Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 59-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 2. Maj 1997 kl. 15.08

 

Dagsordenens punkt 59

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.

(Landsstyreformanden)

 

1. Behandling.

 

Mødeleder: Hans Enoksen, 2. Næstformand

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremsætte forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.

 

Indtil 1988 var Landsstyreformanden samtidig formand for Landstinget. Ved en revision af Landstingslov om Landsting og Landsstyre i 1988 blev disse poster adskilt.

 

Ved ændringen understregedes adskillelsen mellem den lovgivende og udøvende magt, som senest i 1996 blev yderligere understreget ved vedtagelsen af Betænkning afgivet af Kommissionen til revision af Landstingets arbejdsform. Ved vedtagelsen af betænkningen blev Landstingets arbejde yderligere styrket bl.a. ved indførelsen af egne sekretærer til Landstingets udvalg.

 

For Landsstyret er det gældende, at Landsstyret skal sidde i overensstemmelse med Landstingets flertal. Denne bestemmelse blev ikke medtaget i forhold til Landstingets præsidium hverken i 1988 eller i 1996.

 

Ved nærværende forslag gennemføres denne bestemmelse, således at den er i overensstemmelse med almindelige parlamentariske principper. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til loven er dette gældende for det danske Folketing og for Landstingets Ombudsmand.

 

Denne lovændring understreger således, at både Landsstyre og Landstingets præsidium bør nyde tillid fra et flertal i Landstinget.

 

Jeg vil ikke fremkomme med yderligere bemærkninger til lovforslaget, men skal blot henvise til bemærkningerne til lovforslaget.

Idet landsstyret anser det for at være af afgørende betydning, at loven vedtages inden vi vælger en ny formand for landstinget, skal jeg herved søge Landstinget om tilladelse til at fravige de angivne tidsfrister i ' 35 og ' 36 i Landstingets Forretningsordenen, således at 2. og 3. behandlingen sker umiddelbart efter 1. behandlingen af forslaget.

 

Jeg skal herved indstille, at lovforslaget overgår til 2. behandling i den foreliggende form.

 

 

Ruth Heilmann., fungerende Landstingsformand:

 

 Landstingsformand Knud Sørensen har meddelt Formandskabet at han idag træder tilbage som formand for tinget. Formandskabet har taget dette til efterretning og skal hermed anmode tinget at godkende dette. Dette er hermed godkendt.

 

Og på vegne af Formandskabet og Landstinget skal vi inderlig takke den forhenværende formand Knud Sørensen for et godt samarbejde i gennem de to sidste år, og det har været to lærerige år for os alle sammen.

 

Otto Steenholdt, Atassut, forslagsstiller:.

 

Vi har modtaget Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret og har behandlet dette meget gennemgribende.

 

Og hvordan og hvornår Landstingets Præsidium skal vælges har Landsstyret fremsat forslag om. Den bestående lov har været gældende i 18 år, derfor har Atassut gruppen behandlet forslaget flere gange og med stor interesse.

 

Alle her i salen er allerede bekendt med, at Atassut har fremsat et lille ændringsforslag til Landsstyrets forslag.

 

Atassuts lille ændringsforslag er den første sætning i ' 2 skal formuleres således og jeg citerer ALandstinget vælger blandt sine medlemmer en Landstingsformand og 4 næstformænd og så ændringsforslaget kommer nu i nærværende formulering På den konstituerede samling efter nyvalg, jvf, ' 1, stk 2 og ellers hvert år ved åbningen af den ordinære efterårsamling.

 

Og det var det første ændringsforslag.

 

Og en anden lille ændringsforslag beror på slutningen af afsnit ' 3: Og det er afsnit 3 som før sagt og jeg citerer: A Dog kan et flertal i Landstinget, over halvdelen af medlemmerne, vedtage at Landstingets formand eller een af næstformændene skal fungere til næste valg ifølge afsnit 1.@

 

Og det er så det andet ændringsforslag. Og Atassut håber, at ændringsforslaget behandles velvilligt af Lovudvalget og igen efterfølgende i Landstinget.

 

 

Mødeleder:

 

Og jeg skal anmode Otto Steenholdt om, at fremsætte sit forslag. Det er medlemsforslagene vi her skal behandle, og så vidt jeg har forstået, så er det partiordførerindlægget du var inde på.

 

 

Otto Steenholdt. Atassut, forslagsstiller:

 

Jeg skal meddele at vi i Atassut, har behandlet Landsstyrets forslag, og at jeg så kort har stillet et forslag, og skal igen fremføre det. Det er ikke forfattet som et lov og mit forslag er som lyder: Da vi har haft nogle kontroverser omkring forslaget Landstingsformanden. Da vi har haft nogle problemer med det, så vil vi godt indfører, at vi bruger de samme regler som i Folketinget, således at det bliver lovformeligt godkendt, og jeg foreslår, at man i forbindelse med starten af efterårssamlingen så skal Landstinget selv vælge sin formand.

 

Vores nu vi skal stadig følge vores måde at vælge vores formand på, men mit eneste forslag går blot ud på, at vi ved opstarten af hver efterårssamling får mulighed for, at Landstinget vælger sin formand, og jeg håber at Landstinget vil behandle forslaget uddybende, og i den forbindelse så har jeg også været inde på at forslaget skulle have været sendt før, men på grund af travlhed, så er forslaget dateret 15. april 1997.

 

 

Josef Motsfeldt, Inuit Ataqatigiit, forslagsstiller:.

 

Inuit Ataqatigiit har følgende ændringsforslag.

 

Det første forslag: I henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting ' 37 stk 1. skal  Inuit Ataqatigiit hermed fremsætte følgende ændringsforslag, forsåvidt angår Landsstyrets forslag til ' 2.

 

Landsstyret foreslår her, at Landstingsloven træder i kraft på selveste vedtagelsesdatoen. ' 2 der omhandler ikrafttrædelsesdatoen affattes således at Landstingsloven træder i kraft efter nyvalg til Landstinget.

 

Og bemærkning til bestemmelsen. Eftersom det ifølge særlige sagkyndiges udsagn er særdeles vanskeligt at ikraftsætte loven fra selve vedtagelsesdatoen, så foreslås at denne lov først træder i kraft efter nyvalg til Landstinget, således at det bliver de medlemmer der har flest stemmer der bliver valgt som formand og såfremt der er stemmelighed så sker afgørelsen ved lodtrækning.

 

Og efter normalt flertalsprincip, så skal de andre Præsidiummedlemmer efterfølgende vælges, og den der har fået flest stemmer bliver også medlem......

 

 

Niels Mattaaq, ordfører for Siumut:.

 

Vi skal udtale følgende vedrørende det forelagte ændringsforslag til den idag gældende landstingslov. Et ændringsforslag, som vi støtter.

