|
Dagsordenens punkt 28-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 27. Maj 1997
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt,
Landstingets Formand.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem
for Sundhed, Miljø og Forskning.
Tak. Inden jeg starte skal jeg
lige gøre opmærksom på, at jeg i mit forelæggelse vil bruge mine egne
vendinger, men dette vil ikke berøre den danske udgave.
Med sundhedsredegørelsen ønsker
Landsstyret dels at fremlægge det sundhedspolitiske målsætninger, dels at
redegøre for befolkningens sundhedstilstand og sundhedsvæsenets nuværende
sundhedsstruktur og virke.Sundhedsredegørelsen repræsenter dermed en status
over sygdomsmæssige problemer og sundhedsvæsenets tilbud inden for
forebyggelse, sygdombehandling og sundhedsfremme.
Sundhedsredegørelsen har også til
formål at informere om planlagte initiativer til forbedring af sundhedsvæsenet
såvel i sundhedsdistrikterne som på Landshospitalet og i den centrale
forvaltning. Initiativer som skal sikre stabile behandlingstilbud og fortsat
kvalitetsudvikling.
I den forbindelse er det
magtpåliggende for Landsstyret ikke blot at sikre opfølgningen af de politiske
målsætninger, men også at få skabt debat om disse målsætninger. En debat som er
nødvendig for så vidt angår prioitering af indsatsområder, ønsket
kvalitetsniveau og de dertil hørende ressourcer.
Landsstyret agter for fastholden
af den fortsatte debat igen til efterårssamlingen 98 at fremlægge en
Sundhedsredegørelse.
Nøgleafsnittet i Redegørelsen er
leveret af lokale sundhedsnævn. Disse blev nedsat efter
Hjemmestyrebekendtgørelse i 1993, og de sundhedsplaner, som årligt sendes til
Landsstyreområdet, kan have vital betydning for planlægning og sikring af
ressourcefordeling til en fortsat konsolidering.
Sundhedsnævnene bekræfter gennem
de fremsendte sundhedsplaner, at sygdomsmønsteret i Grønland i stigende grad
præges af de såkaldte livsstilssygdomme.
Det anføres fra distrikt efter distrikt,
at behandling af skader som følge af bl.a. det store forbrug af tobak og
alkohol er særdeles ressourcekrævende.
Kræft er årsag til 17 % af
samtlige dødsfald i Grønland, og lægerne tilskriver overdrevent forbrug af
tobak hovedansvaret herfor, idet lungekræft udgør 6 % af alle dødsfald. Der
inføres fra efteråret systematisk screening for livmoderhalskræft, men vi er
også opmærksomme på, at brystkræft er i stigning og at kræft i spytkirtler,
næse og hals er hyppiere her end i Europa.
Både sundhedsprofilundersøgelsen
og de lokale sundhedsplaner melder om, at der stadig i alt for høj grad dyrkes
usikker sex.
Et af de deraf afledte
problemfelter, er det store antal aborter. Tallene for såvel nyfødte som for
antal aborter har været faldende i de senere år. Det er glædeligt, at 1047 nye
mennesker så dagens lys i 1996, men det er bekymrende, at der samme år blev
foretaget 862 aborter. Der er behov for en stor indsats såvel centralt som
lokalt for at nedbringe dette tal.
Selv om tidligere års epidemilignende
tilstande, hvad angår syfilis- og gonnorrétilfælde, er faldet markant, er
stigningen i anmeldte klamydiatilfælde også bekymrende. Klamydia har mange
følgesygdomme, hvoraf én er risiko for sterilitet hos kvinder. Livskvaliteten
får et væsentligt knæk, hvis muligheden for at få et barn ødelægges i de
tidliger ungdomsår.
I relation til den almene
sundhedstilstand bør nævnes, at der har været nogle småudbrud af tuberkulose
gennem de senere år. Udviklingen følges nøje, og den genindførte vaccination
kan forhåbentlig medvirke til at bremse tuberkulosens fremgang. En forbedring
af levevilkårene, specielt i bygderne, er ligeledes af stor betydning til
forebyggelse af tuberkulosessmitte.
På baggrund af bl.a. ovenstående
agter Landsstyret fortsat at fremme og styrke det oplysende
forebyggelsesarbejde. Et konkret tiltag er genetablering af det centrale
forebyggeleskontor Parisa, som skal sikre koordinering af landsstyreområdernes
forebyggende initiativer.
Af hensyn til den kommende
planlægning vil det være værdifuldt for Landsstyret at få en politisk
tilbagemelding om hvilken vægt, der skal tillægges forebyggelsesområdet og en
prioritering af forventninger og krav til fremtidige indsatsområder.
Samarbejdet skal imidlertid også
sikres lokalt. Traditionelt ville dette ske ved tilførsel af øgede ressourcer
til såvel socialområdet som til den primære sundhedstjeneste. Landsstyret er
imidlertid af den overbevisning, at der lokalt findes mange gode kræfter, som
med bedre mulihged for at få information og vejledning fra Paarisa og ved
udnyttelse af de kommende forebyggelseskonsulenter kan nå langt omkring
opnåelse af de lokale sundhedspolitiske mål.
