Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 68-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

10. mødedag, onsdag den 24. april 2002

Dagsordenspunkt 68

 Forespørgelsesdebat om euroforiserende stoffer.

(Godmand Rasmussen Atassut)

 

Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Det er et forslag til forespørgselsdebat om igangsættelse af initiativer til nedbringelse af det stadig voksende misbrug af euroforiserende stoffer samt at der banes vej for at minimere misbruget af euroforiserende stoffer.

 

Som bekendt fremsatte Maliinannguaq Markussen Mølgaard et forslag til debat i forbindelse med Landstingets efterårssamling. Forslaget vedrørte etablering af et behandlingssystem i Grønland i personlig udvikling. med henvisning til forslag fra efterårssamlingen punkt 53/20­01 og i det jeg allerede dengang havde udtalt, at jeg ville fremkomme med et debatoplæg om euroforiserende stoffer - realisere jeg dette hermed.

Det er nok en fejl, at sige, at der blandt unge og børn i Grønland er opstået et problem om­kring euroforiserende stoffer, der gør sig gældende for hele landet. Vi gennemlever i disse tider en tid, hvor alle og enhver skriger op om selvstændighed. Men et allerede eksisterende fremtidsproblem er euroforiserende stoffer, og såfremt vi ikke gør noget ved dette problem, kan vi ikke komme videre. Og vi har et stærkt udtalt behov for i fællesskab og i tæt samarbej­de at søge løsninger.

 

Såfremt der ikke tages initiativer er jeg på langt sigt bange for, at vi først får øjnene op for problemet efter at mange unge hjerne er blevet ødelagte, og da vil vi være for sent ude, og det er derfor vi er nødt til at handle snarest.

 

Alle vi der sidder i dette lokale ved og hører tit, hvor stor problemet er, og man må endda sige, at problemet ikke kun begrænser sig til byerne, men at man også kan støde på problemet i nogle af de små bygder. Det vil være en fejl af os, der sidder i denne sal, at hvis vi holder vores mund, og overser problemet, fordi vi ikke selv har været brugere og har haft dette pro­blem, selvom vi er klar over, at dette problem måske vil blive et af de største problemer i dagens Grønland, og det er mit håb, at vi gennem debatten kan finde brugbare muligheder og god debat.

 

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, og så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Edvard Geisler, der kommer med en besvarelse.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

Tak. Landstingsmedlem Godmand Rasmussen er fremkommet med et forslag til forespørg­selsdebat vedrørende igangsættelse af initiativer til nedbringelse af det stadig voksende mis­brug af euroforiserende stoffer. Forslaget koncentrerer sig om misbrug blandt børn og unge samt at der banes vej for, at minimere misbruget af euroforiserende stoffer.

 

Landsstyret forstår forslaget således, at der efterlyses debat om børn og unges brug af euro­foriserende stoffer, da der er opstået et problem i hele landet i byer såvel i bygder. Godmand Rasmussen mener, at vi i tæt samarbejde skal søge løsninger for at komme videre. Forslags­stilleren mener, at der skal handles og tages initiativer før unges hjerner bliver ødelagt.

 

Forslaget udspringer af efterårssamlingens debat om behandlingssystemet i Grønland i person­lig udvikling, foreslået af Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

 

Landsstyret politiske målsætning indenfor forebyggelse på området i perioden 1999-2003 er narkotikafrit Grønland. Landsstyret mener, at forebyggelsesarbejdet, skal være et nationalt men også kommunalt anliggende. Der skal arbejde bredt og tværfagligt. I foråret 2001 tiltrådte Landstinget nr. 18 af den 18. maj 2001 om de lokale forebyggelsesudvalg, som er et tværfag­ligt udvalg, hvis opgaver er at sikre en tværfaglig forebyggende og sundhedsfremmende ind­sats i kommunerne.

 

Langt de fleste kommuner har nu etableret lokale forebyggelsesudvalg, som, som erstatter de tidligere sundhedsudvalg. Forebyggelsesudvalgene har til opgave, at udarbejde handlingspla­ner for de i kommunen mest fremherskende sundhedsproblemer. Planerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen og sendes til Paarisa. Direktoratet for Sundhed herunder Paarisa har optrappet forebyggelsesarbejdet omkring euroforiserende stoffer. Områderne alkohol og andre euroforiserende stoffer er adskilt for at bedre kunne målrettet indsatserne.

 

Desuden har man fuldt Alkohol- og Narkotikarådets anbefaling om, at intensivere det forebyg­gende arbejde vedrørende rusmidler. Forebyggelsesarbejdet deles op i målgrupperne børn, unge og voksne. Forebyggelsesarbejdet på børne- og ungdomsområdet samt behandling af voksne, der er kemisk stofafhængige prioriteres højt. Denne behandlingsform er tilknyttet behandlingscentret Qaqiffik.., og en pågående evaluering må vise, hvordan dette område, skal udvikles i fremtiden.

 

Forebyggelsesarbejdet har taget sit udgangspunkt i, at udarbejde materiale til undervisnings­brug og almen borgeroplysning gennem fjernsyn og andre medier samt oprettelse af behand­lingsinstitutionen Qaqiffik. Det giver så grundlag for at arbejde videre med det sundhedsfrem­mende aspekt. Her vil det være naturligt at udvikle og tage sundhedspædagogiske metoder i brug som går ud på at styrke det enkelte menneske egen handlingskompetence.

 

Man er derfor i fremtiden nødt til at omdefinere sin sundhedsprofessionelle rolle til en mere konsulentligende rolle, som understøtter og udvikler borgernes handlekompetencer. Her vil det være nødvendigt, at gøre borgeren til eksperten til at træffe valg i en sundere retning. Derved vil man tage udgangspunkt i det gode og sunde i mennesket samt at få den enkelte til at have omsorg for sit eget liv. I Paarisa satses der derfor i fremtiden på udviklingen af fore­byggelseskonsulenterne og sundhedspersonalets rammer og arbejdsmetoder.

 

Der er i tidens løb i skolerne- og ungdomsinstitutionerne undervist i euroforiserende stoffer skadelige virkninger på krop og sjæl. men viden er ikke nok, hvis man ønsker en udvikling imod at kunne træffe sundere valg i fremtiden. Her gør vi os mange forhåbninger for den nye skoleforordnings vegne, om at styrke den personlige udvikling hos skolebarnet.

 

Paarisa har haft tegnekonkurrence i år 2001 med titlen ANej til Hash@ med deltagelse af børn og voksne. formålet er at få debat om emnet samt at få befolkningens meninger med til ma­teriale fremstillingen. I dag har Paarisa produceret materiale som skal danne grundlag for, at de unge i samarbejde med det pædagogiske personale tilknyttet ungdomsklubber, sportsklubber og skoler, at udforme rusmiddelpolitik på deres væresteder.