 

For det første skal vi bemærke, at muligheden for at udskifte Landstingsformanden må være åben i vort land på linie med andre lande, som reageres på grundlag af normale parlamentari­ske principper, eksempelvis Danmark, Norge, Island m.v. Samme parlamentariske principper praktiseres som sagt også i det danske rige. Dette indebærer, at der skal være et flertal bag Landstingsformanden. Det er ovenikøbet sådan, at der er mulighed for at udskifte formanden, når 1/3 af parlamentets medlemmer kræver det.

 

Derfor går vi ind for det forelagte forslag fra Siumut=s side som ajourføring af den gældende lovgivning, idet samme princip allerede gælder for Landsstyret, og også og også for Landstingets Ombudsmand.

 

Ligeledes er vi enige i, at sagen gøres til genstand for hastebehandling, således at man dispensere fra Forretningsordenens ' 35 og ' 36 vedrørende tidsfrister med henblik på hurtig afslutning på sagen. På den måde kan man vælge en formand, således at Landstinget kan fortsætte sit normale arbejde.

 

Vedrørende ændringsforslag fra Landsstyret, landstingsmedlem Otto Steenholdt og Inuit Ataqatigiit skal vi udtale, at de tre forslag rummer en fælles målsætning, nemlig løsning af det aktuelle problem, og eftersom forslagene indholdsmæssigt ligger meget tæt på hinanden, så skal vi fra Siumut foreslå, at forslagene gøres til genstand for behandling i Landstingets Lovudvalg, hvorefter 2. behandling af forslaget finder sted, når Lovudvalget fremkommer med en betænkning med henblik på Landstingets vedtagelse senere på dagen.

 

Og med disse bemærkninger tilsiger vi vores støtte til det forelagte forslag og tilslutter os, at der tages endelig beslutning om forslaget så hurtigt som muligt.

 

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut.

 

Hr. Formand jeg glædede mig så meget til mit ordfører indlæg, at jeg allerede har læst det op, og jeg skal blot understrege, det jeg før har været inde på, som medlemmerne allerede har hørt, og det var det der var Atassuts ordførerindlæg, men når man synes selv at det er 3 forslag, så kan Landstingets medlemmer behandle disse, og vi kan konstatere, at de ikke er lang fra hinanden, og derfor ønsker vi også, at Lovudvalget behandler disse 3 forslag og der vurderer hvordan man kan sammenholde dem, og flettet ind i hinanden.

 

Fra Atassuts side lægger vi vægt på, at sådan et vigtigt lovforslag bør der være enighed om forslaget, således at de 3 partier der har stillet forslaget,  at man stiller et forslag som samtlige partier kan gå ind på hvorfor vi også fra Atassuts side ønsker at disse 3 forslag bliver behandlet i Lovudvalget.

 

 

Josef Motsfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Og indledningsvis skal vi henvise både til vores brev til Landstingets Formandskab af den 14. april og vores ordførerindlæg under Forårssamlingens åbning den 15. april.

 

Både ved det omtalte brev og ordførerindlæg udtrykte vi vores beklagelse over Formandskabets manglende forberedelse til samlingens start. I et forsøg på, at afværge Atassuts og Siumuts forslag til udsættelse af Landstingets Forårssamling i 17 dage henstillede Inuit Ataqatigiit venligst, at Formandskabet skulle drage omsorg for, at få indkaldt Dagsordensudvalget med forslag om, at udvalget straks skal komme med forslag om, hvornår Landstingssamlingen skulle genoptages, samt om hvor længe samlingen skulle vare.

 

Dette forslag skal ses i lyset af det faktum, at der den 15. april var indkommet 44 Dagsordens­forslag rettidigt til behandling i tinget fra den 15. april, således at samlingen kunne være startet med behandlingen af de allerede indkomne forslag.

 

I vores ordførerindlæg her i salen den 15. april henstillede vi ligeledes at Landstingets Formandskab når til enighed med Landsstyret om fortolkningen af Landstingets nye Forretningsorden vedtaget under sidste efterårssamling.

 

Ligeledes under det omtalte knap 45 minutters møde åbningen varede efterlyste vi ellers absolut den påkrævede forklaring af Landstingets Formand om hvorfor Formandskabet ikke havde været sat til forberedelse af samlingen. Denne redegørelse skylder Landstingets Formand ikke alene Landstingets medlemmer, men også sandelig befolkningen.

 

Men ak vores samtlige nok så venlige henstillinger blev overhørt og ikke kommenteret med et eneste ord. Atassut og Siumuts forslag blev efterkommet blot med henvisning til det nok det yndede flertal.

 

Således blev den absolutte anledning til at informere befolkningen om tingenes rette sammenhæng tilsidesat for i stedet at bruge pressen de efterfølgende håbløse beskyldninger mellem Landsstyrets og Landstingsformanden til ingen verdens nytte kun til skændsel mod såvel Landsstyrets og Landstingets renommé.

 

Ja, Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Atassut bliv kåret som vinder. Når der er en vinder, hvem er så taberen. Tilliden tabte. Konsolideringen af parlamentarismen fik et alvorlig knæk ligesom befolkningens medindflydelse på såvel Landsting og Landsstyre blev skændet.

 

Nu skal vi i gang med en lang proces i et forsøg på at genskabe befolkningen tillid til Landstinget, hvor vi ellers har brug for al den tid til mange andre konstruktive gøremål.

 

Der er til dato ikke kommet ind fornuftig forklaring på Landsstyrepartierne for baggrunden for deres krav om den 17 dages lange udsættelse af Landstingets Forårssamling. Vi har været vidner om noget der mest af alt minder om en dum magtkamp.

 

Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at Landstingets Formand blot kapitulerede uden kamp, og uden at give Formandskabet mulighed for at forsvare sig imod Siumuts og Atassuts ikke særligt velunderbyggede forslag om mødets unødvendige udsættelse.

 

Derfor har vi allerede udtalt, at vi ikke længere står bag vores støtte fra 1995 til Landstingets hidtige Formand, og denne beslutning står fortsat ved magt.

 

Naturligvis har vi gransket i den Hvidbog om udsættelsen af Landstingets samling, som Landstingets Bureau har udarbejdet. Som noget væsentlig har vi bl.a. konstateret pkt. 5 i Hvidbogen side 5, hvor der bl.a. står følgende at læse og jeg citerer: ABureauet har under denne proces ikke modtaget rykkere eller erindringsskrivelser fra Landsstyreformandens Sekretariat@, citat slut. Dette er ikke uinteressant for i AG=s udgave den 17. april er Landsstyreformanden citeret for, .. Aat have rykket Landstingsformanden for Forretningsgang og procedurer de sidste 4 uger:@, Citat slut.

