|
Dagsordenens punkt 41-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6.
mødedag, mandag den 8. maj 2000
Som bekendt har der i de seneste år været tragiske ulykker med mindre både, hvor der har været flere passagerer involveret, endvidere har der været eftersøgninger, som har været foretaget af det offentlige og som har været meget bekostelige, især når der har været helikoptere, inspetionsskibe og politikuttere involveret.
Vi er vidende om, og er vidne til, at mindre både med mange passagerer bruges til kystsejlads, til tider kan man have sin betænkeligheder over om bådene ikke havde for mange passagerer, taget deres størrelse i betragtning. Hvad angår de mindre både har der jo de seneste år været tragiske ulykker, hvorfor Kandidatforbundet foreslår en drøftelse af en begrænsning af antallet af passagerantallet i mindre både i forhold til deres størrelse og fremsætter derfor dette som et beslutningsforslag.
Endvidere foreslår vi, at der træffes beslutning om en forpligtigelse til mindre både om at medtage redningsudstyr eller radioer, for vi ved jo, at der anvendes mange midler til eftersøgninger, når der savnes mindre både, så for at nedbringe antallet af eftersøgninger betragteligt foreslår Kandidatforbundet derfor at Landstinget træffer beslutning om indførelse af en pligt for mindre både til at medbringe redningsudstyr samt radio.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med et svarnotat, Steffen Ulrich-Lynge.
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.
Krav om sikkerhed til søs er et rigsanliggende. Landsstyret har derfor indhentet en udtalelse fra Søfartsstyrelsen.
Fritidsfartøjer, der er bygget og markedsført efter 16. juni 1998, skal være CE-mærket og forsynes med et skilt, der blandt andet oplyser det maksimale antal personer, som fabrikanten anbefaler vedkommende fartøj kan have. I fritidsfartøjer, der udlejes uden fører, må dette antal ikke overskrides. Fritidsfartøjer, der udlejes med fører, anses for erhvervsfartøjer, og bliver tildelt en besætningsfastsættelse og et maksimalt passagerantal, som ikke må overskrides.
Det er naturligvis muligt, at gøre anbefalingen for almindelige fritidsfartøjer obligatorisk, men det er til tilrådeligt, idet det vil være vanskeligt at håndhæve kravet.
Endelig må der sondres mellem de krav man stiller til fritidsfartøjer, og de krav, man stiller til erhvervsfartøjer. Såfremt man er betalende passager ombord på et fartøj, så har man et berettiget og lovmæssig forventning om, at der er sørget for en sikkerhed til søs, hvilket ikke er tilfældet, såfremt man blot sejler med hos sit familiemedlem eller lignende.
Det kan tilføjes, at der i ethvert fartøj skal være en fører. og at denne fører ikke må have indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende ikke er i stand til at sejle på fuldt betryggende måde.
Der er et lovkrav om, at der i samtlige fritidsfartøjer skal være redningsveste til alle personer ombord.
Der findes desuden en længere liste over supplerende obligatorisk redningsudstyr i fritidsfartøjer der udlejes, og Søfartsstyrelsen anbefaler, at andre fritidsfartøjer ligeledes udstyres i henhold til denne liste. Med samme argumenter som ovenfor kan det ikke tilrådes at gøre listen obligatorisk.
Søfartsstyrelsen anbefaler, at alle ejere af fritidsfartøjer har en VHF-radio. Et eventuelt lovmæssigt krav om radio i alle fritidsfartøjer ville indebære et krav om, at en person om bord skulle være i besiddelse af et certifikat, og dette kunne meget vel diskvalificere mange personer, som har sejlet hele livet, hvorfor dette heller ikke kan tilrådes.
Derudover er Landsstyret af den holdning, at indførelse af obligatorisk VHF for alle bådejere kun giver mening, såfremt der i Grønland kunne opnås en fuldstændig VHF-dækning, hvilket som bekendt udelukkes af de særlige topografiske forhold her i landet.
Så går vi over til partier, Kandidatforbundets og løsgængers indlæg. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl-Jensen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til landstingsmedlem Mogens Kleists forespørgsel.
Der er rigtigt mange lystbåde der benyttes i Grønland, og det anser vi som noget helt normalt i Siumut, for det ligger i vores aner, at sejle på længere ture, og at vi igennem sommerperioden samler forråd til vinteren. Det er sundt for det enkelte menneske og familier.
Forslagsstilleren fremhæver i sin forespørgsel, at der i for mange tilfælde, er alt for mange passagerer i forhold til bådens størrelse, og det er rigtigt, og man kan sige, at det er bådførens ansvar som tilsidesættes. Fra Siumut mener vi, at det er bådejeren og bådførerens, som skal være opmærksom på sikkerhedsforskrifterne, og dermed overholde den
Ligeledes bør man som ejer og fører vide, at lystbådene overholder sikkerhedskravene og specifikationerne til bådene, som efter købernes krav er hensigtsmæssigt indrettet og som er godkendt af de instanser som giver tilladelse til bådenes produktion og egnethed. på den måde er køberen orienteret om, hvor mange passagerer båden kan medtage, og hvor kraftigt motor båden maksimalt kan have, og at disse krav skal overholdes også i Grønland.
