Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 25-1.htm

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 4. maj 1998

 


Dagsordenens punkt 25

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Fiskeri vi nu er kommet frem til, og det er en 1. behandling,

 

Niels Maattaaq som på vegne af Hans Enoksen skal fremlægge forslaget.

 

Niels Maattaaq.

 

Det forslag jeg skal fremlægge starter således: Vi erfarer, at Royal Greenland vil starte med kystnært rejefiskeri. Det bør forhindres for kvoterne for fiskerne er så begrænsede, at fiskerne er nødvendigt at fiske, således at vi undgår at opfiske kvoten allerede i begyndel­sen af året.

 

Det undrer os, at Royal Greenland uden om de unge fiskere som ellers ønsker at starte, ønsker at gøre dette, og jeg foreslår at den kvote skal tildeles unge fiskere der gerne vil starte for at de kunne starte med deres fiskerierhverv.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Land­brug der forelægger lovforslaget.

 

Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af Landstingslov om Fiskeri.

 

Målgruppen for lovforslaget skal inddeles i følgende flådekomponenter:

 

- De havgående produktionsfartøjers fiskeri i og udenfor Grønlands Fiskeriterritorium

- Udenlandske fartøjers landinger eller omladning i Grønland

- De kystnære rejefartøjers kvoteandele samt herudover er der tale om et forslag til en udvidelse af dispensationsmuligheden i lovens bestemmelse om adgang til at udbygge erhvervsmæssigt fiskeri.

 


For de havgående produktionsfartøjer indeholder lovforslaget en udvidelse af lovens reguleringsområde som følge af Grønlands internationale forpligtigelser. Udvidelsen omfatter blandt andet indførelse af licenspligt for grønlandske fartøjer ved fiskeri udenfor Grønlands fiskeriterritorium.

 

Herudover omfatter forslaget til lovændringen adgang til at kontrollere udenlandske fartøjers landinger eller omladning i Grønland.

 

Forslaget er en konsekvens af Grønlands internationale forpligtigelser til at licentere fartøjer som er indregistreret i Grønland ved deres fiskeri i internationalt farvand. Her er der primært tale om fiskeri i de såkaldte reguleringsområder under NAFO.

 

Ligeledes regulere lovforslaget licensudstedelsen til Grønlands fiskeri i områder, hvor nationale myndigheder regulerer fiskeriet. Her tænkes f.eks. på fiskeriet i Svalbars-zonen.

 

Grønland har i det forløbne år ikke i fuld omfang udnyttet sine fiskerirettigheder i interna­tionalt farvand og i havområder, hvor andre lande har fiskerijuriskation. F.eks. har indsatsen efter rejer i Flemmingskab-området været svag, og i Svalbard-zonen har vores fartøjer slet ikke været aktiv siden 1982. Disse uudnyttede fiskerirettigheder har bevirket tiltagende interesse fra rederier som ikke er indregistreret i Grønland.

 

Indførelse af licenspligt i de nævnte situationer vil så faktisk betyde en beskyttelse af Grønlandske interesser, idet en licentieringspligt for grønlandske indregistrerede fartøjer sammenholdt med at opfylder ejerskabskravet i loven vil hindre udenlandske fartøjer i at foretage en bekvemmelighedsomflagning til Grønland med henblik på fiskeri i grønlandske fiskerirettigheder udenfor Grønland.

 

Udvælgelsens af lovens reguleringsområde til at omfatte internationalt fiskeri falder i tråd med bestemmelserne i FN’s Havretskommission, FN-aftalen om vandrende og stærk migrerende fiskebestande samt FAO’s adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri.

 


Ændringsforslagets indenlandske aspekter indeholder Landsstyrets målsætning om, at ændre reguleringen af bemandingen af grønlandske fiskefartøjer. Det sker i erkendelsen af den havgående flådekomponents radikale strukturtilpasning i 1990'erne. Alene strukturtil­pasningen indenfor det havgående og producerende rejefiskeri har medført en reduktion af flåden fra 48 i 1990 til de nuværende 16 fartøjer i 1998. Reduktionen har medført en anslået en halvering af antallet af arbejdspladser til søs.

 

Således omfatter forslaget en lovteknisk præcisering af tilknytningskravet i forbindelse med bemandingen af grønlandske fiskefartøjer. Denne præcisering vil efterfølgende sætte Landsstyret i stand til, at stamme op på de bemandingsregler der gælder for primært den havgående og producerende del af flåden.

