|
Dagsordenens punkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 13. Maj 1997
Mødeleder: Hans Enoksen, 2.
Næstformand.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem
for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Og jeg siger tak.Og på
landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til forordning om
folkeskolen.
I så betydningsfuld en sag føler
jeg, det er på sin plads kort at skitsere tilblivelsen af det forordningsforslag,
som landstinget på denne samling skal tage stilling til.
Da Kommunalreformkommissionen
forelagde sin betænkning på efterårssamlingen 1994, der indstillede
landstinget, at det opfølgende arbejde på folkeskoleområdet i første omgang
skulle munde ud i et beslutningsoplæg, der kunne give landstinget grundlag for
endelig stillingtagen om principperne for en styrelsesreform på
folkeskoleområdet.
Den af Landsstyret nedsatte
projektgruppe vedrørende folkeskolen påbegyndte sit arbejde i april 1995. Og
som en del af det indledende arbejde medvirkede den ved planlægning og
afholdelse af den kommunale konference
om folkeskolens fremtid for kommunalpolitikere, kommunale administratorer og
forældrerepræsentanter i august 1995.
Efterfølgende blev de forskellige
anbefalinger underkastet en nærmere analyse, og på grundlag af denne
udarbejdede projektgruppen et rammeforslag, som blev afhandlet og uddybet på en
konference for ledende skoleinspektører og skoledirektører. I denne konference
deltog også repræsentanter for lærerorganisationerne og kommunaldirektørerne.
Projektgruppens analyse og
anbefalinger i form af det færdige rammeforslag blev forelagt landstinget som
beslutningsoplæg på forårssamlingen 1996. Landstinget tilsluttede sig
landsstyrets anbefalinger ‑ herunder, at der blev iværksat en debat om
rammeforslaget i lokalsamfundene.
Denne lokale debat blev gennemført
i efteråret 1996 ‑ blandt andet
på baggrund af informationsmateriale og debatoplæg udarbejdet af
projektgruppen.
Efterfølgende blev der afholdt et
seminar med deltagelse af forældrerepræsentanter og repræsentanter for lærere,
skoleledere og kommunaldirektører. Under dette seminar opsamledes indtryk fra
den forudgående debat, og en skitse til
indholdet i en kommende forordning blev gennemdrøftet.
På den baggrund udarbejdede
landsstyret et færdigt forslag, som blev sendt til høring i kommunerne,
lærerforeningerne og Undervisningsministeriet i Danmark.
Forslaget er således blevet til på
grundlag af indgående drøftelser imellem kommunerne og landsstyret både på det
administrative og det politiske plan og ikke mindst blandt folkeskolens brugere
og medarbejdere d.v.s. forældrene, lærerne og lederne.
Forordningsforslaget indebærer
udelukkende ændringer i styrelsesreglerne for folkeskolen. Når disse regler er
sammenskrevet med reglerne for indholdet i undervisningen, er det ud fra et
ønske om at skabe bedre overblik og for at give mulighed for at justere den
nuværende folkeskoleforordning på de punkter, hvor den berører
styrelsesforhold.
Der er således i overensstemmelse
med Kommunalreformkommissionens anbefaling ikke foretaget ændringer i selve
bestemmelserne om undervisningens indhold. En revision af undervisningens indhold påregnes gennemført
over de næste par år. Et vigtigt led i dette vil være, når landstinget på
efterårssamlingen i år skal drøfte den endelige redegørelse om folkeskolens
sprogundervisning og integration. Enkelte høringssvar stiller forslag til
ændringer i selve undervisningens indhold ‑ især med hensyn til
sprogundervisningen. Landsstyret har noteret sig disse, men ønsker altså at
udskyde en drøftelse heraf til senere.
Styrelsesreglerne i forslaget lægger
i det grundlæggende op til en folkeskole, som er et fællesanliggende mellem
kommunerne og hjemmestyret, men med den højst mulige grad af delegation til de
lokale myndigheder. Der er tale om en forenkling af styrelsesreglerne i og med
at der er færre niveauer i de enkelte beslutningsprocesser. Det vigtigste nye
element i den foreslåede styreform er naturligvis skolebestyrelserne, som
sikrer en h4j grad af
brugerindflydelse. Hertil kommer, at kommunerne får mere ansvar for og st4rre indflydelse på skolens
virksomhed. Således tilgodeses i vidt omfang centrale principper i den
igangværende kommunalreform som forenkling og effektivisering,
nærhedsprincippet og st4rre
brugerindflydelse.
Den nye styrelsesform forudsætter
en h4j grad af mål‑
og rammestyring i modsætning til den nuværende
forholdsvis stramme regelstyring. Dette betyder, at landstinget og
landsstyret fremover alene skal fastsætte de overordnede mål og rammer for
folkeskolens virke, sådan at kommunalbestyrelserne kan strukturere og styre
deres skolevæsen mest hensigtsmæssigt ud fra de lokale forhold. På samme måde
skal kommunalbestyrelserne så give den enkelte skole så meget råderum, at der
bliver de bedste muligheder for at tilrettelægge en undervisning ud fra
elevgruppens og den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Selvom der altså udelukkende er
tale om en reform inden for styrelsen af folkeskolen, så skaber mål‑ og
rammestyringsprincippet kombineret med den øgede lokale indflydelse og
brugerindflydelse rige muligheder for det, der egentligt er hensigten: at
skabe udvikling i undervisningen til nytte og glæde for vores børn og unge ‑
og dermed for hele samfundet. Det der hele tiden har været vores ønske ‑
nemlig at skabe en skole på de lokale forudsætninger ‑ kan vi nu i højere
grad få opfyldt, hvis vi forstår at udnytte de muligheder, der ligger i den nye
styrelsesform.
Målet er stadig det klare at give
alle børn i landet lige muligheder og give dem forudsætninger, der gør, at de
kan leve med og skabe sig en tilværelse ikke kun som medlemmer af
lokalsamfundet, men også som medborgere i det internationale samfund. Begge
dele kræver stor viden og indsigt, men den viden og indsigt kan de bedst
tilegne sig, når de får en undervisning, der bygger på de forudsætninger, de har,
fra det nære samfund.
Derfor får den enkelte skole flere
handlemuligheder, og en lang række vigtige beslutninger er nu lagt ud til de
personer, der er tættest på børnene og dermed kender deres behov og
forudsætninger bedst. ‑ lærerne og især forældrene.
Skolebestyrelsestanken kommer jo
fra Danmark, men mange andre steder i verden har man opnået gode resultater ved
at inddrage forældre og lokalsamfundet i det hele taget i styringen af skolen.
Den lokalt baserede skole åbner muligheder for i højere grad at inddrage hele
samfundet i skolens arbejde, således så både ældre og yngre generationers
værdier, viden og indsigt bliver en del af undervisningens indhold, ligesom
kontakten til det lokale samfunds‑ og erhvervsliv kan knyttes tættere.
Det bliver derfor spændende at se
skolens udvikling i de kommende år. Der ligger en lang omstillingsproces
forude. De involverede parter, og d.v.s. forældre og elever, lokalpolitikere og
skolens ledere og lærere, de skal alle lære at bruge de nye redskaber, de her
får i hænde.
Det er Landsstyrets håb at alle
parter vil medvirke positivt til at iværksætte reformen. Både fra landsstyret
og kommunernes side må der gøres en ekstra indsats for en vellykket implementering
af den nye styrelsesform. I den forbindelse har landsstyret fremlagt et forslag
om, at der afsættes midler til informations‑ og kursusvirksomhed for
skolebestyrelserne. Samtidig konstateres det med tilfredshed, at også KANUKOKA
har tilkendegivet at ville afsætte ressourcer til formålet. Landsstyret
betragter det som afgørende, at der informeres grundigt, og at
skolebestyrelserne får mulighed for kursus i deres fremtidige virke.
Ud over disse overordnede
betragtninger skal jeg ikke knytte flere kommentarer til de enkelte dele af den
foreslåede reform. Baggrunden for forslaget som helhed og de enkelte
bestemmelser er detaljeret beskrevet i bemærkningerne til forslaget.
Jeg skal heller ikke gå i detaljer
med, hvad de enkelte høringsinstanser har haft af bemærkninger. Dette vil også
fremgå af bemærkningerne til forordningsforslaget. Dog er det på sin plads at
fremdrage nogle forhold, som dels har givet anledning til debat under høringsfasen, dels er af mere
principiel karakter.
Det forslag, der her forelægges,
afviger med hensyn til overgangsbestemmelserne fra det, der blev sendt til
høring. I det forslag, der blev sendt til høring var der således en 3-årig
udsættelse af overdragelsen af ansættelseskompetencen og anlægsforpligtelsen. I
det forslag, der her forelægges er der i stedet givet landsstyret bemyndigelse
til at indgå aftale med kommunerne om tidspunktet og vilkårene for
overdragelsen af disse to områder. I tillæg hertil er der endvidere givet
landsstyret bemyndigelse til med kommunerne at aftale overgangsordninger, der
har til hensigt at sikre størst mulig kommunal indflydelse i overgangsperioden.
Med denne ændring sikres det, at
overdragelsen først sker, når det er hensigtsmæssigt for alle involverede
parter. Det tilsigtes således, at overdragelsen sker hurtigst muligt men på en
ansvarlig måde.
Med hensyn til overdragelsen af
ansættelseskompetencen anser landsstyret det som en forudsætning for overdragelsen, at kommunerne i fællesskab
overtager landsstyrets nuværende forpligtelse til at sørge for ansættelse af
lærere og ledere i alle kommuner, og det vil kræve et forarbejde at fastlægge,
hvorledes kommunerne skal løse denne opgave. Herudover anser landsstyret det
som en yderligere forudsætning, at kommunerne sikrer, at der er en
koordinerende myndighed, som Personaledirektoratet som den
forhandlingsberettigede part vil kunne henvende sig til både i relation til
forhandlingssituationer og i den løbende kontakt med arbejdsgiveren.
