Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 21-1.htm

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 4. maj 1998

 

Dagsordenens punkt 21

Forslag til Landstingsforordning om Socialpædagoguddan­nelsen,

1. behandling

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke der forelægger forslaget.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag om Landstingsforordning om socialpædagoguddannelsen. Forslaget er udarbejdet på grundlag af et udkast hertil af en arbejdsgruppe nedsat af  Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke i 1997,

 


Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Perorsaanermut, KANUKOKA, PIP (social­pædagogernes forening) IIP (fagforening for medhjælperfunktionerne inden for det socialpædagogiske område), Personaledirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggende, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Kommissoriet for arbejdsgruppen foreskriver, at arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i kommunernes, Hjemmestyrets og private institutionernes behov for uddannelse af social­pædagoger. Endvidere at forslaget  skal indeholde uddannelsesformål, optagelseskrav, uddannelsensindhold og omfang, prøver, styrelse af uddannelsen samt videre- og efterud­dannelse.

 

Forslaget tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Landsstyrets uddannelsespolitiske redegørelse fra 1995, der foreskriver, at uddannelserne i Grønland skal have en kvalitet og et niveau der giver erhvervs- og studiekompetence i Grønland og de skandinaviske lande. Endvidere at revisionen af den nugældende landstingsforordning er, at styrke elev for­udsætningerne, sikre sammenhænge i uddannelsessystemet og sikre uddannelsen en bedre kvalitet.

 

Den nuværende landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale uddannelse er fra 1989.

 

Landsstyret foreslog på baggrund af en redegørelse fra 2992, udarbejdet af en arbejdsgrup­pe nedsat af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, at socialpædago­guddannelsen blev løsrevet fra det administrative fællesskab under Illinarfissuaq. Arbejds­gruppens anbefalinger resulterede i, at de ti 1993 blev besluttet, at udskille socialpædago­guddannelsen og flytte den til Illulissat. dette skete m.h.p. at styrke uddannelsen og efteruddannelsesmuligheder samt at kunne integrere STI-social- og sundhedshjælperuddan­nelsen i socialpædagoguddannelsen.

 


Det første hold socialpædagogstuderende startede på uddannelsen i Illulissat i august 1995 og 17 studerende derfra forventes at blive færdig i juni i år. En stigning på ca. 40 % i sammenligning med de foregående år. Endvidere blev der i sommeren 1996 som forsøg­sordning iværksat en særlig tilrettelagt uddannelse for barnehjælperuddannede i Nordregio­nen. Her forventes 6 at blive færdige i april i år. Dette vil sige, at i alt 23 pædagoger vil kunne færdiggøres deres uddannelse i 1998.

 

I oktober 1997 blev der nedsat en arbejdsgruppe som skulle forestå den endelige revision af uddannelsen ud fra de indhøstede erfaringer på den nye uddannelsesinstitution.

 

Den nuværende socialpædagoguddannelse ligger indholdsmæssigt ikke helt på højde med tilsvarende uddannelser i de skandinaviske lande. Det har endvidere vist sig, at studerendes faglige kvalifikationsniveau ved påbegyndelsen af uddannelsen har være for dårlig, hvilket har betydet at de studerende ikke har erhvervet sig de kvalifikationer ved uddannelses­afslutningen, som man kan forvente.

 

Med herværende forslag er der sket en generel og bred styrkelse af uddannelsen, samtidigt med at der er skabt mulighed for specialisering. Socialpædagoger har en bred brugergrup­per der spænder over alle alderstrin. De skal kunne varetage opgaver ikke blot i forbindelse med normale brugere men også opgaver i forbindelse med brugere der er fysisk eller psykisk hæmmede. Der er generelt set sket en kraftigt udbygning af de sociale institutioner, herunder oprettelse af nye handicapinstitutioner og ydermere er udviklingen gået i retning af specialisering indenfor området.

 

Dette betinger andre og større krav fra brugerside til indholdet af uddannelsen end tidligere, og til at alle beskæftigede inden for det socialpædagogiske arbejdsfelt får efter- og videreuddannelsesmuligheder.

 

Med forslaget foreslås den nuværende landstingsforordning ændret på en række punkter, hvoraf de væsentligste skal nævnes her.

 

- Det første,  Landsstyret foreslår, at socialpædagoguddannelsen udskilles til særskilt regulering, ligesom det er sket for så vidt angår læreruddannelsen og socialrådgiveruddan­nelsen i 1996.

