Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 63-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. mødedag, mandag den 14. maj 2001

 

Punkt 63.

Forespørgsel vedrørende Grønlands handelsmæssige status nationalt og internationalt.

Mikael Petersen, forespørger, Siumut.

 

Jeg skal i henhold til § 3 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætte forespørgselsdebat i Landstinget.

Forespørgselsdebat vedrørende Grønlands handelsmæssige status nationalt og internationalt. Hvad er status for handelssituationen i Grønland. Vi har i Landstinget ikke særskilt behandlet forhold vedrørende handel internt i Grønland som internationalt, selvom vi i forbindelse med drøftelser af økonomiske og erhvervsmæssige forhold til tider har været inde på emnet.

Det er tydeligt, at der i Grønland findes mange der erhverver sig i handel og samhandel samt at vilkårene indenfor disse erhverv er meget forskellige, især når man ser på om det drejer sig om private eller offentlige virksomheder. Derfor anser jeg det for helt nødvendigt, at Landstinget går i gang med indledende drøftelser omkring de vilkår der findes her indenfor handel.

Jeg foreslår endvidere hermed, at Landsstyret med baggrund i drøftelsen i Landstinget igangsætter en generel afdækning og foretager en analyser vedrørende handelsforholdene, hvorefter de skal fremlægge en redegørelse til Landstinget, hvori de skal fremkomme med indstillinger til kort- og langsigtede tiltag.

I forbindelse med analyse arbejdet skal følgende afdækkes:

1. Afdækning af de vilkår der findes indenfor lovgivningen og indenfor traktater vedr. nationalt og internationalt handel.

2. Afdækning af de lovgivningsmæssige krav der findes indenfor produktion i Grønland.

3. Afdækning af samarbejde mellem produktionen og handlen.

4. Afdækning af prisdannelsen i produktionen og de handlendes prisdannelse og prisfastsættelse.

5. Afdækning af eksporten på en overskuelig måde

6. Afdækning af importen

7. Afdækning af afgiftsbelægningen af importerede varer

8. Afdækning af tiltag til beskyttelse af produkter fra Grønland

9. En fuldstændig afdækning af forhold vedrørende produktion og handel af grønlandske madvarer inklusiv prisdannelse.

Afdækning og drøftelse af ovennævnte er nødvendigt, hvis der skal findes en klar og overskuelig løsning af handelsforholdene i Grønland, der i dag støder på store forhindringer og som udgør en begrænsning af en god servicering af brugerne.

Det er også nødvendigt, hvis realistiske tiltag skal kunne igangsættes m.h.p. en mere smidig og direkte handel, hvis en tilfredsstillende prisfastsættelse skal opnås til gavn for næringsdrivende og brugerne, og hvis landets egne produkter skal kunne konkurrere prismæssigt med importerede produkter, så kan man ikke komme uden om en generel afdækning af forholdene.

Og endelig Handelsrådet og Erhvervsrådet afholdt en konference i KATUAQ i 1999 med titlen "Handels- og Erhvervspolitikker". Hvilket tiltag vil Landsstyret igangsætte for at følge op på intentionerne fra konferencen ?

Med disse bemærkninger ønsker jeg Landstinget en livlig debat.

Tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Landsstyret finder det af Landstingsmedlem Mikael Petersens fremsatte forslag om at igangsætte et analysearbejde omkring Grønlands handelsmæssige status nationalt og internationalt meget relevant og nyttigt.

Det er der flere årsager til. Dels er Grønland meget afhængig af en adgang til af afsætte egne produkter til eksport, dels ønsker vi at udvikle hjemmemarkedsproduktionen. Dette viste bl.a. debatten om hvordan vi kan få forøget afsætningen af grønlandske producerede fødevarer, som Landstinget havde til behandling tidligere på denne samling. Det er klart, at en opnåelse af målene om øget eksportindtjening og større hjemmemarkedsproduktion forudsætter, at vi har en handelspolitik, som giver virksomhederne gode rammebetingelser.

Derfor agter Landsstyret i forlængelse af det fremsatte forslag, at få gennemført en analyse som skal munde ud i en redegørelse til Landstinget. Som det fremgår af forslaget fra Mikael Petersen, er der mange aspekter og komplicerede sammenhæng der skal belyses i en sådan analyse.