Med udsættelsen bliver der dels
mulighed for at få afklaret nogle tekniske og praktiske spørgsmål, herunder
også om fremtidig ansættelsesform, og dels mulighed for at evaluere de særlige
rekrutteringstiltag, som landsstyret i forhandlingerne på NAK-området har søgt
iværksat, navnlig i forhold til bygderne og yderdistrikterne.
I overgangsperioden er det
hensigten så vidt muligt at inddrage kommunerne i ansættelsesprocduren.
Hjemmestyret bibeholder ansættelseskompetencen, men det er hensigten at give
kommunerne direkte indflydelse på rekrutteringstiltag og mulighed for at
indstille ansøgere på baggrund af en udtalelse fra skolebestyrelserne.
Det er landsstyrets hensigt
snarest at indlede forhandlinger med kommunerne om vilkår og tidspunkt for
overdragelsen af ansættelseskompetencen.
I forbindelse med
ansættelsesproblematikken bør det nævnes, at en central del af den samlede
kommunalreform er at give kommunerne mulighed for frit at etablere deres egen
forvaltningsstruktur. Under den debat som fandt sted i høringsfasen opstod den
misforståelse, at en udskydelse af overdragelsen af ansættelseskompetencen af
ledere ville lægge hindringer i vejen for dette. Det skal her understreges, at
med ikrafttrædelsen af dette forordningsforslag, vil kommunerne som bekendt
kunne foretage de ønskede ændringer, som det er fremsat eller fastsat i
landstingsloven om kommunalbestyrelser.
På et andet udgiftstungt og
administrativt kompliceret område havde Landsstyret også foreslået en 3‑årig
udskydelse af ikrafttrædelsen ‑ nemlig i forbindelse med overførslen af anlægsforpligtelsen. KANUKOKA
protesterede som bekendt både i medierne og i sit høringssvar kraftigt herimod,
mens de enkelte kommuners høringssvar tydede på en mere forstående holdning,
idet man som oprindeligt anbefalet af landsstyret ønsker en afklaring af,
hvorledes det dokumenterede efterslæb på anlæggelses‑ og
vedligeholdelsesområdet kan indhentes og fordelingen af den økonomiske byrde i
den forbindelse.
Også her er, som det fremgår af forslagets ' 56 stk. 3, den oprindeligt foreslåede
3 års udsættelse ændret til en bemyndigelse til landsstyret til efter
forhandling med kommunerne at fastsætte tidspunkt for og vilkårene for
overdragelse af anlægsforpligtelsen til kommunerne.
Landsstyrets ønske om en udsættelse
på anlægsområdet er begrundet i, at det må betragtes som en forudsætning for
overdragelse af anlægsforpligtelsen, at kommunerne vedkender sig et fælles
ansvar på området, og at det vil kræve et omfattende forarbejde at fastlægge,
hvordan fremtidigt skolebyggeri og ‑renovering skal finansieres. Hertil
kommer, at der også er behov for drøftelser om, hvordan indhentningen af det
omtalte efterslæb skal gennemføres.
Indtil overdragelsen vil det
fortsat være landsstyret, der foretager den nødvendige prioritering af
opgaverne.
Landsstyret har til hensigt
snarest at indlede forhandlinger med kommunerne om tidspunkt og vilkår for
overdragelse af anlægsforpligtelsen.
Endelig er der i relation til
overgangsbestemmelser i forslaget indsat en 1-årig udsættelse af overdragelsen
af den vidtgående specialundervisning fra kommunerne til landsstyret. Dette
skyldes, at KANUKOKA i sit høringssvar havde tilkendegivet, at der er en række
tekniske og praktiske forhold, som gør det meget vanskeligt at gennemføre denne
overdragelse før august 1998.
I høringssvarene har der fra
kommunalt hold været udtrykt ønske om i højere grad at sikre forældreflertallet
i skolebestyrelserne, idet man mener, at når den primære hensigt med
skolebestyrelsen er at sikre forældreindflydelsen, så vil 2 lærerrepræsentanter
og 2 elevrepræsentanter over for 5 forældrerepræsentanter forekomme meget tæt
på stemmelighed. Samtidig kan det ikke nægtes, at en bestyrelse bestående af 9
stemmeberettigede medlemmer plus 2 til 3 tilforordnede må betragtes som stor,
når man tager opgavernes art og ønsket om smidighed i beslutningstagningen i
betragtning. Landsstyret har forståelse for kommunernes synspunkt i denne sag.
Imidlertid er det landsstyret bekendt, at sammensætningen af skolebestyrelserne
har været grundigt drøftet i det forberedende arbejde, hvor man både har ønsket
at sikre forældrenes majoritet og elevers og læreres medindflydelse. Frem for
at ændre i forslaget har landsstyret derfor valgt at fremlægge dette
principielle spørgsmål til drøftelse i Landstinget, før der tages endelig
stilling.
Endvidere har
undervisningsministeriet i sit høringssvar foreslået, at der i
klagebestemmelserne indføjes en særlig klagemulighed, således at der til
landsstyret kan klages over kommunalbestyrelsernes afgørelser, når der er tale
om afgørelser, der drejer sig om områder, som landsstyret efter aftale har
overladt varetagelsen af til kommunerne. En sådan klageadgang er normal ud fra
et delegationsprincip, idet man normalt kan klage til den myndighed, som har
uddelegeret til det pågældende område, og landsstyret har derfor fundet
anledning til at indføje den foreslåede bestemmelse i det endelig forslag.
For så vidt angår
klagebestemmelserne har Ilinniartitsisut Kattuffiat i sit høringssvar ønsket ' 54 stk. 3 slettet. Den pågældende
paragraf anfører, at landsstyrets afgørelser vedrørende det kommunale
skolevæsen ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed.
Begrundelsen for IK's ønsker er den, at landsstyrets afgørelser til hver en tid
kan indbringes for ombudsmanden. Landstingets ombudsmand er imidlertid ikke
nogen administrativ myndighed, og forslaget hindrer derfor ikke, at den
almindelige adgang til at indbringe klager over den offentlige forvaltning også
består på dette område.
I enkelte høringssvar fra
kommunerne og i høringssvaret fra Grønlands Lærerforening foreslås det, at
styrelsesreformen udskydes et eller flere år med henblik på en afklaring af
forskellige spørgsmål og problemer. I nogle tilfælde opfordres der også til, at
der i første række etableres forsøgsordninger. Efter landsstyrets opfattelse er
der ikke anledning til en generel udskydelse, idet der allerede i det
foreliggende forslag er indarbejdet særlige overgangsbestemmelser for de
kompetenceområder, som af praktiske og tekniske årsager ikke kan overdrages
samtidig med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for forordningen som
helhed.
Med disse overgangsbestemmelser
mener Landsstyret ikke, at der er baggrund for at udskyde reformen, så meget
mindre som de foreslåede overgangsordninger vil give mulighed for at indsamle
erfaringer om de mere komplekse dele af styrelsesreformen.
Det er således landsstyrets klare
opfattelse, at det foreliggende forslag er gennemdrøftet med de involverede
parter og så gennemarbejdet, at alt taler for at gennemføre den foreslåede
styrelsesreform på folkeskoleområdet. Landsstyret noterer sig i den
forbindelse, at kommunernes bemyndigede forhandlingspart KANUKOKA og
landsstyret er enige om de grundlæggende principper i forslaget ‑ herunder
også overgangsbestemmelserne.
Med disse ord skal jeg overgive
forslaget til landstingets velvillige behandling.
Kristine Raahauge, ordfører for
Siumut.
I forbindelse med at projektgruppen
vedrørende folkeskolen forelagde sin rapport ved forårssamlingen 1996 udtalte
vi fra Siumut vores tilfredshed med rapporten, og udtalte videre, at vi kunne
gå indfor projektgruppens rammeforslag til beslutningsgrundlag for folkeskolens
fremtidige styrelse.
Fra Siumut har vi da også deltaget
i den grundige lokale debat vedrørende folkeskolens fremtid bl.a.
lokalpolitikere, forældre, lærere og elever. Ligeledes har vi fulgt med til
Landsstyrets høringer til KANUKOKA og lærerforeningerne.
Vi ligger meget vægt på, at
forordningsforslaget i første omgang kun indebærer ændringer i
styrelsesreglerne for folkeskolen. I forbindelse med revision om bestemmelserne
om undervisningen indeholdt, som fremsættes senere vil Landstinget i
forbindelse med vedtagelsen af nærværende Forordningsforslag ligge et tungt
ansvar på skuldrene af forældre, lærerne og eleverne. Derigennem kan opnås den
mest hensigtsmæssige lokale styring inden for skolevæsenet, samt styrket
indflydelse fra brugernes side.
Følgen vil blive viderudvikling af
vores børn og unge til fordel for samfundet, hvilket vi alle lægger afgørende
vægt på. Ligeledes lægger vi fra Siumut afgørende vægt på, at eleverne glæder
sig til at komme i deres skole og dette kan opnås igennem stabil styring og en
følelse af at man har fået et godt udbytte af undervisningen.
Skolebestyrelserne vil kunne
fremme den videreudvikling på områderne: Uddannelsesmoralen, opfølgningen af de
mange formål og forbedring af uddannelsesfaciliteterne, således at man kan
samarbejde omkring disse spørgsmål.
Idet vi fra Siumut støtter
forordningsforslaget, skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget.
Efter som forældrenes større
indflydelse vedrørende skolernes styrelse og beslutninger vedrørende det kommunale
skole, indgår i vores hovedmålsætninger, er vi glade for, at man stiler mod
nedsættelse af skolebestyrelser, uden hensyn til skolernes størrelse, og dette
er vi enige i forhold til kommuner med mange bygder, kommuner med få bygder.
Fra Siumut lægger vi vægt på, at
man i forbindelse med overdragelsen af stort ansvar til skolebestyrelserne
fremkommer med klare regler, eksempelvis igennem bekendtgørelser som indeholder
klare regler vedrørende styring af by- og bygdeskolerne.
