Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 39-1.htm
1. behandling	2. behandling	3. behandling

7. mødedag, onsdag den 17. april

Dagsordenspunkt 39

 

Beslutningsforslag vedrørende anordning om lov om undersøgelseskommissioner.

(Johan Lund-Olsen)

(1. behandling)

 

Ole Lynge, Medlem af Formandskabet, Inuit Ataqatigiit:

Det er et forslag fremsat af Johan Lund Olsen, og jeg vil anmode Lars Karl Jensen om at lede mødet.

 

Lars Karl Jensen, mødeleder, Siumut.

Som det allerede er nævnt, er vi nu gået igang med punkt 39, beslutningsforslag vedrørende anmodning om lov om undersøgelseskommissioner. Forslagsstilleren Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og før han kommer med forslaget, skal jeg sige, at der i forbindelse med efterårssamlingen i >99 ligeledes har været diskuteret om samme punkt. Den er blevet henvist til udvalg, og derefter har der efter en debat i salen ud fra de meninger, der har været udtrykt fået en henvisning om, at Landsstyreformanden videregiver sagen til de relevante udvalg, således at forslagsstilleren hermed kan videregive sagen.

 

Rigsmyndighedernes svar forelå først i begyndelsen af dette år. Landsstyrets forslag var i mellemtiden bortfaldet som følge af den dagældende bestemmelse i Landstingets forretnings­orden om bortfald af forslag, som ved landstingsårets udgang ikke er færdigbehandlet.

 

Forslaget forventes henvist til Lovudvalget, der i mellemtiden har fået et fyldigt svar fra Justits­ministeriet. Da Landsstyret ikke har givet et svarnotat på dette punkt, vil udvalgets behandling forventligt fokusere på ordførernes indlæg i 1999 samt principielle synspunkter fra dagens debat.

 

Første taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, Landstingsmedlem.

 

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak for informationen. Men jeg vil hermed fremlægge forslaget.

 

Da Landstinget senest drøftede muligheden for at sætte lov om undersøgelseskommissioner i kraft for Grønland, skete dette under efterårssamlingen 1999, som det også blev nævnt, da udkastet til anordning om ikrafttræden for Grønland om undersøgelseskommissioner blev forelagt for Landstinget.

 

Dette skete på baggrund af skrivelse fra Justitsministeriet af 16. august 1999, forelæggelsesno­tat, baggrundsnotat, oplæg til Landsstyret samt udkast til anordning vedlægges.

 

Som det sikkert huskes, kunne Landstinget på daværende tidspunkt imidlertid ikke give sin tilslutning til, at anordningsforslaget da Grønlands Hjemmestyre og dermed Landstinget men­te, at det forelagte forslag til anordning ikke imødekom Grønlands ønsker. Således som disse var kommet til udtryk i forbindelse med Landstingets drøftelser gennem flere år. Landstinget kunne specielt ikke godtage forslaget til bestemmelsen i '1, der bestemte, at kompetancen til at nedsætte undersøgelseskommissioner skulle være hos det danske Folketing, idet man lagde vægt på, at denne kompetance i stedet skulle indehaves af det grønlandske Landsting selv.

 

Herudover lagde Landstinget vægt på, at det burde være landets egne lovgivere, som såvidt angår forhold i Grønland fik bestemmelsesret over, hvad og hvilke sager undersøgelseskom­missionerne kunne foretage undersøgelser over, fremfor at denne ret skulle ligge hos den danske justitsminister.

 

Det er imidlertid hævet over enhver tvivl, at der i Grønland er stort behov for lovhjemmel af iværksættelse af tilbundsgående undersøgelser gennem undersøgelseskommissioner. Dette behov er bekræftet i den seneste tid omkring Puisi A/S-sagen, ligesom dette ligeledes er kom­met til udtryk i forbindelse med skandalen omkring KNI A/S i midten af 1990-erne.

 

I de øjeblik vi råder over en lovhjemmel til nedsættelse af undersøgelseskommissioner, er det helt sikkert, at der vil blive udvist større forsigtighed og ansvarlighed af de implicerede også i de tilfælde, hvor det offentlige gennem sine hjemmestyreejede aktieselskaber er med i projek­ter for offentlige midler.

 

Med henvisning til ovenfor anførte grunde og idet jeg ligeledes henviser til de vedlagte doku­menter, foreslår jeg derfor, at Landstinget under forårssamling 2002 træffer beslutning om at tilslutte sig, at den i Danmark gældende lov om undersøgelseskommissioner, lov nr. 357 af 2. juni 1999 sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Det er rigtigt, som Johan Lund Olsen sagde. I lige med det forslag Landsstyret fremsatte på Landstingets forårssamling i 1999. På baggrund af drøftelserne på forårssamling 1999 ved­rørende lov om undersøgelesskommissioner, anmodede Landsstyret efterfølgende rigsmyndig­hederne om udarbejdelse af udkast til ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskom­missioner. Udkastet blev drøftet på Landstingets efterårssamling 1999 under forslag til Hjem­mestyrets udtalelser til ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner. Forslaget blev henvist til behandling i Landstingets Lovudvalg.

 

Redegørelsen fra Justitsministeriet blev imidlertid først modtaget den 25. januar 2002. Lands­styret har i den mellemliggende periode rykket adskillige gange, såvel skriftligt som telefo­nisk. Der er i alt blevet rykket 6 gange skriftligt og 3 gange telefonisk.