Landsstyret kan bl.a. pege på et behov for at inddrage samspillet mellem den nationale erhvervsfremme og de internationale muligheder for at få adgang til finansiering og samarbejde omkring erhvervsudvikling. Dette er et arbejde som ikke alene kan gennemføres internt i centraladministrationen, men forudsætter inddragelse af relevant ekspertise og relevante interessenter. Dette vil Landsstyret sørge for i forbindelse med det videre arbejde.

Arbejdets omfattende karakter gør det efter Landsstyrets opfattelse ikke realistisk, at en redegørelse kan foreligger før Landstingets næste forårssamling. Erfaringerne med tilsvarende større analyser indenfor erhvervsudviklingsområdet viser, at en sådan proces tager tid, hvis der skal komme et brugbart produkt ud, som kan give et kvalificeret politisk beslutningsgrundlag, at tage stilling ud fra, og senere til opfyldelse at de politiske mål.

Landsstyret mener, at medlemsforslaget fra Mikael Petersen er af sådan en karakter, at det fortjener en grundig videre behandling.

Med disse ord, anbefaler Landsstyret, at det fremsatte forslag nyder fremme i Landstingets videre behandling heraf. Tak.

Og så er det partiernes, Kandidatforbundets og uafhængiges ordførere. Først Tommy Marø, Siumut.

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Mikael Petersens forespørgsel vedrørende Grønlands handelsmæssige stade nationalt og internationalt har vi følgende bemærkninger til.

M.h.t. Grønlands handel nationalt og internationalt, mener vi, at det er væsentligt i forbindelse med udviklingen af handlen, og vil sikre fremtiden. Det er en af vejene til selvstændighed i fremtiden.

Siumut finder det meget væsentligt, at sikre, at Grønlands muligheder til eksport skal forbedres. Derfor kan vi fra Siumut sige, at Mikael Petersens påstande er rigtige om, at han finder at vi snakker for lidt om dette område, og vi finder at vi må drøfte tingene mere indgående m.h.t. import og eksport, således at vi kan være mere vågne overfor disse forhold.

Det er derfor, at vi går ind for Mikael Petersens indstillinger til Landsstyret om et afdækningsarbejde i forbindelse med Grønlands nationale og internationale handel.

Siumut mener, at vi importerer for meget og at vi derfor må arbejde henimod en mindskelse af denne import. Det er derfor vi fra Siumut mener, at producenterne her i Grønland skal støttes mere, og at vi ikke kan komme uden om det. Eksempelvis kan vi ikke undvære sæbe her i Grønland, men her i vores dage så har sæbefabrikken blevet udkonkurreret af importerede produkter. Det er derfor, at vi har behov for at støtte sådanne virksomheder. Hvis vi ikke bliver selvforsynende og er i stand til at begrænse importen, så kan vi ikke forbedre landets økonomi.

Vi kan bare nævne som eksempel etableringen af plastikfabrikken og isfabrikken. Derfor mener vi fra Siumut, at det er nødvendigt med lempelige handelsemæssige vilkår for offentlige og private virksomheder, eksempel med ordninger om fragtpriser og afgifter, og ligeledes med aftaleindgåelser med virksomheder.

Vi mener endvidere i Siumut, at vi inden for Grønland må sikre grønlandske brugere og virksomheders udnyttelse af grønlandske produkter. For bl.a. sådanne tiltag kan være med til at begrænse importen.

I Siumut mener vi, at vi må blive af med afgiftsmæssige hindringer indenfor Rigsfællesskabet og øge muligheden for handel med vores nabolande.

Til sidst skal vi fra Siumut endnu engang opfordre Landsstyret til at benytte alle politiske kontakter til at indlede samtale med andres landes ordninger med afgifter og embargo m.h.t. produkter der sætter begrænsninger for Grønland og for det offentliges økonomi.

Med disse bemærkninger støtter vi Landstingsmedlem Mikael Petersens forespørgsel vedrørende Grønlands handelsmæssige status nationalt og internationalt. Vi støtter på det kraftigste Landsstyrets igangsættelse af gennemførelse af en analyse og regner med, at når afdækningen engang er færdig vil den blive forelagt Landstinget. Tak.

Dernæst er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Forespørgsel vedrørende Grønlands handelsmæssige status nationalt og internationalt, og vi har følgende bemærkninger til forespørgslen.

