Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 19-1.htm

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 20. maj  1998

 

Dagsordenens punkt 19

Forslag til landstingsforordning om Socialvæsenets styrelse og organisation,

1. behandling.

 

Mikael Pedersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder der forelægger.

 

Landsstyre fremsætter hermed forslag til Landstingsforordning om Socialvæsenets styrelse og organisation. Dette forslag har været fremme også i forbindelse med Socialreformkommissionens arbejde.

 

Der er konstateret et generelt behov for en forenkling af forvaltningen. Landsstyret vil derfor søge, at forenkle sagsgangen, og gøre sagsbehandlingstiden kortere.


Landsstyret ønsker samtidig en revision af den gældende Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation, for derved at tilpasse den til anden eller senere lovgivning. Det gælder særligt i forhold til Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyelser m.v. og Landstingets Forretningsorden, for såvidt angår Landstingsudvalg for sociale anliggender.

 

Under forårssamlingen 1995, punkt 5 behandlede Landstinget en embedsmandsbetænkning vedrørende Landstingets udvalgsstruktur. I betænkningen indstillede embedsmandsgruppen, at kompetencen til at udnævne medlemmer til nævn, fonde m.v. blev overført til Landsstyret. Formålet var, at Landstinget skulle kunne koncentrere sig om det egentlige lovgivningsarbejde. Vedrørende sammensætningen af Det Sociale Ankenævn blev det i betænkningen foreslået, at det skulle bestå af embedsmænd, som et særligt sagkyndigt ankenævn. Landstinget tog betænkningen til efterretning.

 

I 1997 anbefalede Socialreformkommissionen en ændring af det sociale ankesystem og af Det Sociale Ankenævn. Landstinget tog Socialreformkommissionens betænkning til efterretning, og Landsstyret følger nu op på anbefalingerne med dette forordningsforslag.

 

Udover det generelle behov for en forenkling af sagsbehandlingen og overskuelighed i lovteksten, har Landsstyret således haft nogle meget konkrete anbefalinger til revisionen af forordningen fra Socialreformkommissionen samt fra embedsmandsbetænkningen vedrørende revision af Landstingets udvalgsstruktur.

 

Socialreformkommsionen anbefalede blandt andet, at Det Sociale Ankenævn bliver den eneste administrative ankeinstans i klager over kommunale afgørelser på det sociale område, og at Det Sociale Ankenævn får adgang til at oprette et forretningsudvalg, der kan behandle ukomplicerede sager, hvor der ikke indgår skøn i afgørelsen.

 


Endvidere blev det anbefalet, at Det Sociale Ankenævns sammensætning ændres, således at Det Sociale Ankenævn bliver et fagligt nævn, hvor udgangspunktet bliver en prøvelse af, om afgørelsen er inden for de rammer lovgivningen fastsætter, samt at Ankenævnet sammensættes af embedsmænd og politikere, således at såvel de faglige og juridiske, som de politiske aspekter af en sag tages i betragtning.

 

Dette forslag til landstingsforordning medfører, at en kommunal afgørelse kan ankes direkte til Det Sociale Ankenævn - uden at kommunalbestyrelsen fungerer som første ankeinstans. Derved bliver sagsbehandlingstiden kortere.

 

Derudover tilsigter Landsstyret med forslaget en sammensætning af Ankenævnet, der minimerer risikoen for inhabilitet blandt medlemmerne. Det sker ved, at landsstyret, ikke kan udnævne personer, som deltager i sagsbehandling eller afgørelse af sociale sager. Samtidig lægger Landsstyret vægt på at opnå en vis ligevægt mellem faglig og politisk ekspertise.

 

Endelig foreslår Landsstyret, at formanden for Det Sociale Ankenævn som er jurist, kan afsige kendelser på vegne af Ankenævnet i ukomplicerede klagesager. Dog får de øvrige medlemmer to uger til at kræve forslaget sat til afstemning under et møde, hvis de ikke er enige i kendelsen.

