Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 66-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

12. mødedag, mandag den 29. april 2002

 

 

Dagsordenspunkt 66

 

 

Forespørgselsdebat om natur- og miljøstatus for Nationalparken.

(Ruth Heilmann, Namanngitsoq Petersen, Vittus Mikaelsen, Maliinannguaq Markussen-Møl­gaard og Mads Peter Grønvold).

 

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Det er en forespørgsel, hvilke natur- og miljø... der skal gælde for Nationalparken i Nor­døstgrønland. Følgende medlemmer har fremsat et forslag Ruth Heilmann, Naimanngitsoq Petersen, Vittus Mikaelsen, Maliinannguaq Markussen-Mølgaard og Mads-Peter Grønvold.

Tidligere Landsstyremedlem Alfred Jakobsen fremsendte den 21. august 2001, på vegne af Landsstyret til Landsstyret medlemmer en statusrapport for Nationalparkens biosfære reserva­tet i nord- og østgrønland. Rapporten er ikke drøftet i Landstinget, hvilke er et ønske fra for­slagsstillerne.

 

Rapporten oplæst på side 14 - 16, følgende uafklarede politiske problemstillinger. Skal Natio­nalparken også i fremtiden have status som Nationalpark, i international sammenhæng? Er det ønsket at også råstofloven skal stå, og over anden lovgivning, såsom Nationalparkbekendt­gørelsen? Skal Nationalparken udvikles som turistmål? Skal Nationalparken også i fremtiden have et status som et biosfærereservat?

 

Forslagsstillerne finder at der i Landstinget bør gives tilkendegivelser, og  udmeldinger i rela­tion til det i statusrapporten oplyste politiske problemstillinger. Som det anføres i rapportens indledning er det vigtigt at der skabes en politisk debat, af i hvilken retning Grønland ønsker at nationalparken skal udvikle sig, og hvilken beskyttelsesniveau området skal have.

 

Forslagsstillerne finder at tiden er moden til en overordnet politisk drøftelse i Landstinget, omkring de konkret formulerede problemstillinger, således at Landsstyret har mulighed for at arbejde videre med de tilkendegivelser og ytringer der fremsættes i Landstinget.

 

Forslagsstillerne der alle er medlemmer af Landstingets frednings- og miljøudvalget, ser frem til at udvalget i samspil med Landsstyret, kan arbejde videre med de politiske problemstillin­ger i relation til Nationalparkens biosfærereservat i Nord - og Østgrønland.

 

Forslagsstillerne imødeser en god konstruktiv og visionær drøftelse i Landstinget, af de rejste problemstillinger.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Ruth Heilman, dernæst er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Natur, Edward Geisler, med en besvarelse. Tak.

 

Edward Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Siumut.

Landstingets Frednings B og Miljøudvalg har stillet forslag om Nationalparkens natur -  og  miljøstatus, behandles som forespørgselsdebat.

 

Udvalget ønsker at debatten skal tage udgangspunkt i det uafklarede politiske problemstillin­ger, der blev oplyst i den statusrapport, om Nationalparken, der blev omdelt til orientering under sidste samling.

 

Problemstillingerne er følgende: Nationalparkens status i international sammenhæng, Råsto­floven i forhold til Nationalparkbekendtgørelsen, Nationalparkens udvikling som turistmål og Nationalparkens status som biosfærereservat.

 

Landsstyret vil med glæde indgå i en sådan diskussion, da de arbejde, der er påbegyndt at planlægge Nationalparkens fremtid kræver politiske udmeldinger, om hvilken retning dette arbejde skal tage.

 

Vedrørende Nationalparkens status i international sammenhæng, så påpeges det i statusrap­porten at en international anerkendt status som Nationalpark, ikke harmonere med råstofefter­forskning, og udvinding. Det er et problem der diskuteres internationalt for øjeblikket, og har skabt væsentlige politiske problemer, blandt andet i Alaska.

 

De hovedproblemer der rejser sig på Grønland, i den forbindelse, er at et område med en international status som Nationalpark ikke kan kombineres med at udnytte ressourcer, såfremt man ønsker at opretholde status som Nationalpark. På den anden side kan et område udlagt, hvis der havde været værdifulde råstoffer, og internationale selskaber der eventuelt kunne påtænke råstofefterforskning, kan vælge at holde sig væk fra et område der har status af Natio­nalpark, idet de ved at det vil skabe problemer for dem, både administrativt og imagemæssigt.

 

Landsstyret har hidtil valgt at have en praktisk tilgang til spørgsmålet, om en internationale Nationalparkstatus, og Nationalparken forvaltes i dag som et Nationalpark, idet der tillades råstofefterforskning og udvinding indenfor Nationalparkens grænser.

