|
Dagsordenens punkt 65-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, torsdag den 17. maj 2001
Inden jeg fremlægger min forespørgsel skal jeg meddele, at jeg p.g.a. sygdom og p.g.a. orlov...
Under Landstingets sidste efterårssamling 2000 vedtog Landstinget en ændring af Forretningsordenen, således at nu skulle medlemmerne af udvalgene inklusiv de lovpligtige udvalg, råd og repræsentationer og nævn til valg hvert år, ved efterårssamlingens start.
Jeg har stået uforstående overfor beslutningen i dette er med til at svække Landstingets medlemmer egen position. Det åbner nemlig op for en uhensigtsmæssigt mulighed til at et medlem kan blive udsat for et gruppepres i form af en trussel om, at ikke blive genvalgt til et udvalg, hvis medlemmet ikke følger flertallets indstilling. Og jeg finder det derfor ønskeligt, at der er et bedre mindretalsbeskyttelse af det enkelte landstingsmedlem.
både i Færøerne og i Danmark er politikerne sikret af en mindretalsbeskyttelse når de blot sidder i et udvalg. Her sidder man i et udvalg i en valgperiode eller til regeringen bliver udskiftet midt i en valgperiode.
På Færøerne er politikerne sikret lovgivningsmæssigt mod at blive udskiftet mod deres vilje, hvorimod det i det danske Folketing, så er politikerne sikret indirekte, idet der er en praksis om at et medlem ikke bliver udskiftet mod sin vilje.
En bedre sikring af landstingsmedlemmerne når de først er valgt til et udvalg vil have den positive konsekvens, at udvalgsarbejdet vil blive mere stabilt og kontinuerligt, da udvalgssammensætningen vil være den samme for hele valgperioden.
Jeg ser frem til en god debat om, hvordan vi bedre kan fremme en beskyttelse af landstingsmedlemmer mod politisk gruppepres.
Så er det Landstingsformand Ole Lynge med et svarnotat.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Landstingets Formandskab anser det ikke som sin opgave, at deltage aktivt i en debat om, hvorledes Landstingets enkelte medlemmer kan blive bedre beskyttet mod politisk gruppepres.
Men Landstingsmedlem Per Berthelsens forespørgsel angår også spørgsmål og udvalgenes antal og valgperioden for udvalgsmedlemmer og dermed Landstingets Forretningsorden. Og Formandskabet bidrager gerne til en kommentar til debatten om dette emne.
Udvalgenes opgaver tager til i kompleksitet. Når sagsområderne er tiltagene komplekse, så vokser også kravene til politikerne og udvalgene i henseende til viden og indsigt, hurtig dannelse af overblik over forandringsprocesser, og nye sammenhænge i politisk-, samfundsmæssig- og økonomisk udvikling.
Den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur og valgperiode for udvalgsmedlemmer kan til stadighed overvejes i forbindelse med udviklingen af vort parlamentariske arbejde. Udvalgsstrukturen er afgørende dels for antallet af udvalg, og dels for en stadig forbedring af det arbejdsmæssige samspil med Landsstyret.
Valgperioden for udvalgsmedlemmer er afgørende for kontinuiteten for udvalgsarbejdet, o den bedst mulige anvendelse af opbygget kompetence og sagkundskab. Det forekommer åbenbart, at en udvalgsstruktur der afspejler sammensætningen af Landsstyrets organisation i de direktorater vil have de bedste muligheder for udnyttelse af konstruktive samspilsmuligheder mellem Landsting og Landsstyre.
Ved en sådan struktur kan udvalgenes antal reduceres. Lige så åbenbart forekommer det, at en valgperiode på 4 år for udvalgsmedlemmer uden mulighed for ændringer i udvalgenes sammensætning under ændrede forhold næppe vil være holdbart. Bestemmelserne i Landstingets Forretningsorden er vedtaget med den naturlige forståelse, at genvalg af udvalgsmedlemmer vil være det naturlige og sædvanlige under uændrede forhold. Formandskabet har igangsat et arbejde m.h.p. restrukturering af Landstingets udvalgsstruktur.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Anders Andreassen, Siumut.
Anders Andreassen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende kommentarer til forespørgselsdebatten. Det parlamentariske arbejde i Landstinget foregår efter visse spilleregler. For Landstingets vedkommende er spillereglerne fastsat ved Landstingsloven og Landsting og Landsstyre samt i Landstingets Forretningsorden. Siumut er tilhængere af disse spilleregler, der er vedtaget efter grundige forberedelser, og på grundlag af erfaringer med tilsvarendes spillereglers virkemåde i andre parlamenter.
Landstingets valg af medlemmer til varetagelse af udvalgsarbejdet forgår efter de’hondts metode. Denne metode sikre på en enkel og effektiv måde, at besættelsen af udvalgsposter reflekterer den indflydelse vælgerne har bestemt de politiske partier eller valgforbund skal have.
Siumut udøver sin indflydelse på vort samfunds udvikling bl.a. igennem medlemmerne af Landstingets udvalg, der spiller deres betydelige rolle for gennemførelsen af vores politik. Derfor har også Siumut en legitim interesse i, at udvalgsmedlemmerne i deres arbejde er med til at øve den indflydelse der fastlægges i vedtagne fælles politiske mål. Og vi tillægger det stor vægt, at udvalgsmedlemmerne er kompetente, arbejdssomme og loyale overfor den fælles sag.
