|
Dagsordenens punkt 42-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10.
mødedag, mandag den 22. maj 2000
Tak. I henhold til ' 35 i Landstingets forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende punkt til forespørgselsdebat.
Idet et af de vigtigste kendetegn på at vi er et folk er vort flag, og hidtil er der, atter som en følge af Rigsfællesskabet, som snart at sige som det er tilfældet med andre nationale kendetegn, en dobbeltsidig anvendelse af flag, - da vi ikke har truffet en klar beslutning.
Er det ikke på tide, uden at overgive spørgsmålet til Selvstyrekommissionen, at påbegynde en drøftelse af dette spørgsmål, således at vi i nærmeste fremtid kan træffe en helhedsbeslutning om vore nationale kendetegn, eventuelt gennem en folkeafstemning?
Det er en glædelig og stolt følelse når vort flag hejses, når vore idræftsudøvere er en af vinderne ved en idræftskonkurrence. Uden mange ord vil jeg sige, at intet nok kan overgå vore indre og ægte varme følelser som et folk med egen identitet, når vort flag hejses som tegn på vores identitet, og som et samlingspunkt som et folk.
Enhver med den mindst viden vil vide, hvor vi kommer fra, n¨år vort nationale samlingspunkt flaget uden ord bliver hejst, ikke fordi jeg ikke respekterer vort sprog, idet vort sprog jo er vor vigtigste kendetegn som ét folk.
I ethvert samfund er flaget foruden modersmålet, det vigtigste samlingspunkt. et stolt folk gør flaget til det smukkeste symbol, uanset flagets form og farver, da enkeltindivider gennem bevidsthed om egen stolthed og værdi gør det til det, det er, og det er et mål, som vi også må sætte os.
Las os allesammen arbejde henimod, at hejse vort flag med stolthed og med behørig respekt for det; flaget er jo vores allesammens samlingspunkt. Tak.
Så er det Landsstyreformanden med et svarnotat, Jonathan Motzfeldt, værsgo.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
I lighed med forslagsstilleren er det med stolthed og glæde i sinde, at jeg ser det grønlandske flag gå til tops.
Jeg er også overbevist om, at vi alle og ikke mindst vore unge oplevet det grønlandske flag som vores flag. Vore oplevelser med flaget viderefører den følelse af glæde, stolthed og samhørighed, som gør vort flag til et centralt symbol for Grønland og det grønlandske folk.
Samtidig må vi dog ikke glemme, at det danske flag frem til 1995 var det officielle flag i Grønland. Dette er nu ændret, men der er mange mennesker i Grønland som fortsat har gode minder og følelser knyttet til det danske flag, og sådanne følelser bør vi også respektere.
Det grønlandske flag nyder international anerkendelse og yder sit bidrag til at skabe det udenrigspolitiske råderum, som vi arbejder for i Landsstyret. Vort flag synliggør også Grønland som et selvstændigt land, det må vi heller ikke glemme.
som eksempel kan nævnes, at vort flag, sammen med flagene fra de øvrige nordiske lande, at det anvendes i forbindelse med møderne i Nordisk Råd, ligesom vort flag også anvendes i forbindelse med grønlandsk deltagelse i internationale idrætsarrangementer, som f.eks. Island Games og Arctic Winter Games.
Vort flag er sammen med det færøske flag og det danske flag de officielle flag indenfor Rigsfællesskabet. Det er for mig en selvfølge og ganske naturligt, at de officielle flag - herunder det grønlandske flag - at de kan anvendes frit indenfor Rigsfællesskabet.
Det er Landsstyrets opfattelse en ganske velfungerende ordning. Ordningen respekterer det grønlandske flag som det primære flag i Grønland samtidigt med, at fornødent hensyn tages til det danske og færøske flag.
Til Landstingets orientering har Landsstyret omdelt et kortfattet om flaglovgivningen, som bilag til dette svarnotat.
Tak. Så går vi til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængers ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vores flotte grønlandske flag, som vi kan være stolte af, fylder 15 år i år på nationaldagen den 21. juni.
Vi har igennem 15 år haft vores eget flag, og det er glædeligt, at det grønlandske flag benyttes med glæde og stolthed. Vi er ligeledes også stolte af, at vort flag benyttes i sportslige sammenhænge som et samlingspunkt og dermed også bruges til at markere vort land udadtil i verden.
