|
Dagsordenens punkt 59-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag, onsdag den 9. maj 2001
Tak. Forslag om en ændring af landstingsforordning om andelsboliger
af den 31. oktober 1999.
Jeg stiller forslag om, at § 11 i forordningen ændres,
således at følgende bliver indsat som ny bestemmelse som stk 3 "I tilfælde
af opførelse af boliger der overskrider bestemmelserne af de af Landsstyret
fastsætte regler om maksimalt størrelse og indretning finansieres de resterende
anlægsudgifter af andelsboligforeningen f.eks. gennem lån i bank,
realkreditinstitut eller igennem andre finansieringsformer".
Min begrundelse for forslaget er, at stadigt flere andelsboligforeninger
ønsker at opføre boliger, der er større end 105 kvadratmeter. Derudover er der
ikke tvivl om, at flere familier med større husstande kan blive i stand til, at
benytte denne mulighed.
Ligeledes foreslår jeg, at i tilfældet, at forslaget bliver
imødekommet fra Landstinget, at bestemmelsen bliver gældende fra den dag den
bliver vedtaget i Tinget.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur,
Steffen Ulrich Lynge med en besvarelse.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Landsstyret forbereder en generel revision af
Landstingsforordningen om andelsboliger. Revisionen skal bl.a. tage højde for,
og skabe boligøkonomisk harmoni i forhold til de planlagte ændringer i
huslejeberegningen i offentligtejede udlejningsboliger.
Det er Landsstyrets nuværende vurdering, at den eksisterende
finansieringsmodel med 2/3 dels rente- og afdragsfrie offentlige lån er blevet
for fordelagtige i forhold til udviklingen indenfor boligmarkedet.
Det kunne derfor overvejes for fremtiden, at øge den
offentlige støtte som en kombination af et fast rente- og afdragsfritlån og et
rente- og afdragspligtigt lån. Kombinationslånet skulle i givet fald begrænset
til et fast beløb pr. kvadratmeter uden hensyn til den faktiske opførelsespris.
Resultatet skulle gerne blive en mere fleksibel ordning, der
tilgodeser dem der opfører mindre boliger, så støttemulighederne for dem
forbedres. På den anden side vil der blive mulighed for, at opføre større
muligheder, hvor den offentlige støtte tilgengæld vil komme til at udgøre en
mindre del af den totale pris
Revisionen af andelsboligordningen vil også komme til at
omhandle lejernes mulighed for at overtage deres boliger som andelsboliger.
Selvom denne mulighed i dag er til stede, og er i overensstemmelse med
Landsstyrets politiske mål, så oplever Landsstyret, at der i Landstinget udvalg
er modvilje mod at medvirke konstruktiv hertil.
Der skal ikke herske tvivl om, at det er Landsstyrets ønske,
at lejerne fortsat skal have ret til, at overtage deres lejerboliger som
andelsboliger. Det er imidlertid også Landsstyrets holdning, at reglerne ligeså
godt kan afskaffes, hvis man i det politiske organer ikke vil bakke op omkring
denne mulighed.
Det er Landsstyrets opfattelse, at der i en revision af
andelsboligordningen også skal arbejdes med en model, der kan sikre borgerne en
mere begrænset opsparing og en begrænset økonomisk formåen mulighed for at være
med i en andelsboligforening. Derfor kan Landsstyret ikke anbefale, at
Landstingsmedlem Mikael Petersens forslag nyder fremme isoleret set, idet
Landsstyret i stedet anbefaler, at forslaget indgår i det videre arbejde med
forberedelserne af en generel revision af Landstingsforordningen om
andelsboliger.
Landsstyret efterlyser i den forbindelse Landstingets
stilling til om en revision af andelsboligordningen fortsat skal indeholde
regler om lejernes adgang til at overtage deres lejerboliger som andelsboliger.
Tak.
Dernæst er det Siumuts ordfører, Tommy Marø.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Mikael Petersen fremsætter forslag om
ændring af Landstingsforordning om andelsboliger af 31. oktober 1991. Vi har
fra Siumut følgende bemærkninger til forslagsstillerens forslag.