 

Justitsministeriets redegørelse blev den 5. februar 2002 fremsat til Landstingets Lovudvalg. Omkostningerne forbundet med nedsættelse af en undersøgelseskommission afholdes af Justits­ministeriet.

 

På forespørgsel fra Landsstyrets sekretariat, har Justitsministeriet oplyst, at omkostningerne forbundet med sådanne undersøgelser er meget store. Den samlede udgift vil som oftest andra­ge et tocifret millionbeløb.

 

Med disse bemærkninger skal Landsstyret anbefale, at forslaget sendes til behandling i Lands­tingets Lovudvalg, da de også skal komme med deres forslag, hvorledes man som tidligere og som nu også, hvorvidt man skal godkende lovforslaget, og om de kan godkende lovforslaget som den ser ud eller ej.

 

Anders Andreassen, ordfører, Siumut.

Tak. Som bekendt har Landstinget på sin efterårssamling 1999 behandlet forslaget. Vi skal fra Siumut gøre det klart, at Siumut under behandlingen af sagen overfor Landsstyret anbefalede, at der rettes en henvendelse til rigsmyndighederne og anmode om, at loven om undersøgelses­kommissioner ikraftsættes i Grønland.

 

Vi er i Siumut glade for, at vores anmodning er blevet fulgt af Landsstyret, således at man også har opnået at nævnte lov bliver sat i kraft i Grønland.

 

Med disse korte bemærkninger, tilslutter vi os fra Siumut, at loven bliver sat i kraft i Grøn­land.

 

Godmann Jensen, ordfører, Atassut.

Beslutningsforslag vedrørende anordning om loven om undersøgelseskommissioner. Anmod­ning om forslag til ændring af loven vedrørende undersøgelseskommissioner, lov nr. 357 af 2. januar 1991 der er i brug i Danmark, således at loven tilpasses de grønlandske forhold og forslaget vedtages af forslag i Landsstyret, således at loven vedtages til at blive gældende under Grønlands Hjemmestyre.

 

Forslaget er stillet af Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og efter grundige undersøgelser er beslutningsforslaget har vi følgende svar. Landstingsmedlem Johan Lund Olsen foreslår som et beslutningsforslag ved denne forårssamling en ændring af det i Dan­mark gældende lov nr. 357 af 2. juni 1999 til at ændre loven og tilpasse den til de grønlandske forhold og at en beslutning godkendes af Landstinget.

 

Vi skal fra Atassut tilkendegive vores støtte til forslaget. Vi ved fra tidligere, at den i beslut­ningsforslaget omhandlede lov bør have været trådt i kraft. Under henvisning til de før nævn­te, hvad angår forslagsstillerens forslag og under hensyntagen til Landsstyrets svarnotat, skal Atassut hermed tilkendegive sin støtte for forslaget.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landskassen har ved særbevillinger ydet flere millioner, når de hjemmestyreejede aktieselska­ber mislykkes. Landstinget blev således nødt til at yde 400 mio. kr. til KNI i 1995, som man ellers ikke havde regnet med.

 

Derudover må man huske på, at samfundet under selskabsbestyrelsernes vanrøgt har været nødt til at finansiere M/S Disko i foråret med 34 mio. kr. og ikke mindst Puisi A/S med 50 mio. kr.

 

Inuit Ataqatigiit kan overhovedet ikke acceptere, at samfundet bliver forpligtiget til at finansi­ere ved selskabernes dårlige økonomiske styring. Og vi vil endnu engang gentage kravet om nedsættelsen af undersøgelseskommissioner i vort land. Det kan ikke være rigtigt, at de penge, som ellers bliver bevilget til at skulle gavne samfundet bare går tabt. Derfor har vi som sam­fund krav på at få indsigt. Derfor mener vi, at placeringen af ansvaret er på sin plads ved van­røgt af aktieselskaber.

 

Som forslagsstilleren udtrykker det, behandlede Landstinget under deres forårssamling i 1999 et forordningsforslag til loven om undersøgelseskommissioner. Inuit Ataqatigiit sluttede sig ikke til forslaget under landstingsdebatten dengang, idet vi dengang mente, at forslaget led af for mange mangler. Den led ikke alene af mangler, men den indeholdt også sager, der var vanskeligt at acceptere, idet den danske justitsminister skulle varetage de fleste områder. At den var udformet på den måde mente vi ikke var egnet for vort land, idet undersøgelserne skal kunne foretages hen over hovedet på omtalte lands myndigheder.

 

Inuit Ataqatigiit støtter derfor beslutningsforslaget om, at der laves en lov, som egner sig til vort land.

 

I flere tilfælde får vi følelsen af, at opgaverne bliver forhalet, når vi forbedrer forholdene om vores samfundsstruktur, og ikke mindst forhold til riget. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at der bliver oprettet et særskilt landsstyreområde vedrørende indenrigsmæssige forhold, således at strukturen bliver mere sammenhængende.

 

Vi støtte fuldt ud Johan Lund Olsens forslag, men inden anden behandlingen overlader vi sagen til grundig behandling i Landstingets Lovudvalg. Udover dette finder vi det også ønske­ligt, at Lovudvalget også gives mulighed for at følge med i sagsforløbet.

 

Tom Ostermann, ordfører, Kattusseqatigiit.

Kattusseqatigiit har efter nøje vurdering af beslutningsforslag vedrørende kongelig anordning om loven om undersøgelseskommissioner følgende bemærkninger til forslaget.