Skulle et enkelt og sjældent tilfælde undtagelsesvis ikke være opnået at besætte udvalgsposter tilfredsstillende, så finder vi at undladelse af næste gang, at udpege det samme medlem til udvalg er både en hensigtsmæssigt og human løsning. Det skal heller ikke glemmes, at uden denne løsningsmulighed kunne en eksklusion af partiet komme på tale som eneste alternativ i en tilspidset situation, hvor meninger brydes.
Siumut ønsker stor brede i partier med mulighed for at meningerne brydes i en åben dialog, hvor enhver naturligt tager ansvar for egne synspunkter. Og vi vil bestemt ikke støtte tiltag, der kunne motivere en øget anvendelse af eksklusion.
Siumut støtter derfor den nuværende ordning, og ser ikke nogen umiddelbart behov for særlige regler til minioritetsbeskyttelse. Uafhængigt af spørgsmålet om minoritetsbeskyttelse er det indlysende rigtigt, at det tjener til højnelse af udvalgsarbejdet når opbygget kompetence og sagkundskab hos udvalgsmedlemmerne anvendes kontinuerligt i udvalgsarbejdet. Det forventes da også at genvalg til udvalg igennem hele valgperioden vil være det almindelige.
Så er det Atassuts ordfører, Finn Karlsen.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Fra Atassut har vi følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Berthelsens forespørgselsdebat.
Efter at vi i Atassut har kikket nærmere på forespørgselsforslaget er vi enige om forespørgselsdebattens baggrund herfor. Selvom vi i følge den nye Forretningsorden skal vælge nye udvalgsmedlemmer hver efterårssamling, er det vores vurdering at denne fremgangsmåde ikke er godt ikke mindst for så vidt angår de lovpligtige udvalg.
Efter vores mening er det ikke godt, hvis man skal begynde at vælge nye udvalgsmedlemmer hvert år. Eksempelvis vil der opstå skævheder, hvis man skal skifte Finansudvalgets medlemmer til efterårssamlingen, hvor de er i gang med næste års finanslov, og derefter udskifte udvalgsmedlemmerne til efterårssamlingen. Sådan kan det også ske med Revisionsudvalget og andre udvalg.
Selvfølgelig bør der være mulighed herfor, men man kan bare ikke begynde at udskifte udvalgsmedlemmer hver efterårssamling bare fordi man ikke kan lide vedkommende. dette kan medføre ubehagelige konsekvenser. Vi er derfor enig med forespørgeren.
Dette er vores mening om udvalgssamensætningen da de gerne må sidde i deres udvalgsposter i resten af valgperioden. Og med disse ord er vi fremkommet med vores bemærkninger til forespørgslen.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Til Per Berthelsens forespørgselsdebat ser vi ingen grund til at fremkomme med de store bemærkninger.
I henhold til Grundloven af 1953 i § 56, så er det fastsat, at hverken vælgerne eller de øvrige landstingsmedlemmer kan pålægge et landstingsmedlem at arbejde imod sin overbevisning og sin samvittighed.
Denne bestemmelser er overordentligt vigtigt at have for øje, fordi den også i vores nuværende politiske system, hvad enten man er medlem af et politisk parti eller ej i forvejen sikrer enhver folkevalgt dennes ret til egne synspunkter en ret som også skal respekteres.
Såfremt man er medlem af en lovgivende forsamling, så indebærer denne ret ligeledes, at det står frit for enhver folkevalgt at stemme enten for eller imod eller helt at undlade at stemme helt i overensstemmelse af egen overbevisning men ansvarligt. Hvordan og hvorledes enkelte partigrupper eller grupperinger i Landstinget forvalter denne grundlovssikrede bestemmelse vil vi ikke blande os i.
Med disse meget korte bemærkninger og idet vi ligeledes henviser til den i Grønland også gældende Grundlov skal Inuit Ataqatigiit hermed henstille, at Landstinget fastholder sin nuværende Forretningsorden med de ændringer som Landstinget også vedtog den 23. maj 2000. Det betyder med andre ord, t vi ikke ønsker en ændring i den nugældende ret til at vælge medlemmer til såvel de stående som de lovpligtige udvalg på den konstituerende samling, og ved landstingsårets begyndelse.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, værsgo Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Mange tak. Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har vi stor forståelse for forslaget og vil give vores fulde tilslutning til det.
Som bekendt efter at vi ændrede Landstingets Forretningsorden ved at vi ændrede vores Forretningsorden, så skal der ved hvert landstingsårs begyndelse ske nyvalg til udvalg som også vil tage en del tid, som vi også erfarede da vi gik i gang med et nyt landstingsår sidste år, da der blev brugt 2 dage til at genbesætte og besætte de nye udvalg.
Men dengang kunne vi se, at der ikke skete de store ændringer i udvalgssammensætningen, hvis man skal se på et par medlemmer der trådte tilbage fra visse udvalg af egen fri vilje, hvorfor der ikke er den store mening med, at der er nyvalg hvert år, og vurderes således som ren spild af Landstingets tid.
Og denne ordning kan heller ikke være en styrke for udvalgenes arbejde, og kan måske siges at være en hindring for, at udvalgene kan arbejde fuldt ud, hvorfor vi mener fra Kandidatforbundet at vi så vidt muligt skal sikre, at man ikke ændrer udvalgssammensætningen midt i valgperioden.