Såfremt Landstinget skal lovgive om sikkerhedskravene og overholdelse af kravene til lystbåde, så må vi tage hensyn til, at bådene skal synes hvert år, og at der i den forbindelse skal ansættes folk til at føre tilsyn, og sådanne konsekvenser må vi medtage, i en eventuelt udformning af regler og love.
Fra Siumut mener vi, at der er helt essentielt, at bådejeren og bådførerens kender sikkerhedskravene, og at bådejeren er ansvarlig for at båden har en VHF-radio, redningsveste, årer og andet nødvendigt sikkerhedsudstyr.
Fra Siumut skal vi afslutningsvis udtale, at vi støtter Landsstyret i, at forslaget om at indføre forpligtigelse ikke kan imødekommes.
Tak. Næste ordfører er Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til Mogens Kleist forespørgselsdebat om fastsættelse af begrænsning omkring antal af passagerer i lystbåde samt indførelse af en forpligtigelse til at medføre redningsudstyr.
Atassut er fuldt ud enige med forslagsstilleren i, at det ikke kun af dem med små både, har deltaget i de meget dyre efterlysninger i den langstrakte grønlandske kyst i det seneste. vi oplever endog at disse efterlysninger tit har kostet menneskeliv.
Atassut mener, at det fremlagte forslag er mangelfuldt og heller ikke velbegrundet, idet forslagsstilleren selv omtaler små lystbåde på 14-17 fods størrelse, hvis passagerantal skal bestemmes. Alligevel ved vi, at der er mange, der ejer lystbåde der er mere eller mindre større end de omtalte størrelser. Derfor mener Atassut, at en lovgivning, som foreslået, ikke sådan uden videre kan foretages, men vi mener, at sagen først bør behandles grundigt, før en eventuelt lovgivning finder sted.
Atassut støtter principielt forslagsstilleren i sit ønske om, at opnå sikkerhed, men Atassut ønsker, at der ført åbnes mulighed for, at vende tilbage til emner, efter et relevant udvalg eller efter etablering af en arbejdsgruppe, at et sådan udvalg eller arbejdsgruppe har behandlet sagen.
Landsstyremedlemmets besvarelse af forslagsstilleren er meget klar og tydeligt, hvorfor Atassut uden yderligere bemærkninger tager forslaget til efterretning.
Tak. næste ordfører er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Mogens Kleist har fremsat forslag om fastsættelse af begrænsning omkring antallet af passagerer i mindre lystbåde, samt indførelse af en forpligtigelse til at medføre redningsudstyr.
Forslagsstillerens begrundelse for sit forslag, er desværre sørgelige kendsgerninger, som vi ved, så sker der ulykker næsten hvert år, hvor der i visse tilfælde omkommer flere mennesker på grund af for mange passagerer i mindre lystbåde. Men størstedelen af ulykkerne får vi ikke opklaret helt, på trods af eftersøgninger, hvor man ikke finder et eneste spor af de forsvundne. år det er tilfældet kan man kun gætte sig til årsagen til ulykken.
For samfundet, der hovedsageligt ernærer sig af havets ressourcer, er det altid vores ansvar, at kunne sejle betryggende og ansvarsbevidst. I de senere år har man strammet kravene omkring sikkerhedsforanstaltninger til søs, og det er glædeligt, at vores jollefiskere og fangere igennem deres foreninger seriøst arbejder på, at efterkomme kravene.
Som vi allerede ved, at hvis man anskaffer en jolle igennem ESU, så stilles der strenge krav om sikkerhedsforanstaltninger, og et af kravene er at jollerne skal kunne sejle i vores kolde farvande, og at de skal være forsynes med en VHF-radio.
Inuit Ataqatigiit er velvidende om, at sikkerhedsbestemmelserne bliver forvaltet af staten. Lystbåde der er bygget efter 1998 ved salg, skal sælgeren oplyse køberen om, hvor mange personer, der højest kan være af passagerer i båden. Endvidere bør ejeren af en lystbåd vide, hvor mange passagerer han kan have ombord p.g.a. motorens størrelse.
Inuit Ataqatigiit er også velvidende om Søfartsstyrelsens strenge krav om antallet af personer i passagerskibe der seler i kystfart samt at en tilladelse til at befordre mennesker til søs skal være opfyldt, herunder også antallet af passagerer man kan have med ombord.
Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit at de gældende love, som bl.a. opfordrer til sikkerhed til søs er tidssvarende. Hvis man overholder dem, så kan man sejle betryggende, men desværre kan vi ikke lovgive mod naturens kræfter og overraskende luner. Vi har hver især et ansvar for, at vi selv sørger for, at vi kan sejle betryggende, især i disse tider, hvor vi er blevet brugere af speedbåde.
Med disse ord tager vi Landsstyrets svarnotat til forslaget til efterretning.
