|
Dagsordenens punkt 66-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, torsdag den 17. maj 2001
Per Berthelsen, forespørger, Siumut.
Grønland fik i 1988 adskilt det politiske system så Landstinget og Landsstyret blev 2 selvstændige enheder i stedet for tidligere et. Det var et stort fremskridt i retningen af, at få etableret et demokratisk politisk system, hvor de folkevalgte i Landstinget fik bedre muligheder for at holde kontrol med den udøvende magt, nemlig Landsstyret. Med andre ord en styrkelse af det folkelige element i lovgivningsprocessen.
Det er snart 13 år siden, at Landstinget fik etableret en adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt. Dermed er det måske på tide at skue tilbage i fællesskab og få gjort en form for status for Landstingets demokratisk tilstand i relation til af få skabt endnu bedre betingelser, for det grønlandske folkestyre.
Personligt har jeg et punkt jeg gerne vil have bragt til debat i denne diskussion. I dag har et Landsstyremedlem som ligeledes er folkevalgt til Landstinget mulighed for at fastholde sit sæde i Landstinget. Det har til tider medført, at en unødigt stor svækkelse af Landstingets indflydelse i forhold til Landsstyret, idet Landsstyreformanden ofte udpeger størstedelen af landsstyremedlemmerne fra Landstinget. Landsstyreformanden har faktisk mulighed for at udpege samtlige 6 landsstyremedlemmer blandt Landstingets medlemmer. Hvis dette sker vil det betyde, at der kun vil være 24 landstingsmedlemmer tilbage ti l at varetage 22 udvalg.
At Landstinget bliver beskåret med næsten 1/4 af dens medlemmer er jo klart en svækkelse af Landstingets evne til at sikre den ønskede behandling og kontrol af lovforslagene, kontrollen med Landsstyret, og ikke mindst at fremkomme med nye initiativer. Endvidere er det ligeledes et udtryk for sammenblanding af interesser, at man på den ene side repræsenterer den udøvende magt og på den anden side skal kontrollere sig selv. Med andre ord, det er ligesom at sætte ræven til at vigte gæs.
Derfor vil det være formålstjenstligt, hvis et udpeget landsstyremedlem udtræder af Landstinget sålænge pågældende er Landsstyremedlem, og dette vil skabe endnu klare skillelinier mellem Landsting og Landsstyre.
Derudover vil der være den sidegevinst, at mistanken om sammenblanding af interesser fra Landsstyremedlemmernes side i forhold til Landstinget formindsket.
Ideen er inspireret fra Færøerne, hvor de har vandtætte skodder mellem parlament og regering. Her har de bestemmelser om, at en minister eller lagmand udtræder af parlamentet, sålænge den pågældende er lagmand.
Det var således mit bidrag til debatten om, hvordan Landstinget kan forbedre sine arbejdsbetingelser til fordel for borgerne og dermed også for demokratiet. Og afsluttende håber jeg, at Landstinget modtager mit indlæg positivt samt at vi får en god debat om emnet.
Så er det Landstingets formand med et svarnotat på vegne af Landstingets Formandskab.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Uden noget ønske om, at befordre en filosofisk eller retpolitisk debat om fundamentale forfatningsretlige spørgsmål der findes hensigtsmæssigt reguleret i Landstingets loven om Landsting og Landsstyrets Forretningsorden ser Formandskabet det som sin opgave, at fremme den konstruktive dialog i Landstinget.
Først skal det bemærkes, at Landstinget er dem der vælger Landsstyret. Landsstyrets sammensætning af landsstyremedlemmer der samtidig er landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer der ikke samtidig er landstingsmedlemmer godkendes således af Landstinget.
Der kræves således ingen ændring af retstilstanden, Landstinget kan vælge et Landsstyre helet uden deltagelse af medlemmer der samtidig er landstingsmedlemmer. Landsstyrets udøvende funktion består i, at føre den af Landstinget vedtagende lovgivning ud i livet under iagttagelse af lovgivningen i øvrigt.
Landstinget har en funktion i henseende til at se til, at dette sker på betryggende vis. Til det formål sikrer lovgivningen, at Landstinget kan få adgang til alle nødvendige oplysninger ligesom der findes mulighed for at drage Landsstyremedlemmer til ansvar.
Og det er næppe denne udøvende funktion for Landsstyret der giver anledning til forespørgslen udtalte bekymring. Udover den udøveren funktion har Landsstyret en regeringsfunktion. Denne funktion er politisk og består væsentligt i at foreslå en kurs for landets ønskede udvikling, og at søge denne kurs vedtaget i Landstinget som lovgivende forsamling.
I denne funktion må Landsstyret naturligt forfølge de interesser der anses at tjene de enkelte landsstyreområder og landets interesser bedst.
Omkring denne funktions udøvelse brydes divergerende opfattelser, og interesseforskelle konfronteres i Landstinget, og det anser Formandskabet som et sundhedstegn for det grønlandske demokrati.
Og til sidst skal jeg tilføje, at i forbindelse med nærværende punkt har Landsstyreformanden også udarbejdet et svarnotat, som er omdelt til medlemmerne.
Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Ja Formandskabet har også bedt Landsstyret om at fremkomme med et svarnotat som har følgende ordlyd.
Hjemmestyret består af Grønlands Landsting og Grønlands Landsstyre. Det er op til Landstinget at beslutte, hvilke opgaver der skal varetages af Landstinget og hvilke opgaver der skal varetages af Landsstyret. Landstinget vedtog i 1988 Landstingslov om Landsting og Landsstyre. Her i fastlægges de grundlæggende elementer for en formel og reel adskillelse af Landstinget og Landsstyret, og dermed for parlamentarismen i Grønland.