Landsstyrets har også omdelt et svarnotat, hvor de siger, at det er helt op til landstingsmedlemmerne af finde ud af om der er flertal for eller imod deres forslag, og at det er meget væsentligt, at vi ikke begrænser debatten, men at det er i sidste ende flertallet der beslutter, og det er vi fuldstændigt bekendte med. Vi mener også, at flertalsbeslutninger er en del af demokratiet, men vi ved også, at der i visse partier er tendens til, at de enkelte medlemmer kan blive presset til at stemme imod deres overbevisning, og at på dette grundlag bliver ekskluderet eller melder sig ud af disse partier.
Vi mener som sagt, at vi ikke skal vælge medlemmer ved hvert landstingsårs begyndelse. Men der bør selvfølgelig altid være mulighed for, at enkelte medlemmer kan blive skiftet ud.
Kandidatforbundet lægger vægt på, at medlemmerne i forståelse med hinanden og af egen fri vilje og af egen overbevisning, at de skal kunne udføre deres arbejde på dette grundlag.
Med disse bemærkninger støtter vi forslaget, og skal indstille, at forslaget indgår i det videre arbejde omkring revision af Landstingets Forretningsorden. Tak.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
På baggrund af denne forespørgsel har jeg hele tiden sagt, at det er partiernes selv, der uden indblanding fra Tinget, der skal udpege medlemmerne til de forskellige udvalg. Jeg mener, at valg af medlemmer til udvalg og repræsentationer og nævnt, er sat på skinner.
Partimedlemmerne skal selv bestemme, hvis de altså har en gruppebestyrelse, at udpege et medlem til et udvalg. Efterfølgende skal valget meddeles til Formandskabet og under fælles møde skal partierne og deres repræsentanter selv møde op til udvalgsmødet og meddele om udpegningen.
Repræsentanterne for partierne har pligt at skulle følge partiets retningslinier. Når der opstår tvivl, så må udvalget eller sekretæren, at man vil til baglandet i tilfælde af, at man er uenige i en fælles udtalelse eller betænkning. Hvis partiet kan være med til det, så er der ikke noget i vejen for det.
Hvis partirepræsentanten har været enerådigt og hører ikke på baglandets tanker, så kan man også se det i selve partiet, at repræsentanten ikke har fuldt partiets linier, og dette kan medføre tvistigheder, som ellers ikke vil være nødvendige. Hvis partirepræsentanten bliver med ved ikke at følge partiets henvisninger, så vil det medføre negative konsekvenser, og det er derfor, at partierne skal vurdere deres medlemmers integritet hvert år.
De repræsentanter der gør arbejdet ud fra partiets retningslinier plejer at være medlem for hele valgperioden. En repræsentant har også mulighed for, at anmode om, at blive udskiftet med en anden, hvis vedkommende er mere interesseret i arbejde i et andet udvalg.
Det er derfor, at man har fast en 1-årig periode for disse repræsentationer. Det er det vi skal værne om. Partiet har pligt til at skulle sikre, at repræsentanten skal arbejde ud fra partiets retningslinier, det er derfor, at det vil være nødvendigt at skulle kom ind i salen med de signaler som partiet har udstukket, og at repræsentanten skal følge så vidt muligt de linier der er udstukket fra partiet.
Men medlemmet har også ret til at gøre noget ud fra sin egen overbevisning, men det skal man orientere om i gruppen.
Så er det forslagsstilleren, Per Berthelsen.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.
Ja. For det første vil jeg nævne, at sagen i denne debat er et debatoplæg, hvis ... beslutning ikke var nærmere vurderet. Det er mig en glæde, at sagen er taget op her i Landstinget, således at .. Ja det er helt nødvendigt engang imellem, at Landstinget skal kunne snakke sammen som landstingsmedlemmer.
Når vi så kommer til punkt 66, som også i visse tilfælde vedrører nærværende punkt. Jeg mener, at det vil være vigtigt, at nævne, hvorfor man har fremsat sådan et debatoplæg med hvilket formål. Her forstod jeg, at formandskabet og ud fra de retningslinier de skal følge fremsatte sine synspunkter, derfor vil jeg ikke kommentere dem nærmere.
Her i dette tilfælde er jeg glad for samtlige indlæg, det er indlæg som tuder på, som er blevet fremsat af et landstingsmedlem. Jeg er glad for udmeldingen fra Siumut om at der skal være en stor bredte i partiet, det er glædeligt at høre det og er væsentligt. Atassut har klart udmeldt med klare budskaber i debatten. Ligeledes Kandidatforbundet er jeg også glad for, idet der blev sagt, at man skal kunne fremkomme med en udtalelse der er utvetydigt. IA’s forsigtige indlæg tager jeg til efterretning, men her viser det igen. at man i forbindelse med arbejdet her, det er lovhjemlen og de enkelte personers pligt der skal fremhæves.
Vi må jo ikke glemme efter min egen mening uanset om vi laver en lovgivning, og strammer op om lovgivningen, at vi ikke skal bruge den som en sovepude, men skal fortsat vurdere disse og ud fra de forhold der er i samfundet og ud fra de politiske forhold der er i samfundet og ud fra de synspunkter der er, at vi fortsat skal vurdere og forny.
Det er derfor, at jeg med disse bemærkninger kun kan sige, at jeg er glad for det jeg har hørt, idet sigtet med forslaget er jo demokrati og i denne sammenhæng er det væsentligt at skulle fortsætte med vurderingen, hvilket fordele og ulemper der findes, og hvordan vi fortsat kan forbedre os i vores vurderinger, og når vi så kommer i tvivl, så skal vi også kunne se på andre landes forhold, og det er også derfor jeg har nævnt forholdene i Færøerne.