 

Forslaget omfatter tillige en udvidelse af dispensationsmuligheden i lovens bestemmelser om adgang til fiskerierhvervet. Den nugældende Fiskerilov kræver, at personer der gerne vil ind i fiskerierhvervet i mindst 2 efterfølgende kalenderår skal have været beskæftiget med erhvervsfiskeri samt oppebære mindst 2/3 af bruttoindkomsten fra fiskeriet. Derfor foreslår Landsstyret, at dispensationsmuligheden udvides, således at unge mennesker sikres en nemmere adgang til fiskerierhvervet.

 

Den nye dispensationsbestemmelse vil ligeledes gøre det lettere for tidligere erhvervsfi­skere at genoptage fiskerierhvervet.

 

Forslaget omfatter tillige en nedsættelse af den procentdel som et rederi maksimalt kan eje af kvoteandele i det kystnære rejefiskeri. Den nuværende bestemmelse giver mulighed for, at personer eller et selskab kan eje op til 10 % af samtlige kvoteandele. Procentdelen foreslås nedsat til 6 %. Dette foreslår Landsstyret for at sikre, at der sker en spredning af ejerskabet til kvoteandele i det kystnære rejefiskeri.

 

Tallet på 6 % er ikke valgt tilfældigt. Der er nemlig et privat rederi som allerede i dag ejer mellem 5 og 6 %. Det er Landsstyrets opfattelse at selvom 6 % ejerskab af de samtlige kvoteandele med udgangspunkt i de nuværende TAC for rejer passer godt med de fartøjs­størrelser som i dag har adgang til kystnært rejefiskeri.

 


Forslag til ændring af Landstingslov om Fiskeri har været til ekstern høring i Fiskerirådet, KANUKOKA, Politimesterembedet samt Grønlands Kommando. KANUKOKA, Politime­sterembedet, Grønlands Kommando og APK har ikke haft nogen bemærkninger til lovforslaget.

KNAPK har som høringssvar formuleret deres eget udkast til ændring af Landstingslov om Fiskeri. Dette udkast har følgende indhold:

 

For det første er det åbenbart at KNAPK mening, at fokus i lovens formålsbeskrivelse skal flyttes. Hidtil har det omfattet såvel hensynet til den landbaserede beskæftigelse som til beskæftigelsen på havet og landanlæggenes økonomi. KNAPK mener i henhold til sammenslutningens høringssvar åbenbart, at hovedsigt for fremtiden kun skal være rettet mod fiskerierhvervets økonomi.

 

KNAPK foreslår desuden en nedsættelse af den procentdel som et rederi maksimalt må reje af  kvoteandele i det kystnære rejefiskeri. Procentdelen foreslås nedsat til 5 %. KNAPK foreslår endvidere, at Hjemmestyreejede selskaber tilsammen, d.v.s. inklusiv datterselska­ber maksimalt må eje 5 %. Endelig er det KNAPK’s hensigt, at en del af fangsterne i det kystnære fiskeri delvis skal gøres til genstand for egentlig egen produktion eller produceres på et indhandlingsfartøj.

 

Landsstyret skal bemærke følgende til KNAPK’s udkast til ændring af Landstingslov om Fiskeri:

 

Det er Landsstyrets holdning, at den beskæftigelsesmæssige effekt at fiskerierhvervet skal udnyttes optimalt på alle områder. Ved at flytte fokus til kun at omfatte selve fiskerierhver­vets økonomi forudser Landsstyret at der opstår en alvorlig risiko for at landanlæggene yderligere udsultes. Landsstyret er således ikke indstillet på, at ændre i lovens formålsbe­stemmelse i en periode, hvor risikoen for fortsat nedgang i rejekvoterne er påtrængende.

 


Landsstyret er ikke principielt uenige med KNAPK i, at den maksimale procentdel som et rederi elle en enkelt person må eje af den kystnære kvote bør sættes til 5 %. Når Lands­styret alligevel i sit forslag har besluttet sig til at foreslå en grænse ved 6 % hænger dette sammen med at enkelt privatejet rederi faktisk allerede ejer mellem 5 og 6 % af kvoteande­lene. At tvinge dette rederi til at sælge ud af sin fiskeriret ville efter Landsstyrets vurdering efter loven ikke-hjemlet ekspropriation.

 

Landsstyret kan umiddelbart ikke gå ind for KNAPK’s forslag om, at en del af fangsterne i det kystnærefiskeri skal kunne produceres ombord eller landets til et indhandlingsfartøj. Det er Landsstyrets holdning, at et sådan tiltag også i lighed med den foreslået ændring af Fiskerilovens formålsbeskrivelse vil kunne bringe den landbaserede beskæftigelseseffekt i fare, og derfor ikke bør støttes.

