Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 43-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

11. mødedag, tirsdag den 23. maj 2000, kl. 10.00

 

Dagsordenens punkt 43

 

Forslag til ændring af forretningsordenen for Grønlands Landsting.

(Landstingsformanden)

 

Mikael Petersen, ordstyrer, Siumut.

 

Med henvisning til betænkning afgivet af Landstingets udvalg for forretningsorden har der ikke været anmodning om at fremlægge punktet mundtligt, hvorfor jeg skal spørge, om partierne og Kandidatforbundet har bemærkninger til betænkningen af udvalg for forretnings­ordenen.

 

Ruth Heilmann, Siumut, derefter er det Finn Karlsen, Atassut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Fra Siumut har vi vedrørende Landstingets udvalg for forretningsudvalg er vi glade for, at vores forslag er blevet imødekommet, hvorfor vi ikke har yderligere bemærkninger.

 

Så er det Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger vedrørende forslag til ændring af forretningsorde­nen for Grønlands Landsting.

 

Indledningsvis skal vi nævne, at vi henviser til vores bemærkninger under 1. behandlingen uden at gentage dem igen her. I forbindelse med ' 39 har vi ikke noget imod, at Landsstyret først vil debattere tidsfristens eventuelle konsekvenser for sit videre arbejde. Og begrundel­serne for udvalgets indstilling om, at der kun skal afholdes 2 årlige landstingssamlinger, dem har vi forstået og har derfor ikke noget imod forslaget. Derved vil udvalgene også gå i gang med deres arbejde uden først at skulle vente på Landstingets samlinger.

 

For såvidt angår taletiderne, så fastholder vi vores bemærkninger under 1. behandlingen. Men  vi er dog enige med udvalgets understregning af, at landsstyremedlemmerne må være mere tilbageholdende med deres udtalelser, når de er for mange. Udvalgets fornemmelse af uoverensstemmelse mellem ' 7 og 8 og altså deres tekniske udformning tilslutter vi os fra Atassut.

 

Og med disse bemærkninger henviser vi til vores bemærkninger til 1. behandlingen af ændringsforslagene for forretningsordenen for Grønlands Landsting.

 

Så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit. Derefter er det Anthon Frederiksen, Kandidat­forbundet, men først Paninnguaq Olsen.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkning til betænkning afgivet af Landstingets udvalg for forretningsorden.

 

I henhold til fristen i forretningsordenen ' 39 og Landstingets ønske om forlængelse af denne, at dette kan have afgørende indflydelse på Landstingets arbejde, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit mener, at Landstingets udvalg for forretningsorden må finde en fornuftig ordning i samarbejde med Landsstyret, således at der findes en løsning på problemet til alles tilfreds­hed.

 

Udvalget indstiller, at forretningsorden ' 14 ændres, således at forslag inden de fremsendes, fremlægges overfor Landstinget, først behandles i relevante udvalg, og dette finder vi ikke på sin plads, fra Inuit Ataqatigiit, da vi mener, at Landstingets debatter også må have indflydelse på forslagenes udformning, og vi mener, at da udvalgsmøder er lukkede, så finder vi det ikke på sin plads, at vi begynder behandle forslag for lukkede døre.

 

Vi støtter fra Inuit Ataqatigiit, at man ikke vil ændre taletiderne, hvorfor i går ind for indstil­linger, da den sikrer, at vi overholder taletiderne, men som udvalget også var inde på, så skal vi overfor Formandskabet indstille, at man er åbent overfor løbende involvering af taletiderne.

 

For såvidt angår behandlingen af orlovsansøgninger, jvf. forretningsordenens ' 55, så mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at der skal udarbejdes faste regler for ansøgninger, idet vi mener, at hvis man skal aktivt virke, som et Landsting, så er det nødvendigt, at der udarbejdes mere faste regler fra Formandskabets side.

 

For såvidt angår vores beslutning fra vintersamlingen om, at vi fra salen ikke længere kan beslutte, at vi ikke fremlægger dem mundtligt, men det har vi været enig i fra Inuit Ataqati­giits side, men man har bemærket, at under denne samling, at denne afgørelse ikke er blevet implementeret fuldt ud, hvorfor vi mener, at det er på sin plads, at der under landstingssamlin­gen måske bliver etableret en 2. radiokanal, således at befolkningen kan følge mere med i Landstingets arbejde, da f.eks. radioudsendelserne stopper mens debatten er på sin højeste, hvorfor vi finder, at dette er til gene for samfundsinteresserede borgere rundt omkring på kysten.

 

Derudover støtter vi fulgt ud, at man i forbindelse med den teknologiske udvikling, at man via de tekniske landvindinger, gør det muligt, at følge med i Landstingets forhandlinger, via tekniske løsninger, således at alle på en eller anden måde får en mulighed for at følge med direkte i Landstingets forhandlinger.

 

For såvidt angår de tekniske ændringer af ' 7 og ' 8, så går vi fra Inuit Ataqatigiit ind for disse.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at vores arbejde, som blev igangsat i det forrige Landsting, selvom det arbejde har været indgående, så har vi erfaret, at der er behov for yderligere justeringer - tilstadighed.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for, at forslaget vedtages i den foreliggende form.

