Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 38-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

18. mødedag, tirsdag den 29. maj 2001

 

Punkt 38,

Forespørgsel vedr. mulig afbødning af stigningen i prisen på flybilletter i yderdistrikterne.

Jeg vil anmode forslagsstilleren Jakob Sivertsen om at fremlægge sit forslag.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. I henhold til §35 i forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende forespørgsel til debat.

Forespørgselsdebat om hvorledes man kan afbøde virkningerne af de skyhøje billetpriser for intern befordring af passagerer med fly i Grønland, og ikke mindst i yderdistrikterne.

For det første skal jeg understrege, at den eneste mulighed for passagertransport året rundt fra yderdistrikterne, dvs. fra Qaanaaq, Ittoqqortoormiut samt Tasiilaq med fly. Dette bevirker, at det er langt mere vanskeligt at rejse fra byerne i yderdistrikterne i forhold til de andre byer her i landet, idet den eneste mulighed er lufttraffikken.

Derfor må den markante prisstigning på flybilletpriserne anses som et forsøg på at udelukke de dårligtstillede indtjenings- og arbejdsmarkedsmæssigt fra at rejse til resten af landet, hvilket ikke kan accepteres.

Sammenligner man f.eks. de nye priser med prisniveauet i 2000, så er priserne fra Tasiilaq til Nuuk og retur steget fra kr. 7.110 til 13.695 kr. Dvs. en forhøjelse på kr. 6.580. Fra Qaanaaq til Nuuk og retur er prisen steget fra kr. 10.600 til kr. 23.850. Devs en forhøjelsen på kr. 13.250.

Da jeg ikke har prislisten for Illoqqortoormiut har jeg undladt denne.

Tager man udgangspunkt i de førnævnte prisforhøjelser og hvis man går ud fra, at der også er foretaget store prisforhøjelser, må man forledes til at spørge om denne markante forhøjelse af billetpriserne er velgennemtænkt og om det er en fornuftig prisstigning.

Ændres denne markante forhøjelse af billetpriserne må dette ikke nødvendigvis forstås således at man forsøger at udelukke kontakten til resten af landet for beboerne i yderdistrikterne.

For hvilke lønmodtagere eller fangere med ægtefælle med to børn vil foretage et besøg fra Qaanaaq til Nuuk eller til resten af landet, når vedkommendes udgifter til billetten alene vil være på 75.000 kr.

For at billiggøre den dyre befordring af passagerer ....med helikoptere, besluttede Landstinget for fire år siden at anlægge landingsbaner for fastvingede fly i 7 byer. Nu er fem nye landingsbaner taget i brug, men billetpriserne er endnu ikke blevet sat ned. Tværtimod går det den modsatte vej.

Visse steder er billetpriserne endda steget til det dobbelte. Jeg har svært ved at forstå, at forholdene går stik i mod Landstingsmedlemmernes intentioner, idet jeg i flere år har deltaget i Landstingets debatter om billiggørelse af de høje priser på lufttrafikområdet.

Såfremt gennem offentligt tilskud eller på anden måde ikke nedbringer den kæmpe forhøjelse på billetpriserne på lufttraffikken, der især har ramt yderdistrikterne, der ikke har mulighed for at foretage en rejse til resten af landet med skib, vil man udelukke disses mulighed for at kunne have kontakt til resten af landet.

Det eneste, der får den mulighed er personer, der rejser på de offentliges regning, hvilket jeg, som Landstingsmedlem, på ingen måde kan acceptere.

Fra gammel tid har vi i Grønland tradition for, at dele med og hjælpe de mindre bemidlede. Dette er en god tradition, som i dag bør fortsættes også i forbindelse med politisk arbejde.

Derfor er det nødvendigt, at vi gennem dette forsøger at opnå billiggørelse af billetpriser for beboerne i yderdistrikterne, som er blevet udelukket fra resten af landet.

Til slut skal jeg beklage, såfremt der skulle være unøjagtigheder i de tal, jeg har fremlagt omkring billetpriserne. Dette vil være mit eget ansvar.

