|
Dagsordenens punkt 67-100-17-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag, onsdag den 9. maj 2001
Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut
I medfør af Forretningsordenen for Grønlands Landsting
&32 fremsætter jeg følgende beslutnignsforslag:
Beslutningsforslag om anvendelse af den aktuelle
indtægt som grundlag for tildeling af boligsikring.
Boligsikringens formål er, at sikre personer i Grønland en
bolig, uanset deres indkomst. Det er en flot formålsparagraf, som er værd at
værne om. Spørgsmålet er, om det er udelukkende boligsikringens målgruppe, som
nyder godt af boligsikringens ydelse. Ser man på lovgrundlaget kan man komme i
tvivl. I landstingsforodning (13. august 1985) om ændring af
landstingsforordning nr. 1 af 17. oktober 1983 om boligsikring, står der bl.a.
følgende i &5 stk 2:
"...Den regulerede nettoindkomst beregnes på grundlag
af husstandsmedlemmernes skattepligtige indkomst fra det nærmest forudgående
slutlignende indkomst...."
Med andre ord betyder det, at man søger boligsikring i
eksempelvis 2001 på baggrund af ens indkomst året før. Det har bl.a. den
umiddelbare konsekvens, at gruppen af studerende som blev færdige i år 2000 og
dermed havde en lav indkomst, har ret til at modtage boligsikring i år, selvom
deres indkomst er steget en del via erhvervelsen af et arbejde. Er det en
hensigtsmæssig indretning af lovgivningen?
Jeg mener nej. Lovgivningen bør i stedet for indrettes på en
sådan måde, så man søger boligsikring på baggrund af ens forventet indkomst i
indeværende år. På den måde sikrer man, at det er den rette målgruppe, som
modtager boligsikring, da boligsikringens størrelse vil være i overensstemmelse
med ansøgerens forventet indkomst.
Ruth
Heilmann, ordfører,
Siumut.
Jeg har fremsat beslutningsforslag til landstingsbeslutning
om indtægtsgrænsens grundbeløb for ansøgning om boligsikring forhøjes.
Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at man nu i en
del år i forbindelse med fremsættelse af lignende forslag har udtalt, at man
ville afvente Socialreformkommissionens arbejde samt eventuelle anbefalinger på
sikringsydelsesområdet.
Nu er der imidlertid gået 4 år siden anbefalingen blev
godkendt af Landstinget og overgivet til Landsstyret som en opgave. Jeg er
selvfølgelig vidende om, at Landsstyret foretager deres undersøgelser og
vurderinger grundigt og at der foretages en grundig vurdering af kommunernes
andel af betalingerne og mulige konsekvenser heraf, da området også har stor
berøringsflade med kommunerne, er der derfor mange aspekter, der skal foretages
en vurdering af.
Endvidere er det ønskeligt, at lovgivningen, der ikke anses
for hensigtsmæssigt pga. den opfattelse, at den administreres forskelligt også
medtages i reformarbejdet. For fremtiden er det nødvendigt, at der udarbejdes
love, som kan følges og administreres ens og ikke skaber misforståelser.
Ældre og uddannelsessøgende har svært ved at forstå, den
måde lovgivningen af boligsikringsområdet anvendes, hvorfor det er nødvendigt,
at man i forbindelse med reformarbejdet udstikker klare regler for anvendelsen.
Det er nødvendigt, at forhøje indtægtsgrænsens grundbeløb
for tildeling af boligsikring, der i dag er på 128.000 kr. Formålet med forhøjelsen
må være, at boligsikringen skal være til støtte og hjælp for familier med
lavindkomst og som er forsørgere, for ældre pensionsmodtagere, for enlige
forsørgere og for uddannelsessøgende. Formålet må endvidere være, at så mange
som muligt med behov herfor får mulighed for at kunne få tildelt boligsikring,
ikke mindst familier som forsørger flere børn, hvilket da også blev anbefalet
af Socialreformkommissionen.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender med
svarnotater til de to beslutningsforslag, hvorefter han straks går videre med
at forelægge forslaget til landstingsfordordning om boligsikring i lejeboligers
punkt 17.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Jeg vil anmode ordstyreren om, at mine besvarelser til forslagene, da de allerede er omdelt, vil
jeg blot nævne, hvad der konkret står.
Landstingsmedlem Tommy Marø har fremsat beslutningsforslag
om anvendelse af den aktuelle indtægt som grundlag for tildeling af boligsikring.
I forslaget til Landstingsforordning om boligsikring i
lejeboliger, som fremlægges i Landstinget på dette forårsmøde, foreslår
Landsstyret bl.a., at boligsikring ydes på grunlag af husstandsmedlemmernes
samlede skattepligtige indkomster fra det nærmest forudgående slutlignede år.