 

Forslaget ved efterårssamlingen i 1999 fremlagt som punkt 8, og det kan konstateres, at dette er blevet behandlet utilfredsstillende og i hast. Vi mener i Kattusseqatigiit, at nærværende forslag først skal træde i kraft.

 

Når man undersøger loven om undersøgelseskommissioner kan det konstateres, at Grønlands Hjemmestyre i henhold til loven ikke sådan uden videre kan blande sig, idet loven ikke er blevet tilpasset kriminalloven og retsplejeloven, og netop derfor er det tvivlsomt, om hvorvidt Grønlands Hjemmestyre kan få indflydelse, også fordi Grønlands Hjemmestyre heller ikke har kompetance i henhold til gældende lovgivning, da gældende love i dag bliver administreret af Justitsministeriet. Og hvis loven skal tilpasses grønlandske forhold, er det derfor nødvendigt, at kriminallovens og retsplejelovens bestemmelser bliver implimenteret.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at loven om undersøgelseskommissioner først bliver tilpasset grønlandske forhold før eventuel ikrafttrædelse ved kongelig anordning. Vi skal iøvrigt fra Kattusseqatigiit henvise til vores tidligere udtalelser vedrørende Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber. Iøvrigt skal vi henvise til vores forslag, som er programsat som pkt. 74, og som har relation til nærværende forslag.

 

Med disse ord skal vi meddele, at vi fuldt ud tilslutter os beslutningsforslaget og skal anbefa­le, at punktet bliver sendt til relevant udvalg inden anden behandling.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Jeg skal i forbindelse med nærværende beslutningsforslag vedrørende anordning om loven om undersøgelseskommissioner sættes i kraft for Grønland, at jeg støtter forslaget fuldt ud. Og jeg er fuldt ud enig i Landstingsmedlem Johan Lund Olsen og siger tak for beslutningsforslaget. Jeg mener, at mulighederne for at etablere undersøgelseskommissioner, at det er nødvendigt med sådanne kommissioner, ligesom man derigennem kan sikre indenfor samfundet troværdig drift, som også kan være med til at forbedre vores ansigt udadtil.

 

Med disse korte bemærkninger går jeg derfor fuldt ud ind for beslutningsforslaget.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Uden at holde en lang tale, må jeg klart og tydeligt erklære min støtte til forslaget. Det er også rigtigt som forslagsstilleren anfører, at vi også her i landet af og til støder på mærkelige pro­blemstillinger.

 

Vi er ikke her i Landstinget ret til at virke som en domstol, da dette ikke er vores ret. Men jeg mener, at vi bør have mulighed for, at hvis vi mener, at der er nogen forhold, som vi ikke kan komme til bunds i, at der bør være mulighed for at vi kan oversende sådanne sager til videre­undersøgelse i undersøgelseskommissioner. Jeg mener derfor, at det vil være en god idé, hvis vi opretter en sådan undersøgelseskommission her i Grønland. Jeg støtter således forslaget fuldt ud.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg er meget glad for den store opbakning til mit forslag, men som sagt, så har vi igangsat dette arbejde for flere år siden, hvor det er tredje gang vi tager den op, og hvor alt tyder på, at dette nu kan blive en realitet, og det er jeg som sagt meget glad for. Som et ordsprog siger, alle gode gange tre.

 

Det er et faktum, at vi i >96 den 26. april kl. 16.56 netop drøftede mit forslag for første gang, således at vi etablerede vores egen lovgivning omkring undersøgelseskommissioner i Grøn­land. Dengang var der en lang debat i Landstinget herom, og det var i forbindelse med KNI A/S. Og den debat der var her omkring, da KNI A/S fik et stort underskud under efterårssam­lingen >95, så måtte Landstinget bevilge op til 400 mio. kr. fra Landskassen uforudset til KNI. Og på den baggrund fremsatte jeg på baggrund af Inuit Ataqatigiit, at vi kunne ikke acceptere sådanne forhold og at vi burde undersøge forholdene nærmere, hvorfor jeg på den baggrund foreslog, at vi fik vores egen lovgivning omkring undersøgelseskommissioner, således at vi fik mulighed for at oprette disse. Dengang var der opbakning fra Landstingets side herom, og da sagen blev bragt op igen her i tinget i >99, men dengang var det forelagte ikke i overens­stemmelse med Landstingets ønsker, og mit baggrund for forslaget, den var ikke i fuldt over­ensstemmelse med dengang, hvorfor man fra Landstingets side pålagde Landsstyret at tage kontakt til den danske regering, at man atter engang henvendte sig til den danske regering, således at vi på baggrund af Landstingets ønske kunne være sikre på, at der kunne oprettes undersøgelseskommissioner. Vi har ventet og ventet, og nu er vi i år 2002 og erfarer, at der endnu ikke er sket noget, hvorfor ... og jeg har således tænkt, at det kan ikke fortsætte, hvorfor jeg har ønsket at fremsætte forslaget for tredje gang og håbet på, at tilslutningen ville være endnu større. Jeg bemærker, at Landstingets partier, Kandidatforbundet og ligeledes også løsgængerne har vilje til, at vi virkelig gør noget for at oprette en selvstændig lovgivning omkring undersøgelseskommissioner.

 

Derfor vil jeg ikke sige andet end, at jeg siger mange tak for den støtte mit forslag har fået, og jeg håber, at vi forinden anden behandlingen og udvalgsbehandlingen heraf, nemlig behand­ling i Lovudvalget, at de vil gennemgå forslaget nøje, da der vitterligt er behov herfor, hvorfor jeg uden yderligere bemærkninger atter engang skal sige tak for forslaget for den opbakning som jeg har fået.