 

Forordningsforslaget indebærer således, at der opnås en kortere sagsgang på det sociale område og et Ankenævn, der i højere grad har et socialretligt grundlag at vurdere klager på.

 

Landsstyret fremlægger hermed en tidssvarende, forenklet og forståelig forordning, som er tilpasset anden lovgivning. Borgerne og sagsbehandlerne får en mere læse- og brugervenlig forordning. Herved øges retssikkerheden for vore borgere.

 

Med disse ord fremlægges dette forordningsforslag til Landstingets 1. behandling.

 

Og nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Laanguaq Lynge, Siumut.


 

Tak. Forslag til landstingsforordning om Socialvæsenets styrelse og organisation. Efter at have nøjet undersøgt den fra Siumut, så har vi følgende bemærkninger til 1. behandlingen.

 

Siden 1995 som den bestemmende omkring udvalgssammensætningen og den sag der har baggrund i opstillingen fra Socialreformkommissionen er vi glade for, at forordningsforslaget er udtryk for realiseringen af Socialreformkommissionens indstillinger, og Siumut støtter også forslaget.

 

Forslaget indeholder forslag om ændring af personsammensætningen i Det Sociale Klagenævn. Fra Siumut støtter vi forslaget om Landsstyrets udpegning af medlemmer for en 2-årig periode, og ligeledes kan vi fra Siumut ikke støtte forslaget, at formanden skal være juridisk uddannet i Socialklagenævnet. Forslaget om en sammensætning af medlemmer med erfaring på ledelse og Socialområdet finder vi betryggende. Og vedrørende de andre sammensætninger i medlemskabet, så går forslaget ud på, at det er nogle med erfaring på ledelse i Socialområdet, og det finder vi betryggende og går ind for, at genvalg kan finde sted ud over 2 år, således at man derigennem kan sikre stabilitet.

 

Siumut er tilfreds med, at forslaget indeholder forkortelse af  klagernes behandling og ordningen som den er i dag indebærer jo, at klagerne venter i urimelig lang tid for en reaktion, og dette er ikke en rimelig betjening af befolkningen.

 

Som et andet forslag til ændringer har vi lagt mærke til, at Socialudvalgets eller Bygdebestyrelens afgørelse kan indklages direkte til Socialankenævnet. Dette forslag tilslutter vi fuldt ud fra Siumut, idet det vil medføre en betydelig forkortelse af sagsbehandlingen af klagesagerne.

 

Fra Siumut skal vi også udtale, at det er godt, at klagenævnet skal offentliggøre sine afgørelser efter hvert møde, således at befolkningen får mulighed for at kunne følge med i arbejdet.


Fra Siumut skal vi fuldt ud tilslutte os Socialreformkommissionens påpegning af behovet for rationalisering og gennemskuelighed i styrelsen og organisation indenfor Socialvæsenet.

 

Som tidligere sagt er vi glade for at man nu tager konkrete skridt til opfølgning eller forfølgning af Socialreformkommissionens indstillinger.

 

Vedr. finansiering af Klagenævnet taler forslaget om placering i Landstinget, mens bemærkninger taler om placering i Landsstyret, altså bemærkningerne til lovforslaget. Derfor skal vi fra Siumut indstille, at spørgsmålet besvares klart fra Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med deres betænkning til 2. behandlingen.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget om Socialvæsenets styrelse og organisation overgår til 2 .behandling i sin nuværende form, og endvidere skal vi indstille, at forslaget behandles i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg for inden 2. behandlingen her i salen. Tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Forslag til landstingsforordning om Socialvæsenets styrelse og organisation som er fremlagt af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder hilser vi med glæde fra Atassut.

 

Da vi havde været med i arbejdet med det fremlagte forordningsforslag om ændring af Det Sociale Ankenævn i Socialreformkommissionen skal vi blot her kommentere enkelte spørgsmål. Og det blev nævnt at det var nødvendigt at få ændret Socialankenævnet og a vi har været med i behandlingen, så vil vi kun kommentere det meget kort.