Fordelingen af opgaver mellem Landsting og Landsstyre er i dag baseret på princippet om, adskillelsen af den lovgivende myndighed og den administrative myndighed. Det er et godt og hensigtsmæssigt princip, der også fremover bør udgøre grundlaget for opgave fordelingen mellem Landsting og Landsstyre.
Ved den faktiske udformning af parlamentarismen i grønland er det vigtigt, at inddrage de forhold der gør sig gældende i Grønland nu og i fremtiden, eksempelvis geografi, bosætning, kultur og sædvane og infrastruktur, uddannelse og økonomi. Ligesom mange flere forhold kan nævnes.
Til eksempel kan nævnes, at Landstingets anvendelse af stående udvalg nødvendigvis drøftet på grundlag af opgavernes omfang og karakter, antallet af landstingsmedlemmer og befolkningens størrelse.
Herudover er det også nødvendigt at foretage en økonomisk prioritering da vi jo ikke har ubegrænset midler til rådighed for arbejdet, såvel i Tinget som i Styret.
Til det konkrete forslag fra Per Berthelsen kan jeg ikke undlade, at erindre at der i forbindelse med valg af det nuværende Landsstyre var en betydelig debat forud for Landstingets valg af Landsstyre, hvor flere medlemmer af Landstinget under debatten lagde stor vægt på, at Landsstyrets medlemmer også bør være medlemmer af Landstinget.
Og med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten på Landsstyrets vegne.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Anders Andreassen, Siumut.
Anders Andreassen, ordfører, Siumut.
Vort demokratiske parlamentarisme er ungt og under stadigt dynamisk udvikling. Ethvert Landstingsmedlem er naturligt optaget af spørgsmål om, hvordan vi som lovgivende forsamling opnår de bedst mulige resultater for vort land i samspil med Landsstyret som skal løfte ansvaret for, at ført vores lovgivning ud i livet. Det er en væsentlig del af Landstingets arbejde, at føre kontrol med at Landsstyret realisere Landstingets beslutninger, og at dens opgave udføres indenfor lovgivningens rammer.
I denne sammenhæng er Landstingets medlemmer optaget af spørgsmålet om adskillelse af den lovgivende og udøvende magt igennem deres arbejde året rundt, hvor denne kontrolfunktion især varetages igennem udvalgsarbejdet.
Det er vores opfattelse, at den eksisterende lovgivning og vores forretningsorden danner et godt formelt grundlag for sikring af en tilstrækkelig klar og hensigtsmæssigt adskillelse af den lovgivende og udøvende magt. Som led af udøvelsen af Landstingets kontrolfunktionner overfor Landsstyret kan der kræves svar på ethvert spørgsmål.
Landsstyremedlemmer kan kaldes til samråd med udvalgene, ligesom Landstingsloven om Landsstyremedlemmers ansvarlighed sikrer, at relevant information ikke undertrykkes. Den yderste konsekvens af Landstingets kompetence til udøvelse af kontrol med Landsstyret kan føre til, at Landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem må gå af på baggrund af Landstingets mistillid.
Vores Ombudsmand foretager som selvstændig institution undersøgelser af Landsstyrets forvaltning indenfor gældende ret, ligesom offentligheden samt den overvågne presse viser stor interesse for Landstinget og Landsstyret virkemåde. Gør vi status over det forslagsstilleren kalder Landstinget demokratiske tilstand så må vi konstatere, at den er rigtig god.
Vi har lidt vanskeligt ved at forstå, hvorfor forslagsstilleren stiller en forespørgsel til debat om den klassiske lære om statsmagternes adskillelse under henvisning til, at antallet af medlemmer til Landstingets udvalg begrænses ved at landstingsmedlemmerne samtidigt er landsstyremedlemmer. Som bekendt godkender Landstinget sammensætningen af Landsstyret og tager ved den lejlighed bevist stilling til den ønskede balance.
Forslagsstillerens eksempel med kun 24 landstingsmedlemmer til varetagelse af udvalgsarbejdet forekommer ikke at værende realistisk eller gennemtænkt. Forslagsstilleren nævner og jeg citerer "at mistanken om sammenblanding af interesser fra landsstyremedlemmers side i forhold til Landstinget mindskes.
For den der nærer en sådan mistanke vil det have været glædeligt, hvis han havde konkretiseret og begrundet en sådan mistanke. Landsstyremedlemmer har pligt til at varetage deres landsstyreområdes interesser. Gør de det med ildhu og entusiasme skal de ikke mistænkeliggøres af den grund.
Et landstingsmedlem kan ikke siges, at skulle kontrollere sig selv som landsstyremedlem. det er der 30 andre landstingsmedlemmer til at gøre.
Så er det Atassuts ordfører Finn Karlsen,
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Vi skal fra vores side fremkomme med følgende udtalelse m.h.t. Landstingsmedlem Per Berthelsens forespørgselsdebat vedrørende funktionen som landsstyremedlem samtidig med at man er medlem af Landstinget.
Funktionen som landsstyremedlem samtidig med medlemskab af Landstinget har eksisteret meget længe, ligesom det samme også er gældende i Danmark. Men vi er også bekendt med, at dette forhold ikke eksister på Færøerne, hvor et valgt lagtingsmedlem træder ud for at kunne indsættes i Lagtinget, men når den pågældende træder ud af Landsstyret, så må han/hun arbejde videre som landstingsmedlem.