 

Denne udtalelse kom Landsstyreformanden i Qanorooq den 15. april, hvorunder han den sidste måneds tid næsten dagligt har opsøgt Landstingets Bureau. Naturligvis kunne man vælge at være bagklog og kværulere om, at sådan og sådan burde man have taklet dette og hint på en smartere facon. Dette vil Inuit Ataqatigiit undlade, at benytte for de nævnte redegørelse både fra Landsstyrets Sekretariat og Landstingets Bureau er alt for en formålsløs læsning om unødig magtkamp skulle bruges til at trætte medlemmerne eller lytterne.

 

Nævnte Sekretariat og Bureau ser man fra befolkningen med agtelse. Men de seneste dages eskapader har kun kastet snavs til disse institutioner upassende til deres indplacering i Hjemmestyret. Befolkningen og tinget har krav om en uvildig information om tingenes rette sammenhæng. Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit, at Landstinget træffer en beslutning om, at der sættes en uvildig undersøgelse om de nævnte redegørelser.

 

Som det er Landstinget bekendt er det ikke første gang vi tager initiativ til igangsætning af lignende afdækning af systemets håndtering af sine opgaver.

 

Men med henvisning til vores opfattelse er det væsentlige i, at inddrage befolkningen i den slags sager, fremsætter vi det nævnte forslag til tingets beslutning. Hvis nogen er bange for, at den slags undersøgelser vil gå over en deres person er den normale reaktion, på den slags beskyldning, at den slags forslag til retssystemet.

 

Dette har aldrig været Inuit Ataqatigiit hensigt. Inuit Ataqatigiit er på det rene med, at den klare deling mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt også håndhæves i vort land, og som Hjemmestyret nation og kun 18 år og 1 dag på bagen, og som nybegyndere har vi som andre brug for at kende vores eventuelle fejltagelser og lære af disse og mest af alt at informere vores arbejdsgivere befolkningen om de faktiske forhold.

 

De nugældende lov om Landsting og Landsstyre giver ikke hjemmel til at Landstingsformand, hverken kan væltes eller trække sig tilbage efter ejet ønske. Til herværende punkt har Landsstyret Landstingsmedlem Otto Steenholdt og Inuit Ataqatigiit fremsat ændringsforslag til denne lov. Inuit Ataqatigiit forslag er en sammensmeltning af både Landsstyre og Landstings­medlem Otto Steenholdts forslag, herudover har vi i vores forslag åbnet muligheden for, at Landstingets Formand selv kan ønske, om at trække sig tilbage som Formand for Landstinget.

 

Samtlige nævnte forslag er omdelt til medlemmerne, og kort fortalt kan de 3 forslag sammenfattes som følge:

For det første: Landsstyrets forslag baner alene vejen for, at Landstinget til enhver en tid kan fritage sin formand, fyre vedkommende på godt dansk.

 

For det andet: Landstingsmedlem Otto Steenholdt foreslår, at Landstinget vælger sin formand og medlemmer til Formandskabet på den konstituerende forsamling efter nyvalg og ellers hvert år ved åbningen af den ordinære efterårssamling.

 

Og for det tredje: Inuit Ataqatigiit foreslår, at Landstinget vælger sin Formand og medlemmer til Formandskabet på den konstituerende samling efter nyvalg og ellers ved og ellers hvert år under  åbningen af den ordinære efterårssamling.

 

Endvidere foreslår Inuit Ataqatigiit, at Landstingsformanden eller enkelte medlemmer af Formandskabet efter ansøgning kan trække sig tilbage for resten af valgperioden.

 

Ved fremsættelse af denne efter vores mening mere fyldestgørende forslag har vi ikke undladt, at erindre, at den nuværende formand er valgt under henvisning til koalitionsaftale mellem Siumut og Atassut under den konstituerende samling i 1995, så under så under Inuit Ataqatigiit beslutning om ikke længere, at stå bag den nuværende formand har vi troet at Siumut og Atassut vil stå bag deres igennem tiden gentagne udtalelse om, at de sætter troværdigheden over alt.

 

Men heller ikke dette har vist sig at holde. Landsstyrekoalitionspartierne har siden 15. april haft travlt med bestræbelserne for, at vælte Landstingets hidtige formand. Da de så udpegede deres kandidat til den nuværende formands afløser endnu før den manglende lovmæssige hjemmel kom på tale kom det tydeligt frem at det ikke har reel hensigt.

 

Det er ikke kun i Landstinget også blandt befolkningen, at man er opmærksom på Landsstyre­formandens planer omkring afskaffelsen af folkevalgte formænd i de hjemmestyreejede aktieselskaber. Det er almindelig kendt, at Siumuts og Atassuts kandidat til Formandsposten er formand for de hjemmestyreejede aktieselskaber KNI og Grønlandsfly A/S og de omtalte aktieselskaber holder generalforsamling i den nærmeste tid, hvor i der vil ske personudskiftnin­ger i bestyrelserne.

 

Selvom disse kun var onde drømme, skal vi fra Inuit Ataqatigiit side gøre det klart, at vi ikke finder det passende at Landstingets Formand bruges som salgsvare i koalitionsdannnelser, idet disse tider er passé, det skal ikke kun to partiformand ganske vist med Landstingets flertal der skal bestemme hvem der skal være Landstingets Formand. Det kan Landstinget gøre. Derfor er det ikke besynderligt, at befolkningen finder det usmageligt, når både Landsstyreformanden og Næstformanden udøver beføjelser der kunne minde om et enevældigt styre.

Fra tidernes morgen har det grønlandske folk altid været imod både trusler som undertrykkelse, men at leve sammen med en medmenneskelighed og enstemmighed og evnen til at drage nytte at andres meninger og ideer uafhængighed af rang er imidlertid et særtræk hos os, som vi som et folk bør vedkende os.

 

Konstruktiv kritik er også et vigtigt kendetegn for det grønlandske folk. Inuit Ataqatigiit mener derfor vi i forenelighed og fordragelighed i solidaritet og næstekærlighedens tegn først kan modstå eventuelle kommende problemer. Vi venter på spænding på de danske professorers statsretslige juridiske responsum over de tiltag vi er i gang med med hensyn til lovforslagene angående Landstingsformanden som Lovudvalget har indhentet.

 

Vi kan allerede læse i ugeavisen Sermitsiaq den 1. maj, at den ene af professorerne udtaler, at det bliver svært at ændre loven med øjeblikkelig ikrafttræden. Vi bør derfor ikke sætte vores gode renommé og anseelse overstyr i denne situation, hvor vi har fået meget anerkendelse fra omverdenen på vores vej mod et Hjemmestyre fra en tidligere kolonistatus. Derfor hvis nogen af forslagene bliver vedtaget bliver det svært at komme uden om, at de først vil kunne træde i kraft efter et Landstingsvalg.