 

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag til ændringer af forretnings­ordenen for Grønlands Landsting, og vi skal henvise til vores bemærkninger under sagens 1. behandling, og skal komme med følgende bemærkninger til den nu fremlagte betænkning.

 

Vi har i Kandidatforbundet haft en omfattende og grundig drøftelse af forslaget om ændring af Landstingets forretningsorden, samt om den i sidste efterårssamling foretagne ændring i denne, ikke mindst ud fra de hidtidige erfaringer.

 

Først vil vi gerne understrege, at vi i Kandidatforbundet finder det meget vigtigt, at befolknin­gen får lejlighed til, at følge nøje med i Landstingets arbejde, og derfor mener vi, at aftrapnin­gen af de under tiden lange oplæsningen af 1. gangs indlæg, ikke bør ske fuldt ud, men kan f.eks. erstattes af, at selvom man ikke oplæser f.eks. hele betænkningen, at man overfor befolkningen på talerstolen, kort redegøre på en forståelig måde, at man resumere de essenti­elle dele af betænkningen og diverse indlæg.

 

Alle møder i udvalget er i princippet lukkede, og derfor er det også vigtigt for befolkningen at forstå, hvilke indstillinger udvalgene har afgivet forhold til de forskellige dagsordenspunkter. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet kræve, at betænkningerne bliver forelagt, f.eks. i resume form. Vi arbejder jo for befolkningen, som jo er vores arbejdsgivere, og vi skal heller ikke tænke på os - alene.

 

Vi ved, at Landstinget på baggrund af at vi arbejder i et demokrati, så er Landstinget  derfor Landsstyrets arbejdsgivere, og Landsstyret skal således arbejde på grundlag af, hvad der er vedtaget her i Tinget.

 

Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at man vedrørende Landstingets medlemsforslag, og den debat der har været omkring ændring af forretningsordenen, så søger man at opnå, at Landstinget selv gives mulighed for yderligere debat. Dette støtter vi fulgt ud fra Kandidatfor­bundets side.

 

Debatterne hidtil har foregået på en sådan måde, at Landsstyret i forbindelse med deres besvarelse af medlemsforslag, så er det for det meste sådan, at vi principielt er enige om sagerne, således at Landsstyret tager initiativer, før Landstinget har taget beslutning, hvorfor Landsstyret selv, vedrørende deres egne forslag og indstillinger herom, finder vi ikke betænkeligt fra Kandidatforbundets side, men Landstinget må selv, for såvidt angår medlems­forslag, respektere de indstillinger, der kommer fra Landstinget.

 

Afslutningsvis skal vi udtale, for såvidt angår landstingssamlingerne, orlovsansøgninger m.m., at de landstingsmedlemmer, der rejser væk, uden at Formandskabet har godkendt ansøgningerne; det kan ikke accepteres, f.eks. oplevede vi i går, at et medlem var rejst i går, før Formandskabet havde godkendt orlovsansøgningen, selvom han viste, at hans  ansøgning var afslået fra Formandskabet i første omgang. Sådanne forhold skal løses.

 

Og med disse bemærkninger går vi ind for udvalgets betænkning, men skal for såvidt angår taletiderne, så mener vi, at de gældende bestemmelser skal være gældende.

 

Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, der har bedt om ordet, Jonathan Motz­feldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Til nærværende betænkning, så er der også der henstillinger til Landsstyret om samtaler med Formandskabet, således at en del af problemerne kan løses på den måde. Der er en del der skal snakkes om, og det vil ske snarest muligt i dag efter mødets ophør, så vil vi allerede gå i gang med Formandskabet med baggrund i betænkningens indstillinger.

 

For såvidt angår forslagene til ændring af Landstingets forretningsorden, så er det på sin plads, at man i åbent samarbejde mellem Formandskabet og Landsstyret, at vi fortsætter dette samarbejde, som jo har hjulpet en del på det samarbejde, der bør være mellem Landsting og Landsstyre.

 

På mine vegne og Landsstyrets vegne, så vil jeg gerne anmode om på baggrund af de fremlagte forslag, at Landstingets Præsidium, hvor vi selv har repræsentanter, at vi respekterer Præsidiets kompetence. For såvidt angår forslag fra landstingsmedlemmerne, så er det Formandskabet der indstiller, hvad der skal ske med forslagene, og prøver på, at finde en løsning på, en indstilling om, hvordan de skal behandles. Denne vurdering af forslagene som Præsidiet udfører, og som har været gældende mere end 20 år siden vi fik et Landsting, så må vi respekterer de indstillinger, der kommer fra Formandskabet. Vi skal ikke bruge indlednin­gen af mødedagene til at klage over, at vores forslag er blevet henvist til skriftlig besvarelse f.eks.