For at undgå følelsen af at man sidder i dobbeltrolle kan dette ellers været meget interessant i Grønland, for det er ikke til at undre sig over, at vi engang hører landsstyremedlemmer siger at de også er valgte landstingsmedlemmer og det kan selvfølgelig også skabe usikkerhed, for det er jo sådan, at Landsstyrets egentlig arbejdsgiver er det samlede Landsting, og dette kan til tider medfører misforståelser.
Vi har også under nogle af debatterne oplevet, at Landsstyret eksempelvis besvarer et forslag med et afslag samtidig med at koalitionen går ind for forslaget samtidig med at Landsstyret har en anden mening, så blev det sagt, at flertallet har den mening, d.v.s. Formandskabet.
Eksempelvis er der 4 landsstyremedlemmer der samtidig er medlemmer i Landstinget. Koalitionen er på medlemmer således, at der bliver 12 af samme mening. Denne situation har vi oplevet flere gange under vores arbejde som Landsting.
Forespørgeren har derfor ret i, at denne situation kan medføre en svækkelse af Landstingets evne til at sikre en ledelse i Landsstyret. Men vi skal dog også huske på, at Landstinget godkender landsstyremedlemmerne og derfor har vi også godkendt de nuværende landsstyremedlemmer, hvoraf en del er folkevalgte landstingsmedlemmer.
Derfor har vi fra vores side ikke den opfattelse, at vores Landsstyre passer på hinanden til fordel for deres medlemskab i Landstinget. Vi skal som folkevalgte passer på Landsstyret arbejde, og det var vi havde at sige til nærværende forespørgselsdebat.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ved en ændring af Landstingsloven om Landsting og Landsstyre i 1988 og hvorigennem der blev skabt hjemmel til at Landstinget i sin egen midte kunne vælge sin Landstingsformand så blev parlamentarismen for alvor indført i Grønland som omtalt af Landsstyreformanden.
Men som bekendt blev Landstingets egne stående udvalg på daværende serviceret og betjent af Landsstyret egne embedsmænd i lovgivningsprocessen, hvorfor der på det tidspunkt var tale om et amputeret parlamentarisme, da der ikke var tale om en reel og klar adskillelse mellem lovgivningmagten og den udøvende magt.
På Landstingets efterårssamling 1994 foreslog Inuit Ataqatigiit at tuden nu var inde til en reel adskillelse af den lovgivende fra den udøvende i det vi konkret foreslog, at Landstinget burde have sit eget udvalgssekretariatet, og hvor Landstingets Formandskab for fremtiden skulle have ansættelseskompetencen for sine egne ansatte m.h.p. indførelse af reelle parlamentariske tilstande.
Dette forslag fik Landstingets opbakning, hvorefter der i perioden 1995/1996 ble nedsat et af Landstinget oprettet kommission til ændring af Landstingets arbejdsform, og som pr. 1. januar 1997 resulterede i at Landstinget derefter selv kunne betjene sine stående udvalg med sit og af Landsstyrets uafhængigt udvalgssekretariatet.
Først da blev en reel adskillelse af Landsting og Landsstyre en realitet, og vi fik dermed indført vores nuværende hele parlamentarisme som vi kender det i dag.
Vi finder det passende, at minde om denne milipæl i Grønlands politiske historie og styreform, for derved blev der først fra og med 1997 skabt de optimale instrumenter som den lovgivende forsamling kan gøre brug af, og som på bedste vis ansvarligt og på et velfunderet grundlag gør det muligt, at opfylde Landstingets kontrolfunktion med Landsstyrets.
Landstingets primære opgave og funktion har derfor allerede nu de bedste betingelser. I sin kontrolfunktion i forhold til den udøvende magt, som vi i IA sætter stor pris på. Kontrollen af den udøvende magt sker hele året rundt, og kan i værste fald resultere i, at landsstyremedlemmer kan blive gået af Landstinget ved at Tinget selv kan aktivere sin egen lovgivning om landsstyremedlemmers ansvarlighed, det er en mulighed som har eksisteret lige siden 1993, og det er et forhold som også forslagsstilleren bør huske på.
Forslagsstilleren bør ligeledes huske på, at Landsstyreformanden efter nyvalg eller ved nykonstiuerende samling uden nyvalg i forbindelse med landsstyredannelsen, så kun indstiller Landstinget de og de landsstyremedlemmer der skal udgøre en del af den udøvende magt. Det betyder med andre ord, at det står frit for Landstinget enten at vælge eller ikke vælge de medlemmer der indstilles. Det er en positiv form for parlamentarisme.
Sådan foregår det ikke i Danmark, fordi Statsministeren og de øvrige ministre i henhold til § 14 i Grundloven skal udnævnes af Kongen og derfor ikke behøver Folketingets samtykke.
Med disse bemærkninger og idet Inuit Ataqatigiit ikke kan se det fortrædelig i, at vores landsstyredannelser sker på den måde, og at Landstingets medlemmer samtidig kan være medlem af Landsstyret har vi dermed givet vores bidrag til denne debat.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Berthelsens forespørgselsdebat om en klar adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt.
Forespørgerens fremførelser er interessante, da der nu er gået 13 år siden hele parlamentarismen blev indført her i Landstinget, hvorfor der er behov for en vurdering af status. Og det må i denne forbindelse sættes det spørgsmålstegn om landsstyremedlemmer samtidig er landstingsmedlemmer om det bør være sådan, at de også er i stand til at kontrolleres sig selv.
Et andet interessant som forslagsstilleren fremfører er, at der bør være mulighed for en ændring som foreslået, idet vi mener, at der er behov for yderligere undersøgelser, det mener vi som landstingsmedlemmer og vi kan også som eksempel i de i Tinget tilstedeværende partier eller Kandidatforbundet, hvis deres medlemmer bliver landsstyremedlemmer så vil dette gå ud over de enkelte gruppers arbejde.