 

Landstingsformanden har allerede afleverede sin ansøgning om at træde tilbage som Landstingsformand, og har nu meldt sig syg med lægens anbefaling. Set i betragtning heraf mener Inuit Ataqatigiit at ' 35 og ' 36 i Landstingets Forretningsorden ikke benyttes, hvorfor vi ønsker at lovforslaget bliver behandlet efter sædvanlig procedure, således at en grundig behandling kan ske, og at dette herefter kan ske gennem en udvalgsbehandling i Lovudvalget.

 

Derfor mener vi, at der intet er til hinder for, at Formandskabets Næstformand bliver fungerende Formand indtil et af lovforslagene bliver vedtaget.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi, at vores lovforslag bliver godkendt som ligeledes er inspireret af .... der er ingen lovgrundlag for at vi behandler Knud Sørensens afskedsansøg­ning, men med disse bemærkninger ønsker vi, at vores lovforslag bliver godkendt, som ligeledes er inspireret af dels Landsstyreformandens og Landsstyremedlems Otto Steenholdts forslag, og at den overgår til Lovudvalget inden 2. behandlingen.

 

Og med vores ændringsforslag i ' 2 om ikrafttrædelsesdatoen der har Inuit Ataqatigiit foreslået, at Landstingsloven træder i kraft efter nyvalg til Landstinget.

 

Og så har vi følgende bemærkninger til bestemmelserne. Nemlig: Efter at efter særlig kyndiges udsagn vil være særdeles vanskeligt at ikraftsætte loven fra selve vedtagelsesdatoen foreslås, at denne lov først træder ikraft efter nyvalg til Landstinget, og jeg overgiver vores formulering til ændringsforslag i ' 2 til Formanden af Landstinget.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

 

På vegne af Akulliit Partiiat går jeg ind for forslag til landstingslov om ændring af landstings­lov om Landstinget og Landsstyre.

 

Jeg synes, at et sådan skridt er godt og sundt for den splinternye parlamentarisme, og det vil efter min mening være en forstærkning til parlamentarismen, som vi bør være stolte af. Den mulighed vil jo bare være der ubenyttet, hvis der ikke er behov for at bruge den.

 

Jeg vil derfor indstille, at fravigelse af de angivne tidsfrister i ' 35 og ' 36 i Landstingets Forretningsorden godkendes, således at 2. og 3. behandlingen sker umiddelbart efter 1. behandlingen af forslaget.

 

Den acceptable flytning af mødet til den 2. maj vil jeg ikke komme nærmere ind på; jeg har foretaget selvstændige samtaler med alle partier og har svært ved at placere skyldsspørgsmålet kun på den ene part af koalitionen.

 

Iøvrigt har jeg kun disse korte bemærkninger til punktet her. Iøvrigt så har Landstingsformand­en selv sendt sin anmodning om tilbagetræden, da de 3 forslag ligner meget hinanden, så støtter jeg Siumuts forslag om, at de bliver behandlet i Lovudvalget og med disse bemærkninger går jeg indfor at forslaget overgår til 2. behandlingen i sin foreliggende form.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg kan fra Kandidatforbundet henvisende til vores udtalelse ved Landstingets forgæves påbegyndte forårsmøde den 15. april vedrørende forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret under hensyn til de for borgerne helt uacceptable nuværende tilstande slet ikke acceptere, at Landstingsformanden alene har fået skylden for, at Landstinget ikke har kunne afholde mødet fra den 15. april som planlagt.

 

Ifølge den nugældende lov, er Landstingsformanden valgt for hele Landstingets valgperiode. Derfor må vi i den opståede udiøse og for os skammelige situation, der allerede har kostet samfundet mange penge spørge borgerne, hvem der fortsat bør sidde i Landstinget med borgernes tillid, såfremt vi skal vise respekt for lovgivningen og søge at efterleve lovene, for derved kan vi rene det arbejdsklima, der er blevet tilsmudset og ikke er rar at arbejde under, og derfor skal jeg fra Kandidatforbundet henstille, at en ændring af den omtalte lov udsættes til efter et valg.

 

Til slut er der grund til at understrege, at Landsstyrekoalitionen uanset, at de nægter dette, er medskyldige i, at Landstinget ikke kunne afholde sit forårsmøde fra den 15. april som planlagt. Derfor kan vi fra Kandidatforbundet ikke uden videre acceptere, at man alene giver en person ansvaret for den mislykkede planlægning, og nu vil erstatte vedkommende med en anden gennem en lovændring. Jeg mener derfor ikke, at tiden er inde til at tale om en lovændring og har derfor ingen bemærkninger hertil. Jeg skal derfor kort give udtryk for, at der udskrives valg til Landstinget for derved kan vi først rense det tilsmudsede arbejdsklima.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Jeg siger tak for de faldende bemærkninger og de taler der er fremkommet, og jeg skal først henholde mig til selve lovformuleringen.

 

Jeg har erfaret har erfaret det sådan, at Siumut fuldt ud støtter lovforslaget og Atassut går indfor det ved at foreslog mindre ændringer i selve formuleringen, mens Akulliit Partiiat også støtter lovforslaget. Og jeg erfarer ligeledes så er Inuit Ataqatigiit går indfor at der sker en lovændring men at de sammen med Kandidatforbundet gerne vil have at loven træder i kraft efter et nyt valg.

 

Og efterfølgende så skal disse ændringsforslag fra Atassut og Inuit Ataqatigiit, og disse ændringsforslag bliver jo hilst velkommen både af Siumuts og Atassuts ordførere, men skal igennem Lovudvalget prøve at finde ud af, hvordan de kan forfattes ind i selve lovteksten.

 

Og efter at have sagt det, så skal jeg til Inuit Ataqatigiit side selvom jeg mener, at det er kraftigt formuleret, der skal jeg nævne, at da vi foreslog en udsættelse af forårssamlingen, Inuit Ataqatigiit har også et medlem i Præsidiet og der godkendte man så en udsættelse, og til Josef Motzfeldt også blot nævne, at når man taler om troværdighed så betyder det også at man ikke skal snakke med en spaltet tunge.

 

Inuit Ataqatigiit gik ind for igennem deres Præsidiemedlem, at mødet skulle udsættes, og det har jeg kendskab til det møde jeg blev indkaldt til i Præsidiet idet Inuit Ataqatigiit medlem også var med i møder der, for øvrigt et møde jeg selv deltog i.

 

Men jeg er enig med Inuit Ataqatigiit formand i, at de ting vi ikke kan ændre om på, dem vil vi også gerne tale om f.eks. 10. marts 1994, der var Inuit Ataqatigiit med til at vælte regeringen uden at der også var lovgrundlag. Om det kan sammenstilles med vores nuværende dagsordenspunkt, når man vedtager love, er det også kotyme, at man medtager de ting som førhænd er sket, men den 10. marts 1994 der må men også tænke på, hvad der skete dagen efter åbningen der, og der kan jeg blot henvise til referatet fra dengang, idet det står til at læse der.