I disse år forstærkes indsatsen
for at opkvalificere det grønlandske sundhedspersonale gennem kurser samt
efter- og videruddannelse. Landsstyret har med tilfredshed noteret sig, at der
er god søgning til de gørnlandske uddannelser ved Peqqissaanermut Ilinniarfik
som sygeplejerske og STI-sundhedshjælper. Som bekendt blev der ved opstart af
sygeplejeskeuddannelsen i Grønland samtidig stoppet for tilgang til den
tidligere sundhedsmedhjælperuddannelse. Der har imidlertid vist sig behov for
en mellemuddannelse for at sikre personale til områderne røntgen, veneria,
fødselshjælp og laboratoriearbejde. Landsstyret har derfor, efter initiativ fra
Landsstyreområdet for Sundhed, tilsluttet sig oprettelse af en ny mellemlang
uddannelse med uddannelsesstart 1. august 1998.
Sundhedsvæsenet har udnævnt og
gennem efteruddannelse sikret, at der i alle byer nu er faste nøglepersoner,
som varetager kontakten til undervisningen af bygdesundhedspersonale. Disse
nøglepersoner forventes på sigt at kunne sikre bygdernes befolkning bedre
mulighed for aktivt at forbedre miljø og livskvalitet. Landsstyret ønsker
derfor at denne gruppes arbejdsvilkår nøje vurderes.
Der skelnes i Redegørelsen mellem
den primære og den sekundære sundhedssektor.
Den primære sundhedssektor er
rimelig godt udbygget gennem et net af sygeplejestationer i bygderne og
sygehuse i alle byer. Velfungerende distrikssyghuse er udgangspunktet for de
primære ydelser, befolkningen forventer. Med den nuværende bemanding kan
distrikterne klare akutberedskabet, men det skal tydeliggøres, at der ikke er
afsat ressourcer til yderligere intensivering af behandling og sundhedsfremme.
Sundhedsnævnene fungere ikke alle
steder efter hensigten, hvilket bl.a. kan ses af, at kun 7 ud af 17
sundhedsnævn har indsendt de obligatoriske sundhedsplaner.
Administrationen er derfor anmodet
om at udarbejde løsningsforslag til forbedring af betingelserne for det lokale
sunhedsarbejde. Såfremt lovgivningsmæssige tiltag påkræves som følge af dette
arbejde, vil de blive fremlagt ved EM 97, da Landsstyret lægger stor vægt på en
sikring af den lokale indflydelse på sundhedsfremme.
Hjemmestyrets ansvar for
sundhedsvæsenet er stadig relativt nyt. Det må konstateres, at der er et stort
behov for en gennemgribende revision af lov- og regelgrundlaget, hvor der inden
for flere områder arbejdes efter forældet eller uklart regelgrundlag. Dette
eferslæb søges nu indhentet ved assistance fra bl.a. det danske
sundhedsministerium.
Det må ligeledes konstateres, at
der inden for driften af sundhedsvæsenet er behov for tilpasning og nytænkning.
Den nuværende struktur med 17 sundhedsdistrikter og fuldt akut beredskab i alle
distrikter er særdelse ressourcekrævende. Landsstyre har derfor iværksat en
undersøgelse af mulighederne for decentralisering og regionalisering af den
sekundære sundhedstjeneste.
Telemedicin er en spændende
mulighed for forbedring af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser og indgår
derfor i overvejelserne omkring den fremtidige opgavefordeling mellem
distrikterne og landshospitalet.
Evaluering af telemedicinprojektet
sommeren 97 skal ikke foregribes, men det skal her blot nævnes, at Landsstyret
er opmærksom på de positive erfaringer, der allerede nu er indhentet, og at
Landsstyret overvejer en udbygning for at skabe større tryghed for befolkningen
specielt i yderdistrikter og bygder. Telemedicinen er et værktøj, der kan hjælp
til at stille de rigtige diagnoser og forbedre behandlings- og
henvisningsgrundlaget til glæde for lokalbefolkningen. Tilbagemeldingerne fra
Fiskenæsset og Qaqortoq, hvor telemedicin har været i brug siden sommeren 96,
giver grobund for optimisme.
Sekundærtjenesten omfatter ydelser
i form af indlæggelser enten på lokalt sygehus, på Dronnings Ingrids Hospital
eller på hospital i udlandet. Der har været meget store problemer med at levere
de ønskede behandlingstilbud, hvilket konkret ses i de voksende ventelister til
behandling. Ventelisterne kan ses positivt, idet de kan være et udtryk for
forventninger om, at teknologien sikrer, og at samfundet har ressourcer til at
behandle alle sygdomme.
De stigende ventelister kan også
være et udtryk for at levealderen stiger, og der bliver flere
behandlingskrævende mennesker. Endeligt kan de være et udtryk for, at
sundhedsvæsenet har fældende produktivitet. Landsstyreområdet vil snarest
iværksætte en generel registrering af udført aktivitet i alle
sundhedsdistrikter.
