Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 48-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 48;

Forespørgsel i henhold til Forretningsordenens ' 42, stk. 2: om, hvornår Landsstyret påtænker at realisere fastsættelse af bundgrænsen for tildeling af alder­spensioner.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

I forbindelse med Landstingets forårssamling 1997 fremlagde Socialreformkommissionen sin betænkning.

 

I den anledning opfordrede kommissionen Landsstyret til at prioritere hjælp til ældre, f.eks .igennem fastsættelse af bundgrænse for de månedlige udbetalinger af alderspensioner. Da Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender under efterårssamlingen 1998 fremlagde forordningsforslag vedrørende offentlige pensioner udtalte Landsstyremedlemmet, at den nugældende ordning vedrørende personlige tillæg havde positive og negative sider, hvorefter Landsstyremedlemmet udtalte, at Landsstyret var igang med at arbejde for en sikring af en bundgrænse for tildeling af alderspensioner, eksempelvis kunne bundgrænsen for enlige være 3000 kr. og 5000 kr. for par pr. måned.

 

Da mange ældre er interesserede i fastsættelse af bundgrænse for tildeling af alderspensioner, skal jeg hermed forespørge, hvornår Landsstyret vil realisere dette.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsendt forslag vedrørende fastsættelse af bund­grænse for tildeling af alderspensioner. Forslaget er af Landstingets Formandsskab henvist til et mundtlig spørgsmål.

 

Landsstyret tilkendegav ved fremlæggelse af forslag til Landstingsforordning om offentlige pensioner på efterårssamlingen 1998, at de ville arbejde for at sikre et minimumsbeløb for pensionister til dækning af leveomkostninger. Dette tilsluttede Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg sig.

 

Forudsætningen for at dette kan gennemføres er, at kommunerne vil være med til ændringen og at der som en del af arbejdet skal indledes forhandlinger m.h.p. at få afklaret, hvorledes de økonomiske byrder med ensartede regler for personlig tillæg skal fordeles mellem Hjem­mestyret og kommunerne. Dette var Landsstyret også inde på i sin fremlæggelse på efterårs­samlingen 1998.

 


Landsstyret er derfor gået igang med det forberedende arbejde med at vurdere følgerne af en fastsættelse af et minimums rådighedsbeløb.

 

Der er ikke inden for de nuværende rammer hjemmel til at fastsætte et sådan beløb i det sociale regelsæt. En fastsættelse af et minimumsbeløb kræver en forordningsændring samt en grundig gennemgang og vurdering af de økonomiske konsekvenser.

 

I vurderingen indgår blandt andet det hensyn, at man ud fra en almen ligheds betragtning ikke bør stille en gruppe borgere bedre end anden. Landsstyret er derfor nødt til at vurdere tiltaget i forhold til andre grupper på overførselsindkomster.

 

Denne gruppe borgere kan i lighed med de ældre tænkes at have brug for en lignende sikring af et minimumsbeløb. Der er desværre stadig for mange eksempler på, at nogle ældre stilles økonomisk dårligere end andre ældre selvom kommunerne inden for rammerne af det nuværende regelsæt sagtens kunne sikre en ensartet behandling af vores ældre.

 

 

Forskellen skyldes oftest den enkelte kommunes økonomiske evne og dermed vilje til at tildele personlig tillæg.

 

Der skal derfor ikke herske tvivl om, at et enigt Landsstyre vil arbejde for, at de ældre skal sikres et minimumsbeløb til dækning af leveomkostninger i en eller anden form.

 

Denne forskelsbehandling skal udlignes og det er det Landsstyret arbejder henimod.

 

Arbejdet er som sagt iværksat, men det er ressortkrævende og skal naturligvis indpasses i Landsstyrets øvrige lovbundne opgaver.

 

Når arbejdet er færdiggjort vil det blive fremlagt for Landstinget.

 

Forespørgeren for en kort bemærkning.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

I efterårssamlingen 1998, hvor man drøftede sociale forhold under punkt 46, den 6. oktober, det er altså i 1998, hvor Landsstyremedlemmet fremsatte tanken om fastsættelse af et minimumsbeløb og derfor spørger jeg, hvornår man regner med at dette bliver realiseret.

 

Dengang sagde Landsstyremedlemmet helt konkret, marts 1999 kan være skæringsdato for det, og det er mit udgangspunkt i min forespørgsel.

 


Jeg er indtil videre tilfreds med besvarelsen, når vi skal drøfte punkt 31 på lørdag vil vi fremkomme med mere konkret. Tak.