Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 16-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

15. mødedag, mandag den 6 maj 2002, kl. 13.35

 

 

Dagsordenspunkt 16

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder)

(2. behandling)

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder. Siumut.

Jeg skal hermed. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge ændringsforslag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.

 

Forslaget fremstilles som følge af at der blev påpeget konkrete fejl i den grønlandske udgave, lovforslaget under forslaget 1. behandling.

 

I forbindelse gennemgang af lovforslaget, med henblik på at rette disse fejl, er der sket enkelte tilretninger af grammatisk art. Men der er ikke sket ændringer i teksten, i forhold til den frem­lagte danske udgave, af lovforslaget.

 

Landsstyret har modtaget Landstingets fiskeri, fangst og landbrugsudvalgs betænkning, som er fremkommet efter en grundig udvalgsarbejde, hvor under der også har været stillet spørgsmål til mit Landsstyreområde.

 

Med hensyn til ændringen af fiskeriloven, ved ' 5 stk. 3 konstaterer Landsstyret med tilfreds­hed at udvalget på baggrund af sit svar på udvalgets spørgsmål, kan tilslutte sig de foreslåede ændringer.

 

Med hensyn til ændringen af fiskeriloven ' 10 A, konstaterer Landsstyret ligeledes med til­fredshed, at udvalget finder bestemmelsen, givet af Landsstyret, det nødvendige muligheder på betryggende vis, blandt andet regulerer fiskeriet af laks.

 

Med hensyn til ændring af fiskerilove, ved ' 22 A, konstaterer Landsstyret at udvalget er enige i det overordnede sigte, med forslaget. Udvalget finder dog at forslaget rejser flere prin­cipielle problemstillinger, og har i den anledning rettet spørgsmål til mig.

 

Udvalget har taget mine svar til efterretning, men finder det væsentligt at sikre at bestemmel­sen ikke anvendes til at modvirke, at private overtager eksisterende produktionsanlæg, som at den nedlukkes.

 

Udvalget finder det endvidere væsentligt at relevante parter høres i forbindelse med Lands­styrets godkendelse, oprettelse, eller omstilling af et landanlæg. Udvalget peger på at dette ikke mindst regionens kommuner, relevante lønmodtagere, arbejdsgiverorganisationer samt konkurrencerådet.

 

På baggrund heraf opfordrer udvalget Landsstyret, til at fremsætte ændringsforslag, i overens­stemmelse hermed. Som jeg omtalte ved forlæggelsen ved forslagets 1. behandling, er formå­let med bestemmelsen at sikre at fiskeripolitikken, fører sammenhængende ved at fiskeriet, indhandlingsmulighederne og tilstedeværelsen af arbejdskraften, bliver et sammenhængende hele, således at erhvervslivet får de bedste vilkår.

 

Det har ikke været hensigten at modvirke at, private overtager eksisterende produktionsanlæg, som nedlukkes eller på anden virke som et konkurrencebegrænsende tiltag. Landsstyret finder det som udvalget væsentligt, at relevante parter høres i forbindelse med godkendelsen af op­rettelse, eller omstilling af landanlæg.

 

Landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt at bestemmelsens nærmere formål, samt et nær­mere fastlæggelse af hvilke parter der skal høres, indskrives i loven. Men foreslår i stedet at formålet og mulige høringsparter indskrives i bemærkninger til forslaget, samt ved det frem­lagte supplerende bemærkninger.

 

Det bemærkes endeligt at forslaget til ' 22 A i stk. 2 giver hjemmel til at udstede nærmere regler, om oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg, samt om omstilling af bestående anlæg. Og dette agter landsstyret at udmønte i en bekendtgørelse, som der er rette, der det rette for en detaljeret fastlæggelse af blandt andet høringsparter.

Med hensyn til ændringen af fiskerilovens ' 32, konstaterer Landsstyret ligeledes med til­fredshed, at udvalget tilslutter sig, at direktoratet udtræder af fiskerirådgivningsrådet. Udval­get bemærker dog vedrørende affattelsen af ' 32 stk. 3 , at Landsstyret ikke blot kan høre fiskerirådgivningensrådets medlemmer samlet, men også enkeltvis. Udvalget lægger vægt på at hele fiskerirådgivningensrådet høres, og ikke enkelte medlemmer uden at høre de øvrige. Udvalget opfordre derfor Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag, overensstemmelse hermed.