Siumut støtter kraftigt, at der
opstilles minimum krav om viden, uanset elverne bor i by eller bygd som
efterleves.
I denne forbindelse skal vi pege
på, at der er behov for videreudvikling af undervisningsmateriale,
undervisningslokaler, lærerkræfter og de fysiske rammer. Det er vigtigt, at vi
følger med i den rivende internationale udvikling på undervisningsområdet. Vi
er også glade for, at man har sikret ansættelse af lærere i bygder og
yderdistrikter.
Fra Siumut skal vi nok engang pege
på det problem om ikke så få byer og bygder har peget på igennem en årrække,
nemlig renovering af de meget nedslidte skolebygninger og behovet for opførelse
af nye skolebygninger eller udbygning af eksisterende skolebygninger som følge
af mangel på undervisningslokaler.
Derfor har vi krævet, at
Landsstyret, derfor har vi krævet af Landsstyret, at de i forbindelse med
Finansloven for 1997 og i overslagsårene udarbejder planlægning vedrørende det
forannævntepræcerende problemer. Elevtallet er stærkt stigende i disse år, og derfor
må vi nødvendigvis være parate til de bedst mulige muligheder for
gennemførelsen af skolegangen.
Fra Siumut skal vi derfor endnu
engang erindre behovet for, at forholdet mellem børneskolen og de videregående uddannelser,
således at disse samordnes parallelt.
I samme forbindelse skal vi
udtale, at der er behov for tilpasning af den fremtidige syring af skolerne til
de vedtagne bevillinger på området. Vi støtter Landsstyrets forslag om
bevilling til orientering af skolebestyrelserne og kursers for disse, som også
KANUKOKA støtter. Vi lægger vægt på, at skolebestyrelserne indleder deres
arbejde med god viden og dygtighed.
I forbindelse med vores
bemærkninger udtalte vi, at vi gerne ser forordningsforslaget ikrafttræden i forbindelse med skoleårets
start i 1997/98. Derfor skal vi fra Siumut give udtryk for ønske om, at skoler
der er parate hertil igangsætter den nye ordning.
Vi lægger vi vægt på, at den
administrative styring af skolevæsenet snarest muligt indledes med deltagelse
af forældre repræsentanter på lige vilkår på hele kysten.
Med disse bemærkninger, skal vi
indstille, at forslaget underkastet behandling i Landstingets Kultur-,
Uddannelse- og Kirkeudvalg.
Siverth K. Heilmann, ordfører for
Atassut.
Tak. Indledningsvis vil Atassut
hermed gerne understrege, at vi ønsker at deltage i arbejdet med at tilpasse
lovgivningen på uddannelsesområdet til samfundsudviklingen i et samarbejde med
de involverede parter. Vi er bevidst om, at udviklingen foregår i et stadig
større tempo, og det kan ikke undgås at lovgivningen stadig må tilpasses denne
hastige udvikling. Det Forordningsforslag, der hermed forelægges Landstinget,
har vi i Atassut diskuteret, og vi finder forslaget i sin helhed støtteværdigt.
Ifølge forslaget vil det fremover
være forældrene, der vil stå som dem, der har hovedansvaret for styrelsen af
folkeskolen, idet at der ved alle skoler skal vælges en skolebestyrelse, som
skal stå for styringen af den enkelte skole.
Fra Atassut=s side tilslutter vi os
Landsstyrets forslag om oprettelse af skolebestyrelser. Ved at overgive den
daglige styring af skolerne til forældrene gennem oprettelse af
skolebestyrelserne, sikres den nære kontakt til og samarbejdet med
kommunalbestyrelserne.
Fra Atassut=s side er vi meget tilfredse med,
at brugerne og dermed forældrene får denne kompetence. Vi mener at
overdragelsen af ansvaret til brugerne vil sikre udvikling i vores skolers
undervisning.
Efter Atassut=s opfattelse bør Landsstyrets
forslag om, at forældrene har flertallet i skolebestyrelserne, støttes.
I Atassut finder vi strukturen med
at forældre, lærere og elever alle har sæde i skolebestyrelserne yderst
værdifuld.
Fra Atassut=s side vil vi gerne lykønske de mange
forældre som følger interesseret med i Landstingets debat om
forordningsforslaget og ønske dem held og lykke med arbejdet fremover.
Atassut vil også gerne benytte
denne lejlighed til at takke Landsstyret. Landsstyret har som en naturlig følge
af oprettelsen af skolebestyrelser foreslået at overdragelsen af kompetencen
til at ansætte lærere og anlægs-, renoverings-, og
vedligeholdelsesforpligtigelsen overdrages til kommunerne, men samtidigt er der
lagt op til at denne overdragelse vil foregå på en ansvarlig måde.
Kort sagt er Atassut tilfredse med
følgende:
For det første: at skolerne vil
blive styret af skolebestyrelser.
For det andet: at den fulde
overdragelse af læreransættelseskopetencen vil ske efter nærmere aftale med kommunerne.
Og endelig for det tredje: at
anlæg-, renoverings-, og vedligeholdelsesforpligtigelsen først vil overgå til
kommunerne efter nærmere aftale.
Atassut finder det af afgørende
betydning, at styringen af skolerne foregår i et tæt samarbejde med brugerne,
det vil sige forældrene, for forældrene er i sidste ende dem, der har det
største ansvar for deres børns udvikling og opdragelse.
Men det skal understreges, at
indførelse af skolebestyrelserne efter Atassut=s opfattelse ikke betyder en grundlæggende ændring i styrelserne
af skolerne. Indførelse af skolebestyrelser har som sit vigtigste formål at
uddelegere styringen af skolerne til lokalsamfundet.
Atassut skal ikke i denne
sammenhæng knytte yderligere kommentarer til overdragelsen af læreransættelseskompetencen
og over overdragelsen af bygge-, renovering- og ansættelseskompetencen, da det
er hensigten at løse de spørgsmål der kan være i den forbindelse gennem nærmere
forhandling med kommunerne.
Hermed skal vi fra Atassut=s side tilslutte os. at Landsstyret
gives bemyndigelse til, at indgå nærmere aftaler med kommunerne om overdragelse
af ansættelseskompetencen for lærere og anlægs-, renoverings-, og
vedligeholdelsesforpligtigelsen.
Det er Atassut=s håb, at Landsstyret hidtidige
politik om læreransættelse videreføres sammen med KANUKOKA, da det er meget
vigtigt, at alle kommuner har lige muligheder for ansættelse af lærere.
Det er Atassut=s opfattelse, at
Kommunalreformkommissionens forslag om indførelse af skolebestyrelser nu er
blevet grundigt og omhyggeligt drøftet. Og vi mener også, at de pågældende
interessegrupper efterfølgende har behandlet og gennemdiskuteret tanken. Derfor
mener Atassut ikke, at der er grundlag for yderligere udsættelse af reformen,
og vil hermed give sin støtte til og tilslutte sig det foreliggende forslag.
Det der er ved at ske får en enorm
betydning, og Atassut regner med, at Landsstyret og KANUKOKA etablerer et godt
samarbejde, således at kommende problemer kan blive rettet i god tid.
Fra Atassut=s side skal vi følge
iværksættelsen af den nye styrelsesstruktur nøje, og skal i den forbindelse
opfordre til, at Landstinget tilslutter sig, at der afsættes de nødvendige
ressourcer til informations- og kursusvirksomhed for skolebestyrelserne.
Overdragelsen af denne
ansvarsområde til kommunerne er det mest omfangsrige overdragelse siden
indførelsen af Hjemmestyret.
Atassut har de største
forhåbninger, da overdragelsen er en vigtig milepæl til større selvstændighed
for kommunerne.
Og med disse ord skal Atassut
tilslutte sig det forelagte forslag og henvise det til behandling i Kultur- og
Uddannelsesudvalget inden 2. behandlingen.
Manasse Bertelsen, ordfører for
Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har med stor
interesse gennemgået forslag til Landstingsforordning om folkeskolen og har
følgende bemærkninger:
Indledningsvis vil Inuit
Ataqatigiit udtrykke vores glæde over, at beslutningerne nu ønskes lagt ud på
tætte hold på de enkelte skoler, dette sker ved at give kommunerne, forældrene,
lærerne og elverne medindflydelse. Ved at uddelegere Hjemmestyrets kompetence
til kommunerne samt herefter til skolebestyrelserne.
Da man drøftede forelæggelsen af
forordningsforslaget sidste år. understregede vi vigtigheden af, at
udformningen af forordningen sker i tæt
samarbejde med de implicerede, nemlig kommunerne, forældrene samt eleverne.
I den mellemliggende tid har der
været en livlig debat igang, ikke mindst hvad angår arbejdsgruppens forslag om
udsættelse af overdragelsen af ansættelseskompetencen og anlægsforpligtigelsen.
Som oprindelig var planlagt fra starten til år 2000.
Dette er påny blevet ændret, på
dette forordningsforslag. Inuit Ataqatigiit beklager, at arbejdet med
udarbejdelsen af forordningsforslaget har været uhensigtsmæssigt, hvor man
undervejs har ændret formålene, og her tænker vi på ansættelseskompetencen og
ansættelsesforpligtigelsen.
Forordningsforslaget vil erstatte
den nuværende forordning om folkeskolen, og ændringsforslagene er meget
omfattende, som ønskes indført fra august måned, hvilke vil sige om 3 måneder.
Inuit Ataqatigiit forhørte os i
vores bagland i forbindelse med vores konference i vinter. Baglandets holdning
er den, at så store ændringer i folkeskolen bør indføres landsdækkende efter
forsøgsprojekter i enkelte byer. Man foretrak at man benyttede erfaringer
herfra til at rette op på forholdene, herunder ansættelsen af lærere og
anlægsforpligtigelsen.
Inuit Ataqatigiit skal derfor at man
evt. i 3 byer laver forsøgsprojekter, i en by med flere skoler, i en by med
mange bygder, samt i en by med en enkelt skole, hvor hele forordningsforslaget
gælder, og inddrager ansættelseskompetencen og anlægsforpligtigelsen fra næste
år.