 

Som et led i oprustningen med at arbejde med børn og unges omgang med rusmidler, er der udarbejdet en undervisningspakke, hvor barnet egen holdning og omgang med rusmidler bearbejdes igennem dramaer, for derved at styrke det personlige valg og udvikle barnets hand­lekompetence.

 

ABørn er også mennesker@ er et pilotprojekt der er startet i Qaqortoq, som har til formål, at udelukkende at udarbejde forebyggelses- og behandlingsprogram imod alkohol og stofmis­brug for børn i alderen 5-12 år. For at kunne videreføre projektet til andre kommuner har Paarisa indledt et samarbejde med PostGreenland om et tillægsværdi frimærke til støtte for Paarisas arbejde. Frimærket er tegnet af Thue Christiansen, og er netop udgivet.

 

Der har i det forgangne år været forsket i børn og unges og voksnes brug og misbrug af euro­foriserende stoffer. Resultaterne viser, at området er mere kompleks end først antaget. Derfor synes det korrekt, at styrke det enkelte menneskes egen handlekompetence i forhold til livets udfordringer, således at man undgå brugen af rusmidler som løsning på problemer.

 

Initiativet på området viser, at der er mange tiltag i gang med at styrke den personlige udvik­ling, som også kan ses som et led i at forebygge brugen af euroforiserende stoffer. Landsstyret håber derpå, at debatten i dag kan bidrage til forebyggelse og sundhedsfremme i vort samfund. Omsorgen for børn og unge er alles ansvar også Landstingets og Landsstyrets. Tak.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed, og vi går nu videre til partiernes, Kandi­datforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Per Rosing Petersen, Siumut.

 

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Vi skal fra Siumut klart understrege, at vort partier ganske og helt imod indførelse af euroforiserende stoffer. I følge loven om euroforiserende stoffer er det forbudt at medbringe, indtage eller fremstille euroforiserende stoffer.

 

Til Landstingsmedlem Godmand Rasmussens forespørgsel med udgangspunkt i misbrug af euroforiserende stoffer skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.

 

Det er ikke første gang, at Landstinget drøfter problematikken omkring euroforiserende stoffer endda har vi drøftet åbning af disse euroforiserende stoffer. Taler man om minimering eller forebyggelse, er det meget vigtigt, at tage udgangspunkt i selv personens ansvar fra sit eget liv, ligesom det er vigtigt at tage med, at forældrene har medansvar når det gælder børn og unge.

 

Undersøgelser har vidt at børn med personlige problemer også ender i alkoholproblemer eller indtagelse af euroforiserende stoffer, og dette må man have for øje i fremtidig forebyggelses­politik. Fra Siumut lægger vi også vægt på at nævne, at ordsproget om ASund sjæl i et sund legeme@ har sin rigtighed.

 

På kort sigt kan man nævne en række initiativer. For det første kan man få en bedre overvåg­ning af indførsel af stofferne blandt andet ved permanent anbringelse af narkohunde i Kanger­lussuaq og Narsarsuaq. Naturligvis er det også nødvendigt med en overvågning af ankomne skibe, uanset om det drejer sig om trawlere eller varetransportskibe. Derfor må vi også opfor­dre Landsstyret til, at tage kontakt med den dansk Justitsminister med henblik på udvidelse af politistyrken med dette formål at bekæmpe det sig omsiggribende problem med euroforiseren­de stoffer.

 

For det andet er det som sagt forbudt, at sælge sådanne stoffer på gader og stræder. Som sagt blev frigivelse af hash taget op i forbindelse med valgkampen. Derfor skal vi fra Siumut bede tilhængere af fri åbning af hashhandlen her i landet, at dokumentere, hvorledes dette kan for­bedre folkets sundhed, idet man normalt siger, at hash er skadeligt for sundheden.

 

De forannævnte initiativer bør indgå i kampagnen fra centralt hold gennem skolerne, nyheds­medierne og omdeling af brochurer til hjemmet. Da vi også i Landstinget har behov for nær­mere information skal vi fra Siumut opfordre Formandskabet til at overveje indkaldelse af den såkaldte narkogruppe uden for landstingsmøderne, så de kan give nærmere oplysning.

 

Eftersom narkohandlen som foregår af bagvejen bliver mere og mere synlig, må vi antage at der cirkulere ikke så få penge i denne forbindelse. For få år siden meddelte chefen for narko­gruppen, at det drejer sig om flere hundrede millioner kroner i omløb. i denne forbindelse må man være opmærksom på, at den illegale import af euroforiserende stoffer er større end man fra politiets side opfanger hen ad vejen.

 

Eftersom man skal forvente af kommissionen om det grønlandske retsvæsen også skal frem­komme med forslag i denne sammenhæng, skal vi spørge Landsstyret, hvor langt kommissio­nen er kommet i sit arbejde.

 

Fra Siumut skal vi understrege, at vi støtter Landsstyrets støtte til Paarisas arbejde. Det centra­le i Paarisas arbejde er forebyggelse imod misbrug af alkohol og stoffer, som desværre er meget udbredt. Paarisas initiativer i tæt samarbejde med sundhedsvæsenet, hvilket initiativer vi støtter skal vi fra Siumut nævne, at det er vigtigt, at fremme meningsfyldt udnyttelse af fritiden for at opnå sund sjæl i sundt legeme.

 

Siumut skal vi opfordre til, at offentlige virksomhedsskoler og uddannelsesinstitutioner sam­arbejder med det private erhvervsliv i kampen imod misbrug af euroforiserende stoffer. Fra Siumut er vi klar over og er glade for, at politimyndigheden også er klar til et samarbejde. Vi skal også gøre opmærksom på, at det ikke alene bør være foregangsmænd, men også tage initiativer blandt andet i relation til idrætsudøvelse.

 

Med disse bemærkninger skal vi gøre gældende, at man allerede nu bær opfordre Landsstyret til at undersøge problematikkens omfang, og at resultatet forelægges til efterårssamlingen. Tak.

 

Vi siger tak til Per Rosing Petersen. Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Atassut er ikke forbavset over, at Godmand Rasmussen har fremkommet med nærværende forslag til forespørgselsdebat med henblik på, at man minimere de helt unges, ungdommens og de voksnes enorme forbrug af euroforiserende stoffer.

 

Atassut har hidtil og vil altid deltage åbent omkring arbejdet for at formindske problemerne omkring det alt for store alkoholforbrug, og det er beskæmmende også høre, hvor meget de helt unge, ungdommen og de voksne bruger af euroforiserende stoffer.

 

Ikke mindst omkring det organiserede salg af disse, så er dette efter Atassuts opfattelse ikke betryggende, idet nogle uden særligt at være direkte indblandet ved indførsel af euroforiseren­de stoffer eller delagtighed i salg får foranstaltninger, som vi fra Atassut ikke kan se stiltiden­de på, fordi disse er stigende i antal.

