Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 58-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001

 

Punkt 58

Forespørgselsdebat om mulighederne for afhjælpning af lærermanglen i Grønland.

 

Første taler er forespørgeren Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet. Værsgo'.

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Foreslag til forespørgselsdebat om tiltag til afhjælpning af den markante lærermangel i den grønlandske folkeskole samt en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for, hvordan der konkret, aktivt og administrativt arbejdes for at benytte anden faglig arbejdskraft end læreruddannede i folkeskolen, blandt andet præster og kateketer i kristendomsundervisningen.

Forslag om forbedringer af religionsundervisningen i folkeskolen:

Under henvisnin til de senere års religionundervisning i Grønland, stiller jeg forslag om bedre religionsundervisning i timerne i folkeskolen; i de tidligere år har religionsundervisningen i folkeskolen været tilfredsstillende og den har også medført positive konsekvenser for folkeskoleeleverne, hvad angår relionen.

Med hensyn til eleverne i folkeskolen i de senere år, er det desværre blevet sådan, at bandeord, som vi ikke brugte i folkeskolen er begyndt at blive brugt, endog blandt de mindre børn; jeg mener med hensyn til religionen, at der bør gennemføres en bedre undervisning herom i folkeskolen.

F.eks. har Kandidatforbundet i Landstinget flere gange efterlyst forbedringer af kateketernes vilkår og jeg mener, at religionsundervisningen i folkeskolen bør gennemføres med hjælp af kateketer, ligesom præster kan benyttes i undervisningen, hvis de har mulighed herfor.

Som forælder til et barn mener jeg, at det kan være til gavn for et barn at få en bedre undervisning i religion i folkeskolen, da folk og elever i folkeskolen mere end en gang har sagt, at man i religionstimerne ser video og beskæftiger sig med andre ting, der ikke har med religion at gøre.

Som bekendt er der meget stor mangel på uddannede lærere i Grønland, hvor timelærere uden uddannelse bliver benyttet i timerne; jeg mener, at uddannede lærere bør koncentrere sig mere med alle andre fag på nær religionsundervisningen, således at kateketer og præster beskæftiger sig med religionen, da de har større indsigt heri og hvis undervisningen skal have gavnlig virkning på børnene i fremtiden, bør kateketer og præster tage sig af religionsundervisningen, da de har større indsigt heri.

Jeg håber, at uddannede lærere tager positivt imod forslaget, da mit forslag ikke skal betragtes som en kritik af lærernes virke i folkeskolen, men tværtimod kan bane vejen for, at ressourcerne i folkeskoleundervisningen bliver forbedret; jeg vil ikke undlade at tilføje, at undervisningsmaterialerne i folkeskolen bør forbedres i fremtiden, hvis folkeskoleundervisningen skal forbedres.

Til slut skal jeg udtale, at det er mit håb, at forslaget vil blive modtaget af Landsting og Landsstyre med interesse, og at der vil blive banet vej for de pågældende initiativer.



Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Folkeskolen er et område, som Landsstyret er meget optaget af og sætter højt på dagsordenen. Det er Landsstyrets grundholdning, at undervisningen i folkeskolen bedst varetages af uddannede lærere, som har det nødvendige pædagogiske og faglige fundament. Det er den bedste forudsætning for at kunne planlægge og gennemføre en god og udfordrende undervisning af vore børn og unge.

Desværre har vi en ganske stor mangel på uddannede lærere. Kommunerne er derfor henvist til i et vist omfang, at bruge undervisere, der har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Landsstyret er overbevist om, at man i den enkelte kommune og på den enkelte skole gør sig stor umage med at få alle timer læst så kvalificeret som muligt. Har man f.eks. mulighed for at lade en kateket eller en præst tage sig af religionsundervisningen, så kan det være en god løsning. Man skal dog være opmærksom på, at det er en kundskabsformidlende og ikke en forkyndende religionsundervisning, der skal gives i folkeskolen.

Det skal i denne forbindelse understreges, at det er en lokal afgørelse, hvem man vil ansætte som timelærer og hvordan man fordeler timerne mellem skolens undervisere. Skolebestyrelserne skal udtale sig om det, så man på den måde får brugerindflydelse. Det er derimod ikke et landspolitisk anliggende.