 

Aller sidst vil jeg sige, at vi erfarer, at Atassut via deres ordførerindlæg, at Landsstyrets svar­notat kun er blevet omdelt til koalissionspartiet. Vi har således ikke haft Landsstyrets svarno­tat i hænde før sagen blev bragt her. Og jeg finder det beklageligt, at via Atassuts ordførers indlæg, at Landsstyret har udarbejdet et svarnotat. Men det kan godt være, at der er tale om en misforståelse. Men jeg skal ønske, at det bliver præciseret lidt.

 

Jeg vil til slut atter engang blot sige tak for den fulde opbakning mit forslag har fået fra samtli­ge, også fra landsstyrekoallisionen. (Han har lukket for sin mikrofon, og derfor kan jeg ikke forstå, hvad han siger).

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg skal her sige på baggrund af forslaget, at lov om undersøgelseskommissioner, at man i forbindelse med den næste revision af loven som vil ske i Folketinget, folketingsåret år 2003 eller 2004, at vi til den tid vil komme forståelse med den danske regering, således at den også kommer til at gælde for Grønland i forbindelse med den danske lovrevision, som allerede er planlagt.

 

Jeg skal også sige, at der ikke er noget til hinder for, at vi kan godkende hidtidige lovgivning, således at den også kommer til at gælde for Grønland.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand, Siumut.

Der er ingen uenighed i salen, men alle er enige om, hvordan sagen skal køres videre, men der er nogen, der har bedt om ordet. Først er det Anders Andreassen og derefter Godmann Jensen, men først Anders Andreassen.

 

Anders Andreassen, Siumut.

Tak. Jeg er også glad for, at forslagsstilleren er glad for opbakningen, men jeg ville have været endnu gladere, hvis Inuit Ataqatigiit i deres ordførerindlæg havde sagt, at for såvidt angår kom Johan Lund Olsen ind på et underskud til 400 mio. kr., som Landstinget måtte bevilge. Det havde været en god idé, hvis man havde tilføjet, at forholdene i dag heldigvis er noget helt anderledes ude i KNI, således at KNI nu får et underskud.

 

Godmann Jensen, ordfører, Atassut.

Vi finder i denne sag ikke det vigtigst, om ... det vigtigste i denne forbindelse er, at nærværen­de sag, som vi allerede har drøftet flere gange, og som der vitterligt er behov for, og som Inuit Ataqatigiit har forfulgt, så giver vi vores fulde tilslutning til forslaget, hvorfor vi i forbindelse med vor udarbejdelse af vores ordførerindlæg har taget udgangspunkt i de papirer vi allerede har haft i hænde. Vi har ikke fået papirer, som Inuit Ataqatigiit ikke er i besiddelse af, men har udarbejdet vores ordførerindlæg på baggrund af materiale, som alle havde.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til Anders Andreassens bemærkninger, så er vi selvfølgelig glade for, at KNI er inde i et stabilt leje. Vi nævnte de 40 mio. kr. fordi dette var udgangspunktet for vores ønske om, at vi fik mulighed for at oprette undersøgelseskommissioner. Det er derfor vi nævnte det.

 

Lars-Karl Jensen, Medlem af Formandskabet, Siumut.

Vi skal holde os til forslaget, nemlig beslutningsforslag, at der ved kongelig anordning gives mulighed for undersøgelseskommissioner, hvorefter vi er færdige med punkt 39. Der er fuld tilslutning til forslaget, således henvises forslaget til viderebehandling i Lovudvalget forinden anden behandlingen. Således er vi færdige med punkt 39, hvorefter vi kan gå igang med vores sidste punkt på dagsordenen, nemlig punkt 40, beslutningsforslag om tilladelse af brug af dåser til øl og læskedrikke.

 

Første taler er forslagsstilleren Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg fremlægger herved beslutningsforslaget i henhold til '32, stk. 1 i Landstingets forretnings­orden. Forslaget til Landstingets beslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre den gælden­de bekendtgørelse om emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke, således at øl og soda­vand overalt i Grønland kan sælges på dåser, således at disse dåser indgår i de grønlandske retursystem.

 

Og på baggrund af det billede jeg har videresendt, kan man se nærmere på detaljerne, og jeg regner med, at alle har læst det igennem grundigt, og derfor vil jeg ikke læse hele bilaget igennem herfra, men kun kort komme ind på, at efter gældende regler, Hjemmestyrets be­kendtgørelse om emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke må øl og sodavand alene sælges i returflasker.

 

I det omfang det ikke er økonomisk eller teknisk hensigtsmæssigt at lade dette returflaskesy­stem omfatte Øst- og Nordgrønland, kan Landsstyret dog tillade salg af øl og sodavand på dåse. Erfaringer med salg af øl- og dåsesodavand i Øst- og Nordgrønland har mig bekendt været gode. Den eneste ulempe har været, at dåseemballagen ikke er omfattet af et retursy­stem.

 

Jeg foreslår, at emballagebekendtgørelsen ændres således, at man i hele Grønland overgår til et retursystem baseret på såvel flasker som dåseemballage. Der vil jeg ikke gå i yderligere detaljer, da man kan læse sig frem til resten. Og én af de vinkler, som jeg gerne vil have belyst er, at det system vi har med at rense returflaskerne måske kan indeholde giftige stoffer. Og det har vi jo ikke fået oplyst som brugere, og det vil jeg meget gerne have i fremtiden, således at sikkerhedsforanstaltningerne er optimale.