En løsning kunne være, at vi indført den samme ordning som Færøerne, hvor et lagtingsmedlem når denne bliver Landsstyremedlem, så træder denne tilbage fra Lagtinget, og det finder vi interessant.
Uden at komme ind på Landsstyreformandens svarnotat skal vi sige, at de forskellige forslag om ændringer af Forretningsordenen, så har ... vi har et klart eksempel på sammenblanding af interesser som landstingsmedlem og landsstyremedlem. Vi kan konkret tage et eksempel PUISI A/S, hvor ... vi mener at vi skal have en Forretningsorden til glæde for alle, så må vi drøfte den åbent i fællesskab i samarbejde med Landsstyret.
Hvis vi skal servicere borgerne på den bedste måde fra Landstingets side er det nødvendigt, at landstingsmedlemmer har de bedste vilkår til at arbejde under, således at der er et konstruktivt samarbejde mellem Landsting og Landsstyre, men det er stadigvæk sådan at der blandt forskellige udvalg og fra Landsstyret side, så er samarbejdet meget stiv endnu på visse områder, hvor man nogle gange har problemer med at indhente de nødvendige oplysninger fra udvalgenes side.
Lad os drøfte forholdene åbent og vi håber, at der findes løsning på problemet selvfølgelig i samarbejde med Landsstyret.
Tak. Så er det løsgængeren Ottos Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg skal lige først erindre om, at da man under debatten i går, så prøvede landsstyremedlemmet at stoppe debatten her i Landstinget, det er derfor jeg fra min side har irettesat ham, og det må han kunne huske, idet Landsstyret ikke har lov til at blande sig i sådan en debat i Landstinget, og det relateret til det punkt, vi skal til at snakke om her.
M.h.t. forespørgselsdebat om klare adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt har jeg følgende bemærkninger.
Hvis forslagsstillerens budskab i forslaget er så klart, nemlig lad os adskille Landstinget og Landsstyrets ressortområder, så kan jeg meget kort besvar det således; Ja lad os klart og tydelig gøre det, idet loven har været gældende i så mange år. Vi bekendt med, at ressortområderne mellem Landsstyre og Landsting har været adskilt klare, dengang under Landstingsformand Knud Sørensen og Bureauchef Lars Langkjær fungerede i Landstinget. Men det har ikke været muligt, at løse op for de gamle normer.
Det er meget godt, at forslagsstilleren er fremkommet med en sådan forespørgselsdebat. Hvis intentionen er at man skal adskille ressortområdet fra Landsstyret og Landstinget, det kan jeg klart støtte.
Hvis Landstingets placering som kontrolinstans for Landsstyrets skal sikres, er det et stort spørgsmål om Formandskabet har viljen til at gøre det. De nuværende tilstande kan være således, at Landsstyret ligesom giver ordre Landstinget, hvor Formandskabet retter sig efter det i samarbejdets ånd, det kan man altid diskutere.
Kernens i forslagsstillerens forespørgsel er om Landsstyreformanden skal have ret til at optage landsstyremedlemmer. Dannelse af Landsstyre er Landsstyreformandens ansvar som er meget svært at blande sig i. Der er lovgrundlag for at kunne indsætte ikke valgte personer som landsstyremedlemmer. Jeg har svært ved at modsætte mig det-
Man kan i disse år også begynde at snakke om dobbeltefunktioner når ikke valgte personer skal blive medlemmer af Landsstyret så vil det være godt, at de udelukkende skal beskæftige sig med arbejdet i Landsstyret. Således at partiet som efterfølgende kan optage et medlem som er medlem af partier som blive indsat som suppleant.
Forslagsstilleren har påpeget, at der er 22 udvalg i Landstinget som kan varetages kun af 24 medlemmer af Landstinget, det er betænkeligt, at skulle tænke på et så stort udvalgsarbejde blandt 30 landstingsmedlemmer. Når man uden for partierne så kan det være frustrerende ikke engang kunne få tildelt en plads i et udvalg.
Til sidst skal jeg understrege, at samtlige medlemmer af Landstinget på baggrund af lovgrundlaget har mulighed for at ytre sig selvstændigt. Hvis man skal bruge denne mulighed så skal man også kunne orientere det parti man tilhører om hvad man vil gøre. Hvis man altså ikke længere kan leve med, at man er bundet af et sådan parti, så kan man også få mulighed for, at ligesom forlade det synkende skib, hvis man føler det.
Det er Landstingsformand Ole Lynge og efterfølgende er det forslagsstilleren Per Berthelsen.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Tak. Der er mange interessante spørgsmål i det fremlagte. jeg vil godt lige understrege, som et vigtigt punkt, jeg starter med Otto Steenholdt, løsgænger m.h.t. placering som løsgænger og på baggrund af det, at han ikke kan være med i udvalgsarbejdet. Selvfølgelig så længe vi har den Forretningsorden, og hvis den ikke ændres, så kan vi ikke gøre noget ved det.
Men ud fra de synspunkter jeg har hørt, f.eks. igennem arbejdet i Det Nordiske Råd, så erfarer jeg, at fremgangsmåden er anderledes i de andre nordiske landet. Det er derfor, at jeg mener, at man kan tage det op i den verserende sag.
