|
Dagsordenens punkt 24-1-2.htm |
|||
| 1-1. behandling | 1-2. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Betænkning afgivet af Landstingets kultur- og uddannelseudvalg vedrørende Landsstyrets redegørelse om lærersituationen i folkeskolen afgivet i forbindelse med genoptagelse af behandlingen i Landstingets dagsordenspunkt 24. Landstingets kultur.- og uddannelsesudvalg har følgende medlemmer: Naimannitsoq Petersen, Atassut, landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, landstingsmedlem Knud Sørensen, Atassut, landstingsmedlem Manasse Berthelsen, IA, og landstingsmedlem Kristine Raahauge, formand.
Landsstyrets redegørelse om lærersituationen i folkeskolen blev under Landstingets forhandlinger den 4. maj 1998 henvist til behandling i kultur- og uddannelsesudvalget.
Udvalget har besluttet at ville afgive en betænkning.
Udvalget har holdt samråd med landsstyremedlemmet for Kultur,- Uddannelse og Kirke, og har derudover modtaget repræsentanter fra Kanukoka til høring i udvalget. Udvalget afholdt endeligt et heldagsmøde med intersseorganisationer og øvrige involverede parter den 13. maj 1998. Under fællesmødet, hvor Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit havde lejlighed til at fremsætte partiernes opfattelser, som de kom frem gennem ordførertalerne, fremsatte følgende indlæg om lærersituationen.
Direktoratet for Kultur-, Uddannelse og Kirke, Kanukoka, Grønlands Seminarium, de lærerstuderendes forening, samrådet alene skoleinspektører og skoledirektører, GLF, IK, HIK, skolebestyrelserne ved Nuuk skoler, eleverådene ved Nuuk skoler samt en række af mødedeltagerne.
Det vellykkede fællesmøde bragte mange synspunkter frem fra lærere og studerende og øvrige parter.
Udvalget har nøje noteret sig disse til brug for det videre arbejde. Centrale temaer var børnenes og lærernes vilkår på skolerne, herunder om lærerkræfterne anvendes optimalt, samt perspektiver for den fremtidige læreruddannelse. Herefter udvalget at give udtryk for følgende:
Idet udvalget beklager den eksisterende konflikt og dens konsekvenser. Uanset suspension af konflikten ønsker udvalget følgende tiltag for at afhjælpe manglen på uddannede lærere i situationen for skoleåret 1998/99 og indtil rekruttering af uddannede lærere stabiliseres. Udvalget anbefaler at fremrykke studiestart for de decentrale lærerstuderende fra januar 1999 til august 1998.
Der gennemføres en kampagne for at skabe større interesse for læreruddannelse under bevarelse af nugældende adgangskrav. Udvalget støtter ønsket om orlovsordninger for studerende, der ønsker at undervise i skolerne langs kysten. Udvalget opfordrer til en styrkelse af pædagogisk uddannelse af timelærere, dette sker i samarbejde med Grønlands Seminarium. Udvalget skal gøre opmærksom på, at boligsikringsstøtte ikke må mistes i forbindelse med orlov og at orlov ikke betyder tab af anciennitet.
Der bør skabes en såkaldt kursuspakke, som alle timelærere og for skolelærere langs kysten skal have tilbud om. Udvalget opfordrer til, at Kanukoka og direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke snarest og i samarbejde undersøger og overvejer børns, læreres og skolebestyrelsers arbejdsvilkår.
I den forbindelse stiller udvalget det i rapporten til direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke fra april 1998 fremsatte krav om, at grundlønnen skal være i orden, sådan at behovet for at tjene ekstra penge ved at læse overtimer reduceres. Kontinuiteten i lærernes herunder skolelærernes via uddannelse og efteruddannelse ....som udvalget tillægger stor betydning. Udvalget tilslutter sig i den forbindelse, at rapporten ”Med børn skal land bygges” danner bl.a. det fremtidige arbejdsgrundlag i samarbejde med deltagere fra direktoratet, Grønlands Seminarium og Kanukokas Kultur- og uddannelsesudvalg med henblik på især at finde tilfredsstillende løsningsmodeller for folkeskolens faglige niveau og struktur.
En redegørelse herfor afgives til Landstinget. Udvalget er opmærksom på nødvendigheden af øgede bevillinger inden for dette område for at kunne fremme en udvikling inden for folkeskolen som de fleste ønsker og er enige om. Udvalget henstiller til Landsstyret at foretage økonomiske beregninger af de afgørende dele af de forhold som udvalget støtter eller opfordrer til, således at forslag om bevillinger snarest kan forelægges fiansudvalget.
I samme forbindelse ønsker udvalget, at der tages særligt hensyn til at rette op på lærersituationen i de vanskeligt stillede bygder og yderdistrikter, samt til de kommuner, som har gentagne rekrutteringsvanskeligheder.
Udvalget fortsætter sit arbejde på dette område, og agter sig at holde sig tæt orienteret om den etapevis fremdrift i arbejdet med at fremme udvalgets opfordringer og forslag.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke
Ved Landstingets behandling af redegørelsen om lærersituationen i folkeskolen mandag den 4. maj anbefalede Landsstyret, at behandlingen blev udsat med henblik på, at lade Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg få lejlighed til at drøfte den af Landsstyret omdelte rapport om forbedring af undervisningen i folkeskolen, det vil sige ”Med børn skal land bygges” med alle relevante parter.
Landstinget tilsluttede sig anbefalingen og som det fremgår af udvalgets betænkning, har udvalget herefter arbejdet meget grundigt og seriøst med sagen. Resultatet af dette arbejde har udvalget sammenfattet i den betænkning, som netop er blevet forelagt Landstinget.
Landsstyret vil gerne indledningsvis benytte lejligheden til at udtrykke en stor påskønnelse over overfor medlemmerne af Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg for den ildhu og ansvarsbevidsthed, der har været kendetegnet for deres arbejde med denne for samfundet vigtige sag. I den forbindelse skal Landsstyret tilføje, at det er meget glædeligt at konstatere, at det er et enigt udvalg, der fremlægger sin betænkning i dag.