 

Samtidigt skal Landsstyret dog erkende, at det for visse arter ikke altid er muligt, at etablere et indhandlings- samt forarbejdsningsanlæg på land. I sådanne tilfælde er det Landsstyrets holdning, at der med fordel kan indsættes indhandlingsskibe, dette forhold kan dog efter Landsstyrets opfattelse ikke gøres gældende, hvor der er tale om, at samfun­det råder over et intakt landbaseret produktionsapparat med tilstrækkelig kapacitet.

 

Royal Greenland A/S har i sit høringssvar anført følgende:

 

Royal Greenland A/S vil ikke anbefale en nedsættelse af den procentdel som et rederi kan eje af kvoteandele til kystnært rejefiskeri ud fra følgende begrundelse:

 

Det er Royal Greenlands A/S’s vurdering at der indenfor den nærmeste fremtid er behov for en modernisering og tilpasning af fiskefartøjerne i det indenskærsrejefiskeri. Det er Royal Greenlands vurdering at et økonomisk rentabel indenskærsrejefiskeri forudsætter større fartøjer end de kendte samt at disse råder over et tilpas stor kvotegrundlag.

 

I følge Royal Greenland A/S’s vurdering kan en øvre grænse for ejerskab på 6 % virke som en begrænsning for den nødvendige modernisering og tilpasning af fartøjerne i det indenskærsrejefiskeri. Alternativt foreslår Royal Greenland A/S’s at procentdelen nedsæt­tes til 6 % med mulighed for at der kan gives dispensation til at eje mere end 6 %.


 

M.h.t. Landsstyrets erklærede mål, der hensigter på en spredning af ejerskabet til kvotean­dele i det kystnærerejefiskeri kan Landsstyret selvsagt ikke tilslutte sig intentionerne i Royal Greenlands høringssvar. Kopi af høringssvarene fra KNAPK og Royal Greenland A/S’s er i øvrigt i henhold til anmodning fremsendt til Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til ændring af Landstingslov om Fiskeri til Landstingets videre behandling, idet jeg vil foreslå, at forslaget henvises til Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg inden 2. behand­ling i Landstinget.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Fiskerierhvervet er fortsat et erhverv med gode fremtidsmuligheder i vort land. Selvom driften af erhvervet kan være tung som følge af svingende markedspriser er der fortsat stor efterspørgsel efter fiskeprodukter i andre lande og dette giver god beskæftigelse her i landet.

 

Derfor skal vi fra Siumut indstille, at man i første række justere følgende i forbindelse med justering af loven:

 

For det første, de grønlandsk indregistrerede havgående produktionsfartøjer fiskerimulighe­der i og uden for Grønlands fiskeriterritorium bør fortsat sikres, ligesom fiskerimuligheder­ne bør sikres i samarbejde med de nordatlantiske lande, og endelig bør reguleringen af fiskeri i vores farvande som vi har overhed køres på en god og fornuftig måde.

 


For det andet, ved tildeling af kvoter og ved opfiskning af disse i vores farvande som vi selv råder over bør man prioritere fartøjer indregistreret i Grønland. Tildeling af fiskerili­cens samt tildeling af fiskerilicens til fartøjer fra lande som Grønland har indgået aftaler med bør kun afgives af Landsstyret. Alle disse nævnte ting har betydning for god sikring af fiskerierhvervet.

 

Følgende af det forelagte ændringsforslag af loven vil blive at Landsstyret tager beslutning her om når grønlandsk registrerede fartøjer eller udenlandske fartøjer der fisker i vores farvande agter at omlade til vands eller til et andet skib. På denne baggrund har vi i Siumut forventning om skabelse af flere arbejdspladser.

 

Siumut ligger vægt på, at kvoter som vi selv råder over tildeles folk som driver fiskerier­hverv. Derfor må man ved udarbejdelsen af regler om hvem der har ret til at drive fiskeri give fiskergenerationerne, søfartsskoelelever som har fiskeri som mål mulighed for at drive fiskeri.

 

Vi ligger også vægt på, at der udarbejdes regler om optagelse at flere grønlændere som besætningsmedlemmer i kuttere og trawlere, ligesom vi ligger vægt på, at loven er tidssvarende. Vi skal derfor opfordre Landsstyret til at virke for en revision af bemandings­lovgivningen, da vi i dag bruger den danske lov i Rigsfællesskabets helllige navn.-

 

I Siumut ligger vi vægt på individuelle kvoters nuværende størrelse i rejefiskeriet. I henhold til loven kan disse ikke fratages ejeren. Derfor støtter vi Landsstyrets indstilling om, at individuelle kvoter skal udgøre højest 6 %.