 

Vi er alle vidende om, at det er forbudt at indføre euroforiserende stoffer til Grønland, men ikke desto mindre står der i politiets årsrapporter, at tallet har været stigende fra 1996 til 2000 idet der var 257 opdagede forsøg på indførsler i 1996, og at disse i antal var steget til 517 i 2000, hvorfor der er grund til ængstelse for fremtiden, ikke mindst i betragtning af vores børn og unges fremtidsmuligheder.

 

I år 2000 startede politiet med at intensivere undersøgelserne i forskellige distrikter, f.eks. i Paamiut, Qaqortoq, Aasiaat, Ilulissat og Kangerlussuaq, og i indfaldsvejen til Grønland, for således at alle rejsende til og fra Grønland undersøges, så har resultaterne af disse intensivere­de undersøgelser været gode, og dette sætter vi fra Atassut meget pris på, og finder initiativer­ne omkring intensiveringerne meget positive og prisværdige.

 

Politiet har trods deres mangesidede forebyggelsesopgaver indenfor forebyggelse af kriminali­tet også har medtaget intense forebyggelsesopgaver omkring de euroforiserende stoffer, så er vi fra Atassut meget glade for disse, og ønsker at politiet i deres arbejde får de bedste arbejds­betingelser og de bedste resultater.

 

Mens brugen af euroforiserende stoffer stiger i Grønland, intensivere politiet sine undersøgel­ser, og er fremkommet med beviser på, at forbruget er stigende og viser os, at vi alle har pligt til at være med i arbejdet for at begrænse misbruget, hvorfor vi mener, at kampen mod de alt for store forbrug af de euroforiserende stoffer kræver alles deltagelse, fordi det kun er på denne måde, at resultaterne kan opnås.

 

Et samfundsproblem, der er blevet en del af vores dagligdag kræver mange kræfter for at forebygge, ligesom vi også ved, at der kan gå langt tid får problemet overvindes. Derfor mener vi i Atassut, at forebyggelsesarbejdet og oplysningsarbejdet bør intensiveres allerede fra sko­lerne, idet det store forbrug af euroforiserende stoffer i Grønland må behandles fra bunden af, da vi mener, at man kun på den måde kan opnå positive og mærkbare resultater.

 

Men vi skal dog ikke kun satse på forebyggelse, samarbejdet omkring det præventive arbejde på skolerne, forældrenes opdragelse af deres børn er efter Atassuts mening også meget betyd­ningsfuldt og vigtigt, velvidende om, at forældrene skal give et godt eksempel videre til deres efterkommere.

 

Vi er ligeledes vidende om, at det alt for store forbrug af euforiserende stoffer hænger meget sammen med forbruget af alkohol, hvorfor forebyggelsesarbejdet, det præventive arbejde ikke alene må intensiveres, men også føres i sammenhæng med de kampagner, der er for at fore­bygge alkoholproblemer og ikke mindst ved øget brug af oplysningskampagner via de lands­dækkende medier som TV.

 

Hvis forebyggelsesarbejdet omkring euforiserende stoffer og alkohol, hvis der skal opnås gode resultater, så lægger vi fra Atassut vægt på, at man medtager og inddrager de unge med i ar­bejdet, idet vi allerede ved, at de unge journalistelevers producerede behandling omkring nedbringelsen af de alt for mange, der opgiver deres uddannelser eller påbegynder nye uddan­nelser, hvorfor vi i Atassut mener, at de unge er mere end villige i at deltage i et sådan fore­byggelsesarbejde. Vi er vidende om, at der allerede blandt de unge findes mange, der ønsker at nedbringe forbruget af euforiserende stoffer, hvorfor vi fra Atassut skal kræve, at man i sam­arbejde med PAARISA intensiverer forebyggelsesarbejdet ved brug af TV-indslag i samarbej­de med de unge, idet vi allerede har set, at de unge har vilje til at være med til at rette skævhe­derne i samfundet.

 

Vi er ikke i tvivl om og tror fuldt og fast på, at de unges medinddragelse i forebyggelsesarbej­det kun kan give gode resultater i fremtiden.

 

Det skal også fra Atassuts side siges, at der allerede findes mulighed for behandling af famili­er med alkoholproblemer, og for dem der har misbrugsproblemer omkring euforiserende stof­fer, ligesom vi alle må være klar over, at vi som familiemedlemmer har pligt til at overvinde de problemer, som vi støder på. Det er ikke nok, at vi i Grønland arrangerer eller igangsætter forebyggelsesarbejder imod misbrug, hvorfor politiet, toldvæsenet, hashhunde eller intensi­verede undersøgelser ved ankomster af fragtsskibe og trawlere, at de også indgå i det videre arbejde efter Atassuts opfattelse.

 

Endelig skal vi overfor Landsstyret kræve, at der med hensyn til udbygning af forebyggelses­arbejdet og det præventive arbejde, at bevillingerne bruges til området.

 

Vi skal til sidst bemærke, at vi i Atassut ikke kan acceptere, at forbruget af euforiserende stoffer er så stort, hvorfor vi fra Atassuts side vil kræve af det grønlandske samfund, at alle deltager i det forebyggende arbejde, da vi finder dette nødvendigt, vel vidende om, at vi kun gennem et samarbejde kan opnå positive resultater.

 

Med disse bemærkninger fra Atassut, takker vi for forslag til forespørgselsdebat med håb om, at denne debat kan resultere i positive resultater og mærkbare resultater, ligesom vi i Atassut tager Landsstyrets svarnotat til efterretning. Tak.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at landstingsmedlem Godmann Rasmussen er fremkom­met med et forslag til forespørgselsdebat omkring bekæmpelsen af det alt for store forbrug af euforiserende stoffer. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit klar udmelde, at vi ikke kan acceptere, at der sker en mere eller mindre misbrug af euforiserende stoffer. I disse år sker der en erkendelse af og kulegravning af et misbrug, som vi ikke kan acceptere, nemlig de euforiserende stoffer. Alle steder og på alle niveauer sker der en åben debat om de ting, der vedrører misbruget og deraf kan udlede, at samfundet ikke kan acceptere misbrug af enhver form.

 

I sundhedsprofilundersøgelsen af >95, som sundhedsvæsenet har foranstaltet, fremgår det, at 45% af den grønlandske befolkning har erfaring med brug af euforiserende stoffer. Nogle har kun prøvet det én gang medens andre har prøvet det flere gange. Undersøgelsen viste også, at misbruget af de euforiserende stoffer mellem de 80 og 30-årige i samfundet har en stigning, men nu er faldet drastisk hos dem over den alder. Deraf kan man udlede, at misbruget af eu­foriserende stoffer falder med alderen eller helt ophører. Grunden til det kan være, at jo større det enkelte menneske får, jo mindre bliver misbruget af de euforiserende stoffer eller af rus­midler.