 

Og det var det jeg ville fremlægge for nu, for jeg regner med, at alle i salen har læst grundigt i min fremlæggelse.

 

Edward Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Landsstyret har siden Landstinget sidst drøftet dette emne og udarbejdet et forslag til nyt re­gelsæt, der tager sigte på at etablere et returdåsesystem i de områder af Grønland, der ikke er omfattet af det eksisterende returflaskesystem. Bekendtgørelsen forventes at kunne træde i kraft 1. august 2002. Landsstyret vil således have skabt de juridiske grundlag for at kunne løse problemer med efterladte tomme dåser i Nord- og Østgrønland.

 

Én af de afgørende bevæggrunde bag etableringen af den nuværende returflaskesystem i Vest­grønland var netop at beskytte vort nærmiljø, idet de tidligere éngangsflasker og dåser udgjor­de et væsentligt forureningsproblem. På den baggrund må det nuværende retursystem for flasker til øl og kulsyreholdige læskedrikke betegnes som en succes, idet returneringsprocen­ten er meget høj både for glas- og plastflaskerne. Derfor er det væsentligt, at man ikke sætter dette over styr, hvis der på et tidspunkt skal etableres alternative retursystemer i Vestgrønland.

 

Samtidig er det væsentligt, at vi ikke får for mange paralelle retursystemer idet sådan noget vil kunne resultere i både en faldende returneringsprocent, for øget bøvl for de handlende samt forøget fragt- og håndteringsomkostninger, som i sidste ende må betales af forbrugeren.

 

Der er derfor at anlægge både forbrugerpolitiske og samfundsøkonomiske betragtninger samt ikke mindst at afdække de miljømæssige og miljøøkonomiske konsekvenser forinden en even­tuel afgørelse om etablering af endnu et returemballagesystem kan træffes.

 

I sagens natur har det ikke været muligt at gennemføre sådanne i den korte tid, som Lands­styret har haft til at behandle beslutningsforslaget.

 

Landsstyret tror umiddelbart, at det tilsvarende retursystem baseret på dåser kunne samme høje returneringsprocent, men det kommer an på, hvordan et sådan nyt system praktisk indret­tes. Hertil kommer, at skift af retursystem forudsætter nye investeringer samt afskrivninger af eksisterende.

 

I den forbindelse vil overgangen til et returemballagesystem baseret på dåser i Nord- og Øst­grønland give et godt grundlag for at vurdere de miljøøkonomiske konsekvenser ved en even­tuel overgang til at benytte et sådan system i Vestgrønland.

 

Samtidig kan det ikke udelukkes, at andre alternative returemballagesystemer med fordel på sigt kan tages i anvendelse for dele omsætningens vedkommende. Eksempelvis har Lands­styret bemærket sig hotelbranchens efterlysning af muligheden for at benytte sig af fadølsan­læg. Også dette spørgsmål bør naturligvis indgå i de videre miljømæssige vurderinger og overvejelser.

 

Som forslagsstilleren bemærker, har den nuværende returemballagesystem i Vestgrønland en vis sammenhæng med etableringen af Nuuk Imeq A/S, og det bagvedliggende aftaler idet brugen af de nuværende returflasker indgår i aftalegrundlaget.

 

Som bekendt verserer der i øjeblikket en retssag ved Grønlands Landsret om, hvorvidt Nuuk Imeq A/S har monopol på salg af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Vestgrønland. Og sålæn­ge den sag verserer, kan Landsstyret heller ikke udtale sig om de af forslagsstilleren anførte muligheder for en eventuel sortimentsudvidelse i forlængelse af en overgang til at anvende returemballage i form af øl og sodavand på dåser.

 

Med baggrund i ovenstående finder Landsstyret det mest hensigtsmæssigt på nuværende tids­punkt ikke at vedtage det aktuelle beslutningsforslag, da de beskrevne usikkerhedsmomenter, især vedrørende de miljømæssige aspekter ved indførelse af alternative retursystemer samt i forhold til de eksisterende markedsforhold.

 

Landsstyret skal derfor for nærværende indstille beslutningsforslaget til forkastelse. Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger om forslaget.

 

Efter en nøje gennemgang af forslagsstillerens indgående redegørelse for baggrunden for forslaget og drøftelse af forslagets indhold, mener vi at kunne fornemme at forslaget er udar­bejdet efter en grundigere indgået research. På baggrund af landsstyrets forskellige begrundel­ser samt blandt andet restauratørernes efterlysning om indførelse af fadølsanlæg samt at der verserer en sag omkring Nuuk Imeq, er vi i Siumut enige i landsstyrets indstilling om forelø­big at afvise forslaget.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Tak. Vi forstår beslutningsforslagerens forsalg vedrørende beslutningsforslag om at landstin­get skal anmode landsstyret loven om indførelse af og brug af dåseemballage til kulsyreholdi­ge drikkevarer i Grønland ændres. Tolken undskylder forslagsstilleren forslag og begrundelser synes at være klare nok. Men når man tænker på det nuværende returflaskeordning synes dette som værende god og forslaget også vil skåne naturen og selvom vi har god forståelse for for­slaget, da det vil indebære en fornyelse af produktionssektoren, har vi i Atassut ikke gået ind for forslaget endnu idet forslaget også får økonomiske konsekvenser for de private næringsdri­vende.