 


-- For det andet,, Landsstyret foreslår, at der nedsættes et uddannelsesråd for socialpædago­guddannelsen. Uddannelsesrådet skal være rådgivende .......

 

 

....Med forslaget foreslås den nuværende landstingsforordning ændret på en række punkter, hvoraf de væsentligste skal nævnes her.

 

- Det første,  Landsstyret foreslår, at socialpædagoguddannelsen udskilles til særskilt regulering, ligesom det er sket for så vidt angår læreruddannelsen og socialrådgiveruddan­nelsen i 1996.

 

- For det andet, Landsstyret foreslår, at der nedsættes et uddannelsesråd for socialpædago­guddannelsen. Uddannelsesrådet skal være rådgivende vedrørende socialpædagoguddan­nelsen og skal kunne indgive indstillinger til Direktoratet for kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Uddannelsesrådet skal endvidere være klageinstans for beslutninger vedrørende bortvis­ning af studerende, oprykning til nyt semester, muligheden for at gå et semester om og om genoptagelse af uddannelsen.

 

- For det tredje, Landsstyret forslår, at uddannelsen forlænges med et halvt år, således at den samlede varighed når op på 3 1/2 år.

 

For det fjerde, forslaget indeholder desuden en skærpelse til adgangskravene i forhold til den nugældende forordning. Betingelsen for at blive optaget vil herefter være, at ansøgeren er fyldt 20 år, har bestået gymnasial uddannelse o.lign., samt har et års erhvervserfaring. Endvidere kan der optages ansøgere med anden uddannelse, såfremt ansøgerne består en optagelsesprøve og uddannelsen har et relevant boglig indhold.

 

Forlængelsen af uddannelsen samt de skærpede optagelseskrav forventes at medføre et øget afgangsniveau fra uddannelsen.

 


- For det femte, forslaget indeholder endvidere en pligt for Perorsaanermut Illinniarfik til at udarbejde en studieordning og endvidere en bemyndigelse til Landsstyret, hvorefter Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Perorsaanermut Illinniarfik, kan fastsætte regler for indholdet af studieordningen.

 

- For det sjette, indholdet af uddannelsen vil blive ændret fra et til to praktikophold, et på en institution på normalområdet, og et på en institution på specialområdet, samt et speciale og 3 nye obligatoriske fag, nemlig natur-og friluftsliv, idræt og leg og kommunikation, organisation og ledelse.

 

De to først nævnte fag skal styrke de studerendes muligheder for at kunne bruge den grønlandske natur i arbejdet og for at kunne igangsætte lege og målrettede idrætsaktiviteter de kan styrke den fysiske side af mennesket. Kommunikation  , organisation og ledelse er nødvendigt, at integrere i uddannelsen da mange socialpædagoger efter endt uddannelse ofte må udfylde et lederjob i en institution.

 

- For det syvende, forslaget indeholder endvider, at forpligtigelsen til videre- og efterud­dannelse af socialpædagoger overføre fra Ilinniarfissuaq til Perorsaanermut Illinniarfik. Der er allerede nu et meget et stort ønske fra hele Grønland om etablering af kurser for personale inden for hele det socialpædagogiske arbejdsområde.

 

Landstingsforordningen foreslås ikraftsat med virkning fra studieåret 1999/2000.

 

Som følge af forlængelsen af uddannelsen med et halv år vil forslagets vedtagelse medfører forøgede udgifter til uddannelsesstøtte. Disse forøgede udgifter vil dog først optræde fra og med år 2001 og først med fuld styrke fra år 2002. Til den tid estimeres merudgifter til uddannelsesstøtte at udgøre 884.000 kr.

 


Med forslagets styrkelse af det faglige krav i uddannelsesforløbet vil der opstå skærpede krav til lærernes kvalifikationer. Dette forudsætter i første omgang opkvalificering af den nuværende lærerstab og herudover opstår der behov for løbende efter- og videreuddannel­se. Dertil kommer en forventet stigning i udgifterne som følge af de forøgede krav til lærernes kvalifikationer. Disse udgifter er estimeret til 330.000 kr. Hertil kommer en estimeret merudgift på 500.000 kr. til >øvrige udgifter, herunder praktikvejlederrejser, undervisningsmateriale, censoromkostninger, kurser for praktiklærer m.v. De samlede merudgifter får imidlertid først fuld styrke fra og med år 2002.