Generelt skal Landsstyret om udvalgets betænkning bemærke, at den udmærker sig ved både at komme med anbefalinger af overordnet generel karakter og mere detaileret anbefalinger for det væsentligste indsatsområde i arbejdet for at skabe bedre forhold for folkeskolen.
Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at Landstingets Kultur- og uddannelseudvalg finder anbefalingerne i den af Landsstyret omdelte rapport for egnede som udgangspunkt for arbejdet med at gøre folkeskolen til den folkeskole, som vi alle ønsker den skal være, nemlig verdens bedste. At gøre folkeskolen til verdens bedste er naturligvis ikke noget der kan ske fra den ene dag til anden. Det flotte ord kræver handling og ikke mindst at vi gør os klart, at vi alle har et medansvar for at nå målet. Vi må løfte opgaven i flok og i fællesskab.
Landstinget kan sikre rammerne herfor gennem nødvendige tilpasninger og lovgivningen og ved at bevilge de midler, der er nødvendige til opgavernes varetagelse. Når disse rammer er på plads, vil Landsstyret i samarbejde med kommunerne, lærere, forældre, elever og andre, der har interesser i folkeskolen, sikre, at opgaven bliver løst.
Det er i den forbindelse meget glædeligt at konstatere, at udvalget i sin betænkning meget klart giver udtryk for sin fulde støtte til at realisere målsætningen om verdens bedste folkeskole, og som følge heraf også gør klart, hvad Landstingets rolle i den forbindelse er.
Landsstyret er helt bevidst om, at lærerne altid vil være drivkraften i folkeskolens udvikling. Alle intentioner om forbedringer af folkeskolen vil derfor også kun blive ved med at intentioner, såfremt lærerne ikke er der til at gøre intentionerne til virkelighed.
Ingen kan være i tvivl om, at lærerne også ser det som målet til stadighed at søge folkeskolen forbedret. Herunder bl.a ved at føre arbejdsvilkårene bedre, således at undervisningen også bedres. Danmarks Lærerforening nu suspenderede blokade henholdvis de af Grønlands Lærerforenings medlemmer opsagte overtimetilsagn må derfor også ses i dette lys. På den baggrund burde det også være muligt i fællesskab at arbejde for realiseringen af det mål, som også er fælles. Landsstyret skal herefter kommentere de enkelte dele udvalgets de enkelte dele i udvalgets betænkning med følgende bemærkninger:
Landsstyret agter at fremrykke studiestarten for de decentrale lærerstuderende fra 1. januar 1999 til august 1998, det vil sige her til sommer. Samtidig agter Landsstyret at dispensere fra aldersbegrænsningskravet, kravet om forsørgerpligt og om 5-års erhvervserfaring, således at det bliver muligt at få flere egnede i gang med uddannelsen.
Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at ansøgerne stadig skal bestå en optagelsesprøve og at det faglige indhold af uddannelsen ikke vil blive ændret. For at skabe interesse for dette ekstraordinære tiltag, vil Landsstyret i nærmeste fremtid sætte en oplysningskampagne i gang herom. Herunder bl.a med reklamering via aviserne radio og TV. Udvalgets anbefalinger herom kan Landsstyret derfor i det fulde tilslutte sig.
Med hensyn til orlovsordninger for studerende, der ønsker at undervise i skolerne langs kysten, kan det oplyses, at Landsstyret i øjeblikket er i gang med at få afklaret de sidste detaljer herom. Landsstyret er i den forbindelse meget opmærksom på, at de studerendes uddannelse i kraft orloven vil blive forlænget, hvorfor Landsstyret har stor forståelse for ønsket om at orloven ikke må medføre anciennitetstab for de pågældende.
Landsstyret vil få dette spørgsmål endeligt afklaret og også andre problemstillinger helt afdækket, inden der forelægges de studerende et endeligt tilbud om orlov som underviser. Landsstyret skal i den forbindelse præcisere, at orlovsordningen alene vil hvile på et frivillighedsprincip, og at ingen studerende således vil kunne tilpligtes at tage orlov for at undervise. Udvalget har anbefalet en styrkelse af den pædagogiske uddannelse af timelærere og har i den forbindelse foreslået, at der skabes en kursuspakke, som alle timelærere, forskolelærere skal have tilbud om. Landsstyret skal herom indledningsvis bemærke, at kursusvirksomhed for timelærere og forskolelærere er en kommunal opgave.
Her skal være en pause, fordi man her har sagt uddannelse af forskolelærere det er en Hjemmestyreopgave, og jeg vil gerne have, at man lægger vægt på det. Timelærere er en kommunal opgave, og forskolelærere er en Hjemmestyreopgave.
Såfremt kursusvirksomheden for timelærere skal forbedres målrettet, kræver det imidlertid også en indsats fra Hjemmestyrets side. Landsstyret finder det vigtigt, at timelærerne gives mulighed for løbende at opkvalificere sig og at dette bedst sker som en led i en etapevis gennemførelse af den decentrale lærer uddannelse.
Forudsætningen for realisering heraf er, at der først og fremmest etableres et introduktionskursus til decentrale læreruddannelse, og at der herefter tilbydes disse grupper af undervisere mulighed for efter et klippekortprincip at gennemføre den decentrale læreruddannelse. Kommunernes- og Hjemmestyrets fremtidige uddannelses- og kursustiltag overfor timelærere bør derfor forøges målrettes og koordineres bedre.
Det nuværende koncept for opgradering af forskolelærere bør i denne sammenhæng endvidere tages op til revision.
Lærernes og skolelærernes videre efteruddannelse er derimod en forpligtelse for Hjemmestyret. Skal der sikres kontinuitet heri forudsætter det, at der år efter år bliver afsat de fornødne midler hertil på finansloven.
Udvalgets opfordring til Kanukoka og direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke om snarest i samarbejde at undersøge og overveje børns, læreres og skolebestyrelsers arbejdsvilkår falder også helt i tråd med de planer Landsstyret har.
