det har jeg også respekteret og taget udgangspunkt i i mit forslag. Man skal jo også huske på, at i vores kommune, nemlig Upernavik Kommune, den ankommer først i slutningen af maj måned, og omkring juni måned begynder den så at yngle, og de gamle Upernavik-borgere har stor kendskab til, at dengang man samlede æg, så begyndte man så at samle æggene fra den 6. juni. Og den dato er ikke skrevet ned, men blot har været en uskreven lov, som alle også har respekteret og accepteret. Og det er så ud fra mit kendskab, at jeg nu har sat en dato til slutningen af maj, d.v.s. før de begynder at yngle.

 

Siumuts ordfører var også inde på, at man f.eks. i Østgrønland har mulighed for at skyde disse fugle i 14 dage. Og i mit forslag har jeg også prøvet på at opnå, at man i det mindste dog har mulighed for at få 14 dage til at også få del i disse fugle, forstået på den måde, fordi når fuglen ankommer til de sydligste bygder i Upernavik Kommune i midten af maj, således at vi så kan få mulighed for at skyde disse indtil slutningen af maj. Ved at man nu har sat grænsen til den 15. februar i Upernavik Kommune, der tager vi stadigvæk på fangst mellem isskråningerne, hvorfor vi ikke kan bruge denne dato til noget som helst.

Og vi har også bemærket, at om 20 år, så er samtlige fuglefjelde blevet tømt syd for Uperna­vik, også fordi netop disse områder er de steder, hvor både skibe og fly rejser hen over. Og derfor er jeg så selv som fanger og forbruger, om 20 år, så vil der så ikke være fugle i den her, fordi det er et stærkt trafikeret område. Og det er derfor, at ingen skal tro på, at mit forslag er taget ud fra den blå luft. Og jeg håber så også på, at mine sidste bemærkninger også vil indgå i Landsstyrets videre betragtninger. Og kommunerne og KNAPK vil også blive yderligere hørt i forbindelse med sagens videre gang. Og jeg vil så med spænding se på de høringssvar de så vil fremkomme med.

 

Ewvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Landsstyrets besvarelse, som Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet og løsgængeren har hilst positivt på det, er vi glade for. Og vi er glade for, at Landstinget også lægger vægt på en bæredygtig udnyttelse, som jo er grundlaget i arbejdet. Det er dejligt, at vi kan stå sammen og komme med en enig stemme, således at vi kan tage vare på vore levende ressourcer. Og det er jo af yderste vigtighed, ikke bare for os, men også for vores efterkom­mere, således at de også vil være i stand til at nyde godt af disse ressourcer.

 

Siumut og andre har opfordret til, at fangerne og biologerne har et bedre samarbejde med hinanden. Og det lægger vi også vægt på i Landsstyret, således at vi på den måde kan finde de smidigste løsninger.

 

Forholdene i Grønland opfordrer man så også til, at man ser på. Det er også noget vi i Lands­styret også lægger vægt på.

 

Talerne har også allerede været inde på, at vi alle sammen har behov for en bæredygtig udnyt­telse, hvilket vi i Landsstyret lægger meget stor vægt på.

 

Kandidatforbundet lægger også vægt på, at man ser på realiteterne for at finde den bedste løsning. Det er selvfølgelig noget, som Landsstyret lægger vægt på. Men hvad angår støj ved områderne, men en ting vi alle sammen skal huske på er, når bestandene er i tilbagegang, så må vi foretage os et eller andet. Og vi ved jo, at ikke alle tilbagegange skyldes fangerne. Men en ting er sikkert, det er, at vi alle sammen tager et ansvar for at bevare bestandene.

Men alle de ting I også har været inde på, dem lægger Landsstyret også vægt på, ligesom vi også vil lægge vægt på de svar, som vi vil få tilbage fra kommunerne. Og vi ønsker, at de også kommer med nogen høringssvar, således at vi kan få de flest mulige svar. Og én ting er sik­kert, det er, at vi skal have en bæredygtig udnyttelse, og det er det der vil være udgangspunk­tet.

 

Forslagsstilleren påpeger, at Grønland er langstrakt, og hans efterlysning af ikke ensidige beslutninger, der har jeg allerede sagt, at det er vigtigt, at fangerne og biologerne har et godt samarbejde med hinanden.

 

Løsgængernes bemærkninger, der kan jeg ikke på stående fod love bliver opfyldt vedrørende en eventuel erstatning. Det er ikke det vi snakker om. Vi skal også huske på Grønlands økono­mi. Men uden at bruge alt for mange bemærkninger, idet der er flertal for Landsstyrets inten­tioner, hvorfor jeg blot vil takke partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne, og Landsstyret vil arbejde videre med sagen, ligesom de også har igangsat nogle andre initiativer.