 

Vi skal under henvisning til landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag fra 1997 om returem­ballage i de byer hvor man ikke har returflaskeordningen, nemlig i Tasiilaq, Ittoqqortoormiut og Qaanaaq kommuner, men har dåseemballage på læske og øl, hvad vi med glæde at vi i Atassut modtager meddelelsen om at man vil indfører returemballagesystemet med virkning fra august måned i disse ovennævnte byer. Vi tager det som et skridt at man langt om længe indfører returemballagesystemet i de forovennævnte byer, da dåserne skæmmer naturen på de goldne steder. Vi kan meddele at vi i Atassut venter med spænding på indførelse af returem­ballagesystemet.

 

Vi skal meddele at Atassut nøje vil vurdere Otto Steenholdts forslag og vurderinger vil blive baseret på brugen af returflasker på vestkysten, hvor virkningen af den ordning som vi ser som en fornuftig løsning.

 

Vi har også i vores vurdering set på at forslaget også vil indebærer at de tappemaskiner man har i Nuuk Imeq skal udskiftes eller fornyes og at det vil indebærer nye investeringer i nye maskiner. 

Vi ved at for de næringsdrivende vil betyde at returflaskesystemet er meget pladskrævende og har visse ulemper. Derfor mener Atassut at forslaget ikke bare skal fejes af bordet.

 

Vi ved i Atassut at man behandler spørgsmålet om det kan være rigtigt at Nuuk Imeq skal have monopol på læskedrikkeområdet og man vil også revurdere returflaskesystemet og be­fragtningsproblemerne af disse inden monopolet ophører i år 2009.

 

Vi skal anbefale overfor landsstyret at man inden returflaskesystemet eventuel erstattelse af dåsesystemet allerede på nuværende tidspunkt må nøje undersøges om metoder til retursyste­mets afvikling om hvilke metoder der skal tages i brug. Vi ved jo at en omhyggelig planlæg­ning betyder at man i beslutningsfasen vedrørende de økonomiske forhold derved vil blive nemmere, da vi finder forslaget interessant skal vi forlange at landsstyret allerede på nuværen­de tidspunkt starter deres undersøgelse vedrørende overgangsfasen.

 

Med disse ord skal vi fra Atassut udtrykke at vi tager landsstyrets svar til efterretning og sam­tidig give udtryk for at vi ikke kan støtte forslaget foreløbig for øjeblikket. Tak.

 

Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

På trods af at landsstyret i sit svarnotat påpeger at den nuværende returflaskeordning er blevet hverdag og velfungerende mener Inuit Ataqatigiit at landstingsmedlem Otto Steenholdts for­slag er sket med omtanke i fremtidsperspektivets henseende. Vi ved at de flasker som vi bru­ger i dag optager stor pladskapacitet mange steder, selv i byer og bygder kan de optage så stor plads i pakhusene som ellers kan bruges til andre forbrugsvarer. Ligeledes optager returfla­skerne stor plads ved skibsfragt utvivlsomt med stor omkostning til følge.

 

Inuit Ataqatigiit mener at  med hensyn til en endnu større udnyttelse af vore vandressourcer i fremtiden i vort land bør man bane vejen for bestræbelserne til selv at producere drikkevarer. Det kan ikke være sandt at med så store vandressourcer ikke selv kan producere sodavand, øl og lignende. Såfremt vi skal udvikle vores selvforsyning i højere grad og ikke blive en tom frase, er det nødvendigt at åbne alle mulighederne for bedre udnyttelse af vore egne ressourcer ved nøje analyser. Det vand vi bruger i dag i drikkevarerne er ikke vores eget vand, men vand der med stor omkostninger bliver fragtet over Atlanten.

 

I den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit forespørge landsstyret om hvor lang tid den aftale er gældende der er indgået med de forenede Danske Bryggerier i Danmark om deres monopol­handel i vort land. 

Inuit Ataqatigiit mener, at såfremt vi vil forsyne os til i endnu større grad bør monopolhandel ophører. 

 

Dertil kan der åbnes muligheder for etablering af nye produkter eksempelvis udover importen af den ingredienser der bruges i drikkevareproduktionen, kan der åbnes muligheder for udvik­ling af en udnyttelse af vores grønlandske bær og kvaner i drikkevarerne. Dermed vil vi øge vore reklamefremstød udadtil samt med hensyn til udbuddet til turisterne.  Såfremt man i fremtiden i vort land ifølge forslagsstilleren begynder at bruge dåser med det pågældende returemballagesystem som vi bruger, som presser dåserne så de bruger mindre plads, mener Inuit Ataqatigiit at det i fremtidsperspektiv er en fornuftig tanke. De nuværende flasker som vi i dag bruger produceres ikke i vort land og Inuit Ataqatigiit mener at såfremt brugen af dåser bliver indført i fremtiden, bør der åbnes muligheder for etablering af en dåseproduktion i vort land. Således kan der også oprettes flere arbejdspladser.

 

Med hensyn til handelslettelser og besparelser i vort land mener Inuit Ataqatigiit at forslags­stillerens hensigt med forslaget bør grundigt analyseres, derfor skal Inuit Ataqatigiit med støtte til forslagsstilleren opfordre til at forslaget videregives til landstingets erhvervsudvalg inden andenbehandlingen.

 

Loritha Henriksen, Kanditatforbundet.

