Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 35-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 2. Juni 1997

 

Dagsordenens punkt 35.

 

Forslag til Landstingsforordning om Folkeskolen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke)

 

2. Behandling.

 

 

Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.

 

Landstingets Kultur og Uddannelsesudvalg har efter Landstingets 1. behandling gennemgået forordningsforslaget med bemærkninger. Udvalget har modtaget en skrivelse fra Grønlands Lærerforening GLF vedrørende forordningsforslaget ' 45 hvori det fremgår, at GLF håber, at  udvalget vil give sin opbakning til ' 45, der omhandler skolebestyrelsernes sammensæt­ning.

 

På baggrund af en forespørgsel har udvalget modtaget en forespørgsel fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke angående planlagte informationsplaner i forbindelse med implementeringen af de nye styrelsesregler om den kommende forordning om folkeskolen. Af disse oplysninger fremgår, at der påregnes følgende informations- og kursusvirksomhed for skolebestyrelser, nemlig: Udarbejdelse af en kort pjece til orientering af borgerne, en håndbog for skolebestyrelser, et nyhedsbrev for skolebestyrelser, som forventes at udkomme 5 gange årligt de første 2 år, evt. radio- og tvspots før valget til skolebestyrelser, kurser for bestyrelser, samt evt. kursus for forvaltningspersonale.

 

Da udvalget er bekendt med, at både kommunalbestyrelserne og skolevæsenet i Grønland har fået mulighed for at afgive bemærkninger forud for forordningens endelige formulering, henstiller udvalget at forordningen træder i kraft fra skoleårets begyndelse i 1997/98. Udvalget lægger vægt på, at alle kommuner er med fra starten, men i tilfælde af, at enkelte kommuner anmoder om en senere start fortsætter vedkommende kommuner på grundlag af Landsstyrets godkendelse.


Udvalget lægger endvidere vægt på, at den ny folkeskolen fra starten af er underlagt de nødvendige bevillinger hvad angår anlæg og vedligeholdelse samt undervisningsmidler fra det offentlige. Det gælder naturligvis også hvad angår de nødvendige lærerkræfter.

 

Udvalget har tillige modtaget et notat fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke vedrørende et ændringsforslag til forslag til Landstingsforordning om folkeskolen som Landsstyret sidenhen har omdelt.

 

Udvalget har behandlet ændringsforslaget, og anser det for udelukkende at være af lovteknisk karakter. Udvalget udtrykker således sin støtte til Forslag til Landstingsforordning om folkeskolen med det fremsatte ændringsforslag. Og udvalget understreger til slut vigtigheden af at der informeres bredt om de nye styrelsesregler.

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Landsstyret har med tilfredshed noteret sig, at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg i sin betænkning har givet Forordningsforslaget sin tilslutning, herunder også med hensyn til Forordningen ikrafttrædelsestidspunkt.

 

Som det fremgår af betænkningen så har udvalget også behandlet det af Landsstyret fremsatte ændringsforslag der alene har lovteknisk karakter, og som følge heraf har udvalget udtrykt sin støtte til forslaget med denne ændring indarbejdet.

 

Landsstyret skal til udvalgets bemærkninger iøvrigt knytte enkelte bemærkninger. Udvalget har bemærket at de lægger vægt på, at alle kommuner er med fra starten. Men at Landsstyret skal kunne godkende en senere start for de kommuner der måtte ønske det.

 

Landsstyret skal hertil anføre, at den nye styrelse af folkeskolen er en styrelse der gælder for hele skolen og således også for alle kommunerne. Landsstyret må imidlertidig også på baggrund af de fra kommunerne indkomne høringssvar lægge til grund at kommunerne er klar til den nye styrelse.

 

Der vil som altid ved en ny ordnings indførelse naturligvis kunne opnås indkøringsvanskelig­heder i starten. Og Landsstyret agter derfor naturligvis at vejlede så godt som muligt om ordningen. Som det er oplyst over for udvalget vil der således blive iværksat en massiv informations- og kursusvirksomhed.


 

Udvalgets bemærkninger om afsættelse af de fornødne bevillinger til anlæg og vedligeholdel­se, undervisningsmaterialer og lærerkræfter tager Landsstyret til efterretning.