 

I >99 lavede ESPAT The europian project on alcohol and other drugs en undersøgelse. Espat er en kommission bestående af 26 lande, så lavede denne en undersøgelse af misbruget af alkohol og cigaretter samt andre euforiserende stoffer mellem skolesøgende børn og unge. I undersøgelsen blev unge mellem 14 og 16 år adspurgt om deres brug og deres viden om eu­foriserende og andre stoffer. I denne undersøgelse blev de også adspurgt om brugen af gas og andre kemiske stoffer til opnåelse af eufori eller rus.

 

Undersøgelsen viste, at mellem de forskellige euforiserende stoffer var hash den mest kendte blandt de unge i vort land. Undersøgelsen viste også, at misbruget af hash den største. Lykke­ligvis for vort land, så har politiet særlig indsats for bekæmpelsen af euforiserende stoffer været årsagen til, at indførelsen af hash er blevet vanskeligere. Dette er sympatisk, for vi må sige, at politiet gør et godt stykke arbejde for bekæmpelsen af de euforiserende stoffer i vort land, men vi må dertil sige, at der også må gøres et større stykke arbejde for at forhindre pro­blemet også fra den side. Når vi siger det, så skyldes det også, at man i forbindelse med stig­ningen af konfiskationerne kan frygte, at andre kaldet Alettere indførlige stoffer@ stoffers ind­førsel kan stige. Og dette må absolut ikke ske, det må forhindres for enhver pris, da vi ved, at hvis andre meget farligere stoffer end hash f.eks. extacy begynde at blive indført, så kan dette få alvorlige konsekvenser for misbrugerne. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Lands­tinget til, at de øger deres indsats for bekæmpelsen af de euforiserende stoffer. Det vi tænker mest på er, at man pågriber dem, der indfører og sælger, og dette skal intensiveres. Kort sagt, så skal vi intensivere arbejdet for at få fat i bagmændene.

Af andre euforiserende stoffer der misbruges, er misbruget af de såkaldte sniffede stoffer den største. Disse stoffer til snifning er lette at få fat på af børn og unge, derfor er misbruget af disse stoffer også blandt de største, og skaber i de fleste tilfælde problemer i folkeskolen. Derfor er det også nødvendigt, at vi er vågne overfor dette problem.

 

Ved siden af politiets arbejde, ved vi, at adskillige kommuner i vort land gør en indsats for forebyggelse for at forebygge misbrug af euforiserende stoffer blandt børn og unge. Men i forbindelse med vores undersøgelser forstår vi, at bekæmpelsen af og forebyggelsesen mod de euforiserende stoffer er meget problematisk for kommunerne, fordi den centraliserede forsy­ning af kommunerne af midler til bekæmpelse af de euforiserende stoffer er for utilstrækkelig for forebyggerne i de enkelte kommuner arbejder ud fra, hvilke personer der henvender sig, hvorfor de er kommet i besiddelse af informationer, som ikke hænger sammen. Der er derfor behov for en styrkelse af dette område.

 

Det lokale forebyggelsesarbejde på kysten har brug for, at midlerne til forebyggelsen bliver koordineret centralt. Det er nødvendigt med forskellige midler til oplysning af de forskellige grupper, der henvender sig, da de fleste som har brug for midlerne er af forskellige aldre. Heri tænker vi på økonomiske midler til oplysning af børn, midler til oplysninger til unge samt oplysningsmidler til voksne, og ikke mindst oplysning til misbrugerne. Vi skal derfor opfordre PAARISA til, at de i forbindelse med deres øgede arbejde for at forebygge misbrug af eufori­serende stoffer, at de udarbejder forskellige oplysninger målrettet de forskellige aldersgrupper. Det er vigtigt, at man er vågen overfor, at børn og unge har forskellige behov og forståelse indenfor de forskellige aldersgrupper. Og det må vi huske på i det fortsatte arbejde med pro­blematikken.

 

Landsstyremedlemmet har i sig svarnotat redegjort for, hvordan det gældende forebyggelses­arbejde foregår, at der f.eks. blive lavet undervisningsmaterialer, oplysningskampagner via TV samt andre tiltag og oprettelsen af Qaqiffik gik Landsstyremedlemmet bl.a. ind på.

 

Vi synes fra Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt, at vi får klare oplysninger om, for i hvilken grad man går ind for disse tiltag med gode formål, da det er nødvendigt, at vi til stadighed kan vurdere arbejdet for at måle, om vi opnår de tilsigtede resultater. Vi mener, at vi må bruge flere midler til oplysninger, der henvender sig til forældre og børn, at der er behov for øget oplysning dér, hvorved kan man ved hjælp af følelsen af sammenhold mellem forældre og børn gør sammenholdet stærkere og større, og ligesom man derigennem også kan øge viljen til at tale dagligdagsproblemer igennem i familierne. Og vi mener, at en sådan forebyggelse er den bedste form for forebyggelse.

 

Børn og unge har brug for nogen at tale med om deres problemer, hvorfor en forøgelse af de forebyggende samtaler og dialoger er nødvendige, hvorved de unge med deres egne ord kan have større forståelse for, hvordan problemerne er.

 

Der sker til stadighed en fysisk udvikling i vort land, men vi mangler til stadighed midler til udviklingen af de menneskelige og psykiske aspekter. På denne baggrund, så fremlagde land­stingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit et forslag om, at man udvikler kurser i personlig udvikling, som lægger til grund for nærværende forslag.

 

I forbindelse med nærværende forslag til forespørgselsdebat, så siger Landsstyremedlemmet i sit svarnotat, at tiltag til behandling af dem, som er afhængige af kemisk fremstillede stoffer, især alkohol, at man i Landsstyret har igangsat et samarbejde med det formål, at fremlægge et forslag til forordning i foråret 2001. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit forespørge om, hvor langt dette arbejde er nået, og grundlaget for vort ønske er, at vi ønsker, at man fra dette samarbej­de, at den ikke kun skal rette sig imod de folk, der er blevet afhængige af alkohol, men at man også i dette arbejde også føjer til det arbejde der skal til, der vedrører misbrugere af andre rusmidler og euforiserende stoffer.

 

Og med disse ord tager vi Landsstyremedlemmets ord til efterretning og siger tak til Godmann Rasmussen for hans forslag til forespørgselsdebat.

 

Anton Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Taleren gentager forslagets titel.

Vi har fra Kandidatforbundet med interesse undersøgt Godmann Rasmussens forslag og har følgende bemærkninger dertil.

 

Kandidatforbundet skal meddele deres fulde støtte til forslagsstillerens efterlysning om, at vi i fællesskab iværksætter initiativer og til hans ønske om, at vi hurtigst muligt sætter handling bag vore ord.

 

Selvom vi er klar over, at flere forebyggelsesinitiativer allerede er igangsat, så mener vi fra Kandidatforbundet dog, at dette arbejde skal intensiveres. Vi skal derfor fra Kandidatforbun­det anbefale, at der åbnes bedre muligheder for at iværksætte politiske initiativer samt at der bliver taget skridt til et bedre samarbejde for at eliminere misbruget af de euforiserende stof­fer, men at man også for at foretage en mere synlig oplysning ved brug af forskellige tiltag, og ikke mindst at man giver den dømmende magt bedre vilkår i kampen mod de euforiserende stoffer.