 

I bemærkningerne til lovforslaget anføres der, at i stk. 3 lægges op til at en høring af fi­skerirådgivningensrådets, også kan ske ved høring af medlemmerne enkeltvis. Det har ikke været Landsstyrets hensigt at kunne høre enkelte medlemmer af fiskerirådgivningensrådet uden at høre det enkelte medlemmer, men alene undtagelsestilfældet at kunne høre samtlige medlemmer enkeltvis.

 

For at eliminere enhver tvivl, indskrives dette i bemærkningerne til forslaget som ved de frem­lagte supplerende bemærkninger som omdeles i forbindelse med nærværende svarnotat. Lands­styret finder det derefter ikke påkrævet at fremsætte ændringsforslag til lovforslaget. Med disse ord skal jeg hermed overlade forslaget til Landstinget velvillige behandling. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet, så går vi over til partiordførerrækken. Først er det Lars- Karl Jensen, Siumut.

 

Lars-Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Efter behandlingen af dette lovforslag den 12. april 2002, har Landstinget udvalg for fiskeri, fangst og landbrug påpeget, at man i forbindelse med høringen, i henhold til ' 32 stk. 3 ind­henter høringssvar fra hele fiskerirådet.

 

Af Landsstyrets svar fremgår det at det drejer sig om høring af enkelte medlemmer, gennem brev eller telefonisk. Fra Siumut har vi god forståelse for at relevante personer høres pr. brev omkring enkelte sager. Men fra Siumut mener vi at hele fiskerirådet bør høres i forbindelse ændringsforslag vedrørende gældende regler.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele at vi vil stemme for forslaget, i den form som det forelægges fra Landsstyrets fiskeri og fangst udvalg.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Lars-Karl Jensen, næste taler er Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Eftersom vi i Atassut var gået med på ændringsforslaget af landstingsloven i førstebehandling, vil vi give vores støtte til uden alt for mange bemærkninger.

 

Og i førstebehandlingen kom vi i forbindelse med henvisning til udvalgsarbejdet ting der skal tage højde for i udvalget, som vi også er behandlet til vores fulde tilfredshed. I udvalget har man behandlet problemstillinger omkring ændring af landbaserede fabrikkers opgaveområder eller i forbindelse med nyetableringer, indhentes landsstyrets godkendelse og andre interesse­områder såsom kommunerne og initiativtagerne tages med i vurderingen, hvilket vi med inter­esse har drøftet grundigt og er tilfredse med at man krævede at landsstyret kommer med et ændringsforslag inden 3. behandlingen.

 

For det andet og omkring punktet om høringsprocessen hvor udvalget foreslår landsstyret om at komme med et ændringsforslag, hvor de implicerede interessegrupper høres under et, hvil­ket forslag også har fået fuld støtte fra Atassut.

 

Og til allersidst skal vi takke udvalget fordi de har arbejdet i samme ånd som kom frem fra landstinget.

 

Med disse korte bemærkninger støtter vi hele udvalgets betænkninger og stemmer for det i Atassut.

Men inden 3. behandlingen vil vi arbejde med i udvalget for at behandle landsstyrets æn­dringsforslag.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Finn Karlsen, næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit støtter betænkningen som er afgivet af landstingets fiskeri-, fangst-, og  land­brugsudvalg i sin helhed. Vi vil derigennem stå som bagland for ændringsforslagene og opfor­dringerne som er afgivet af udvalget. Men udvalget har blandt andet på grundlag af høringer i forskellige relevante instanser fundet landsstyrets ændringsforslag af ' 22A som værende upassende.

 

Inuit Ataqatigiit vurderer at ændringsforslaget vil indebære for mange begrænsninger for kommuner, private, fiskere, arbejdere og andre som har ønske om at overtage og drive eksi­sterende produktionsanlæg samt at det kan skade en konkurrerende virksomhed. Dette kan ikke være i manges interesser, idet vi mange gange har påpeget at man ikke alene kan sætte sin lid til det offentlige virksomhed.

 

Også med hensyn til fiskeproduktionen idet Inuit Ataqatigiit tror på at Royal Greenland på sigt kan og ikke skal drive disse virksomheder alene. Derfor vurdere Inuit Ataqatigiit at lands­styret i henhold til udvalgets indstilling senest til 3. behandling også vil fremkomme med relevant ændringsforslag. Ligeledes finder Inuit Ataqatigiit det som værende på sin plads at landsstyret af udvalget i forhold til fiskerirådet er blevet opfordret til at lave ændringer.