 

Jeg håber, at min besvarelse er tilfredsstillende for alle, men vi skal finde en løsning med overskriften, at det er en bæredygtig udnyttelse som alle ønsker.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Fredningsudvalget, som det også er blevet fremlagt af Godmann Jensen, har haft samme forslag, og som Kandidatforbundet har ønsket, at punktet behandles i relevant udvalg. Det vil vi selvfølgelig gøre.

 

Vi ved jo, at den nye fuglebekendtgørelse som trådte i kraft har man ikke været glad for, og selvfølgelig er der også indvendinger, som selvfølgelig også har været under høring. Og de høringssvar har man selvfølgelig også medtaget, og det tager vi selvfølgelig også med i ud­valgsarbejdet. Så jeg håber, at nærværende punkt vil blive udarbejdet tilfredsstillende.

 

Det er et stort arbejde vi er gået igang med med hensyn til fuglebekendtgørelsen, og enkelte fredninger, de involverede instanser, f.eks. biologerne har selvfølgelig også gjort deres arbejde på en god måde.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Landsstyremedlemmet kom ikke med et konkret svar til mine spørgsmål. Jeg kom med et konkret spørgsmål, som ikke blev besvaret. Der blev sagt, at jeg skulle komme med konkrete spørgsmål, og det gjorde jeg så, og de er da ikke blevet svaret på. Så jeg håber, at de relevante udvalg vil komme ind på spørgsmålene, hvilket er, at de forskellige fuglearter bliver fredet ved yngletiden, og at der ikke kommer økonomiske spekulationer i vores fuglearter. Og at de hurtigtsejlende fartøjer ikke bliver benyttet ved fuglejagten. Det har jeg nævnt flere gange, og det håber jeg også man vil tage i betragtning i det videre arbejde.

 

Der er heller ikke i lovgivningen konkrete beskrivelser for, hvordan man har lov til at jage i fartøjer. Og hvis man fanger til eget forbrug eller hvis man fanger fugle til videresalg, så burde der også stå noget konkret med hensyn til de to forskellige punkter.

 

Der er ingen der kommer med falske løfter, men der er i Grønland fra tidernes morgen f.eks. ved Upernavik Kommunea være traditioner for, at man udfører fangsten på en bæredygtig måde. Hvis vi kommer og siger, at man i Upernavik Kommunea ikke må fange de forskellige fuglearter, så vil man selvfølgelig udtrykke harme fra Upernavik Kommunea, som har lang tradition for at udføre bæredygtig fangst.

 

Der er i de forskellige verdensorganisationer som beskytter dyrelivet også kommet forskellige krav, ud fra om, hvordan vi skal forvalte vores egen natur. Og jeg får ondt i sjælen af, at høre på de forskellige udtalelser, som man ind imellem hører fra udlandet om, hvordan vi forvalter vores egen natur, selvom vi har haft en lang tradition for en bæredygtig fangst for forskellige dyrearter.

 

Men jeg er selvfølgelig enig i, at man skal lave en lovgivning og en bekendtgørelse, som alle skal følge langs kysten. Men også i Upernaviup Kommunea, og her kunne man måske få hjælp fra jurister, og det er nogen af de betragtninger jeg har gjort mig.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

Selvom Godmann Jensen fra Atassuts forslag er blevet besvaret, så vil jeg heller ikke undlade at komme ind på med tanke for en bevaring eller en bæredygtig udnyttelse. Og jeg vil gerne høre om, hvad man forstår ved denne bevaringsværdige udnyttelse. Jeg har nemlig også sat et dagsordenspunkt på, som jeg selv står for vedrørende brug af påhængsmotorer eller vedrøren­de landstingslov om fangst og jagt. Og gennem lovgivningen skal vi jo finde en løsning på det, men her bliver det spændende at høre, hvad det er for nogen ting, man vil være klar på.

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Landsstyremedlemmet sagde under sin besvarelse bl.a., at arbejdet bliver ført ud på en til­fredsstillende måde, men vi er dog ikke blevet hørt. I henhold til dagsordenen, så vil anden behandlingen ske her til efteråret. Og derfor regner vi med, at når punktet bliver behandlet af Landstinget til efteråret, og vi er jo interesseret i, at det bliver behandlet på en anstændig måde og alle berørte instanser bliver hørt, fordi samtlige talere siger, at vort land, som er verdens største ø, der er der meget store forskelle i det langstrakte land, og at dyrene også gebærder sig forskelligt fra område til område, hvorfor man ikke kan komme med en entydig lovgivning på det hele, som forslagsstilleren også har været inde på. Men det er jo som regel beboerne i de enkelte kommuner, som har størst kendskab til deres regioner, hvorfor vi fra Kandidatforbun­det har opfordret til, at man forinden anden behandlingen, nemlig til efterårssamlingen, der skal kommunerne høres forud for det. Og ikke mindst har vi nævnt, at man også hører KNAPK­.