Forespørgeren har i sin forespørgsel ønsket afdækning af forskellige forhold indenfor handel. Forslagsstilleren har bl.a. fremsat sit forslag i 9 punkter. Vi finder, at forslagsstilleren har fremsat væsentlige spørgsmål i sit forslag, bl.a. har forslagsstilleren fremsat, at det er nødvendigt, at hvis man skal konkurrere med udenlandske varer, så må man afdække handelsforholdene i Grønland.

Det er glædeligt, at Landsstyrets svarnotat er interesseret i denne forslag. Samtidig har de også svaret, at de vil lave en redegørelse. Endvidere har de sagt, at arbejdet ikke kan gennemføres i den nærmeste fremtid, men derfor vil vi uden yderligere bemærkninger se frem til fremsættelse af denne redegørelse i Landstinget. Tak.

Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit har til enhver tid fundet det vigtigt, at Grønland så vidt muligt skal kunne være selvforsynende og gradvist blive det erhvervsmæssigt og har i Landstinget i slutningen af 1900-tallet fremkommet med flere forslag om en analysearbejde af dette.

I efteråret foreslog vi, at der vi Markedsudvalget blev iværksat undersøgelser om benyttelse af grønlandske fødevarer.

Formålet var et ønske om, at få klarlagt bedre udnyttelse af de levende ressourcer, prisleje, mulighederne for produktion og produktionssteder, vilkårene for fangere og fåreholdere, sundhedsmæssige forhold, omfanget og arterne af de levende ressourcer, lovgivningsmæssige flaskehalse, og forbrugernes krav.

Inuit Ataqatigiit ser frem til en drøftelse i denne sal af dette arbejde, der allerede er igangsat i udvalget og som i høj grad har relation til det af Landstingsmedlem Mikael Petersens fremsatte forslag. Det er nemlig meget nødvendigt med en klarlæggelse af forholdene nationalt og internationalt af dette spørgsmål, der har stor økonomisk betydning.

Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at der iværksættelse en høring i blandt alle relevante instanser inden Landsstyret fremkomme med en redegørelse. Det er ikke længere nok, at blive ved med at drøfte udnyttelsen af de levende ressourcer i denne sal, hvor der hele tiden snakkes om hindringerne.

Vi må tage et skridt og vi må have et klart udgangspunkt og et klart formål. Vi mangler nemlig ikke at kunne købe produkter og eksportvarer. Der mangler afsætningsmuligheder. I år er der mangle flere rensdyr der må skydes. Der mangler afsætningsmuligheder for moskusoksekød, narhval og andet hvalkød samt sælkød samtidig med, at der importeres store mængder kød udefra. Snak om bedre udnyttelse skal ikke længere blot være tomme ord, der må undersøgelse til at klarlægge forhindringerne. Dette kan kun ske ved at have klarere undersøgelser, og formål som udgangspunkt. Hvis produktionen i Grønland skal fremmes, og da alt ikke kan afgøres for oven, kan man ikke komme uden om et samarbejde med kommunerne og de kommunale samarbejdsorganer vel og mærke og uden konkurrence.

Derfor vil vi i denne anledning spørge Landsstyremedlemmet for Erhverv, hvor langt man er kommet med Finansudvalgets anbefaling sidste år i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget om finansieringsstøtte til fremme af samarbejdet om erhvervsfremme mellem kommunerne der geografisk ligger tæt på hinanden.

Vi er nemlig bekendt med, at det fælles kommunale samarbejde i Disko-bugten bl.a. i samarbejde med SULISA, at man i Disko-bugten har lavet et forslag m.h.p. bedre kapitaludnyttelse uden kapitalflugt internt samt samarbejde omkring erhvervsfremme i Grønland. Da alt ikke kan afgøres foroven finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt med en planlægning sammen med de lokale og tage alle eventualiteter med.

Da arbejdet med at styrke handlen i Grønland nationalt og internationalt er omfattende anbefaler Inuit Ataqatigiit i redegørelsen, at være vågne overfor følgende:

1. Planlægning i samarbejde med kommunerne og SULISA om at fremme hjemmemarkedsproduktionen bl.a. m.h.p. at vurdere og realisere de nuværende planer og tiltag. Det centrale i dette skal være et samarbejde uden at konkurrere med hinanden.

2. Der skal iværksættes nøje undersøgelse af de store prisforhøjelser fra varen bearbejdes på produktionsstedet til den ligger i butikkerne samt smidiggøre af transportmulighederne.