 

Med disse korte bemærkninger skal Landsstyret indstille, at forslaget overgår til 3. behandlingen i den som følge af ændringsforslaget foreliggende form.

 

 

Kristine Raahauge, ordfører for Siumut.

 

Fra Siumut er vi glade for, at styringen af børneskolen, d.v.s. folkeskolen ifølge nærværende forslag vil tage sin form gennem nedsættelse af skolebestyrelser i samtlige skoler som foreslået af Kommunalreformkommissionen.

 

Beslutningerne omkring skolen vil herefter bygge på nærdemokrati, bl.a. gennem styrkelsen af forældrenes, elevernes og lærernes medindflydelse, hvilke igen fører til styrkelse og forbedring af undervisningskvaliteten igennem gensidig ansvar og god samarbejde med hinanden.

 

Siumuts målsætning er lige service og lige muligheder for folket, et folk med mulighed for ansvarsbevidst videreudvikling, med vægt på et sundt liv og uafhængighed, samt at uddannelsen i vort land skal være konkurrencedygtig overfor udlandet.

 

Fra Siumut lægger vi tilstadighed væk på at vi i samarbejde med hjemmene virke for skabelse af muligheder for elevernes åndelige og fysiske udvikling, udvikling som selvstændige tænkende mennesker, oplæring i forskellige former for samarbejde, muligheder for stabil menneskelige udvikling igennem erhvervelse af nyttige kundskaber, bevidsthed om ansvar for sig selv og medborgerne og derigennem respekt fra andres meninger og holdninger.

 

Med disse bemærkninger og med henvisning til vores bemærkninger ved 1. behandlingen af nærværende forslag støtter vi Kultur- og Undervisningsudvalgets henstillinger i sin betænkning samt ændringsforslaget til Forordningsforslaget og indstiller at forslaget overgår til 3. behandlingen.

 


Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret klart tilkendegiver ville komme med god vejledning i forbindelse med Forordningens ikrafttræden. Fra Siumut lægger vi vægt på at alle kommuner deltager aktiv fra starten af i forbindelse med skolernes styrelse, med disse bemærkninger tilsiger vi fra Siumut at vi stemmer for forslaget.

 

 

Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut. 

 

Tak. Vi har fra Atassut ved 1. behandlingen af Forordningsforslaget klart givet udtryk for vores tilslutning til forslaget.

 

For det første af skolernes styres af skolebestyrelser, for det andet at kommunernes overtagelse af hele den ansættelsesprocedure af lærere sker først efter aftale med kommunerne og for det tredje, at bebyggelse og vedligeholdelse af skolens bygninger sker ligeledes efter aftale med kommunerne.

 

Vi har i Atassut drøftet og tilsluttet betænkningen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, dog er vi i Atassut ikke uvidende om udsagnet fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, at skolerne i Grønland er i forfald og kræver masse af investeringer. Vi vil fra Atassut opfordre til, at Landsstyret og KANUKOKA opnår forhandling med denne sag som et vigtigt emne.

 

Vi er i Atassut glade for, at man i Landsstyret går ind for en bred oplysning og videreuddan­nelse, som er værd at investere i. Vi skal fra Atassut meddele, at vi med glæde betragter Landsstyrets forslag til forordningen som en teknisk forbedring.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi i Atassut énstemmigt at forslaget går videre til 3. behandling.

 

 

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Atataqatigiit.

 

Under 1. behandlingen udtrykte vi fra Inuit Ataqatigiit vigtigheden af, at de kommende skolebestyrelsesmedlemmer har den nødvendig indsigt i deres kommende arbejde. Dette betragter vi som opfyldt da der ligger en handlingsplan om informations- og kursusvirksom­hed, samt udgivelse at et nyhedsblad i de første år efter forordningen er trådt i kraft.

 

Vi er enige i udvalgets betænkning om vigtigheden af informationsarbejde om forordningen, og vi skal endnu engang opfordre Landsstyret om at foretage massiv informationsarbejde omkring forordningen så alle skole kan være med fra starten.


Samtidig  med informations og samtidig med informationsarbejdet skal vi opfordre til at der også kommer debat oplæg om reform at fremtidig undervisningsform der skal behandles til efteråret.