Landsstyret har således allerede igangsat en undersøgelse af lærerenes arbejdsvilkår, og herunder er det tanken at den forestående revision indholdsdelen i Landstingsordningen om folkeskolen som en væsentlig bestanddel bl.a skal omhandle disse forhold. Med hensyn til skolebestyrelserne blev disse som bekendt først indført med Landstingets vedtagelse af nye styrelsesregler for folkeskolen sidste år.
Landsstyret er som følge heraf naturligvis særlig opmærksom på hvilke erfaringer der er gjort herom. Det kan i relation hertil oplyses, at der netop i disse dage afholdes en evaluering af afviklingen og udbyttet af de mange kurser, der har været afholdt for skolebestyrelserne i løbet af vinteren.
En revision af folkeskoleforordningens indholdsdel vil Landsstyret følge udvalgets anbefaling om, at lade rapporten med ”Med børn skal land bygges” indgå som en væsentlig del af arbejdsgrundlaget.
Såvel Kanukoka som Ilinniarfisuaq det vil sige seminaret har ....aktører på folkeskoleområdet vil løbende blive inddraget i dette arbejde. Med hensyn til udvalgets bemærkning om at lærernes grundløn skal være i orden tager Landsstyret dette til efterretning. En højere grundløn vil utvivlsomt give bedre rekrutteringsmuligheder.
Landsstyret ser også gerne, at lærerne fremover ikke er nødt til at læse så mange overtimer som det er tilfældet i dag, idet dette vil give lærerne bedre muligheder for at forberede og gennemføre undervisningen på en kvalificeret og forsvarlig måde. Det er således vigtigt, at kvaliteten i undervisningen til stadighed er det bærende.
Udvalget nævner, at der bør tages særligt hensyn til at rette op på lærersituationen idet vanskeligt stillede bygder og yderdistrikter og til de kommuner der har gentagne rekrutteringsvanskeligheder. Landsstyret kan i den forbindelse oplyse, at Landsstyret tidligere såvel som i forhold de netop afsluttede overenskomstforhandlinger har haft særlig opmærksomhed på dette forhold. Dette også giver sig også udtryk i den nugældende overenskomst.
På baggrund af den nye situation og de tiltag der agtes iværksat er det Landsstyrets vurdering, at der er grund til at have forhåbninger om, at disse tiltag særligt vil kunne tilgodese disse hårdest ramte kommuners byer og bygder.
Bedre lønvilkår for lærerne såvel som de øvrige tiltag som udvalget har anbefalet vil som udvalget også anfører, vil medføre behov for øgede bevillinger til folkeskolen og til seminariet og Innerisaavik og Pilersuiffik for at få bevillingerne tilpasset til det ændrede aktivitetsniveau. Herunder bl.a konsekvenserne af ekstra optagelse på den decentrale læreruddannelse og prioritering af hele kursusvirksomheden.
Landsstyret vil som følge af for at foretage de nødvendige økonomiske beregninger med henblik på forelæggelse af bevillingsforslag for finansudvalget og Landstinget. Landsstyret vil i det videre arbejde sikre, at Landstingets Kultur- og uddannelseudvalg holdes løbende orienteret. Med disse bemærkninger Landsstyret afslutningsvis takke alle der har deltaget i sagens behandling, herunder alle de der har medvirket til at gøre det muligt for Landstingets Kultur og uddannelseudvalg at få et så fyldestgørende grundlag, at udvalget kunne fremlægge sin flotte og målrettede betænkning i dag.
En betænkning, som giver Landsstyret den fulde opbakning til at iværksætte og gennemføre vor fælles målsætning om at etablere verdens bedste folkeskole.
Ruth Heilman, Siumut
Siumut har følgende bemærkninger til kultur- og uddannelsesudvalgets betænkning. Med ganske få dags frist til at udarbejde en betænkning har vi lagt vægt på, at fremsætte en betænkning, der har en videst mulig baggrund.
Det har vi så gjort. Vi er også tilfredse med det i Siumut for at relevante områder alle med stor interesse har deltaget. Med henblik på fremlægge et klart og ikke mindst indholdsrigt betænkning, har vi anmodet relevante instanser, der har berøring med skolen og at deltage i en høring, og at det er blevet til en realitet er vi meget tilfredse med, der er opnået et godt resultat, som har været med til at man kan udforme den betænkning, der nu er fremlagt.
Landsstyret har udtrykt tilfredshed og ros til udvalgets arbejde omkring betænkningen, og det takker vi for. Vi er ganske enige med begrundelserne i betænkningen, og det vil vi ikke gentage her. I forbindelse med første behandling af redegørelsen har vi fastholdt vore holdninger i dette og har vi så også fastholdt dette i udvalgsarbejdet hvilket har været en styrke for os. Siumut er tilfreds med den udformning betænkningen har fået og ikke mindst er glad for, at vi medlemmer i udvalget har kunne samle vores holdninger i en betænkning der er fremlagt i enighed.
Vores beklagelige status 1. maj vil vi ikke vende tilbage til, at Landsstyrets initiativer har gjort den blokade, der er startet nu, er ophørt, og at Landsstyret har haft møde de organisationer, der er involveret, har resulteret i, at den blev ophævet. Det er vi glade for, og vi håber at man henimod efteråret vil opnå endnu tættere samarbejde. Siumut håber at man vil komme til en bedre aftale. Skoleåret 1998/99 blev forberedt på forsinket grundlag og det beklager vi i Siumut, og vi håber at det ikke vil resultere i alt for stor forringelse i skolegangen i byerne og bygderne, og at skolegangen vil kunne gennemføres ud fra forordningens regler.
Og vi ønsker lærerne og timelærerne gode resultater. At vi alle er medansvarlige for skolen fremgår helt klart her i debatten, og det vil vi takke for fra Siumuts side, at man altid skal tage Kanukoka med på alle områder synes vi er meget vigtigt fra Siumuts side, ligeledes har lærerne og lærerstuderende i disse uddannelse samt KIK-medlemmerne og de ting, der blev ...., er meget vigtige aktører i denne sammenhæng, og det er meget vigtigt at man hører deres mening i dette arbejde.