 

Landsstyret mener at efterforskning og udnyttelse kan foregå på en hensigtsmæssigt og miljø­mæssigt forsvarlig måde, også i en Nationalpark. Dette afspejles også i Råstoflovens kompe­tence, idet loven tilsidesætter anden miljø- og naturlovgivning. Landsstyret lægger vægt på at der skal være en mulighed for at gøre råstofsektoren til bærende søjle i Grønlands økonomi. Ved efterforskning og eventuel udvinding lægger Landsstyret dog også vægt på at der tages mest mulig hensyn til naturfredninger, og at der udfra udarbejdes specifikke miljøkrav.

 

Landsstyret arbejder for øjeblikket på en strategiplan for Nationalparken, der undersøger mu­lighed for en reel zoneopdeling af Nationalparken efter interesseområder og sårbarhed. En smidig zonering vil kunne indebære en opdeling i områder, efter følsomhed og eventuelt efter råstofinteresser, og dermed sikre både udnyttelses B og beskyttelseshensyn.

 

Vedrørende Nationalparkens udvikling som turistmål, så kan status som Nationalpark og biosfærereservat udmærket kombineres med en turismeudvikling, men det skal sikres at det kommer til at foregå i balance med naturen. Der er uden tvivl muligheder i at lancere Natio­nalparken som et turistmål, idet der i dag er efterspørgsel efter individuelt tilrettelagte ture til områder med speciel status. Øget færdsel og turismeudvikling kan betyde nedslidning og forstyrrelser i området, men samtidig kan turismeudvikling blive en økonomisk ressource i nærområdet. Disse forhold bør indtænkes og forvaltes gennem den kommende strategiplan.

 

Slutlig med hensyn til Nationalparkens status som biosfærereservat. Nationalparken fik i 1977, status af biosfærereservat under UNISCO, gruntanken var biosfærereservater indebærer at der i reservatet skal være naturbeskyttelse, kontinuerlig forskning, og at der skal forvaltes efter bæredygtighedsprincippet. Denne status kan give en god ramme for aktivt forvaltning af et område, man både ønsker at udnytte og beskytte, samt viser internationalt at man admini­strere sine naturressourcer med omtanke.

De seneste tiår er der sket en udvikling indenfor biosfæreprogrammet, der indebærer at der lægges mere vægt på udnyttelsesdelen, og at mennesket er en del af biosfærereservatet.

 

Biosfærereservatkonceptet indebære blandt andet at der skal ske en opdeling af reservatet i zoner, hvor enkelte sårbare zoner er meget beskyttede, medens andre zoner er udlagt til turis­me og traditionel fangst. Traditionel fangst som det allerede i dag er defineret i Nationalpark­bekendtgørelsen ' 22 stk. 2. Endelig er der zoner, der udlagt til byudvikling, råstofudvinding og industri. Lokalt engagement og lokalt udnyttelse af området er en del af biosfærereservat, et biosfærereservat kan være med til udvikle Nordøstgrønland gennem en god beskyttelse, gode forskningsmuligheder, og en øget lokalnytte.

Landsstyret mener derfor at det bør blive en del af strategiplanen for området, at får undersøgt fordelen ved aktivisering af dette program.

 

Med disse ord overgiver jeg sagen til landstingsbehandling. Tak.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand; Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for sundhed, natur og miljø, og nu er partiernes, kandi­datforbundets og løsgængernes ordførere, først er det Lars Karl jendsen, Siumut.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

Tak. Fra Siumut hilser vi opfordringen til debat fra Landstinget frednings- og miljøudvalg velkommen.

 

Udvalget efterlyser politisk stillingtagen til natur- og miljøstatus for Nationalparken. Fra Siu­mut skal vi knytte følgende bemærkninger til de 4 punkter, som udvalget ønsker at vi skal drøfte og tage stilling til, under et.

 

Vi kan godt forstå at udvalget efterlyser debat og stillingtagen til forskellige emner i det store emne. Vi skal være stolte over at vi har etableret en stor fredet naturpark. Og vi forstår at verdenssamfundet har godkendt naturparken som Landsstyret siger. Fra Siumut lægger vi vægt på at verdenssamfundet informeres på baggrund af formålet med etablering af naturpar­ken.

 

Hvis det er formålet at den fredede naturpark omfatter fredning af naturen som den oprindelig er, fauna og dyrelivet, så må konsekvensen være at mennesker eller menneskeskabte hjælpe­midler ikke må færdes i parken. Men hvis det skal være sådan, så må vi spørge os selv med hvilken formål vi har skabt parken. Vi mener at naturparken må værnes om, hvis videnskabs­mændene skal kunne følge med i parkens fauna og dyrelivets anvendelse af naturen, udviklin­gen af antallet af dyr, der bor fast i parken, og dyr som kun besøger parken i sommermåneder­ne, og hvorhen de flytter sig, og hvad de spiser, så må mennesker have adgang til naturparken.