Landstingsmedlem Mikael Petersens stiller forslag om, at der
i § 11 i forordningen indsættes en ny bestemmelse. I Siumut forstår vi fuldt ud
indholdet af forslagsstillerens begrundelser, at flere andelsboligforeninger
ønsker at opføre boliger, der er større end 105 kvadratmeter. I Siumut er vi
bekendte med, at der i henhold til Landstingsforordning nr. 4 af 30,. oktober
1998 om finansiering af boligbyggeri, at der med udgangspunkt 10-40-50
nybyggeri, giver samme mulighed som det der bliver foreslået.
Derfor mener vi i Siumut, at forslaget henholder sig til
Landsstyrets mål, d.v.s. m.h.t. at ensarte boligbyggeriet.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landstingsmedlem
Mikael Petersens forslag, og skal indstille, at Landsstyret i forbindelse med
revisionen af andelsboligordningen også fremsætter herom.
Til sidst skal vi henvise til, at der inden 2. behandlingen
af forslaget, at det sendes videre til Boligudvalget.
Så er det Godmand Jensen, Atassut.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Efter at vi i Atassut nøje har gennemgået Landstingsmedlem Mikael
Petersens forslag, finder Atassut det meget interessant.
Trods dette har vi i Atassut konstateret, at der fra
Landsstyrets side forsøges at ændre Landstingsforordningen. Vi ved også, at
Landsstyret i sin udformning af loven også skeler til forslagsstillerens
forslag. Dette fremkommer jo i Landsstyrets svarnotat, at man agter at gøre
dette.
Med disse få bemærkninger skal vi fra Atassut bemærke, at
Landsstyrets svar er helt klat, og tager svaret til efterretning uden
yderligere kommentarer.
Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det at skaffe sig en bolig man kan betale er en menneskeret,
som man også uden forskelsbehandling har krav på. Denne rettighed er indeholdt
i ens ret til respekt for sit privatliv og familieliv.
For at leve op til disse basale menneskerettigheder er der
derfor IA's mening, at boligområdet i Grønland skal indrettes således, at
borgernes sikres en tryg boligsituation også baseret på solidaritet og
hjælpsomhed fra det omgivne samfund.
Byggeri af andelsboliger er også sådan et tilbud til
familierne med det offentlige medvirken har nu været en realitet i flere år i
Grønland, og hvor vi efterhånden ligeledes har indhøstet meget erfaring.
Landstingsmedlem Mikael Petersens foreslår nu, at
Landstingsforordningen om andelsboliger bør ændres, således at der skabes
muligheder for, at der kan opføres andelsboliger der er større 105
kvadratmeter, og hvor udvidelsen finansieres af foreningerne selv, da flere og
flere andelsboligforeninger ønsker sådan en mulighed fremmes.
Inuit Ataqatigiit skal her udtrykke og bekræfte at dette
ønske bør fremmes, og at tiden hertil er moden samt et forståelig ønske. I den
forbindelse vil vi erindre om, at vi netop i forbindelse med Landstingets
boligdebat under forårssamlingen sidste år har peget på at denne mulighed bør
fremmes, nærmere betegnet den 15. maj, da dette kan være medvirkende til øget
andelsboligbyggeri.
På daværende tidspunkt sagde vi, citat "En sådan måde
at tilskynde folk til en egen finansieret boligbyggeri kan bl.a. være, at
slække på kriterierne for det nuværende maksimale etageareal pr andelsbolig på
105 kvadratmeter, man kan få finansieringstilskud til, da vi er vidende om, at
mange familier netop p.g.a. disse kvadratmeterrestriktioner hellere vælger at
blive boende i den offentlige udlejningsboligmasse", citat slut.
I det Inuit Ataqatigiit hermed erindre Tinget om vores
tidligere tilkendegivelse, skal vi udtale vores principielle tilslutning til
forslagsstillerens fremsatte beslutningsforslag, idet vi samtidig bemærker, at
Landsstyret i den forbindelse udtaler, at de er opmærksomme på, at lade dette
indgå i det videre arbejde med en kommende revision af andelsboligforordningen.
Dette er vi fuldt ud tilfredse med. Derfor skal vi pålægge
Landsstyret, at tage dette alvorligt, idet IA samtidig håber, at man i
forbindelse med efterårssamlingen kan vende tilbage til denne forordning.
Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren orienteres der
ligeledes om, at lejernes adgang til at overtage deres lejerboliger som
andelsboliger møder modvilje i Landstingets udvalg. Inuit Ataqatigiit skal ikke
skjule, at dette forekommer noget besynderlig set i lyset af, at det samlede
Landsting som vi også var inde på tidligere, på forårssamlingen sidste år, og
netop den 15. har givet Landsstyret bemyndigelse til at arbejde videre med, at
flere lejere i fællesskab gives mulighed for, at overtage lejemålene som
andelsboliger i de eksisterende beboelses- og etageejendomme.