En af de grundlæggende
forudsætninger i vores forslag er forældrene der kommer til at sidde i
skolebestyrelserne. Disse vil efter valget af bestyrelserne blive overdraget et
særligt ansvar, bl.a. drift af skolen, undervisningens indhold, skolernes
budgetter, indstillinger til kommunalbestyrelserne i tilfælde af ansættelse af
lærere og ledere og meget andet.
Såfremt Landsstyret påregner at
skolebestyrelserne har gode forudsætninger for at starte arbejdet den 1. august
vil det være meget overraskende såfremt der til den tid allerede har været valg
af skolebestyrelser og afholdt omfattende kurser.
På bemærkninger til
forordningsforslaget bemærkes det, at der er behov for informations- og
kursusvirksomhed, hvilke Landsstyremedlemmet også kom ind på i sin
forelæggelse. Det foreslås samtidig, at der afsættes midler til informations-
og kursusvirksomhed på Landstingets Tillægsbevillingslov for 1997. Dette
fremgår dog ikke heraf.
På forordningsforslaget foreslås
det, at Landsstyret bemyndiges til at forhandle med de enkelte kommuner om
vilkår om tidspunkt om overdragelsen af ansættelseskompetencen. Inuit
Ataqatigiit har den opfattelse, at der derved opstår skævheder i proceduren,
man kan nemt forestille sig, at når de stærkere kommuner overtager
ansættelseskompetencen og selv begynder at ansætte lærere, vil de svagere
kommuner komme bagud i det øjeblik, at ansættelsesproceduren bliver opdelt
ved, at den enkelte kommune selv ansætter, mens der ansættes lærere fra
centralt sted på den anden side.
Det er på nuværende allerede mærkbart,
at de kommuner der har bedre tilbud på børneinstitutioner, boliger og meget
andet bliver foretrukket, fremfor de mindre bemidlede kommuner. Inuit
Ataqatigiit kan ikke se nogen hindring i, at de enkelte kommuner overtager
rekruttering og ansættelse af lærere. Kommunerne ansætter jo allerede på mange
måder andre områder.
Vi anser undskyldningen for
udsættelsen på bemærkninger som nogen hindring, idet det fortsat vil være
Hjemmestyret der har forhandlingskompetencen, og er den instans der sammen med
lærernes forbund der konstruere indholdet af de fremtidige stillinger.
Vi er imidlertidig enig med
Landsstyremedlemmet i ændringen af det fremtidige ansættelsesforhold. At blive
ansat som lærer i byerne, i yderdistrikterne og bygderne bør gøres mere
attraktiv, f.eks. ved ekstraordinær at afskrive studiegæld, aflaste vilkårene
på hverdagen, og på andre måder aflaste ved ansættelse.
Som forholdene er i dag skal der
investeres i nye skoler og vedligeholdelse for over 1 mia. kr. Kommunerne har
vedligeholdelsespligten, men samtidig har Hjemmestyret et efterslæb på
skolebyggeriet, hvor der i øjeblikket i NUUK mangler 13 undervisningslokaler,
og om 5 år vil manglen på undervisningslokaler være det dobbelte af det
allerede nævnte. Problemet er endda så stort, at man vil benytte 4
personaleboliger til undervisning når disse er færdigbyggede.
Vi har alle pligt til, at sørge
for at vores børn har sunde og gode omgivelser, hvorfor man allerede på
nuværende tidspunkt bør begynde at undersøge forhandlingsproceduren med de
enkelte kommuner der opvejer ovennævnte.
Dette kan ske ved, at vurderingen
af renoveringsbehovet i 1994 forhandles tilpasset priserne gennem årene,. til
der opnå gode skoleforhold i folkeskolen, sådan at forstå at man på forhånd
udvider m.h.t. de kommende elever.
Der er tale om store investeringer
i vedligeholdelse og anlæg af skoler, og Inuit Ataqatigiit mener at
Hjemmestyret bør overtage hovedparten af byrden. dermed ikke sagt, at dette
sker i løbet af et eller to år. Der er tale om store investering som sikkert
vil tage adskillige år at gennemføre.
Inuit Ataqatigiit vil foretrække
forsøgsordninger, hvorunder man kan foretage mange undersøgelser.
Forsøgsordningerne vil uden tvivl give os mange informationer, som kan danne gode
forudsætninger for, at forordningen træder i kraft hensigtsmæssigt og uden
usikkerhedsmomenter.
Inuit Ataqatigiit er nemlig
foruroliget over, at give Landsstyret kompetence til at forhandle vilkår og
tidspunkt om overdragelse af
ansættelseskompetencen med de enkelte kommuner. Der er nemlig ikke sat
nogen deadline på forordningsforslaget.
Inuit Ataqatigiit finder det
vigtigt, at håndhæverne af denne forordning arbejder sikkert, der er nemlig
tale om væsentlige fordele. Vi håber, at elever, forældre og lærere vil føre
deres arbejde med medansvar og medindflydelse fremover, således at vores børn
som er vores fremtid kan vokse under de bedste forhold.
Med disse bemærkninger ønsker
Inuit Ataqatigiit, at sagen går til videre behandling i udvalget for Kultur,
Uddannelse og Kirke.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Som bekendt har Landsstyret nedsat
en projektgruppe i 1995 vedrørende folkeskolen, og gruppen har været aktiv
siden med bl.a. afholdelse af den kommunale konference for ledende
skoledirektører og skoleinspektører, hvor under lærerorganisationerne og
kommunaldirektørerne var repræsenteret.
Projektgruppens analyse og
anbefalinger i form af det færdige rammeforslag var grundlag for beslutning i
Landstinget på forårssamlingen i 1996, hvilket mundede ud i debat i lokalsamfundene.
Jeg har på vegne af Akulliit
Partiiat/Centerpartiet meget interesseret studeret opsamlinger af debatter,
seminarer og deslige, som jo er grundpillerne for det udarbejdede forslag fra
Landsstyret. Det er et stort og godt arbejde der har været igennem de rette
kanaler.
Akulliit Partiiat konstaterer, at
der i de forskellige rækker har været tvivlere, hvad angår såvel som
skolebestyrelserne som kommunernes overtagelse af ansættelsesforhold. Jeg mener
at ansættelseskompetencen på en måde har været i kommunernes regi hele
tiden, idet direktoratet formelt altid
men også næsten har godkendt lederindstillingerne fra kommunerne.
Hvad angår skolebestyrelserne har
der ogsåši tidens løb været diskussion på den eneste side nærmest om
mulighed for en misbrug af systemet, og på den anden side om mulighed for mere
selvbestemmelse og mere borgerindflydelse.
Akulliit Partiiat mener ikke, at
nødvendigvis en dansk model er en skolebestyrelse, men et led der varetager de
lokale interesser på skoleområdet, og støtter derfor forslaget i den retning.
Min holdning til dette hælder mere over i medbestemmelse eller selvbestemmelse
om håb om mere forældre indflydelse.
Jeg har i sin tid i forbindelse med
en debat om skolevæsenet indprentet folkeskolelovens formålsparagraf, nemlig: ' 2. Nemlig at skolen og forældrene
sammen skal opdrage barnet eller eleven på en sådan måde, at eleven
ansvarsbevidst kan leve med i samfundet ind i fremtiden.
Men hvem kommer når skolen
afholder forældremøder ? Det gør forældre, hvis børn ikke har problemer i
skolen. De forældre der har behov for samtale med skolen kommer ikke til mødet,
når det problem skal takles, så vi der komme stor fremgang i skolens arbejde.
Jeg mener og håber derfor, at mere forældre indflydelse, d.v.s igennem
etableringen af skolebestyrelser bl.a. vil være vejen til løsning af problemet.
De forældre der ikke kommer til
forældremøderne i skolerne skal føle, at de har mere indflydelse og at de
derfor må være med til at løse problemet.
Hvad angår forældreansættelserne,
så mener jeg at det vil være bedst, at dette område overgik til at være et
kommunalt ansvar hurtigst muligt. Der har jo som bekendt også være kritik af
gradvise overflytninger af kompetencen, idet det må være alle kommuner eller
også ingen kommuner, og det har også før været et krav. Og hovedkonklusionerne
af høringerne var, at man ønskede lokal ansættelseskompetence.
Akulliit Partiiat vil gøre
opmærksom på, at selvom der er bloktilskud til delvis dækning af udgifterne, så
kræver de lovbundne udgifter indenfor skoleområdet efterhånden en så stor del
af budgettet, at der reelt ikke længere er et kommunalt råderum.
Der mener jeg, at der er fare for,
at det går ud over fritidsområdet, der også har så stor betydning for det
præventive arbejde.
Akulliit Partiiat råder ligeledes
Landstinget om at tage hensyn til bygdernes ønske om større indflydelse på egne
forhold. Akulliit Partiiat ønsker en forenkling af lovgivende lovbestemte områder
uden beslutningskompetence og dermed sikring af den ønskede indflydelse.
Akulliit mener slutteligt, at det
er vigtigt, at følgende fakta foruden førannævnte realiseres, nemlig:
For det første, at alle børn i
landet uanset hvor de bor i byer eller bygder skal sikres et minimumsniveau i
undervisningen.
For det andet, vidtgående
foranstaltninger skal følge målsætninger for handicapområdet og
For det tredje, at der skabes en
klar over overskuelig afgrænsning af Hjemmestyrets og kommunernes opgaver.
Og Akulliit Partiiat støtter
iøvrigt Landsstyret i deres opfattelse af hvad angår styrelsesformen og
klagemulighederne.
Med disse bemærkninger går jeg ind
for, at forordningsforslaget overgår til behandling i udvalget.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Jeg har fra Kandidatforbundet
gennemgået forordningsforslaget med interesse. Det er glædeligt, at man
forinden forordningsforslagets forelæggelse for Landstinget, sammen med
relevante parter har haft omfattende drøftelser om forslaget. Det er ligeledes
på sin plads, at man har hørt kommunerne, Ilinniartitsisut Kattufiat /Lærernes
forening og Undervisningsministeriet i Danmark i sagen.