 

Såfremt vejen skal banes for de enkelte fiskerirådsmedlemmer, som skal høres, kan der være fare for at regelindsætning kan misbruges. For at afværge dette, støtter vi derfor udvalgets opfordring fuldt ud.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Inuit Ataqatigiit sig landstinget fiskeri-, fangst-, og land­brugsudvalgs betænkning sammen med alle de enkelte opfordringer og vil med dette som grundlag afgive vores stemme.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Lars Sørensen, næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kattusseqatigiit.

Idet vi i Kattusseqatigiit henviser til vor udtalelse under førstebehandlingen skal vi komme med følgende bemærkninger til andenbehandlingen:

Vi er i Kattusseqatigiit tilfredse med de af fiskeriudvalget ved høring indhentede oplysninger. Dette viser hvor vigtigt det er, at man konferere med relevante instanser.

 

Vi mener i Kattusseqatigiit, at fiskerirettigheder udenskærs og i det kystnære først måske ved en lovændring idet vi mener, at dette ikke måske alene ved at landsstyret udsteder bekendt­gørelser. Her på seneste har det udenskærsfiskere krævet at blive lukket ind i det kystnære fiskeri og hvis denne anmodning følges, vil vi i Kattusseqatigiit modsætte os det. Idet vi i Kattusseqatigiit mener, at der er muligheder nok i udenskærs fiskeri. I forbindelse hermed vil vi fra Kattusseqatigiit spørge landsstyret om større fartøjer har fået adgang til fiskeriområder i det kystnære fiskeri, for netop at gøre det kystnære fiskeri mere rentabelt. Da vi er bekendt med at rejefiskeriet i Diskobugten visse steder foregår lige udenfor byerne, vil vi i Kattusseqa­tigiit forespørger landsstyret, hvordan man har i sinde at få bæredygtig udnyttelse, idet der på nuværende tidspunkt endnu ikke er blevet oplyst på hvilke områder i det kystnære, de større fartøjer får lov at fiske i.

 

Med hensyn til '22 stk. 1 mener vi i Kattusseqatigiit, at det ikke kan undgås at private, der vil producere ombord får tildelt tilladelse, ligesom vi heller ikke vil begrænse etablering af nye arbejdspladser ved lov. Ved høringen meddelte Royal Greenland A/S og Polar Seafood at de ikke finder det hensigtsmæssigt at landsstyret giver dispensation. Vi skal derfor fra Kattusse­qatigiit anbefale at kravet om at det er landsstyret der skal dispensere fra gældende regler blive slettet.

 

Med hensyn til '32 stk. 3 mener vi i Kattusseqatigiit at der skal opstilles krav om at alle rele­vante instanser skal involveres ved høringer, idet det er nødvendigt at disse involveres i nød­vendig grad.

Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale landsstyret at der ved lovgivningen tilføjes, at alle relevante instanser skal involveres ved høringer.

 

Til sidst skal vi i Kattusseqatigiit meddele at vi finder det betænkeligt at risikoen for at kvoten  i det kystnære fiskeri ikke vil kunne blive opfisket på grund af at fabrikkerne bliver lukket periodevis.

Disse forhold har forvoldt det kystnære rejefiskeri. Fiskere, indhandlingsproblemer på det seneste og det er jo ikke første gang, at disse problemer bliver taget op til drøftelse. Lands­styret er således fuldt ud klar over at disse indhandlingsproblemer for fiskere opstår hver eneste næste sommer.

 

Vi mener i Kandidatforbundet at hvis fiskernes indhandlingsproblemer skal elimineres så skal der en strukturtilpasning til på visse områder på kysten, idet det er den eneste måde at komme over de tilbagevendende indhandlingsproblemer. Og vi mener således i Kattusseqatigiit at landsstyret ved disse periodevise lukninger til tider glemmer, at der er risiko for problemer.

 

Og det viser de seneste indhandlingsproblemer, at sådan hænger det sammen. Selvom vores nærværende tilkendegivelser ikke lige har relevans til punktet vil vi dog i Kandidatforbundet i fortsættelse af nærværende bemærkninger benytte lejligheden til at kræve, at omtalte problem­stillinger bliver rettet op inden 3. behandlingen.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold. Dernæst landsstyremedlemmet med et svarnotat.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder. Siumut.