Vi vil hermed igen erindre Landsstyret om denne
bemyndigelse, og skal vi derfor anmode om, arbejde videre med dette for øje,
Og med disse bemærkninger og da vi ved at forslagsstillerens
fremsatte beslutningsforslag herefter indgår i det videre arbejde med en
revision af Landstingsforordningen om andelsboliger skal vi tilslut henstille
til, at Boligudvalget forinden 2. behandlingen af beslutningsforslaget
udarbejder en betænkning herom.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen, og så er det
Kandidatforbundets ordfører, Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi må fra Kandidatforbundet sige, at ændringsforslaget til
Landstingsforordningen af 31. oktober 1991 er meget interessant.
For de forhold som forslagsstilleren har argumenteret med
her i sagen omhandler finansieringsmuligheder på eget tilskud via bank eller
realkreditter for en andelsboligforening, som vil bygge større end de fastsatte
105 kvadratmeter.
Men Kandidatforbundet må alligevel sige, at vi fuldt ud
forstår formålet med forslaget, og ikke mindst Landsstyremedlemmets besvarelse,
hvor han orientere om, at den almindelige planlægning til revision af
forordningen var i gang. Det er meget ønskeligt, at få at vide, hvor langt
Landsstyret er nået i sagen, og om hvornår undersøgelserne vil være gennemført.
På den anden side mener vi, det er interessant, at lejerne
får mulighed for at bliver medejere, det er alligevel spændende, hvilke
ordni9ng der vil blive truffet.
Landsstyremedlemmets udtalelse omhandlede bl.a. at der gøres
tiltag til, at skabe en løsningsmulighed for de mennesker som ikke har en
opsparing, Derfor vil Kandidatforbundet tilslutte sig tiltaget, i dag er det jo
næsten kun folk i det økonomisk som har en andelsbolig.
Vi er vidende om, at Landsstyret allerede nu yder 4 % men har
åbnet mulighed for at forhøje dette yderligere med 4 %.
Udover det skal Kandidatforbundet tilslutter sig
Landsstyremedlemmets efterlysning af lejere i udlejningsboliger og boligblokke,
som vil blive ejere, men der bliver nok et stort arbejde med undersøgelser.
Derfor skal vi opfordre både Landsstyret og Landstinget om at lave en grundig
fælles indsats i startsfasen.
Vi skal komme med vores bemærkninger til forslagsstilleren,
at vi tager Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning.
Så er det løsgængeren Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Nu har vi snakket om den store boligmangel her i
Landstinget, det er ligesom om vi har glemt andre problemer. I det her
grønlandske samfund i udvikling så kan vi også kræve en bolig der kan
ligestilles med udlandets.
Det er derfor, at det ikke er underligt, at børnefamilierne
også er begyndt at kræve større boliger med bedre muligheder. Større boliger,
løse boliger, hvor man har råderum, det er også det vi skal stile efter, og opfordre
Landsstyret til at gøre det.
Andelsboligordningen er vi komme ind på. Det er folk med
opsparede midler der fik muligheden til at gøre det. Nu da denne ordning er
velkørende, så kommer en stemme igen om, at vi skal være påpasselig med disse
mennesker. Jeg skal gøre opmærksom på, at vi ikke strammer op omkring disse
vellykkede initiativer, idet vi ellers vil vende tilbage til de gamle
tilstande.
Muligheden for at overtage boligen som en andelsbolig, skal
jeg gøre opmærksom på, at vi skal være påpasselig med det salg der er forbundet
hermed. Det vil være godt, hvis vi kan få at vide, at udvalget ikke vil være
med i disse bestræbelser.
Forslagsstilleren kan ikke gå med til det loft til de
mennesker der har bygget over de eksisterende rammer af allerede godkendt
byggeri. Hvis man mener, at disse huse er for små, så kan man optage lån på en
anden måde. Det gode initiativ med at fremskaffe gode og rummelige boliger til
det grønlandske samfund bør støttes.
Der også nogle mennesker der allerede er igang med at bygge
huse, og det er også disse mennesker, som vi også skal have mulighed for at
hjælpe. Jeg finder forslaget relevant og støtter det.
Vi siger tak til Otto Steenholdt.