Så kan vi måske også oprette den 6. søjle i det politiske arbejde. Jeg har ingen andre meninger end at jeg skal være med i vores arbejde her i Tinget og i udvalgene, vi skal kunne fremvise den bedste kvalitet.
Det er derfor jeg engang imellem og til stadighed sætter et spørgsmålstegn ved om det er fornuftigt, at vi hvert år skal vurdere sådan en ordning. Hvis altså Landsstyret ellers havde blandet sig, så havde jeg måske sagt, at en sådan en indblanding ville ikke være passende for Landstingets arbejde bl.a. m.h.t. at vi eventuelt kan åbne op for årlige vurderinger af landsstyremedlemmernes arbejde.
Men jeg siger tak for den behandling mit forslag har fået. Tak.
Dernæst er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, og efterfølgende er det Josef Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Formandskabet har anmodet mig om, at kommentere fra Landsstyrets side, og indlægget er omdelt til samtlige medlemmer.
Jeg er også glad for det jeg hører her, også fordi de synspunkter jeg hører her har ikke kollideret med de synspunkter, jeg har her i mit svarnotat. Jeg skal bare anmode om at nærlæse svarnotatet.
Det er vigtigt, at fastslå, at Landstingets medlemmer i deres arbejde alene er bundet af deres egen overbevisning og samvittighed. Hverken vælgerne eller de øvrige landstingsmedlemmer kan pålægges et landstingsmedlem, at arbejde imod sin overbevisning og samvittighed og det er klart.
Men ønsker man at indgå i samarbejde med andre er det helt grundlæggende, at det samarbejde må ske på grundlag af en fælles respekt for hver enkelt synspunkter. Det er ligeså grundlæggende at et godt konstruktivt samarbejde stiller krav til hver enkelt deltager om at arbejde loyalt for de fælles målsætninger.
Flertallet af Landstingets medlemmer er valgt for et parti af vælgerne som derfor har en berettiget forventning om, at landstingsmedlemmet arbejder for gennemførelsen af den politik som partiet gik til valg på. Jeg synes derfor, at det er ganske naturligt, at den enkelte partigrupper drøfter deres stillingtagen til de konkrete spørgsmål der forhandles i Landstinget.
Alle mennesker herunder landstingsmedlemmerne vil før eller senere opleve, at der ikke er opbakning til en eller flere af deres synspunkter. det er et grundlæggende element i en demokratisk proces, at kunne diskutere forskellige synspunkter, men også at flertallet i sidste ende træffer afgørelsen.
Det gælder arbejdet i Landstinget såvel som arbejdet i politiske partier og grupperinger. Alle har retten til at fastholde deres meninger, men de må også have viljen til at tage konsekvensen af disse meninger. Og står der en grundlæggende og vedvarende uoverensstemmelse mellem et landstingsmedlem og det parti vedkommende er valgt af, kan konsekvensen være at parterne skilles i respekt for hinandens synspunkter. Det er på denne baggrund min opfattelse at Landstinget bør afstå at igennem lovgivning at søge at regulere partiernes og landstingsgruppens interne samarbejde.
Det er af stor betydning for vores parlamentariske system, at de personer som på Landstingets vegne varetager tillidsposter har den nødvendige tillid og opbakning. Det er vigtigt m.h.t. arbejdet i Landstinget, men liges så vigtigt for Landstingets tillid og værdighed i forhold til borgerne i Grønland.
De enkelte medlemmer af Landstingets udvalg repræsenterer så de forskellige synspunkter i Landstinget. Medlemmerne af Landstingets udvalg repræsenter derfor i praksis sig selv, så vel som partigrupperne, og i sidste ende Landstinget.
Arbejdet i Landstingsudvalg er derfor for vigtigt til at blive anvendt som platform for vedvarende fremme af individuelle og personlige synspunkter, der ikke har den nødvendige opbakning. vores praksis her i Grønlands Landsting er jo netop derfor, at partigrupperne samlet drøftes, hvordan der skal forholdes i et givet anliggende. Og før man vælges til et landstingsudvalg for hele Landstingets valgperiode med mindre Tinget ved afstemning på opfordring af et af medlemmerne vedtager at udpege udvalget påny.
I det danske Folketing vælges Folketingets Formand, medlemmer af Præsidiet samt udvalgsmedlemmer engang årligt ved folketingsårets begyndelse. Den ordning svarer til den ordning vi i dag anvender i Grønlands Landsting. jeg er overbevist om, at Folketinget og Folketingets udvalg behandler et spørgsmål og sager af tilsvarende karakter og omfang som Landstingets udvalg står overfor.
Det er således både fra Færøerne og fra Danmark, at vælge nye medlemmer til de enkelte udvalg henholdsvis Lagtingets og Folketingets valgperioder. Det er min opfattelse af Landstinget og partigrupperne fortsat bør have en mulighed for løbende at tage stilling til, hvilke landstingsmedlemmer der skal varetage arbejdet i de enkelte udvalg.
Den løbende vurdering er ganske udramatisk og må give mulighed for en løbende vurdering af arbejdsfordelingen blandt Landstingets medlemmer.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi
M.h.t. udskiftning af enkelte medlemmer i de enkelte udvalg, at det altså kan give bange anelser om, at man kan eliminere arbejdet i et udvalg, det har jeg altså svært ved at forstå også som Landsstyremedlem.
