|
Dagsordenens punkt 57-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, tirsdag den 22. maj 2001
Baggrunden for mit korte forslag er, at bortset det vi bruger - de nuværende energikilder, så vil det være ønskeligt at bruge energiformer som geotermisk energi, vindkraft, solenergi og varme kilder.
Med henvisning til sidste sommers undersøgelser, og på baggrund af alle disse har jeg fremsat et forslag om miljøvenlige energikilder.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Landsstyrets planer for anvendelse af vedvarende energikilder har især den almindelige offentlige forsyning som mål.
Den overordnede målsætninger er at tilvejebringe en energiforsyning, der ikke går på kompromis med forsyningssikkerheden, og hvor den økonomiske og miljømæssige belastning er af mindst muligt omfang for samfundet. Derfor arbejdes der målrettet på energiøkonomisering, energibesparelser og reduktion af import af fossile brændsler. Ved at tilstræbe mere produktion af energi på egne ressourcer, nedsættes samfundets sårbarhed overfor stigninger i olieprisen.
Med hensyn til energiforsyning er der taget en række konkrete initiativer til omlægning fra oliebaseret til vedvarende energikilder. Rapporter med analyse af projekters egnethed, demonstrationsprojekter og udviklingsprojekter for vind- og solenergi er udarbejdet. Der foreligger endvidere mange skitseprojekter og forundersøgelser vedrørende de store vandkraftpotentialer og de mindre bynære vandkraftpotentialer.
Målinger og studier af sol og vinddata samt hydrologiske målinger forsøges tillige gennemført kontinuerligt.
Sol- og vindenergi anvendes i nogen grad til elektricitets- og delvis varmeforsyning i hytter, lejrskoler, sommerhuse o.lign. Solceller anvendes i vid udstrækning på repeaterstationer og til farvandsafmærkninger. Eftersom almindelige huse og bygninger kan sætte f.eks. solceller og husstandsvindmøller op, og der i det øvrige Norden udbydes mange "gør-det-selv"-anlæg, synes der at være et marked for firmaer i Grønland til at forhandle sådanne små anlæg til privat brug.
Det er blevet undersøgt, om der er økonomi i, at private bygningsejere foruden til privat brud kan lever "overskudsel" til den almindelige offentlige forsyning. Samfundsøkonomisk har dette ikke været attraktivt endnu, men det skal understreges, at mulighederne løbende vurderes, og at der også udføres forsøg med forskellige former for minianlæg.
Vandkraft er dog den vedvarende energikilde, der er bedst undersøgt, og som der er udarbejdet flest økonomisk beregninger på.
Som seneste eksempel kan nævnes, at et vandkraftværk i Tasiilaq er blevet udbudt i licitation. Der er også ved at blive udarbejdet et beslutningsgrundlag for etablering af vandkraft i Qorlortorsuaq til forsyning af Narsaq og Qaqortoq.
Med støtte fra DANCEA-midler er et projekt med titlen "Oplæg til Energiplan 2020" gennemført. Hovedrapporten bliver færdig medio 2001. Projektet fastslår, at det er af central betydning, at der systematisk indsamles data om vind, vand og sol.
Landsstyret vil arbejde for at få opdateret de mange eksisterende, men gamle analyser, således at både de virksomhedsøkonomiske og de samfundsøkonomiske forhold bliver belyst ud fra nuværende forudsætninger med oliepriser og renteniveau. Dette er grundlæggende elementer for at kunne planlægge og prioritere mest økonomisk og langsigtet.
Landsstyrets målsætning for energipolitikken er fortsat, at den økonomiske belastning skal være af mindst muligt omfang. Dette betyder konkret, at hvis den samfundsøkonomiske rentabilitetsberegning er negativ for energiforsyning med vedvarende energikilder, skal der i stedet forsynes med de energikilder, der giver en bedre samfundsøkonomi.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Med udgangspunkt i Landstingsmedlem hr. Otto Steenholdts forespørgsel om Grønlands udnyttelse af geotermiske energikilder som vindkraft, solenergi og varme kilder, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Indledningsvis er vi i Siumut glade for, at forslagsstilleren fremhæver en prioritering af fremtidig satsning på miljøvenlige energiformer.
Det har i flere år været Siumuts budskab at Grønland energimæssigt skal stræbe efter at være selvforsynet, ligesom dette bekræftes ved etableringen af vandkraftværket ved Buksefjorden.