 

Vedrørende forøgelse af vores fiskeri i eksterne farvande skal vi opfordre Landsstyret til at virke for forøgelse af vores andele i farvande, hvor vi har fisket tidligere eksempelvis  Femmisk Kap, Svalbard samt Barenthavet, idet det forlyder at bestandene i nogle af disse farvande fortsat er stigende.

 

På baggrund af status for vores nuværende fiskeri kan Siumut tilslut ikke gå med til fortsættelse af nuværende udsmid. Derfor skal vi indstille, at dette forhold drøftes i det relevante udvalg m.h.p. at finde en løsning.


 

Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at forslaget sammen med medlemsforsla­gene behandles i Landstingets Fiskeriudvalg forinden 2. behandlingen her i salen, ligesom Hans Enoksens forslag også bliver behandlet i dette udvalg.

 

Sivert K. Heilmann, Atassut.

 

Tak. Under efterårssamlingen 1996 behandlede vi Landstingslov om Fiskeri og nærværen­de ændringsforslag som nu Landsstyret fremlægger er Atassut tilfreds med, og har følgende bemærkninger.

 

Atassuts politik vil fortsat være, at fiskerierhvervet løbende udvikles og tilpasses til de faktiske fiskeforhold og skabes gode betingelser.

 

Vi ved at ressourcerne tilstadighed er i forandring, især fordi ændringerne i havets tempera­tur har stor indflydelse. Atassut tillægger det af stor betydning, at udøvelse af fiskeri foregår bæredygtigt. Atassut er enig i, at der er skabt mulighed for udvidelse af havgående produktionsfartøjers forpligtigelser som følge af Grønlands internationale forpligtigelser samt at grønlandske fartøjer får indført licenspligt ved fiskeri uden for Grønlands juriska­tion.

 

Atassut anser det for naturligt, at udenlandskes fartøjers landinger eller omladninger i Grønland er blevet konkretiseret i lovforslaget. Vi har tidligere påpeget fra Atassut at kravet om bemanding af større fiskefartøjer og kravet om bedre udnyttelse at Grønlands arbejdskraft søges fremmes. Derfor er vi i Atassut enig i Landsstyrets stramning af loven.

 

Det er på sin plads, at man bruger dygtige og erfarne fiskeri i det grønlandske farvande i takt med reduceringen af havgående trawlere samtidigt med øget erfaringsmuligheder i fiskeriet uden for Grønland.

 


Havgående produktionsfartøjer er blevet færre de seneste år, derfor anser vi det for vigtigt, at man gør brug af dygtige og erfarne grønlandske fiskere i udenskærsfiskeri samt forøge deres erfaring i fiskeri udenfor Grønland.

 

Den nuværende Fiskerilov kræver mindst 2 år erhvervsfiskeri samt oppebæring af mindst 2/3 af bruttoindkomsten fra fiskeriet. Atassut er enig med landsstyret i, at der gives dispensationsmulighed for unge mennesker til lettere adgang til erhvervsfiskeriet. I forbindelse hermed kan vi ikke komme udenom det kommunale erhvervsudvalgs og KNAP’s lokalafdelinger samarbejde i vurderingerne.

 

Atassut har gentagne gange gjort opmærksom på, at vi fortsat har en forpligtigelse som hedder, udvikling og tilpasning af fiskerierhvervet. Derfor er vi i Atassut enig i , at fartøjsejerne af kystnærtfiskeri får nedsat kvoteandel fra 10 % til 6 %. Men samtidigt finder det væsentligt at man påny kommer med en vurdering i tilfælde af TAC forhøjelser.

 

Det er ikke længere usædvanligt at fiskefartøjer og selskaber fusionere, bl.a. i den hjem­mestyreejede Royal Greenland A/S’s. Med henvisning til ovenfornævnte vil vi i Fiskeriud­valget vurdere eventuelle ulemper eller fordele.

 

Fiskernes vilkår i Fiskerierhvervet og ofte den lange vej til den nærmeste indhandlingssted er noget som har Atassuts bevågenhed. KNAPK’s påpegning af at en del af fangsterne fra den kystnærefiskeri skal kunne produceres ombord eller skal kunne landes til et indhand­lingsfartøj er derfor af Atassut meget forståeligt. Ofte er det et spørgsmål om hvor fiskeriet finder sted der kan være afgørende for, hvorfor Atassut vil opfordre Landsstyret til at træffe hurtigere beslutninger når et behov opstår.

 

Vi er enige med Landsstyret i, at det er nødvendigt med landinger til fiskeriindustrien, for derigennem at skaffe arbejdspladser på land også for derigennem at opnå en mere ensartet indtjening.