Med disse bemærkninger fremlægger jeg forespørgslen til Landstingets drøftelse.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Der er etableret en række tiltag pr. 1. januar 2001, som berører hele vores trafikstruktur. Lad mig fremhæve følgende:

Der er skabt mulighed for en konkurrence i den fastvingede beflyvning. Der er indgået flereårige kontrakter på den underskudsgivende beflyvning. Det gælder hele helikoptertrafikken og en del af den fastvingede beflyvning.

Der er indgået en 4-årig kontrakt om passegerskibstraffikken. Hjemmestyret betaler i 2001 over 90 mio. kr. for udførelse af den underskudsgivende beflyvning og over 60 mio. kr. til skibspassagertrafikken.

Derudover betales også et tilskud til Mittarfeqarfiit på over 25 mio. kr., således at den samlede betaling til trafiksystemet er på cirka 180 mio. kr. i 2001.

Priserne i den underskudsgivende beflyvning er ikke blevet ændret ved omlægningen. Målsætningen ved overgangen til servicekontrakter har været, at den enkelte passager i systemet ikke skulle mærke nogen negative ændringer.

Med adskillelsen af den overskuds- og underskudsgivende beflyvning og med indgåelsen af kontrakter på den underskudsgivende beflyvning er der opnået en klarhed over og en gennemskuelighed omkring hvorledes det offentliges tilskud anvendes.

Servicekontrakterne skal ikke blot være et teknisk adminstrativt styringsværk, men også et værktøj, der anvendes i den politiske prioritering og udformning af trafikområdet.

Det første erfaring har vist, at overgangen til fri prissætning for det overskudsgivende ruter ikke har givet lavere priser i beflyvningen.

Landsstyret har derfor medvirket til, at prisen mellem Pituffik og Kangerlussuaq er sat markant ned i forhold til prisen pr. 1. januar 2001.

Ved indgåelsen af en servicekontrakt med Air Iceland og en trekantbeflyvning mellem Island, Narsaq og Kulusuk, er der fundet en betjening, som der kan vise sig, at være en fremtid i.

Air Iceland har bl.a. efter forhandlinger med Hjemmestyret indført forskellige arbejder på ruterne. Mht. til Grønlandsflys priser mellem Vestkysten og Kulusuk er der ikke afsat midler på finansloven til indgåelse af en aftale med Grønlandsfly A/S om et prisdæmpende tilskud til passagerer. Landsstyret har for nærværende ingen planer om indgåelse af aftaler med Grønlandsfly om prisdæmpende tilskud på yderligere rutebeflyvelser.

Så går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører Per Rosing Petersen.

 

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

I henhold til Landstingets Forretningsorden § 35 foreslår forespørgeren mulige investeringer i priserne på flypriser i yderdistrikterne har vi følgende bemærkninger i Siumut.

I uimodsigelig enighed med forespørgelsdebattøren ikke mindst med baggrund i den negative prismæssige udvikling på flybilletterne der rammer især hårdt på passagerer til fastvingede fly til forbindelse med Østgrønland og Nordgrønland.

Hvis vi ser på billetpriserne fra og med nytår kan enhver se at billetpriserne er steget meget. Tidligere priser var uopnåelig for lønmodtagere aflønnet efter SIK-overenskomsten, men med de nuværende billetpriser er de blevet endnu mere uoverkommelige, og det kan ingen af os acceptere ikke mindst os der sidder i denne sal og arbejder for samfundets interesser.

Det er os i Landstinget der skal arbejde for det grønlandske samfund får den bedste betjening ikke mindst m.h.t. trafikken, og hvis vi især skal tage udgangspunkt i vort langstrakte land.

Det er en modsatrettet og det kan ikke accepteres. Fra og med nytårsdag er billetpriserne i gennemsnit steget 30-40 %, og som det er blevet nævnt er stigningerne på nogle ruter det dobbelte. Prisstigningerne er udført af dem der indtil i dag har monopol på den fastvingede trafik d.v.s. Grønlandsfly A/S.