Efter en omfattende debat om
ændringerne i forordningen om folkeskolen og efter, at kommunerne herefter vil
få større indflydelse og ansvar for folkeskolen, og endelig ved, at der bliver
etableret skolebestyrelser, der sikrer en større medindflydelse og medansvar
for brugerne, er disse aspekter spændende og interessante, selvom debatten
visse steder på kysten dels har givet udtryk for, at det er for tidligt med en
sådan forordning, men man må støtte, at kommunerne gennem forordningsforslaget
ville få smidigere muligheder for folkeskolearbejdet, selvom der i
overgangsperioden kan være forhold, man skal vænne sig til at håndtere.
Et af de spændende og interessante
mål i forordningsforslaget er det forhold, at alle børn, på lige fod, får et
godt grundlag i uddannelsen til samfundsborgere, og ikke mindst, at man i
styrelsen af folkeskolen medtager og bruger de gode erfaringer fra andre steder
i verden, med forældrenes deltagelse i og ansvaret for skolernes styrelse og
drift, og det synes at være et godt grundlag.
Der er grund til at glæde sig
over, at Landsstyret i forbindelse med etablering af disse ordninger, har sat
sig som mål, at der skal bevilges midler til uddannelse af skolebestyrelserne
og at man finder det vigtigt, at skolebestyrelserne fremover fortsat skal
videreuddannes i de arbejdsopgaver, der bliver stillet dem. Derfor vil jeg fra
Kandidatforbundet, på grundlag af de forelagte oplysninger, i princippet støtte
forordningsforslaget om folkeskolen.
Men med hensyn til forholdet om
pålæggelse af kommunerne om anlægsansvaret, må der her tages helt andre forbehold.
Som bekendt vil udgiften for behovet for skoler, hele landet taget i
betragtning og behovet for istandsættelsesbehovet nærme sig 1 milliard kr., og
når man alene skal se på dette forhold særskilt, er det svært at forestille
sig, om man her kan komme overens med kommunerne og det er uacceptabelt.
Det er på sin plads, at kommunerne
og skolebestyrelserne får større medindflydelse ved ansættelse af lærerne, men
man skal her også have i erindring, at der bør følge økonomiske løsninger med i
overdragelsen af af indflydelse og ansvar til kommunerne, da der altid følger
økonomiske forpligtelser med, når man overtager et ansvar.
Der er fremsat ønske om, at
skolebestyrelsesmedlemmerne i kommunerne skal være på 9 personer og Landsstyret
anfører, at man grundigt har drøftet sammensætningen af skolebestyrelserne og
her fundet, at forældrerepræsentationen bør have overvægt. Endvidere er der
givet udtryk for ønske om medindflydelse fra eleverne og lærerne. Jeg mener
derfor fra Kandidatforbundet, da denne er en ny ordning, at man her bør skele
til skolebestyrelsessammensætningerne i andre lande, hvor man har omfattende
erfaringer i ordningen, og at man på denne måde måske lettere kunne løse
spørgsmålet om sammesætningen af skole bestyrelserne.
Jeg mener, at der bør være
mulighed for at kunne anke kommunalbestyrelsesbeslutninger til Landsstyret.
Med disse bemærkninger, vil jeg
henstille, at forslaget inden 2. behandlingen, sammen med de her i Tinget
faldne bemærkninger og udtalelser går til drøftelse i udvalget for Kultur og
Undervisning.
Konrad Steenholdt,
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg siger tak. Det er et forslag
til landstingsforordning om folkeskolen, vi her drøfter, og her må man sige, at
alle involverede parter har drøftet denne sag i de seneste i hvert fald 4 år.
Spørgsmålet om, hvorvidt tiden er
inde til at overdrage styringen af dette område, som hidtil har været varetaget
af hjemmestyret, til kommunerne er
blevet vurderet grundigt, og de allerfleste har vurderet det sådan, at kommunerne
har behov for at overtage ansvaret, og at de er klar til at overtage dette
ansvar.
Selv føler jeg, at det kan
sammenlignes med dengang, da vi ønskede at få overdraget hjemmestyrekompetencen
fra staten. Da var udgangspunktet det, at vi gradvis skulle overtage de kompetanceområder fra staten,
efterhånden som vi magtede det.
I dag kan vi se, at vi i løbet af
de sidste 18 år med held har overtaget også de ret store mundfulde.
Overtagelsen af ansvar er meget vigtigt for at opgaverne kan blive løst på
betryggende vis. Jeg opfatter det sådan, at kommunerne i dag siger til os: lad
os overtage folkeskolens undervisning, og lad os selv drive den som vores
ansvarsområde.
Jeg mener, at et sådant ønske er
svært at sidde overhørigt for dem der har været med til at få indført hjemmmestyre og varetage opgaverne.
Det er derfor mig en stor glæde, at partiernes ordførere støtter forslaget
således, at denne opgave overføres til kommunerne.
Det er glædeligt, fra mit
Landsstyreområde at høre sådanne udtalelser, idet jeg er overbevist om, at vi
jo ikke bare skal være formynderiske. Det samme gælder inden for børneopdragelsen.
Når vi underviser så er udgangspunktet at vi også må give skolebørnene et
ansvar. Når man giver dem et ansvar, så ser man så efterfølgende også, at de
udfører deres arbejde på en bedre måde.
Som nævnt i starten, så er det mig
en glæde, at samtlige ordførere her i salen støtter forslaget, og at alle parter har drøftet sagen
forbavsende grundigt. Og den sidste melding siger, at kommunerne er klar til at
overtage en sådan opgave.
Og efter at have sagt det, så vil
jeg lige vende tilbage til de enkelte partiers ordførerindlæg.
Siumuts ordfører har fuldstændig
ret i, når hun som et centralt punkt påpeger, at man ikke prøver at
forskelsbehandle de større og mindre skoler, men at de alle skal have en
bestyrelse - det er udgangspunktet i
forslaget. Alle ordfører nævner det som et lighedsprincip, at samtlige kommuner
skal have samme mulighed, og at der ikke skal forskelsbehandles.
Den mulighed der gives, at
forældre, lærere og medarbejderne i skolen kan forme deres skole ud fra den
lokale viden og de lokale erfaringer, det er en udstrakt hånd, som har stor
betydning for hele samfundet, hvorfor jeg er meget glad for, at Siumuts
ordfører var inde på netop dette.
Det hele er ikke just gået som
smurt i løbet af de år, drøftelserne har pågået, men det glædelige ligger i, at
vi har kunnet komme til enighed, således at vi har fundet et udgangspunkt.
Der har været 2 vigtige spørgsmål,
som man ligesom har siddet fast i, nemlig, ansvaret om renoverings- og
anlægsforpligtelserne, og så har man som det første vurderet ansættelseskompetancen.
Det har været 2 store områder, hvorfor vi også har vurderet dem nøje i
Landsstyret. Men desværre har det været nødvendigt at foretage en høring, før
end vi har kunnet tage en endelig beslutning i Landsstyret, også selvom vi har
vidst, at dette kunne give anledning til problemer.
Efter at høringsmaterialet blev
sendt til kommunerne, så opstod der efterfølgende en debat gennem medierne
indledt af KANUKOKA. Denne høring var usædvanlig i politik, og lige efter
høringsmaterialet var sendt ud, så begyndte KANUKOKA at snakke om, at
Landsstyret var i færd med at trække deres eget forslag tilbage eller fravige
deres egne mål.
Vi havde ønsket, at høre
kommunernes egen mening med hensyn til disse to spørgsmål, inden landsstyret
tog endelig stilling. Og jeg havde også besluttet, at jeg ved iværksættelsen af
høringen og under den ikke ville deltage i debatten gennem medierne, for ikke
at påvirke den selvstændige meningsdannelse i denne sag.
Derfor er det mig en glæde, at vi
og KANUKOKA har kunnet komme til enighed. Først har vi spurgt dem om
overdragelsen af disse områder kunne udsættes i 3 år, og det var de imod. I det
vi har fremlagt i dag er der ikke en fastlagt tidshorisont. Men det skal
drøftes med kommunerne, hvornår ansættelsesområdet overdrages og det samme med
anlægsområdet.
Siumuts ordfører var inde på det,
og jeg vil også gerne gøre det klart over for de andre ordførere, at vi i
Landsstyret ikke mener, at vi skal forhandle med de enkelte kommuner om,
hvornår ansættelses- og anlægskompetancen overdrages.
Vores intention er, at alle
kommunerne skal have samme vilkår. Enhver kan se, at såfremt vi skulle
forhandle med kommunerne enkeltvis, hvor ville vi så være? At vilkårene for
lærere og de andre ting, uanset hvilket sted der er tale om, skal være de
samme, det ønsker vi også.
Under den nuværende
landstingsforordning, der har vi ikke haft gentagne forhandlinger med kommunerne som modpart, men vi har
samarbejdet med respekt for hinanden om folkeskolen, og det er denne
samarbejdsform, vi skal fortsætte med i de kommende år.
I dette mener jeg så også, at det
kommunerne allerede har vist med hensyn til driften af folkeskolen, lover godt
for fremtiden. Og det er således på tide, at kommunerne nu får en større
kompetence, hvorfor jeg er meget glad
for, at man støtter dette.
Forhandlingerne om ansættelselser
og ænlægsopgaver skal finde sted mellem kommunerne og hjemmestyret. Men
resultatet skal gerne være, at alle kommuner får samme vilkår. Vi ønsker ikke
at forhandle med dem enekeltvis. Vi ønsler at
sikre at alle kommuner får lige vilkår.
Men til trods for det, så er det
korrekt, som flere ordførere har været inde på, at der er en masse
vedligeholdelsesbejde, der skal foretages, og det er nødvendigt at planlægge
dette i et tæt samarbejde med kommunerne. Dette kan vi ikke uden videre bare
slippe og sige til kommunerne, at de selv må ordne det. Udgangspunktet for samarbejdet er det efterslæb, der er opstået, og det er hele samfundets
opgave at finde en løsning på dette.
