Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 50-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 50;

Forespørgsel i henhold til Forretningsordenens ' 42, stk. 2: Hvor langt er Landsstyret kommet med at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med løsnings­forslag således at læreruddannede, socialpædagoger, socialrådgivere og journalister vil blive tilgodeset med efter- og videreeuddannelse betalt af AEB-midler.

 

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Foranlediget af forslag på Landstingets Forårssamling 1996 fra Johan Lund Olsen om at arbejdsgiverbidraget udstrækkes til også at omfatte efter- og videreuddannelseskurser på de mellemlange og videregående uddannelser afgang Kultur- og undervisningsudvalget betænk­ning, hvor udvalget foreslog nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skulle komme med løsningsforslag, således at læreruddannede, socialpædagoger, socialrådgivere og journalister ville blive tilgodeset med efter- og videreuddannelse betalt af AEB-midler.

 

Landsstyremedlemmet stillede dengang i udsigt, at arbejdsgruppen ville komme med løsningsforslag senest på efterårssamlingen samme år.


På baggrund heraf skal jeg stille Landsstyret følgende spørgsmål:

1) Blev arbejdsgruppen nedsat, hvem kom den til at bestå af, mødeaktivitet og løsningsfor­slag.

2) Hvilken skridt er der taget for at følge op på arbejdsgruppens arbejde.

3) Hvad agter Landsstyret at foretage sig videre ?

 

Grunden til disse spørgsmål er, at behovet for løbende efter- og videreuddannelse inden for de nævnte faggrupper absolut fortsat er til stede endog i stigende omfang.

 

Befolkningsgrupper der betjenes af socialfaglige uddannede personale stiller større og større krav til faglighed, hvorved hjælpen ydes.

 

Der skal ikke herske tvivl om, at personalet gør deres yderste og mere til for at leve op til de krav og forventninger der stilles. Både befolkningen og de ansatte taler med en stemme, hvad angår ønskerne for kvaliteten af hjælp.

 

Socialreformkommissionens arbejde har sat fokus på debatten om udviklingen og behovene inden for hele den sociale sektor. Forventningerne og kravene er store, og kan indfries blandt andet ved en målrettet og koordineret efter- og videreuddannelsesaktivitet.

 

Derfor er det meget påkrævet at sætte skub i planlægningen heraf. Tak.

 

Og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Til forespørgslen fra Fru Asii Narup Chemnitz om arbejdsgiverbidrag til efter- og videreud­dannelseskurser kan Landsstyret oplyse følgende:

 

Til spørgsmål 1 og 2. KIIP rettede i august 1996 henvendelse til de direktorater og virksomhe­der, der beskæftiger de af forespørgeren nævnte personalegrupper,  berørte foreninger og organisationer samt KANUKOKA.

 

I henvendelsen blev der anmodet om  fremsendelse af oplysninger om, i hvilket omfang man er involveret i eller selv gennemfører efter- og videreuddannelsesvirksomhed for de omhand­lede personalegrupper eller medlemmer. I givet fald ønskedes oplyst aktivitetstyper og finansiering af disse. Samtidig bad man om tilkendegivelse og vurdering af behov for efter- og videreuddannelse.

 


De modtagne svar viste en ikke ubetydelig kursus- og efteruddannelsesaktivitet i såvel direktorater og virksomheder som i foreninger og organisationer. Besvarelserne viste ligeledes en betydelig ressourceanvendelse.

 

Der blev imidlertid ikke efterfølgende nedsat nogen arbejdsgruppe til opfølgning på opgaven.  Dette skyldtes prioritering af andre presserende opgaver og de heraf afledte mandskabsmæssi­ge ressourceproblemer i relation til denne opgave.

 

Det er dog ikke ensbetydende med at arbejde med behovsafdækning og gennemførelse af kursus- og efteruddannelsesvirksomhed er gået i stå, tværtimod. Der er blandt andet i et samarbejde mellem Ilinniarfissuaq, Socialrådgiveruddannelsen og Socialpædagoguddannelsen etableret et tværgående samarbejde om kursus- og efteruddannelsesvirksomheden, ligesomder på de nævnte seminarier er oprettet egentlige kursus- og efteruddannelsesafdelinger.

 

Ilinniarfissuaq og Inerisaavik gennemfører årligt en omfattende kursus- og efteruddannelses­virksomhed for folkeskolens lærere. På det socialpædagogiske område er kursus- og efterud­dannelsesvirksomheden steget stærkt de seneste år og det samme må forventes at ske i socialrådgiveruddannelsen. 

 

For en ordens skyld skal det i denne forbindelse afslutningsvis nævnes, at personale på faglært og ufaglært niveau er omfattet af AEB-ordningens støttemuligheder. Dette har især betydning for dag- og døgninstitutionerne, der beskæftiger en stor gruppe personer på faglært eller ufaglært niveau.

 

Og som afslutning et svar til spørgsmål 3. Landsstyret finder det vigtigt, at der kontinuerligt sker en grundig behovsafdækning med hensyn til efter- og videreuddannelsesbehov.  Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning samarbejder med Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked herom. Samarbejdet forventes blandt andet at munde ud i en konkret udredning om den samlede finansiering af hele efteruddannelses- og kursusområdet. Tak.

 

Og så er det forespørgeren.

 

Asii Narup Chemnitz, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg takker for besvarelsen jeg mangler dog et par ting. Landsstyremedlemmets besvarel­se kom ikke ind på journalisternes mulighed for videreuddannelse og fokusere alene på personalet på det  sociale område.

 

Den anden ting som jeg mangler er, at der blev sagt, at to direktorater samarbejder omkring afdækning af kurser og efteruddannelsesvirksomhedsbehovet. Og det siges, at der bliver udarbejdet en redegørelse omkring undersøgelsens resultater.

 


Ja jeg savner ligeledes, hvornår bliver denne redegørelse fremlagt, og jeg ønsker meget, at denne ikke nedprioriteres i forbindelse med det videre arbejde.