Da man allerede i forslaget sin landstingsforordning om
lejeboliger allerede har taget højde for dette, at den aktuelle indkomst kan
anvendes som grundlag for tildeling af boligsikring, anbefaler Landsstyret, at
forslaget fra Landstingsmedlem Tommy Marø ikke imødekommes.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann har fremsat
beslutningsforslag om, at indtægtsgrænsen for ansøgning om boligsikring
forhøjes.
Idet der i forslaget til landstingsforordning om
boligsikring i lejeboliger allerede er taget højde for, at indtægtsgrænsens
grundbeløb for ansøgning om boligsikring forhøjes, indstiller Landsstyret, at
forslaget fra Landstingsmedlem Ruth Heilmann ikke imødekommes.
Efterfølgende efter at have kommenteret punkt 67 og punkt
100, skal jeg nu på Landsstyrets vegne forelægge:
Punkt 17 Forslag til landstingsbeslutning om boligsikring i lejeboliger
På baggrund af Socialreformkommissionens anbefalinger fra
1997 samt redegørelse vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser, som
Landstinget tilsluttede sig på forårssamlingen 2000, fremsætter Landsstyret
hermed forslag til ny forordning om boligsikring i lejeboliger.
På Forårssamlingen 2000 tilsluttede Landstinget sig, at
boligbørnetilskud og boligsikring kobles sammen i en forbedret
boligsikringsordning, som betyder afskaffelse af boligbørnetilskud. Der blev
efterlyst klare retningslinier, især hvad angår kriterier for tildeling med
udgangspunkt i familier med børn, og ikke mindst, at der skulle tages hensyn
til lav- og mellemindkomstgrupper.
Landsstyret har arbejdet med boligsikring og
boligbørnetilskud i tilknytning til huslejereformen.
Huslejereformen omfatter to i princippet af hinanden
uafhængige reformer:
1. Fjernelse af boligbørnetilskuddet og forbedring af den gældende boligsikringsordning
2. Indførelse af mere omkostningsægte huslejer i de
offentligt-ejede udlejningsboliger.
Med fjernelsen af det indkomstuafhængige boligbørnetilskud
på 10% af huslejen pr. barn, vil det sparede boligbørnetilskud blive anvendt
til at forbedre boligsikringsordningen, så ordningen kan omfatte lavindkomst-
og mellemindkomstgrupperne. Derved kommer de bedrebemidlede til at bidrage til
en forbedret boligsikringsordning, da de ikke længere vil modtage det nuværende
indkomstuafhængige boligbørnetilskud.
Endvidere vil en merindtægt fra omlægning af kapitalafkastet
i udlejningsboliger blive anvendt til forbedring af boligsikringsordningen,
bl.a. fordi de største stigninger vil ske i de store boliger, der først og
fremmest bebos af børnefamilier.
Hensigten hermed er, at de mindrebemidlede skal stilles
bedre og de bedrebemidlede skal bidrage hertil ved ikke længere at modtage
indkomstuafhængige boligbørnetilskud til huslejen.
Det skal samtidig bemærkes, at beslutningen om at lægge et
økonomisk pres på de bedrestillede også skal ses som et signal om, at de
bedrestillede i højere grad skal bidrage til egen boligforsyning, eks. i form
af andelsboliger eller privat boligbyggeri.
Formålet med den nye boligsikringsordning er:
1. at etablere et system til regulering af husleje i stedet for både at yde boligbørnetilskud og boligsikring
2. at husstande med højere indkomster end den nuværende grænse på 128.000 kr. kan modtage boligsikring
3. at boligbørnetilskud fjernes i udlejningsejendomme
4. at der fastsættes en egenbetaling pga,. den
skattepligtige husstandsindkomst og antallet af børn.
Den nye boligsikringsmodel er udarbejdet i forhold til
huslejereformen for lejeboliger og i den forbindelse er det fundet
uhensigtsmæssigt, at opretholde en boligsikringsordning, der gælder både for
lejeboliger og visse boligstøttehuse, de såkaldte kapitel 4-huse. Nærværende
forslag til landstingsforordning om boligsikring omfatter derfor kun
boligsikring i lejeboliger.
Den nye boligsikring vil blive ydet til private og
offentlige udlejningsboliger. Dermed foreslås fjernet muligheden for
boligsikring i boligstøttehuse, men nedsættelsen af ydelsen med antallet af
børn jf. Landstingsforordning nr. 1 af 9. april af 1992 om støtte til
boligbyggeri bibeholdes.
Boligstøtehusene vil således blive betragtet som private
boliger på linie med andelsboliger, selvbyggerhuse og andre private boliger,
hvortil der ikke ydes boligsikring i dag. Der findes flere typer boligstøttehuse,
for eksempel boligstøttehuse, der er omfattet af kapitel 4, 5 og 6 i
Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, hvoraf der i dag kun kan ydes
boligsikring til de, der er omfattet af kapitel 4.