Jeg er også glad for Atassuts ordførers
meget vigtige fremhævelse af et forhold, som jeg anser for afgørende, det er
som om han har forhørt sig hos mig, når han siger: lad os give dem ansvaret så
vil de have bedre muligheder for at varetage opgaven, når de overtager den som
deres ansvarsområde, uden styring ovenfra. Fra Hjemmestyrets side, så må vi
også have en vilje til at afgive noget af vores ansvar til kommunerne.
Og jeg mener, at det er et meget
vigtigt skridt vi tager her, og det har stor betydning og er en af de bedste
måder at vise udadtil, at alle landets borgere har medindflydelse, når vi
siger, at kommunerne og Hjemmestyret i
et godt samarbejde fordeler de forskellige opgaver imellem sig og løser dem på
betryggende vis. Jeg er ikke i tvivl om, at dette vil blive vurderet som et
tydeligt sundhedstegn i det grønlandske folks omdømme.
Inuit Ataqatigiits ordfører var
inde på en ting, som jeg gerne lige vil fremhæve, hvor han sagde, at det ikke
er gået helt planmæssigt i forbindelse med udarbejdelsen af forordningsforslagene.
I den forbindelse skal jeg lige understrege, at - i hvert fald med hensyn
til ansættelser og anlæg -så førend vi
tog den endelige beslutning, så havde vi en høring hos kommunerne og spurgte
dem: Hvad vil I sige til det, såfremt vi udsætter det i 3 år?.
Kommunalreformkommissionen sagde
ellers i starten, at ansættelses- og anlægskompetancen stadigvæk skulle
varetages af Hjemmestyret, men efter at alle parter har drøftet det gennem de
sidste par år, så blev resultatet det, at man sagde, er det nok at give skolebestyrelserne
disse områder og så ikke overlade dem de store spørgsmål.
Men vi har lyttet under samtlige
drøftelser, og har udformet forslaget på baggrund af de fremsatte ønsker. Jeg
kan derfor ikke acceptere Inuit Ataqatigiits udtalelser, om at arbejdet ikke er
gjort godt nok. For vi har holdt ørene
åbne og har søgt at komme frem til en overdragelse af et større ansvar til
kommunerne, som de har ønsket det.
Naturligvis kan der under de
forskellige høringer blive fremlagt mange forskellige synspunkter, men det er
netop det, der er grundlaget for at opnå et bedre resultat. Og for at nå det
har vi lyttet til de forskellige synspunkter, og jeg mener ikke, at det er på
sin plads at betragte det som, at arbejdet ikke er blevet udført godt.
Inuit Ataqatigiits ordfører
Manasse Berthelsen har prøvet at finde hvor midler til oplysnings- og
kursusvirksomhed er opført, og her til kan jeg sige at de er kommet med på
andenbehandlingen af TB-I, det var derfor jeg under fremlæggelsen sagde, at
jeg håbede at der ville være tilslutning til vores ansøgning, for det er
nødvendigt, at man hurtigst muligt i år
får sat midler af på finansloven. Vi han ansøgt om 1,5 mill. kr.for i år. Og i
overslagsårene 1998 og 1999, der ønsker vi også, at der afsættes det samme
beløb, nemlig 1,5 mill. kr. Det er ikke hensigten, at vi foretager oplysningen
i en stor mundfuld. Der skal ikke være nogen tvivl om, at oplysningen til
kommunerne også vil fortsætte i årene fremover. Vi vil ikke gennemføre en
større enkeltstående oplysningskampagne, der vil også være behov for
fortløbende oplysning gennem iværksættelsesfasen. Så med hensyn til ønsket
fremsat i Inuit Ataqatigiits ordførertale om først at lave forsøg i nogle udvalgte
kommuner, så mener jeg at jeg i min forelæggelse klart sagde, at den mulighed
havde vi overvejet, men at vi fandt det mere hensigtsmæssigt at starte i alle
kommuner på en gang uden forudgående forsøg. Jeg kan mærke på alle partiernes
ordførere, at de mener det er rigtigt og nødvendigt at forordningen træder i
kraft for samtlige kommuner på en gang,
Og jeg skal skal blot sige det helt klart, at jeg ikke går ind for IA=s ønske om, at man først indfører forsøgskommuner, fordi
kommunerne allerede har givet melding om at de er klar til at gå igang. Og skal
vi stole på hinanden, så må vi også stole på kommunernes melding om at de gerne
vil overtage ansvaret. Det den
indbyrdes tillid der skal være grundlaget for vores fremtidige arbejde.
Bjarne Kreutzmann fra Akulliit
Partiiat støtter også forslaget hvilket jeg også vil takke for.
Det varmer og trøster, når han
siger at arbejdet har fulgt den rette vej i forløbet.
Men Bjarne Kreutzmann var også
inde på en ting jeg gerne vil kommentere. Det er fuldstændig korrekt, og som
Landsstyremedlem for Skole- og Uddannelse med hensyn til folkeskolen, der har
jeg jo mange gange fået at vide hvor svært det er at samle forældrene til et
møde.
Det er meget svært at få afholdt
møder om børnene, når forældrene indkaldes af forældrerepræntanterne i
skolenævnene eller af lærerne, det mener jeg du har ret i. Men jeg mener også
du vurderer rigtigt, når du siger at når vi afgiver ansvaret til kommunerne og
forældrene som brugere så vil det
utvilvsomt ende med at endnu flere forældre erkender at de også har
medindflydelse og det netop også det der er intentionen bag
forordningsforslaget. Hvis vi giver dem et ansvar så vil de forstå, at hvis de
skal have indflydelse på deres børns skolegang, på den kommunale skole, så må
de møde op til sådanne møder.
Og det er netop princippet i dette
forslag, at giver man dem et ansvar så vil det ende med et bedre fremmøde til
forældremøderne - det er jeg ikke i tvivl om.
Kanditatforbundet. Anthon
Frederiksens indlæg forstår jeg sådan at man går ind for skolebestyrelserne,
men hvor han er betænkelig ved anlægsopgavesiden. Men det vi foreslår er, at
det er et punkt vi skal forhandle om, og under disse drøftelser bliver der
taget en masse spørgsmål op for at finde den bedste løsning. Og jeg er meget
spændt på hvilket forhandlingsresultat vi så kommer til at opnå, og dette
forhold må vi uddybe.
Men jeg har forstået det sådan at,
hvad angår læreransættelsessiden, det har du ikke noget imod fra
Kanditatforbundets side. Men i den forbindelse er der også en række spørgsmål
der skal løses ved forhandling med kommunerne.
Efter disse bemærkninger vil jeg
gerne slutte af med at sige, at for mig at se, så er det i overgangsfasen det
primære, at vi ikke føler, at vi giver
dem et ufærdigt arbejde og siger til kom-
munerne at, her er er det så, klar
det selv, det er ikke vores ansvar.
Nej, vores samarbejde med
kommunerne om folkeskolen skal fortsætte, sådan at vi i fuld forståelse med
hinanden arbejder for at finde den bedste mulige løsning for os alle sammen. Og
jeg vil gerne som afslutning gentage lægge vægt på, at jeg ser det som noget
glædeligt, når dette vigtige kompetenceområdet overgives fra Hjemmestyret til
kommunerne, at kunne sige til dem: varetag I den opgave, og vi tror på at I
mindst ligeså godt som vi, og måske
endnu bedre, kan varetage den.
Det er en udstrakt hånd, der
siger, at vi i samarbejde med hinanden skal løse de forskellige samfundsopgaver
i fremtidens Grønland.
Og med disse ord vil jeg gerne
sige tak til alle ordførere, der har støttet forslaget her og taget vel imod
det. men selvfølgelig skal alle disse spørgsmål, der er blevet taget op her,
behandles i udvalget.
Mikael
Petersen, Siumut.
Tak fordi jeg får lov til at få ordet
ud over vores ordfører.
Som Landsstyremedlemmet udtrykker
det, er det et alvorligt emne som er meget vigtig for samfundet. Folkeskolen bør være en god og tryg ramme
for vores børn, for vores børn tilbringer en meget stor del af deres barndom i
Folkeskolen, og det er derfor meget vigtigt, at skolen virker betryggende for
børnene, og at den kan give udbytte til alle børnene uanset hvor skolen end
måtte ligge.
Jeg skal ikke undlade at knytte
nogle bemærkninger til to forhold.
Først er jeg meget glad for, at
dette arbejde nu vil går videre uden yderligere forsinkelser, med så klare
meldinger fra Landsstyret, og, ud fra det jeg kan forstå, i forståelse med KANOKUKA.
I vores arbejde i
Kommunalreformkommissionen har vi haft en meget omfattende drøftelser omkring Folkeskolen, og derfor glemmer man
ikke uden videre de forudsætninger og mål vi lagde os fast på.
Det skal også huskes her ved denne
forelæggelse, og jeg håber at Udvalget for Kultur- og Uddannelse i deres videre arbejde vil huske de ting jeg
nævner nu.
Da Kommunalreformkommissionen tog
en beslutning omkring Folkeskolen, så var det helt klart at i forbindelse med
indførelse af skolebestyrelser, så skulle der opstilles helt klare
retningslinier med hensyn til forpligtelser og rettigheder og de økonomiske
sider. Heri var med, at man fra Hjemmestyrets side skulle betale i forhold til
et vist kvalitetsniveau, og hvis kommunerne havde behov for noget herudover, så
skulle de selv betale.
Jeg mener at disse mege klare ord
bør huskes her. Det er netop det der udgangspunktet, at i Folkeskolen, uanset hvor man befinder sig i en bygd, i yderdistrikterne eller i
storbyerne, skal kvaliteten være
sikret. og den skal være ensartet.
Derfor vil jeg gerne opfordre
til, at dette skal overvejes grundigt i
udvalget, og såfremt det ikke allerede er sket, at man igangsætter en
undersøgelse omkring kvaliteten i Folkeskolen i Grønland.
