Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 47-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 47;

Forespørgsel i henhold til Forretningsordenens ' 42, stk. 2 om, hvilke planer man har til nedtagning af lysmasterne for vejbelysning i Kangerlussuaq.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg skal herved forespørge om, hvilke planer man har til nedtagning af lysmasterne for vejbelysning i Kangerlussuaq.

 

Jeg har ved selvsyn set, at der er mange af disse og intet tyder på nedslidning. Efter min mening kan de efter nedtagning og omskærring benyttes til andet formål. For vi ved jo, hvor dyrt træ er, men det er ikke det eneste.

 

Nordvest for Kangerlussuaq er der en ret stor radiostation, hvor bygningens motorer stadig­væk befinder sig. Når man ved selvsyn har set disse, ser det ud til at de stadigvæk kan bruges idet bygningen tidligere er blevet anvendt som elværk.

 

Derfor skal jeg forespørge om hvilken aftale, der er indgået med amerikanerne da de forlod stedet. For hvis disse ikke nedtages vil der i fremtiden kunne ske stor forurening.

 

Jeg håber, at man vil komme med en klar besvarelse af min forespørgsel. Tak.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarel­se.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Landsstyret har modtaget en onsdagsforespørgsel fra Landstingsmedlem Godmand Rasmus­sen om lysmaster i Kangerlussuaq og skal dertil komme med følgende besvarelse.

 

Landsstyret har vedrørende forespørgslen rettet henvendelse til Grønlands Lufthavnsvæsen om yderligere oplysninger.

 

Lysmasterne i Kangerlussuaq bærer ledninger, som stadig tjener det formål at strømforsyne bygninger og anlæg. Masterne er imprægnerede og det kan være forbundet med sundhedsfare at bearbejde og genanvende imprægneret træ.

 

Elværket nordvest for Kangerlussuaq ligger udenfor lufthavnens område og hører ikke under lufthavnsvæsenets område, men eftersom maskinerne ikke har været anvendt i mere end tyve år, må de anses for at være uanvendelige.

 

Ved evt. nedtagelse af elværket vil Landsstyret naturligvis drage omsorg for, at dette finder sted på en miljømæssig forsvarlig måde, idet det ejes af Hjemmestyret.


Og Godmand Rasmussen for yderligere bemærkninger, og det skal være ganske kort.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, men det godt være en utydelighed, men de master jeg tænker på, er de master der befinder sig omkring radarområdet højere op på fjeldet og de master, der er omkring havnen, og jeg er ikke helt tilfreds med det svar jeg har fået, hvorfor jeg vil forfølge sagen yderligere.