 

Formandskabets Præsidiets prioriteringer, de må respekteres langt mere end hidtil, og derigennem vil vi også sikre, at man ikke til evighed udsætter behandlingen af sagerne, men at vi fra samlingens start ved, hvordan vi skal behandle de enkelte forslag, således at de også løses på den bedste måde. Jeg synes, at vi må ønske det fra Landsstyrets side, og vi vil fra Landsstyret medvirke dertil, at dette bliver respekteret.

 

For såvidt angår Landsstyrets taletider i forbindelse med forslag, så tager vi ordet, fordi vi har noget at forelægge. Og vi får også til daglig en hel spørgsmål og forespørgsler fra medlem­merne, og vi skal selvfølgelig udtale os, når der er grundlag for at udtale sig, men vi udtaler og selvfølgelig ikke, hvis der ikke er grundlag herfor, hvorfor man er åbne for, at vi svarer på de spørgsmål, der bliver stillet fra landstingsmedlemmernes side. Man kunne også svare, at jeg ikke har et svar p.t., men vil undersøge det nærmere. Vi må altid være åbne for Lands­styrets muligheder for at svare direkte på spørgsmål stillet af landstingsmedlemmerne, og jeg er ikke enig i, at man skal begrænse os her i den henseende.

 

Denne talerstol er ikke en ASpeakers Corner@, forskellen er, at vi her fra talerstolen bliver vurderet ud fra det, vi siger fra denne talerstole, og vi bliver dømt ud fra vores udtalelser herfra. Fordi det er landets vigtigste talerstol.

For såvidt angår personlige angreb, så skal det ikke være sådan, at vi skal svare på sådanne personlige angreb fra medlemmers side, men jeg vil dog sige, at Landsstyret i forbindelse med deres arbejde, og deres indstillinger, som Kandidatforbundet også påpegede, så er det sådan, at Landsstyret, når de i deres arbejde modtager sager fra Landstinget, så bliver disse sager vurderet om de er i overensstemmelse med gældende lovgivning eller hvad de måtte berøre af f.eks andre myndigheder.

 

Vi må også huske på, at når Landsstyret kommer herned og tager ordet, så er vi ansvarlige landsstyremedlemmer, vi skal ikke lyve fra denne talerstol, og vi må også stå til ansvar, når vi har sagt noget forkert eller ukorrekt. Landsstyremedlemmet skal altid være forberedt, når han er forberedt, og han vil ikke give forkerte oplysninger her fra denne talerstol, som han ikke kan forsvare. Han kan først tage ordet, når han mener, at de oplysninger han har er korrekte.

 

Derfor i enhver sag, der kommer op på Landsstyrets bord, som vi må tage stilling til, så kan man ikke undgå, at Landsstyret fremkommer med en indstilling om en enkelt punkt. Vi kan indstille, at sagen bliver behandlet videre, ligesom vi kan indstille, at sagen vil blive behand­let på et senere tidspunkt eller at den bliver behandlet i et andet sammenhæng, det siger jeg, som en venlig erindring. Det er rigtigt, at Landsstyret skal arbejde ud fra Landstingets beslutninger, hvorfor Landsstyret har et stor ansvar, og har et stort ansvar for, at beslutninger­ne føres ud i livet.

 

Afslutningsvis vil jeg udtale, at for såvidt angår betænkningen, så er vi klar til, at snakke om indstillingerne fra Landsstyrets side, og det glæder vi os til, som sædvanligt. Tak.

 

Der er 2 landstingsmedlemmer, som har bedt om at få ordet. Otto Steenholdt, løsgænger, og derefter Ruth Heilmann, Siumut. Først Otto Steenholdt. Efterfølgende vil Landstingsformand Ole Lynge komme med en besvarelse til de bemærkninger, der er faldet, og så regner jeg med, at vi efterfølgende kan gå til afstemning, men først Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Først vil jeg sige, at jeg er fuldstændigt enig med Kandidatforbundets ordfører, fordi en af de ting, som vi skulle drøfte er, hvornår en given person skal have tilladelse til, at forlade samlingen, og rejse.

 

Og jeg kan overhovedet ikke acceptere, at et medlem er rejst uden at få svar på sin ansøgning, det bør stå helt fast, at landstingssamlingen har 1. prioritet, fremfor nogle andre samlinger, og at landstingsmedlemmerne ikke kan forlade samlingerne, for at gå til et andet møde. Men selvfølgelig kan der ske, at man bliver nødt til at rejse, f.eks. ved dødsfald i familien. F.eks. kommunalbestyrelsesmøder de må have en lavere prioritet i forhold til landstingssamlinger.

 

Men jeg bemærker, at man har fulgt godt med i udvalgets arbejde, og det må jeg også takke for, men at man prioriterer udvalgsarbejde, det må jeg også have en nærmere forklaring på, fordi det er jo Landstinget her, under deres samlinger, der henstiller de forskellige opgaver til udvalgsbehandling. Jeg ville ikke have haft vilje til, at deltage i en samling, hvor man ikke har bearbejdet de forskellige opgaver nærmere.