 

Men udover de bemærkninger der er faldet til lovforslaget her og ændringsforslaget her, der mener jeg at Inuit Ataqatigiit ordførers indlæg det mistænkeliggøre Siumuts formand eller Landsstyreformanden, hvor Inuit Ataqatigiit formand kom ind på de kommende generalforsam­linger for aktieselskaberne. Vi har afholder ikke generalforsamlinger her og nu, man kan ikke udarbejde et lovforslag ud fra nogle rygter, men den er udarbejdet for at sikre, at Landstinget kan fortsætte sit arbejde, og derfor kan det ikke være på sin plads at man mistænkeliggøre og ligesom fordrejer hensigten med lovforslaget, det kan ikke være på sin plads.

 

Og jeg vil gerne henvise til, at man arbejder for lovforslaget ud fra de intentioner der er bag lovforslaget her, idet Atassut og Siumut går indfor lovens intentioner, og Atassut med sit ændringsforslag indstiller, at denne blive behandlet i Lovudvalget, og jeg skal blot henstille, at Lovforslaget inden 2. behandlingen bliver behandlet i Lovudvalget.

 

 

Anders Nilsson, Atassut.

 

Ordføreren fra Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt citerer Sermitsiaq det er den danske Professor Henrik Zahle. Jeg talte med Henrik Zahle i lørdags, og der var han ikke nær så skråsikker, man bliver altid lidt mere firkantet refereret i en avis.

 

Vi har et responsum fra en anden jurist en Professor der hedder Peter Gerner, og jeg ved at Inuit Ataqatigiit også har haft lejlighed til at læse dette responsum. Der står, med hensyn til Formandskabet: Forholdet mellem Formandskabet og Landstingets flertal har mere karakter af at være et spørgsmål om Landstingets interne organisation. Og han skriver, at sådanne spørgsmål kræver efter min mening ikke nogen stillingtagen fra vælgernes side. Han skriver også, at ud fra min demokratiopfattelse og jeg citerer: AEr der ikke påkrævet, at udskyde spørgsmålet til efter nyvalg til Landstinget@.

 

Så det forslag IA fremsætter, om at loven først træder ikraft efter nyvalg til Landstinget, den kan ikke begrundes med henvisning til nogle særlige sagkyndiges udsagn hverken Henrik Zahle og slet ikke Peter Gerner.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg skal lige komme ind på partiordførernes indlæg og der har vi bemærket at Inuit Ataqatigiit ønsker sagen behandlet så hurtigt som muligt og ligeledes Atassut og Siumut.

 

Vi behøver ikke engang, at snakke om den særlige undersøgelse, så mener alligevel Inuit Ataqatigiit, at forslaget her skal ikke betragtes som et undergang for landet, men at det sker i harmoni med vælgerne, og at det skal færdigbehandles ligesom alle andre lovforslag.

 

Siumuts ordfører kom ind på de ting der skal behandles, som i at de kan behandles af Næstformanden, men det skal vi jo behandle i Landstingets Formandskab, hvor der er repræsenteret alle partier. Men Landsstyreformanden fik det til at lyde som jeg kom med meget hårde bemærkninger. Han sagde, at det ikke er en særlig behagelig atmosfære vi arbejder i. Det er korrekt, at de folkevalgte ikke alene rammer Landsstyret, men også Landstinget, når vi hører de nyheder der kommer i radio og tv, så ved vi, hvordan vælgerne har en indstilling.

 

Inuit Ataqatigiit betragtes har gået ind for at man går indfor at man at de færdige forslag bliver behandlet i Landstingets samling. Det er forberedt i samarbejde med Formandskabet, og m.h.t. Formandskabet i aktieselskaberne, hvis det ikke er korrekt, så må vi undskylde, men vi vil også benytte denne lejlighed til at udtale, at den udpegede formand fra Siumut og Atassut, vi har ikke stillet spørgsmålstegn ved vedkommende, men vi mener ikke, at der er på sin plads, at Formandskabet bliver afgjort indenfor 2 partier, det er Landstinget der skal beslutte det.

 

Den 10. marts har vi været indenfor, vi har lært af det parlamentariske arbejde i den foreliggende tid, ligesom vi kom indpå der er vi kommet ud på tynd is, hvor vi har lært, at man vælger Landsstyre uden lovgrundlag, nu har vi været i gang med arbejdet i 13 år, hvis vi ikke har lært af det, så vil det være mærkeligt.

 

Nu skal vi ikke gentage de fejltagelser vi har gjort, det er ikke sådan vi skal arbejde, eller arbejdet skal gå i stå. Inuit Ataqatigiit har aldrig nogensinde været inde på, at man udsætter mødet, og det kan man også se på bemærkninger den 15. april. Ingen af partierne har gjort bemærkninger om, hvordan de forskellige Hvidbøger, hvor der er modstridende oplysninger, der vil vi foreslå her, at Landstinget tager en beslutning om, at man igangsætter en uvildig undersøgelse ud fra de to hvidbøger.

 

Og det var også Landsstyreformandens bemærkning fra den 15. april hvor der skal undersøges hvad der er sket og vi forslår, og det forslag jeg gerne vil overgive til Landstingets Formand:

 

I henhold til ' 39 i Forretningsordenen der foreslå vi, at Landstinget tager beslutning om følgende ting:

 

Landsstyrets Sekretariat og Landstingets Sekretariat, at Landsstyret har erfaret at de to hvidbøger fra både Landstingets- og Landsstyrets Sekretariat så vil Inuit Ataqatigiit foreslå, at man igangsætter en uvildig undersøgelse, som hvilke skal fremlægges for Landstinget på et senere tidspunkt.

 

 

Karl Lyberth, Siumut.

 

Den kedelige sag som har betydet at Landstingsformanden har ønsket sin tilbagetræden, der er det ikke lidet tiltrækkende at ville bede om ordet. Men jeg har bemærket det sådan at man har talt med spaltet tunge, idet Inuit Ataqatigiit kraftigt udtaler at Siumut og Atassut har haft travlt med at opnå en fyring.

 

Men Landstingsformanden har jo anmodet om at trække sig tilbage p.g.a. det hårde pres han har været ude for, men man skal i den forbindelse huske på, at vi når Inuit Ataqatigiit påpeger at vi skal have ørene åbne, så må man også huske på, hvad man selv har gjort som parti. Som førnævnt, så har Inuit Ataqatigiit været inde på, at de har haft travlt med at få Landstingsfor­manden fyret. Men det vi skal huske på, at Inuit Ataqatigiit var de første, der sagde de ikke længere stoler på Landstingsformanden, og da forstår jeg det blot sådan, at de allerede dengang ønskede, at Landsstyreformanden trak sig.