Det har altid været et mål at øge andelen af læreruddannede undervisere i folkeskolen, herunder også vore egne læreruddannede. Der er derfor også iværksat en række tiltag med henblik på, at arbejde hen mod det mål.

Det kan nævnes, at der i rapporten om lærernes arbejdsforhold, der blev udarbejdet i 1999/2000 som opfølgning på overenskomstforhandlingerne i 1998 blev peget på nogle forhold, som kunne have betydning for rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen. Det var bl.a. spørgsmålet om en gennemskuelig lønstruktur, hvor lønnen væsentligst udgøres af en grundløn og ikke er sammensat af en lang række forskellige tillæg. Desuden om en løn, især begyndelsesløn, som skulle gøres mere attraktiv. Begge disse forhold er tilgodeset med den netop afsluttede overenskomst på lærerområdet. Resultaterne af det viser sig forhåbentlig allerede nu ved ansættelser af lærere til det nye skoleår. Men især på længere sigt er det Landsstyrets forventning, at det vil gøre læreruddannelsen mere tiltrækkende for vore unge, sådan at vi i højere grad kan blive selvforsynende med lærere.

Et andet forhold, der blev peget på var arbejdsmiljøet og personalepolitikken på skolerne. Dette spørgsmål har været inddraget i forbindelse med kommunaliseringen af lærerne. Ved siden af aftalen med kommunerne om ansættelseskompetencen blev der indgået en aftale om samarbejdsudvalg og skrevet protokollater og hensigtserklæringer om det lokale arbejde med personalepolitik, pædagogisk udvikling mv.

Det er Landsstyrets forventning, at disse ting vil være med til at gøre de enkelte skoler til så gode og spændende arbejdspladser, at de ikke alene kan tiltrække dygtige medarbejdere, men at de også kan få dem til at blive der, - måske også et par år efter pensionsalderen. Landsstyret vil da gerne opfordre kommunerne til nøje at overveje og selvfølgelig drøfte med lærerne, hvor og hvordan der skal sættes ind for at gøre skolerne endnu bedre. Hvordn modtages nye kolleger? Hvordan tager man hensyn til de aldrende? Skal man have en seniorpolitik? Hvordan fordeles opgaverne?

Alle disse ting giver nogle gode lokale muligheder for at tiltrække flere uddannede lærere. Fra centralt hold arbejder vi jo som bekendt med en ny folkeskoleforordning. Vi arbejder med efter- og videreuddannelse. Der skal ses på læreruddannelsen. Alt sammen ting, som uden tvivl over en årrække vil gøre folkeskolen til en langt mere interessant og tillokkende arbejdsplads. En arbejdsplads med udfordringer og udviklingsmuligheder og med en god løn.

Landsstyret følger udviklingen i lærerdækningen nøje. De foreløbige meldinger fra kommunerne om antallet af ansøgninger til lærerstillinger giver grund til lidt optimisme. Det ser ud til, at flere kommuner har fået flere ansøgere i år og har kunnet ansætte flere, end de har været vant til.

Landsstyret glæder sig naturligvis over denne tendens og har med udgangspunkt heri store forventninger til, at de mange andre tiltag i årene fremover både vil reducere lærermangelsproblemet betydeligt og hæve kvaliteten af undervisningen i folkeskolen.



Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Forespørgeren har fremsat forslag om tiltag til afhælpning af den store lærermangel i den grønlandske folkeskole, således at man udover uddannede lærer benytter sig af anden faglig arbejdskraft, ligesom forespørgeren ønsker en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

I Siumut er vi bekendte med, at den grønlandske folkeskole sideløbende med samfundets udvikling i de senere år er under fortsat forbedring og som følge af også fortsat forbedrer uddannelsesmaterialet.

I forbindelse med påbegyndelsen af arbejdet omkring forberedelsen af Atuarfitsialak er man begyndt på en mere struktureret tilpasning af folkeskolen til de gældende samfundsforhold med udgangspunkt i de grønlandske forhold.

For at komme lærermanglen til liv har man i forbindelse med Atuarfitsialak fremsat som forslag, at ikke-uddannede med anden faglig uddannelse skal søges benyttet som lærerkræfter.

Som et eksempel kan her nævnes, at der i undervisningen i EDB, så kan man undersøge mulighederne for, at uddannede inden for EDB-området uden en egentlig læreruddannelse kan benyttes som lærerkræfter i dataundervisningen, men det skal dog ikke glemmes, at man også har visse pædagogiske krav og således altid vurderer efterfølgende kursusaktiviteter.