 

Men en anden ting er, at de opgaver Landstinget allerede har givet videre til udvalgene, at det så adstedkommer så store opgaver, at udvalgene bliver nødt til, at blive indkaldt på et tidligere tidspunkt, forud for landstingssamlingerne, og det er også en anden ting.

 

Men jeg har også før været inde på, at vi ikke skal komme med en underholdning i radioen. Vi er lovgivere og det bør så transmitteres over radioen, og jeg er overbevist om, at der er mennesker, der ellers gerne ville lytte til nogle andre radioudsendelser, det må også være ærgerligt for dem, fordi man lukker af for andre udsendelser, og kun kan lytte til landstings­samlingerne.

 

Jeg er fuldstændigt enig i det som Inuit Ataqatigiit var inde på. Hvis det er så vigtigt, at man transmittere landstingssamlingerne, så må vi etablere et anden kanal, og hvis man så ikke har lyst til at lytte til os, så må de lukke af for denne kanal og lytte til en anden udsendelse.

 

Men at Landsstyret har mulighed for ubegrænset taletid det har jeg allerede påpeget, der er for svage bestemmelser herom, men jeg er overbevist om, at vi må stå fast ved, at Landsstyrefor­manden også overfor de andre landsstyremedlemmer, kan sige, at jeg på vegne af Jer, også kan komme med nogle kommentarer, i stedet for, at alle landsstyremedlemmer, en efter en, skal komme op på talerstolen, og det må også være på sin plads, at de til sidst kommer op på talerstolen, såfremt de har nogle bemærkninger, at komme frem med.

 

Og som Landsstyreformanden var inde på, så siger han jo, at når vi har noget at sige, så kommer vi op på talerstolen. Men der er alt for mange landsstyremedlemmer, som bliver ved med at komme op på talerstolen igen og igen, for at kommentere deres partimedlemmers bemærkninger, måske blot for at takke deres partimedlemmer.

 

Men jeg synes vi bør rose udvalgets arbejde og går ind for den.

 

Og den næste der får ordet er Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

M.h.t. den sidste ordfører, så synes jeg, at man bliver styrket, når man bliver takket for de bemærkninger, man er kommet frem med. Jeg har ikke noget imod, at man gør det.

Vi har heller ikke noget imod de ting, der er blevet sagt, men til Kandidatforbundet skal vi nævne, nemlig det, som de nævnte, hvor Anthon Frederiksen har været inde på, at et medlem er rejst uden at få en endelig besvarelse på sin ansøgning.

 

Vi har kendskab til det, men da vi drøftede afslaget i Siumutgruppen, så han yderligere med en henvendelse, og han sikrede sig, at han ville få godkendt sin ansøgning, hvorefter han så rejste.

 

Formandskabet skal jo også respektere gruppernes indstillinger, fordi Formandskabet jo også skal servicere landstingsmedlemmerne. Gruppen bestemmer jo også allerede forud, hvordan de vil disponere over deres medlemmer. Der håber jeg så på, at Formandskabet også i større grad respekterer gruppernes indstillinger.

 

Mikael Petersen, ordstyrer, Siumut.

Der er flere, der har bedt om at få ordet, og de får så lov til, at få ordet, før Landstingsformand­en kommenterer bemærkningerne. Så er det Landsstyremedlem for Økonomi, Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Under landstingsdebatterne og hvor vi så nu også drøfter forretningsordenen for Grønlands Landsting, der er det ikke på sin plads, at man gentagne gange kritiserer medlemmer, som ikke er til stede her i salen.

 

Under landstingssamlingen her, så var der nogle, der skulle til møde i KANUKOKA, og de fik så også tilladelse til at tage afsted, hvorefter man ligesom også åbnede muligheden for, at man gjorde det, og der blev det så også besluttet, at man skulle respektere gruppernes indstillinger, såfremt det ikke brød ind i det samlede Landstings arbejde. Og det mente Kandidatforbundet heller ikke var nogen hindring for, da de skulle til KANUKOKA-mødet.

 

Og der er 3 landstingsmedlemmer der har bedt om, at få orlov p.g.a. nogle andre opgaver. 2 fordi de skulle til KNI møde og en fordi vedkommende skulle til kommunalbestyrelsesmøde. Og hvis Kandidatforbundet mener, at KNI møder er vigtigere end kommunalbestyrelsesmø­derne, så må det være deres egen prioritering. Vi må stole på, den prioritering som Formand­skabet kommer med, og det må være den der er gældende.

 

Og Kandidatforbundet mener også, at Landstinget er undertrykt af Landsstyret, og siger, at vedrørende landstingsmedlemmernes forslag, så kommer Landsstyret med en indstilling herom, men det er ikke der er gældende. Kandidatforbundet har også medlemmer i de forskellige udvalg, og der er det så Jeres opgave, at arbejde for jeres politik i udvalget.

 

Så er det Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet, og derefter Hans Enoksen, Siumut.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først til Landsstyreformandens bemærkninger, dem vil jeg gerne takke for, fordi han kom med nogle meget klare meldinger, som er let forståelige, og Landsstyret har jo også et ansvar, som er lovfæstet, hvorfor de heller ikke kan udtale sig om noget forkert herfra talerstolen.