 

Et ønske fra Royal Greenland A/S om dispensation fra 6 % højere tildeling af kvoteandel som Landsstyret har i sinde at afvise er vi enige i fra Atassut.


Og i forbindelse med vintersamlingen i februar måned der havde Landstingsmedlem Hans Enoksen et forslag fremsat forslag om at Royal Greenland A/S’s planer om at anskaffe fartøjer til indenskærsrejefiskeri og det vil jeg komme kort ind på, hvor vi har sagt følgende: Vi er enig i forslagsstilleren Hans Enoksen i, at det ikke er på sin plads, at unge og dygtige fiskere som ellers ønsker at skaffe sig fartøjer ikke har muligheder for at få rejekvoter blot bliver tilskuer når man på den anden side tager pladsen fra vores unge fiskere ved at fiske fra fartøjer der ejes af Hjemmestyret og det offentlige.

 

Må jeg gøre klart, at Atassut klare melding er, at fiskeriet skal fiskerne tage sig af, men vi er godt klar over Royal Greenlands problemer over indhandlingen, et problem som bør løses. Og Atassut ligger vægt på, at der vurderes omkring dette punkt.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for at forslaget går til udvalget for Fiskeri- og Land­brug inden 2. behandlingen.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Set i lyset af de foreslåede ændringer for så vidt angår Fiskeriloven i det store og hele synes at være i overensstemmelser med IA’s tilkendegivelser og ønsker på fiskeriområdet i de seneste år, og vi kan derved konstatere at Landsstyret har bestræbt sig for at være imødekommende og enkelte steder sågar slutter helt op om vores ønsker skal vi meddele at vi principielt støtter ændringsforslagene.

 

Ændringsforslaget til indhold er bl.a. målsætningerne om at stramme op på bemandingsreg­lerne på fartøjssiden er i særdeleshed bekræftigelse herpå, og hvor nu må imødese en længe ytret ønske om et tiltrængt øget bemanding med herboende søfolk i samtlige vores indenlandske fiskefartøjstyper. Dette er et glædeligt skridt i den rigtige retning som IA ligeledes håber breder sig til andre fartøjstyper og som nu sejler i grønlandske farvande end fiskerierhvervets, såsom på passagerskibssejladsen og på Royal Arctic Lines atlantgående skibe.

 


Det er ligeledes glædeligt for IA, at kunne konstatere, at lovens nuværende bestemmelser om adgangen til fiskerierhvervet såvidt angår unge fiskeres muligheder i erhvervslivet vil blive lempet i den kommende tid ved bl.a. udvidelsen af dispensationsmulighederne samt at det nu skal gøres lettere for tidligere erhvervsfiskere at genoptage fiskerierhvervet.

 

Men når dette er sagt, så kan vi heller ikke undgå at spørge til, hvorfor det ikke i hele taget skal være nødvendigt med en særlig dispensation. Var det ikke bedre, hvis vi i stedet lod det direkte skinne igennem i selve loven, at denne mulighed selvfølgelig bør være åbent for alle uden hensyn til om du er gammel, midaldrende eller et ungt menneske. Med den nuværende foreslået bestemmelse er beskeden jo fortsat, at du først vil kunne komme til fadet, såfremt du er ungt og dermed kan få en dispensation, dog alt afhængigt af Lands­styrets nåde.

 

Det er i grunden en ejendommelig bestemmelse, hvor vi inden 2. behandlingen ønsker en nærmere vurdering heraf i Fiskeriudvalget, eftersom vi også er vidende om, at der er i fiskerierhvervet som sådan allerede er generationsskifteproblemer i forbindelse med forskellige regelsæt på skatteområdet o.lign.

 

Derfor synes det oplagt at være behov for en øget opmærksom omkring en samlet vur­dering ud fra en helhedsbetragtning fremfor at vi i selve lovteksten skal være nødsaget til særlige dispensationsbestemmelser.

 

Bestræbelserne i forslaget på, at nedsætte procentdelen fra de nuværende 10 % af kvotean­delene til 6 % svarer nøje til vores tidligere fremførte udtalelser, hvorfor vi ikke skal uddybe dette nærmere fra IA men blot konstatere, at vi støtter dette initiativ helhjertet m.h.p. en nødvendig spredning af ejerskabsforholdene i det nuværende rejefiskeri.