Som sagt generelt, det er et spørgsmål om hvilket indhold forslagene har i forbindelse med Formandskabets behandling af forslag. Og selvfølgelig har vi også snakket om i Formandskabet om hvilke forbedringer vi kan iværksætte, og med den nuværende sammensætning, hvis vi skal forholde os til de forskellige forslag,
Og til den arbejdsmetode vi har, så er der visse krav som ikke bliver opfyldt, altså eventuelle konsekvensen af, at et forslag bliver vedtaget. I følge Forretningsordenen er det et krav, at et beslutningspunkt, at forslaget skal fremsættes som beslutningsforslag eller forslag m.m. Men også at man i forbindelse med forslagsstillelse skal der være anført konsekvenser det vil få, og det er ret strenge krav med alle disse bestemmelser i Forretningsordenen og det kan være svært at skulle følge alle disse bestemmelser.
Men Formandskabet er overvågen overfor eventuelle forbedringer, altså når forslagene bliver drøftet her i salen, så skal de jo uvægerligt besvares fra Landsstyrets side .., hvor man også skal tage lovgrundlaget med i betragtning, det er også bl.a. disse forhold vi i øjeblikket drøfter i Formandskabet, og så må vi se hvilke løsningsmodeller vi har.
Besvarelser med en konsekvens, at man ikke vedtager forslaget, og det skal tilrettes endvidere. Men man kan ikke komme uden om, at samtlige forslag der dukker op skal besvares af Formandskabet, og jeg håber at man vil være forstående overfor det synspunkt.
Jeg vil ikke forelægge noget fra Formandskabets vegne, hvis nogle har følt sig sådan, så er det spørgsmålet om hvilke sag det drejer sig om. Jeg har sagt generelt, at det er Landstinget, der er den lovgivende magt, og hvordan de vil bruge denne mulighed, det bestemmer de selv.
Og m.h.t. det tidligere punkt så regner vi også med, at vi også skal fremsætte et forslag om ændring af Lov om Landsting og Landsstyre sammen med vores Forretningsorden. Det er derfor, at jeg foreslår, at man også forbereder sig i de forskellige partier, bl.a. med udarbejdelse af et forslag desangående, og glem ikke konsekvenserne af forslagene.
Så er det forslagsstilleren, Per Berthelsen.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.
Indledningsvis tak for de forskellige besvarelser og oplæg. Min forespørgsel har baggrund i ønsket om at finde ud af hvilke holdninger der er, vi kan tage afsæt i det videre arbejde.
Jeg har et par små korte bemærkninger til partiernes indlæg. Til Formandskabet svarnotat, så tager jeg det til efterretning, og det undrer mig ikke, at man har fremlagt et forsigtig svarnotat,. og det finder jeg helt på sin plads.
Jeg er meget glad for Landstingsformandens sidste bemærkninger, som viser at Landstingets Formandskab er interesseret i, at man forbereder og styrker parlamentarismen, og at man vil vurdere dette, og det er glædeligt, at erfare dette. Tak.
Til Landsstyreformandens svarnotat, så vil jeg ikke kommentere det mere indgående, da jeg blot har nævnt, at jeg mangler vurderinger om hvilke fordele der kan være ved min foreslået forordning, hvor man kun kikker på de negative sider.
Men Landsstyreformanden siger også, at der henviser man til en debat der var før det nuværende Landsstyre blev valgt. Jeg har ikke påpeget noget dengang men ud fra debatten udenfor partierne, så mener jeg at der er en skævhed der. Men jeg erindrer også, at vi dengang under debatten i forbindelse med landsstyresammensætningen så meddelte Landsstyreformanden, at han må have et 100 % loyalt Landsstyre.
Jeg undrer mig heller ikke over Siumuts ordførens bemærkninger, selvfølgelig kan man som en del af landsstyrekoalitionen også være forsigtige i sine bemærkninger. Jeg er ikke så glad for, at det i Siumuts ordførens indlæg nævnes, at der kan være mistanke om sammenblanding fra ekstern side. Jeg mener således, at Siumut har misforstået mine bemærkninger der.
Jeg har arbejdet i udvalg, hvor udvalgsarbejdet ikke har været helt lige til, min baggrund herfor har været almindelig interesse, hvorfor der hidtil ikke har været meldinger om, at man har ønske om at fratræde nogle udvalg og søge andre udvalgsposter.
Atassuts indlæg er lidt tvetydigt men jeg er glad for Atassuts interesse i at være med i drøftelserne, og jeg håber, at vi tager det op igen på et senere tidspunkt.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom med en lille løftet pegefinger overfor undertegnede om gældende lovgivning. Ja selvfølgelig er jeg fuldstændigt vidende om den gældende lovgivning, men det er ikke på en baggrund jeg har fremsat nærværende forespørgselsdebat, det jeg har ønsket, det er at landstingsmedlemmerne får bedre mulighed for at arbejde.
Til Kandidatforbundet så siger jeg tak for den venlige modtagelse som mit forslag har fået, men jeg vil ikke komme ind på de forskellige forhold som Kandidatforbundet påpeget, da det ikke er kernen i min forespørgselsdebat.
Til løsgængeren Otto Steenholdts bemærkninger, så er de meget indholdsrige med forståelse for demokratiets principper. Otto har jo sine egne erfaringer, og det er ikke mærkeligt, at han føler sig tilsidesat, og det rejser selvfølgelig nogle store spørgsmål, idet jeg mener, at vi også må udnytte de erfaringer der er blevet indhøstet ikke mindst i udvalgene.
Men jeg er også i den forbindelse meget glad for Landstingets Formands bemærkninger om, at det selvfølgelig vil indgå i de fortsatte overvejelser, for så vidt angår vores Forretningsorden.
Otto Steenholdt kom også ind på om vi i den forbindelse med den klare adskillelse og den nærværende debat, så er der behov for en helt klar adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt.