Når vi har så store problemer med hensyn til lærermanglen, så må vi have en fælles holdning til at komme til en løsning i dette problem. Derfor er vi også glade for Landsstyrets forståelse for at få for at få løst disse problemer og har viljen til at gennemføre nogle løsninger.
Hvis vi skal få løst det her problem, så er vi enige i, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe og skal indstille, at dette arbejde igangsættes hurtigst muligt, i og med at der skal følge nogle midler til dette arbejde, skal vi indstille til dette arbejde, skal vi indstille at Landsstyret med finansudvalget vil være positive for bevilling af disse midler.
Ligeledes at man hele tiden orienterer både direktoratet for Kultur, under uddannelse og Kanukoka, der ønsker vi arbejdsgruppen god arbejdslyst og vil rette en tak til medlemmerne der har afleveret en god betænkning, og vi har gode forventninger til de intentioner der ligger i betænkningen, og en speciel tak til landsstyreformanden der aktivt har deltaget for at løse det alvorlige problem.
Otto Steenholdt, Atassut
Det vækker forhåbninger om, fremtiden tegner sig bedre ud for det kommende skoleår for eleverne og ikke mindst for lærerne, hvor lærermanglen bliver debateret alvorligt med deltagelse fra alle sider.
Først er det betryggende at blokaden for lærerne fra Danmark er afblæst, selvom det kun er for en begrænset periode. Vi håber i Atassut, at forholdene vil stabilisere sig til, således at reelle forhold hersker igen efter oktober. Atassut siger Landsstyret tak og giver ros for at opnåelse af gode resultater. Landstingets Kultur- og uddannelsesudvalg afgav betænkning om lærersituationen i folkeskolen, og at de har afholdt møder med intersseorganisationer, er vi i Atassut tilfredse med.
Vi har alle været optaget af situationens alvor med tanke om, hvilke konsekvenser der kunne være kommet med at starte et skoleår med så meget mangel på lærere. Det er alles pligt at være med til at sikre, at der er lærere nok til at undervise vore børn. Atassuts forslag ved den første debat om, at man bibeholder boligsikring for lærerstuderende, der ønsker at undervise i skolerne langs kysten, er blevet fulgt i udvalget. Vi kan ikke undvære timelærerne i fremtiden, og muligheden for deres videre uddannelse er ikke alene til gavn for dem selv men også er vigtig for børnenes udvikling.
Vi kan ikke undvære timelærerne i fremtiden, og muligheden for deres videreuddannelse ved hjælp af seminariet og ikke alene til gavn for dem selv men er også vigtig for børnenes udvikling. Derfor går vi ind for planerne med pædagogisk uddannelse for timelærere, og de kommende folkeskolelærere med betegnelsen kursuspakke i samarbejde med seminariet, og vurderer det som en god ide.
Vi skal ikke undlade at bemærke fra Atassut, at vores forslag om, at man forhøjer grundlønnen for lærerne som jo var alt for lav, er blevet tiltrådt af udvalget. Derigennem vil overarbejdsbetalingerne få en større rolle i lønnen.
Det glædeligt lærerne og skolelærernes videreuddannelse og efteruddannelse tillægges stor betydning i udvalget, sådan som vi også tillægger det af stor betydning, ligesom vi vil rette en tak for den smukke vurdering ”Med børn skal man land bygge”. Når forholdene i skolen uanset om vi kun taler om lærere, skal moderniseres, så kræver det store investeringer. Det bør samfundet være parat til at støtte.
Til slut skal vi fra Atassut gøre opmærksom på endnu engang yderdistrikternes problemer med at besætte lærerstillinger, og indstiller til, at man gør en indsats for finde en løsning herom samtidig at indstille, at man ikke besætter stillingerne med tvang. Med disse bemærkninger hilser Atassut betænkningen som giver støtte til vores synspunkter.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit
For at forebygge lærermanglen i folkeskolen fremkom Landsstyret med et forslag, som blev taget af vinden som en ballon og betegner den ”Med børn skal land bygges”. Nu kan vi se, at disse balloner nu er sprunget. I stormen sprænger disse sarte balloner og følgende punkter er med i dette.
Lærerstuderende i Ilinniarfisuaq vil ikke uddelegeres til kysten under deres studium for at afhjælpe lærermanglen.
De vil ikke anvendes som plaster på såret. Nuværende lærere i folkeskolen vil ikke være barnepiger for disse lærerstuderende, der uddelegeres til kysten. Der er opstået krig mellem folkeskolelærerne, der er uoverensstemmelser mellem lærerorganisationerne timelærerne og folkeskolelærerne skyder skylden på hinanden, der er dårlige forhold mellem de danske og de grønlandske lærere.
Kort sagt kan man konkludere, at ”Med børn skal land bygges” blev præsenteret på et helt forkert tidspunkt med et kaos blandt folkeskolelærerne til følge. I ovennævnte redegørelse nævnes, at det er lysten, der driver værket med følgende det skal udvikles lyst, talent interesse kærlighed glæde venskab ansvarlighed tillid, gensidighed, respekt og ikke mindst øget indflydelse på egne fælles anliggender.
Med disse ting der er blevet nævnt i redegørelsen har ikke været synlige indtil videre. I dag har vi svært ved at se disse ting blandt folkeskolens lærere. IA vil ikke undlade at påpege dette kraftigt.
Landsstyrets visioner er som et ondt mareridt, og det går grønlændere til at bekrige hinanden, og deres fælles meninger om, at danskerne bærer sig forkert ad, viser blot, at Landsstyret ikke har indgående kendskab til forholdene blandt befolkningen. Man har ellers bestræbt sig på at grønlændere skal stå sammen i den svære situation, men dette kan vi ikke se i IA, og det er på tide at Landsstyret åbner øjnene for, at den nationale følelse er lige ved at segne hen, og at de enkelte personer er begyndt at redde deres eget skind.
Det er beklageligt, at vi bruger en hel masse kræfter på at løse problemet indtil begyndelsen af skoleåret 1998/99, men afkræftes ved at bruge en del af disse kræfter til at løse andre og ovennævnte problemstillinger.