3. Man skal prøve at realisere lettelse i produktionen og afsætningen samt nøje planlægning for at styrke produktionsstederne uden at lette kravene i produktion og handel nævneværdigt.

4. Der må ud fra kravet om dyrlægekontrol m.m. under produktionen planlægges, dygtiggørelse og uddannelse af disse der har relevant til disse. Vi har dyrlæger og der må opfordres til at tage en sådan uddannelse. Derudover er det af stor nødvendighed, at der iværksættes undersøgelse samt planlægning for at gøre en uddannelse i Fiskeriskolen, ATI, gældende for kødproduktionen. Derved kan man opnå større produktion ud fra de gældende krav.

5. Der skal åbnes op for, at muliggøre en lettelse af priserne på transportområdet.

6. Det er nødvendigt for fremtiden, at øge handlen i Grønland samt at opfordre og dygtiggøre folk der ønsker at iværksætte en produktion. Der skal arbejdes henimod oprettelse af en databank for nye produktmuligheder.

7. Derudover er vi fuldstændig enig i forslagsstillerens ønske om afdækning af de vilkår der findes inden for lovgivningen og inden for traktater vedrørende nationalt og internationalt.

Med disse ord skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele vores samarbejdsvilje, for at arbejde henimod en større handel i Grønland, og formindskelse af kapitaludførslen. Grønland kan nemlig ikke blive selvforsynende ved hele tiden at sætte lid til andre. Et land der er selvforsynende må være et land der på alle områder, såvel økonomisk som handelsmæssig kører uden alt for meget indblanding.

Med disse ord opfordrer Inuit Ataqatigiit til at vores anbefalinger medtages i det videre arbejde.

Tak. Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlem Mikael Petersens forespørgsel vedrørende Grønlands handelsmæssige status nationalt og internationalt. Der er i forespørgslen mange interessante spørgsmål som vi har følgende bemærkninger til fra Kandidatforbundet.

Som bekendt især m.h.t. Grønlands økonomi, så sætter Kandidatforbundet pris på, at vi skal udnytte bedre de grønlandske produkter i forbindelse med Grønlands handel nationalt og internationalt. Det er derfor at vi fuldt støtter Landstingsmedlem Mikael Petersens forslag. Idet vi mener at det er helt nødvendigt, at man i fremtiden i forbindelse med udviklingen af vores handel nationalt og internationalt og ikke mindst m.h.t. udbygningen af landingsbanerne, således at produkterne især fra islægsområderne i Nordgrønland kan udnyttes bedre.

Vi har et eksempel. Engang i år i februar måned, da der var seminar om hellefiskefiskeriet, og hvor der kom meget væsentligt synspunkter m.h.t. Grønlands handel nationalt som internationalt. Bl.a. m.h.t. produktionen i Uummannaq, Illulissat og Upernavik, hvor det til tider er meget svært at indhandle hellefisk især når indhandlingsskibene er sejlet fra området. Forholdene er således, især m.h.t. bygderne, så er indhandlingsanlæggene og produktionsanlæggene når de er fyldt op, så stopper bygdens vigtigste erhverv.



Således at de får meget store negative konsekvenser for økonomien. Det er derfor, at vi ser frem til fra Kandidatforbundet m.h.t. Landsstyremedlemmets besvarelse om afdækning af de nævnte forhold, således at det kan fremlægges til forårssamlingen til næste år.

Og vi mener også derfor, at i forbindelse med vores udvikling af handlen nationalt og internationalt, så skal vi også tage bygge- og anlægsområdet med i betragtning i dette analysearbejde, idet vi hele tiden påstår, at vi skal udnytter grønlandske materialer bedre, og derved kan vi ikke undlade at nævne fra Kandidatforbundet, at vi skal endnu mere bruge produktionen af SIKU-blokkene, således at man kan igangsætte yderligere undersøgelse i denne sammenhæng.

Med disse korte bemærkninger ser vi frem til Landsstyrets fremlæggelse af redegørelsen.

Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Når man ser på overskriften af forespørgslen, nemlig Grønlands handelsmæssig status nationalt og internationalt, så er man foranlediget til at sige, at de varer, som vi gerne vil købe udefra er mange. Det kan man se når man kommer ind i en butik.