 

Vi skal ligeledes fra Kandidatforbundet anbefale, at der i samarbejde med kommunerne bliver igangsat mere omfattende oplysningskampagner på skoler og andre steder, som opsøges af de unge, og skal her samtidig anbefale, at Landsstyret også involverer sig i dette.

 

Vi skal også kræve fra Kandidatforbundets side, at oplysningsarbejdet bliver mere kontinuer­ligt og sammenhængende. Derfor vil Kandidatforbundet også opfordre Landsstyret til, at Landsstyret retter henvendelse til det danske folketing om, at der indføres større kontrol i trafikken mellem Grønland og Danmark, og at der tages initiativer til den størst mulige be­grænsning af indførelsen af euforiserende stoffer og andre hårde stoffer.

 

Vi kan jo, når vi ser på politiets årsrapporter konstatere, at overtrædelserne af lov om indførel­se af euforiserende stoffer er 3 gange så stor i Grønland i forhold til Danmark. Men heldigvis har forsøg på indførsel af euforiserende stoffer været meget begrænset p.g.a. politiets effekti­vitet, og trods det, så må vil hele tiden bestræbe os på at minimere indførslen yderligere bl.a. ved, at man giver politiet og vores toldmyndigheder bedre arbejdsvilkår.

 

Selvom politiet arbejder effektivt, så sker der stadigvæk ulovlige indførsler, som politiet ikke får kendskab til. Hvis indsatsen skal øges og indførslerne begrænses, så er det nødvendigt, at de ansatte i narkopolitiet bliver øget, underforstået, at man giver dem bedre arbejdsvilkår. Jeg ved via mit eget arbejde, at der i det sidste år er blevet afholdt kurser i metoder til undgåelse af ulovlige indførsler, men da politiet i vort land også har mange andre opgaver at tage sig til, er deres muligheder for at foretage kontrol aldrig optimal. Vi opfordrer derfor fra Kandidatfor­bundet og anbefaler som sagt, at Landsstyret retter henvendelse til den danske regering om dette problem, idet det er dem, der har ansvaret for forvaltningen af narkotikalovgivningen, og ikke mindst da kriminallovgivningen også er underlagt den danske regering.

 

Med korte bemærkninger, skal vi meddele vor støtte til forslaget om etablering af initiativer til begrænsning af brug af de euforiserende stoffer og iøvrigt henvise til vores anbefalinger. For hvis vi ikke gør det, vil Landsstyrets intension om et narkofrit Grønland kun vil være en flo­skel, hvorfor det er yderst vigtigt, at de eksisterende muligheder vi har, at de udnyttes optimalt og benyttes optimalt med brug af alle midler.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det fremgår af Landsstyrets svarnotat, at Landsstyrets målsætning er, at et narkofrit Grønland, et oplæg som Landsstyret har haft fra 1999 til 2003. Jeg erindrer også, at vi også har udråbt, at sundhed for alle, så har Landsstyret også sagt, at sundhed for alle år 2000. Spørgsmålet er, om vi har levet op til målsætninger, og det har vi jo ikke gjort.

 

Hvis vi skal følge Landsstyrets målsætning fra >99, så har vi kun ét år tilbage for at gøre vort land narkofrit. Uden at slukke alle forhåbninger må jeg blot sige, at euforiserende stoffer er kommet til Grønland og kan ikke uden videre udryddes.

 

Det forebyggende arbejde, det må vi satse på, fordi det er vores eneste mulighed. Selvom foranstaltningerne til forbrydere indenfor narkohandel .. Foranstaltningerne i Grønland er lidt hårdere end de foranstaltninger, der bliver givet i Danmark, så har jeg ellers anmodet om og skrevet til Retsvæsenkommissionen, at man arbejdede hen imod dette, fordi jeg mener, at skrappere foranstaltninger til narkokriminalitet, at de bør indgå i Retsvæsenkommissionens arbejde, og heldigvis har Retsvæsenkommissionens formand taget godt imod min henvendel­se, ligesom dette punkt er blevet taget op i Retsvæsenkommissionens arbejde.

 

Der bliver flere og flere der bliver afhængige. Man tjener gode penge, hvis man sælger. Det er meget mere og mere almindeligt at sælge det på gaden. Debatten forstummer, ligesom man finder nye veje til at man blive bedre og bedre til at finde nye veje til at indføre stofferne. Der er ingen vej udenom, lad os håbe, at dem der forsøger at begrænse misbruget, at det lykkes i deres arbejde, ikke mindst PAARISA og det kriminalpræventive arbejde i kommunerne om­kring SSPK-samarbejdet.

Hvis vi skal opnå et narkofrit Grønland om et år, så vil dette være verdens 5. vidunder.

 

Godmann Rasmussen, Atassut.

Først vil jeg gerne sige tak for, at mit forslag er blevet vel modtaget af samtlige partier. Med hensyn til Landsstyrets besvarelse, det vil jeg gerne kommentere på et senere tidspunkt. Siu­muts ordfører, det er jeg glad for, at der blev en meget klar melding, at man er totalt imod euforiserende stoffer. Men jeg kan med det samme sige, at der er så stor enighed blandt parti­ernes ordførere, at jeg ikke skal uddybe dem nærmere. Og jeg kan mærke, at man støtter op omkring mit forslag.

 

Jeg er meget glad for IA=s ordførers indlæg, idet det også indeholder nogen forslag, som man også kan tage stilling til. Og fra det jeg har stoppet ved Kandidatforbundets sagde, at man bør rette en henvendelse til det danske folketing, det er jeg meget glad for. Vi ved, at problemet er meget stort i Grønland, og vi alene kan ikke gøre noget, eller i hvert fald meget begrænset. Men der er så stor enighed blandt de tilstedeværende, og såfremt hele samfundet kunne være enige som os selv, så kunne vi løse problemet den dag imorgen.

 

Men med hensyn til Landsstyrets besvarelse som også har god forståelse for mit forslag, det siger jeg også tak for, men skal dog sige, at debatten om at nedsætte forbruget eller stoppe forbruget helt, det hilser jeg meget meget velkomment.

 

Hvad angår Landsstyrets målsætning om et narkofrit Grønland, og selvom en taler har været inde på, at hvis det bliver noget, så vil det være et 5. under i Grønland. Men at man har konfi­skeret 64 kilo tyder på, at problemet eksisterer, og det er en stor mængde.

 

Man kommer også ind på kommunerne og forebyggelse. Men det tyder allerede på, at kom­munerne ikke kan klare forebyggelsesarbejdet alene, og at tanken i sig selv er god nok, at man i stedet for sundhedsudvalg nu har forebyggelsesudvdalg, men dem der importerer stofferne bliver jo ikke af mærkede af forebyggelsesarbejdet. Når man først er begyndt at koncentrere sig om pengene, så er man også ligeglad med alt andet. Man vil tjene penge. Og såfremt man ikke stopper dem, der importerer det, så vil forebyggelsesarbejdet blot være spild af gode kræfter.