Vi vil fra IA understrege, at vi ikke er i tvivl om, at forslag til handlingsplan ”Med børn skal land bygges” indeholder mange interessante ting, som sagtens kan anvendes i fremtiden. IA skal meddele, at vi vil være med til at opsende balloner, når tiden er inde til det, og at vi vil vedblive med at arbejde, indtil stormen er ovre.
IA mener, at man allerede på nuværende tidspunkt kan forberede, at skolelederne omdannes til pædagogiske ledere, og i stedet for alt det administrative arbejde, og det har vi påpeget tidligere, men sådan som det er nævnt i redegørelsen ved at omdanne skolelederne til pædagogiske ledere. IA mener, at dette er mere hensigtsmæssigt end at ændre de skolesøgendes vilkår drastisk.
Vi forestiller os, at den pædagogiske leder gennem sit virke som vejleder i alle led til lærere og lærerstuderende kan forbedre undervisningens kvalitet.
Når forfatterne til redegørelsen fra Ilinniarfisuaq og Innerisaavik af de 19 bud mener, at disse 19 handlingsplaner kan realiseres i løbet af sommeren vil IA glæde sig til at skolelederne omdannes til pædagogiske ledere, og at disse afholder omdannelseskurser under sommerferien og derved vil være klar til at tage fat til skoleåret 1998/99 begyndelse. Da man kom frem med en redegørelse om lærermanglen ville vi gentage vore tidligere bemærkninger, som er følgende:
Ligesom det er vigtigt at vurdere skolerne med hensyn til ledelsesmæssige forhold, er det ligeså vigtigt at det grønlandske skolevæsen er baseret på det stedlige folks værdinormer. Da undervisningen af skolebørn koster meget tid for børnene, bør man betragte som en vigtig forberedelse på voksenlivet.
Et liv med en bevidsthed om, at være medansvarlig borger i verdenssamfundet bør være baseret på de nationale værdier. Det er vigtigt, at folkeskolen helsikrer en selvstændig enhed og ikke en som er kopi af driftsmæssig indholdsmæssig af folkeskoler i andre lande. Man må regne med, at en efterligning af en undervisning i andre lande altid vil bære ringere frugter end dem, man prøver at efterligne. Det er helt sikkert, at ethvert arbejde som ikke er baseret på nationale værdier altid vil medføre tvivl.
Hvis de ting vi har påpeget ikke bliver rettet op på, så vil man ikke kunne løse problemerne i skolen. Men vi vil fra IA understrege, at man ikke kan gennemføre en ændring i løbet af kun to måneder.
Det skal gennemføres med nøje planlægning. Først skal vi fra IA beklage, at udvalget ikke har taget stilling til hvad de to forskellige redegørelse og rapport. IA er tilfredse med den afholdte seminar i Katuaq omkring situationen i folkeskolen, selvom vi ellers havde foretrukket, at man hørte dem hver især, i stedet for at man holder foredrag.
Vi finder generelt fremlæggelsen af handlingsplanerne ”Med børn skal land bygges” at de involverede i Seminariet ikke er enige med den planlagte tidsplan, men at man finder indholdet interessant med hensyn til langtidsløsningen.
Vi har konstateret, at Landsstyret bebuder at for skoleåret 1998/99 for at forebygge lærermanglen også fremgår i selve redegørelsen. Vi har under 1. behandlingen af denne sag nævnt, at man må sikre, at der ansættes seminarieuddannede lærere i bygder og yderdistrikter, som har mangel på disse uddannede lærere.
Vi kan jo ikke acceptere, at man i Upernavik, Uummannaq og Tasiilaq mangler 30-50% seminarieuddannede lærere, mens man i Nuuk kun mangler 2%.
Man får gåsehud af at høre, at 9 ud af 12 udspurgte lærerstuderende ønskede at opsige deres ansøgninger til ønskeplaceringer på kyster, såfremt deres placeringsønsker ikke kan opfyldes. Det er beklageligt at lærerstuderende, som vi rigtigt behov for, og som vi er afhængig af i disse tider, hvor vi har stor lærermangel ikke er forberedt på at rekrutteres på steder, hvor de mangles, idet vi mener, at der skal være lige muligheder for en kvalificeret undervisning hvor som helst man befinder sig her i Grønland.
IA vil alvorligt anmode de lærerstuderende om at forstå, at samfundet har et stort behov for deres virke, uanset hvor man befinder sig i Grønland, idet man har store forhåbninger og afhængighed af dem.
Vi skal fra IA til stadighed anbefale bedre vilkår til fuldt uddannede folkeskolelærere f.eks gennem muligheder for særlige løn- og ansættelsesbetingelser som gælder i Ittoqqortoormiit og Qaanaaq. IA er enige med udvalgets holdninger om at man vil fremskynde begyndelsen af den decentrale læreruddannelse, således at de kan påbegynde deres uddannelse samtidig med den almene undervisning på seminaret, og at man vil afvikle flere kurser, før de påbegynder deres egentlige læreruddannelse decentralt.
IA går ind for at rekruttere lærerstuderende på seminariet til at arbejde på kysten under deres studietid, og mener at man ikke kun tager hensyn til de studerendes mulige sikringsordninger. Når disse lærerstuderende kommer tilbage til deres studium efter uddelegering på kysten også bibeholder deres takstmæssige hjælp i kommunen.
IA går fuldt ud ind for at der skal afholdes vedvarende kurser for timelærere, og Landsstyret har nævnt, at denne opgave skal overtages af de enkelte kommuner og lover at få et samarbejde i gang i den henseende.
IA betragter de tiltag hvem af myndighederne der skal overtage dette ansvar og mener, at Hjemmestyret og kommunerne i samarbejde skal realisere de nødvendige tilbud om kurser, og landsstyremedlemmet er der givet kompetence til landsstyremedlemmet at sørge for, at der opnås afsætning af midler, som er nødvendige til dette formål gennem samråd med finansudvalget.