Når vi så har set på alle disse forhold, så bliver vi nødt til at spørge os selv, hvad vi har at udbyde af varer til disse lande. Det er altså de problemer der opstår m.h.t. import og eksport. Hvis vi snakker om grønlandske madvarer, nej sælkød er umuligt at eksportere, hvad med fuglene, de er heller ikke interessante for udlandet, hvad med hvalerne, der er begrænsninger her i denne sammenhæng. Det eneste vi kan kikke på, det er fisk. forskellige fiskearter, men især rejer, krabbe, kammuslinger, hellefisk og en lille mængde shellaks. Det er kun de arter, som vi eventuelt kan udbyde til udlandet.

Det vi kan eksportere, det har vi efterlyst, altså de andre. Hvor mange år har vi ikke ledt efter eventuelle varer, som vi kan eksportere, som vi kan få gavn af i økonomien, vi har ikke andre muligheder indtil dato. Vi bliver nødt til, at spørge os selv, hvad er det vi vil eksportere ? Det er meget frustrerende, at skulle tænke det, hvad vi eventuelt kan bruge som eksport.

I butikkerne findes der en hel masse frugt og grønt, vi bruger flymaskiner til at transportere disse. Har vi disse ? Nej. Så det må vi så få udefra. Har vi ligesom i andre lande husdyrhold ? Næsten ingen ting.

Hvis vi ser generelt på fremtiden, så er det ligesom om, at det er ved at være muligt, at skulle eksportere vand, drikkevand og is, altså hvis vi skal kunne starte en eksport til udlandet. Hvis vi ser på den generelle samhandel med andre lande, så er vi foranlediget til at sige, at vi ikke har noget at eksportere.

Det er en forespørgsel man kan debattere længere, men m.h.t. Grønlands status i handelsmæssig øjemed. Vi bliver nødt til at afvente et eventuelt forslag fra Landsstyret. Det Landsstyremedlemmet understregede i sit svar, det er at vi bliver nødt til at bruge længere tids til planlægningen.

Dette skal kunne fremlægges til politisk debat her i salen. På baggrund af Landsstyrets tanker om igangsætning af analysearbejde, og m.h.t. mine tidligere bemærkninger, så tænker jeg især på eksport uden at tænke nærmere over hjemmemarkedsproduktionen bl.a. m.h.t. at næsten alle vi grønlændere har fangerblod i årene, således er det meget svært at skulle afsætte disse kødprodukter nationalt. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med endnu en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Ja samtlige ordførere tilslutter sig forslagsstillerens forespørgsel. Bl.a. er man frustreret over, at vi har mistet en del af produktionsanlæggene som er gået tabt. Så er det barriererne indenfor Rigsfællesskabet m.h.t. afgifter, og ligeledes er der et ønske om et analysearbejde som Siumut og Atassut har været inde på. Jeg er meget enig i deres ordførerindlæg.

IA kom m.h.t. sidste års efterårssamling, at sagen er kørende vil jeg indrømme, og bl.a. har vi i Landsstyreområdet haft et samarbejde bl.a. med SULISA indenfor turismen Alle tiltag er igang.

Kandidatforbundet nævnte også, at vi skal være mere overvågen overfor vores handel nationalt. Så er forholdene hellefiskeområderne, det er visse forhold, som vi ikke bare kan se bort fra også fordi man har været inde på fra denne talerstol fra Landsstyrets side, at det er blevet nødvendigt at tømme lagrene i det pågældende år, og at vi også har prøvet at love omkring det. Og i denne forbindelse skal jeg nævne, at dette vil medføre, at man minimere pladsmanglen i lagrene i vintermånederne, det er det vi stærkt arbejder for.

Og så er det løsgængeren, hvor han bl.a. kommer ind på ikke levende ressourcer, og efterlyser en bedre planlægning for fremtiden, og giver sin tilslutning. Det er vi tilfredse med. Det er det vi allesammen ser frem til.

Og med disse korte bemærkninger har jeg givet en foreløbig besvarelse, fordi jeg nødvendigvis må komme op på talerstolen igen.

Så er det forslagsstilleren, Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Det er helt unikt, at der er fuldt støtte til forslaget om afdækning af handelsmæssige forhold fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren. Og jeg finder det ikke mærkeligt på den baggrund, at Landsstyret også tilslutter sig forslaget fuldt ud.