 

Når de ikke længere stoler på formanden, så må de jo ønske, at formanden trækker sig. Men at man så blot skyder skylden over på de to andre partier, det er ikke, det er utroværdigt, men IA fremlagde overfor pressen, at de ikke længere stolede på Landstingsformanden. Ja vores ører er åbne og vi lytter efter, og vi må også huske på, hvad vi også har gjort før.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Og jeg siger tak. Jeg har bedt om, at få ordet. Jeg er medlem af Lovudvalget  på vegne af Inuit Ataqatigiit, og jeg med hensyn til punktet her, så har jeg fra Inuit Ataqatigiit side bestræbt mig på hører udefrakommende personer, det vil sige folk uden om Grønland, dem vil jeg gerne høre.

 

Ligeså snart ændringsforslagene kom frem, så eller dette ændringsforslag blev uddelt til Landstingsmedlemmerne den 23. april, hvorfor jeg selv har krævet, at Lovudvalget holdt møde, hvor jeg så krævede, at man kontaktede lovkyndige uden for Grønland, og der har vi ville stillet 3  spørgsmål til disse eksperter.

 

Først for det første har vi fra IA=s side hører om man fra den ene dag til den anden kan ændre sig på sådanne love og sætte dem i kraft. Man ved at vi her i vores daglige arbejde i Landstinget og andre parlamenter i udlandet, når man f.eks. sætter nogle afgiftsændringer, dette kan godkendes fra den ene dag til den anden, og det samme gælder i udlandet, men sådanne love, som vi nu er ved at behandle, de skal tages med varsomhed fordi de også berører lovforståelsen i samfundet, hvorfor jeg også har krævet den 23. april træder sammen, hvorfor og heldigvis blev det godkendt, og vi holdt så et møde.

 

I den forbindelse skal jeg understrege, at de ting som de spørgsmål vi formulerede i Inuit Ataqatigiit der blev de støttet af Atassuts medlem i Lovudvalget. den eneste der stemte imod, var Siumuts medlem i udvalget. Gad vide hvad man så har været bange for dengang, men jeg skal også lige tilføje, at man i morges som Anders Nilsson var indepå, at en af dem vi hørte på var Professor Peter Gerner fra Århus Universitet, han har forfatte et brev til Lovudvalget, udefra en anmodning om at komme med et juridisk responsum.

 

Der i man kan sige en masse forskellige ting om fra det svar han er kommet med, men noget at det han klart fremkom med er, at sådanne love skal man være meget varsomme med og at det er besværligt, at haste en godkendelse af disse igennem, og man kan også udlede ud fra koalitionsregeringen og Akulliit Partiiat, at man gerne vil godkende loven allerede idag, og det er vi ikke rolige ved, og jeg vil gerne have gerne have at man henviser punktet til Lovudvalget inden 2. behandlingen.

 

Og jeg skal også lige tilføje for Anders Nilsson var indepå at om det nu er nødvendigt, at foretage en høring, og måske heller ikke mener, at Peter Gerner måske er egnet til at foretage en høring hos, men i 70'erne og vel for halvdelen af Hjemmestyreloven, som vores Landsstyreformand også var indepå og Atassuts formand også var indepå, dengang foretog man også forskellige høringer hos Peter Gerner, og det var ejendomsretten til Landet, fordi man gerne ville hører hans mening. Det må vi også kunne gøre med indeværende lov.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Vi må huske på, hvor langt vi er nået frem med debatten her. Siumuts ordfører var før indepå, at vi gerne vil have at Landstingsarbejdet fortsætter. Vi skal ikke vente til næste valg, men vi ønsker at arbejdet fortsætter fra nu af, og det er det der er vores udgangspunkt fra Siumut.

 

Og i Siumut vil vi heller ikke vente på, at vi først skal have foretaget en høring hos 117 forskellige jurister, om hvordan vi skal gøre. Vi skal styre landet her ud fra de fejltagelser vi evt. kan have, og når vi har lavet en fejl, så er det ikke andre der skal rette op på det, men hvis vi ikke kan passe vores tøj, hvis det er for lille og hvis det er for stort, så må vi finde det tøj der passer til vores størrelse, og det skal vi gøre.

 

Siumuts medlem i Lovudvalget har indstillet, at man foretager en høring, men vi skal rette op på vores, men vi skal selv fastsætte vores Forretningsorden, og vi skal selv lave vores Forretningsorden her i salen, men vi vil ikke på et senere tidspunkt komme ud for, at vi må udsætte vores møder. Men derfor bør vi her i salen komme frem til at partierne her er indstillet på, at komme med en løsning på dette spørgsmål, for at få den smidigste måde at kom indpå, og derfor er det også på sin plads, at vi igen i udvalget finder et fælles fodslag, således at Landstingets arbejdet fortsætter sådan som det skal.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Jeg mener vi bør understrege med debatten her, at alt må hænge sammen. Når man fremkommer med forskellige udtalelser, så må de også hænge sammen, som Karl Lyberth også var inde på, man skal ikke komme med modstridende beskyldninger eller udtalelser, men lad mig tilføje her, at selvfølgelig foreslår  Inuit Ataqatigiit at man foretager en undersøgelse. Jeg ved ikke om man under behandlingen af lovforslaget her skal fremkomme med en undersøgel­se, fordi det ikke vedrører lovforslaget her, men efter vores, men vi skal jo arbejde ud fra vores Forretningsorden uanset om det er koalition eller opposition. Men Landstinget har jo mulighed for, at drøfte forskellige ting, hvorfor jeg regner med, at spørgsmålet her, som vi behandler her, som først netop lige blevet delt ud, den kan blive behandlet i et andet forum, såfremt det bliver nødvendigt.

 

Hvad angår spørgsmålet om, at Landsstyret ikke skal blande sig i Landstingets Sekretariats arbejde, der var vi inde på, at Kommissionsarbejde men Landsstyret skal ikke have indflydelse på Landstingets arbejde, men da Landstinget ikke afholdt deres møde, så skal man heller ikke beskylde Landsstyret for at have skylden på det, men det er åbenbart nødvendigt, at tale yderligere om det,  da der er behov for det.

 

Men Landstinget kan jo lovgive som Jonathan Motzfeldt meget klart var inde på. Vi behøver ikke, at spørge professor dit og professor dat om hvad som helst. Landstinget kan lovgive om deres egne forhold. Vi har også nogle bestemmelser om på vores lov om Landstinget. I ' 24 står der, at lovforslag som Landstinget allerede har godkendt så skal de i kraft ved underskri­velsens ikraftsættes af de relevante Landsstyreområder.