IA finder det mest hensigtsmæssigt at man finansierer fuldt ud dette formål gennem finansudvalgets tilslutning, således at alle kommuner får samme muligheder. Den 17. maj 1998 meddelte Landsstyrets formand og Landsstyrets næstformand at man overfor udvalget for kultur- og uddannelse at Landsstyret har indgået en aftale med DLF og GLF. Resultaterne er gennem lovindgreb at stoppe kravene om at undlade overtidsarbejde og blokering af ansættelser indtil 1. oktober 1998.
IA håber at udvalgets anmodning om at en kopi af aftalerne skal efterkommes af Landsstyret til videregivning til Landstingets udvalg for kultur - og undervisning. IA mener ikke, at den uoverensstemmelse af den grund er fuldt ud afklaret, idet hvis der gives forhandlingsfrihed til lærerorganisationerne er det nødvendigt at man får en samarbejdsaftale med disse lærerorganisationer, ellers kan man kræve at disse to organisationer skal slås sammen.
Men beklageligvis har vi konstateret under seminariet i Katuaq at disse to lærerorganisationer står på afstand af hinanden. Derfor finder IA, at man i forvejen ikke får konkrete forhåbninger, men vil gerne anbefale at der skal foretages en grundig og veltilrettelagt planlægning for at opnå en undervisning der kendetegner folkets egne værdier, samt at finde frem til muligheder, som tilbyder en mere attraktiv læreruddannelse.
Alle partier skal regne med, at IA alvorligt vil arbejde vil arbejde med for opnåelse af et resultat. IA vil gerne indstille at efterfølger kultur- og undervisningsudvalgets handlingsplaner om at afklare lærermangelproblemer til begyndelsen af skoleåret 1998/99.
Inuit Ataqatigiit har erfaret med at man vil bibeholde årskurser for folkeskolelærerne, således at 25 lærere i år tager til Danmark på årskursus og at man af den grund har sparet 50-70 overarbejdstimer, som svarer til disse 25 lærere som vil komme på årskursus.
Inuit Ataqatigiit er ikke sikre på, at man kan tilkalde lærerkræfter udefra på nuværende tidspunkt, derfor vil vi gerne fremsætte en forespørgsel til Landsstyret om, hvor mange lærere man vil tilkalde til næste skoleår, for at afhjælpe lærersituationer her i Grønland.
Til slut vil Inuit Ataqatigiit indgående anmode alle myndigheder indenfor den grønlandske folkeskole til at arbejde intens for at lærermangel situationen ikke får alvorlige konsekvenser for det kommende skoleår.
Med
disse ord vil vi ønske, at Landsstyret
arbejder med at få opfyldt handlingsplaner som er afgivet af Landstingets
udvalg for Kultur- og Uddannelse i sin afgivne betænkning. Tak.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Efter at have gennemgået betænkning afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg kan jeg kun støtte udvalgets beslutning om, at rapporten ”med børn skal land bygges” danner arbejdsgrundlag i et samarbejde.
Herefter anbefaler jeg foretagelse af økonomiske beregninger af de afgørende dele af de forhold som udvalget støtter eller opfordre til, således at forslag om bevillinger snarest kan forelægges Landstinget.
Med disse få ord tager jeg betænkningen til efterretning. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er dejligt at høre, at ”med børn skal land bygges”. Fra Kandidatforbundet skal med henvisning til mine udtalelser da den første redegørelse om lærersituationen blev forelagt understrege, at vi fra Kandidatforbundet mener, at vi bør have midler i Landskassen til at komme over de mange problemer i folkeskolen, også til ajourføring af lærerlønningerne og deres almindelige ansættelsesvilkår.
Bevillinger med gode påvirkninger for børnenes forhold er en sikker investering i børnenes fremtid og derfor fastholder jeg fra Kandidatforbundet, at såfremt vi skal komme ud over lærermanglen her i landet, også efter 1. oktober 1998 må lærernes vilkår lettes.
I svarnotatet har Landsstyret dels anført, at lærernes ... tilstadighed at forberede folkeskolen, f.eks. dels ved at arbejde for bedring af dels undervisningen og derved forbedre vilkårene i arbejdet. Derfor må Landsstyret klart give udtryk for, hvilke tiltag de agter at tage for at forbedre lærernes vilkår.
såfremt vi kan komme ud over lærermanglen og ønsker at skabe den bedste folkeskole i verdenen og såfremt vi skal sikre en god og stabil undervisning af børnene, må vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at lærernes lønninger reguleres. Den hidtige debat viser helt klart, at de mindre byer i yderdistrikterne og bygderne bliver dem der bliver hårdest ramt. Derfor vil jeg igen fra Kandiatforbundet indtrængende opfordre til, at man endnu mere seriøst arbejde for at få lærernes vilkår løst.
I Kandiatforbundet hører vi smukke udtalelser i forbindelse med debatten om at komme ud over problemerne, f.eks. det Landsstyremedlemmet anfører følgende i sit svarnotat, at der bør tages særlig hensyn til, at rette op på læreresituationen i de vanskeligste stillede bygder og yderdistrikter og til de kommuner der har gentagne rekrutteringsvanskeligheder. Og det er glædeligt at høre, men ved at fremsætte dem, hvad bliver der så gjort ? For den hidtige debat viser os, at forældre på kysten, lærerne, børnene, og andre har svært ved at acceptere de hidtige forelagte løsningsforslag.
Til slut vil jeg give udtryk for min glæde over, at Kultur- og Undervisningsudvalget har hørt hos de forskellige involverede parter, og at Landsstyret anbefaler, at de dårlige forhold skal undersøges. Vi håber så, at Landsstyret tager tiltag til, at der bliver rettet op på de nuværende meget dårlige forhold. Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse.
Tak. Jeg vil gerne sige tak til dem der støtter det store arbejde der er fremlagt her. Vi ved at stormen ligger sig igen, og jeg har netop den følelse i dag, når jeg ser på situationen i hele den grønlandske folkeskole. Derfor er det ganske glædeligt, at man støtter initiativerne både fra Siumut og Atassut, selvfølgelig skal vi tage problemet alvorligt, men alvoren kan jo også ødelægge ens helbred.