Man skal undersøge
undervisningskvalitetet i de forskellige skoler. Miljøet i og lærernes vilkår i de forskellige skoler skal
vurderes. Vi hører at lærerne har meget forskellige vilkår, og at de kunne have
en bedre indflydelse i dag, men at mange forhindres i det , og derfor skal man
også medtage dette område i.f.m. undersøgelsen omkring kvalitet.
For det andet: også Folkeskolens
virke i dag, som har tæt sammenhæng med kvalitetsvurderingen, kan man ikke undlade at medtage i
vurderingen. Selvfølgelig er det jo
netop det der er udgangspunktet i det forelagte forslag, at man har det formål,
at der skal ske en forbedring. Men man skal også medtage en vurdering af de
nuværende forhold i.f.m moderniseringen, det vil være på sin plads.
Til slut vil jeg gerne fremsætte
et forslag, som kan tages op til overvejelse i både udvalget og Landsstyret. I gennem mange år har forskellige
klasser været på studierejser, efter de har samlet penge sammen og efter
betydelige tilskud fra kommunernes side. Det drejer sig om adskillige klasser,
der rejser til udlandet f.eks. til Danmark eller andre lande eller internt her
i Grønland.
Vil det ikke være på sin plads at
man, i.f.m. nyordningen eventuelt kunne
financiere een klasses tur i hver skole - jeg tænker på 9. klasserne i hver skole i hele landet, således
at de har mulighed for at tage på studierejser med offentlig støtte.
Grunden til at jeg nævner 9.
klasse er at det er den klasse som er den sidste klasse, før eleverne bliver delt.
Det vil jeg overlade som en ide
til overvejelse.
Kristine Raahauge, ordfører for
Siumut.
Fra Siumut=s side er vi glade for
landsstyremelemmets forståelse over for vores indlæg, og vi vil gerne benytte
lejligheden til at takke projektgruppen for dens arbejde, vi er glade for det gode resultat.
Grunden til, at jeg vil komme med
en bemærkning er, at man fra IA=s side i forbindelse med fremlæggelsen af dette forslag, siger at
arbejdet er udført på en rodet måde. I Siumut mener vi, at det gode arbejde har
haft til resultat, man gennem grundige drøftelser mellem de involverede parter
helt frem til denne fremlæggelse har fundet frem til de pågældende ændringsforslag. Det betragter vi - i
modsætning til IA -som et godt stykke arbejde.
En anden ting til har de
påpeget, nemlig valget til skolebestyrelserne. I den
forbindelse ønsker vi fra Siumut=s side at forordningen træder ikraft så snart som muligt, således
at det er i alle skoler, den kommer til
at træde ikraft.
Og med hensyn til
skolebestyrelserne så mener vi, at det er et passende tidspunkt fordi vi lige
netop har haft et kommunalbestyrelsesvalg, og med kommunalbestyrelsesvalgene
følger der jo også de nye udvalgsmedlemmer i kommunerne, og så kan man jo
samtidig vælge skolebestyrelserne.
Manasse Berthelsen, ordfører for
Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet for Uddannelse
understregede endnu engang, at der er ved at ske noget stort her i Grønland og
sammenlignede det med, dengang en masse kompetenceområder blev overdraget fra
staten til Hjemmestyret.
Ja, i Inuit Ataqatigiit mener vi
også at det er store ting der er ved ske, hvorfor vi også ønsker at det kommer
til at gå på den bedste måde, ligesom vi også har ønsket at få forsøgskommuner,
forinden reformen træder i kraft i hele Grønland.
Vi er også enig med Mikael Petersen
i, at man bør undersøge de enkelte skoler, om de opfylder kravene, og jeg
bemærker at Landsstyremedlemmet har haft en forhandling med KANOKUKA,
Jeg ved ikke om man har gjort et
så grundigt stykke arbejde, at man har foretaget en undersøgelse hos Kommunerne
og på skolerne af, i hvilken udstrækning de er parate.
Det vil være interessant at få at
vide, hvor mange kommuner der er klar, til at administrere den nye forordning
fuldt ud.
M.h.t. den oplystningskampagne og
kursusafholdelser, dem kan man endnu ikke se i budget-
tet, og fra IA håber vi at disse
1,5 mio. kr. vil blive medtaget i 2. behandlingen af TB-1, hvilket vi
vil opfordre til at de gør.
Og i den forbindelse kunne vi godt
tænke os at vide hvordan denne oplystnings- og kursusvirksomhed skal foregå.
For forordningsforslaget skulle jo gerne træde ikraft pr. 1. august, og en del
af tiden så har forældrene og børnene jo sommerferie, d.v.s. at man først kan
afholde valg til skolebestyrelserne efter sommerferien. Det bliver spændende at
se, hvordan det vil blive gennemført.
Og endelig så er det, i
forbindelse med vores ønske om forsøgskommuner, så er der en af disse ting vi
gerne vil have undersøgt, idet disse forældre som kommer med i
skolebestyrelserne, de får et meget stor ansvar, og så vil man også gerne høre
om hvor megen tid, der kan gå i arbejdet i skolebestyrelserne, og såfremt de
tager meget tid, hvordan man vil kompensere for den tabte arbejdsfortjeneste.
Det er den slags forhold vi ønsker undersøgt, og derfor vi ønsker en
forsøgsordning.
Bjarne
Kreutzmann, Akuliit Partiiat.
Jeg siger mange tak til
Landsstyremedlemmets bemærkninger til mine bemærkninger. Det er jo ikke altid
at jeg har oplevet at mine bemærkninger bliver taget på den måde. Det er er en
stærk følelse for mig.
M.h.t. skolebestyrelse kan man
sige, at det politisk har det forebyggende arbejde været mislykket.
Vi har politisk gjort, hvad man
kan, vi fra Akulliit Partiiat har gang på gang nævnt at vi ønsker, at der skal
bevilges flere midler til fritidsområdet, men vi har ikke opnået større
resultater.
Hvis vi ikke har kunnet gøre
skolen mere spændende, sådan at forstå, at sålænge der er mange der forlader
skolen i utide, så er det meget vigtigt at der er nogen der gør noget. Og det
vi skal til at opnå her, synes jeg er et skridt i den rigtige retning.
Nu har ligesom vi ikke flere
undskyldninger for altid at overlade
det forebyggende arbejde til andre, nu er det ligesom at overdrage børnenes problemer
til samfundet. Ikke fordi det er børnene der har problemer. Det er børn af
forældre, der har problemer, der er tale om og nu har vi selv så mulighed for
at gøre noget for disse børn uden at skyde skylden på politikerne.
I forbindelse med debatten omkring
folkeskolen, forordningen om folkeskolen, i forrige valgperiode, der spurgte
Landsstyremedlemmet, hvad vi skulle gøre ved dette problem ? Og da var jeg også
inde på de problemer om, at få samlet forældre. Men mine bemærkninger blev
forbigået. Derfor er der i dag sket en glædelig ting for mig, at jeg føler at
jeg bliver støttet politisk. Det der sker i dag er begyndelsen til
realiseringen af det vi har debatteret tidligere og det er en glædelig ting.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det bliver spændende, når man
tænker på iværksættelsen af forordningsforslaget efter 3. behandlingen, det ser jo ud til at det er flertallet er
enige. Men i forbindelse med udvalgsarbejdet synes jeg naturligvis, at det
vigtigt ikke at gå uden om undervisningen i bygdeskolerne, især hvad angår
mulighederne for de unge mennesker for at fortsætte skolegangen og hvad der når
i uddannelsesesammenhæng. Jeg synes, at det er af stor betydning, at dette
medtages i udvalgets vurderinger. Når man taler om befolkningen i bygderne så er der desværre nogle som ikke er kommet
så langt i uddannelsessammenhæng. Sammenlignet med bybefolkningen er de ikke
nået ret langt, og det er en kendsgerning, hvilket jeg også har hørt under mine
rejser til bygderne, hvorfor jeg ønsker at man nøje følger med i det spørgsmål
i udvalget. Vi skal jo være opmærksomme på, at vi ikke tager en beslutning
henover hovedet på bygdebeboerne. Vi skal tænke på at arbejde for, at også
bygdebeboerne får bedre videreuddannelsesmuligheder.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard,
Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er rigtigt, at det punkt
vi behandler er meget vigtigt, og vil ændre tingene radikalt, derfor er det
også nødvendigt at det bliver debatteret grundigt. Det har ikke været nemt, og
der har været meget delte meninger om det, det må vi alle indrømme. Og det var
blandt andet det vi mente, da vi sagde, at det er foregået på en rodet måde, og
vi har følt at det skulle påpeges.
Det har været sådan at nogle af lærerne har fået udleveret papirer
i allersidste øjeblik, det papir de skulle besvare, og det har så affødt klager
fra lærernes side bl. a. gennem pressen, selvfølgelig er de interesseret i at
arbejdet foregår på en ordentlig måde, fordi de har jo også deltaget i det. Fra
Inuit Ataqatigiit har vi ønsket, at man evt. udpegede 3-4 kommuner som forsøgskommuner, Jeg har i
forbindelse med mine rejser rundt for at holde valgmøde, hørt det sagt, at nu
overfører man igen bare danske erfaringer og forhold her til Grønland.
Vi ved at der er mange ting man
indfører, som måske ikke er så passende for Grønland, og det har så nogle gange
kostet dyrt for samfundet, og vi ved at vi har indset det for sent.. Vi har
ellers ment, at det ville være bedst, at man prøvede ordningen i de kommuner,
der har erklæret sig parat til at gøre det, således at vi på et senere
tidspunkt kan indføre det på en ordentlig måde, hvor vi ved hvordan vi skal
gøre, andre steder. Vi kan se at kursusvirksomheden end ikke er startet, og at
man ikke klart ved, hvornår den vil blive
iværksat. Derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at stille et
spørgsmål til Siumut. Der blev sagt fra Siumuts ordfører, selvom de siger, de
støtter hele forslaget: .@
Derfor skal vi fra Siumut give udtryk for ønsket om, at skoler der er parate
hertil igangsætter den nye ordning@.Skal det forstås således, at Siumut mener, at de kommuner der
ikke er parate, ikke skal starte. Hvis det er tilfældet, så er vi enige med
dem, det vil sige at Inuit Ataqatigiit mener, at de kommuner, der ikke er klar
skal have mere tid til at forberede sig..