Det er Siumuts mening, at vi af miljø hensyn skal tilvejebringe en udvikling af energiforsyning baseret mere på naturens ressourcer.
Der bliver jo årligt importeret store mængder brændstof til varme og energiforsyning, derfor må vi i energiforsyning prioritere etableringen af vandkraftværker i Grønland.
Derfor skal vi meddele, at vi fra Siumut fuldt ud støtter Landsstyrets nuværende planer om etablering af vandkraftværket i Tasiilaq og ved Qorlortorsuaq.
Mht. den nære fremtid skal vi også opfordre til, at være åben over for etableringen af vandkraftværker i Sisimiut og i Paakitsoq ved Ilulissat.
I Siumut kan vi med hensyn til naturens ressourcer ikke undgå at nævne status på forbrændingsanstalter til varmeforsyning. Det er Siumuts opfattelse, at initiativer omkring etablering af forbrændingsanstalter skal fortsættes, da det i dag har vist deres gang?
Endvidere er vi glade for og er tilfredse med, at Landsstyret har projektet oplæg til energiplan år 2020 kørende, således det politisk kan planlægges en energiforsyning med vind, vand, sol og solstråler.
Med disse ord fremkommer vi med bemærkninger til Landstingsmedlem hr. Otto Steenholdts forespørgsel om bedst mulig udnyttelse af vindkraft, solenergi og varmekilder. Tak.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Først skal jeg lige bemærke, at jeg har udarbejdet mit ordførerindlæg på baggrund af et skriftlig forslag fra forslagsstilleren.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt har fremsat en forespørgsel om den bedst mulige udnyttelse af miljøvenlige energiformer som geotermisk energi, vindkraft, solenergi og varme kilder.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til ovennævte forslag. For det første skal vi nævne, at miljøvenlige energiformer er med i vores politiske målsætninger. Det kan man se i Atassuts partiprogram.
Selvom forslagsstilleren ikke har nævnt vandkraftenergien i sin forespørgselsdebat, så synes vi i Atassut, at det er vigtigt, at man skal udnytte vandkraft..., hvor man ikke bygger disse vandkraftværker.
Som bekendt har man færdiggjort en prioriteringsplan vedr. de kommende etablering af vandkraftværker og det vanskeligste stykke er nok, at finde finansielle forbindelser. Derfor vil vi fra Atassuts side spørge Landsstyret om, da man i Landstinget tidligere har drøftet dette emne, firmaer ellers er villige til at finansiere disse vandkraftprojekter, har disse firmaer stadig interesser for at finansiere vandkraftværker.
Der findes også varmekilder i nærheden af visse byer, således vi også fra Atassut, at man også bør undersøge disse muligheder, da varme kilder kan anvendes til forskellige formål, så som svømmehaller.
Vindmøllen bruges meget sjældent i Grønland. Fra Atassuts side er vi meget interesseret i, at man skal igangsætte en undersøgelse af disse vindmøller, da vi ikke har erfaring omkring dette område.
Den nyere anvendelse af solenergien er en interessant anvendelse i de seneste årtier. I andre lande har vi kendskab til, at det er vigtigt, at man skal anskaffe yderligere informationer omkring solenergi samt vindmøller.
Fra Atassuts side synes vi, at der er tilstrækkelige muligheder for at anvende solenergi i Grønland. Vi ved, at solen om sommeren størstedelen af Grønland aldrig går ned. Denne mulighed må bedst muligt udnyttes. Selvfølgelig findes der også muligheder for resten af Grønland.
Til slut vil vi fra Atassut side opfordre Landsstyret om, at de skal igangsætte undersøgelser af miljøvenlige energier. Med denne energi må vi i fremtiden udnytte bedst muligt i Grønland.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os til debatten fra Atassuts side.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har altid ment, at det altid er på sin plads, at minimere importen af flydende brændstof, så som olie til opvarmning så meget som muligt. Dette er meget nødvendigt, da vi på den måde kan mindske vor sårbarhed over for stigninger i oliepriserne på verdensmarkedet, ikke mindst for at høje vores muligheder for at mindske forureningen af atmosphæren og miljøet ved højere grad at benytte os af energikilder, der allerede forefindes her.
Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit hilse Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag til forespørgselsdebat velkommen med glæde og som forslagsstilleren i sin begrundelse meget rigtigt siger er det politisk allerede besluttet, at arbejde hen mod benyttelse af alternative energikilder, og at vi derfor ved vedblivende vurderinger i Landstinget må drøfte hvor langt man er nået med disse initiativer.