Derfor ved vi de ting der bliver sagt her vil ikke løse problemerne, hverken i morgen eller til næste år, men vi vil få løst problemerne ved at sige, hvorfor skal vi nøjes med at undervise i folkeskolen med hjælp udefra. En ting ligger helt klart, at det er samfundets forpligtigelse, at folkeskolen, at man løse lærersituationen i Folkeskolen her i samfundet. Vi har meldt fra Landsstyret, at vi tager opgaven alvorligt, og de der ikke vil tro på det kan jeg blot sige, vi skal bruge alle vores kræfter, men dog i glæde og i forventning om, at vi opnår resultater, og derved kan vi også tage fat på opgaverne i stedet for at se det hele sort, i stedet for at være pessimistisk.
Samfundet har behov for at høre, at have målsætninger der giver forhåbninger. Derfor vil jeg rette en hjertelig tak til dem der støtter disse ting klart fra Landsstyrets side.
Inuit Ataqatigiit startede du med meget negative bemærkninger, det er ligesom om, at du henholder dig til rygter eller nogle begivenheder der er sket, det er jo rigtigt at de har været, men vi har været igennem det hel, og vi har gennemført et seminar. De forskellige spørgsmål der har været skyld i at ballonen revner, dem har vi jo elimineret, vi er kommet på mere smult vande, og der i ligger vores største forhåbning om, at vi nu kan gå videre med opgaven.
Det kan godt være, at fremlæggelsen af rapporten ”med børn skal land bygges” er fremlagt på et forkert tidspunkt, men at vi har fået anmodning om, at Landsstyret i forbindelse med forårssamlingen fremkommer med hvordan vi vil løse problemerne. Fra direktoratet har vi ikke ønsket en pyntet rapport, men vi har ville fortælle vores status i den situation, og jeg mener, at det har skabt stor røre, men det har været stor glæde for os, at man for første gang blev drøftet vores problemer i folkeskolen i hele samfundet.
Der har været brugt hårde ord, det er godt, men der er fremkommet nogle løsningsforslag, selvom man siger, at man ikke kan løse vores fremtid bare i løbet af 10 dage. IA’s ordfører roser det fremlagte fordi det indeholder forslag til løsning der kan både bruges på kort sigt og længere sigt, og det er netop det vi har sigtet på, hvor vi skal videreføre arbejdet ud fra disse ting.
Da IA snakkede mindede de om historien om Narvarnak, hvor hun besøgte både grønlænderne og nordboerne, og fortalte dem løgnehistorier om at den ene part ville bekrige den anden, og jeg skal understrege endnu engang at man i debatten om folkeskolen, at vi ikke skal føre vores debat ud fra om man er dansker eller grønlænder, det er meget vigtigt.
Der er borgere her der har deres rødder her i Grønland, som føler sig ramt, nå vi begynder at tale om nationalitet. Vi skal varetage vores arbejde uden at der skabes splid og jeg håber at IA vil være med til at opnå gode resultater i dette arbejde.
Vi fastholder fra Hjemmestyret fortsat, at folkeskolen overdrages til kommunerne og der er kun to forhindringer der ligger i det: Læreransættelsen og på den anden side ansvaret for anlægsområdet. Når vi har været igennem forhandlingerne omkring disse ting, så vil kommunen overtage alle disse ting. Det vil være godt for Hjemmestyret, at kunne overdrag disse ting i god orden, for hvis vi ikke gør det, så har vi ikke udført vores arbejde godt nok, så jeg håber at vi gennemfører opgaverne i samarbejde og afleverer en god folkeskole der er i god stand til kommunerne.
Akulliit Partiiat har selvfølgelig også ret, vi er ved at undersøge økonomien omkring disse ting, når debatten er færdig så vil Landsstyret gå i gang med at arbejde med disse ting , og det vil vi så også gennemføre disse opgaver i tæt samarbejde med Finansudvalget og udvalget vil så blive løbende orienteret om disse ting, og jeg håber, at vi når frem til gode løsningsmodeller.
Jeg siger også tak til Kandidatforbundet for deres bemærkninger, at man skal være opmærksom på, der bliver spurgt at man har fremsat nogle glædelig ting, men hvad bliver der så gjort. Vi skal undersøge nogle ting nærmere her, og mit direktorat er klart til at videreføre arbejdet, hvor man så også vil bruge ferietiden på at gennemføre disse opgaver.
Og her kan jeg kun bemærke, at de ting, der har været forekommet, nogle ringede til os, og undskyldte den hårde kritik de har udsat os, men vi har fremsendt disse ting udtil kysten, og man er ved at få øjnene op for hvad der er Landsstyret har som formål.
Med disse bemærkninger takker jeg for de gode bemærkninger fra Landstingets side, vi vil videreføre arbejdet i god forhåbning og jeg håber, at vi til efteråret eller de næste par år mindes dagen i dag, hvor partiernes ordførere er så enige.
Mange tak for den store støtte der er givet. Tak.
Kristine Raahauge, Siumut, udvalgets formand.
Vi vil gerne sige hjertelig tak for den støtte vi har fået fra Landsstyret og partierne og Kandidatforbundet. Vi skal selvfølgelig tage alle de ting der bliver fremført her med i betragtning i det videre arbejde .
Vi er selvfølgelig også glade for at Landsstyret er tilfredse med vores arbejde. Vi har jo ført mange drøftelser i dette arbejde, men heldigvis har vi i seminaret og høringen har vi mødt en positiv holdning, hvilket ha resulteret i, at vi har opnået gode resultater, og det vil vi også gerne sige hjertelig tak til.
Vi vil også rette en tak til Landsstyreformanden for hans løbende orientering om forhandlingerne, det har også givet en styrke til os i vores arbejde.
Samtlige partier nævner, at der skal afsættes midler til arbejdet, det er vi også glade for fra udvalgets side, og vi har så en melding til Finansudvalget om disse ting.
Inuit Ataqatigiit kom med en klar melding omkring udvalget arbejde i og med, at man ikke har drøftet de to forskellige ting, nemlig redegørelsen og rapporten. Inuit Ataqatigiit har deltaget i arbejdet og vi har haft mange diskussioner og vi har drøftet, hvilket indhold betænkningen skal indeholde. Vores betænkning kunne have været meget længere, men vi har lagt vægt på, at den skal indeholde klare budskaber, og for ikke at sætte begrænsninger, så har vi valgt, at udfylde betænkningen med fælles holdninger.