 

Hvis det er formålet at naturparken skal kunne anvendes til turisme, eller mineralefterforsk­ning, så må man udarbejde lovgivning med skeling til erfaringerne, og vurderingsgrundlagene i andre lande. Det mener vi fra Siumut.

 

Fra Siumut lægger vi vægt på en ensartet forvaltning af naturparken, i tæt samarbejde og i forståelse med andre lande. Vi lægger også vægt på at man arbejder for respekt og anerkendel­se af de grønlandske folks suverænitet over naturparken.

 

Da Landsstyrets svar til udvalgets spørgsmål er klare, tager vi fra Siumut svaret til efterret­ning. Til slut klarlægger vi fra Siumut vægt på at Landsstyret arbejder for anerkendelse på baggrund af klar redegørelse for anvendelse af naturparken , som kan støttes at det internatio­nale samfund.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Lars Karl Jensen, og den næste der får ordet er Aqqaluk Petersen, Atassut.

 

Aqqaluk Petersen, Atassut.

Tak. Landsstingsmedlemmerne Ruth Heilmann, Naimanngitsoq Petersen, Vittus Mikaelsen, Malînánguak Markussen Mølgaard og Mads Peter Grønvold fremkommer med en forespørg­sel vedrørende natur- og miljø status der skal gælde for Nationalparken i Nord B og Østgrøn­land.

 

Atassut har følgende punkter der vedrører de problemer der måtte være bundet med fastlæg­gelses af de pågældende lands fremtid.

 

Hvilken international status får nationalparken? Hvilke indbyrdes forbindelser kan der være for Nationalparken, i henhold til bekendtgørelsen om råstofudvinding? Den turistmæssige udvikling af Nationalparken? Og hvilken status har Nationalparken, når det gælder området, fauna? Og om disse har Atassut følgende ideer.

 

Landstingets frednings B og miljøudvalgsmedlemmer fremkommer med nogen vanskellige spørgsmål, det er vigtigt at tage højde for i lovgivningen, hvilken international status Natio­nalparken vil få, og på den anden side også tænke på, at man under lovgivningen også er op­mærksomme på at området kan få en økonomisk betydning for landet.

 

Der er på det sidste rettet skarp på vores brug af fangstdyr fra udlandets side. Man skulle ikke tro at vi ikke gøre noget, at vi ikke selv gør noget for at bevare vores miljø, og at vi gør noget for at sikre at fangst drives med de sigte at bevare bestanden og ikke driver rovdrift på dem. Vi tror i Atassut at disse betragtninger kan neddæmpes ved at lave oplysningskampagner og her tænker jeg på at man gør det mere synligt, om hvor stort et land det er.

 

Vi har taget beslutning om, og det skal være udlagt som en Nationalpark, det vil ikke være korrekt at vort. Det vil ikke være korrekt at vort land der tørster efter nye indtjeningsmulighe­der, hvis vi skal begynde at lukke dørene for andre lande, derfor er det med en forventning at vi i Atassut holder øje med, afventer lovgivningsarbejdet efter jagten på nye indtjeningsmulig­heder.

 

Vort lands historie er baseret på at vore forfædre flyttede rundt i landet, samtidig med fangst­dyrenes vandringer og at man fortsat driver fangst med respekt for fanstdyrene, og dette bør gælde for fremtiden. Vi må som aftager af naturen, fremføre udadtil at vi lever i pagt med naturen, og at vi selv kan værne om den, og det kan fremme ved hjælp af de turister der kom­mer hertil. Det er vigtig at man ved videnskabeligt forsker kontinuerligt i området, men vi må ikke glemme at landet også vil kunne udnyttes kommercielt, og derfor mener Atassut at der skal lovgives i sammenhæng, og omkring beskyttelsen af faunaen.

 

Med disse bemærkninger fra Atassut støtter vi Landsstyrets plan vedrørende de omtalte.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut..

Næste taler er Malînánguak Markussen Mølgaard, Inuit ataqatigiit.

 

Maliinannguaq Markussen-Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Da vi fra Inuit Ataqatigiit lavede for at der på grundlag af Landstingets Frednings B og Mil­jøudvalgs forslag, nu behandles Nationalparkens natur B og miljøstatus som forespørgselsde­bat, med udgangspunkt i den sidste år fremkomne statusrapport om verdens største fredede landområde i det nordligste Østgrønland.

 

For denne beretning er yderst interessant, og melder ud om nuværende status for nordligste Østgrønland, for med udgangspunkt i det, er vi nået frem til i dag , at der er mange spørgsmål der skal afdækkes og vurderes vedrørende Nordøstgrønland.

 

Nordøstgrønland har i mange år været skueplads for mange forskellige ting, såsom andre landes fangtsområde, videnskabelige efterforskning, ekspeditioner, militære eksperimenter, turistmål og mineralefterforskning, med meget mere.