Fra Siumut støtter vi Landsstyret svarnotat fuldt ud, da vi anser benyttelse af de 3 flag i Rigsfællesskabet, nemlig det danske, grønlandske og det færøske flag, i fri vilje, som naturligt.
Fra Siumut vil vi påpege, at det selvfølgeligt vil være naturligt, at udarbejde nye regler for brug af det grønlandske flag, når Grønland bliver selvstyrende, det skal vi være opmærksomme på.
I forbindelse med denne debat, så vil vi fra Siumut gerne fremhæve følgende opfordringer. Brugen af det grønlandske flag i Hjemmestyrets og kommunernes arbejdspladser er naturligt, og vi vil opfordre til, at man respekterer brugen af vort flag, og vi skal ligeledes kræve, at der tages hensyn til opsættelse af flagstænger i samtlige offentlige byggerier og anlæg.
Fra Siumut vil vi ligeledes også overfor Landsstyret kræve, at det grønlandske medtages på bilnummerplader fremover.
Salg af det grønlandske flag må intensiveres og synliggøres, hvor flaget blandt andet skal sælges mere synligt i butikkerne på kysten - ikke mindst i KNI-butikkerne.
Afslutningsvis vil vi gerne takke Foreningen Kalaallit Erfalasorput/Vort Grønlandsk Flag, for deres gode arbejde med at synliggøre vort grønlandske flag, og vi vil gerne ønske foreningen held og lykke med deres gode arbejde for flaget, det indgyder respekt for flaget, og markerer flaget som et godt samlingspunkt for befolkningen.
Næste taler er Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Tak. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger vedrørende benyttelse af det grønlandske flag. Forespørgeren Per Rosing Petersen, Siumut, spørger om tiden ikke er inde til, at vi alene skal bruge det grønlandske flag i enhver henseende.
Først skal vi fra Atassut udtale, at vi lægger vægt på brugen af vort eget flag, som et national samlingspunkt. Det føler vi også, når vi f.eks. under rejser i Danmark, ser det grønlandske flag rejst. Men når dette er sagt, så må vi også sige, at vi indenfor Rigsfællesskabet, at vi også lægger vægt på brugen af Dannebrog , og som vi også agter og ærer, når det bliver rejst.
Vi har nu haft vores eget flag i 15 år, men på trods af det, bliver Dannebrog brugt endnu, og vi vil ikke fra Atassut være med til, at vi pålægger de folk, der bruger Dannebrog om at bruge vores flag i stedet for. Vi vil ramme ikke mindst gamle personer, hårdt på hjertet. Vi ved, hvor meget flaget er af betydning for et menneske, og vi ved også, at mange betragter Dannebrog, som deres eget nationalflag.
I forbindelse med mange kedelige og følelsesmæssige tunge begivenheder har de rejst deres flag, og har i deres velmagtsdage selv besluttet, at anvender dette flag, som vi her fra Atassut vil respektere.
Atassut skal gøre opmærksomt på, at vi finder det vigtigt, at borgernes anvendelse af eget flag ikke skal indelåses. Det betyder, at borgerne i Grønland officielt og under Rigsfællesskabet også selv kan bestemme om de vil anvende det grønlandske nationalflag, det færøske nationalflag og det danske nationalflag.
Og med disse bemærkninger, så tager vi med tilfredshed imod Landsstyrets svarnotat til forespørgslen til efterretning.
Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det grønlandske flag er kendetegn for Grønlands særstilling som et særskilt land i verden. I andre lande og specielt ved sportsarrangementer, præsenterer vi os, og hilser på verden ved at hejse vort eget flag. Dette berører vore nationale identitet, og vort inderste følelser som enkeltindivider.
Vi føler, at vi præsenterer vores særegenhed som folk og vort land, og vi viser med stolthed omverdenen, at der også på verdenskortet er et land med navn Grønland.
I 1985 besluttede Landstinget en lov om eget flag, og ved lov nr. 222 af 6. juni 1985 blev udformningen efter Landstingets indstilling godkendt ved en Kongelig resolution. Og efter Dronningens stadfæstelse blev denne lov sat i kraft af det daværende Grønlands Ministerium ved bekendtgørelser nr. 305 af den 24. juni 1985.
Under henvisningen til forespørgslen er det derfor korrekt når forslagsstilleren siger, at vort flag er et af de vigtigste ting, for vort identitet. I loven om flag er det blevet bestemt, at de danske Rigsmyndigheder skal bruge Dannebrog, og dette er årsagen til, at Dannebrog fortsat er synligt i vort land.