De selskabet tjener som jeg i vinters skrev til Landstinget er kun de rige, d.v.s. at de kun betjener 10 % af de grønlandske folk med tilskud og får betalt fra Landskassen. Og den store skævhed kan vi slet ikke acceptere.

I Siumut ligger vi afgørende vægt på at serviceorganer der får tilskud fra Landskassen skal udføre betjeningen med udgangspunkt i samfundets flertal, og da Grønlandsfly A/S ikke kan siges at gøre det er det vores opfattelse, at Grønlands Hjemmestyre som part i selskabet bør sælges uden at vente yderligere. Og Grønlands Hjemmestyre bør have medejerskab af et selskab som udfører en service med udgangspunktet i samfundets flertal. Det er også Siumuts mening, at det nuværende princip med en dobbelsubsidiering ikke længere er hensigtsmæssigt, og i takt med etableringen af landingsbaner bør det være sådan, at den to-strengede trafik med skib og fly der bliver subsidieret af Landskassen ikke længere er økonomisk hensigtsmæssigt og må siges at være et forfejlet mål.

Med andre ord er det Siumut mening, at der i den nærmeste fremtid med udgangspunkt i rentabilitet og princippet med indgåelse af servicekontrakter, at det er nødvendigt at lufttrafikken alene får tilskud fra Landskassen, og at denne overgang må igangsættes indenfor denne valgperiode, men i dette vil vi fra Siumut ikke glemme, at der i nogle regioner i Grønland kan være nødvendigt med opretholdelse af skibstrafikken.

Endvidere er det Siumuts mening, at der i den nye ordning får præciseret betjeningen, at det politisk må tilkendegives en mere klar og håndgribelig tilslutning ikke mindst når det kan have en positiv virkning for Landskassen. Her kan f.eks. nævnes at der i nogle regioner er nogle gode oplagte muligheder for luftpudebåde ikke mindst i Disko-bugten og i Uummannaq og i andre områder med islæg. Det er nemlig muligt og billigere løsning, hvis eventuelle interesserede kan sikre kravet om sikkerheden ikke på nogen måde slækkes. For luftpudebåde kan nemt indgå som en nødordning på de steder, hvor der i dag anvendes skibe, og om vinteren benyttes helikoptere som i dag giver markante byrder for Landskassen.

Til sidst hvis vi skal repetere skal vi fra Siumut nævne, at vi slet ikke kan acceptere vis en far med 2 børn eller andre lavindkomstfamilier skal ofre 75.000 kr. på en rejse inden for landet. Derfor vil vi fra Siumut fuldt ud støtte Landsstyret i deres bestræbelser for at finde andre serviceorganer til betjening inden for landet, da det vil resultere i at billetpriserne falder, og det må være målet at billetpriserne i fremtiden mindst må være 30-40 % end i dag.

Med det udgangspunkt skal vi igen opfordre Landsstyret med udgangspunkt i ovennævnte til at arbejde seriøst for at sælge deres medejerandele af Grønlandsfly A/S.

Med disse ord er vi fra Siumuts side kommet med bemærkninger til hr. Jakob Sivertsens forslag.

Nu er det Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat forespørgsel om mulig afbødning af stigende priser på flybillet i yderdistrikterne og Atassut har følgende bemærkninger.

Der er sket store prisstigninger i billetpriserne fra 2001 især kan man nævne Avanersuaq og Østgrønland. Det er disse distrikter der ikke har skibsforbindelse med resten af Grønland, og har kun lufttrafikken som forbindelsesled.

Der kan nævnes flere ting i denne forbindelse. F.eks. hvis ... skal rejse her til vestkysten så må de betale dobbelt i forhold til tidligere, og det er dem der er indenfor en lavindkomstgrupper der rammes. Man kan godt sige, at det kun er de offentlige ansatte der har mulighed for at rejse fra disse distrikter.