 

Vi skal ikke blot prøve på, at finde nogle udtalelser fra diverse fora. ' 24, stk 2 indeholder en bestemmelse, om at Landsstyret har mulighed for, at man inde for en tidsfrist på 8 dage, at bestemme, at man kan udsætte en ikraftsættelsesdato indtil forslaget er blevet godkendt i næstfølgende Landstingssamling, og såfremt det ikke bliver tilfælde så bortfalder lovforslaget, og hvis det er nødvendigt så lad da fremkomme et ændringsforslag til forslaget her.

 

Og Jonathan Motzfeldt bemærkninger skal jeg tilføje, at Johan Lund Olsen vi har allerede kontaktet Peter Gerner, men dengang kunne vi ikke lovgive, der var ingen Landsting og der var ingen Landsstyre, men nu har vi siddet som sådan i 18 år og 1 dag og forskellen er meget tydeligt, og jeg synes det er spændende, at I gerne vil foretage høringer i Danmark, om hvordan det grønlandske Landsting skal gøre.

 

Forskellen træder meget tydeligt frem, det samme ville være, såfremt man sagde, at det danske Folketing skulle foretage en høring i Sverige og deres egen lovgivning. Men jeg mener, at lovgivningsarbejdet vedrørende denne lov bør fortsætter.

 

Jeg mener, at 24 ud af 31 medlemmer tiltrædes i ' 35 og ' 36, således at arbejdet kan pågå hurtigst muligt, og jeg mener derfor heller ikke, at der er noget til hinder for, at vi fortsætter arbejdet, således at den inden 2. behandlingen behandles i Landstingets Lovudvalg.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit .

 

 Når vi er i tvivl om, hvorfra vi citerer, så er det sådan man sammenholder med de lande vi gerne sammenligner os med. I de almindelige bemærkninger er der citeret om lovforslag der har man citeret gamle loves bemærkninger fra andre lande. Det er i orden, at vi hører og ser hvordan forholdene er i andre lande, og det har vi gjort os i årenes løb.

 

Kort sagt vil jeg bemærke til Karl Lyberth og så Landsstyreformandens bemærkninger, at vi i Inuit Ataqatigiit er citeret for, at ike have haft tillid til Landstingsformanden, men Inuit Ataqatigiit har bemærket har bemærket, at vi ikke længere er har opbakning til Landsstyrefor­manden og der er en forskel. Og med hensyn til parlamentarismen.

 

 

Otto Steenholdt, Atassut.

 

Som formanden for Lovudvalget skal jeg bemærke, at det er kommet fra Anders Nilsson Atassut og Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit der har vi der har de været inde på, at hvilke materiale vi har været inde på, og jeg havde ellers regnet med, at det blev indenfor udvalget, men nu er det altså kommet ud, der må jeg bemærke at Atassut og Siumut er blevet enige om at man vil igangsætte en undersøgelse sådan som Inuit Ataqatigiit har ønsket det, men det der skal understreges at det ikke er pressen der skal styre Landstinget, men i den undersøgelse vi skal igangsætte er det sådan, at vi skal bruge de forskellige ting vi får oplysninger om, og jeg skal understrege at Landstinget har igangsat parlamentarismen her i Grønland, og de love vi vedtager her skal vi også kunne ændre her i Landstinget, og det er blevet understreget.

 

Når vi har brug for det retter vi henvendelse til andre, men det betyder ikke at det bliver styret udefra, det er en kort og præcis understregning. Det er godt, at Siumut blev nævnt at Inuit Ataqatigiits ...... som jeg også har fundet betænkelig ved det. Det er Landsstyret man kan vise mistillid til, men der er ikke lovgrundlag for, at man kan vise mistillid til Landstingets formand. Der står i loven, at Landstingsformanden er valgt for en valgperiode i 4 år, og jeg er glad for, at man gerne vil ændre den, og jeg kan forstå på Inuit Ataqatigiit bemærkning eller Inuit Ataqatigiit bemærkning om tvetungethed, som Karl var inde på.

Jeg er enig med Inuit Ataqatigiit formand. Vi har ikke formand her idag i Landstinget, og så må vi gå videre med de forslag der er fremsat idag, og vi må gå videre med det.

 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Det påstås at Inuit Ataqatigiit fremkommer med en tvetydighed, men det bunder i, at man gerne vil undersøge tingene til buds.

 

Landstinget der er øverste myndighed her i Grønland, dets møde er blevet udsat og det er en alvorlig ting. Og det er heller ikke, at man har trukket sig tilbage som støtte til Landstingsfor­manden. Men der bliver ikke sagt, at man skal at man skal afvise Landstingsformanden, men hvis det skal gå rigtigt til, skal man undersøge hvor fejlen ligger, og der blev heller ikke aldrig nogensinde sagt her fra talerstolen hvor fejlen ligger.

 

Det blev heller ikke understreget overfor befolkningen her i Grønland. Landsstyret siger sådan og Landstingets Formandskab siger noget andet. Så er det os Landstinget, så er det os vi skal spørge, hvem skal vi stole på: Er det Landsstyrets redegørelse eller er det Landstingets redegørelse vi skal stole på. det er derfor et meget alvorligt spørgsmål, vi helt klart skal have fundet ud af hvor fejlen ligger. Derfor har vi behov for, at der skal igangsættes en uvildig undersøgelse, selvom der blev påstået, at vi gør det bare for undersøgelsens skyld, men hvis vi skal have troværdigheden i behold, så er det nødvendigt at man kulegraver sagen, det er det det drejer sig om. Vi leger ikke, vi gør det for alvor.

 

Man kom indpå parlamentarisme. Vi har fundet det vigtigt, at Landsstyret og Landstinget blev adskilt, p.g.a. vi gerne vil have anset vores arbejde for troværdigt. Landsstyrekoalitionen har peget på en kommende formand. det har på forhånd navngivet vedkommende, og det er så sket i kraft af flertallet her i Landstinget. Men det der er sket her har vist, at der er mange og alvorlige problemer der skal løses for at få skilt Landsstyre og Landsting ad.

 

I når vi ser på forholdene i Vesteuropa, så er de to ting helt klart adskilt, det vil sige i 18 lande og kun 5 stater har ikke dette forhold. Skal Landstingets arbejde være troværdigt fremover, så er det ikke Landsstyret, men Landstinget der selv skal pege på deres egen formand, hvis man skal tage Landstingets arbejde alvorligt i parlamentarisk arbejde.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Landstinget skal som lovgivende forsamling, der skal man sikre sig, at vi følger loven. Det anser jeg af stor vigtighed, og bør også være sådan.