Afslutningsvis vil jeg blot meddele, at det er væsentligt, at vi her inde sidder 31 landstingsmedlemmer, og jeg vil have at man overvejer det nærmere fremover, således at man på en måde sikre, at landstingsmedlemmer alene skal ..
Landstingsformanden erindrer om, at i forbindelse med forespørgselsdebatter så har forespørgeren mulighed for at tale i 10 minutter i 2. omgang og så 10 minutter,
Den næste der har bedt om ordet er Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg undrer mig nogle gange over, at vi fremlægger forslag som landstingsmedlemmer. Og da debatten skal til at gå igang så ser vi Landsstyrets svarnotat, som påpeger og remser nogle forhold, hvor man indstiller om forslaget indstilles godkendt eller afslået........
Han snakker om forholdene mellem Landsting og Landsstyret og indblandingen fra Landsstyrets side i Landstingets arbejde her. Det de skal sørge for, det er at samle flertal. Oppositionen skal også være opmærksom på, og prøve på at få Landsstyret i mindretal, og når vi så får forelagt nogle overskrifter, så er det ligesom Landsstyret skal have pligt til at høre på os, og høre vores meninger, og derved så prøve på at forsvare deres position.
Hvis disse tilstande kan indføres her, så vil debatterne bliver mere livlige i stedet for at pådutte hinanden meninger, det er derfor, at jeg mener, at denne form for en debat er en demokratisk rettigheder.
Derefter er det Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg regner med, at ligesom Landstingsformanden mener jeg, at vi skal bruge denne lejlighed i forbindelse med fornyelsen af vores arbejdsgange, og de henviste kommende ændringer.
Partierne Siumut, IA og Atassut er tilfredse med de nuværende tilstande i forbindelse med dannelsen af et Landsstyre, som sagt fra Siumuts ordfører Anders Andreassen og hans gode begrundelser, og ligeledes IA’s ordfører også Atassuts ordfører selvom de ikke klart sagde det, så er der ligesom tilslutning hertil. det lagde jeg mærke til.
Jeg skal ikke fremkomme med bemærkninger til de enkelte indlæg, også hvad angår Per Berthelsen, han har ret til at sige, hvad han mener, han er medlem liges som jeg. Der er 2 partier her i salen og Otto Steenholdt der opponerer, der arbejder til stadighed for, at kunne vælte Landsstyret. Vi og IA har en 4-årig samarbejdsaftale med klare målsætninger, og det er det vi har udarbejdet.
Under mødet i hovedbestyrelsen i Siumut blev disse aftalepunkter fremlagt, uheldigvis var Per Berthelsen ikke med p.g.a. sygdom, vi harm vurderet hvilke målsætninger vi har opnået og hvilke målsætninger vi endnu ikke opnået. Hvis vi altså ikke bruger vores majoritetsflertal her i salen, så kan vi heller ikke opnå disse målsætninger. Vi regner heller ikke med, at alle vil være enige med os. Det samme gør IA, de spørger også når de skal til at gøre et eller andet. Det er sådan at man samarbejder.
Derfor er jeg forundret over, hvis man er forundret at Landsstyreformanden har udpeget de mennesker han kan stole på. Hvis man skal opnå sine målsætninger, så skal man kunne stole 100 % på sine medarbejdere. Selv den danske Statsminister kan udpege de mennesker han vil samarbejde med. Men her i Grønland skal vi have en godkendelse her fra salen.
Landsstyreformanden skal kunne samarbejde med mennesker han 100 % kan stole på, det er de mennesker han skal arbejde med døgnet rundt, hvor han kan hente hjælp fra disse mennesker. Det er sådan arbejdsvilkårene er for os, det er derfor at det er meget væsentligt, at Landstinget har en forståelse.
Og oppositionens arbejde kan man heller ikke undvære, og de mindre partier og deres demokratiske rettigheder, og at de har brugt Dots metode, alle skal høres uanset om de opponere eller ej. Det er demokratiets principper, at også mindretallet også skal høres, og det har vi også gjort. Og til deres budskaber om forbedringer, det skal vi også kunne høre.
Hvis der er balance i alle disse forhold, så vil arbejdet her gå godt, det er godt at arbejde her, alle kritikpunkterne fra oppositionen har vi brug for, vi skal forbedre vores arbejde her i grønland igennem forståelse med hinanden.
Dernæst er det Inuit Ataqatigiits, Johan Lund Olsen. Dernæst er det Mogens Kleist.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil blot besvare forslagsstilleren. Det kan også være nødvendigt her fra talerstolen, at skulle vejlede, hvad siger den gældende lov. Hvad siger Hjemmestyreloven især m.h.t. sidstnævnte ?
Det er meget svært at skulle ændre denne lov, det er altså en lov som er ikraftsat på baggrund af en samarbejdsaftale med Danmark. Det er derfor, at jeg hele tiden skal påminde om, og i det forrige punkt, lovhjemlen det er også den vi skal have læst, jeg håber også at du har læst den, du er velkommen til at låne den, jeg har den i min lommebog. Du er velkommen til at låne min lommebog. Hvis du ikke er i besiddelse fra en af 1978, så kan du også godt låne den af mig.
I vores indlæg har vi sagt, at I vores regeringsform, så skal Landstinget som kontrolinstans i forhold til Landsstyret, de skal have deres værktøjer. Vi har i Inuit Ataqatigiit fremsat et forslag i 1994 om at hvis Landstinget skal påses Landsstyret arbejde, så skal de have egen sekretærer og eget sekretariat., so0m er adskilt fra landsstyreområderne, og det påminder jeg om, også for at påminde dig om det tidligere jo var sådan, at Landstingsudvalgene bliver betjent fra landsstyreområdernes administrationer. Det var ikke betryggende forhold dengang.