 

Den metode der bliver brugt i Qaqortoq er i sig selv meget støtteværdig og måske kan bruges andre steder.

 

Og så vil jeg gerne tage udgangspunkt, at man i debatten tager udgangspunkt i følgende: Man siger, at brugen af euforiserende stoffer gør folk passive. Men hvorfor er der ikke vilje til ikke at drøfte det nærmere, og hvad er årsagen til det? Desværre er der mange unge, selvom de måske ikke har lyst til det, så sælger de på gadeplan, fordi de derved kan tjene nogen penge. Der er mange folks mulighed for at leve lykkeligt, det bliver ødelagt. Vi har læst, at det nogen gange koster op til 2.000 kr., og hvor mange unge mennesker er blevet gjort dovne? Hvem er mentalt syge? Hvor mange er blevet syge? Men på den anden side, hvor mange har fået øko­nomiske fordele ved at udnytte den svagere del. Hvor mange mennesker har overtrådt loven ved at bruge euforiserende stoffer, hvorfor vi gerne vil spørge, hvorfor man ikke bruger langt større narkohunde i Grønland. Og hvad er årsagen til, at man ikke gør det? Gad vide, om dem der indfører stofferne er klar over, at de er med til at gøre problemerne større for en hel masse mennesker? Og vi er ikke for sent på at gøre vore efterkommere til at være klar over, at det er skadeligt at bruge euforiserende stoffer. Og hvis vi ikke gør noget ved problemerne, så må vi have mistet en hel del unge personer, som ellers kunne arbejde positivt for Grønland.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til samtlige partiers ordførere, selvom en løsgængers bemærkninger måske ikke ser så lyst på fremtiden. Men til Otto skal jeg blot nævn­e, at vi ikke blot skal stå og se på problemerne, fordi vi ved at kæmpe imod problemerne kan få løst en masse ting. Og den klare melding om, at man gerne ville samarbejde, det er jeg også glad for, men vi må også støtte ungdommen. Jeg ser nogen gange vore børns fremtid som afskrækkende. Og Siumuts ordfører var inde på, at det er en omsætning på flere hundrede tusinde kroner, der er tale om. Jeg vil ikke kritisere de unge, der sælger dem på gadeplan. Dem jeg gerne vil ramme er dem, der indfører det. Og det er netop disse personer, der skaber problemerne, fordi man udnytter den svagere del af befolkningen, hvorfor jeg blot skal sige, at jeg er meget glad for, og stolt over den gode modtagelse mit forslag har fået.

 

Anders Andreassen, mødeleder (S).

Tak. Og jeg skal lige minde om, at i forrige uge eller fornylig, så ønskede Inuit Ataqatigiit, at man ikke bruger IA, således at partiet hedder Inuit Ataqatigiit og at man så også bruger det.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur (A).

Vi må fra Landsstyret sige, at vi her i salen, der er der en god enighed her i salen, nemlig at vi skal gøre noget for at bekæmpe brugen af de euforiserende stoffer. Og det er glædeligt, hvor der er stor enighed. Jeg vil gerne sige tak til jer alle, Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandi­datforbundet og løsgængerne fordi I er kommet med nogen opfordringer til, hvilke initiativer der kan igangsættes.

 

Det er rigtigt, når man snakker om de forskellige problemer der eksisterer i landet, så er det vigtigt, at samfundet også deltager i debatten. Skal vi løse det problem, så må vi allesammen deltage i løsningen af det. Og brugerne, de forhenværende brugere kan vi heller ikke komme uden om, fordi der blandt dem er nogen, som ikke har kræfter til at komme over deres mis­brug.

 

Og til Siumuts ordfører først, hvor der også blev stillet nogen spørgsmål, hvor man også spurg­te om, hvor langt man er fremme med arbejdet i Retsvæsenkommissionen. I 2000, der kan jeg sige, at i 2003, der kommer de med deres endelige betænkning. Men de fremkommer med en betænkning her til efteråret.

 

Og Siumut siger også, hvor man opfordrer Landsstyret til at foretage en yderligere undersøgel­se og opfordret Landsstyret til at fremkomme med en redegørelse. Og jeg skal sige, og skal vi se på prioriteringen af opgaverne, og der er mange opgaver, der skal løses både i PAARISA og i Direktoratet, så har man så også listet en række initiativer. Men det der er blevet fremført her i salen i dag vil selvfølgelig være noget, der vil blive inddraget i det videre arbejde. Jeg kan ikke love, at det kan blive færdiggjort til efteråret, men vi skal planlægge det med de relevante personer, som så vil blive inddraget.

 

Vi er også glade for, at rose politiets arbejde indenfor området, som flere partier også har været inde på. Og det er vi selvfølgelig også glade for i Landsstyret, men dermed stopper de forskellige initiativer ikke, idet de fortsætter. Og man så igennem TV og andre medier laver noget oplysningsarbejde, det er selvfølgelig noget der bliver gjort noget, men at det så bliver udbygget, det er selvfølgelig noget vi i Landsstyret også er vågne overfor.

 

Atassut nævner, at man ikke kan komme uden om at bruge flere midler for at bekæmpe de euforiserende stoffer, hvorfor vi må regne med, at der må være velvilje til at bevilge penge til området fra Landstingets side.

 

Inuit Ataqatigiit påpeger også nogen forskellige ting og kommer med nogen indstillinger. Og dem er vi også enige i. Og med hensyn til Landsstyreformandens bemærkninger vedrørende dette, der skal jeg blot nævne, at der vil komme en kort redegørelse, og denne redegørelse vil så blive omdelt til landstingsmedlemmerne.

 

Og fra Inuit Ataqatigiits side kommer man også ind på, at man selvfølgelig også skal være vågen over for andre rusmidler, snifning, hvor man også nævner brugen extacy.

 

Som før nævnt, så opfordrer alle til, at man forbedrer de forskellige initiativer og at Lands­styret bør være vågen overfor det, hvor man bl.a. indstiller, at man tager kontakt med folketin­get i Danmark, ligesom at man også tager kontakt med Justitsministeriet. Og i den forbindelse skal vi følge de opfordringer der er sket her, således at der vil blive arbejdet omkring proble­mets rod. Og det er jo rigtigt nok, at det stadigvæk er den danske stat der har det overordnede ansvar. Men det er korrekt, at de selvfølgelig bliver inddraget for at løse problemet.

 

Med hensyn til bekæmpelsen af de euforiserende stoffer med overskriften, at det er et narkoti­kafrit Grønland frem til 2003, og hvor Otto så siger, at det vil være verdens 5. vidunder. Det skal ikke ses som et vidunder, at man bekæmper narkotika i Grønland, fordi det at arbejde målrettet ikke er et vidunder i sig selv, fordi det er gennem målrettet indsats vi prøver på at løse problemerne. Og det viser, at der er vilje til at gøre noget. Og det er jo ikke blot nok at sige, at problemet er så stort, at vi så tvivler på, at vi arbejder på den måde.