 


Derudover vil vi heller ikke her ved 1. behandlingen trække debatten i langdrag over de nødvendige ændringer af konsekvenstilretninger der må følge af vores internationale forpligtigelser, det vi dog skal ønsker er, at det i Fiskeriudvalget nærmere undersøges om det forholder sig sådan,  at man har til hensigt, at overdrage det til andre nationers fiskere, at opfiske vores uudnyttede fiskerirettigheder i internationalt farvand, og i de havområder hvor andre lande har en fiskerijurisdikation. I givet fald må Inuit Ataqatigiit på det kraftigste protestere, såfremt dette skulle være tilfældet eftersom det er vores absolutte standpunkt, at vi selv bør kunne udnytte disse rejebestande bl.a. via Royal Greenlands rejeflåde af veludstyret havgående trawlere der som bekendt også kan drage på langfart.

 

I en tid hvor vi ligeledes reducere i den højst tilladte rejefangst i vort eget fiskeriterritorium vil vi herved blive i stand til en yderligere spredning af ressourceanvendelsen, og få en sidegevinst af denne ud over at komme på et tørt sted for Royal Greenlands økonomi selv, og vil få en umådelig betydning for beskæftigelsesindsatsen på landanlæggene i særdeles­hed fordi der vil blive flere landingspligtige reje ved et sådan arrangement.

 

Vi skal også i den forbindelse huske på, at trawlerflåden hos Royal Greenland Icetrawl og hos APK er højt effektive søgående og producerende trawlere der i forvejen ikke i fuld omfang har fået en forpligtigelse til at lande hele deres fangster til gavn for  beskæftigelsen i land.

 

Vi kan så spørge os selv, hvor mange nuværende arbejdspladser på land vi derved kan sikre, at såfremt det kan lade sig gøre, at lade blot en af disse store trawlere tage på fremmed fiskeri,  at vi fortsat beholdt rejekvoten som samfundets ejendom. Mon ikke der derved ville blive nok til et helt års produktion af landanlæggene enten i Avarnarsuaq eller i Maniitsoq.

 

Vi så jo allerede for et par dage siden under behandlingen af TAC’er og kvoter på rejefi­skeriet, at vi allerede nu har opfisket en alarmerende stor del. I de første ad årets 3 måneder har den havgående flåde allerede opfisket op i mod 25 % og den kystnæreflåde op i mod 18-19 % af deres årskvote.

 


Denne udvikling giver anledning til bekymring over om kvoterne vil være opfisket allerede til efteråret, hvorfor der synes at være al mulig grund til at vi må revurdere den måde vi prøver at forvalte rejeressourcen på via en kvoteringsordning inden for den højest tilladte årlige fangstmængde.

 

I den forbindelse må målsætningen dog være, at vi må gøre alt muligt for at sikre en yderligere tilførsel af de landingspligtige rejer.

 

I lighed med hvad landsstyremedlemmet allerede har været inde på må vi derfor sige at IA heller ikke kan have nogen intentioner om at ville ændre på Fiskerilovens formålsbeskri­velse i det vi dog samtidig skal præcisere, at vi naturligvis går ud fra, at der for visse arter, f.eks. for krabber og andre arter bør være muligt at indsætte indhandlingsskibe.

 

I sit høringssvar er KNAPK bl.a. i sin ændringsforslag til loven inde på en konkurrence på området bør nye støtte. Dette forslag skal ses i sammenhæng med at Royal Greenland den 18. december 1997 som bekendt opsagde hovedaftalen og andre underliggende aftaler med KNAPK. Dengang meldte Royal Greenland som bekendt ud med, at ville gøre sig fri af snærende aftaler og gå ud i en konkurrencesituation for at sikre sig sine fiskerileverandører.

 

Det har naturligvis ikke helt undgået IA’s opmærksomhed, at en konkurrencesituation kan have sine fordele set med fiskernes øje specielt når der bliver tale om en reel og troværdig konkurrencesituation, men det blinde øje skal dog ikke konsekvens anvendes fordi der jo også kan være en bagside af medaljen til ugunst for fiskerne også specielt i de situationer hvor der ikke længere vil gælde mindsteprisordninger inden for fiskeriet.

 

Med hensyn til KNAPK’s ønske om indførelse af fri konkurrencesituation også via  Fiskeriloven er det derfor grund til såvel en grundighed og en nærmere vurderinger af dette spørgsmål, og jeg må på vegne af IA udtale at vi for øjeblikket ikke har et fast standpunkt. Derfor ønsker vi først og fremmest at dette spørgsmål bliver taget til genstand for en nærmere behandling og undersøgelse i Fiskeriudvalget for at vi dermed også kan få lejlighed til at indkalde repræsentanter for både Royal Greenland og KNAPK, således at de kan forklare sig overfor udvalget.

 


Med disse bemærkninger skal jeg til allersidst udtale at vi fra IA naturligvis regner med at blive hørt i vores ønsker, og at vi nu glæder os til det arbejde der nu skal følge i Fiskeriud­valget for inden 2. behandlingen og selvfølgelig også inkluderer det forslag fra Hans Enoksen. Tak.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat der får ordet.