Hvis man kikker på svarnotatet for Boliger og Infrastruktur kan det ses, at der er tiltag i gang, bl.a. ved oplæg til energiplan 2020 som den danske stat har givet tilskud til. Dette er vi glade for fra Inuit Ataqatigiit, men bemærker, at igangværende tiltag stiler i højere grad i mod vandkraftværker. Selvom det viser at være godt nok, ønsker Inuit Ataqatigiit at bemærke, at man mener, at man i højere grad skal beskæftige sig med sol-, tidevands- og vandenergi, da etablering af vandkraftværk ikke er billigt for samfundet.
Derfor finder Inuit Ataqatigiit det for vigtigt, at man ikke udelukkende skal fokusere på vandkraft, men også hense til økonomien i samfundet, foretager løbende sammenligninger med andre former for energikilder.
Vi er bekendt, at Center for Arktisk Teknologi, der er oprettet i Bygge- og Anlægsskolens regi i Sisimiut allerede har store erfaringer med solenergi og udnyttelsen af denne her i landet, og at der er gode muligheder for videreudvikling af dette her i Grønland. En af erfaringerne viser, at oprettelse af sol-, og varmeanlæg bedre kan betale sig her i landet, end i Danmark.
Derfor skal vi til sidst samtidig med at vi takker forslagsstilleren for hans forslag, opfordre Landsstyret til i højere grad at arbejde hen i mod en benyttelse af solenergien også i tæt samarbejde med Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet har følgende kommentarer til Landstingsmedlem Otto Steenholdts fremlæggelse af forslag til forespørgselsdebat.
Det nævnte af fremlæggeren er i Kandidatforbundets interesse, fordi vi i dag har store forventninger med hensyn til energi. Vi kan nævne flere ting. Energicenteret som benyttes mest af samfundet er fiskeindustrien, fiskerierhvervet og private næringsdrivende.
Da oliepriserne stadig bliver ramt i samfundet og Landskassen blev selvfølgelig også ramt. Når man tænker på fremtiden må vi derfor tænke på, hvilke energiformer, vi agter at benytte os af.
Når vi har undersøgt vore egne ressourcer, som landet kan give os - derfor har det også vores interesse at undersøge de lande, som har forskellige energiformer. Interessen ligger i hvilke økonomiske konsekvenser, energiproduktionen har samt hvordan det forholder sig mht. økonomien og arbejdsmarkedet.
Som vi ser på lande som Island og Norge, som har erfaringer med forskellige energiformer. Det kunne være interessant at undersøge, hvilke energiformer, de bruger. Ja, det er mange spørgsmål at redegøre for.
Med disse ord var det vores kommentarer - har vi fremsat vore kommentarer til fremlæggelsen. Endvidere vil vi gerne nævne, at udvalget for kommunikation og energi drøfte det i sit arbejde.
Otto Steenholdt, forslagsstiller, løsgænger.
Som allerede er bekendt af alle har jeg i mit forslag været bange for, at vi ...brugere af bestemte energikilder og i den forbindelse været bange for, at situationen i verden kan medføre at vi bliver ramt og bl.a. med henvisning til uhæmmet forurening i Europa. Det er alle disse forhold, der kan nævnes, bl.a. med henvisning til at ozonlaget også nedbrydes.
Man kan også henvise til olieproducerende landes muligheder for restriktioner for lande uden egen olieudvinding. Vi har ellers haft efterforskning her i landet, men må ty til import af energi eller olien. Nu ser vi andre lande, som er begyndt at bruge alternative energikilder. Det er bl.a. vindmøller bl.a. i Danmark, som er billigere i forhold til olien.
Derfor må vi sige, at vi ikke har olien, men vi har andre former for energi her i landet, men har indtil dato ikke udnyttet den energi. Nu skal vi i gang med at bruge eller hente energien i elvene og søerne. Der er masser af elve på kysten, vi har et land med stormfulde dage, det er måske også derfor, at vi kan hente energien.
Vi tænker således heller ikke på tidevandet, som også allerede er blevet brugt i andre lande. Med henvisning til det, der er sket i Nuuk, så har man fundet en varm kilde, her netop i Nuuk, men nu har man nedlukket boringen - jeg ved ikke hvordan det går med dette projekt.