 

Til hvad og hvordan vil vi bruge dette fredede landområde. Én af de ting der bliver påpeget i rapporten, som bliver påpeget i rapporten, er at en international anerkendt status som Natio­nalpark, ikke harmonerer med råstofefterforskning.

 

Naturfredningsbestemmelserne i dag, er ikke relevante, idet spørgsmål hvor der skal fredes, og hvilke områder der skal bruges som turistmål, bør afdækkes. Det er blevet nødvendigt at klar­gøre hvilke eksperimenter, og mineralefterforskninger der skal kunne tillades. Hvem skal have tilladelse til adgang til et fredet område? Og hvad skal kravet til disse der skal have adgang være? Og hvor lang tid skal de have lov til være der?

 

Når man ser på dem der ansøgt om tilladelse til ekspedition, har mange af dem ikke skrevet en rapport over ekspeditionen. For i året 2000 har kun 10, ud af 24 ekspeditioner lavet en rapport og 14 mangler. Ligeledes har 11 ud af 15 idrætsekspeditioner ikke udarbejdet en rapport. Vi mener fra Inuit ataqatigiit at der må stilles et større krav til dem, for eksempel ved at kræve at de aflevere en rapport, efter en forudbestemt periode.

 

Man kan endvidere ikke komme udenom at, kravene til mere renlighed overfor miljøet skal være klare, og at de bør skærpes. Ekspeditioner skal under alle omstændigheder have en an­svarlig person, samt have klare og større krav til beredskabet, inkluderet deri skal idræts- og andre ekspeditioner, der skal have tilladelse registreres klart, hvilke er noget vi mener fra Inuit ataqatigiits side.

 

Med hensyn til turisme, så skal kravene dertil tydeliggøres, og i forbindelse med det kræve en betaling. For turisterne er begyndt i krydstogtskibe, og i 2000 har der været 3 som har været i Nordøstgrønland, hvor de så har været i området i 1 eller 2 uger. Der må være et større tilsyn med disse, og førerne af disse fartøjer må have et kendskab til vort land, og ligesom de også skal have en tilladelse til at komme der. Dertil skal turismelokaliteterne, samt hvor den kan drives, samt hvor der er fredet tydeligt gøres bekendt med. De rejsende må ved ansøgningerne tydeligt rapportere deres planer, og kravene ved en eventuelt forurening skal vides helt klart. Og med hensyn til de frede områder, der skal det ved bekendtgørelsen helt klart fremgå hvilke områder der kan gives tilladelse til at færdes i med fly, helikoptere og snescootere.

 

Ved turisme skal Illoqortormiut for størstedelen deltage, for Ittoqormiit bør være porten til Nordøstgrønland. For at fremme erhvervet for borgerne i Ittoqortoormiit, må udgangspunktet være et godt planlagt udnyttelse af Nordøstgrønland, som indgangsport for turismen, og ved krav om engagement turistførere fra Ittoqqortoormiit. For ved grundig uddannelse som turist­førere, og engagement af dem, kan man fremme erhvervet i området.

For fremtiden bliver det absolut nødvendigt med et større tilsyn med Nordøstgrønland, ved turisme og mineralefterforskning samt andre aktiviteter. Vi mener i Inuit ataqatigiit  at man ikke man udenom borgerne i Ittoqqortoormiut som tilsynsførende i Nordøstgrønland. For de bør være dem som repræsentere vort land, ved tilsyn af en stor del af landet, ved en sådan en institution.

 

I dag er det Seriuspatruljen der har tilsynet, og er en militær institution. Vi mener fra Inuit ataqatigiit at ved et sådan et tilsyn, så bør man tilstræbe en større engagement fra grønlandsk side, for vi kan jo ikke kun sætte liv til danskerne i al fremtid.

 

Derudover mener vi i Inuit ataqatigiit at, for stort et landområde hvor størstedelen er et fredet område, så bør man oprette et fangstmæssigt og territorialt tilsyn. Ud over tilsyn med fansgst­dyret, ved vi også fra rapporten at der er behov for flere oprydninger.

 

Kolonitidens soldaters, mineralefterforskeres, udenlandske fangeres og mange andres affald og efterladenskaber skal opryddes. Og i forbindelse med det, mener vi fra Inuit ataqatigiit, så bør kravet til den danske stat være større. Den danske regering og vort Landsstyre bør have en tydeligere aftale for tilsynet og oprydningen.

 

Forureningen efter minedriften i Mestersvig er forøget, og blyforureningen er steget i årene fra 1985 til 1995, til trods for at man har udtalt at der er blevet fjernet 14,5 ton affald. Og Inuita­taqatigiit mener at man bør undersøge om oprydningen er sket hensigstmæssigt.