Men det vil arbejdsgruppen, som arbejder med Atuarfitsialak tage nærmere stilling til. At lade kateketer og præster tage sig af religionsundervisningen kan være en mulighed, da det er tankerne omkring religionsundervisningen i Atuarfitsialak fremgår, at religionsundervisningen skal tage udgangspunkt, at man også underviser i andre trossamfund.

I Siumut er vi bekendt med, at ansvaret for ansættelse af timelærere ligger i kommunalbestyrelserne og her er det skiftende kommunale forhold afgørende og hvor mange timelærere, der ansættes.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold peger bl.a. på mulighederne for afhjælpning af lærermanglen i folkeskolen ved, at man f.eks. af kateketer og præster i religionsundervisningen.

I følge hans forespørgsel mener han, at uddannede lærere skal tage sig af andre fagområder end religionsundervisningen. Atassut lægger vægt på, at religionsundervisningen i folkeskolen gøres på en tilfredsstillende måde og i denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at i følge den nuværende landstingsforordning vedrørende folkeskolen, så har kommunerne gode muligheder, da de kan afsætte ekstra timer til undervisning efter behov, ligesom kommunerne har fået ansvaret for rekruttering af lærere.

Selvom vi kan forstå baggrunden for forslagsstillerens forslag, så synes vi ikke, at det er på tide, at vi skal drøfte hvem der skal undervise i religion og hvor mange timer eleverne må bruge til religionsundervisning samt hvem der skal undervise i bestemte faggrupper, og ikke mindst synes vi ikke, at vi skal drøfte hvem der skal bestemme i de enkelte skoler og vi kan kun over for forslagsstilleren henvise til, at disse spørgsmål drøftes i forbindelse med planerne omkring Atuarfitsialak, som udarbejdes og udføres af forældre, lærere, politikere og andre instanser i fællesskab.

Og i dag kan man sige, at dette store projekt er ved at blive klarlagt og fra Atassuts side, så glæder vi os til, at debattere emnet færdigt i den kommende tid, et arbejde, som vi har været med til fra starten.

Landsstyremedlemmet for Kultur fremkom i sit svarnotat med planer omkring lærermanglen og vi vil i den forbindelse fra Atassut spørge Landsstyremedlemmet om hvilke muligheder og initiativer, hun har tænkt sig for at hente uddannede, der ikke længere arbejder på skolen i dag tilbage i dag på skolebænken, for der er jo sandsynlighed for, at der kan være lærere, der gerne vil komme tilbage til skolevæsenet, da deres forhindringer gennem årene nu er på vej til at blive aflastet efter at de har været uden for skolen, da man jo også er ved, at realisere Atuarfitsialak, måske også, at lærerne kunne få mulighed for at tage en videreuddannelse, så kan de på den baggrund måske være, at mange lærere, der kan blive interesseret i at komme tilbage til skolerne, og dette kan - for det er en kendsgerning, at mange uddannede lærere er på andre arbejdsmarkedsområder rundt omkring på kysten.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyremedlemmets svarnotat.

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger vedr. Mads Peter Grønvolds forespørgselsdebat om mulighederne for afhjælpning af lærermanglen i Grønland.

Vi har stor forståelse for, at vi er enig i, at religionsundervisningen i folkeskolen primært skal være kundskabsformidlende og ikke et forkyndende religionsundervisning.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit give vores tilslutning til Landsstyret i, hvem der ansættes som timelærere og hvordan timerne skal fordeles er et lokalt anliggende, og at sagen derimod ikke er et landspolitisk anliggende.

Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at man gennem forskellige aftaler på læreroverenskomstområdet har opnået gode resulter, ligesom der også er igangsat gode initiativer for at komme lærermanglen til livs, ligesom man har opfordret kommunerne til, hvordan de kan forbedre ansættelsesområdet.

På baggrund af forslagsstillerens forslag, så har vi forhørt os hos de enkelte præster for at høre, hvad de mener om forslaget. Det skal dertil udtales, at man i et vist omfang lokalt allerede bruger kateketer og præster i forbindelse med religionsundervisningen.

F.eks. så er præsterne allerede pålagt, at de bruger mindst 40 timer om året til at undervise vordende konfirmander.