Jeg bemærker at landsstyrets indstilling ikke fuldt ud bliver støttet fra fiskeriudvalget og jeg kan se at det har begrundelse i en misforståelse med hinanden og det er slet ikke hensigten. Men for eksempel rejseforholdene, som man ikke kan rettes op på, således at man tager kon­takt med det enkelte medlemmer enkeltvis, hvorefter man så kommer med en konklusion. Jeg synes, at denne misforståelse skal vi rette op på, fordi det er slet ikke hensigten at landsstyret enevældigt vil prøve på at finde en løsning. Den er så vidt jeg kan se, så er der blot en lille misforståelse mellem landsstyret og udvalget.

 

Da lovforslaget her skulle fremlægges første gang, så kontaktede jeg fiskeriudvalget og sagde til dem, at såfremt der var nogen ting de var usikre på, så tilbød jeg et samråd, men desværre kom man ikke med en besvarelse på landsstyrets tilbud, hvorfor denne misforståelse kunne være opstået. Det er ikke vores hensigt at det vi har fremsat. Og det betyder blot at når vi ikke kan samle alle medlemmerne på grund af trafikale formål, så skal de så høres på anden måde og det er hensigten at alle høringsparter vil blive hørt.

 

Med hensyn til arbejdspladser på land, så har både udvalg og landsstyret også en forskellig stillingtagen. Det er heller ikke hensigten at landsstyret enevældigt vil tage beslutninger på de forskellige ting og fordi de ting vi har oplevet i de foregående år, hvor der for eksempel er for mange produktionssteder i en kommune. Det har blot sin årsag i manglende koordinering og det er det vi i fremtiden skal undgå.

 

Og såfremt man ikke gør det, så er der med hensyn til overfiskning af hellefisken også uden at tage udgangspunkt i det, så kan man for eksempel kræve fra de enkelte kommuner etablere et hellefiskeanlæg således at man ikke længere kan styre vore ressourcer, hvilket blot vil resul­tere i at der foregår en overfiskning. Og det samme gælder med hensyn til rejekvoten.

 

Fordi såfremt samtlige kommuner har jo interesse i at de har arbejdspladser til rådighed og såfremt kommunerne fik en henvendelse, så vil de ikke være tilbageholdende med at bevilge, såfremt der er nogen der har lyst til at anlægge et anlæg.

 

Og derudover så må vi også tænke på fiskeriflåden og dens mulige fangster er af stor omfang, at det eksisterende fabrikker ikke kan behandle det hele. Såfremt vi forsætter på den måde, så kan vi komme til at nå en smertegrænse, hvilket vi på alle mulige måder skal undgå. Vi må have en bedre styring på kvoterne, såfremt fiskeripolitikken skal koordineres, hvorfor vi også styre både produktionsstederne og fiskerikapaciteten på en fornuftig måde.

 

Med hensyn til partiernes ordfører så synes jeg, at man forinden 3. behandlingen af punktet, så står vi fast ved vores tilbud fra vores direktorat, hvor man så kan udnytte vores tilbud om at et samråd, således at vi kan komme over de ting vi har misforstået. Der er ingen der enerådigt prøver på at finde en ordning og det er heller ikke hensigten at vi skal alene prøve på at be­skytte Royal Greenland. Men en bedre koordinering af fangstmængden der er hensigten.

 

Og med hensyn til Kandidatforbundet som blandt andet spørger, om hvilke ting man kan gøre ved det kystnære rejefiskeri. Vi er i færd med at foretage høringer, fiskeridirektoratet, KNAP­K, APK og det sker så i samarbejde med disse organer, og når denne høringsrunde så er fær­dig, når vi så for det tilbage  til direktoratet, så vil landsstyret selvfølgelig vende tilbage til det og i mit fiskeridirektorat er vi også klar til at inddrage fiskeriudvalget og hvilke mål vi sætter os, og det skal også blive opfyldt.

 

Og før vi er færdige med høringen så vil vi ikke oplyse hvor fiskeriet skal foregå, hvorefter der så kommer et helhedsoplæg i samarbejde med de organisationer, der er blevet nævnt. Men jeg regner med at udvalget og landsstyreområdet, da de så ikke er enige i det, så vil jeg gerne opfordre til, at man går ind for landsstyrets forslag. Fordi så vidt jeg kan se, så er det kun nogen misforståelser, der skeler os og her skal vi blot henvise til den enighed vi før har haft.