 

Indledningsvis skal jeg her give udtryk for min tilslutning til forslag til ændring af Lands­tingslov om Fiskeri af følgende grunde:

 

For det første, det er en udvidelse af dispensationsmuligheder i lovens bestemmelse om adgangen til at udøve erhvervsmæssig fiskeri. Det medfører adgangen til at kontrollere udenlandske fartøjers landinger eller omladninger i Grønland. Forslaget er en konsekvens af Grønlands internationale forpligtigelser til at licentere fartøjer som er indrigstreret i Grønland ved deres fiskeri i internationalt farvand.

 

Og endelig udvidelse af lovens reguleringsområde til at omfatte internationalt fiskeri falder i tråd med bestemmelserne i FN’s Havretskommission.

 

Også fordi forslaget indeholder lettelser for dem der vil ind i fiskerierhvervet, og derved vil det blive nemmere at få indtægter i Landskassen, der betyder indfrielse af bare nogle ønsker fra samfundets side.

 

Endvidere går jeg indfor Landsstyrets bemærkninger hvad angår høringssvar fra KNAPK og Royal Greenland.

 

Med de bemærkninger støtter jeg at forslaget går videre til relevante udvalg inden 2. behandling her i salen. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet der får ordet.

 


Fra Kandidatforbundets side finder vi det meget vigtigt, at landets fiskere tilstadighed har gode lovmæssige grundlag også til fiskeri udenfor vores farvande. Derfor er jeg på den anden side skuffet over, at vores land ikke fuldt ud har udnyttet sine muligheder for fiskeri i andre landes farvande, og jeg er derfor i princippet enig i nærværende lovforslag der gennem tydeligere bestemmelser formalisere landets rettigheder i andre landets farvande, og jeg forestiller mig herefter, at loven bliver til større gavn for vores fiskere.

 

Og i denne forbindelse er det rimeligt, at Landsstyret udformer en bekendtgørelse ved­rørende bemanding af de grønlandske fiskefartøjer.

 

Fra Kandidatforbundet er vi tilfredse med, at lovændringen indeholder bestemmelser om bedre kontrol med kontrollen af fiskefartøjerne fra de fremmede lande, og deres landinger af fangst her til landet eller omladninger til andre fartøjer.

 

Jeg skal fra Kandidatforbundet opfordre Fiskeriudvalget til at arbejde for, at grønlandske fiskere i bedre grad udnytter de rettigheder de får til fiskeri i andre landes farvande, og farvande som andre lande har ansvaret for.

 

I overgangsperioden fra fangst til industridrift har landets fiskere, fangere og arbejdere haft et godt samarbejde. Udnyttelsen af fangst- og fiskerimuligheder er foregået uden gnidnin­ger og  med forståelse for hinanden, det bør fortsat være sådan.

 

Fra Kandidatforbundet kan jeg ikke acceptere, de senere års udvikling, hvor man p.g.a. den magt som pengene giver stadigvæk er i strid om, at have mest magt til at lave bestemmelser om hvem der skal være fiskere, hvem der skal være arbejdere eller hvilke andre der skal have en anden beskæftigelse, det er en skelnen mellem forskellige mennesker og jeg mener at det kan accepteres.

 


Eksempelvis blev Landstingsloven om Fiskeri ændret derhen, at personer der i de sidste 2 år ikke har haft fiskeri som erhverv ikke kan indhandle til produktionsanlæggene. Allerede dengang foreslog vi fra Kandidatforbundet, at denne bestemmelse bør slettes ved at ændre den pågældende paragraf men det blev tilbagevist. Mit argument var den, at mange arbejdere især i islagsområderne i Nordgrønland bliver arbejdsløse om vinteren når fabrikken lukker.

 

Når det sker begynder mange af dem, at drive fiskeri her i hellefiskeområderne, i stedet for bare at henvende sig på Socialkontoret. På denne måde undgår de arbejdsløsheden og  kan brødføde sig selv uden økonomisk belastning for samfundet.

 

Derfor vil jeg heldigvis støtte at Landsstyret ganske vist selvom de er lidt sent ude, at de nu har forstået det, og gerne vil tillempe bestemmelsen i paragraf 6, en ganske vist stadig gældende bestemmelse, men som er svær at føre ud i livet.