Vi har et hårdt arbejdet i landstingsudvalgene om vi er med i regeringen eller er i opposition. Dengang har det været meget frustrerende, fordi landstingsmedlemmerne ligesom var pålagt at skulle arbejde for landsstyreområderne. Når de så har skrevet vores betænkning så fremlægger de også vores betænkning overfor for Landsstyret forinden fremlæggelse her. Disse tilstande har vi overvundet, og det skal man også huske på fra forslagsstillerens side.
Man m¨også lige bemærke, at der i forbindelse med dannelsen af Landsstyret, på baggrund af den lovhjemmel vi har og på baggrund af Hjemmestyreloven, og vi har stadig disse normer, at de samtidig med at de er medlemmer af Landstinget, så kan de også blive landsstyremedlemmer men valgt af Landstinget. Det er altså folk vi skal have valgt af Landstinget. Når vi så har valgt Landsstyreformanden så er det vedkommende der altså fremsætter forslag, hvilket landsstyremedlemmer der skal være, og det er Landstinget der skal godkende disse.
Sådan er det på baggrund af loven af denne arbejdsmetode har sin hjemmel i loven, man kan sige det på dansk på den måde "Positiv Parlamentarisme". Danmark har deres egen metode, i Danmark bruger de "Negativ Parlamentarisme", vi skal henholde os til lovgivningen, derfor skal jeg påminde om, at på baggrund af § 3 stk. 2 eller stk. 3 står det hele klart.
På baggrund af ressortområderne i Hjemmestyret, så er det Landsstyreformanden der skal indstille overfor Landstinget, at der udpeget 2-7 landstingsmedlemmer med navnsnævnelse. Det er selve Landstinget der skal bestemme her, og det står også helt klart i § 3 i Hjemmestyreloven, det står Landsstyrets Formand og landsstyremedlemmerne vælges af Landstinget den er meget mere end klar.
Det er derfor jeg håber inderligt, at forslagsstilleren skulle have dette baghovedet især m.h.t. Hjemmestyreloven som vi i en håndevending ikke kan ændre, men vi har jo en Selvstyrekommission, som sagt har vi også en Grundlov, og så har vi også en Hjemmestyrelov, du kan love disse love af mig, hvis du får brug for det.
Så går vi videre til ordførerne, og det er ordfører Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
M.h.t. bemærkningerne fra Landstingsformanden og Landsstyreformanden det tager vi til efterretning og ser frem til efterårets debat. Det vi sagde noget om, det var at tilstandene på færøerne, hvilke konsekvenser det har fået for Færøerne, det vil være meget godt, hvis vi kan undersøge dette nærmere.
Det er derfor, at det vil være godt, hvis vi her fra Landstinget også kan tage en tur for at undersøge hvilke arbejdsmetoder de har, hvilke svagheder har de og hvilke fordele har de.
Anders Andreassen bemærkning, jeg vil godt lige citere hans sidste bemærkning "Et Landstingsmedlem kan ikke siges, at skulle kontrollere sig selv som Landsstyremedlem". Der er 4 landsstyremedlemmet blandt os, når de så har været med i lovgivningen, så skal de også kontrollere sig selv som landsstyremedlemmer.
Det blev også sagt selv om vi har forskellige meninger, at vi har lov til at debattere her, også fordi at mindretallet kan høres. Når vi så hører talerne her i salen, vi er ikke altid enige, hvis vi ikke har forskellige meninger, så kan vi heller ikke opnå noget og nærme os målet.
Det er Landstinget der danner Landsstyre med forskellige arbejdsområder. Jeg vil også meget gerne at vi klart kan adskille Landsstyret fra Landstinget, hvilke konsekvenser får det m.h.t. den færøske model. Så kan vi måske hver efterår tænke over om vi skulle vurdere enkelte landsstyremedlemmer om de har gjort deres arbejde godt. Det er altså de eventuelle fordele ved en klar adskillelse.
Vi vil tage bemærkninger fra Landstingsformanden og Landsstyreformanden til efterretning.
Så er det forslagsstilleren Per Berthelsen, 10 minutter !!!
Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.
For en kort bemærkning. Landstingsmedlem Otto Steenholdt har været inde på, det må lige vente, det jeg vil komme ind på det er, at partigrupperne får tildelt mere kompetence i landstingsarbejdet, idet arbejdsgangene er blevet således at man skeler mere til landsstyremedlemmernes besvarelser, og i stedet for at fokusere på forslaget.
Det er bl.a. for at undgå denne slags problemer, at jeg har fremsat et forslag. I det tilstadighed mener, at samtlige pladser her skal bruges til at bære byrden i arbejdet i Landstinget, så kan vi ved bedre udnyttelse af kræfterne, og mere ligelig fordeling af arbejdet, så kan vi opnå bedre resultater for samfundet.
Ved en sådan klar adskillelse, og hvis man arbejder, så findes der jo visse medlemmer der ikke ytre sig meget, og derved kan man måske opnå, at også disse personer bliver engageret til at arbejde her. I forbindelse med udvalgsarbejdet, så er der i stort omfang forbrug af suppleanter. Dette skyldes, at vi er for få til at bære byrden. det er derfor, at jeg efterlyser andre former for arbejdsmetoder, for at kunne forbedre og fordele byrden mere ligeligt.