 

Og med disse korte bemærkninger opfordre jeg til, at landsstyrets indstilling bliver vedtaget. Men såfremt det er nødvendigt så er vi inden 3. behandlingen klar til at komme i samhør med udvalget, såfremt man ønsker det.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for fiskeri og jeg skal meddele at vi snart går til afstem­ning her i salen.

Og så er det Lars-Karl Jensen, Inuit Ataqatigiit, derefter Finn Karlsen, men først Lars-Karl Jensen.

 

Lars-Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.

Såfremt landsstyret holder fast ved at vi skal stemme efter deres indstilling, så kan vi heller ikke komme udenom, som landsstyret også skal respekterer, nemlig det er et enigt udvalg, der har udarbejdet er betænkning og det er Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet der allerede har sagt, at man skal stemme efter betænkningen. Og hvorfor vi kommer til at stemme om, at landsstyret skal udarbejde et ændringsforslag forinden 3. behandlingen. Og i stedet for et samråd, så foreslår jeg, at sagen overgives til behandling i landstingets lovudvalg forinden 3. behandlingen.

 

Og så er det Finn Karlsen der får ordet.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

I udvalget har vi været fuldstændig enige og jeg synes ikke, at vi har været i tvivl om hørings­parterne og jeg synes vi har hørt alle relevante organer Polar Seafood og de 2 pengeinstitutter og APK og ved høringen af disse, så har vi også drøftet høringsmetoderne. Jeg synes ikke vi står tvivlende over for hinanden.

 

Det kan godt være at der har været nogen misforståelser imellem os og såfremt det var det vi mente, så kunne vi have indkaldt landsstyret til samråd. Men det har vi ikke haft behov for i udvalget. Og i udvalget mener vi heller ikke, at dem der gerne ville starte en ny virksomhed eller produktionsanlæg.

 

Vi synes ikke, ansvaret skal lægges helt ud til kommunerne fuldt ud og det er kun for at und­gå, at det er landsstyret der enerådigt tager beslutninger, hvorfor jeg ligesom Lars-Karl ville sige, at vi er enige i udvalget fordi vi er enige om, at stemme for udvalgets betænkning.

 

Vi siger også selvfølgelig at såfremt det er nødvendigt, så kan man i forbindelse med det videre udvalgsarbejde indkalde landsstyret til samråd, således at de så kan komme med yderli­gere forklaringer og det er noget som udvalget selvfølgelig vil tage stilling til under sit møde.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Finn Karlsen og den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi synes også ligesom Siumut og Atassut at et enigt udvalgs betænkning vedrørende dette punkt, det vil vi også fra Inuit Ataqatigiits side gerne stemme for, og så synes jeg, at det er nogen som landsstyret også må tage til efterretning og følge.

 

Vi siger tak til Lars Sørensen og den næste der får ordet er Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Jeg synes at der er ved at komme en høj bølgegang her i det politiske arbejde. Såfremt et fler­tal forkaster landsstyrets indstilling, så kan landsstyrekoalitionen komme i fare. Jeg håber, at jeg har taget fejl, men såfremt landsstyret holder fast ved deres indstilling og flertallet stem­mer nej til det, så vil det måske være bedst at de lovkyndige vurderer det. Såfremt landsstyrets ønske bliver forkastet af landstinget.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidat­forbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundets side har vi ikke taget stilling til det ligesom Otto. Lovforslaget skal jo også 3. behandles og derfor skal den så også behandles videre i udvalget, hvorfor vi også vil stemme for et enigt udvalgs indstilling.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Mads Peter Grønvold og den næste der har bedt om at få ordet er Anthon Fre­deriksen.

 

Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.

Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder lagde vægt på i sit indlæg, at man ikke skal overskride kvoterne i hvert fald det er foreslået som kvoter.