 

Idet der iøvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, herunder også nærmere om de økonomiske konsekvenser af forslaget, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

 

Efter gennemgang af Landsstyrets forslag til Landstingsforordning om Socialpædagogud­dannelsen skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til forslaget:

 

At socialsektoren i vort land er meget stor og omfattende kan aflæses af, at bevillingerne til socialområdet er betydeligt flere i sammenligning med andre områder, ja selv i forhold til bevillingerne på uddannelsesområdet. Skal vi vende den tendens i den retning må der gøres en betydelig indsats.

 

Mennesker som har behov for social bistand skal betjenes, men vi må bane vejen for, at andre som kan klare sig selv, kan sørge for sig selv, bl.a. gennem skabelse af flere arbejds­pladser. Der er fortsat for mange som er afhængige af sociale ydelser p.g.a. arbejdsløshed og manglende uddannelsesmuligheder. Vi må til stadighed understrege i dag, at personer der tilfører samfundet pengemidler ikke er blevet flere, mens personer der har behov for social bistand bliver flere og flere.

 


Børn i børneinstitutioner, klienter i døgninstitutioner, de ældre og handicappede samt andre der har behov for særlig pleje er der og mange af dem har krav på bedre service. Vi må også tænke på manglen på forebyggelseskonsulenter uden længere at læne os af må vi bare se bare på dette område forsøge at klare vores problemer, ligesom Siumut har udtalt sig på linie hermed i forbindelse med lærermanglen. Vi hører gang på gang behovet for uddanne­de medarbejdere på socialområdet, ligesom det ingenlunde er et særsyn, at uddannede pædagoger flytter til andet arbejde fordi de er utilfredse med deres løn- og ansættelsesvil­kår.

 

Derfor mener vi i Siumut, at man må søge, at forbedre deres løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med revision af deres uddannelse.

 

En af de vigtige indstillinger fra Socialreformkommissionen er initiativer til tilvejebringel­se af tilstrækkelig antal uddannede medarbejdere. I denne forbindelse har Kommissionen  under sit arbejde drøftet dette med kommunerne og konstateret betydelig mangel på uddannet personale, ligesom kommunerne selv har peget på dette problem igennem egne henvendelse og beder om snarlige initiativer.

 

Da vi i Siumut ikke kan sidde sådanne meldinger overhørigt mener vi at man også på dette område må gøre en helhjertet indsats m.h.p. forøgelse af elevantallet. Det nærværende lovforslag går ud på forbedringer af pædagoguddannelsen i Illulissat. Bl.a. lovgives der om forlængelse af uddannelsen med et halvt år, hvilket betyder forøgede udgifter til uddannel­sesstøtte.

 

Vi ved at eleverne selv flere gange har krævet forbedring at deres uddannelse bl.a. krav om forøget boglig uddannelse. derfor er vi i Siumut tilfredse med, at formålene er blevet tydeliggjort i lovforslaget, idet lovforslaget bl.a. bygger på den tværfaglige arbejdsgruppes vurdering med udgangspunkt i Landsstyrets redegørelse fra 1995 som rummer følgende indstillinger:

 


- Elevernes baggrund skal styrkes og deres uddannelse koordineres. Der sikres ansøgere til uddannelsen som ikke kan fremmed sprog skal kunne optages på linie med ansøgere som både behersker dansk og grønlandsk. Der sikres at de uddannede kan arbejde i Grønland og de skandinaviske lande, og kan videreuddanne sig hertil, og ikke mindst, at uddannelsens kvalitet skal højnes.

 

Fra Siumut skal vi udtale, at vi er tilfredse med ændringsforslagets indhold i nærværende punkter.

 

Fra Siumut skal vi også understrege, at vi vil opfordre til, at forældre og familievejledning indgår med meget vægt i elevernes uddannelse. Det er et stort behov for . Fra Siumut mener vi at det ikke er på sin plads, at børn fjernes fra deres forældre.

 

En vigtig indstilling i forbindelse med Socialreformkommissionen er en ekstraordinær indsats for at etablere uddannelse af familievejledere overalt på kysten, idet det klart kræves at der ansættes familievejledere i alle kommuner.

 

Forældre er jo dem der har de stærkes følelser og kærlighed for deres børn, og har hoved­ansvaret for deres børns opdragelse, og ikke mindst skal vejlede deres børn i at være i følelsesmæssig balance med sig selv. Derfor mener vi fra Siumut at endog det vigtigste er at uddannede socialpædagoger også hjem med behov for vejledning og rådgiver dem.