Fsva. præsteforeningen, så har denne svaret os, at præsterne har nok at lave i forvejen, da præstegerningen er et heltidsarbejde, ligesom der også kan være problemer ved, at hvis de skal bruges som lærerkræfter vil dette afstedkomme, at de vil få brug for øget administrativ bistand i deres arbejde.

Og det var, hvad vi havde at sige i forbindelse med nærværende forespørgsel.



Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Forespørgslen er meget interessant, fordi problemerne jo er gældende i dagens Grønland.

Religionsundervisningen rundt omkring på kysten kører visse steder - vi ved, at den fungerer visse steder, men det er sådan, at der visse steder er mangel på egnede lærerkræfter, hvorfor vi alle må være åbne over for en løsning af problemet og gøre brug af de allerede eksisterende muligheder, hvorfor vi vil opfordre til, at man i stadig større grad end hidtil gør brug af præster og kateketer.

Vi ved allerede, hvor lave kateketlønningerne er, hvor mulighederne for at undervise i folkeskolen vil et godt incitament, hvis man giver dem en god løn, hvor vi fra Kandidatforbundet er enig i forslaget, hvorfor vi vil opfordre Landsstyret til, at Landsstyret drager omsorg for, at man fra Landsstyret hører, hvor stort problemet er rundt omkring på kysten fsva. religionsundervisningen.

Det gælder også inden for andre områder, f.eks. indenfor sløjdundervisning, håndarbejdsundervisning m.m., hvor man kan gøre brug af ikke-uddannet lærerkræft, f.eks. kan man bruge tømrere i sløjdundervisningen ol.lign.

Med disse bemærkninger glæder vi os til den fortsatte debat og da Mads Peters forespørgselsdebat opfordrer vi Landsstyret til, at man er mere åben over for alternative ordninger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Forespørgeren opfordrer til, at man for at komme problemerne med mangel på undervisere i religion, at man gør mere brug af præster og kateketer, således at man også fritager de øvrige for at undervise i religion.

Dette kan måske være til glæde for de lærere, som ikke vil undervise i religion, men jeg har altid ment, at præster og kateketer, selvom de prædiker i kirkerne, at man ikke alene kan ty til præster og kateketer i forbindelse med religionsundervisningen.

Vi må sige og erkende, at religionsundervisningen i forhold til andre fag ikke er så interessant. Religionsundervisningen i folkeskolen har ikke til formål, at man gør folk mere troende eller at de bander mindre, men at man giver eleverne et kundskab i, hvorfor religioner og tro opstår m.m.

Hvis vi kigger på verden rundt omkring os, er det vi ser i fjernsynet ikke altid lige er blufærdige og hvor folk lærer en hel del, som måske ikke er i overensstemmelse med god tro, men det er jo tidens ånd, hvor folk f.eks. lærer bandeord m.m.

Udviklingen går også i en hastig ændring, f.eks. informationsteknologien, hvor børnene f.eks. kan komme ind på internettet, et medium, som måske forældrene ikke ved, hvordan skal bruges og hvor man kan komme ind på sider, som måske ikke er egnede til børn.

Jeg skal ikke kommentere svarnotatet yderligere. Jeg mener ikke, at man fremkommer med et klart svar til forespørgerens spørgsmål om, hvordan man kan udnytte præster og kateketer mere i undervisningen.

Men der plejer at være blandt lærerne at være nogen, der har taget en særlig uddannelse inden for religionsundervisningen og jeg mener, at man bør udnytte muligheden bedre for, at man giver f.eks. uddannede lærere kurser i religionsundervisning, at de primært der må satse.

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak for Landsstyrets svarnotat. Jeg har ikke ønsket, at få et svar på spørgsmålet om, hvordan vi bruger timerelærere. Men der er forespurgt om, hvordan man kan udnytte kateteker og præster mere i religionsundervisningen og det har været det centrale i mit forespørgsel, hvorfor jeg ikke mener, at svarnotatet er et klart svar til den egentlige kerne af mit problem

Kernen i mit forespørgsel har været om, hvordan vi kan udnytte kateteker og præster mere og gøre mindre brug af timelærere i religionsundervisningen.

Eleverne i folkeskolen, hvorfor skal de igennem en efterskole, hvis de skal videre til højere uddannelser? Der er således problemer med undervisningen i folkeskolen, at den uddannelse, de får ikke er nok til at videreuddanne sig på. På grundlag deraf, så bliver man nødt til at tage på efterskole.