 

Endvidere bør de efterladte bygninger, som står der endnu, udnyttes bedre, både til turisme og andre formål, hvilket vi mener fra Inuit ataqatigiits side.

 

De amerikanske militærs efterladenskaber er undertiden fyldte tromler og andre ting bør fjer­nes. Disse forstyrrende elementer for fangstdyrene og miljøet bør indberettes og fjernes af de ansvarlige, hvilket også er Inuit ataqatigiits mening.

 

Det rapporteres endvidere at amerikanerne lavede militære eksperimenter i indlandsisen, og vi må have klarhed over hvilke og hvorledes disse eksperimenter er udført. Man skal for fremti­den være forsigtig overfor udnyttelsen af indlandsisen til alle mulige eksperimenter. Og vi vil fra Inuit ataqatigiit spørge om forsvarsaftalen mellem amerikanerne og den danske stat fra 1951, med hensyn til naturparken i Nordøstgrønland er tilpasset Hjemmetyrets love. Vi ved jo at forsvarsaftalen af 1951, der giver amerikanerne ret til at gøre hvad de vil, og uden grænser hvor som helst i vores land, eller i vort land.

 

Vi er fra Inuit ataqatigiit enige i at en veltilrettelagt planlægning og registrering af Nordøst­grønland er nødvendig for at få styring på hvilke områder der er fredet og hvilke der kan be­nyttes som turistmål og mineralefterforskning og ekspeditioner.

 

Vi mener fra Inuit ataqatigiit at dette store stykke land med mange muligheder som eksistere uden reelt tilsyn bør fra vort land gives en fremtid, og mulighed for en velplanlagt udnyttelse. Og dette bør med deltagelse af alle involverede, brugere og ikke mindst deltagelse fra Ittoq­qortoormiit kommune udvikles.

 

Hvis Ittoqqortoormiut kommune i fremtiden erhvervsmæssigt skal køre godt, bør det udvikles til at være porten til Nordøstgrønland. Således ville vort land deltage i overvågen af udnyttel­sen af det, uden at nogen overskrider deres beføjelser. Med disse ord ønsker vi fra Inuit ataqa­tigiits side at frednings- og miljøudvalget følger med i udviklingen i Nordøstgrønland.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Maliinannguaq Markussen-Mølgaard, den næste der får ordet er Anthon Fre­deriksen Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Mange tak. Forespørgselsdebat om Natur- og Miljøstatus for Nationalparken, landsstinget frednings- og miljø udvalgs forslag om forespørgselsdebat om natur- og miljøstatus for Natio­nalparken, på baggrund af Landsstyrets redegørelse sidste år, har Kandidatforbundet under­søgt, og har følgende bemærkninger.

 

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg mener at de politiske beslutninger på baggrund af redegørelse, ligger i som første punkt, om Nationalparken skal betragtes som fredet område af verdenssamfundet. Andet punkt, om de ønskes at bestemmelserne om Nationalparken skal prioriteres højere i forhold til mineraludvindingsloven. Tredje punkt, om Nationalparken skal udvikles til at være et turistatraktion. Og til sidst som fjerde, om Nationalparken i fremtiden også skal være værested for fredede dyr.

 

Udvalget nævnte også som væsentlig at man politisk melder ud om i hvilken retning National­parken skal udvikles, og at det også er væsentligt at melde ud om i hvor stor omfang frednin­gen skal være. Vi er i Kandidatforbundet fuldstændig enige i udvalgets udmelding, da man på denne måde giver Landstinget og Landsstyret mulighed for at tilkendegive deres mening. Kanidatforbundet er enige i indholdet af Landsstyret svar, idet der ifølge UNESCO=s fred­ningsbestemmelser er muligt at frede op til forskellige steder.

 

Det er derfor væsentligt at relevante brugere bliver oplyst og informeret om tiltag hvis man beslutter sig for at ansøge UNESCO for fredning og naturbeskyttelse, det er ligeledes i disse grupper forhøres om planerne for nævnte tiltag.

 

Kandidatforbundet skal meddele at vi støtter indholdet af Landsstyrets besvarelse, og tager besvarelsen til efterretning, og til sidst vil vi spørge Landsstyret om de kan give svar på, hvor langt man i en kommunens krav, om høring om den nye bekendtgørelse i forbindelse med bestræbelserne på at frede Ilulissatfjorden. Hvor langt man er kommet med denne.

 

Med disse bemærkninger tager vi fremlæggelsen til efterretning.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, på vegne af forslagsstilleren  Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilman, Siumut.