 

M.h.t. tildeling af fangstkvoter finder vi i Kandidatforbundet det som meget vigtigt, at de private ikke udsættes for konkurrence fra de offentligt ejede fartøjer, og derfor må Fi­skeriudvalget opfordres til, at sørge for især m.h.t efterhånden mange fiskere i det kystnære fiskeri, at deres kvoter efterhånden ikke bliver overdraget til Royal Greenlands fiskefartø­jer.

 

Da fiskerne som har givet god beskæftigelse på land i de senere år længe før årets udgang må holde med fiskeriet når de har opfisket deres kvoter, og det kan ikke accepteres, og derfor har jeg med god forståelse for Hans Enoksens forslag, hvorfor jeg også støtter forslaget.

 

Og med disse korte bemærkninger går jeg i princippet ind for ændringsforslaget, og henstiller at sagen inden 2. behandlingen går til drøftelse i Fiskeriudvalget.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri- Fangst, Erhverv og Land­brug der kommer med en besvarelse.

 


Ja ganske korte bemærkninger, for ud fra det jeg kan fornemme, så er Landsstyret æn­dringsforslag i Fiskeriloven blevet støttet principielt fra partierne, dog har jeg enkelte uddybende bemærkning specielt til ejerskab af 6 %. Forslaget går ud på, at ejerskabet nedbringes til 6 %.

 

Udaf de 24700 tons, så er 2472 tons og dem der har fisket bedst har fisket omkring 1000 tons af det og derfor er Royal Greenlands påstand uden hold i noget, og nedbringelse af ejerskabet til 6 %, og man kan også tænke på, at et rederi kan have flere fartøjer, og de fleste af dem har en kvote på 700 tons eller derover og det er dem der kører godt.

 

Som sagt er ændringsforslagene støtte principielt, hvorfor jeg ikke har de store bemærknin­ger, men jeg har dog enkelte  punkter som jeg vil pege på.

 

Først m.h.t. Hans Enoksens forslag, hvor ind til nu har jeg ikke kendskab til, at Royal Greenland har ønsker om at eje trawlere m.h.t. indenskærsfiskeri. Atassuts og Inuit Ataqatigiits ordførere kommer ind på det.

 

Fra Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsens bemærkninger om at i landsstyrets forslag gående ud på, at en mulighed ikke bliver benyttet af mange, men i specielle tilfælde hvor man bl.a. kan tænke på fåreholdere med eget fartøj, men fåreholdere der eventuelt ønsker at gå over til fiskeri om man eventuelt har mulighed for at åbne denne mulighed overfor dem, og ligeledes vil man også åbne en mulighed for, at tidligere fiskere kan vende tilbage til deres fiskeri. Vi regne ikke med, at sådan dispensationsansøgninger kommer hver eneste dag.

 

Det er heller ikke formålet, at andre landes fiskeriflåde skal begynde at fiske i større og større omfang. Tidligere er det blevet nævnt fra Landsstyrets side sagt, at vi ønsker, at kvoterne i vores eget farvand bliver i højere grad fisket af vores egne fiskere, og jeg kan eksempelvis nævne amassat som jeg tidligere har været inde på, hvor vi i større og større omfang er med til at fiske lodden i Østgrønland, og ligeledes kan man fange rødfisk i højere omfang, hvor vi  tidligere har handlet med disse kvoter overfor andre nationer. Og vores fiskere deltager mere og mere i opfiskning af disse kvoter, og Akulliit Partiiat støtter forslaget.

 


Anton Frederiksen spurgte om hvem der kan indhandle omkring magtkamp der kan jeg oplyses, at Landsstyret har den principielle politik omkring fiskeri, at når der skal indføres kvoteringer, så er det erhvervene, nemlig fiskerne der har førsteret.

 

Og m.h.t. ... der kan jeg sige, at de meldinger der kommer fra biologer m.h.t. hellefiske­bestanden i Illulissat og Uummannaq, ud fra disse meldinger, der har man udarbejdet redegørelse omkring kystnært hellehellefiskeri, hvor man opfordre til mere forsigtigt fiskeri, men heldigvis har vi fået mere positive meldinger senere hen, og de fiskere der fisker når havet fryser til, det er Landsstyret åbent for den mulighed.

 

Med disse bemærkninger er jeg glad for, at der er principiel enighed om forslaget, der er enkelte bemærkninger fra partierne som bliver henvist til behandling i udvalget, og Landsstyret indstiller jo, at forslaget bliver behandlet i Fiskeriudvalget, hvorfor jeg ikke skal komme med yderligere bemærkninger dertil. Tak.

 

Mødeleder.

 

Således er behandlingen af punkt 25 Forslag til Landstingslov om Landstingslov om Fiskeri færdigt, og den vil så blive gjort til genstand for behandling i Udvalget for Fiskeri inden 2. behandlingen.