Og til slut vil jeg også nævne, at
noget nyt der kommer frem altid også har en bagside, selvfølgelig vil det også
være rart for forældrene at have en medindflydelse, og for kommunerne er det
også af stor betydning at føle, at man er med. Når vi fastsætter nogle
minimumskrav, så vil man åbne for at kommuner kan give bedre tilbud til
deres elever. Det er selvfølgelig i sig selv glædeligt at høre, men det har jo
den bagside at de mindre velstående
kommuner, vil have mindre mulighed for at kunne gøre det, og rige
kommuner vil kunne tilbyde betydelig
bedre forhold for deres elever, og der vil så fremkomme en ulighed desværre, og
der vil så være færre tilbud til eleverne i de kommuner hvor økonomien ikke er
så god. Det er noget sådant man må være bekymret for her.
Jonathan Motzfeldt, Siumut.
Arbejdet her er af meget meget af
stor vigtighed som det så rigtigt blev nævnt af flere ordførere. Og på grundlag af min lyst til at behandle det i
udvalget, er jeg er glad for, at
Siumuts gruppe og også andre har har taget en klar afgørelse som det blandt
andet fremgik klart af Mikael Petersens
indlæg. Under denne drøftelse af skolerne i Grønland, der tager vi
udgangspunkt i barnet og dets lærer. Vi har drøftet disse ting i
Kommunalreformkommissionens arbejde - de mange skole som er der børnene
opholder sig i tusindvis af timer, hvor lærerene arbejder i mange år, gode og
rare arbejdspladser og steder, som man glæder sig at komme hen til om morgenen
- men sådan er det ikke i dag.
Vi drøfter her renoveringer til
næsten en mia. kr. og tror at det er kommunerne der skal klare det. Vi ved at
det ikke er kommunerne alene der kan klare det, det har kommunerne også givet udtryk
for, at de ikke kan. Helt alene kan de ikke klare den renovering. Dissse
barnets daglige omgivelser skal renoveres, således at de får bedre omgivelser,
lærerne skal også have bedre arbejdsvilkår. Og såfremt vi skal have ensartet
lærerdækning over det hele, så skal vi etablere gode og velindrettede skoler over det hele.
Og som Siumut også var inde på og
med dem flere andre partier. Vi ønsker en vis kvalitet i skolerne, men man skal
man heller ikke lukke af for, at kommuner kan tilføje yderligere kvalitet i
ders skoler inden for deres egne økonomiske muligheder. Der er ikke noget i
vejen for at åbne for denne mulighed for kommunerne. Jeg mener, at hvis vi ser
på uddannelsen andre steder, så skal vi prøve på at lade være med at spare
omkring dette område.
Man siger også at man skal have
nogle forsøgsordninger. Hvad er det man skal lave forsøg på? Vi prøver på at
nærme skolen og forældrene til hinanden således fordi forældrene har det
største ansvar over for skolerne, vi kan ikke give det primære ansvar til et
kommunalbestyrelsesmedlem som måske ikke har nogen børn, vi åbner muligheden
for, at det er forældrene, der får det største ansvar for skolen. Vi vil gerne
give et større ansvar til de store elever for skolen, samtidig med at lærerne
også får et medindflydelse. Skulle vi lave forsøg over flere år? Det mener jeg
ikke, der er behov for.
Det man skal lære er ikke så
omfattende til at man skal have en flerårig periode til det. Men når man har
viljen til det kan man bare gå i gang. Børnene ønsker vi begynder, lærerne der
underviser flittigt på de små skoler rundt omkring, kateketerne og andre ønsker
også, at vi går i gang med at gøre skolerne bedre og andre ting. Det er derfor,
jeg ikke har lyst til at afvente en længere forsøgsperiode, jeg vil gerne
arbejde for, at man snarest muligt går i gang.
Og til allersidst, så vil jeg
gerne sige, som jeg ellers var lige ved at glemme, nemlig at skolen som vi
prøver på at rette op på ved det forordningsforslag - det er korrekt som sagt
af Siumuts ordfører, at den hurtige udvikling rundt omkring i verden, iden der
oplever vi så stor en konkurrence, at vi ikke længere kan bruge det at være
grønlænder som en undskyldning. Her midt i denne stærke konkurrencesituation må
vi prøve på at skabe den bedste start for barnet og give det den bedste skole, ligesom vi også gør det på
handelsskolerne, universitetet, seminaret og gymnasierne, hvor vi prøver på at
lave de bedst mulige uddannelsessteder. Samfundet må også tilbyde børnene
lignende gode uddannelsesinstitutioner.
Kristine Raahauge, ordfører for
Siumut:
Da vi sagde, at de kommuner der er
parate, der ved vi, at flere skoler har gjort sig parate, og blot venter på, at
forordningen træder i kraft. Dette blev fremsat sidste år som projektgruppens
rammeforslag, som man tilsluttede sig, så har skolerne ud fra deres samarbejde
ud fra dette gjort sig klar, så de venter bare på vedtagelsen af forslaget for
at komme i gang.
M.h.t. til skolebestyrelser er det
ikke noget nyt i kommunerne, der er jo bestyrelser i daginstitutionerne med en
sammensætning der minder om skolebestyrelsernes, og der er også noge lignende i
alderdomshjemmene. Så arbejdsformerne er jo allerede kendt.
Konrad Steenholdt,
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. Jeg skal lige besvare nogle
af forespørgslerne, som jeg finder af interesse. Først Mikael Petersen, hvor
han kom ind på 9. klassernes studietur. Det er sandt, at det er meget
almindeligt, at 9. klasserne tager på studietur et eller andet sted hen. Jeg
ved, at Vest Nordens samarbejde bevilger 127.500 kr. til sådanne formål årligt,
f.eks. til rejser i Grønland, Island, Norge og Sverige.
Mikael har ret i, at en masse
lærere arrrangerer sådan noget, og hvis de er klasselærere starter de allerede
i 4. klasse. Og jeg ved at kommunerne også giver bidrag i form af forskellige
fonde. det er jo et stort arbejde, et prisværdigt arbejde, og det bør støttes,
især når man ser hvordan børn og forældre samarbejder om at nå dette mål. Og
det giver også tilskyndelse, at man selv kan få gennemført en sådan rejse. Men
jeg ville bare lige forklare hvordan sådanne initiativer bliver iværksat. Men
det du spurgte om er ganske interessant, hvordan man fra offentlig side kan
give midler til det. Vi ved, at der også bliver bevilget midler fra Landskassen
i forskellig uddannelsessammmenhæng, men først senere i uddannelsesforløbet
-ikke i forbindelse med 9.klasserne. Men det er en interessant tanke, du der
kommer med om større offentlig støtte til deres rejser. Jeg vil blot videregive
de oplysninger jeg har om den sag, og jeg mener, at vi skal benytte denne
lejlighed til at sige tak for de initiativer der er i dag. Der er brugt
megen tid, og det gode stykke arbejde
bliver udført uden at kny.
M.h.t. Manasse Bertelsens
spørgsmål, lad os først lige sikre os vedtagelsen af denne forordning. Vi kan
jo ikke før vedtagelsen sige, at vi skal afsætte de og de midler til oplysning.
Men man fornemmer, at der er stemning for vedtagelsen af denne forordning, så
vi vil bruge de omtalte 1.5 mio. til det. Vi er allerede igang med at producere
en vejledning til kommunen, som kommer til at indeholde en bekendtgørelse om
valg til skolebestyrelser. Og derudover udarbejdes der nogle publikationer der
forklarer om skolebestyrelsernes opgaver, og vi regner med at disse vil være
udsendt i løbet af juni/juli? til de
forskellige skoler.
Vi er allerede igang med
forberedelserne i mit direktorat og er klar til trykningen af disse ting, men
det vigtigste vi venter på er, at forordningen bliver vedtaget her i
Landstinget.
Og en ting vil jeg gerne sige
klart, som også Bjarne kom indpå, vi har fået pålagt en opgave fra
Kommunalreformkomissionen angående folkeskolen, og nu er vi ved at gøre
lovgivningen færdig. Det næste bliver fritidsområdet, fritidsloven, der skal vi
også starte forfra med at vurdere, men vi er ikke gået i gang med dette
arbejde. Det er den næste opgave efter, at vi har gjort nærværende
Landstingsforordning færdig, og når den så kommer er jeg overbevist om, at der
vil komme en livlig debat her i Landstinget, for at komme frem til fornyelser
på fritidsområdet.
M.h.t. Anthon Frederiksen vil jeg
sige, at det allerede tidligere men også nu kan mærkes at vi har et
universitet Der foregår forskellige
former for forskning, isære omkring børnenes læseevner . Du ved, at såvidt jeg
husker for et år siden, at der blev offentliggjort en en rapport om børnenes
læsefærdigheder i de forskellige skoler. Og arbejdet bliver videreført på den
baggrund - vi har bevilget penge, således at en efterfølgende undersøgelse med
et andet indhold vil blive igangsat. Det bliver heldigvis mere og mere
almindeligt, at man undersøger børnenes evner.
Og i den forbindelse vil jeg også
også komme ind på Maliinannguaq=s spørgsmål om vi har tal på, hvor mange analfabeter der er her i
Grønland. Det man ved idag er, at når 100 børn starter i skolen så regner man
med at 6 har vanskeligheder med at lære at læse og skrive, men vi har desværre
ikke statistisk materiale deromkring, man er opmærksomt på problemet, og at man
følger dette emner nært. Dette har ikke direkte forbindelse til debatten her,
men jeg vil blot gerne lige gøre rede for, hvilke tiltag der er på dette
område.