Jeg mener, at Landsstyremedlemmet vil arbejde videre med sagen og at den også bliver taget op igen i forbindelse med det fortsatte arbejde med afhjælpning af lærermanglen, således at vi også fremover undgår, at vi sender elever til efterskole, fordi deres kundskabsniveau er for lavt i forhold til at blive optaget på højere uddannelse efter folkeskolen.

Og med disse bemærkninger siger jeg tak til de faldne bemærkninger - ikke mindst siger jeg tak til Atassuts bemærkninger om, at det vi også bør undersøge er mulighederne for, at de uddannede lærere, som nu ikke virker i folkeskolen, at man undersøger hvordan man kan tiltrække til igen at træde ind i lærernes rækker. Det siger jeg tak for.



Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Indledningsvis til partiers, Kandidatforbunds og løsgængers ordførertaler, siger jeg tak herfor og jeg vil gerne indlede mine bemærkninger her med det sidste og jeg har stor forståelse for Mads Peter Grønvolds efterlysning og jeg håber, at - jeg vil gerne gentage hvad jeg har sagt i mit svarnotat, at timefordelingerne er kommunernes eget anliggende, men jeg forstår også udmærket, at vi i Grønland under et, undersøger muligheden for, hvordan vi kan løse problemet, som også de andre partier var inde på.

Vi ved, at der er et projekt ved navn Atuarfitsialak, hvor forholdene også indgår i det fortsatte arbejde og hvor vi allerede har taget initiativer i den rigtige retning. Og jeg skal erindre om, at vi til efterårssamlingen har et forslag til folkeskolen, hvor man også søger at tage hånd i hanke med de problemer, som nu bliver forespurgt om. Ikke kun i den evangelisk-lutherske tro, men også fsva. andre trossamfund, således at vi går nye veje i forbindelse med religionsundervisningen.

Til bemærkningerne om efterskoleophold, så skal jeg dertil svare, at du nævne, at vi i fremtiden bør undgå efterskoleophold, men efter min egen opfattelse, så er forholdene sådan, at efterskoleophold ikke kun er en danskundervisning, men er ligeledes en undervisning i, at det også er en god støtte i de unges egen udvikling, således er folkeskoleophold ikke kun til glæde til for elevernes danskundervisning, men også deres personlige udvikling. Dem, der har haft et efterskoleophold har også fået styrket deres tro på sig selv, hvilket har været til stor gavn for de elever, der har været på efterskoleophold.

Til Atassuts efterlysning fsva. uddannede lærere, som ikke længere virker som lærere om, hvordan man får dem tilbage til foleskolen, så er vi i gang med at forbedre kursusvirksomheden, f.eks. via diplomuddannelser og kandidatuddannelser. Der er allerede mulighed herfor i det senere år er der blevet flere og flere lærere, der har fremsat ønske om, at vende tilbage til folkeskolen, hvilket allerede er sket i flere tilfælde, men jeg er fuldstændig enig i dette, og skal blot meddele, at vi også har dette for øje i det fortsatte arbejde. Dette indgår også i arbejdet omkring Atuarfitsialak.

Inuit Ataqatigiit fremkom med flere præciseringer, hvilket jeg ikke vil gentage her og det siger jeg tak for, ikke mindst fsva. kompetencen mellem lands- og kommunalpolitik.



Mikael Petersen, mødeleder, Siumut.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Således er behandlingen af punkt 58, nemlig forespørgsel om mulighederne for afhjælpning af lærermanglen i Grønland færdig.

Jeg skal præcisere, at forespørgselsdebatter i denne sal, at man ikke tager beslutninger der, men bliver brugt som debat, hvor man fremkommer med sine synspunkter, hvor et flertal af Landstingets medlemmer er tilfredse med Landsstyremedlemmets svarnotat, ligesom der også bliver rejst flere spørgsmål, som man skal arbejde videre med, ligesom man også er tilfredse med de svar, der er givet på rejste spørgsmål.

I det fortsatte arbejde tager man spørgsmålene til efterretning. Landsstyremedlemmet har nævnt, at der til Landstingets efterårssamling vil blive fremlagt et nyt forslag til landstingsforordning om folkeskolen Atuarfitsialak, således at man til den tid vil kunne drøfte sagen igen.