 


Da vi Atassut har bemærket en positiv tilkendegivelse af, at en afgørelse i et udvalg i kommunal regi kan ankes direkte til Det Sociale Ankenævn, og dermed afskaffe kommunalbestyrelsens funktion som den 1. ankeinstans. Dette vil medvirke til, at sagsbehandlingstiden bliver kortere.

 

Endvidere bliver der en ændring i sammensætningen i Det Sociale Ankenævn med personer som har et kendskab til socialt arbejde, og med en jurist som formand, som vil kunne afsige en kendelse på vegne af nævnet i ukomplicerede sager. Dette vil endnu engang medføre, at sagsbehandlingstiden bliver kortere.

 

Da vi allerede har været med i forordningsforslagets udarbejdelse har vi med disse få bemærkninger tiltrådt det af Landsstyret fremlagte forordningsforslag og vil medvirke til, hvis det er nødvendigt, en viderebehandling eller undersøgelse i Landstingets Socialudvalg. Tak.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Ja tak. Forslag til landstingsforordning om Socialvæsenets styrelse og organisation som er forelagt her, er naturlig og det medfører en bedre organisation ved behandlingen af klager, og harmonerer med Socialreformkommissionens anbefalinger, så vil vi uden yderligere bemærkninger støtte det fremlagte forslag og inden 2. behandlingen til efterårssamlingen, at den bliver gjort til grundigt behandling inden  2. behandlingen i efterårssamlingen skal vi anbefale. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Et af de forhold vi finder meget vigtigt i Kandidatforbundet er, at der bør forenkles i sager, der inden for Socialvæsenet  viderebringes for en højere instans, og netop dette er en af ting som Socialreformkommissionen i sit færdiggjorte arbejde har anbefalet, og derfor vil jeg i princippet støtte landstingsforordningsforslaget.

 


Og ved en sådan omlægning af arbejdet, hvor man bl.a. ved ændring af personsammensætningen i Det Sociale Ankenævn, hvor det nu i forordningen fordres, at formandsposten i nævnet besættes med en person med juridisk uddannelse m.v. og at man i Ankenævnet medtager personer der ikke skal deltage i selve drøftelserne, vil det fremover overfor borgerne betyde, at borgerne bliver sikret bedre vilkår og en bedre servicering i det daglige, hvilket vi er helt enig i fra Kandidatforbundet.

 

Med disse korte bemærkninger skal jeg indstille, at sagen inden 2. behandlingen går til drøftelse i Landstingets Socialudvalg. Tak.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Tak. Efter anbefaling fra Socialreformkommissionen om en ændring af det sociale ankesystem og Det Sociale Ankenævn vil jeg her anbefale følgende forslag godkendt i forelæggelsen.

 

Det foreligger oplistet og det er nævnt i forelæggelsen, de 5 punkter, hvilket jeg herefter indstiller, at forslaget går videre til de relevante udvalg i den foreliggende form.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder kommer med en besvarelse.

 

Jeg har korte bemærkninger til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først Siumut ordfører kom ind på Ankenævnets sammensætning, at Landsstyret er dem der udpeger medlemmer og at især udpegningen af formanden, at det ikke skal være en juridiske person, det har jeg god forståelse for.

 

Selvfølgelig ligger man vægt på, at det er folk med juridisk indsigt, og at der skal være medlemmer med jurister, har man jo også anbefalet fra Socialreformkommissionen, og det vil man så følge efter, hvilket også er udformet. Siumut budskab om at man ikke binder det via forordning det ligger klart, og det er nødvendigt at det bliver nøje vurderet i udvalget.

 


Derudover har man været inde på finansieringen af Ankenævnets arbejde om det er Landsstyret eller Landstinget der skal være finansierende, det skal også undersøges i udvalgets regi.

 

Jeg takker for de andre partiers og Kandidatforbundets bemærkninger også fordi de støtter forordningsforslaget fuldt ud, men som jeg sagde før, at de ting der kommer fra Siumut og at sagen bliver nøje vurdere i Det Sociale Udvalg før 2. behandlingen vil foregå, og jeg er som sagt glad for den positive modtagelse i forbindelse med 1. behandlingen.