 

Vi har nogen meget klare eksempler, hvor man også kom ind på hellefiskefiskeriet og at disse hellefisk især ved Ilulissatområdet, der overskrider man kvoten hvert eneste år, men hvad gjorde landsstyret i år. Man åbnede ellers for garnfiskeriet for et helt år og derudover, så har man anskaffet fire nye fartøjer til brug ved hellefiskeriet, selvom man allerede ved at kvoterne hvert eneste år bliver overskredet. Og det er derfor jeg er glad for, at fiskeriudvalget i god forståelse med forholdene også nævner det i sin betænkning, fordi det er meget meget svært at accepterer, mens man på den anden side siger, at kvoterne skal overholdes og at man så ikke overfisker, mens man så også på den anden side får lov til at fiske uden begrænsninger med garn. Og derudover så er der hvor man så har lukket alt for jollefiskeriet, så anskaffer man så store fartøjer og åbner for deres fiskeri, så vil bestanden for alvor komme i fare og det kan alle og enhver se. Og derfor er de kommuner, som har det største kendskab til forholdene og der­med også kan sætte nogen begrænsninger, det er derfor vi også i Kandidatforbundet siger, at kommunerne bør have større indflydelse og så vidt jeg kan se, så respektere man det også i udvalget.

 

Det er korrekt at udvalgets formand siger, at det ikke er i kommunernes interesse at skulle være den, der bestemmer om en stor fabrik skal åbne. Det lægger i landsstyret regi. Og her er det så at man kan tage de beslutninger med respekt for bestandene.

 

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen og så er det landsstyremedlemmet for fiskeri.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder. Siumut.

Da forordningsforslaget blev fremlagt for første gang, så var det enigt udvalg der støttede landsstyrets indstilling og derfor undrer jeg mig om, at man nu på grund af en misforståelse pludselig så tager en helt anden stilling.

 

Og jeg havde jo også forud for behandlingen af det tilbudt, at landsstyret kom til samhør i udvalget og såfremt udvalget var kommet til samhør så kunne denne misforståelse har været undgået. Det er slet ikke landsstyrets hensigt, heller ikke min personlig hensigt, at gå imod landstinget, men jeg ærgre mig blot over at denne misforståelse er opstået, hvor der før har været en stor enighed. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for fiskeri og så er det Mikael Petersen, udenom par­tiordførerrækken.

 

Mikael Petersen, Siumut.

Det sagen drejer sig om her, er '33 stk. 3 om hvordan formuleringen skal forstås. Som alle kan se, så kræver alle partierne at landsstyret skal fremkomme med et ændringsforslag og det har vores ordførere allerede nævnt. Og det er for at landsstyret og samtlige partier kan komme i forståelse med hinanden, så vil jeg gerne lige have man hæver mødet i en 5 min. periode.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Og inden der kommer andre talere på talerstolen, så vil jeg henvise til at vi i vores forretnings­orden, hvor der står i '5 stk. 2 at man kan foreløbig stoppe mødet, hvorfor vi nu har pause til. 14.45. Mødet er midlertidigt stoppet. 

 

 

 

 

 

15. mødedag, mandag den 6. maj 2002, kl. 14.45

 

Mødeleder: Daniel Skifte, Formand for Landstinget, Atassut.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Atassut.

Mødet er genoptaget. Vi beklager den lille forsinkelse. Landsstyremedlemmet for fiskeri har bedt om ordet, Hans Enoksen, tak.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder. Siumut.

Vedrørende baggrunden af udvalgets indstillinger vil landsstyret fremsætte et ændringsforslag for at præciserer lovgivningen, således at der ikke kan komme     . Landsstyret vil således fremlægge et ændringsforslag til 3. behandlingen som præciserer høringsprocedurerne.

 

Da der ikke er flere der har bedt om ordet, er vi således færdige med behandlingen af punkt 16, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, hvor vi skal have en afstemning om forslagets overgang til 3. behandling, idet dette udvalg indstiller i deres be­tænkning, at landsstyret skal fremsætte et ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets ønsker.

 

Landsstyret har ikke fremsat et ændringsforslag som ønsket, men har fremsat supplerende bemærkninger til imødegåelse af udvalgets ønsker. Disse er ikke fuldt ud overens med udval­gets ønsker, hvorfor vi nu skal til at gå til en afstemning om udvalgets indstilling om at det til 3. behandlingen fremsætter et ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets ønsker.

Og jeg vil anmode de der er enige heri om at rejse sig.

29.

Er der nogen der ønsker at stemme imod.

Og endelig vil jeg anmode dem, der hverken stemmer for eller imod om at rejse sig.

Således er vi færdige med andenbehandlingen af punkt 16.