Det er derfor at vi fra Atassut mener, at Landsstyret skal revurdere situationen. Situationen er nemlig således i øjeblikket, at hvis en familie rejser til Narsarsuaq et par med 2 børn, så koster det 46.000 kr. Det bliver meget vanskelig for en sådan familie. Vi må finde alternative muligheder. Netop en sådan familie kan rejse til Japan for 39.000 kr. Det er altså disse forhold der kræver at vi skal revurdere situationen. I denne forbindelse skal vi understrege, at vi ikke beskylder Grønlandsfly eller trafikselskaberne, nemlig fordi vi har nedsat tilskuddet fra det offentlige til dette flyselskab, det er derfor, at vi vil have Landsstyret til at revurdere situationen.

Vi støtter hermed forslaget fra Jakob Sivertsen. Dernæst er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Samtlige ønsker at vi ikke skal bruge alt for mange penge for at besøge hinanden. forslagsstilleren kom ind på et forhold at der er visse regioner af landet som kun kan benytte flytrafikken. Det skyldes ikke kun det vidtstrakte, det skyldes også blandt andet at vi endnu ikke har effektueret en konkurrence indenfor fastvingede fly.

Selvom Landskassen yder tilskud på op til 180 mio. kr., så vil vi alligevel fremkomme med et eksempel på, hvor Paamiut-Nuuk retur nu koster 10.000 kr. Det kan ikke være passende. Det er derfor, at Inuit Ataqatigiit er glad for at Grønlandsfly er begyndt atlantbeflyvning således at SAS har fået en konkurrent. Og vi regner med, at det vil medføre en bedre økonomisk konkurrencemæssig situation for Grønlandsfly.

Vi har endvidere konstateret, at Grønlandsfly har påbegyndt et arbejde for at reducere sine omkostninger, således at vi kan opnå billigere rejser her i Grønland ved en sådan omkostningdæmpning. I den forbindelse skal vi fremsætte et spørgsmål til Landsstyret om hvordan det går med de personer der er igang med at etablere et flyselskab for fastvingede fly ?

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets besvarelse til efterretning med de der til hørende anbefalinger.

Så er det Kandidatforbundet ved Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har følgende bemærkninger vedrørende forespørgslen fra Jakob Sivertsen om mulige afbødning af stigningen af prisen for flybilletter i yderdistrikterne.

Det er ikke første gang vi har taget spørgsmålet op her i salen. Dengang vi begyndte at etablere landingsbaner for fastvingede fly, så var der en udmelding fra Landsstyret om, at man ville nedsætte billetpriserne, så det er derfor vi er nødt til at spørge, hvor disse prisnedsættelser er blevet af ? Næsten samtlige landingsbaner er blevet etableret, og derfor bliver vi nødt til at spørge Landsstyret, hvor disse lovninger på bl.a. nedsættelse af billetpriserne blevet af ?

Alligevel kan vi ud fra de faktiske forhold se, at det vil være umuligt, nemlig fordi Landsstyret i deres besparelse har udmeldt, at man ikke har råd til disse nedsættelser. Det er derfor ingen grund til at tro på de lovninger som der ikke er hold på.

Med disse korte bemærkninger støtter vi forslaget fra Jakob Sivertsen og støtter sagen.

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Da jeg gennemgik nærværende forslag, så kom jeg til at tænke på vores debat om Royal Greenland. Samme situation gør sig gældende. Selskabet prøver på at køre selv og prøver på at dække sine egne omkostninger, men samfundet har sagt, at selskabet skal behold sine beflyvninger af yderdistrikterne, nemlig med at det offentlig blandet sig i dispositionerne, og pålægger selskabet at beflyve bestemte destinationer, selvom vi ved, at der ingen penge er at hente, hvis der ingen passagergrundlag.