 

Men m.h.t. besvarelser vi får fra landsstyremedlemmerne til f.eks. de enkelte landstingsmed­lemmers forslag, der ved vi, at før det samlede Landsting, tager stilling til det, så kommer de med en indstilling, og m.h.t. vores kommentarer til de besvarelser, så skriver vi som regel, at vi går ind for Landsstyrets indstilling, og tager det til efterretning, og deri ligger, at vi som Landsting ikke selv tager stilling til det, men gør Landsstyrets indstilling gældende, det kan vi jo ikke komme uden om. For de flestes vedkommende er det som regel sådan, det må vi nok indrømme, at når vi så ikke er enig med forslagsstilleren, så tager vi så Landsstyrets indstilling blot til efterretning.

 

Og det er derfor jeg på et tidligere tidspunkt også under Landstinget efterårssamling også i forbindelse med ændringen af forretningsordenen, så blev det også nævnt fra nogle land­stingsmedlemmer, at Landstinget bør selv tage stilling uden at være påvirket af Landsstyret, fordi Landsstyret skal arbejde ud fra de indstillinger, som Landstinget kommer med, og det er jo det demokratiske princip.

 

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi, selvfølgelig ved vi, hvilke opgaver de enkelte medlemmer af udvalgene har og hvilket ansvar vi har under udvalgsarbejdet. Men m.h.t. Landsstyrets indflydelse på Landstingets stillingtagen, det er ikke heri, men den ærede Landsstyreformand nævnte, at Landsstyret skal give den rigtige information her fra talersto­len, og det er vigtigt.

 

F.eks. i går, da vi drøftede Ilulissat lufthavn, så sagde Landsstyremedlemmet for Økonomi følgende, at dengang, så sagde han, at det beløb der blev givet som tilskud til etablering af Ilulissat lufthavn, så blev det så fratrukket bloktilskuddet fra den danske stat. Er det korrekt, er det en korrekt information, og jeg mener, at vi bør undersøge det nærmere, fordi Den Europæiske Investeringsbank gav et tilskud på lidt over 44 mio. kr. til Ilulissat lufthavn, og den danske Finanslov fra dengang, der kan jeg overhovedet ikke se, at det tilskud, der har været givet til etablering af lufthavnen eller havneanlæg, det har ikke været taget fra bloktil­skuddet.

 

Og så kom der en indvending fra formanden om, at han skal henholde sig til dagsordenspunk­tet.

 

Og den sidste der har haft hånden oppe, er Hans Enoksen, Siumut.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Vores venner som ikke er til stede her, de bliver bagtalt, og det vil jeg gerne komme med en kritik om, det er ikke sådan, at det ikke kun er de medlemmer som ikke er til stede som man skal bagtale.

 

Og det sker jo også nogle gange, at udvalgsmedlemmerne ikke dukker op til udvalgsmøderne. Det er ikke kun medlemmer der ikke er til stede her i salen, som skal kritiseres, og det har vi jo også hørt, at nogle har sagt, at det har været så godt vejr, at man har taget på en fangsttur, i stedet for, at gå til udvalgsmøde.

 

Og vi bør også stile efter, at vi tager udvalgsarbejdet mere alvorligt.

 

Og jeg skal minde om, at samtlige landstingsmedlemmer, har været enige i de 3 ændringsfor­slag, der har været, og det er vigtigt, at vi taler om det dagsordenspunkt vi har.

 

Og så er det Godmand Rasmussen, Atassut, hvorefter Landstingsformanden kommer med en besvarelse, men Først Godmand Rasmussen.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det drejer sig netop om ændringsforslaget, fordi vi har jo også hørt, at det er korrekt, at vi skal henholde os til det, det drejer sig om. Vi er lovgivere, det er ligesom jeg blev overrasket. Det er ikke sådan, at jeg skal nævne en bestemt.

 

Er det sådan, at en person som allerede er rejst, skal vi så give vedkommende mulighed for det, eller skal vedkommende have sit ansøgning godkendt efter at han er taget afsted. Hvis han så får afslag, skal han så flyve tilbage igen. Vi har jo ikke kunne give et andet svar, fordi vedkommende allerede var taget afsted.

 

Det kommentere jeg ganske kort, men jeg må også understrege, at det er uacceptabelt, at  man blot tager på fangsttur, og derfor ikke kommer til udvalgsmøde, vi må tage vores ansvar alvorligt.

 

Landstingsformand, Ole Lynge.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

I forbindelse med nærværende debat, og for såvidt angår forretningsordenen, så er der ikke noget mærkeligt i det. Forretningsordenen giver os mange muligheder, som gerne skulle sikre, at Landstinget kan udføre sit arbejde på den mest forsvarlige måde.

 

Til partiernes ordførere, så siger jeg selvfølgelig tak, og først vedrørende tidsfristerne, en forlængelse af tidsfristerne i ' 39, om fremsendelse af medlemsforslag, hvor tidsfristen fremrykkes med 2 uger, så har Landstinget udvalg for forretningsorden indstillet, at Formand­skabet drøfter dette sammen med Landsstyret, det vil ske når vi er færdig med dagens møde her i Tinget. Der er her ikke fremsat ændringsforslag.