 

Vi må sige, at det vigtigste i deres arbejde må være at være med til at udføre støttearbejde overfor forældre med barnet i centrum. Vi ønsker ikke at man operer med alt for firkantede rammer ved rekruttering af elever. Vi må så vidt muligt sørge for, at mennesker som har fået børn og som derigennem har fået erfaringer med pasning af børn og som har fået interesse for at uddanne sig må have mulighed for at blive optaget.

 

Idag hvor vi i den grad mangler faguddannede er det meget vigtigt at tage ekstraordinære initiativer bl.a. uddannelse i hjemkommunen. Og hvis de uddannelsessøgende så mangler fagkundskaber for at komme ind i uddannelsen må man søge at skabe den nødvendige støtte og træning. I Siumut mener vi, at man må opfordre til at STI og skolerne udnyttes  bedre til sådanne forhold.

 


Fra Siumut støtter vi det forelagte vedrørende uddannelse af socialpædagoger, vi er tilfredse med at der er gennemført høringer hos alle relevante instanser, ligesom andre veje til uddannelse og opdragelse er taget med, eksempelvis naturen og livet ude i naturen, forskellige lege og idræt.

 

Med disse bemærkninger takker vi Landsstyret for deres forelæggelse af forslaget, og vil dertil kræve at dette bliver behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget, og vil i den forbindelse ønske medarbejderne god arbejdslyst.

 

Til slut skal vi sige tak til medarbejderne i kommunerne som udfører et dygtigt og vanske­ligt opdragelsesarbejde ved at vejlede og passe godt på vores børn både i børneinstitutio­nerne og skolen samt til medarbejderne i alderdomshjemmene, døgninstitutionerne og medarbejderne og støttepersoner som tager sig af de handicappede, og med håb om at de bliver støttet styrket i deres store arbejde og endelig ønsker vi alle de elever som vi har så hårdt brug for, og som skal til eksamen et rigtigt godt resultat.

 

Knud Sørensen, Atassut.

 

Efter at have gennemgået forordningsforslaget som er udarbejdet p.g.a. af et udkast fra arbejdsgruppen nedsat af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke skal vi fra Atassut tilkendegive at forslaget virker klart formuleret. Ud fra sammensætningen må vi antage at presserende spørgsmål har været til genstand for indgående drøftelser.

 

Vi vil fra Atassut gerne klart udtrykke at vi går ind for forslaget som helhed bl.a. ud fra de ovenfornævnte grunde.

 

Vi regner med, at forslaget efter godkendelse i Landstinget giver et godt grundlag for socialpædagogisk uddannelse langt ind i fremtiden, hvorved også vilkår for uddannelsessø­gende og lærerne bliver acceptabel, idet der er givet udtryk for, at de nuværende vilkår ikke lever op til de faktiske forhold som eksisterer i dag.

 


Atassut mål m.h.t. uddannelse er, at alle uddannelser er af et sådan niveau, at uddannelsen kan bruges i stillinger også ude i verden. I følge forslaget er den nuværende uddannelses­struktur og indhold ikke helt med højde med tilsvarende skandinaviske uddannelser, samtidigt er de nystartede uddannelsessøgendes grundlæggende kundskaber ringere. Det harmonerer ikke med Atassuts mål m.h.t. uddannnelseskvaliteten. Derfor er vi fra Atassut enig  med det i forordningsforslaget nævnte ændringer.

 

Hvis vi skal nå målet så må kravene til uddannelsessøgende skærpes og så må uddannelses­søgende også tage kravene som en forpligtigelse. Kravene i forordningsforslaget er klart formulerede, så vi skal ikke gentage det, men vi vil blot nævne, at ønsket om et forlænget uddannelsesforløb og optagelseskravene er overensstemmende med Atassuts uddannelses­politiske mål.

 

At forordningen træder i kraft i skoleåret 1999/2000 er der ingen grund til at gå imod. Hvis nogle ønsker, at afvise de økonomiske konsekvenser så er det samme som at være i opposition til forordningsforslaget, derfor er vi ikke imod forslaget. Herunder inklusive øgede udgifter som følge af kravet om velkvalificeret lærerstab.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

I Inuit Ataqatigiit finder vi det naturligt, at der udarbejdes en særskilt forordning om socialpædagoguddannelsen, for som bekendt køres pædagoguddannelsen ikke længere i Nuuk, men har nu i flere år kørt i Illulissat, således at den ikke længere er tilknyttet Illinniarfissuaq men køres som en særskilt uddannelse.