Jeg har været inde på arbejdsmetoderne på Færøerne, Lagtinget på færøerne arbejder 8 måneder om året i årets 12 måneder. Det er derfor jeg har sagt, at hvis vi kikker på de nuværende forhold så er der noget interessant idet, også fordi vores problemer er betænkelige.
Set fra partiernes side er der ikke nogle vanskeligheder forbundet hermed, man kan ikke skade parlamentarismen, fordelingen vil ikke skade. Og m.h.t. IA’s ordfører, hvilke formål man har med at fremgik med disse bemærkninger bl.a. at man vil låne mig disse lovbøger, det jeg har brug for det læser jeg, men vi er en lovgivende magt, og vi skal også vurdere og samfundet fungerer, og vi skal også fremkomme med ændringsforslag, og vi må sætte spørgsmålstegn ved, om vi omgår loven ved at begrænse vores taletider her fra talerstolen.
Det er vores eget ansvar, at skulle sige et eller andet. Ja normerne vil bestå indtil vi ændrer på dem. Og vi skal sætte vores lid til det, og arbejde men jeg mener, at vi hele tiden skal have mulighed for, at i stedet for at fremkomme med nedladende udtalelser, således at vi kan sige, at mit stillede forslag har indhold.
Dernæst er det uden for partiordførerne, Mikael Petersen. Jeg skal lige påminde at i henhold til Forretningsordenen så .....
Mikael Petersen,
Siumut.
Jeg vil heller ikke undlade, at fremkomme med nogle bemærkninger ud over vores partiordfører.
Det er rigtigt, at det altid er interessant, at drøfte vores organisation og parlamentariske situation, også ud fra forskellige synsvinkler. Hvis vi kikker på vores nuværende stade i dag, så skal vi ikke glemme, at vi i forbindelse med vores udvikling af parlamentarismen, så er den stadig under udvikling, hvorfor det også må være på sin plads, at vi nu drøfter nærværende forslag fremlagt af Per Berthelsen.
Vi kan selvfølgelig have forskellige holdninger som også Landsstyreformanden nævnte i sit svar, og de vil også være gældende i fremtiden i demokratiets navn.
Inuit Ataqatigiits kom ind på grundloven og det er jeg meget enig i, der er nogle skævheder i det parlamentariske system, og hvis disse forhold skal rettes op, så må det være vores opgave, at vi på baggrund af vores egen lovgivning må vurdere dette nøje. Hvis vi fremlægger vores tanker uden at kikke på lovgivningen, så må selvfølgelig også være klar til at diskutere, men må til stadighed huske på, at vi har nogle grundlæggende regler, som må indgå i vurderinger, som måske i sig selv ikke giver grund til at fremlægge et sådan forslag, som måske ikke er nødvendige.
Det jeg vil frem til er, at vores nuværende lovgrundlag for vores arbejde i Landsting og Landsstyre i vores arbejde, så følger vi disse love, men vi må til stadighed vurdere om vi følger hensigterne. Jeg vil sige, at det gør vi ikke fuldt ud. Vi kan ikke leve helt op til det formål, der har været til grund for vores lovgivning.
Selvom formålet kan være gode, f.eks. i forbindelse med Forretningsordenen, så kan vi se på os se, så kan vi ikke leve op til de krav der endda stilles i vores Forretningsorden, og det er det jeg vil frem til.
Jeg vil klart sige, at vi har indført landstingsår i forbindelse med vores nye Forretningsorden. Hvor vi skal arbejde hel året som landstingsmedlemmer. Men har vi muligheder herfor allesammen, det har vi vist ikke. Alene det viser, at vi ikke selv kan leve op til lovgivningen.
Et bevis er, at det i forbindelse med landstingsarbejdet, så har vi altid vores daglige pligter, at vi også må passe vores arbejde på vores kontorer, men vi ved, at der er en hel del landstingsmedlemmer der bor hjemme privat, hvoraf en del af dem også er kommunalbestyrelsesmedlemmer og en del er borgmestre. Der er også nogle medlemmer, der ikke fuldt ud lever op til vores Forretningsordens krav, fordi de ikke kan være fuldtids landstingsmedlemmer.
Jeg vil heller ikke undlade, at nævne at jeg siden blev menigt landstingsmedlem alene har beskæftiget mig med landstingsarbejde og passet mit arbejde fra mit kontor, hver dag. På mit kontor i landstingsgangen, så til daglig, så ser jeg blot ganske få medlemmer uden for samlingerne. Det er sådanne forhold vi først bør rette op, før vi drøfter yderligere adskillelse mellem Landsting og Landsstyre, lad os sørge for, at vores muligheder for at arbejde som landstingsmedlemmer bliver forbedret i første omgang.
Så er det Daniel Skifte også uden for partiordførerrækken.
Daniel Skifte, Atassut.
Ganske kort. Jeg har et forslag til dagsorden, hvor vi m.h.t. § 49 i vores Forretningsorden foreslår, at vi går videre til næste punkt på dagsordenen.
Baggrund for mit forslag er, at holdningen er klar, og ligesom de sidste talere fremkom med personlige angreb, hvorfor jeg mener, at vi bør gå videre til næste punkt på dagsordenen. Jeg skal også tilføje, at vi har mere end 15 punkter tilbage på dagsordenen, hvorfor jeg foreslår, at vi går videre til næste punkt på dagsordenen.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
I henhold til Forretningsordenen § 49, så kan ordstyren eller et enkeltmedlem komme med et forslag herom. Hvis der ikke er nogen imod, hvorfor vi hermed er færdig med punkt 66; de faldne bemærkninger vil indgå i det videre arbejde omkring Forretningsordenen og diverse love omkring Landsting og Landsstyre.