Idet jeg oplever af og til i forbindelse med vores repræsentationer i disse forskellige udvalg. Der skal jo ikke større ændringer når vi udskifter de enkelte medlemmer i udvalgene, fordi vi arbejder ud fra partipolitiske hensyn.
Det er et punkt vi drøfter i dag, det vurderer jeg ikke som et punkt som Landstinget skal drøfte. Jeg mener, at det er en sag for de enkelte partier. Som sagt vil jeg ikke blive forundret over, hvis de er fremkommet med en udtalelse eller en veldokumenteret udtalelse.
Kandidatforbundet mener endvidere, at det er et tidskrævende arbejde at skulle vælge hvert efterår.
M.h.t. forslagsstilleren kan jeg sige, at det er meget mere anstrengende m.h.t. landsstyremedlemmerne m.h.t. deres placering. I den forbindelse kan det nævnes, at Landstingsformanden udpeges jo hvert efterår, og Landstinget har jo allerede taget en beslutning om, at vedkommende kan udskiftes til enhver tid.
Men hvorfor skal der fremsættes et forslag om, at de enkelte medlemmer af Tinget skal anmode om en bedre beskyttelse ? Som sagt af Landsstyreformanden, så har Færøerne lagtingsudvalg for hele lagtingsvalgperioden m.h.t. de udtalelser fra partierne og ikke mindst fra Kandidatforbundet så vurderer jeg det som modsigende.
Per Berthelsen.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.
Som allerede sagt, så forventer jeg ikke den store debat, men jeg er glad for Landsstyrets fremlæggelse, men i svarnotatet så er det beklageligt, at man ikke kom ind på de mulige fordele, der kan være ved mit forslag, mens man alene har koncentreret sig om bagdelene. Det en eneste jeg har efterlyst er, hvilke fordele og bagdele der er ved den nuværende ordning, således at vi arbejder for at styrke fordelene, og det er netop baggrunden for mit forslag.
Hvorfor jeg skal udtale, at så koncentrerer Landsstyreformandens svarnotat sig om partiarbejdet og hvor man ikke kom ind på de enkelte landstingsmedlemmers ansvar. Udvalgsarbejdet er meget forskelligt, hvor andre er lovbundne, mens andre udvalg er ordnet på en sådan måde, at man primært kan køre efter partimålsætninger, mens andre udvalg er lovbundne med helt faste arbejdsopgaver, hvor man der ikke altid kan tage partimæssig hensyn, og det er derfor, at jeg har fremlagt nærværende forslag, og jeg mener også, at det er på sin plads, at vi drøfter dette åbent her i denne sal.
Vi skal være åbne i vores arbejdsform med udgangspunkt i de demokratiske principper, det er derfor, at jeg har fremsat nærværende forslag, idet jeg mener at det er i alles interesse, at vi drøfter det åbent.
Vi skal således opvej plusser og minusser imod hinanden,. men det positive er ikke bragt frem i væsentligt grad, men primært de negative sider.
Jeg skal lige præcisere, at jeg ikke har fremsat et spørgsmål, men har fremsat en forespørgselsdebat, således at vi debattere det og overvejer at vi for så vidt muligt gør udvalgsarbejdet mere kontinuerligt ved at vi ikke skifter så meget ud i udvalgene, således at vi også derigennem oparbejder et vidensopbygning der vil hjælpe i vores samlede vurdering af hele vores arbejde.
Vi har erfaringer, vi har en gamle Forretningsorden hvor udvalgene sidder valgperioden ud, og det undrer mig, at man har ændret det, selvom der ikke har været nogle problemer i den forrige ordning.
Lad os holde en åbent debat, og jeg er derfor glad for at man har taget godt imod mit oplæg til debat.
Så er det Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen.
Anton Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundets side erindre om, at vurdering af de enkelte medlemmers arbejde, at det har vi ikke noget imod, at medlemmers arbejde bliver vurderet hvert år, men vi har betænkeligheder ved, at det er sådan, at Landstinget har mange udvalg, sidste år da vi ændrede vores Forretningsorden og efterfølgende fik indført landstingsvalgår, hvor vi brugte efterårssamlingen sidste til at genbesætte udvalgsposterne.
Derudover er jeg bekendt med, som jeg også vil erindre, at vi i forbindelse med ændring af Forretningsordenen, så blev der også afholdt et kursus for landstingsmedlemmerne, og jeg vil heller ikke have noget imod det, men erfaringerne viser, at som det også har været udtrykt tidligere, så er der til stadighed behov for, at vi vurderer vores Forretningsordnen og opvejer plusser og minusser ved Forretningsordenen, således at vort arbejde blive lettere.
Til Landsstyremedlemmet for Økonomi, jeg ved ikke om han har misforstået vores budskaber fra os og fra Atassut, hvor vi modsiger os ikke i vores ordførerindlæg, hvorfor jeg undrer mig lidt over Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger, og det må han selv stå til ansvar for.
Josef Motzfeldt udtalte også, at Landsstyret er til eksamen faktisk hver dag under Landstingets samlinger, og det er vi jo fuldstændig bekendt med, det har vi jo også oplevet i indeværende valgperiode.....