 

Det udspringer af vores forslag fra 1993 som hele Landstinget i princippet tilsluttede sig til om at decentrale Hjemmestyrets institutioner til kysten, og vi må sige, at det er lykkedes tilfredsstillende for ved Landsstyremedlemmets forelæggelse er udflytningen og udskillel­sen en velsignelse for til sommer udklækkes for første gang nogensinde så mange og så velvillig pædagoger.

 


Men dette forslag til landstingsforordning udspringer ikke kun af udflytningen men også af landstingets udmelding i efteråret 1995 om nye uddannelsesmål som er ajourført. Vi tilsluttede os dengang bl.a. fordi man kunne igangsætte en kvalitetsmæssig forbedring af de enkelte uddannelser, således at de kan sidestilles med uddannelser i andre lande, især uddannelser i Skandinavien.

 

Efter en grundig gennemgang af dette forslag i Inuit Ataqatigiit kan vi derfor sige, at dette vores mål kan realiseres på en pålidelig måde, idet socialpædagoguddannelsen nu kan gennemgå en stor kvalitetsmæssig forbedring i fremtiden.

 

For dette er højst nødvendigt for hvis vi ser på de nuværende sociale vilkår, og ikke mindst hvis vi tænker på de fremtidige klienter, ligesom Socialreformkommissionen har udtrykt dette allerede for et år siden.

 

For nogle år siden udarbejdede vi en særskilt forordning og forbedringer for en anden socialuddannelse, nemlig socialrådgiveruddannelsen, hvor vi til denne uddannelse havde kvalitet som passede til Grønland som overordnede tema. Derfor skal vi allerede nu udtale i Inuit Ataqatigiit uden at sige alt for mange ord om dette forslag at vi betragter hele forslaget som gennemarbejdet, og vi derfor vil kunne tilslutte os det, men vil have noget imod hvis det først bliver henvist til Kultur og Uddannelsesudvalget.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

I dag er undervisningskræfterne i fokus her i Tinget, og også på socialpædagogområdet er der en stor mange mellem behovet for socialpædagoger og udbudet af socialpædagoger.

 

Jeg bemærker, at optagelseskravene er skærpede da man har konstateret at kvaliteten af de færdiguddannede socialpædagoger er for ringe. Ligeledes er uddannelsen blevet forlænget med et halvt år, for at kunne undervise i nogle flere fag, samt have to praktikophold. Det er godt at der er taget fat på en kvalitetforbedring af uddannelsen når man har konstateret fejl og mangler ved selve uddannelsesforløbet.


Det siger sig selv, at man ikke kan gøre noget ved det faglige kvalifikationsniveau ved optagelsen af dem der allerede er optaget. Men jeg stiller mig dog undrende over for, hvorfor man ikke kobler udvidelsen på det halve år på dem der i øjeblikket er under uddannelse.

 

Jeg kan til nød forstå, at der ikke bare lige kan sådan omorganiseres en ekstra praktikperio­de, men jeg kan ikke forstå at tre nye fag, nemlig natur og friluftsliv, leg og idræt samt kommunikation, organisation og ledelse ikke skal tilbydes de nuværende studerende og de studerende som påbegynder uddannelsen i år.

 

Når man har konstateret en mangel og man har fundet en måde, at afhjælpe manglen på skal man gøre det hurtigst muligt og gøre det effektivt. Hvad med de allerede uddannede socialpædagoger ? Efter- og videreuddannelse er løsningen, men bortset fra disse ord synes jeg der mangler noget mere håndgribeligt for ellers er jeg bange for, at området som sædvanligt nedprioriteres.

 

M.h.p. optagelseskriterierne vil jeg forespørge til mulighederne for at gå fra STI-social- og sundhedsmedhjælperuddannelsen og over på socialpædagoguddannelsen. Kan det ren umiddelbart lade sig gøre, og hvis ikke, hvordan erhverver man sig så de nødvendige kvalifikationer ?.

 

M.h.p. selve konstruktionen om at løsrive uddannelsen fuldstændigt og udskille den til særskilt regulering med dannelse af uddannelsesråd m.v. finder jeg det som værende en god idé.