Udover er der ingen forbud mod, at andre enkeltpersoner kan benytte Dannebrog, og det er netop på grund af dette, at folk udfra egne følelsesesmæssige forudsætninger, bestemmer hvilke af flagene de vil benytte.
Inuit Ataqatigiit mener, at det er på sin plads, at alene vort flag bliver benyttet af samtlige offentlige institutioner under Hjemmestyret og kommunerne og således også på vores nationaldag. Og vi vil fra Inuit Ataqatigiit gerne rose organisationen Kalaallit Erfalasorput/Vort Grønlandske Flag, for dens tradition med at give samlingsbannere til foreninger eller organisationer på vort nationaldag, og på denne måde, så er de med til at bane vejen for en større benyttelse af vort eget flag blandt befolkningen.
Vi ved, at andre nationer med deres yderste respekt navngiver deres flag, og vi skal fra Inuit Ataqatigiit anmode Landsstyre til, at tage initiativ til, at vort flag bliver navngivet.
Dernæst er det Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Vi har fra Kandidatforbundet følgende i forbindelse med nærværende forespørgselsdebat. Vi vil fra Kandidatforbundet først udtrykke vort glæde over at vi nu her i Tinget, nu får en debat om vort flag udfra en forespørgsel.
Fra Kandidatforbundet vil vi give forslagsstilleren ret, når han udtaler, at vort flag er at af de vigtigste kendetegn for os, som et særligt samfund. Dette forhold er enhver der værdsætter og agter sit land vidende om, og ved hvor stor en betydning, et lands flag har, og vi skal være stolte af, at have et samlingspunkt som folk, så opfordrer vi også til, at man for alvor bruger vort eget grønlandske flag, som samlingspunkt.
I Kandidatforbundet mener v, at det er meget vigtigt, at når der skal træffes store og vigtige beslutninger i samfundet, at disse ligges ud til folkeafstemning, da det er vigtigt, at høre vælgerne inden der træffes en beslutning, således at de er med i beslutningsprocessen. På den måde kan man også medtage, og realisere befolkningens deltagelse i beslutningsprocessen, og dermed undgå rådvildhed og senere afstemning.
I Kandidatforbundet plejer vi at være stolte over, når vort land bliver hejst i forbindelse med deltagelse af vore idrætsfolk i andre land, også selvom vore idrætsfolk ikke går hen og vinde, så er vort flag med til, at repræsentere os indenfor og udenfor konkurrencearenaerne.
Det er meget vigtigt, at overalt, at man hører folk, iden der træffes beslutninger for samfundet, for at man derved kan træffe beslutninger om, hvad der skal være gældende. Men vi ved, at man ikke havde høring i samfundet, og heller ikke folkeafstemning, da vi stiftede vores eget flag.
Derfor kan vi også godt forstå, at der er folk og familier i samfundet, der ikke anvender vort flag, muligvis fordi der ikke har været høring hos dem.
Jeg selv følte mig forbigået i denne sag, da der blev truffet beslutning om indførelse af vort eget flag, og var da heller ikke medlem af Landstinget, men dengang så følte jeg allerede, at vi vælgere burde have deltaget i beslutningsprocessen om vort eget flag, under hensyn til hvor vigtigt flaget er for det grønlandske folk. Men vi ved, hvad der skete, da beslutningen om vort flag blev truffet.
Jeg skal ikke fortie, at jeg dengang selv ville havde foretrukket, at fortsat anvende korset, men dog på en grøn bund i stedet for den røde, da jeg ved, hvor en dyb hengivenhed det grønlandske folk har for den kristne tro, da gudstjenester i højtiderne, som f.eks. julen altid fylder kirkerne. Selvfølgelig vil man ikke have benyttet denne talerstol til en nærmere debat, såfremt folket selv havde deltaget i beslutningsprocessen dengang.
Fra Kandidatforbundet vil vi fremkomme med følgende korte bemærkninger til Landsstyrets svarnotat, og selvfølgelig ville vi fra Kandidatforbundet være endnu gladere, såfremt vi kunne hejse vort eget flag, som folket slev havde været med til, at bestemme om at indføre.
Men selvfølgelig så anvender vi også fra Kandidatforbundet vort nuværende flag, som folk med agtelse og stolthed, men når der skal træffes beslutninger, der er gældende for hele folket, så skal vi dog henstille, at man inddrager hele befolkningen i beslutningsprocessen.
Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet tilkendegive, at vi støtter forslagsstilleren.
Næste taler er løsgænger, Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Alle i Grønland må have i erindring, at dengang, da vi i denne sal drøftede, hvordan det kommende grønlandske flag skulle se ud.
Jeg skal heller ikke skjule, at jeg dengang lagde vægt på, at vort flag også havde et kors, og kom også til den konklusion, at vi fik et flag m ed et kort. Men som bekendt var der en stemmes flertal for, at vi fik det flag som vi har nu.
Under debatten dengang, der var en stor følelsesmæssig debat herom, om Dannebrog som også har rodfæstet sig meget i folks bevidsthed, der er sange om det, og derfor er det ikke mærkeligt, at beslutningen dengang fra forskellige sider, har været opfattet forskelligt.
Jeg er meget tilfreds med Landsstyreformandens svarnotat, også med baggrund i den debat vi havde dengang. Jeg mener, at for såvidt angår loven om Grønlands flag er tidssvarende, hvorfor jeg altid er glad for, at hejse flaget op, ikke mindst når vort eget flag og Dannebrog bliver hejst ved siden af hinanden.
Vi har ellers dengang ønsket, at spørgsmålet blev sendt ud til folkeafstemning, men som bekendt så var der ikke folkeafstemning, men efterfølgende har der været underskriftsindsamlinger, jeg ved ikke hvor mange, men mellem 5.000-6.000 har jeg hørt, jeg ved selvfølgelig ikke, hvor disse er blevet af.
Der er en hel del personer i dette lands, som er glade for Dannebrog, hvorfor jeg den 15. juni, som er Valdemars Dag, som er dansk flagdag, vi har alle hør historien fra vores historietimer om dengang Dannebrog fladt ned fra himlen, og jeg har også tænke på, om vi der er glade for brugen af Dannebrog, om vi ikke også burde markere 15. juni, måske ved at lave en forening, som kan fejre Valdemars dag også her i Grønland.
Det er heller ikke for, at være imod det grønlandske flag, men vi må markere, at Dannebrog er rodfæstet også i dette land, således at vi også kan bruge det.
Jeg ser derfor gerne, at vi på en eller anden måde også markere den 15,. juni, Valdemars dag, og at vi baner vejen herfor.
Så er det forslagsstilleren, Per Rosing Petersen.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets svarnotat. Ligesom jeg også siger tak til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængers ordførere.
Jeg er tilfreds med Landsstyrets svarnotat, jeg skal også erindre om, at netop i dag er vore herrehåndboldlandshold i gang i Brasilien og har spillet deres første kamp i dag og vil også der markere vort land, ved at det grønlandske flag bliver hejst.
Uden at komme mere indgående ind, vil jeg vedrørende Siumut, så er jeg glad for de opfordringer og anbefalinger, der kom fra Siumut og IA, og jeg håber, at Landsstyret i deres videre arbejde også vil tage disse anbefalinger og henstillinger op. Tak.
Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt..
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg siger tak til de faldne bemærkninger fra partier, Kandidatforbundet og løsgænger. Det har ikke fra vores side været hensigten at vi drøftede, hvordan vort flag skal se ud, men at vi alene drøftede brugen af dette, da det er det som forslaget drejer sig om.
Men det er rigtigt, at vi nu har vort eget flag, nu i 15 år, som er meget vigtigt for os, fordi det var en meget glædelig begivenhed, en erindring som vi ikke kan glemme da vi fik vores eget flag og da vi hejst det op for første gang. Det var en oplevelse, som jeg aldrig ville glemme.
Om en navngivning af vort grønlandske flag, så skal jeg dertil udtale, for såvidt angår i udformningen som Kandidatforbundet også var inde på, så har et af forslagene været, at vi fik et nyt flag, et grønt flag med et hvidt kors, men da man også erfarede at sådanne flag allerede var i brug, så måtte forslaget trækkes tilbage.
For såvidt angår beslutningen om vort eget flag, så var der også forskellige holdninger om flaget, men for såvidt angår den arktiske sol, så står den op, dengang symboliserede cirkel solen og solens komme.
Det som Mads Peter Grønvold har bemærket om et grønt flag og et hvidt kors har også været oppe. Vi har også bemærket, at forslaget skulle ud til folkeafstemning. Det har vi drøftet indgående dengang, men jeg har altid ment, at vi har truffet de rigtige beslutninger ved, ikke ar sende den ud til folkeafstemning.