Så er det Landsstyremedlemmet med en besvarelse. Jeg skal
lige påminde om, at denne sag ønskes behandlet i Boligudvalget.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Ud fra det jeg kan høre, så stiler man efter, at sagen går
videre til udvalgsbehandling til Boligudvalget.
Vi har allerede beregninger, som kan vise os, hvilke
muligheder vi kan bruge i det fremtidige boligbyggeri. Man er inde på 105
kvadratmeter, boligerne kan også være større eller mindre. Jeg skal også lige
bemærke, at det vil være meget væsentligt, at skulle samarbejde med kommunerne
og KANUKOKA, også fordi de også har deres andel af udgifterne i boligbyggeriet.
Derudover skal jeg også bemærke,,at den eksisterende
boligmasse som kan tilgå andelsboligforeninger, på baggrund af det arbejde, så
er der allerede tilmeldt sig 6 familier som eventuelle ejere, og det er en sag
vi fremmer, såvidt muligt. Tak.
Dernæst er det forslagsstilleren Mikael Petersen.
Mikael Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Til samtlige partiordførere, Kandidatforbundet og
løsgængeren siger jeg tak. Jeg mener også, at mit forslag har medført meget
klare reaktioner. Det er helt klart, at denne forordning og § 11 i
forordningen, som vedrører mit forslag, det jeg også har fremsat i mit forslag
er også en tekst som skal stå som stk.3.
Landsstyret har et klart budskab i deres besvarelse, at
forordningen fra 1991 burde fornys, og tilpasses forholdene, det er jeg meget
glad for, og hvis det bliver tilfældet, og jeg konstaterer, at det vil man
gøre, så er det ligesom om, at der er sket tiltag ud over mit eget konkrete forslag.
Det man skal passe på det er, det har jeg undersøgt nærmere
og har fulgt med dengang da man begyndte at indføre andelsboligordningen i
80'erne, sagen startede i 80'erne og det var dengang Aqqaluk Lynge der var
Landsstyremedlem for Boliger, så har jeg været formand for den arbejdsgruppe
der har været. I forbindelse med en sådan fornyelse, så regner jeg med, at
Landsstyret vil bruge en rum tid også fordi kommunerne skal høres, muligvis et
år skal vi regne med forinden ikraftsættelse af den nye forordning.
Og hvad angår mit forslag med indsættelse af stk. 3 i § 11,
der er ingen grund til at skulle hører kommunerne, hvad angår mit forslag. Det
er derfor jeg anmoder Boligudvalget om også at vurdere mit forslag, for at
kunne fremme mit forslag. Det er bare en mindre ændring som ikke kræver
yderligere tiltag, men selve fornyelsen af hele forordningen, det vil tage
længere tid..
Jeg siger tak.
Uden for partiordførerne, så er det Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, IA. Forinden skal jeg anmode medlemmerne om, at indfinde sig her i
salen, da vi skal tage en afstemning i det næste punkt.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Som medlem af Boligudvalget, som næstformand, skal jeg lige
understrege, at Landsstyremedlemmet i sin forelæggelse sagde, at Landsstyret
har været ude for, at forslaget er delvist afslået fra Boligudvalget m.h.t. at
dem der har løst til at overtage deres boliger.
I denne forbindelse skal det understreges, ja vi har været
inde på emnet i udvalget, og i denne forbindelse har Finansudvalget også haft
en sag med Boligudvalget med skrivelse, hvor vi havde en skrivelse til
Finansudvalget, som blev besvaret den 16. marts, og vi så har skrevet igen den
27. marts, da vi ikke var tilfredse med besvarelsen, og fik først et svar den
23. april.
Det er derfor at der altså er modvilje i udvalget. Det skal
korrigeres, at det ikke er sådan at vi har modvilje, men vi stiler efter en
mere dybdeborende sagsbehandling, det var ud fra disse synspunkter vi har
arbejdet med sagen, altså også fordi vi har fået besvarelsen lige før
landstingssamlingen, det er derfor sagen har kørt på denne måde. Selvfølgelig
skal vi fra Inuit Ataqatigiit være med i arbejdet for at gennemføre denne sag.
tak.
Lars Karl Jensen, næstformand for Landstinget.
Så vidt jeg kan se, så er der ikke andre markeringer. Derved
har vi behandlet punkt 59. Der er tilslutning fra flertallet, at sagen går
videre til udvalgsbehandling.