Terminsydelsen må betragtes som investering i en privat
bolig og sociale ordninger bør ikke anvendes som investering i private boliger.
Boligsikring er en social ydelse, hvorfor det vil være naturligt ikke at yde
boligsikring i en privat bolig.
Derudover er de væsentligste ændringer i forhold til
nuværende landstingsforordning som følgende:
Beregningsgrundlaget vil være den skattepligtige indkomst i
overensstemmelse med, at et stigende antal offentlilge ydelser fremover gøres
skattepligtige, og at der herved opnås en større gennemskuelighed i reglerne og
samspillet mellem de forskellige ydelser inden for det sociale område. Både ved
stigning og nedgang i indkomsten kan beregning ske på grundlag af forventet
skattepligtig indkomst.
I den gældende boligsikringsordning reduceres den faktiske
husleje med eventuelle boligbørnetilskud før boligsikringen beregnes. I den nye
boligsikringsordning er antal børn direkte integreret i boligsikringsordningen,
hvorfor en modregning ikke længere vil være nødvendig og det vil gøre ordningen
lettere at administrere.
Den nye boligsikringsordning vil blive givet som et direkte
tilskud til den pågældende husleje og vil blive beregnet ud fra husstandens
årlige skattepligtige indkomst og antallet af børn under 18 år med fast bopæl i
husstanden, sådan at egenandelen nedsættes i forhold til antal børn i
husstanden. Hermed forenkles boligsikringsordningen samtidig med, at det
private offentlige udlejningsmarked kan ligestilles omkring tilgangen til
boligsikring.
Boligsikringsåret følgender kalenderåret i overensstemmelse
med andre sociale ydelser.
Bestemmelsen om omberegning midt i boligsikringsåret ved
væsentlig nedgang i indkomst, f.eks. ved dødsfald, påbegyndelse af uddannelse
og skilsmisse foreslås genindført.
Med hensyn til fastsættelse af regler om grænsebeløb,
egenandel og minimums- og maksimusbeløb for årlig boligsikring foreslås, at
Landsstyret bemyndiges hertil.
Den gældende lovgivning er fra 1983 og der er ændret i
bestemmelserne flere gange. Der er ved udformningen lagt vægt på at gøre
reglerne mere tidssvarende, mere enkle og mere overskuelige.
Landsstyret har til hensigt, at hæve indkomstgrænsen for
modtagelse af boligsikring fra 128.000 kr. til 180.000 kr. årligt for husstande
uden børn til 372.000 kr. for husstande med 1 barn og op til 444.000 kr. årligt
afhængigt af antal børn i husstanden, op til 6 børn for husstande, således at
børnefamilierne med mellemindkomster ikke stilles ringere end i dag.
En forhøjelse af boligsikringen fra det nuværende beløb på
128.000 kr. til 180.000 kr. indebærer en markant forøgelse i antallet af
modtagere af den ny boligsikringsordning.
Landsstyret har taget initiativ til et orienteringsmøde med
de berørte Landstingsudvalg inden forslaget går videre til 2.behandling.
Med disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget
til Landstingets velvillige behandling.
Ruth
Heilmann, ordfører,
Siumut.
Tak. Vi har følgende bemærkninger til Landsstyrets
ændringsforslag om boligsikring i lejeboliger.
Da Landsstyret etablerede Socialreformkommissionen var en af
kommissoriet, at sociale sikringsydelser skal gøres lettere og med hensyn til
boligsikringen, at den gældende boligbørnetilskud skal sættes som mål, at sikre
en nedre grænse, således en indstilling til Landstinget kan realiseres.
Da Landstinget i 1997 blev forelagt
Socialreformkommissionens anbefalinger godkendte Landstinget i princippet
anbefalingerne og indstillingerne, at anbefalingerne skulle videreføres af
Landsstyret, hvor en af dem er en forordningsforslaget om boligsikring, som her
forelægges og den har vi i Siumut ventet på med glæde.
Socialreformkommissionen anbefalede i princippet, at
mennesker skulle være mere selvstændige og ikke være afhængige af de
offentlige, dvs. de i samfundet i fuld omfang skal være selvforsørgende,
således at det kun var nødvendigt at yde sociale ydelser i udgangspunkt til
folk med behov.
At bo i en bolig og især i en lejebolig er dyr, især for
lav- og mellemindkomstgrupper og kan være uoverkommeligt, især for dem med
børn, kan forsørgelsen være ret vanskelig. Dette blev dokumenteret under
Socialreformkommissionens arbejde og endnu i dag klages der over disse forhold
fra mange sider.
Landstinget anbefalede, at tiltagene og vejen for, at de
bedremidlede skal få egen bolig skal gøres lettere. Dette er man allerede gået
i gang med, bl.a. gennem andelsboliger og selvbyggerhuse, som gennem opsparing
til egen bolig.
