|
Dagsordenens punkt 49-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8.
mødedag, onsdag den 26. maj 1999
Under Landstingets forårssamling i 1997 fremsatte jeg forslag om, at man enten indføre returflaskeordning eller anden form for destruktion af sodavand og ølflasker i Qaanaaq, Illoqqortoormiit og Tasiilaq.
Da man indførte returflaskeordningen i Grønland undersøgte man ikke om dette kunne indføres i de ovennævnte byer og det er for at rette op på dette forhold, at jeg har fremsat forslaget.
Da forslaget blev behandlet i Frednings- og Miljøudvalget fandt samtlige medlemmer, at forslaget var interessant og vigtigt, og indstillede overfor Landsstyret, at der skulle nedsættes et udvalg med repræsentation fra Miljødirektoratet, KNI Pilersuisoq A/S samt KANUKOKA og forslaget fik stor tilslutning fra samtlige landsstyremedlemmer og landstingsmedlemmer, idet man var klar over, hvor stor et problem flaskerne er i de nævnte byer.
Jeg skal her med forespørge, hvor langt udvalget er nået med sit arbejde.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Miljø, Natur og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Miljø, Natur og Kirke.
Først vil jeg takke Landstingsmedlemmet for forespørgslen. Der er, som lovet, nedsat en arbejdsgruppe vedr. emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke i Nord- og Østgrønland. Arbejdsgruppen, som består i første omgang af Direktoratet for Miljø og Natur, Nuuk Imeq A/S, Royal Arctic Line A/S og Pilersuisoq A/S, skal komme med forslag til, hvorledes problemet kan løses.
Denne arbejdsgruppe holdt sit første møde i maj 1998, hvor man blev enige om først at analysere muligheden for at indføre det samme retursystem i Nord- og Østgrønland, som i resten af Grønland.
Det blev således aftalt, at Nuuk Imeq A/S, Royal Arctic Line A/S og Pilersuisoq A/S skulle fremkomme med hver deres redegørelse om konsekvenserne eller mulighederne for indførelse af det nuværende retursystem i Nord- og Østgrønland.
Der forelægger endnu ikke en samlet konklusion fra arbejdsgruppen, men virksomhedernes redegørelser er i udgangspunktet positive overfor ideen. Dog er der umiddelbart vurderet flere ulemper ved en eventuel indførelse af retursystemet end fordele. Bl.a. kan nævnes forhøjelse af forbrugerpriserne, kvalitetsforringelse for produkterne, øget investeringsbehov f.eks. til emballager og, lagerkapacitet m.m, øget sæsonbetoning i driften på Nuuk Imeq samt forøgelse af transportomkostningerne.
Direktoratet Miljø og Natur forventer meget snart at kunne indkalde arbejdsgruppen til et nyt møde, hvorunder det videre forløb i sagen skal diskuteres. Hvorvidt dette vil medføre en konklusion om, at der i stedet skal satses på en pantordning på engangsemballagen, kan der endnu ikke siges noget om.
Jeg har i forrige uge haft møde med repræsentanter for kommunalbestyrelsen, som er blevet orienteret om status for arbejdet. Indtil der er fundet en alternativ løsning fortsætter den nuværende ordning, hvor engangsemballagen bortskaffes via den kommunale dagrenovation.
Jeg håber, at Hr. Jakob Sivertsen finder landsstyrets besvarelse tilfredsstillende.
Og så er det forespørgeren for en kort bemærkning.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Vedrørende de læskedrikker der bliver solgt i ovennævnte byer, de er anderledes end Nuuk Imeq produkter, det skal jeg lige understrege, og jeg er indtil videre tilfreds med det svar jeg har fået, fordi det nedsatte udvalg allerede er igang med sit arbejde, og vil blot forvente, at der kommer en brugbar løsning på problemet.