 

Men for såvidt angår, de enkelte ændringsforslag og forslag og de adskillige gentagelser af drøftelserne her i forbindelse med dagsordenen, for Formandskabets opgave er jo, at afgive indstilling om, hvordan det enkelte medlemsforslag skal behandles.

 

Hvorfor man også på den måde vil sikre, at de medlemmer der har fremsendt forslag ikke bliver skuffet over Formandskabets indstillinger. Der er behov for et øget samarbejde omkring dette punkt. Men vi ved, at når fristen forlænges, så vil det også ramme administra­tionen, ikke mindst Landsstyrets administration, måske hårdt.

 

Man kom også ind på forholdene omkring landstingsmedlemmer mulighed for orlov, og under de sidste møder, på baggrund af den nye forretningsorden for 1999, så har det været vores pligt, at spørge Landstinget først i sådanne sager, og det har vi levet op til, selvom man måske ikke har været så glad for, at man nævner, hvem og hvem, der er syg. I nærværende ændringsforslag, så er denne kompetence foreslået givet fuldt ud til Landstingets Formand­skab, således at det er Formandskabet , der fremover beslutter om der kan bevilges orlov eller ej, således at disse sager, ikke først bringes op i denne sal.

 

Til Landsstyreformandens bemærkninger, så har han ret i, når han siger, at under Landstingets samlinger, så er det selvfølgelig vigtigt, at vi som landets parlament, at man i den forbindelse må respekter denne talerstol mere.

 

Vi må i Formandskabet arbejde ud fra forretningsordenen, men jeg mener, at vi må være skrappere og skrappere i denne sammenhæng, og præcisere hvilke forpligtigelser og beføjel­ser landstingsmedlemmerne har.

 

I forbindelse med behandlingen af ' 65, hvorfor man skal vurdere ansøgninger fra ansøgning til ansøgning, ligeledes skal partigrupperne afgive en samlet indstilling, så er det ikke sådan, at det er nok, til at vi kan godkende ansøgningen. Når man gerne vil afgive en samlet indstilling, så må der også forelægge en klar begrundelse for orlovsansøgningen - uanset om gruppen støtter det eller ej. Men dette har desværre ikke hidtil været fulgt fuldt ud, hvorfor dette også har afstedkommet, at der er kommet afslag på visse orlovsansøgninger.

 

For såvidt angår enkelte medlemmer, så er det op til dem selv, om hvordan de vil forholde sig til Formandskabet.

 

Manglende respekt for samlinger, og forpligtigelser til møder, så er det selvfølgelig de enkelte medlemmers ansvar. Det er heller ikke sådan, at vi fra Formandskabet skal forfølge enkelte medlemmer, og sige, hvad de skal gøre m.m. Hvis dette har været tilfældet, så beklager jeg det, hvis man har forstået det på den måde.

 

Selvfølgeligt er det sådan, at når der sker en sådan episode, så har vi selvfølgelig regler, f.eks. i landstingslov om Vederlagsloven, at hvis et medlem rejser før der er bevilget orlov, så er Formandskabet i sin fulde ret til, at trække pågældende medlem i løn. Det har Formandskabet sin fulde ret til, hvorfor hvis I vil bibeholde jeres lån, så må I når i rejser huske, at indgive en velbegrundet orlovsansøgning. Det er vedrørende ' 55, og det er præciseret her i det omdelte.

 

Det samme er tilfældet vedrørende de nuværende orlovsregler, hvor der er tale om et lands­styremedlem, så er det op til Landsstyret selv om, at bestemme om et landsstyremedlems orlovsansøgning under en samling kan godkendes, således at Landsstyreformanden blot meddeler dette til Landstingsformanden med besked om, hvem der har ansvaret for pågælden­des område i dennes fravær.

 

Jeg vil også blot præcisere vedrørende taletiderne, at vores principper i dag, så er det selvføl­gelig sådan, at Formandskabet hidtil, som andre parlamenter har fulgt de principper der er, og på denne baggrund udarbejdet nærværende forretningsorden. Vi bemærker også, at det selvfølgeligt er sådan, at der er visse bestemmelser, vi må tilpasse ud fra de ressourcer der er i Landstinget såvel som i Landsstyrets administration.

 

Hvorfor vi i dag, så har vi et møde mellem Landsstyret og Landstingets Koordinationsudvalg, vi begynder allerede i dag m.h.p. fremlæggelse af et forslag til efterårssamlingen, således at der kan udarbejdes et forslag før 17 juli.

 

Til andre bemærkninger som bl.a. Inuit Ataqatigiit var inde på, vedrørende landstingsudval­genes arbejde før landstingssamlingerne, så tager jeg dette til efterretning, da man ønsker, at udvalgene allerede begynder at behandler punkter før samlingens egentlige start. Vi planlæg­ger ikke at ændre ' 14 i dag, men er nævnt til videre overvejelse i betænkningen, og det vil vi selvfølgelig gøre.