En folkeafstemning ville have afstedkommet store splittelser i befolkningen, men vi har prøvet på, at holde debatten her indenfor salen, som man også har respekteret. Dengang så har der været mange forslag til udform af et flag, f.eks. så har jeg selv sammen med Otto Steenholdt siddet i et udvalg, der skulle behandle forslagene, og jeg håber, at vi på et eller andet tidspunkt, kan udgive disse i en bogform, således at vi ved, hvor mange forslag vi har haft, at arbejde med.
Jeg skal også nævne, omkring navngivning af vort flag, f.eks. blev det danske flag benævnt som Dannebrog, og jeg husker et forslag til et navn, som er blevet foreslået, nemlig Qalersaq/sløjfe, men det har man heller ikke taget beslutning om, man må også skal have tid endnu for at finde et egnet navn til vort flag.
Jeg er også glad for, at Siumut-ordføren Mikael Petersen, og andre ordførere, fra Atassut, også fra Kandidatforbundet nævnte, og udtrykte deres glæde over foreningen Erfalasorput, det er rigtigt, at foreningen udfører et stort stykke arbejde, for at sprede kendskabet til det grønlandske flag, og jeg er også selv meget glad for, det arbejde, der bliver udført, og jeg vil gerne støtte den tak, som flere ordfører gav udtryk for.
Således har jeg besvaret nærværende forslag om brug af det grønlandske flag, og jeg håber, at landstingsmedlemmerne har øje for det materialer, der er omdelt i forbindelse med svarnotatet.
Otto Steenholdt har bedt om ordet, for 2. gang, og dernæst er det forslagsstilleren, men først Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Vi behøver ikke gentage, hvad der er sket dengang for 15 år siden, men jeg har et spørgsmål, fordi jeg er glad for, at bruge min flagstang, også til en vimpel, også fordi jeg ikke har kunne få fat i en vimpel med det grønlandske flag, men det svar jeg har fået er, at der er en dansk roklub, der netop har det grønlandske flag som vimpel
Jeg vil gerne vide om det er rigtigt, at vi ikke kan få det grønlandske flag som vimpel, fordi der er en dansk roklub, som også har dette som vimpel, hvorfor der er nedlagt forbud mod, at vi kan bruge det grønlandske flag som vimpel. jeg vil gerne vide om det er rigtigt eller ej.
Hvis mit spørgsmål kan besvares, så vil jeg blive meget glad.
Så er det forslagsstilleren Per Rosing Petersen.
Per
Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. I år er det jo 15 år siden, at vi indførte det grønlandske flag, og jeg vil benytte lejligheden til, at ønske befolkningen tillykke med det flag, og jeg er også glad for, at Landsstyreformanden kom med den melding, som han gjorde.
Men hvad angår debatten om dens nuværende form, så skal jeg blot sige, at en befolkning, som er stolt over sit flag, så betyder det jo også, at ethvert folk er stolt over sit flag, uanset hvordan det er, og det er folkets stolthed over deres flag, der gør flaget smukt.
Og så er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Vort flag er jo agtværdigt, og jeg skal sige, at vi kom væk fra det grønne med det hvide flag, fordi der er nogle oprørsstyrker, som også bruger det, men der er en EU roklub, det er jo ikke oprører, så tror jeg ikke, at vi har grund til, at skændes med roklubben der.
Og vi har jo bestemt også det flag, som vi har, og der må vi betragte det, at vi også kan bruge vores flag som en vimpel, det kan der ikke herske nogen tvivl om, og selvfølgelig kan det undersøges, såfremt der skulle være nogle problemer med det.
Og Otto Steenholdt spørgsmål om Valdemars dag også kan bruges som vores flagdag, der mener jeg, at vores flagdag må være vores nationaldag den 21. juni, også fordi der blev flaget hejst for første gang, og der mener jeg, at vi har god grund til at fortsætte med denne dag.
Og vedrørende de andre forslag, som f.eks. et navn til flaget, det kan vi jo vende tilbage til, men det jeg har stoppet ved, nemlig hårsløjfen, det har jeg bemærket, men det kan være, at der også er en masse andre forslag om flagets navn.
Ole
Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Og dermed er der ikke flere på talerækken vedrørende forespørgselsdebat vedrørende anvendelse af det grønlandske flag.