Vi har etableret landingsbaner for fastvingede fly, hvor der er passagergrundlag og fragtgrundlag, og vi ved hvor mange penge det har kostet os, det er derfor vi bliver nødt til at spørge, hvad vi skal gøre, hvis vi skal gøre det rentabelt. Det er ikke en vej for et selvstændigt selskab, idet passagergrundlaget og fragten ikke er nok til at dække omkostningerne.

Jeg kan godt forstå forslaget, og jeg har også . til at gøre med de store prisstigninger fra nytår. Og har sat et spørgsmålstegn ved, hvordan vi kan nå til andre dele af Grønland. Det eneste vi kan ty til i denne sammenhæng, så er det måske Landskassen, det er nemlig der man kan bede om tilskud, selvom vi har udmeldt om, at vi skal nedtrappe tilskudsordningerne. Selvfølgelig når det offentlige begynder at blande sig i de selskaber, så tænker de også i de baner, at det offentlige også må yde tilskud til disse destinationer som er pålagt dem.

Forslagsstilleren har brugt ordet, nemlig at man prøver på at udelukke yderdistrikterne i trafikken. Der er gennemgang af nærværende problematik, man prøver på at komme på en konkurrence, men konkurrencen kan heller ikke gavne os også i morgen. Jeg håber at Landsstyret har set kernen i problematikken, som er blevet fremlagt.

Det er meget vanskeligt for borgerne i yderdistrikterne at rejse. Jeg takker for det initiativ der har været omkring at finde frem til en ordning fra Landsstyrets side, og de vil være meget dygtigere, hvis de yderligere kan finde frem til dæmpelser i priserne. Når man så tænker på den forestående konkurrencesituation, så mener jeg ikke at man kan nedsætte billetpriserne.

Hvis altså vi kommer ind på tilskudsordninger, så vil vi modsige os selv.

Så er det Landsstyremedlem Steffen Ulrich Lynge.

 

Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Forslaget går ud på at nedsætte billetpriserne. Der er flere muligheder, hvis man vil nedsætte billetpriserne. Det nærliggende vil være tilskud fra Landskassen. Vores politik er i øjeblikket at nedsætte tilskudsordninger m.h.t. de bemærkninger der er faldet m.h.t. skibs- og flytrafikken og vurderingen af disse.

Der er fremkommet flere rapporter om forholdene, men det er ligesom om, at der har manglet begrundelser. Det er derfor, at disse rapporter endnu ikke har vist os den rette vej endnu. Lad gå et år, så ønsker jeg at komme tilbage til spørgsmålet igen om et år.

Royal Arctic Line har flere skibe som vi eventuelt kan sælge, hvordan vi så kan udnytte det salg i forbindelse med priserne. Undersøgelserne har været for mangelfulde m.h.t. de eventuelle muligheder man kan have i forbindelse med indførelse af en konkurrencesituation. Det er mest på baggrund af de allerede etablerede landingsbaner, at vi også skal tænke på økonomien. Tak.

Så er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsen.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

Tak. Jeg må understrege, at det gælder Avanersuaq og Østgrønland i forslaget, andre steder skal ikke indblandet her. Det jeg klart har meldt om, det er at de der ikke har mulighed for at rejse, og at der er medlemmer der støtter eller har lyst til at hjælpe de mindrebemidlede, så hvis vi har kræfterne, så lad os løse problemerne.

Jeg mener, at jeg har ret i denne sag. M.h.t. partiordførerne har Kandidatforbundet fuldt ud støttet Atassut, hvad angår Siumuts ordfører, så har vedkommende været inde på forskellige former for trafik, jeg skal ikke komme nærmere ind på. Jeg siger tak til Atassuts fulde stykke. hvad angår IA fremsætter de også en vedtagelse om, at vi skal revurdere situationen. Jeg mener, der må fremkomme en uddybende bemærkning.

Grønland er Jordens største med en meget spredt population. Hvad angår afstand og hvad angår trafikstrukturen og billetpriserne er ikke tilpasset de faktiske forhold. Fordi passagergrundlaget fra yderdistrikterne er så lav, så det aldrig nogensinde kommer til at blive rentabelt.