 

Disse spørgsmål, så forventer jeg fulgt ud, at vi vil vende tilbage til dem til efterårssamlingen, hvor der uden tvivl, vil komme yderligere ændringsforslag til forretningsordenen.

 

Afslutningsvis skal jeg blot erindre, at jeg selvfølgelig håber, at denne debat, så kommer man ind på udvalgene. Udvalgene har selvfølgelig deres egne forretningsordener, hvor udvalgene selv kan bestemme, hvad der skal ud fra udvalgenes møder.

 

Tak for de faldne bemærkninger.

 

Der er flere der har bedt om ordet, først er det Ruth Heilmann, Siumut, da det er 3. gang hun kommer op til talerstolen for en ganske kort bemærkning.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Til Godmand Rasmussen så vil jeg blot meddele, at for såvidt det der sket i går, vedrørende et medlem, så tog han afsted i fuldt tiltro til, at Formandskabet ville godkende hans orlovsansøg­ning, og jeg er ikke glad for, at vi fra denne talerstol snakker om medlemmer som ikke er til stede, det må vi såvidt muligt undgå.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, da det også er 3. gang for en ganske kort bemærk­ning.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Ruth Heilmann og Godmand Rasmussen har jeg en ganske kort bemærkning. For det første har Ruth ikke ret i, at han rejste efter orlovsansøgningen var godkendt. Under For­mandsskabets møde i går før orlovsansøgningen blev behandlet, så var pågældende rejst. Men vi kunne jo ikke beordre den pågældende til at vende tilbage, alle medlemmer skal være her før orlovsansøgningerne er godkendte, det er en pligt de har.

 

Og så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Indledningsvis er vi meget glade for Landsstyreformandens bemærkninger, da vi også fra Inuit Ataqatigiit sætter et ære i, at man holder sig til de punkter, der er sat til drøftelse, og ikke kommer ind på helt andre punkter under en drøftelse. Vi finder heller ikke, at talerstolen skal bruges til at klage over indstilling om, hvordan ens forslag skal behandles.

 

For det andet, så mener jeg, at vi må forstå det på den måde, for såvidt angår orlovsansøgnin­ger, så skal det være sådan, at man i forbindelse med ansøgningerne, så er det grupperne, der skal afgive indstilling, og jeg finder det helt på sin plads, at Formandskabet indstiller på baggrund af gruppernes indstillinger.

 

Til Anthon Frederiksen, så vil jeg gerne have lov til at citere fra Kandidatforbundets ord­førerindlæg, hvor de sagde, Aat for såvidt angår Landsstyrets besvarelser af landstingsmedlem­merne, så tager man udgangspunkt i landsstyremedlemmernes svar, hvor man på den måde tilsidesætte Landstingets arbejde@.

 

Det mener vi ikke fra Inuit Ataqatigiits side. For os er det sådan, at når vi får landsstyremed­lemmernes besvarelser, så drøfter vi svaret indgående, og først på denne baggrund bruger denne talerstol, til at kommentere Landsstyrets besvarelser, det mener vi ikke, er en form af undertrykkelse af Landstingets arbejde.

 

Afslutningsvis vedrørende Otto Steenholdt, løsgængerens bemærkninger, så siger jeg tak, at du er enig med os i, at interesserede borgere, skal så vidt muligt følge bedt muligt med i Landstingets debatter, f.eks. igennem oprettelse af en særlig radiokanal til Landstingets debatter, hvor dem der ikke vil lytte til Landstingets debatter, også får mulighed for, at lytte til det, som de gerne vil lytte til. De tekniske muligheder er til stede, og jeg er glad for Ottos støtte til vores bemærkninger herom. Tak.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Det er glædeligt, at et flertal i Landstinget ikke prøver på, at sætte Landsting og Landsstyre mod hinanden ved at prøve på hele tiden at finde nogle fejl i selve forretningsorden eller arbejdsmetoden.

 

Det ser ud som om, at Kandidatforbundet mener, at den parlamentarisme man prøver på, at bruge her i Grønland, at de tror, at den bliver brugt blot for at skabe tvivl. Men Landsstyrets arbejde skal jo prøve på, at lette Landstingets arbejde. Landsstyret er blevet nedsat af Landstinget, og det er så os, der skal fremlægge de forskellige orienteringspunkter, som Landstinget har brug for.

 

Og såfremt man ikke stoler på, at Landsstyret fremlægger de oplysninger der skal til, overfor Landstinget, så kan det jo ikke være Landsstyrets fejl. Såfremt man intern i partierne ikke stoler så meget på hinanden, og tror, at Landstingets indstiller, skal opfattes som er diktat, også her efter overgangen til det nye årtusinde, så undrer det mig.

 

Men hvad angår de daværende EF, der har været Amutsiviit her i Nuuk, havneanlæg og lufthavnen i Ilulissat, og en af bemærkninger var, at den udviklingshjælp der kom fra EF. det skulle så fratrækkes det danske bloktilskud, og det har så været årsagen til, Anisa´s arbejde dengang, og det er nogen der husker historiens gang, fordi forholdene var sådanne dengang.