 

Det er vigtigt at sige, at såfremt vi skal løse problemet, så må vi også stille nogen store krav til os selv. Og såfremt de mål bliver nået, så må vi hele samfundet som helhed arbejde sammen. Og samarbejdet skal ikke kun begrænse sig internt i Grønland, fordi som før nævnt, så skal vi rette en henvendelse til de danske myndigheder. Vi er ikke tilbageholdende med at skulle tage initiativer, og det er også en melding til dem, der indfører dem, at de grønlandske myndighe­der har vilje til at bekæmpe denne problematik.

 

Til slut skal jeg nævne, at de forskellige opfordringer til Landsstyret her, der har Landsstyret også vilje til at samarbejde omkring dette og Landsstyret har også vilje til at løse sådan et problem, fordi det problem vedrører os alle, idet det kan berøre fra små børn til ældre menne­sker.

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Folketinget i Danmark og henvendelsen til Folketinget er vores bemærkninger desangående. Det er for at opnå løsning af problematikken, at vi i lovgivningsmæssig henseende skal hen­vende os, bl.a. med hensyn til bekæmpelsen af euforiserende stoffer, og vi opfordrer Lands­styret til at tage sagen op ad denne vej. F.eks. i dag i forbindelse med told og i forbindelse med forskellige forsendelser ad luftvejen og ad søvejen, så er der lovgivningsmæssige barri­erer, hvor man så skal igennem retten før man kan foretage disse undersøgelser.

 

Dem der varetager sådan et arbejde til daglig og at deres vilkår i deres arbejde og deres hjæl­pemidler i form bl.a. af hunde, de skal kunne undersøges nærmere, således at vi lovgivnings­mæssigt kan give disse optimale vilkår i arbejdet. Når vi ser på politirapporten fra 2001, så blev der sagt bl.a., at euforiserende stoffer på gadeplan koster 50 kr. pr. gram, men her i Grøn­land kan de meget nemt komme op på 2.600 kr. pr. gram i svagt befolkede områder. Det er en markant forskel, og ud fra det vi kan se, så er der behov for, hvor det viser, at der er stort behov for sådanne euforiserende stoffer, hvis altså gram-prisen er helt oppe på 2.600 kr., og her ser vi, hvor stort problemet er. Og det kan vi ikke sidde overhørig. Det er derfor vi skal finde frem til en lovhjemmel i forbindelse med dette arbejde, og det er meget væsentligt. Tak.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiit er det os en glæde at forslagsstilleren hilser vores indlæg som noget, der kan bruges i dette arbejde, og det samme er tilfældet med Landsstyremedlemmet. Hvad angår Otto Steenholdt, selvom jeg er forledet til at tro, så er det Landsstyremedlemmets kompetance, så håber jeg at du kan rette mig op, hvis jeg tager fejl. Hvad angår Otto Steenholdts bemærk­ninger med hensyn til år 2000, da sundhed 2000 blev ratificeret i WHO, så kom Grønland med i denne sammenhæng, og i den forbindelse begyndte man større debat om sundhed her i Grønland. Selvom vi til stadighed har snakket om det, men selvom vi allesammen blev sunde og raske, men vi har igangsat en udvikling i sundhedsmæssig henseende, og det er en interna­tional konvention, som også Grønland er med i. Og vi, i forhold til andre mange lande her i verden er ret så udviklede, selvom vi endnu ikke har opnået de igangsatte målsætninger, så har vi stadigvæk pligt til og har også taget alvorligt med hensyn til de initiativer dér vi også har godkendt, og håber at vi kan fortsat arbejde med disse initiativer.

 

Forslagsstilleren i sit andet ordførerindlæg, så ser han mørkt på vore børn og unges fremtid. Men vi mener dog ikke fra Inuit Ataqatigiit, at det fremtiden er så dyster, og at vore børns fremtid er dyster. Vi mener, at vi også skal kunne se de lyse sider, og vi skal også fortælle vore børn om disse lyse sider. Hvis vi altså kan gøre det, så kan vi også gøre det lysere for dem.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Først skal jeg nævne, at vi henvender os til folketinget for at få hjælp. Det synes jeg ikke er på sin plads. Jeg er overbevist om, at folketinget ikke vil blande sig i sagen, fordi de ikke vil blande sig i grønlandske anliggender.

 

Hr. Landsstyremedlem for Sundhed, du rejser meget til Danmark og møder de danske re­geringsmedlemmer, men denne debat er der enighed om, og du kan også selvfølgelig tage det med. Og jeg har skrevet et brev til Retsvæsenskommissionen, og du har god baggrund til at snakke med Justitsministeren vedrørende snakken her, som jo viser, at der er et behov. Det er nok nemmere at gøre denne vej, fordi Justitsministeren har ansvaret for politiet, og vi ved, at der er for få narkotikabetjente og narkohunde. Og der vil så også være mulighed for, at Justits­ministeriet måske kunne afsætte flere midler til ansættelse af flere personer til at varetage disse opgaver. Og det er jo Justitsministeren der skal bekoste disse sager.

 

Folk i Grønland er jo glade for at ryge. Men blandt de euforiserende stoffer er der jo andre ting, som man ikke skal ryge, men blot kan opnå en rus af. Og det er jo langt farligere end dem man kan ryge. Men vi bruger jo en masse talemåder. Der er jo kun et år. Når man så satser på et narkofrit Grønland i 2003, selvom man ved, at man ikke opnår dette mål, ligesom sundhed 2000 som heller ikke indebærer, at man når målet. Det kan godt være, at man kunne have oversat det til grønlandsk, således at det passer bedre til det man kan opnå. Vi burde ikke have sagt, at alle i Grønland skulle være sunde i år 2000. Det kunne godt være, at man kunne have ændret lidt på formuleringen, fordi det andet er utopi, som ikke kan opfyldes. Der er jo kun et år tilbage. Det er derfor jeg siger, at vi i løbet af blot et år skulle opnå et narkotikafrit Grønland, så ville jeg med det samme sige, at det er utopisk, og det er derfor jeg siger, at det så ville være verdens 5. vidunder. Men jeg har lyttet til de flotte bemærkninger, også fra Inuit Ataqatigiits side, hvor man giver udtryk for baggrunden for samarbejdsviljen. Og såfremt du stiler det videre til Justitsministeren, så har du dit bagland i orden.

 

Anders Andreassen, mødeleder (S).