 

Og med disse bemærkninger går vi ind for at sagen går videre til 3. behandlingen i sin nuværende form.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Jeg er glad for, at vi ikke er blev delt op i større oppositionsparter så vigtig en sag som nu er nået så lagt, og vi henstiller blot til vores første bemærkninger under 1. behandlingen om vi indstiller fra Akulliit Partiiat at punktet overgår til 3. behandlingen i sin forelæggende form.

 

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Med henvisning til mine bemærkninger fra Kandidatforbundet er jeg glad for, at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg lægger vægt på, at i tilfælde af, at enkelte kommuner anmoder om senere start så gives disse muligheder for det.

 

Og udvalget også lægger vægt på, at der på baggrund af den nye forordning gives den nye folkeskole fra starten nødvendige bevillinger til anlæg og vedligeholdelse, samt undervisnings­midler fra det offentlige.

 

Derfor skal vi til 3. behandlingen af sagen blot henstille til Landsstyret, at der findes en løsning  af dette, og at der gives bedre muligheder for en overgangsordning for de enkelte kommuner som ikke er klar til en umiddelbar implementering.

 

Med disse ord er jeg enig med ændringsforslaget til 2. behandlingen, således at den kan overgå til 3. behandlingen.

 

 

Konrad Steenholdt. Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 


Først vil jeg ikke undlade på Landsstyrets vegne sige tak til Kultur- og Uddannelsesudvalget som har lavet betænkningen. Det er en omfattende overskrift der har været ført igennem flere år, og den har været under vejs i mange år, og nu ser ud til at blive implementeret. Det er jo en anden behandling vi er igang med og efter en 3. behandling så vel loven træde i kraft pr. 1. august i år.

 

Derfor  er der udover udvalgets medlemmer så har der været en masse mennesker inde i arbejdet,  som jeg også gerne vil sige tak til. Og jeg skal også sige tak til samtlige partiers ordførere og som jeg før var kort var inde på, så kan man umiddelbart undre sig over, at der er så bred en enighed for et så omfattende punkt.

 

Jeg er enig med samtlige ordfører, hvorfor jeg ikke vil gentage deres bemærkninger, men blot takke partiernes ordfører, men skal igen understrege, idet det er korrekt at man ved ikrafttræden af denne forordning vi her taler om, der er der behov for en del informationsma­teriale, ligesom man også skal komme ud til kommunerne for at drøfte sagen, og til dette arbejde har vi behov for økonomiske midler, og fordi der er behov vi har været forsigtig med at på forhånd at anmode om økonomiske midler til dette informationsarbejde, men da det nu viser sig, at den træder i kraft, så har vi ansøgt om 1,5 mio. kr.

 

Men Inuit Ataqatigiit var inde på,  at det er 7 mio. kr. der er tale om, men jeg regner med at det er de midler der er afsat over budgetoverslagsårene der her er tale om, og ud fra det kan jeg aflede, at der ikke er uenighed om punktet her, og det vil også være ærgerligt for Hjemmestyret, såfremt vi ikraftsatte en forordning som ikke var velforberedt.

 

Og det er også der for vigtigt at vi overfor kommunerne kan fremlægge et velgennemtænkt og veludarbejdet lovforslag som samfundet heller ikke kan undvære, at bruge som udgangspunkt. Man har ligeledes været inde på, at forskellige midler der bliver afsat til undervisningsmaterialer, de bliver selvfølgelig bevilget også i de kommende år, nemlig midler til udarbejdelse af undervisningsmaterialer.

 

Men det er de ekstraordinære midler der skal bruges til informationsarbejdet hos kommuner­ne. Endnu engang tak for den gode støtte som Landstinget har givet til dette Forordningsfor­slag. Mange tak.

 

 

Mannasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 


Tak. I forbindelse med udvalgsarbejdet der har Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke den eller set direktoratet hensigt og der har vi set på at det ikke kun er oplysnings- og informationsarbejde, men kursusafholdelser, hvorfor det også er grundlaget for vores støtte til forslaget. Det er jo ikke kun informationsarbejdet der skal køres igennem, men at man afholder regionsvis kurser, og det har vi set fremtil, hvorfor vi også i forståelse med KANUKOKA kører disse aktiviteter igang snarest muligt.