Vi er tilfredse med, at Landsstyret giver disse muligheder
og vi skal fra Siumut kræve, at tiltagene øges. Det er Siumuts mening, at
nærværende forelæggelse fra Landsstyret i princippet henholder sig til
Landstingets holdning. Det kan vi i Siumut tilslutte os til.
Forordningsforslaget er struktureret efter anbefalingen om,
at boligsikringen især skal begunstige børnefamilier. Vi skal fra Siumut sige,
at vi er tilfredse med det.
Boligsikringen har været igennem fra 1983, hvor
indkomstgrænsen for modtagelse af boligsikring har været på 128.000 kr. årligt,
men mange ansøgere har fået afslag og kan endnu i dag ikke forstå afslaget,
især ældre og uddannelsessøgende, for administrationen kan være forskellig fra
kommune til komme og for dem, der har svimlende? indtægter, selvom de også har
behov for afslag.
Derfor skal vi fra Siumut på det kraftigste kræve, at der i
forbindelse med lovændringen så vidt muligt undgår forværrende forhold. Vi er i
Siumut tilfredse med ønsket om, at når der har været nylige ændringer i
indkomsten, kan en beregning ske smidigere.
I Siumut har vi ikke nået i mod, at Landsstyrets forslag, at
der for husstande uden børn hæver indkomstsgrænsen fra 128.000 kr. til 180.000
kr. til 372.000 for husstande med 1 barn og til 444.000 kr. op til 6 børn for
husstande.
I Siumut mener vi, at det er hensigtsmæssigt, at tage
udgangspunkt i husstandene og det ønskes utvetydigt tydeliggjort, at også
enlige, som kan være aldersrentemodtagere eller førtidspensionister i den nye
forordning er sikret en mulighed. Det er vi i Siumut tilfredse med.
Det bemærkes, at Landsstyret betragter den nye
boligsikringsmodel for uhensigtsmæssig for boligsstøtte, da denne er fastsikret
gennem loven.
I Siumut mener vi, at loven om boligsstøtte er blevet
uhensigtsmæssig, for det er rigtigt, at den for ejerne giver unødige byrder i
afdragene, man har gennem denne talerstol i flere omgange nævnt overfor
Landsstyret, at komme med tiltag på dette område.
I Siumut mener vi, at der af andre veje er muligt, at
modtage tilskud, eksempelvis ved arbejdsløshed eller ved sygdom ved fremvisning
af dokumentation. I Siumut finder vi det på sin plads, at Landsstyret vil
udarbejde forståelige instrukser, da hele administrationen skal styres af
kommunerne, men mener, at kontakten og samarbejdet med INI A/S fortsat vil være
nødvendig.
I forbindelse med høringen af forordningen er der ikke
fremkommet med større forandringer. Det finder vi i Siumut som betryggende og
at der er nået hindringer for at lovforslaget i dets udseende bliver godkendt.
Der er ikke nogle hindringer.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser og beredskab for
Hjemmestyre er det Siumuts mening, at føre imødekommende forhandlinger med
Kanukoka. Vi har i Siumut deltaget og drøftet længe omkring denne nye
forordning, hvor det står til at blive færdig, vil vi med tilfredshed tilslutte
os.
Vi ønsker at takke Landsstyret og andre, der har deltaget i
arbejdet.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at
forordningsforslaget inden dets 2.behandling sendes videre til Socialudvalget.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende udtalelser til
forslaget til landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger.
Jeg skal lige indledningsvis bemærke, at vi har korte
bemærkninger, når vi accepterer forslagene.
Efter nøje at have undersøgt ovennævnte sag, vil jeg
fremkomme med en følgende udtalelse.
På forårssamlingen 2000 tilsluttede Landstinget sig, at
børnetilskud og boligsikring koblet sammen, dvs. forbedre ordningen med
boligsikringen. Først må vi sige, at vi vil vurdere stk. 2 i
Landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat, som at være meget velformuleret,
nemlig indførelsen af meromkostningsægte husleje i offentligtejede
udlejningsboliger.
Imidlertid er det i udtalelsen tilføje, at godt 30% af alle forbrugerne
vil opleve en lettelse, som godt 40% af forbrugerne vil opleve en
huslejestigning på mindre end 400 kr. om måneden.
Ligeledes er der tale om, at mere end 20% vil opleve en
huslejestigning mellem 400 og 1.000 kr. om måneden og mindre end 10% over 1.000
kr. Og Landsstyrets boligpolitiske målsætning var, at indkomstgrænsen for
modtagelse af boligsikring 128.000 kr. til 180.000 kr. årligt for husstande
uden børn til 372.000 kr. for husstande med 1 barn og op til 444.000 kr.
årligt, afhængig af antallet af børn i husstanden og op til 6 børn i husstande,
således at børnefamilierne m.m. med mellemindkomster ikke stilles ringere end i
dag. Denne ordning er Atassut tilfreds med.