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Selvfølgelig tager Inuit Ataqatigiit nærværende debat alvorligt, og vi har glædet os frem til debatten, og det er også helt på sin plads, men det er også sådan, at samfundet i vores demokrati og vores styreform, at vi her har behov for, at vi er ansvarlige, og vi udfører vores arbejde ansvarligt med ansvar overfor vores koalitionspartnere og vores vælgere, således at vi ved hvad det er vi er blevet valgt på, således at borgerne også er sikre på, at de bliver serviceret som valgt.
Hvis vi skal selvfølgelig til stadighed påpege, hvis der er nogle problemer, men vi skal ikke glemme, at vi også har vores individuelle ansvar.
Til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger, så skal jeg også dertil sige, at det er helt rigtigt, at vi her i Landstinget i vores position som lovgivende forsamling, så er det absolut nødvendigt, at vi også i Landstinget drøfter, hvordan forholdene er i andre lande.
Vores Landstingsformand kan jo afsættes til enhver tid i utide, og det er noget helt helt unikt. Vores Landstingsformand bliver valgt hvert år ved landstingsårets begyndelse, og det er helt på sin plads, at dette fortsætte.
Men derudover er det mærkelige i, vi snakker meget om vores parlamentarisme, og i Danmark, Island og på Færøerne, i Sverige, Norge og Finland og i andre demokratiske lande med reelt parlamentarisme så kan Landstingets Formand ikke afsættes i utide. Da vi indførte muligheden for, at afsætte Landstingsformanden i utide blev arbejdet udført i udvalgsarbejde, hvor udvalget hørte særlige sagkyndig, hvor de sagkyndige eksperter i forskellige landes parlamenter og i parlamentarisme også fremkom med deres kommentarer.
Disse oplysninger indehaves af Landstingets Bureau. Hvis man læser dem igennem, så kan det også bekræftes, at vores nuværende ordning med at Landstingsformanden kan afsættes i utide udover at han er til eksamen ved hver efterårssamling og det er ikke i overensstemmelse med den parlamentariske praksis som vi gerne ser. Og det er derfor glædeligt, at dette også blive bragt frem under nærværende debat.
Afslutningsvis vil jeg gentage, at Det Danske Riges Grundlov som også gælder for Grønland, at i henhold til denne, så er landstingsmedlemmerne alene bundet af deres overbevisning jvf. den gældende bestemmelse i Grundlovens § 56, hvor hverken vælgerne eller andre medlemmer kan pålægge et medlem af arbejde imod sin egen overbevisning, og det skal vi alle også have for øje.
Men vi må også huske på, at hvis man har et samarbejde, så må dette også køres ansvarligt. Vi har et gensidigt ansvar og vi mener, at landstingsgrupperne de forskellige grupperinger selv internt må vurdere hvordan de vil administrere systemet i den gældende Forretningsorden.
Så er det Finn Karlsen, Atassuts ordfører.
Finn Karl, ordfører, Atassut.
Ganske kort til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger om, at vi har modsat os selv, så er vi selvfølgelig bekendt med, at vi kan forstå tingene på forskellig måde, og nærværende forespørgselsdebat, så kan vi ikke se, at vi modsiger os selv. Vi siger i vores forelæggelse, at hvis der er absolut behov herfor, så kan man skifte udvalgsmedlemmerne, men at man bør ikke skifte udvalgsmedlem bare fordi man er uenig, idet vi påpeger at dette kan have uheldige konsekvenser.
Det er blot det vi har ønsket at påpege.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til sidste taler skal jeg klart sige, at de selv i deres eget parti havde erindret hvad der var sket, så er det fuldstændigt op til jer selv. Det er fuldstændigt op til Jer selv om I vil bibeholde Jeres medlemmer, I har blot fået en mulighed for, at I internt kan skifte rundt blandt Jeres udvalgsmedlemmer, således at I når Jeres mål. Det er der ikke noget odiøs i. Derfor undrer det mig, at I har fremført som I har sagt i Jeres forelæggelse.
Der er også kernen i mine udtalelser, det er ikke et Landstings problem, det er et problem de skal løses internt i partierne, det er en mulighed for partierne, at skifte ud blandt deres medlemmer uden at andre grupperinger blander sig.
Men når man lytter til forslagsstillerens indlæg, så ser det ud som om, at han ønsker, at vi skal væk fra partisystemet, således at vi kører efter vores egen overbevisning, som om der ikke var partier og fælles målsætninger. Det har vi brugt meget dengang der var Landsråd, det kender vi godt. Men efterfølgende efter at vi har indført partisystemet, så blev det nødvendigt at samarbejde og der er nogle partier der lægger vægt på samarbejde, hvoraf nogle partier er begyndt at ekskluderer deres medlemmer fra landstingsgrupperne. Det er der ikke noget odiøst i, hvis man mener, at man får for stramme tøjler, så skal jeg sige til forslagsstilleren, at dine rettigheder er grundlovssikrede, så har du jo også altid din fulde ret til at forlade dit parti, hvis du mener, at du har for stramme tøjler.
For så vidt angår Landsstyreformandens svarnotat, så mener jeg ikke at det er ensidigt. der er også flere ting der har undret mig, f.eks. siger Atassut, så siger de, at de efter nøje overvejelse, så finder de ikke, at den nugældende regler om Forretningsordenen, så skal jeg sige, at vi jo allerede har gået ind for denne for nylig i forbindelse med at Atassuts klart gik ind for, at der blev givet mulighed for medlemmerne kan udskiftes.