Kattusseqatigiit har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Otto Steenholdt beslut­ningsforslag. Selvom hans beslutningsforslag om tilladelse til brug af dåser til øl og læske­drikke er forståeligt, skal vi dog fra Kattusseqatigiit på baggrund af eksisterende forhold med­dele at vi mener at tiden ikke er inde til indførelse af det foreslåede. Samtidig vil i forbindelse hermed udtale at vi er tilfredse med det vi har nået under landstinget sidste debat og det er at det i yderdistrikterne bliver muligt at sælge læskedrikke i dåser med efterfølgende mulighed for pant. Og vi skal meddele at vi betragter dette som et godt skridt, ikke mindst på baggrund af de begrænsede lagermuligheder i yderdistrikterne.

 

Brug af returflasker på vestkysten kører smidigt og efter hensigten og folk er ved at vende sig til ordningen. Endvidere har vi konstateret at handlende i de større byer har fået installeret returflaskemaskiner. Det betragter vi som en god ordning som svarer til nutidens behov.

 

Efter vurdering af nævnte forhold, skal vi meddele at vi er tilfredse med landsstyrets besvarel­se og det er at forslaget på nuværende tidspunkt må afslås og det agter vi at tilslutte os.

Med disse korte bemærkninger skal vi i Kattusseqatigiit meddele at vi tilslutter os besvarel­sen.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

I mine bemærkninger til hr. Otto Steenholdts forslag vil jeg tage udgangspunkt i de udtalelser jeg fremkom med under debatten om landsstyrets økonomiske politiske redegørelse.

 

Der gentog jeg over flere omgange at tingene nødvendigvis skal hænge sammen og det er på tide, at vi  undgå hovsaløsninger og zig-zagkurs i vores beslutningsgang og i stedet lærer at planlægge langsigtet på en troværdig måde således at vi med hjælpe at investeringer i vort samfund udefra kan man vende den økonomiske stagnation til en positiv dynamisk udvikling. 

 

Vi skal huske på at forslaget vil ramme en bestemt større virksomhed i vort samfund. En virksomhed der hånd i hånd med udenlandske investorer med grundlag i en åremålssat aftale med det offentlige driver en sund forretning med en årlig nytteværdig for samfundet på op imod en kvart milliard kroner årligt. Et ganske anseeligt og betydningsfuldt bidrag til at drive samfundets hjul i den rigtige retning.

 

Forslagsstilleren har naturligvis ret i nogle af sine betragtninger omkring de fordele der kan være forbundet med at omlægge returflaskesystemet med et returdåsesystem. Da det er på sin plads at fremkomme med nogle faktiske tal på effektiviteten er det eksisterende system.

 

Det er nemlig sådan i dag at 98,5% af den flaskestrøm der kører i samfundet i dag kommer retur og genbrugeflaskerne er fremstillet med ekstraordinær styrke, så derved opnås det gan­ske flotte tal.  Der er udtrykt på en anden måde betyder at der for hver 100 flasker i gennem­snit kun går tabt 1,5 af flaskerne. Det tror jeg ikke kan blive meget bedre uantastet systemet overgik til returdåsesystem.

 

Samtidig vil en ændring i den nuværende skabe færre arbejdspladser og en større import, idet vi ved en fjernelse af returflaskesystemet vil tvinges ud i at skulle købe dåserne og derved fjerne noget af den positiv kapitalstrøm som vi ellers får skabt i vort eget samfund.

 

Forslaget virker for lidt overvejet og derfor vil min konklusion være at det ikke er tiden til at omlægge vort nuværende system, for det eneste vi vil få ud af dette ville være en masse om­lægningsomkostninger berettiget spørgsmålstegn ved det offentliges troværdighed som samar­bejdspartner og deraf følgende endnu større problemer med at skulle inviterer til investerings­lyst udfra i vort samfund. Det kan man ikke just sige vil gavne vort samfund i nogen grad. Tingene ville ikke hænge sammen.

 

Jeg støtter derfor landsstyret i dennes tilbageholdende udmelding over for forslaget.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg vil ikke besvarer hver enkelt indlæg. Men jeg har bemærket af ordførerne fra alle partier indtil videre i hvert fald har været at man ikke vil godtage forslaget i den nuværende udform­ning. Derfor mener jeg, at vi også allerede på nuværende tidspunkt må tænke på at for eksem­pel som tingene er, at passagererne der flyver indenfor Grønland har mulighed for at købe dåseøl i deres mellemværende landinger i de forskellige lufthavne. Og jeg vil spørge om,  hvor disse dåseøl så bliver af, og de bliver vist blæst væk i naturen og jeg vil gerne tilføje at jeg vil foreslå, at man også i fremtiden finder ud af hvordan man vil samle den slags affald fra naturen af også.

Det er tydeligt at den nuværende returflaskesystem som den er i dag, at de returflasker er nødt til at være låst inde og indhegnede på forskellige lagre for at undgå at man stjæler dem og returner dem for anden gang og det koster også penge med hensyn til sikkerheden i disse aflåste lagre. Og selvom Danmark værner om sit elskede returflaskesystem, da det jo også er tydeligt at de også kan blive nødt til at åbne op for dåsesystemet. Gad vide om ikke det bliver det samme i Grønland i fremtiden. Og jeg har også forstået på bemærkningerne at Nuuk Imeq som den er involveret i langt inde i systemet og jeg  synes også selvfølgelig at det er korrekt af det fremlagte materiale man har sagt her fra stolen af. Og jeg forstår at der fra de forskellige besvarelser har været at man skal udarbejde en nærmere undersøgelse af mit forslag og det vil jeg tage op igen og at man vil sende forslaget videre til udvalget.