Tak. Fredningsudvalget har fremlagt et debatoplæg, og jeg er glad for at både partierne og Kandidatforbundet har været meget interesseret i at kommenter det. Men fredningsudvalget har selv været meget interesseret, hvorfor de har fremsat overfor Landstinget for på denne måde at finde ud af, hvilken stillingtagen man har med hensyn til naturreservaterne, og ikke mindst med hensyn til Nationalparken i Nordøstgrønland, og selvfølge er det vigtigt at områ­det nu er fredet og det er også selvfølge meget interessant om hvor vidt det til i al evighed skal være fredet, fordi man må også være åben overfor at det skal kunne udnyttes af lokalbefolk­ningen, og det er heller ikke fremmed, og det har også været nævnt at Ittoqqortoormiit er indfaldsporten til området, hvilket Inuit ataqatigiits ordfører Malînànguak Markussen Møl­gaard også meget klart har givet udtryk for.

 

Og derfor om landet til stadighed skal være et naturreservat eller en Nationalpark, eller om man kan udnytte de ressourcer der er, til glæde for lokalbefolkningen, så må befolkningen, idet det er deres land selv kunne afgøre således at det eventuelt kan udnyttes erhvervsmæssigt.

Og jeg er også glad for at man også har tænkt på det, når man nu snakker om turisme, således at det kan tænkes at give større økonomisk udkast til lokalbefolkningen, men her er det også vigtigt at man bevare miljøet og naturen. Og det tiltag, eller opfordringer der er omkring be­varelsen af naturen, er også værd at tænke på, således at man også bevarer både flora og fauna i området, hvor vi så også har opfordret til at der eventuelt kan ansættes jagtbetjente i omådet, og vi har jo også før diskuteret hvordan vi i større udstrækning kan undervise og føre kontrol med naturbevarelse, og det er jo også noget af det vi kan pege på, og derfor er vi glad for den besvarelse Landsstyret har givet.

 

Samtidig til Kandidatforbundet som også kom med nogenværdifulde oplysninger, de siger at man bør kunne udnytte et landområde i større udstrækning til gavn for lokalbefolkningen, og vi ved jo at der kommer mange ekspeditioner til området, hvor de så blot hjemtager det de lære og finder ud af i området, uden at det bliver til glæde for lokalbefolkningen, fordi det jo aldrig bliver oversat til grønlandsk, hvorfor udvalget også krævet at man opnå mere orien­tering, ved at man eventuelt oversætter af det til grønlandsk, således at de erfaringer der bliver indhøstet på området bliver til større glæde for lokalbefolkningen.

 

Og jeg takker for den gode modtagelse, forespørgslen har fået.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Også er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Natur, der kommer med sine be­mærkninger.

 

Edward Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Tak. Vedrørende, eller jeg er glad for at man taget godt imod Landsstyrets besvarelse. Der er ingen tvivl om at der vil være mange tilkendegivelser vedrørende det store skønne naturområ­de. Det er kun noget jeg har hørt noget om, idet jeg aldrig selv har været i området, men jeg skal prøve på at stille (besvre) det forskellige spørgsmål, der er blevet stillet.

 

Først med hensyn til at det kan bruges i erhvervsøjemed, idet man eventuelt kan åbne dørene på klem, hvor man også har peget på nogen mulige initiativområder.

 

Der er muligheder som samtlige ordførere, fra partierne og Kandidatforbundet også har opfor­dret til bliver undersøgt nærmere, og det er selvfølge noget vi i Landsstyret også skal være åben overfor, vågne overfor.

 

Fra Inuit ataqatigiits side påpeger man blandt andet at man skal værne om miljøet, og at der også skal være regler herom. Og jeg skal i den forbindelse nævne at vi har nogle meget stren­ge miljøkrav, hvilke også bliver præciseret når man behandler forskellige ansøgninger, om det er sportslig udøvere eller andre der sender ansøgningerne.

 

Hvad angår tromler med mere, og at man bør gøre noget ved disse, der skal jeg nævne at, sidste år så blev dumpen ved Dannebrog ryddet, på foranledning af den danske regering, også er der ca. 40.000 tromler hvor den danske regering er ved at tage nogen initiativer. Men initia­tiverne er ikke stoppet, men man prøver på at finde løsninger for disse.

 

Fra Siumut=s Lars Karl Jensen, at man skal finde en, vi skal have en naturpark som verdens­samfundet har godkendt. Og Kandidatforbundets Anthon Frederiksens spørgsmål vedrørende Ilulissat isfjord, der er man i færd med at foretage internt i Hjemmestyret. Landsstyreområdet for fangst har fået frist til 2. maj, og når denne høring er foretaget så har vi så en 6 ugers frist til foretage en høring hos de relevante interesseområder, blandt andet KANUKOKA, Uppik, KNAPK, Timmiaq, Grennland Tourism og andre, og når det så er sket, så foretager man så en offentlig, af en varighed på 3 måneder. Og årsagen til at det er en 3 måneder er, fordi der i fredningsloven står at høringslængden er 3 måneder, idet det er fastlagt naturfredningsloven.