Vi har jo et bloktilskud fra Danmark på omkring 3 mia. kr., og hvis vi skal prøve på at klare os selv, så må vi have ændret på handelsforholdene. En samhandel som giver en god økonomi for Grønland tilpasset grønlandske forhold det bliver vi nødt til at opnå, og hvis vi skal opnå dette, så kan vi ikke komme uden om, at skulle granske den nuværende lovgivning, og den lovhjemmel vi har i dag m.h.t. afgiftsbelægning og hvad angår skattemæssige forhold, alle disse forhold skal kunne afdækkes, så hvis man laver en ændring på handlen, så har det en afsmittende virkning bl.a. på økonomien, for timelønnede medarbejdere, alle mennesker bliver berørt ved en ændring i handlen.

Det er derfor, at vi må ændre på vores tankegang, det bliver jeg nødt til at sige. F.eks. når vi snakker om Grønlands økonomi her i salen, så snakker vi hele tiden om bloktilskuddet, da vi snakkede om loven om tilskud, så snakkede vi om forhøjelse af tilskuddet, det er her i vi kan se, at vi bliver nødt til at udvikle os bl.a. i forbindelse med samhandlen. At man har de tanker om at vi skal have hjælp, de er for store endnu. Vi bliver måske nødt til at snakke om handelsmæssige relationer, og derved kan vi måske komme væk fra vores nuværende tankegang.

Når vi snakker om udlandet, så plejer vi at snakke om Danmark. Når vi kommer ind på eksporten, så snakker vi meget stærkt omkring disse forhold. Når der sker mindre ændringer i eksporten, så kommer der konfrontationer i Danmark, og dermed altså et meget omfattende og stort arbejde i bl.a. EU, som altså danner grundlaget for økonomien. Det er derfor at vi her i Grønland har behov for afdækning af vores handelsmæssige relationer m.h.t. på sigt og i den nærmeste fremtid. Det må vi tage op i Landstinget.

Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at skulle afdække spørgsmålet om handelsmæssige spørgsmål. Og jeg mener, at i den forbindelse er det helt nødvendigt, at skulle tænke over Landets nuværende status altså hvis vi skal opnå nået der lykkes.

Vi levet i dag på baggrund af vores handel, og vi lever på baggrund af vores handle og på baggrund af det vi har vores økonomi, og det kan vi ikke længere komme uden om, og det er derfor, at vi må tilpasse os i forbindelse med vores tanker om selvstændighed.

Kort sagt, så er det mig en glæde. at der er stor tilslutning til forslaget, også fordi Landsstyret har tilkendegivet, at fremkomme med en redegørelse om handel på næste års forårssamling. Tak.

Tak. Maliinannguaq Markussen Mølgaard har ordet, Inuit Ataqatigiit.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

I forbindelse med vores ordførerindlæg har jeg et spørgsmål. Det er selvfølgelig godt, at nærkommuner kan samarbejde med hinanden m.h.t. erhvervsfremme, som Landsstyremedlemmet også har været inde på, og det ser vi frem til også fordi vi er bekendt med, at nogle kommuner faktisk har et sådan samarbejde.

Landsstyret vil fremlægge en redegørelse til næste års forårssamling om handelsmæssige forhold, og derfor regner vi med, at også vores ordførerindlæg bliver taget med i betragtning i denne redegørelse.

M.h.t. høringsspørgsmålet så har Markedsudvalget også været inde på det, og det spørgsmål lyder, hvad man tænker over vores ønske fra Inuit Ataqatigiit, at der sker en høring fra samtlige relevante parter bl.a. med en udstilling af grønlandske produkter, for derved bl.a. at kunne fremme erhvervet, altså om det kan ske i forbindelse med redegørelsen, således at en redegørelse ikke bare er en redegørelse, men også er en redegørelse som danner baggrund i vores egne tanker altså i forbindelse med høringen. Hvilke holdning der er til spørgsmålet ?

Skal der ske en høring eller er der et ønske om høring, det er det spørgsmålet lyder. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med endnu en besvarelse.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

For det første er det mig en glæde at samtlige partier ligesom forslagsstilleren ønske at arbejdet skal videreføres. Der er tilslutning her til.

Jeg forstår Maliinannguaq således, at vi skal have noget håndgribeligt i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen, og ikke bare bruge den samme procedure, det spørgsmål vil vi undersøge nærmere fra Landsstyrets side. Tak.