Og vi vil vente spændt på, at Landsstyret vil komme med en
dialog med boligudvalget og det kommende mærkbart ændringsforslaget, som man i
de forrige år har debatteret og at til husstande uden børn, at indkomstgrænsen
for modtagelse af boligsikring er fastsat fra 128.000 kr. til 180.000 kr. Det
er vi fra Atassut helt tilfreds med.
Med disse bemærkninger støtter vi Landsstyrets målsætninger.
Saaleeraq Johansen, ordfører, Atassut.
Efter gennemgang af Ruth Heilmanns forslag, har vi følgende
bemærkninger.
Fra Atassut mener vi, at forslaget ligner de allerede
igangsatte arbejder. Det er således at Landstinget ved forårssamlingen 2000
fremkom med et forslag vedrørende dette punkt.
Derfor ser vi fra Atassut, at forslaget som værende
unødvendigt, da arbejdet allerede er i gang.
Med disse ord skal vi hermed fra Atassut tilkendegive vores
støtte til Landsstyret.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har den principielle holdning, at sociale
ydelser skal gives til de mindrebemidlede i samfundet.
Blandt andet på dette grundlag har Inuit Ataqatigiit allerede
i 1988 fremkommet med det forslag, at boligbørnetilskud, som blev ydet til alle
børnefamilier skulle ændres til at være indkomstbestemt.
I dag må vi sige, at vi selvfølgelig er glade for, at dette
nu er blevet en realitet ved, at Landsstyret er fremkommet med dette
forordningsforslag.
Boligbørnetilskud blev indført i Grønland for godt og vel 40 år siden. Dengang var formålet, at holde huslejen nede og denne havde ordning havde udgangspunkt i levevilkårene. Familierne havde mange børn og indtjeningsmulighederne få. For det meste var det fangst og fiskeri, de eneste indtjeningsmuligheder.
Ordningen med boligbørnetilskud gælder for alle
børnefamilier. Hvis vi kigger på samfundet i dag som helhed er
indtjeningsmulighederne blevet betydeligt flere og dermed er den økonomiske
situation ændret betydeligt.
Pga. boligbørnetilskuddet er gældende for alle, bliver
tilskuddet ydet til alle børnefamilier i det offentlige boligbyggeri, uanset
indkomst. Inuit Ataqatigiit har i mange år haft det mål, at de ydelser, der
bliver givet til alle hellere skulle tilfalde de mindrebemidlede.
Inuit Ataqatigiit har via Socialreformkommissionen i 1997 og
senest via redegørelsen om sociale sikringsydelser, der blev forelagt
Landstinget i foråret 2000 opfordret Landsstyret til at arbejde hen i mod en
sammenlægning af boligbørnetilskuddet og boligsikringen.
Vores mål er, at opnå bedre vilkår for de mindrebemidlede
samt børnefamilier med mellemindkomst.
Ønsket om sammenlægning af boligbørnetilskud og boligsikring
har også udgangspunkt i Socialreformkommissionens ønske. Landstingsmedlemmer og
også alle partier har ønsket en forhøjelse af grænsen for boligsikring fra
nuværende 128.000 kr og at gøre reglerne herfor mere forståelige samt en mere
ensartethed i de sociale ydelser.
Inuit Ataqatigiit har bemærket, at det er af Landsstyret
fremlagte forslag til landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger i det
store og hele er udarbejdet meget omhyggeligt.
Uagtet dette skal IA før 2.behandling bede Landstingets
socialudvalg om, at vurdere følgende vigtige punkter.
1. §3 i forordningsforslaget - boligsikring ydes kun, hvis
antallet af beboelsesrum i boligen står i rimeligt forhold til antallet af
beboere i boligen. Er det nødvendigt med sådan en bestemmelse? Er det ikke nok med
en beregning ud fra den skattepligtige indkomst samt antallet af børn?
2. Konsekvenserne for fjernelse af boligsikringen for
boligsstøttehuse pr. 1. april 2002. Det skal også kunne vurderes i udvalget.
3. Hvilke konsekvenser vil den ordning få for kommunerne?
Det er vigtigt for Landstinget at have nøje kendskab til
disse.
Den nye ordning kan få store økonomiske konsekvenser for
kommunerne, især hvis den økonomiske byrde ikke bliver tilendebragt. Som
bekendt skal udgifter til boligsikring jfr. §13 i forordningsforslaget afholdes
med 60% af kommunen og 40% af Landskassen.
Det er endvidere bekendt, at - jfr. den nugældende
forordning for børnebidrag, er det ejeren af bolig, der skal yde disse tilskud.
Kort sagt, er det ejerne af Hjemmestyreboligerne, der via Landskassen er
forelagt, at skulle betale børneboligtilskud til beboerne.
