Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 51-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 51;

Forespørgsel i henhold til Forretningsordenens ' 42, stk. 2: Hvad agter Landsstyret at foretage sig med henblik på at udarbejde en fyldestgørende afrappor­tering om børns rettigheder i Grønland til FN, hvem der har ansvaret for det samt hvornår det vil blive gjort.

 

Asii Narup Chemnitz, Inuit Ataqatigiit.

Denne forespørgsel er fremsat i henhold til forretningsordenens ' 42 stk. 2.

 

Grønlands Landsting tiltrådte/ratificerede i 1992 FN=s Børnekonvention med virkning fra 1. januar 1993. Som følge heraf tilpassede Landstinget senere Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

 

Med tiltrædelsen af FN=s Børnekonvention følger en række forpligtigelser, blandt andet er Grønland i henhold til konventionens ' 44 forpligtet til at afgive rapport om situationen for børns rettigheder. Første gang 2 år efter ratifikationen og herefter hvert 5. år.

 

På baggrund heraf skal jeg stille Landsstyrets følgende spørgsmål:

 

1) Hvad agter Landsstyret at foretage sig med henblik på at udarbejde fyldestgørende rapporter om situationen for børns rettigheder i Grønland, således som vi er forpligtet til i henhold til ' 44.

2) Hvem har ansvaret for afrapporteringen

3) Hvornår kan Landstinget forvente en fyldestgørende afrapportering vil blive afsendt ?

 

Begrundelsen for mit spørgsmål: Ratificeringen af FN=s Børnekonvention er en understreg­ning af at Grønland tager på sig at være en del af det internationale samfund. En erkendelse af globaliseringen og en understregning af et fælles ansvar for alverdens børn. Af hensyn til respekten for ratificeringen er det vigtigt, at efterleve de forpligtigelser der følger med, blandt andet afrapporteringen.

 

Og sluttelig skal jeg anmode om, at få et svar mundtligt.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse:

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har fremsat spørgsmål til Landsstyret om, hvad Landsstyret gør for at få udarbejdet en fyldestgørende afrapportering om børns rettigheder til FN, hvem der har ansvaret for det samt hvornår det vil blive gjort.

 


Landstingets Formandsskab har henvist medlemsforslaget til behandling som et mundtligt spørgsmål.

 

Grønlands Landsting tiltrådte i 1992  FN=s Konvention om Barnets rettigheder med virkning fra den 1. januar 1993. Konventionen bygger blandt andet på den forudsætning, at børn er en sårbar gruppe i samfundet og har behov for en særlig beskyttelse.

 

Konventionen fastsætter både borgerlige, økonomiske, sociale, politiske og kulturelle rettigheder særligt for børn. Ved tilslutning til konventionen forpligter deltagerlandene sig til at indrette de nationale retsregler og administrativ praksis i overensstemmelse med konventio­nen.

 

Således som Asii Chemnitz Narup anfører, er der i konventionen en række forpligtelser, blandt andet artikel 44, hvoraf det fremgår, at deltagerlandene forpligter sig til at afgive beretning til FN om de foranstaltninger, de har truffet for at virkeliggøre de rettigheder, der er anerkendt i konventionen samt de fremskridt, der er gjort i forhold til disse. Den første beretning skulle afgives senest 2 år efter vedtagelsen og derefter hvert 5. år.

 

Vedrørende spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for afrapporteringen, kan der oplyses, at det er Grønlands Hjemmestyre, der har ansvaret for afrapporteringen. Det har været og er Direktoratet for Sociale Anliggender, der har fået ansvaret for afrapportering, og det er så på vegne af Grønlands Hjemmestyre, og denne afrapportering sendes som bidrag til Justitsmini­steriets afrapportering på Danmarks vegne.

 

Vedrørende spørgsmålene om hvad Landsstyret gør for at få udarbejdet en fyldestgørende afrapportering om børns rettigheder til FN, samt hvornår det vil blive gjort, kan oplyses følgende:

 

Den første beretning blev afsendt i juli 1994. Heri blev der redegjort for de retsregler, der er gældende for børn i Grønland, hvad Grønland har gjort for at tilpasse lovgivningen til Konventionens tekst samt hvordan administrativ praksis er for området.

 

Grønland blev i 1998 for anden gang anmodet om at afrapportere. Den blev fremsendt april 98 samt uddybet på få punkter efter anmodning fra Justitsministeriet i juli 98. Her blev der primært lagt vægt på Socialreformkommissionens arbejde med anbefalinger til forbedringer inden for børn- og ungeområdet samt de tiltag, der allerede er iværksat primært af forebyggen­de art. 

 


Der udarbejdes i Danmark endvidere en alternativ afrapportering af Det Danske Børneråd, d.v.s. børneombudsmandsinstitution, som skulle være mere kritisk end den officielle. Det er nemlig Børnerådets rolle at være uafhængig af det offentlige.

 

Det har naturligvis krævet en del ressourcer for Børnerådet at få udarbejdet rapporten, som skal ligge klar til Konventionens 10 års dag den 20. november 1999, d.v.s. i år. Der er fra Direktoratet for Sociale Anliggender rettet en uformel henvendelse til Børnerådet om at få et koncept på afrapporteringen, dette med henblik på at forbedre afrapporteringen.

 

Næste afrapportering skal ske i år 2003. Der vil forinden da blive udarbejdet retningslinier, der er tilpasset de grønlandske forhold blandt andet i forhold til hvilke høringsparter, der skal inddrages samt oversættelser af retningslinier og afrapportering. Det gøres blandt andet gennem høringer i kommuner, interesseorganisationer, og ikke mindst gennem børnene selv. Tak.

 

Og forespørgeren har bedt om, at få orden igen, og det skal være kort.

 

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg siger tak for Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggenders besvarelse. Samtidig vil jeg gerne tilføje, at det interessante svar og det interessante bilag har fået nye spørgsmål frem,

 

Afrapporteringen har jo flere formål. Først og fremmest er det en forpligtigelse, som vi efterkommer til FN og formålet må jo være, at rapportens indhold bliver gjort til nytte for Grønland som sådan og der må også være andre interesseorganisationer som har interesse i, at få hørt indholdet af rapporten, fordi det også kan danne grundlag for deres videre arbejde også fordi, vi også kan være interesseret i at kanalisere indholdet til samfundet som helhed og jeg er glad for den besvarelse jeg så har fået fra Landsstyremedlemmet.

 

Men vi går videre til næste forespørgsel og det er Landstingsmedlem Olga Poulsen, der har stillet en forespørgsel vedr HIV/AIDS.