Sagkyndige har sagt, at man kan hente denne varme vand op i tanke og gøre den varmere og så få den til at cirkulere, så kan man uden begrænsninger benytte til opvarmning af boliger.
Det er ud fra disse betragtninger, at jeg har fremsat et forslag til Landstinget med henblik på en nærmere undersøgelse af disse muligheder.
Og jeg forstår, at der allerede er projekter i gang i Landsstyrets regi. Jeg mener, at hvis vi skal kunne udnytte disse muligheder, så vil vores afhængighed af olien blive mindre i fremtiden.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Inden jeg kommer ind på partiernes ordførere, så vil jeg godt lige sige, at vi skal også samarbejde med andre lande i forbindelse med vore igangværende projekter.
Eksempelvis Island har meget fremme med hensyn til brugen af varmekilder. Jeg skal inden ret længe til Island, bl.a. for at forny en aftale med Island. Netop disse forhold skal vi også tage op, bl.a. med henblik på tilpasning af forholdene til Grønland.
Jeg skal også snakke med energiministeren Svend Auken i Danmark. Også fordi Hjemmestyret har et samarbejde i gang med energiministeriet.
Mht. partiordførerne. Vi skal være fremsynede mht. brugen af vandkraft og man var også inde på, at hvis vi også skal tænke på forbrændingsanlæg, der er også IA, som har været inde på solenergi med henvisning til eventuel samarbejde med Center for Arktisk Teknologi. Kandidatforbundet henviser til, at vi skal bruge andre landes erfaringer. Jeg har nævnt, at vi bruger Island i den sammenhæng og tak for jeres tilslutning.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil blot fremkomme med en tilføjelse. Mht. solenergien, den er særlig interessant. I den forbindelse vil jeg fremkomme med en information om, at jeg i dag har læst et indlæg i AG, hvor godt man kan bruge sådan en energi.
Den er godt nok kun på dansk, men jeg er bekendt, at flertallet her er dansklæsende. Derfor henviser jeg til dette indlæg.
Det er et indlæg fra lærerne i Center for Arktisk Teknologi. En af de interessante i indlægget er, at man især kan udnytte solstrålerne her i Grønland, således at det kan blive en stor besparelse for samfundet.
Det er derfor, at vi i vores indlæg finder det væsentligt, at vi skal have noget sammenligningsgrundlag ved vore bestræbelser.
Idet vandkraftværket bliver meget dyrt, men alternative kraftværker kan måske bruges i forhold til den meget dyre vandkraft. En af det interessante i dette indlæg er, - det er den danske folketing, som har ydet tilskud i forbindelse med disse alternative energikilder.
Svend Auken har den 1. februar fremsat lovforslag, således at man kan begynde - således at man kan yde tilskud til de forskellige former energikilder. Kernen i indlægget var, at vi muligvis kan forsøge i større byer i Grønland, hvis vi altså bruger vandkraft, så kombinerer vi med solenergi, så kan vi måske ikke længere være afhængige af importeret olie.
Jeg håber, at vi tager den viden fra Center for Arktisk Teknologi med i betragtning i det videre arbejde.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Vi har fremsat spørgsmål til Landsstyremedlemmet. Det har måske ikke været nødvendigt med en besvarelse på vores spørgsmål.
Mht. etablering af alternative energikilder, så har vi fået at vide, at der eventuelt vil være udenlandske investorer. Noget af det blev ikke besvaret af Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge.
I Tasiilaq mht. vandkraftprojektet i Tasiilaq er projektet allerede indarbejdet i Landstingets finanslov. Mht. Qorlortorsuaq her tænker man at optage lån fra udlandet. Der er allerede vist interesse, men jeg kan ikke se, hvem det er.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi kan måske alle sammen indrømme, at vi må bruge de energikilder, vi evt. har her i Grønland. Vi har ellers ansøgt om en rejse til Island, hvor vi fik afslag.
(Det er ordstyreren, der beder om, at vi skal henholde os til forslaget).
Jeg vil blot sige, vi snakker alle sammen, at vi skal så vidt muligt fremskaffe disse alternative energikilder og at vi i den forbindelse også skal kigge på vore nabolande. Erfaringer er minimale her i Grønland, men der er andre erfaringer i andre lande, bl.a. mht. vindmøller.
Det er alle disse erfaringer, vi skal undersøge nærmere. Det er derfor, at vi er interesserede i at indhente viden også ude fra.