 

De love vi her i salen udarbejder, de skal forvaltes sådan som de er forfattet. Vi kan ikke overfor samfundet kræve, at de følger lovene når vi ikke selv kan følge de love som vi selv vedtager her i salen. Når man laver en lovændring, og det så fremover skal ske fra den ene dag til den anden, det kan jeg ikke fra Kandidatforbundets side overhovedet ikke acceptere.

 

Emnet for debatten her har udgangspunkt i en person som man sparker ud fra hans stol. Det stakkels menneske, har jo fået en sådan behandling, at han ikke engang kan deltage i mødet her. Er det sådan man skal køre et frit demokrati ? Det er sådanne forhold der er helt uacceptabel, og vi skal ikke blot stiltiende acceptere det. Det er det er ikke betrykkende det er ikke betrykkende for mig, det kan godt være, at det blot er morsomt for koalitionen, fordi det åbenbart blot gerne vil opnå tingene sker hurtigt uden at tænke på, at man evt. kommer til, at såre et andet menneske, hvor man blandt andet også har været inde på at Landstingsformanden p.g.a. sygdom ikke kan deltage i Forårssamlingen. Er det på den måde, vi skal arbejde i Landstinget, så vi blot opnår medlemmernes sygdom. Det skal vi ikke bryde os om her.

 

Personligt synes jeg, at det er helt uacceptabel at Lands når nogle af Landstingsmedlemmerne bliver bange for, at møde op til Landstingssamlingerne måske p.g.a. magtkamp ikke længere bruge talerstolen her, og således også får begrænset deres mulighed for at sige deres mening.

 

Vi ved at man blander forskellige ting sammen her i salen, som mange af vores medborgere allerede har kendskab til, hvor der bl.a. har været inde på en sexchikane, de lader som om, at de er selve domstolene, ikke mindst hans partikammerater i Atassut. De vender det blinde øje til sagen, og selvom selve sagen skulle have været afgjort i en helt anden regi og efter hvad Landsstyreformandens bemærkninger så har koalitionen været med til at sætte et spørgsmåls­tegn ved Landstingsformandens funktion.

 

Jeg mener, at det er magtmisbrug man opnåede en form for en frygt, ved at bruge nogle ufine metoder, og kommer bruger nogle helt uacceptable ting som redskab, og derfor undrer det mig, at Atassuts medlemmer blot godtager dette, og kasserer et af deres partikammerater. Det er beklageligt og det er meget beklageligt den drejning sagen har fået. Vi skal ære og respektere lovene, men kan ikke acceptere en lovændring fra den ene dag til den anden, hvorfor jeg som før sagt på nuværende tidspunkt ikke vil være med til at vedtage loven eller lovændringen, og jeg mener at Grønlands renommé udadtil blot bliver værre og værre, og fordi jeg på den måde ikke vil være med til at renommeet bliver værre.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Vi har en Forretningsorden for Landstinget her i Grønland, og efter den Forretningsorden skal vi arbejde, og derfor, og det er derfor vi har vedtaget vores Forretningsorden. Da vi diskuterede det sidst, da vedtog vi også ændringen her til sidste efterår.

 

I henhold til Forretningsordenens ' 34 stk. 1 da er det sådan, har vi fremsat i Inuit Ataqatigiit, at Landstinget vælger i blandt sine medlemmer Landstingets Formand på den konstituerende samling efter nyvalg, og vi har foreslået, at der igangsættes en uvildig undersøgelse snarest muligt som skal fremlægges til Landstinget senere. Derfor kan Landsstyreformanden ikke sådan uden videre ændre sådan at det skal besluttes senere.

 

Da vi ellers startede vores Landstingssamling den 15. april, så sagde Landsstyreformanden således, og jeg citerer: A.. Når vi kommer frem til problemer, og hvis vi ikke kommer til bunds i problemet i problemet, så kan vi ikke løse det@, og han fortsætter: ADerfor mener jeg, at vi bør bruge den kommende tid til at undersøge grundene til de ting der lægger til bunds for problemerne@, og derfor må vi også undersøge understrege at få belyst hvorfor Landstingets samling ikke blev gennemført som det er besluttet, og der blev så efterfølgende lavet to Hvidbøger der er meget modstridende.

 

Når disse to Hvidbøger er så modstridende, så er samfundet også undrende, og det er derfor vi kræver, at man igangsætter en uvildig undersøgelse, og det må vi tage en beslutning om her og nu i stedet for at udsætte det til senere hen og det er det Forretningsordenen tilsiger.

 

 

Lars Emil Johansen , Landsstyreformand.

Jeg skal blot nævne til Johan Lund Olsens sidste bemærkninger. Ja, vi skal jo udarbejde vores dagsorden som vi skal følge idag, og der er tid nok også efter ' 39, der er mulighed for det, og jeg mener heller ikke at der er noget til hinder for at man foretager en undersøgelse, men jeg skal blot nævne, at det er et Forslag til Landstingslov om ændring af en eksisterende Landstingslov vi behandler nu.

 

Og til de forskellige bemærkninger som blandt andet Anton Frederiksen fra Kandidatforbundet har været inde på at vi skal følge de forordninger og love der er. Vi skal blot nævne, at hvor står der, at Landsstyrets forslag ikke kan fremsættes og ikraftsættes ? Hvor står der, at man ikke må ?

 

Og selvfølgelig arbejder vi ud fra den gældende lovgivning, og der står jo heller ikke noget om, at forskellige love først skal ikraftsættes efter en given valg, og det er ud fra det vi har fremsat nærværende lovforslag, og ud fra det vi overfor Landstinget foreslår den lov efter ' 35 og ' 36. Derfor skal jeg blot gentage ud fra min overbevisning, så kan dette godtages med et flertal på 21 ud af 35.

 

 

Otto Steenholdt, Atassut.

 

Til Anton Frederiksens bemærkning, om at de har smidt deres partikammerat, det kan godt være, at det passer, så er jeg overbevist om, at han måske vil bruge vores partikammerat som desværre ikke er tilstede her under sin valgkamp, og måske bruge hans måde.

 

Der er overhovedet ikke brugt nogle bemærkninger mod Knud Sørensen her, men du kan bede om hans egne anmodning om, at trække sig, han er ikke blevet bedt om det, han har selv anmodet om, at blive fritaget.

 

 

Ruth Heilmann, fungerende Landstingsformand:

 

Det er ligesom vi går i cirkler, så synes jeg, at det klare forslag om ændring af lovforslaget, så er det sådan, at det vil blive foreslået, at det blev behandlet i Lovudvalget, ligesom det blev foreslået fra Inuit Ataqatigiit, og Inuit Ataqatigiit forslag om undersøgelser, så synes jeg at vi skal til at slutte mødet foreløbig og regne med at vi holder en pause på 1 times tid, således at Lovudvalget får mulighed for at behandle forslaget.