Tak til Otto Steenholdt, og jeg bemærker, at der er enighed, og det er jo heller ikke et punkt vi skal tage en beslutning om.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Tak. I Atassut lægger vi også vægt på, at de veje man indfører narkotikaen ind ad Narsarsuaq, Kangerlussuaq og Kulusuk, der ankommer mange fly i løbet af én dag, hvorfor jeg selv har grund til at være bekymret, fordi man også benytter sig af disse veje. Det er jo ikke de dumme disse mennesker, og når én vej bliver lukket, så finder de andre veje. Og det er derfor vi siger, at vi i de lufthavne, som først og fremmest modtager udefrakommende fly, især Narsarsuaq og Kangerlussuaq, men også til dels Kulusuk, at man placerer narkohunder dér. Men også atlant­skibene, trawlerne som kommer direkte fra andre lande, disse bør man også være mere vågen overfor, således at man undersøger disse. Fordi som før nævnt, dem der indfører det, de er så dygtige, at når én vej bliver lukket, så finder de på andre udveje, hvorfor Atassut håber, at man også undersøger andre måder at kontrollere på.

 

Anders Andreassen, mødeleder (S).

Den næste er Anton Frederiksen, og det skal være ganske kort, da det er tredje gang.

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det er en alvorlig opgave, og vi har allesammen indrømmet, at denne opgave kan vi ikke løse alene her i Grønland. Det er derfor vi i Kandidatforbundet har opfordret til, at man rettede henvendelse til folketinget, fordi lovgrundlaget herfor er et folketingsanliggende og ikke mind­st med hensyn til politiets arbejde, som også berører sagen her, hvor samtlige partier og Kandidatforbundets ordførere også erindrede det. Og derfor må der mellem Grønland og Dan­mark, og så længe forholdene er sådan, så kan man ikke komme uden om, at vi prøver på at løse problemet i samarbejde med det danske folketing.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur (A).

Det er et alvorligt problem vi snakker om og en bekæmpelse af problematikken. Der er ingen uenighed om det. Der er bred enighed. Man kom også ind på skibene og flyankomster, så har vi en stor tak til også tolderne foruden politiet. Det er også dem der i forbindelse med bekæm­pelsen af euforiserende stoffer også arbejder ... De udmeldinger vi har fået her, det skal vi lade gå videre til de rette myndigheder, også fordi vi skal være med til at arbejde for at løse proble­met, også fordi vi erkender, at vi har problemet.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører Olga har ret. Vi har internationale konventioner, som vi kan henhol­de os til. Der er ingen uenighed i denne sammenhæng. Vi må have en målsætning, som peger på, hvilke mål vi har. Hvis vi skal opnå resultater, så er der også et spørgsmål om bevillinger. Hvis der altså er behov for yderligere tiltag som sagt fra Atassut, så siger vi også tak.

 

Hvad angår narkohundene, så skal vi også lade det gå videre til de rette myndigheder, især med hensyn til Sydgrønland, så har spørgsmålet været fremme, men så har der været proble­mer med hensyn til de forskellige dyrearter i området. Det vil vi undersøge nærmere. Det skal vi lade gå videre, Otto. Det er et alvorligt problem, som vi skal prøve på at løse. Også fordi vi i rigsfællesskabet samarbejder om problemet.

 

Det er ikke et vidunder, at vi i 2003 kan sige et narkofrit Grønland. Det er et budskab, som er til at tage på. Det er ikke mærkeligt, at vi skal have sådanne målsætninger. Uanset vi opnår det eller ej, så er det et budskab, som er meget alvorligt for de involverede parter. Og vi har mu­lighederne og vi er igang med initiativerne.

 

Og jeg mener også, at det budskab vi har fået frem her retter sig også for de mennesker, der har problemerne, hvor vi har sagt, at vi er igang med disse forskellige initiativer, og vi skal støtte hinanden i dette arbejde.

 

Med disse korte bemærkninger, siger jeg tak.

 

Godmann Rasmussen, Atassut.

Jeg har jo allerede sagt tak til jer allesammen, det vil jeg ikke gøre yderligere. Jeg er taknem­melig.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, så har jeg en lille rettelse. Det jeg har lagt frem, det var, at jeg har sagt, at der er mørke udsigter for børnene. Det begrunder jeg med, at den 12. september sidste år var der et optog i Sisimiut, bestående af skolebørn, nemlig fordi skolebør­nene er begyndt at være bange for deres egen fremtid. Det er derfor børnene tog dette initiativ. Det er nok stærke ord jeg har brugt. Hvis vi altså ikke skal gøre fremtiden mørkt for vore børn, så er det blevet på tide at finde en vej, hvor vi så kan komme over problemerne. Hvis vi ikke gør et eller andet, så opnår vi intet. Vi må og skal og bliver nødt til at gøre et eller andet, fordi euforiserende stoffer er kommet til Grønland, ikke kun i de større byer, men også i byg­derne. Det er ikke sjovt at høre, at folk indfører disse stoffer i deres mavesække, og der er et eller andet der er galt, fordi vore anstalter er overfyldte. Det er altså et problem der er opstået, der har ændret på vores vej. Det jeg har fremlagt, det har fået en bred støtte.

 

Med hensyn til det der blev sagt om, at man skal kunne åbne forsendelserne, det vil jeg også lige kommentere. Som vi har set problemets omfang her i Grønland, vi har fiskerilicenskon­trollører, som også allerede har økonomiske problemer, men vi har ingen toldere i havnene. Det er måske de største indfaldsveje med hensyn til indførelse af disse stoffer. Det er nok rigtigt, at dette store problem her i Grønland, så erkender vi problemet, at status er meget alvorlig. Selvmord m.m., om det så skyldes disse stoffer. Og én af talerne har været inde på, at de må endda betale 2.600 kr. pr. gram. Hvilke konsekvenser mon det har fået? Hvor mange mennesker mon har gået sultne i seng? Det er også i Landstinget, der skal prøve på at rette op på disse forhold og finde veje fremadrettede målsætninger.

 

Det er mig en glæde som sagt, at f.eks. så vi i Sermitsiaq igår, at en fanger i Maniitsoq har solgt rider fra brædtet. Hvad skete der i den sammenhæng? Men hvad sker der med stofferne? Hvad sker der med hash, der bliver solgt? Hvor mange mon har set, at hash bliver solgt? Hvad har vi gjort i den sammenhæng? Hvilke reaktioner har vi gjort?

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Det bliver ganske kort, tak. Årsagen til at jeg kommer på talerstolen igen er de bemærkninger, der kom fra Godmann Rasmussen og få det til at lyde som om, at al fremtid er mørk i Grøn­land. Jeg synes, at det, at du får fremtiden for Grønland til at lyde som om det er sort. Men jeg synes, at børnene selv er begyndt at være opmærksomme på de ting, at de ikke vil acceptere det. Det viser blot, at der også findes stærke børn, som gerne vil protestere, når der er noget de ikke vil acceptere. Og det viser blot, at der er en lys fremtid vi går i møde.

 

Anders Andreassen, mødeleder (S).

Og dermed er punkt 68, forespørgselsdebat om euforiserende stoffer færdig.