Jeg må også sige, at vedrørende partierne, så mener jeg, at man blot giver partierne mulighed for at ændre deres udvalgsmedlemmer.
Til Anthon Frederiksens bemærkninger vedrørende Landsstyrekoalitionen, så sagde han, at Landsstyrekoalitionen skal være op til eksamen hvert efterår. Vi har faktisk mulighed for, at vurdere Landsstyret fra dag til dag, vi kan faktisk afsætte den, hvis vi vil det, fra dag til dag.
Jeg mener kort sagt, at de ting vi drøfter nu er internt partianliggende, som vi reelt ikke burde debattere mere indgående her i salen.
Landsstyremedlemmet for Økonomi har fuldstændigt ret i det han påpegede, at hvis vi bliver medlemmer for hele valgperioden, så sad jeg jo stadigvæk i flere udvalg.
Så er det Finn Karlsen, Atassut. Derefter er det Landstingsformanden, Ole Lynge, men først Finn Karlsen.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Hvad angår Otto Steenholdts bemærkninger. selvfølgelig har vi accepteret systemet, men vi skal ikke løbe fra det når vi møder uenigheder, så skal vi kunne sige det. Og vi er også bekendt med, at det er vores egne partier der skal bestemme over det. Vi må også tænke på alle de andre partier som har medlemmer i de forskellige udvalg.
Så er det Landstingets formand, Ole Lynge.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg skal ikke skjule, at loven om Landsting og Landsstyre som er gældende, og som også har været til genstand for undersøgelser fra min side. Selvfølgelig vil der være tider, når vi møder ændringer, så kan det være sundt for os almindelige mennesker. Derfor er det mig en stor glæde, at ordførerne grundlæggende er enige, men skal følge den 4-årige valgperiode, der findes mange udvalg i dag, som er mellemvarer, har også været genstand for drøftelse i Formandskabet. Jeg håber, at når oversættelsen er færdig og inden dennes samlings slutning vil kunne omdele det til samtlige partier. Så har I mulighed for, at kunne fremsætte et ændringsforslag til efterårssamlingen.
Jeg håber ikke, at vi skal bruge enkelthederne i de enkelte barriere i forbindelse med ændringen af sammensætning af udvalgene. Der finders jo repræsentanter i udvalgene og der er også suppleanter. Suppleanterne bruges flittigt, og vi har lige haft kommunalbestyrelsesvalg og det er næsten altid nogen fra Tinget her som er medlemmerne af kommunalbestyrelserne, og det har uvægerligt haft indflydelse her i vores sammensætning.
Vi har måtte bruge suppleanterne flere gange, således at vi har måtte finde frem til suppleantens suppleant, men på sigt eller i den nærmeste fremtid er det ikke betryggende for personalet, det begrænser vores kontinuitet i arbejdet, og hvis repræsentanterne er bortrejste i udvalgene, så skal de også have en fuld fuldmagt til at kunne gøre det. Det skal ikke være sådan, at man indenfor et kort tidsfrist meddeler sit fravær.
Selvfølgelig skal udvalgene have mulighed for at forberede sig i sine drøftelser, disse drøftelser skal ske på en betryggende måde. Jeg anbefaler overfor partigrupperne og vi håber fra Formandskabets side, at der fremsættes ændringsforslag til efterårssamlingen ud fra den debat der har været i dag, altså den tanke om, at der skal være et permanent udvalg i en valgperiode.
Med disse bemærkninger skal jeg også lige gøre det klart, at den lov der blev ændret 2. maj den har jeg haft for baggrund i minde udtalelser. Selvfølgelig kan det ikke være betryggende, når man kommer til Nuuk, hvornår man skal hjem til byen og hvornår man ikke skal hjem, men jeg har tiltro til, at Landstinget og Landsstyret er grundlæggende i, at hvis jeg siger, at man skal bruge valgperioden på 4 år skal bruges til permanente udvalg med mulighed for ændringer i baggrund af de forskellige forhold.
Og denne lovhjemmelse som blev nævnt fra Johan Lund Olsen, det takker jeg også for. Der er en åbent debat om punktet.
Og med disse bemærkninger, så er jeg glad for de indlæg der har været.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget.
Det er altså en forespørgselsdebat den er taget til efterretning fra Formandskabet, men alligevel er der en markering, og det kan jeg ikke afvise. Det er Landsstyremedlemmet for Økonomi Josef Motzfeldt
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Forinden afsluttende korte bemærkninger i henhold til § 35 så er der et forslag om debat, det er op til forslagsstilleren, hvordan han vil definere det. Drejer det sig om et forslag er det ikke et forslag ? Det måske mere nærliggende at skulle kalde forslaget for en forespørgselsdebat.
Ja det er meget væsentligt, at vi som medlemmer af Tinget skal gennem kurser, men så kan jeg bare sige, at det man først skal igennem flere kurser for at forstå at der er mulighed for at afsætte enkelte medlemmer. M.h.t. trusler eller man er bange, det jeg nævnte. Det der bliver sagt også i forespørgslen til debat., det er hvis man ikke er bange for et eller andet, så er det svært at forstå at man har fremsat et forslag.
Vi er ikke enkelte medlemmer af Tinget bortset fra Kandidatforbundet. Vi har partier som vi er medlemmer af, og det der bliver sagt fra Siumuts ordfører, så er det den fordelingsnøgle ud fra antallet af medlemmer i de forskellige partier, det er det vi følger. Hvis de enkelte medlemmer ønsker at være udenfor systemet, så er det meget begrænset, hvor meget de kan være medlemmer af de enkelte udvalg.