 

Og fra Atassut kommer man også ind på at man eventuelt kan få en betydning for Grønlands økonomi, og at man bør være vågen overfor det, så kan jeg blot sige, at vi skal være åbne overfor det forskellige muligheder der er. Også fordi man siget at man også bør inddrage Ittoqqortoormiit kommune, det er selvfølge sådan noget som skal inddrages i den videre vur­dering, også fordi Nationalparken, også er udenfor den kommunale inddeling. Og det er også disse ting vi også har påpeget i vores besvarelse.

 

Og med disse ord vil jeg gerne sige tak til jeres støtte til punktet.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed, også har Maliinannguaq Markussen-Møl­gaard anmodet at få ordet igen for anden gang.

 

Maliinannguaq Markussen-Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi siger tak til Landsstyrets besvarelse, men da et af vores spørgsmål ikke er blevet be­svaret, og vi ønsker ellers et svar. Det er den nugældende lovgivning om, det har nogen punk­ter hvor den ikke harmonere forsvarsaftalen, eller om den har nogen berøringsflader med forsvarsaftalen fra 1951.

 

Du nævner nogen klare eller strenge bestemmelser, men i henhold til Forsvarsaftalen, så ameri­kanerne også gøre hvad de har løst til. På én eller anden måde, så må der være nogen ting hvor det nærmest går mod hinanden.

 

Og med hensyn til denne rapport, som fremkom sidste år, og i henhold til denne, så er der dem der ansøger om at komme på ekspedition eller komme på en sportsekspedition, og 2000 var der 52 af dem, og her står det meget klart blandt andet at, dem der vil på sådan en rejse, de skal aflevere en rapport, men at de så ikke opfylder dette krav. Hvorfor det er nødvendigt at vi har nogen, vi kan stille nogen stærkere krav til dem, ganske vist med lovhjemmel.

 

Man siger at man har streng lovgivning omkring det, men at det er svært at følge de love, der er, men den melding der er kommet med rapporten er at, det er svært at følge lovens intentio­ner, også fordi der med hensyn til de mange der kommer til stedet, om det er på efterforsk­ningsområder med meget mere. Der er mange huller i lovgivningen som alle de mennesker kan følge med i, og det er det direktoratet har gjort opmærksomme på. Og i henhold til dem, så står der at vi må stramme op omkring lovgivningen, og gøre kravene klare.

 

Det vil sige at Landsstyremedlemmet for Sundhed, og efter de bemærkninger der er kommet fra ham, så har vi ikke en tilstrækkelig stærk lovgivning  der er. Og derudover så er der mange huse, som gamle Norske fangstmænd og mange andre ekspeditionsdeltagere, der er måske 70 huse efter forlydender. Nogen er ganske vist meget faldende, medens andre er i bedre stand, og der er heller ikke registreret. Hvem der ejer disse bygninger, det er også en del af opgaven der ligger forud. Ligesom der også er en masse affald der skal håndteres, og om hvem der har ansvaret, og dem bør der også ske klar registrering af.

 

Man ved blandt andet ikke, da amerikanerne i 1960 efterlod en masse ting, blandt andet en masse tromler, og hvor mange af dem der er, og hvor de er placeret, det er der ikke sket nogen registrering af, og det er sådan noget vi skal have kendskab til, og såfremt  der er farligt affald, så skal vi også have kendskab til det, meget klart, og det skal regestreres.

 

Og derfor synes jeg også at den store, at opgaven er meget stor, den virker også meget spæn­dene, og i Inuit ataqatigiit, herunder vores ordførerindlæg, at det er nødvendigt fordi Ittoqqo­tormiit har behov for erhvervsudvikling, der må vi have nogle målrettede indsatser, måske gennem en bedre udnyttelse af de fredede naturområde, eller ved at inddrage dem i den videre planlægning af hvordan den kan inddrages.

 

Vi siger også at turister, eller andre som gerne vil komme ind på området, på ekspedition, og gennem en afgiftsbetaling, det behøver jo ikke at være et stort beløb, så kunne man gennem etablering af et fond, måske finde midler til betaling af kontrollører. Hvor man så kunne får råd til at bekoste disse kontrollanter.

 

Og med hensyn til politimyndighed og lovgivning omkring området, så kan Grønland i samar­bejde med Danmark, samarbejde omkring hvordan man bedst kan kontrollere området, ikke bare kontrollen, men også miljøovervågning, også med henblik på bevarelse af dyrelivet i området, og jeg håber så at Landsstyremedlemmet så kan besvare vores spørgsmål.

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Maliinannguaq Markussen-Mølgaard, og den næste, der får ordet, er Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars-Karl Jensen, Siumut.

...  frem til at få undersøgt det nærmere.