 

Landsstyret siger i deres besvarelse, at fuglebekendtgørelsen, som er tilpasset vore dage, er fra 1988. Og såvidt vi kan se, så er den fra 1988 ikke længere tidssvarende, og nu da der er gået så mange år, så synes vi, at det er på sin plads, at alle relevante parter bliver hørt inden anden behandlingen, således at punktet så kan blive overgivet til behandling i Fredningsudvalget.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Jeg skal lige præcisere, at sagen her, der ønsker et absolut flertal, at den bliver vendt i Frednings- og Miljøudvalget, fordi udvalget også selv kan foretage høringer, også blandt andre udvalg. Og jeg er overbevist om, at alle de faldne bemærkninger vil blive medinddraget i det videre arbejde.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Den næste, der får ordet er Johan Lund-Olsen. Derefter Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Vi vil ikke komme med en længere historie her i dag, fordi der er stor enighed, og vi bemær­ker også, at forslagsstilleren stort set er tilfreds med de bemærkninger, der er kommet fra partierne og fra Landsstyret. Og jeg synes også, at vi har god grund til at være tilfredse, idet Hjemmestyrets bekendtgørelse af den 6. september 2001, den har været behandlet meget indgående blandt befolkningen, og det har både været de kommunale og landspolitikerne også deltaget i. Og det har så også resulteret i, at Landsstyret for ikke så længe siden kom med en meddelelse om, at fuglebekendtgørelsen skal revurderes, og det er det man nu er i færd med, og det er meget tilfredsstillende.

 

Men ved sådan en vurdering, så synes vi, at det er nødvendigt med, som Otto Steenholdt også var inde på, at man eventuelt kan komme med en erstatning, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiits side også anmoder om, at man også tænker på følgende, nemlig blyhagl, som fra 2003 bliver forbudte, hvor der i bekendtgørelsen '11, stk. 3, det der står der i denne bestemmelse, at man prøver på at ændre denne bestemmelse, og det vil jeg gerne anmode om, at man nøje tænker på, fordi vi mener, at tidsfristen er for kort nu, da vi allerede er så langt fremme i året, fordi det kræver, at de anskaffer sig nye skydevåben og nye patroner. Og vi ved jo, hvor stram en økonomi hos dem, der udelukkende har fangst som levevej, og skal vi så forbyde blyhaglene pr. 1. januar 2003, men at vi skal give mulighed for ligesom man har gjort det andre steder, f.eks. i Norge, der har man haft en frist på 2-3-4 sågar op til 5 år, hvor man så efterhånden gik ud af brugen af blyhaglene. Derfor er den tidsfrist der nu er givet alt for kort, hvorfor udvalget i sit videre arbejde også vurderer netop dette punkt. Og vi bemærker, at man er i færd med at revurdere fuglebekendtgørelsen, hvorfor vi anmoder om, at man også tager blyhaglene med i betragtning.

 

Det er også meget vigtigt, at man inddrager fangernes erfaringer med såvel som biologernes vurderinger i den samlede vurdering, og det er også vigtigt, at man også gør det. Men vi har også stor respekt for, at Godmann Jensens erfaringer som fanger, det er måske nogen gange langt mere af værdi i forhold til biologernes vurderinger. Vi ved jo, at dem der udelukkende lever af fangst, har stor kendskab til fangstdyrene, og hele tiden følgerne med i den udvikling, der sker med dem. Og derfor er det også vigtigt, at fangernes erfaringernes vigtes lige så me­get som biologernes viden. Og værdsættelsen af fangernes viden er jo allerede præciseret i selve lovens formål, idet der så i '2 står, og der bliver citeret fra selve lovgivningen, som tolken ikke har til rådighed, men denne bestemmelse går ud på, at man også skal høre fanger­ne forud for en vedtagelse af en ny lovgivning, og det står meget klart.

 

Men med hensyn til den sidste bekendtgørelse, som der har været en stor debat omkring, så ser det ud som om, at man er gået forbi denne bestemmelse ved den nye bekendtgørelse, nem­lig at man så ikke har hørt fangerne. Men Landstingets egen lovgivning skal de jo selv også følge, og det er også noget, som Landsstyret også skal se på, når de udarbejder bekendgørel­ser.