 

Men at man så skal bruge nogle grundlag, som er sket for 17 år siden til, at man har mistillid til mig, og hvis man har mistillid til mig, så lad det komme til afstemning i stedet for, at det skal komme som sådanne nogle Ala la-udtryk@ vedrørende det.

 

Vi er jo kommet ud af EF, nu EU. Vi har en fiskeriaftale med dem, og af de midler, som vi får derfra, der må vi så selv prioritere, hvordan midlerne skal bruges.

 

Mikael Petersen, ordstyrer, Siumut.

Vi skal henholde os til dagsordenspunktet. Debatten her er blot gentagelser, og jeg skal minde om, at samtlige partier og Kandidatforbundet og løsgængeren i deres betænkning, har været enig om de ændringsforslag, der er foreslået, og derfor skal vi så i henhold til vores forret­ningsorden komme igang med vores afstemninger.

 

Og jeg skal samtidig minde om, at de landstingsmedlemmer, der på nuværende tidspunkt ikke er til stede, de har en årsag til, at de ikke er her, og de har søgt om en orlovsansøgning,. og selvfølgelig også til Formandskabet, og de har fået bevilget deres orlov, og det skal vi lige minde om.

 

Og der er to sidste der har bedt om at få ordet, hvorefter vi så går til afstemningen, og jeg skal anmode de landstingsmedlemmer som ikke er til stede her i salen, om at indtage deres pladser.

 

Og så det Mogens Kleist, der får ordet, og den der til allersidst får ordet er Finn Karlsen, Atassut, men først Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Jeg synes at debatten her er ved, at få en drejning til nogle helt andre ting, og Tuusi har lige fået en anden ting, og prøver på, at få os til, at ikke at sige noget. Dengang I selv var i opposition, der kom I jo også ustandselig op på talerstolen.

 

Men jeg mener, at i stedet for, at tale om alle mulige andre ting, så må vi begynde, at foretage vores afstemninger. Vi har allesammen repræsentanter i Formandskabet, i stedet for, at vi blot skal lade vores stemme høre gennem radioen, las os bruge vores mandater.

 

Og vi går til afstemning når Finn Karlsen har fået sin taletid, Finn Karlsen.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Det bliver ganske kort spørgsmål til formanden, fordi han ikke har været inde på, at man skal øge antallet af gange, man har lov til at komme op på talerstolen, fordi han ikke er kommet med nogle bemærkninger til det.

 

Mikael Petersen, ordstyrer, Siumut.

Vi er nu nået frem til vores afstemning. Formandskabet tager de bemærkninger, der er kommet til efterretning, og Formandskabet skal påbegynde deres dialog vedrørende de forskellige ændringsforslag med Landsstyret.

 

Der er kommet 3 ændringsforslag, og Formandskabet, har den 11. maj 2000, fremsat 2 ændringsforslag og udvalget for forretningsorden fra den 22. maj 2000, fremsat 1 ændrings­forslag. Ændringsforslagene er omdelt til Landstingets medlemmer den 11. og 22. maj 2000,  fristen i forretningsordenens ' 33 er hermed overholdt.

 

Landstingets udvalg for forretningsordenen har i sin betænkning indstillet, at forslag til forretningsordenen samt de stillede ændringsforslag til vedtagelse af Landstinget. Efter forretningsordenens ' 30, stk. 2, kommer ændringsforslagene til afstemning først.

 

Jeg skal foreslå, at der stemmes samlet om ændringsforslagene. hvis ingen gør indsigelse herimod, så betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

 

Jeg vil gerne have et svar på Finn Karlsens spørgsmål. M.h.t. Finn Karlsens forespørgsel, det er ikke blevet besvaret klart, der regner jeg så med, at det bliver medtaget i Formandskabets videre arbejde.

 

Og dermed, så er det blevet vedtaget, at man stemmer samlet om ændringsforslagene. De der stemmer for ændringsforslagene bedes rejse sig. 26. Det er samtlige tilstedeværende. De der  stemmer i mod ændringsforslagene bedes rejse sig. Ingen. Og de der stemmer hverken for eller imod ændringsforslagene bedes rejse sig. Og der er heller ikke nogen, d.v.s. samtlige tilstedeværende har stemt for de samlede ændringsforslag.

 

Og herefter stemmes der til forslag om ændring af forretningsorden for Grønlands Landsting i den nu foreliggende form. De der stemmer for forslaget i den nu foreliggende form bedes rejse sig. 26. De der stemmer imod forslaget i den foreliggende form bedes rejse sig, ingen. og de der hverken stemmer for eller imod forslaget i den nu foreliggende form bedes rejse, og der er heller ingen.  D.v.s. at samtlige tilstedeværende her i Landstingssalen har nu afgivet deres stemme og har således stemt for forslaget.

 

Og dermed er vi nu færdig med behandlingen af punkt 43.