Vi har også været igennem forskellige ting, som f.eks. at KANUKOKA og lærernes organisationer og skolelederne var inde på, at de selvfølgelig også er gået igang med deres arbejde med tilrettelæggelsen af det næste skoleår. Det vi kom med var nogle påpegninger om muligheder, hvordan man kan løse problemerne. Så kan de selv vælge, om de vil følge det og vi har lagt vægt på, at man kan arbejde, at vi ikke kan accepteres at man arbejder ud over rammerne der er fastlagt indenfor folkeskolen.
Vi skal have løst problemerne for i år og for de kommende år, og Inuit Ataqatigiit påpegede dette, men alligevel kom med en rosende bemærkning og jeg er glad for at du arbejdede med dette.
Han kom ind på ”at med børn skal land bygges”, hvad det har resulteret i. Vi blev vel nok allesammen meget forskrækkede, da vi læste rapporten, der er nogle der vurderede den som noget udueligt bras, og nogle andre vurderede det som noget værdifuldt, det har så skabt en stor debat i hele Grønland, og det er så ud fra den debat vi i udvalget har prøvet at finde frem til løsningsmuligheder.
Vi har henholdt os ti de bemærkninger kom fra partierne i forbindelse med den første fremlæggelse. Vi er gået bort fra tanken om at den ikke kan bruges, men finder at det er et værdifuldt redskab i det videre arbejde, fordi der i afslutningen af denne rapport, beskæftigede sig med forbedringen af både lærernes og børnenes forhold i skolen.
De andre partier har været meget enige i det, så jeg håber, at vi skal videre i dette arbejde, så håber vi, at samarbejdet fortsætter, for hvis vi arbejder sammen i gensidigt tillid og respekt så vil vi opnå større resultater. Tak.
Jeg skal minde om, at et absolut flertal er enig i betænkningen, så hvis vi skal starter diskussioner her endnu, så vil det trække i langdrag.
Otto Steenholdt, Atassut.
Vi har i vores bemærkninger fra Atassut brugt fortrøstningsfulde ord, fordi vi har været gennem storm og det har så vist sig, at vi skal have løst disse problemer snarest muligt og nu er der så fremkommet nogle løsningsmodeller. Vi er nået så langt ud, at vi bliver nødt til at hjælpe hinanden for at kunne løse disse problemer. Hvis vi ikke havde haft lærermangelproblemet, så ville vi ikke have haft disse problemer.
Vi mener også helt afgjort, at viljen til at samarbejde er meget glædeligt set fra Atassuts side, vi må bruge vores kræfter til sammen. Jeg forstår IA derhen, at de udtrykker, at man ønsker at planen vil gå i vasken, i og med, at man siger, at de opsendte balloner er sprunget. Man siger at lærerne ikke ønsker at være barnepiger for de studerende og uanset om der er krig mellem organisationerne, så kan vi jo ikke blande os i det, i disse organisationer fra politisk side, og vi kan heller ikke blande os politisk i organisationernes uenighed.
At der er dårlige forhold mellem de danske og grønlandske lærere, der ved vi ikke hvad baggrunden er for dette forhold, men det vi fastholder, at vi har startet opgaven, lad os gennemføre den, vi ved at vi allesammen har viljen til at være med og tak fordi Landsstyret viser samarbejdsvilje og dermed har været med til afhjælpning af dette problem.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.
Til Landsstyremedlemmets svar har jeg nogle bemærkninger. Der har været kaos og vi har været i en situation som er den kedeligste i folkeskolens historie. Jeg har præciseret at forholdene er sådan, det kan vi ikke løbe fra, ligesom man ikke ønsker at kommentere disse ting, men forholdene har været ekstrem dårligere og under den situation så har vi påpeget, at alle lærerstuderende skal flyttes ud til skolerne, de tanker der ligger bag ”med børn skal land bygges” har skabt stor forvirring og det er det kedelige ved det.
Vi skulle have brugt vores kræfter til at få løst lærermangelproblemet til næste skoleår, udvalget kommer med klare indstillinger, og man kan så have valgt at gennemføre det.
Jeg blev sammenlignet med Avarnak. Det er op til den der brugte udtrykket selv. Det der kommer frem som pressemeddelelser er jo ikke nogle rygter. Det er ud fra disse ting vi har fremsat disse udtalelser. Selvfølgelig har forholdene været ekstrem dårlige og det er nødvendigt at påpege tingenes tilstand uden af skjule noget. Vi siger at nu når blokaden er ophævet, så spurgte om hvor mange lærere der vil blive hentet op fra Danmark her til Grønland, og vi håber fra Inuit Ataqatigiit, at Landsstyrets aftale med GLF, at den aftale der er indgået mellem Landsstyret og GLF vil tilgå til Udvalget for Kultur og Uddannelse.
Og til Otto, jeg remsede op de skæve forhold i indledningen af mit indlæg. Det er for at løse disse ting vi arbejder politisk i stedet for at pynte det hele. Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse igen.
Kort. Ja jeg besvarede ikke spørgsmålet om hvor mange vi regner med, det er svært at sige, men jeg kan sige, at annoncerne, at tidsfristen udløber den 15. juni, og den dag vil vi så helt klart kunne sige, hvor mange der ønsker at komme til Grønland, men selvfølgelig kan jeg da sige, at man på nuværende tidspunkt er der allerede 2-3 ansøgninger liggende for at komme her til Grønland.
Vi skal selvfølgelig også orientere til udvalget og selvfølgelig skal der tilgå nogle oplysninger om indholdet af den aftale der er indgået. I skal nok få den i udvalget.
Med disse bemærkninger vil jeg sige tak for den fulde støtte til dem der har støttet betænkningen fuldt ud, det er en glædelig oplevelse, at det bliver støttet, og det er nok også en dato man skal huske, at vi har opnået så klare resultater. Tak.