 

Og med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi selvfølgelig også vil deltage engageret i det videre arbejde, også når vi skal gå i gang med anden behandlingen af punktet.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Og da jeg sagde, at der var flertal for, at man vil sende punktet til viderebehandling i Frednings- og Miljøudvalget, og til det skal jeg nævne, at i henhold til vores forretningsorden '21 står, at et udvalg kan inden for sit faglige område afholde høringer om et offentligt emne og kan i den forbindelse anmode enhver om at fremlægge sine synspunkter. Og i punkt 2 står der, at udvalget træffer nærmere beslutning om høringens form, herunder om offentlighedens adgang. Og i den forbindelse, så står der også, at en høring også kan afholdes af flere udvalg i forening. Det er blot en uddybning af sagen.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

 

Edward Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Først, så lægger Landsstyret vægt på her i forbindelse med sagen her, at samtlige kommuner sender forslag. Når det så er sket, så vil de relevante organisationer og andre også blive hørt, således at sagen pågår på en omhyggelig måde, og selvfølgelig vil man også undersøge mulig­heder for, at man så Akan få lov til at fange aftensmaden med hjem.@

At det er en bæredygtig, der er to grønlandske betegnelser for Abæredygtig@ - nungusaanngit­soq og piujuaannartitsineq, der lige forklares om. D.v.s., når sagen tages op igen her til efter­året, og der er det så meningen at det skal færdiggøres til den tid, og derfor har Landsstyret også vilje til at færdiggøre det.

 

Med hensyn til blyhaglene og brugen af disse, så jeg præcisere, at Frednings- og Miljøudval­get for nylig, da jeg så holdt møde med det, så nævnte jeg, at brugen af disse, der agter man at kunne bruge disse hagl, hvor vi så har lagt op til, at de skal kunne bruges til og med 2004. Men såfremt man vil gøre overgangsordningen længere, så er Landsstyret selvfølgelig også åbent overfor dette. Og når udvalget også har drøftet disse ting og vurderet alle disse ting, så skal de selvfølgelig indgå i det videre arbejde. Og derfor det korte svar, og jeg håber, at det så er en fyldestgørende besvarelse.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg undrer mig over, at det spørgsmål jeg har stillet til Landsstyret vedrørende overgangen til ny slags hagl, og udskiftningen af skydevåben, så stiller Johan Lund Olsen også stadigvæk det samme spørgsmål. Men jeg har endnu ikke fået svar, fordi det er af stor vigtighed, når vi nu snakker om fugle. Tænker vi alene på haglene, så vil det så betyde måske en prisforhøjelse på op til syv gange det, det koster nu. Og de nuværende jagtgeværer der er kan ikke bruges til nye slags hagl, og det betyder så også, at fangerne må udskiftes til andre ting, og det kan være ganske bekosteligt for fangerne.

 

Men jeg er kommet herop på talerstolen for endnu engang at stille det gamle spørgsmål jeg før har stillet.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

Jeg vil gerne sige tak for besvarelsen fra Landsstyremedlemmet. Som Godmann også var inde på, så må vi betragte det og se på om medtage edderfugle med i bekendtgørelsen. Jeg håber, at man til foråret vil give os nordgrønlændere til at overveje disse forhold.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er bare en bemærkning til Otto Steenholdt, en lille bemærkning. Han havde skriftligt forespurgt samme spørgsmål, og jeg vil bare præcisere, at vi ikke stjæler andres spørgsmål. Det er med hensyn til fuglebekendtgørelsen, som jo er meget debatteret som sidste år 6. de­cember blev offentliggjort, som skulle blive gældende fra 1. januar i år, og dermed også bru­gen af blyhagl skulle forbydes pr. 1. januar 2003. Allerede i sin tid blev det debatteret kraftigt i samfundet. KNAPK f.eks. KNAPP understregede, at man skulle igennem flere høringer, minimum tre høringer, og vi har også i debatten været inde på, at tidsfristen for at ophøre med at bruge blyhagl også var for kort, og det har vi også debatteret. Det vil vi gerne have, at man tager med i en videre behandling af punktet. Det vil være bedst, hvis man kunne forlænge tidsfristen. Det er vores opfordring til udvalgsbehandlingen, som jeg blot vil præcisere.

 

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at de absolut flertal tilslutter sig forslaget.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Som det også blev sagt fra Ottos side, så er vi selvfølgelig også i udvalget klar over netop hans klargørelse og det skal der ikke være tvivl om. Jeg tror også, at jeg med sikkerhed kan sige, at man blandt befolkningen er vågne overfor punktet. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Vi er så færdige med behandlingen af punkt 69, beslutningsforslag om revurdering af fuglebekendtgørelsen. Debatten slutter her, og inden anden behandlingen bliver sagen sendt videre til relevant udvalgsbehandling.