 

Med disse bemærkninger vil jeg anbefale, at sagen overgår til udvalgsbehandling før 2. behandlingen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 


En af de ting vi i Kandidatforbundet finder meget vigtigt, at de sociale institutioner har en god arbejdskraft og fungerer godt, og derfor er det glædeligt at erfarer at efter at socialpæ­dagoguddannelsen er udskilt fra Ilinniarfissuaq og er flyttet til Illulissat at antallet af unge der har gennemført socialpædagoguddannelsen er steget med ca. 40 %.

 

Jeg er enig i, at man ved en opstramning af socialpædagoguddannelsen søger at forbedre uddannelsen, og endelig at ændringen har sit udgangspunkt i kommunernes, Hjemmestyrets og de private sociale institutioners behov for socialpædagoger.

 

Jeg fra Kandidatforbundet enig i forslaget om forlængelsen og opstramningen af socialpæ­dagoguddannelsen med et halvt år.  For på den måde vil de studerendes kundskaber styrkes og man vil opnå, at selve uddannelsens kvalitet bliver mere på linie med tilsvarende uddannelser i andre lande.

 

Vi ved, at vi mangler en del socialpædagoger i de offentliges institutioner, især i de kommunale børneinstitutioner. Derfor kan man heller ikke undgå at uddannelsen tilstadig­hed organiseres bedre og stadigt tilpasses behovene, og det er nødvendigt, at ajourfører uddannelsen med en ændring i den nugældende forordning.

 

Efterhånden som kraverne i uddannelserne vokse bør man heller ikke glemmer de stu­derende vilkår. derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordre Kultur- og Uddannelsesudval­get til at en forbedring af alle de studerendes forhold, såsom forbedring af kollegieforhold og forhøjelse af uddannelsesstøtten også vurderes med.

 

Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at sagen inden 2. behandlingen går til drøftelse i Kultur- og Undervisningsudvalget.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke der kommer med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.

 


Tak for den store enighed og forståelse fra ordførernes side, og det er glædeligt at den centralisering der er sket i Nuuk nu er ændret, og jeg har lagt mærke til at samtlige ordførere ikke er fremkommet med nogen der imod forslaget, men at forslaget skal videresendes til udvalgsbehandlingen, så den bliver forberedt til 2. behandlingen i udval­get.

 

I midten af juni måned vil 23 gennemføre deres socialpædagogiske uddannelse og det er glædeligt, at det er for første gang, at så mange på engang vil gennemføre deres uddannel­se.

 

Uden at gå igennem de enkelte bemærkninger, så vil jeg alligevel knytte nogen bemærknin­ger. M.h.t. optagelseskravene, så vil jeg lige gennemgå disse.

 

De der har gennemgået en gymanisiel uddannelse og vil gå ind i socialpædagoguddannel­sen så har de ikke brug for en yderligere optagelsesprøve, men de der ikke har gennemgået den skal op til en optagelsesprøve, det ligger i forslaget. Selvfølgelig er kravene skærpede fordi Landstinget har fastsat, at de der har gennemgået en sådan uddannelse skal også kunne arbejde i de skandinaviske lande når de har gennemført uddannelsen, og vi må sikre at disse optagelseskrav er opfyldt for at gennemgå uddannelsen.

 

Vi er i gang med en planlægning m.h.t. en videreuddannelse knyttet til denne uddannelse, det er muligheden for at gennemføre en uddannelse indenfor social- og sundhedsområdet. De der ikke har gennemgået en gymanisiel uddannelse så vil kravene ligeledes være, at man har en udvidet afgangseksamen fra folkeskolen, og vi vil også gerne være med til at vejlede de kommende studerende, således at de får kendskab til de forskellige krav der stilles omkring uddannelsen.

 

Som sagt forstår jeg det derhen, at samtlige ordførere støtter forslaget, og de ændringsfor­slag der er kommet her tages som grundigt bearbejdet, og at man håber at stigningen af de studerende fortsætter.

 


Vi har så planlagt disse tiltag i samarbejde med de berørte instanser, og jeg vil også overfor Anthon Frederiksen bemærke, at vi også har medtaget forbedring af boligforholdene for de studerende, således at der bliver afsat midler der til omkring Illulissat, men kommunen har selvfølgelig også en forpligtigelse til at tilbyde de studerende gode vilkår og vi håber at kommunen også viser sin velvilje, hvilket også allerede er tilfældet.

 

Jeg siger tak til alle ordførerne for den store enighed der er og at man indstiller, at den går videre til udvalgsbehandling forinden 2. behandling.