 

Jeg synes, at de igangværende tiltag, og det er administrationsområdet som er bosat i Nordøst

grønland skal udnyttes bedre samt hvis vi er tilstrækkelig opmærksomme på videre bearbej­delse af igangværende undersøgelse, så opnår vi gode resultater.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut

Vi siger tak til Lars-Karl Jensen. Næste taler er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

 

Edward Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Atassut.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits spørgsmål nemlig om forsvarsaftalen fra 1951, og Frednings­loven der harmonerer med hinanden - det er 2 særskilte lovgivninger som ikke har relation til hinanden. Og derfor kan de ikke sammenlignes på den måde. Forsvarsaftalen aftalen er indtil og Fredningsloven er også en særskilt lov - det er 3 særskilte ting som ikke kan relateres til hinanden.

 

Med hensyn til undersøgelse af de mange huse og hvem der ejer disse. Det er selvfølgelig noget vi kan undersøge, og det kan vi også gøre, og vi kan også lokalisere hvor affaldet er, ligesom vi også kan undersøge, hvor de mange efterladte tromler befinder sig, det vil sig de tromler der blev efterladt i 60'erne, og den danske regering deltager allerede i planlægningen af disse aktiviteter.

 

Med hensyn til Lars-Karl Jensens bemærkninger om, at man uden videre kan komme ind i det fredede landområde, og det så skal vurderes nøjere. Det er selvfølgelig også noget vi nøje tager til efterretning, og det er så også noget der skal indgå i det videre arbejde, og blive af­dækket, idet man også siger, at de muligheder der allerede er i Ittoqqortoormiit og at disse så kan udnyttes.

 

Selvfølgelig skal vi være åbne overfor disse muligheder gennem en dialog med de relevante med henblik på en videre udvikling. Landsstyret ligger vægt på, at finde en god løsning ved at man også er åbne overfor de andre ting. Vi lukker døren fuldt ud, men er også åbne overfor de muligheder der måtte opstå.

 

Jeg håber, at jeg hermed har givet en tilfredsstillende besvarelse.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, og så er det Landsstyreformand­en, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Med hensyn til de bemærkninger der er kommet vedrørende Nationalparken. Det er jo også et område som vi er stolte over - uanset hvor man rejser rundt i verden, så er man glad for, at Grønland gennem et naturreservat også er med til at frede dyrelivet i så stort et område, og når man så ude fra erfarer, at Grønland er mit i en sådan ting, så er man så også meget tilfreds, og roser Grønland for dette. Og Landsstyret er også glad for og interesseret i, at man har den gode politik med hensyn til Nationalparken.

 

Der er et par ting jeg skal kommentere. Selvfølgelig til Maliinannguaq Markussen Mølgaards forespørgsel om hvilke relationer der er til Forsvarsaftalen fra 1951. Der er selvfølgelig nogle helt andre tilstande der råder over i fredstid, og nogle andre ting der hersker når det er krigstid. Og de forskellige ansøgninger der kommer til et land bliver jo behandlet individuelt, også med hensyn til de amerikanske ansøgninger der er.  Der har jo også altid været amerikanske ansø­gere blandt den ansøgerskare der er for at komme ind i området.

 

Og med hensyn til råstofefterforskning, og der har Landstinget allerede også debatteret dette, og også givet udtryk for, at de støtter for at have døren på klem på efterforskninger i National­parken. Men jeg skal nævne, at ud fra de erfaringer man efterhånden har, og med hensyn til de stærke krav der er til miljøbeskyttelse, og der er der også meget meget store krav med hensyn til Jameson Land.

 

Og med hensyn til efterladte tromler med meget mere, og derudover de efterladenskaber fra de forskellige ekspeditioner, det er man nu begyndt at rydde op på som Landsstyremedlemmet for Miljø ganske vist var inde på.

 

Men vi har i samarbejde med det danske Miljøministerium målrettet gået i gang med dette arbejde, og samarbejdet pågår stadigvæk, og vi snakker stadigvæk sammen, og målet er at mineralefterforskernes efterladenskaber og militære efterladenskaber er noget vi skal tage vare om i samarbejde med det danske Miljøministerium.

 

Og afslutningsvis skal jeg nævne, at det store fredede landområde er noget vi selvfølgelig også politisk holder øje med, og derfor vil de bemærkninger der er kommet fra Landstingets side, dem vil man selvfølgelig også være opmærksomme på, hvorfor interessen og brugen af områ­det, som en af forespørgerne også nævnte det, så må muligheden for at kunne benytte sig af området af lokalbefolkningen på en kontrolleret måde, så har man også døren på klem for en sådan en udnyttelse.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Og der er ikke andre på talerlisten, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af punkt 66, som er det sidste dagsordenspunkt for i dag, og i hen­hold til vores forretningsorden så skal punktet ikke 2. behandles, hvorfor vi nu er færdige med dette punkt.

 

Og ud fra de bemærkninger der er kommet fra de forskellige taleres side, så kan i sige, at udspillet fra Landsstyret den bakker man op om.