 

Men jeg tilslutter mig ikke og er ikke glad for at Per Berthelsen udtalte at det ikke var et gennem­tænkt forslag jeg fremlagde, det passer ikke. For jeg har virkelig gennemtænkt forsla­get og har undersøgt de forskellige forhold der er, for eksempel i Danmark med dåsesystemet som man nu gerne vil indfører. Hvor man jo gerne vil indfører at man ligeledes kan returnere dåseflaskerne.

 

Og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang at man debatterer mit forslag her i salen. Jeg er sikker på at man i fremtiden også i Grønland kan komme frem til at man kan presse dåserne således at de kan omsmeltes og bruges igen uden at være til gene fra omgivelserne.

 

Ewvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Jeg er glad for at der er en stor tilslutning til landsstyrets svarnotat. Og der er flere punkter som skal viderebehandles. Som ordførerne fra Siumut og Atassut også var inde på, specielt Atassut gør det klart at der skal nøjere undersøgelser og vi vil gøre dette arbejde færdigt. Men med hensyn til som sagde fra Inuit Ataqatigiits side at man skal benytte sig af vore egne res­sourcer, det vil vi selvfølgelig også interesseret se på fra den vinkel. Og fra Atassuts side blev det også sagt at fremstillingen af dåser og retursystemer af dåser har sine omkostninger, det har vi selvfølgelig også tænkt på.

 

Men som vi allerede har sagt så har vi ikke afslået forslaget helt. I er enige de principielle grundlag som er blevet fremlagt og vi vil selvfølgelig også se på de gevinster der kan være med hensyn til miljøet og beskyttelse af miljøet ved brug af dåser. Det vil vi fra vores lands­styreområde selvfølgelig se nærmere på i fremtiden. Tak.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Indledningsvist så sagde jeg at alt må hænge sammen, at der er sammenhæng i det hele, hvor­for min medløsgængers påpegning, at jeg må sige at det må være korrekt. Og jeg sagde også at jeg kendte at der var noget positivt i hans forslag, mens den ene løsgænger havde bidt sig mere i mine senere bemærkninger og det erkender jeg. Da jeg sagde at forslaget var velover­vejet, det jeg mente var at forslaget var ikke sammenhængende.

 

Jeg er således enig med landsstyremedlemmet i, at der er behov for yderligere undersøgelser og det er jeg fuldstændig enig i.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Det punkt vi drøfter er meget interessant område.

 

At vi tager til efterretning at man skal undersøge forholdene nærmere og i den forbindelse så må man også tage vores handelsbalance op for vi ved at øl optager meget plads på skibene og hvilken indflydelse disse har på vores økonomi.

 

I forbindelse med rationaliseringen indenfor Royal Arctic Line for så vidt angår atlanttrafik­ken, så for de selvfølgelig en del penge udefra fragt som ølmængden optager. Vores udgifter til den interne transport i forbindelse med retursystemet altså skibsfragten kan anslås til 17 mill. kr. Det er det koster. Og rent faktisk så er de sådan at vi alene bruger et skib på årsbasis til at fragte øl og flasker. 

 

Det nævntes i et af indlæggene at flaskerne får tilpasset grønlandske forhold, vi skal huske på at da Nuuk Imeq blev stiftet, så blev det fra de Danske Bryggerier krævet at vores flasker havde en karakter, således at man derigennem kunne forsvarer monopolet. Disse overvejelser må indgå i de videre overvejelser.

 

Ja, Nuuk Imeq er en stor arbejdsplads, men det er også en af vores dyreste arbejdspladser for det siges også at for eksempel hvad vidt angår øllene, hvis vi ikke transporterede dem til tap­ning her og producerede dem på grønlandsk vand, så ville disse kunne nedbringe ølpriserne med 2 kr. altså produktionsomkostningerne.

 

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Landsstyret siger at spørgsmålet om Nuuk Imeq at der er en sag kørende i landsretten ligesom også flertallet er enige landsstyrets indstilling til for­slaget, hvorefter der også til andenbehandlingen  vil landsstyrets videre arbejde blive fremlagt.

Undskyld, der er en mere der har bedt om ordet.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

De sidste bemærkninger. For så vidt angår ønsker om henvisning til udvalgsbehandling, så vil jeg gerne give vores tilslutning dertil, således at forslaget kan blive taget op i udvalget, da spørgsmålet er meget interessant, ikke mindst hvis vi kigger på forholdene i dag og på den udvikling indenfor området. Da det også kan være at Nuuk Imeq ændre sin produktion, vi ser blandt at der er en sag kørende i Grønlands Landsret om Nuuk Imeqs monopol, at man ikke finder dette passende og som også resulterede i alt for store fragtmængder, da det alene skal være Nuuk Imeq der står for dette. Hvorfor hvis vi kigger på de gældende forhold, er det nød­vendigt med videre overvejelse, ikke mindst for så vidt angår de retursystem der skal indføres i yderdistrikterne som nu ikke indgår i den gældende retursystem.

 

Derfor ønsker at udvalget undersøger de forhold der er blevet påpeget nærmere, det ønsker vi fra Atassuts side, selvom vi tager landsstyrets svarnotat til efterretning. Der skal andenbehand­les i efterårsudvalget og det ville være passende at også landsstyrets resultater af deres under­søgelse bliver sendt videre til erhvervsudvalget.

 

Således er vi færdige med andenbehandlingen af punkt 40. Vi er således færdige med dagens dagsorden.