Yderdistrikterne som kun har flyvetrafikken i forbindelse med rejse i Grønland, så kan det offentlige ikke undgå at yde tilskud til denne form for kontakt i yderdistrikterne. Vi kan allerede i dag se, at passagergrundlaget for skibstrafikken er stigende, hvorimod passagergrundlaget for flytrafikken er dalende, Altså hvis der ikke skal ske yderligere skævheder i trafikstrukturen så vil det være nødvendigt med yderligere analyse af trafikstrukturen blandt andet med henvisning til ibrugtagning af samtlige landingsbaner der er planlagt.

Der hvor der er mulighed for skibstrafik, så er det meget vanskeligt at skulle bruge flytrafikken, det er derfor jeg mener, at vi skal kunne sige om de fejl vi har begået her. Så må Landsstyret og bestyrelsen i Grønlandsfly erkende deres fejl. jeg er meget skuffet over besvarelsen, netop fordi forespørgslen drejer sig om yderdistrikterne.

M.h.t. fordobling af billetpriserne, jeg beklager at landsstyremedlemmet ikke har nogen planer om eventuelle prisdæmpende tiltag. Jeg vil dog alligevel ikke give op som medlem af Landstinget. til efterårssamlingen så vil jeg komme fremkomme med et oplæg til efterårssamlingen vedrørende den samlede trafikstruktur her i Grønland bl.a. med det vi kan gå i nøje vurdering af ibrugtagningen af fastvingede fly.

Dernæst er det Per Rosing Petersen, Siumuts ordfører.

 

Per Rosing Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Vi har fra Siumut sagt, at vi går ind for forslaget. vi har ikke bare stoppet der, vi har også i den forbindelse fremsat nogle løsningsforslag. Det vil vi meget gerne have, at nogle ligger mærke til, selvom forslagsstilleren ligesom har overset det.

I morgen skal vi snakke om tilskud. i den forbindelse skal vi også huske på, at Landsstyremedlemmet vil komme ind på en konkurrencesituation, hvor man eventuelt kan fremkomme med en prisændring altså hvis vi hele tiden skal vende tilbage til tilskudsordninger, så vil vi hele tiden vende tilbage til lappeløsninger, som vi har været igennem.

Vi skal snakke om punkt 102A bevillinger til sundhedsvæsenet, som bl.a. også skyldes prisstigninger i flytrafikken. Hvis kasse tilkommer det så ? Ja mange kommunekasser vil blive ramt, og mange enkeltpersoner vil blive ramt, det er altså løsninger som balancen ikke kan fastholdes. Vi må altså ligesom høre mere på de personer som eventuelt kan fremkomme med alternative løsningsmodeller. Vi vil hele tiden vende tilbage til problemerne.

Det er kun den høje adel der kun kan bruge flytrafikken - almindelige mennesker har ikke råd til at rejse. Det har været gældende i lang tid, og vi må væk fra disse tilstande. Tak.

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg vil blot gentage, at jeg har forståelse for forslaget netop fordi det problem der fremkom herved, og har sagt, så er det klart i landsstyremedlemmets besvarelse hvad angår Østgrønland og Avanersuaq, det er på deres vegne jeg er taknemmelig fordi de har prøvet på at finde løsninger.

M.h.t. at vi snakker om de mindrebemidlede og prøver på at dreje retningen derhen, det er ikke lige netop det vi skal tænke på. Jeg kan slet ikke være enig med forslagsstilleren i, at det er afstandene der bestemmer taksterne, det er altså brændstoffet der også er medbestemmende i disse priser. Hvis en flyvemaskine skal flyve længer væk, så skal de også bruge større brændstof, så omkostningerne stiger jo, hvis vi kommer længere væk fra stedet. Det er derfor omkostningerne stiger.

 

Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget.

Jeg kan sige, at der ikke er andre markeringer. Dermed har vi behandlet punkt 38 færdig, og vi tager initiativerne fra Landsstyret til efterretning.