I dag er Hjemmestyret ejer af ca. 80% af lejeboligerne. På
denne baggrund kan man regne ud, at den nye ordning ikke vil få økonomiske
konsekvenser for Landskassen. Derimod vil det få store økonomiske konsekvenser
for kommunerne.
På grundlag af disse skal Inuit Ataqatigiit opfordre
Landsstyret til snarest muligt at få et møde i stand med Kanukoka om de
økonomiske konsekvenser, denne ordning kan medføre.
Til sidst skal Inuit Ataqatigiit yderligere bemærke, at vi anser det som sikret, at indkomstgrænsen hæves for modtagelse af boligsikring fra 128.000 kr. 180.000 kr. årligt for husstande uden børn.
Til 372.000 til husstande med 1 barn og op til 444.000 kr.,
afhængigt af antallet af børn i husstanden op til 6 børn for husstande, således
at børnefamilierne med mellemindkomster ikke stilles ringere end i dag.
Endelig skal vi bemærke, at vi tilslutter os fuldt ud
Landsstyrets svarnotater til forslagsstillerne hvad angår dagsordenspunkt 67
vedrørende boligsikring samt punkt 100 uden yderligere bemærkninger.
Med disse ord med de nævnte anbefalinger tilslutter vi os,
at forslaget om landstingsforordning om boligsikring i lejemåler sendes til
viderebehandling i de berørte udvalg inden 2.behandlingen.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Forslag til landstingsforordning om boligsikring i
udlejningsboliger. Kandidatforbundet skal med henvisning til deres bemærkninger
under samlingen i foråret 2000 om at lægge børnestilskuds- og
boligsikringsordningerne samlet komme med deres bemærkninger til 1.behandlingen
af forslaget til landstingsforordning om boligsikring.
Inden vi melder ud med vores bemærkninger til
landstingsforordningsforslaget, vil vi fra Kandidatforbundet vil vi først
stille spørgsmålet om beboerforeningerne er blevet hørt i forbindelse med
forordningsforslaget.
Endvidere skal vi fra Kandidatforbundet sige i relation til
forordningsforslaget, at det er af vores største interesse, at en hvilken som
helst...gøres mere og bedre, men ikke mindst den skaber bedre vilkår for
brugerne.
Derfor tilslutter Kandidatforbundet sig for
forordningsforslaget principielt på flere punkter og anser forslaget som
velgennemtænkt.
For det andet vil vi sige, at man lige frem ikke kan forstå
en familie med en årsindtægt på næsten helt op til 1 mio. kr. har behov for en
boligsikring. Det har vi da også hørt fra flere borgeres side.
Det er heller ikke retfærdigt, at de mindstbemidlede knokler
for at betale udgifterne,mens de der har store lønninger også får
boligbørnetilskud oveni.
Vi har hørt om det ikke kun en gang, endda så klart og
tydeligt sagt. Vores familie ikke krav på boligsikring, hvorfor kan den ikke
blive givet til de mennesker, der virkelig har brug for dem?
Vi ved jo godt alle sammen, at der findes mange familier,
som har brug for hjælp, eller sagt med ord: Det er vitterligt nogle familier,
som rent økonomisk er stillet, således at hvis de skulle betale samtlige
udgifter på engang, så vil de ikke have råd til deres daglige eksistens.
Med disse forhold som udgangspunkt er vi glade for, at
indtægtgrænsen, som hidtil har været på 128.000 kr. nu bliver forhøjet til
180.000 kr.
Dette vil få en gunstig virkning til fordel for de
mindrebemidlere. På denne måde er der også mulighed for, at
aldersrentemodtagerne kan få en lille indtægt ved siden af, som de kan få glæde
af.
Det gælder især ægtepar, som ved salg af deres håndarbejde
og ved deres foreningsarbejde, nu kan bidrage lidt til deres indtægt, for
indtægtgrænsen for et ægtepar er i dag på 133.228 kr., derfor oplever de det
som om de er udelukket.
Samtidig vil vi også gerne nævne, at vi stadigvæk efterlyser
en klar og tydelig besvarelse, fordi vi kun kan se budgetter, beregnet i
procent. Da vi anser det som mangelfuldt, fremsætter vi ønske om klar og
tydelig redegørelse om, hvor højt indtægtgrænsen bliver sat, ikke mindst de
familiers skyld, som kommer til at få glæde af det. For de er sikkert også
interesseret i at få det at vide, men vi er også selv interesseret i at få klar
udmelding.
Med disse argumenter skal Kandidatforbundet opfordre til, at
forordningsforslaget bliver sagsbehandlet på rette vis og ikke forhastet også
ved at høre samtlige berørte instanser inden der fastsættes en indtægtgrænse.
Vi skal også komme ind på følgende, som ikke bør blive
overset og det anser vi som en nødvendigt, at der sker en vurdering af en mere
ensartet ordning for huslejene for ældre, der bor i ældrevenlige boliger. For
der tildeles store forskelle på størrelsen af huslejen, som bliver afkrævet af
de ældre i dag, selvom de ældre bor i ens lejligheder.
Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet opfordre til
at forslaget bliver hørt af de berørte instanser inden 2.behandlingen.
Med hensyn til punkt 67, 100 tilslutter vi os Landsstyrets
forslag.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Forinden jeg starter, så vil jeg godt lige kommentere flere
punkter her i min tale.
At jeg forsvarer børnefamilierne her i mine tanker og for
det andet er det tanker, der er udledt fra forslaget vil jeg tage som
udgangspunkt og for det tredje - jeg er ikke så meget for tanken om, at man får
bedre indtægter, at det er ligesom om, at det ikke længere attraktivt at skulle
tjene noget og for det fjerde og hvis man ikke skal unødige udgifter, så skal
man selv sørge for, at man har egen bolig.
Man har fra begyndelsen råbt højt til de unge, at de skal
prøve på at skaffe sig egen bolig, mens tid er ved at spare penge sammen. Det
er den henstilling, jeg har til alle og enhver, som ikke vil kanøfles fra det
offentlige og som...styre deres boligmasse. Det kan vi ikke uden videre
acceptere.
Herved forslaget vil man give de bedremedlidede bedre
muligheder i forhold til dem, der er mindrebemidlede, således at de kan
forsørge de mindrebemidlede. Det kan man godt forstå, når man tænker det godt
igennem.
At skaffe eller tjene penge har i baggrund i mange forhold.
Det er en uddannelse, som har været meget udgiftskrævende for forældrene og
hvor man samtidig har optaget uddannelseslån, som så kan medføre store afdrag
til de forskellige involverede parter. Selvom der er nogen, der kan mene, at
det er for meget, er jeg nødt til at sige, at de såkaldte mindrebemidlede kan
til tider siges, at være dem, der så selv har været skyld i, at de kommer i det
uføre, således at de offentlige ydelser er kun disse, man kan ty til, når man
er sådan en.
Hvis man generelt ser på samfundet, så kan man også tænke på
de unge, som så har arbejdet sig frem med klare målsætninger med efterfølgende
gode økonomiske vilkår og disse mennesker skal vi være mere stolte af fra
samfundets side ved at kalde dem for rige mennesker. Uden at skulle pålægge dem
alt for mange byrder i deres økonomi. Jeg har sagt et par ord, som flertallet
her i salen ikke kan tilslutte sig. Her i den grønlandske politik kan det blive
klart engang imellem, så er det blevet meget almindeligt for nogle mennesker,
at man bare henter fra kommunekontoret , selvom der er rige muligheder for at
optage et arbejde.
Selvfølgelig har man gennem forslaget blevet nødvendiggjort,
at man tager tiltag, som gør at, vi skal klare os bedre og det har man allerede
tilsluttet sig i forårsamlingen 2000 her i landstinget.
Bedrebemidlede familier vil komme til at betale mere her, hvis forslaget bliver godkendt her.
Hvor det mindrebemidlede måske bliver nødt til forlade deres
boliger. Derfor må ungdommen høre mit budskab, nemlig om at arbejde for at
skaffe sig egen bolig, fordi forholdene bliver meget strengere i fremtiden.
Men alligevel er det svært at skulle modsætte sig formålet i
forslaget, idet det er den nuværende politiske retning vi kører i. Det er
derfor, at den nye ordning er svær at skulle modsige fra min side.
uden yderligere bemærkninger hvad angår forslaget, så har
især fokuseret på den status, vi befinder os i her i samfundet, som jeg ikke
altid kan acceptere, nemlig at det man i ungdommen har oparbejdet for at
forbedre vilkårene, har aldrig medført en tak fra samfundets side. Kort sagt,
selvom der findes et arbejde, så er det blevet rentabelt at skulle være
arbejdsløs i dagens Grønland.
Det kan et samfund ikke overse, som har bedre
fremtidsmuligheder i sigte. Tak.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Jeg siger tak til samtlige ordførere. Jeg skal bemærke, at
jeg ikke vil bruge mange ord. Jeg forstår det således at flertallet - langt de
fleste støtter forslaget her og indstiller - og at de vil tage spørgsmålet op i
udvalget forinden 2.behandlingen. Selvfølgelig er vi altid klar her i
Landsstyret til besvarelse af eventuelle spørgsmål fra udvalgene, men jeg vil
godt komme ind på enkelte punkter i forslaget.
For det første er jeg glad for som Landsstyremedlem at kunne
fremlægge sådant et arbejde, som et forslag. Det har været et stort arbejde.
Der har været tværdirektoralt arbejde mellem socialdirektoratet,
økonomidirektorat og boligdirektoratet har i nært samarbejde beskæftiget sig
med de her spørgsmål, som vi her beskæftiger os med og har udarbjedet
forslaget.