Næste taler er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til landstingsmedlem Mogens Kleists forslag.
Selvom vi udmærket forstår princippet bag forslaget, så mener vi dog, at det endnu ikke er tidspunktet for, at få det vedtaget, da vi kan se, at forslaget vil få følger i form af vanskeligheder og vidtrækkende lovgivningstiltag. Til eksempel skal nævnes en fastsættelse af det maksimale antal passagerer som mindre både, f.eks,. i størrelsen 14-17 fod, hvem skal forestå tilsynet og hvem skal forestå ansvaret? Alene på grund af dette, kan vi påregne at et tilsyn vil indebære vanskeligheder.
Endvidere vil det være vanskeligt, at få lovgivningsmæssigt gennemført et krav om, at alle lystbåde i hvertfald de mindre bliver forsynes med mindre radioanlæg, sender og forstærkningsanlæg, fordi det ikke bliver bredt ud langs vores langstrakte kyster, hvorfor vi ikke mener, at en lovgivningsmæssigt opnåelse af forslaget endnu kan gennemføres.
Alle vi der kan lide at tage på togter ved, hvor udstrakt vort land er. når man er inde i fjordene er det rent radiomæssigt et spørgsmål om, hvor man befinder sig i disse. det kan være vanskeligt, at få etableret kontakt især med mindre radioanlæg, det kan være spørgsmålet om, hvor relæstationerne er placeret området, ligesom vanskelighederne kan blive forstærket ved, at man kan være omgivet af høje fjelde til næsten alle sider.
Dog vil vi understrege betydning af, et stadig oplysningsarbejde om sikkerhedstiltag, når man er på fart, og endvidere så ønsker vi, at mindre både til enhver tid medfører redningsudstyr i form af flydeanordninger og nødraketter, og vi ønsker, at der bliver oplyst om dette til stadighed.
Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet støtte svaret fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Og
så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Vi har i flere år drøftet sikkerhedsproblemer omkring lyst både, og nærværende forslag er begrundet i tragiske hændelser. Enhver sejlads, når alkohol bliver indblandet, så er det en farlig blanding. Selvom der ikke er alkohol indblandet, så må lystfartøjerne sejle sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Også de nuværende ejere af lystbåde drager også selvfølgelig efter bedste evne, at leve op til kravene: Redningsveste, nødraketter mm. Det foreslås også at passagerantallet begrænses, jeg finder dette betænkeligt, da bådejerne uden indblanding udefra, selv ved, hvornår det bliver ufarligt og uforsvarligt, at have for mange passagerer med. Familiernes togter må resulterer i, at de nu skal til at betale bøder, hvis de tager hele familien med.
Selvom baggrunden for forslaget er forståeligt, så kan jeg ikke gå ind for, at man sætter en øvre grænser for passagerantallet, da lystfartøjsejerne udmærket ved, hvor mange passagerer de må have med.
Så har Landsstyremedlemmet fra Boliger og Infrastruktur bedt om ordet med bemærkninger til de faldne ordførerindlæg.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.
På vegne af Landsstyret, så vil jeg gerne sige tak for den gode modtagelse vores besvarelse har fået.
Derudover så vil jeg også lige nævne, at vi i tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen er i færd med, at udarbejde nogle retningslinier, således at fartøjer, der kan have op til 12 passagerer, det er så regelsætningen for disse fartøjer vi er i færd med at udarbejde, og det er så afhængigt af, hvor nye eller gamle disse gamle fartøjer er, og hvor man sejler hej og m.h.p. hvad togtet skal foretage.
Men som det vigtigste har vi som udgangspunkt i de sikkerhedsmæssige ting, og opnåelse af de bedst mulige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet som forslagsstiller.
Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til alle de bemærkninger der er kommet fra salen og fra Landsstyret, og jeg har ellers skrevet i mit forslag, at det er fartøjer fra 14-17 fod, og efterfølgende da jeg tænkte på de forskellige fartøjsstørrelser, så er det selvfølgelig på sin plads, at alle fartøjsstørrelser er sikkerhedsmæssigt orden.
Og uanset hvor gode sikkerhedsmæssige foranstaltninger man har, og uanset hvor godt man kender farvandet, så kan der godt være farligt. Jeg har nogle venner heldigvis havde de så en raket, som kunne sættes fat i en haglbøsse, og der blev de så fundet i dårligt vejr, og de var så ikke blevet fundet, såfremt de ikke havde haft disse nødraketter med.
Og jeg synes at sådan nogle ting er ikke særlig dyre, og der tænker jeg især på de raketter, der kan bruges i en haglbøsse, og jeg håber så på, at man på længere sigt, så vil de enkelte mennesker selv blive klar over, hvor vigtigt det er, at man har nogle sikkerhedsudstyr med.
Med jeg siger tak til de bemærkninger, der er kommet.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og dermed er punkt 41 forespørgselsdebat om de mindre både færdigbehandlet, og jeg sal lige minde om, at vi nu har været igennem samtlige dagsordenspunkter for i dag