Hvis man er bundet til et eller andet på baggrund af partisystemet, og at man har besluttet, at være med i et sådan system, så kræver det også at man skal være ansvarlig og det medfører også pligter, og det er man også skal huske på her i Landstinget.
Efterfølgende er det Hans Enoksen, og derefter Anthon Frederiksen.
Hans Enoksen, Siumut.
For en meget kort bemærkning m.h.t. Landstingsformanden bemærkninger, det er jeg enig i. Det er Landstingets formand, så mener jeg at også formandens valg også skal tages med til efteråret, det er jo ikke betryggende, at hvis man har forladt sin hjemby og vide at man med en håndevending kan blive afsat, det er disse forhold der skal vurderes. det er en stilling som er meget ansvarsfuldt.
M.h.t. kommunalbestyrelserne, skal vi til prioritere medlemskab af kommunalbestyrelser eller Landsting det kan vi ikke længere komme uden om. Det er derfor at det vil være nærliggende at skulle vurdere om vi samtidigt skal være medlemmer af kommunalbestyrelser og Landstinget. Det kan man ikke længere komme uden om. Altså medlemskab af Landstinget betragtes jo ikke som fuldtidsjob, vi kan have en anden beskæftigelse ved siden af.
Tak. Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Landsstyremedlemmet for Økonomi vurdering af, at der sidder nogle medlemmer her i Tingen som ikke er ansvarlige, det er ikke helt på sin plads. Når vi stiller op til valg til Landstinget, så ved vi i forvejen hvilke ansvarsområder vi er kommer ind til. Hvis nogle af medlemmerne skal vurderes som uansvarlige, det må tilbagevises på det kraftigste. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
M.h.t. de sidste bemærkninger, jeg sagde ikke at jeg snakkede uansvarlighed. Jeg sagde bare, at hvis man er valgt ind på baggrund af et parti, så skal man også have et ansvar, det medfører et ansvar, fordi det er en pligt, jeg snakkede ikke om uansvarlighed.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Det er utvivlsom, at Landstinget selv kan når vi skal til at drøfte de eventuelle ændringer. Foreløbig sidste markering, forslagsstilleren Per Berthelsen.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.
I må meget undskylde, at på baggrund af de ord der blive brugt, altså uansvarlighed skal bruges mod mig, så vil jeg blive meget meget forundret.
Det er med et godt formål, at jeg har fremsat en sådan forespørgselsdebat, hvis altså disse intentioner skal bruges. det er derfor, at jeg i mit indlæg har sagt, at vi skal snakke sagligt her, hvis man altså skal bruge nedsættende ord, det kan vi fortsætte med, når vi kommer frem til næste punkt 66, idet der bliver klart nævnt, om der ikke er fordele m.h.t. en klare adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt.
Et ord om man er bange der bliver brugt, det kan jeg ikke godtage, også fordi jeg ikke selv er stået for oversættelsen, også fordi jeg har været sygemeldt, men jeg mener, at det er på sin plads, at man sammen skal vurdere om der er fordele eller ulemper i et forslag, det er det eneste jeg efterlyser.
Det er derfor, at jeg mener, at det ikke er på sin plads, at vi skal nedgøre hinanden her fra denne talerstol.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg skal lige påminde om, at vi har 2 minutter for 3. indlæg. Uden for partiordførerne Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Som folkevalgt Landstingsmedlem som skal service de grønlandske vælgere og i forbindelse med dette for at få det bedste ud af det, så ... Vi er alle folkevalgte i demokratiets navn, og det må man respektere, således at man også respekterer, den enkeltes ret til selvstændig stillingtagen.
Vi er lige i denne forsamling, vi er der er opstillet i Kandidatforbundet som uafhængige, hvis vi ikke havde Kandidatforbundet havde vi nok ikke kommet ind, hvis vi havde stillet op enkeltvis.
Vi skal arbejde i gensidig respekt for hinanden, det har vi brug for, vi samarbejder jo også i udvalgene. I forbindelse med nærværende spørgsmål har jeg også stor forståelse for forslagsstilleren.
Hvis vi ser på vort lands økonomi, og hvis man har så stort et ansvarsområde som formand for Finansudvalget, og skal passe på sit ansvar, og holde og hanke med finanserne, hvorfor vi må kunne forsvare vores ret til selvstændige synspunkter også for så vidt angår vores forskellige ansvarsområder, hvorfor jeg finder det på sin plads, at man kan sidde kontinuerligt i udvalgsarbejdet.
Jeg mener, at vi ikke behøver at tale så højt fra talerstolen.
Så er det Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Til sidste taler skal jeg udtale, at for så vidt angår..., jeg mener at I i Kandidatforbundet har Jeres egne holdninger enkeltvis og med respekt med dette, så siger jeg, at I er frie til hver at tage Jeres egne beslutninger.
Landsstyret kører deres arbejde ud fra Landstingets Finanslov, og efter Budgetloven fremlægger vi nogle ændringsforslag til Finansudvalget jvf. Budgetloven. Landsstyret arbejder ikke efter at bruge mest muligt af samfundets midler uden om de bevilgende myndigheder. Det er ingenlunde tilfældet. Til forslagsstilleren, så bliver ordet trussel brugt. Hvis han ikke selv er bange, hvorfor skal vi så drøfte nærværende punkt.