Da vi så sendte forslaget til høring, så var der ingen principielle
modsigelser til forslaget fra bl.a. Siumut, som Siumut konstaterede og med
hensyn til høringen i Kanukoka så har de også tilsluttet sig for den form for
politik, men i forbindelse med Kanukoka skal det bemærkes, at det der vedrører
økonomien her i forslaget, det har vi ikke glemt i vores analysearabejde, der
er sket samtaler og forhandlinger med Kanukoka for at kunne rette op på
eventuelle skævheder.
Med disse korte bemærkninger takker jeg for flertallets
tilkendegivelser om støtte til forslaget og for de budskaber, som er kommet
frem fra de forskellige og jeg finder det også på sin plads, at skulle takke de
involverede i arbejdet. Tusind tak.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. For det første skal vi fra Siumut bemærke, at punkt 67,
der er fremsat af Tommy Marø - beslutnignsforslag om anvendelse af den aktuelle
indtægt, som grundlag for tildeling af boligsikring samt punkt 100 - forslag
til landstingsbeslutning om indtægtsgrænsens grundbeløb for ansøgning om
boligsikring forhøjes.
Ja det er set fra Formandskabet, således at det havde været
mere hensigtsmæssigt, hvis disse punkter er sammenstillet med punkt 17. Jeg
føler ikke, at mit eget forslag bliver direkte afslået, således at man tog det
med i lovforslaget.
Jeg har fremsat dette forslag, velvidende om, at vi vil
komme ind på boligsikringsordningspørgsmålet. Jeg har været formand for
Socialreformkommissionen og folk ringer til mig og spørger, hvor langt man er
henne med arbejdet med hensyn til boligsikringsordningen og med hensyn til
disse mennesker har jeg så fremsat mit forslag, og det skal man ikke blive
forundret over. Det er derfor mig en glæde, at vi fik dette resultat ud af
dette arbejde, altså med henvisning til forhøjelsen af beløbene med tilslutning
fra salen her.
Otto, som er løsgænger og som ikke bliver uafhængig længere
- med hensyn til hans budskab til de unge om at de selv skal skaffe deres egne
boliger - ja, man skal være stolt at kunne skaffe egen bolig, således at man
ikke behøver at skulle til kommunen for at skaffe sig en bolig. Det er den
selvstændighed og stolthed vi har behov for her i samfundet. Det har vi også i
socialreformkommissionens arbejde taget med i betragtning.
Og jeg takker også for Landsstyrets forståelse for
forslaget. Tak.
Otto Steenholdt, løsgænger.
I mit indlæg med henvisning til Ruth Heilmanns og Tommy
Marøs forslag, så vil jeg godt tage disse to punkter. Jeg har ellers ikke et
ønske om, at fremkomme med bemærkninger med henvisning til besvarelsen, men
efter nærmere gennemgang af forslaget og af besvarelsen, så kan man se, at de
har fremsat gode forslag og de tiltag, der er igang i tankerne, så er det lige
som om, at der er behov for at skulle takke disse to forslagsstillere for deres
forslag fra Landsstyrets side, men det er en sag fra Ruth Heilmann, som
stadigvæk kører. Vi må takke forslagsstillerne også fordi forslagene er en
påmindelse om, hvilke sager, vi har med at gøre.
Ligeledes fik Tommy samme tilslutning fra Landsstyret og at
sagen stadigvæk kører. Med den sidste bemærkning, at man ikke kan tilslutte sig
forslaget. Jeg kan altså ikke acceptere den fremgangsmåde, således at
Landsstyret som sagen allerede er i gang, så bliver afvist med en sætning.
Jeg siger tak til de to forslagsstillere.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Med hensyn til den sidste taler. Jeg mener, at dine
budskaber her fra talerstolen skulle være mere sammenhængende. Du har sagt
forleden dag, at jeg ikke skal bruge talerstolen til at takke jer. I dag siger
du, at jeg må takke for forslagene.
Forslagene bliver ikke afslået i ond tro, hvis du har
nærlæst forslagene og jeg håber også, at du har læst dem, at vi har tilslutning
til forslagene, fordi sagerne allerede kører. Det er altså bare et budskab, jeg
skal fremkomme med, nemlig om vi siger ja eller nej.
Med henvisning til forretningsordenen, så har vi lavet vores
besvarelse, nemlig fordi de allerede er med i en anden sag og er allerede med i
dagsordenen, så det er derfor, vi har sagt på den måde, at vi afslår forslaget
med henvisning til en sideløbende allerede kørende sag.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Tak. Jeg bemærker også, at der er god tilslutning til de tre forslag, så foreslår jeg, at disse punkter overgår til udvalgsbehandling inden 2.behandlingen her.
Vi tager dem op igen ved 2.behandlingen. Der er ikke andre
markeringer. Så har vi foreløbig afsluttet behandlingen af disse tre punkter,
som går videre til udvalgsbehandling.