De senere års hjemtagning af
specialer fra Rigshospitalet til Dronnings Ingrids Hospital har ikke levet op
til forventningern. Antallet af operationer er faldet gennem de senere år. Til
afklaring af årsagerne er iværksat en analyse af specialesammensætningen på
Dronning Ingrids Hospital. Der er dog ingen tvivl om, at den store mangel på
især fastansat personale bærer en del af skylden for de voksende ventelister.
Den af Landstingets godkendte dublering af overlægsstillinger, oprettelse af et
kirugisk dagafsnit og en opvågningsfunktion samt tiltag til forbedring af
produktiviteten forventes at nedbringe ventetiden, under forudsætningen af, at
stillingerne kan besættes.
En af de medvirkende årsager til
den lange ventetid på behandling er at der ikke i sundhedsvæsenet er afsat
midler til vikardækning ved ferie, længerevarende sygdom og barsel. Såfremt der
ikke ændres radikalt ved disse forhold, vil det fortsat være uundgåeligt med
nedsæring af aktiviteterne samt lukning af sengeafsnit i ferieperioder.
Landsstyret vil i samarbejde med
relevante instanser fortsætte og udbygge de rekrutterings- og
fastholdelsestiltag, der er iværksat igennem de sidste år.
Der er i januar i år underskrevet
en samarbejdsaftale med Island, som skal udmøntes i konkrete projekter for
sikring af nedbringelse af ventetid på behandling.
Inden for tandplejen har der de
seneste år været vanskeligheder med at levere de ønskede ydelser. Det har været
vanskeligt at rekruttere fastansatte tandlæger, samtidig med at den voksne
befolkning nu stiller krav om flere tandplejeydelser. Der er nedsat en
arbejdsgruppe, som inden udgangen af året skal fremkomme med forslag til
politisk stillingtagen.
De psykisk syge samt personer, der
af den ene eller anden grund lider af psykiske problemer i forskellig
sværhedsgrad, er en ofte overset gruppe. Landsstyreområdet fremlægger til FM 98
en redegørelse om hjemtagning af den psykiatiske behandling. I denne vil indgå
en analyse af antal herboende psykisk syge, de nuværende tilbud om behandling
og pleje samt forslag til forbedringer for denne gruppe.
Der afsættes hvert år en stor del
af de samlede bevillinger fra Landskassen til sundhedsvæsenet. Sundhedsområdet
kom igen i 1996 ud med et overforbrug i forhold til bevillingerne og en af de
væsentligste årsager hertil er evakueringer og køb af sygehuspladser især på
Rigshospitalet.
Landsstyret er opmærksom på
sundhedsvæsenets problemer med at leve op til den ønskede konsolidering og
heraf følgende stabilisering af behandlingstilbuddene. Der er et gab mellem de
politiske målsætninger og ønsker, befolkningens forventninger om at alle
sygdomme kan og skal behandles og de reelle muligheder, som afspejles i Finansloven.
Landsstyret agter derfor, at lave
et budget for sundhedsvæsenet i finansloven for 1998 med udgangspunkt i
regnskabet fra 1995. Det er altså forbruget i 1995, man skal tage udgangspunkt
i.
Landsstyret ønsker en politisk og
folkelig debat om prioritering af ressourcerne og om den lokale indflydelse og
fremlægger hermed denne redegørelse i forventning om Landstingets aktive
deltagelse i drøftelsen, hvor hovedindsatsen skal koncentreres.
Kristine Raahauge, ordfører for
Siumut:
Siumut mener, at hver enkelt
person må have afgørende ansvar for sit eget helbred.
I Siumut har vi den målsætning, at
alle borgere i hele landet må have ensartet service og at betalingen i bygder
og yderdistrikter, må forbedres og smidiggøres.
Behandlingen fra sundhedsvæsenet
må også udføres lokalt og med betjening af den bedste teknik og viden.
Fra Siumut lægger vi også vægt på,
at man i forbindelse med betjeningen indenfor sundhedsvæsenet, også inddrager
familiernes og lokalbefolkningens evner.
Personer, der er klar over deres
ansvar og viser, at de påtager sig et ansvar, viser et godt eksempel overfor
deres medborgere, hvilket medfører god gensidig hjælp. Vi har fra Siumut
studeret sundhedsredegørelsen med interesse, i lyset af sådanne forhold. Fra
Siumut skal vi udtale vor fulde støtte og fortsætte samarbejdet omkring
Landsstyrets målsætninger og klare prioritering med udgangspunkt i forholdene i
dag.
I forbindelse med
sundhedsredegørelsen er vi også kede af, at der fortsat er alt for mange kvinder,
der får foretaget abort. Vi går fuldt ud ind for velbegrundede aborter, det vil
sige provokerede aborter, men vi har svært ved at gå ind for, at nogle kvinder
får foretaget provokeret abort flere gange, i løbet af et år. Og fra Siumut
skal vi kræve, at Landsstyret undersøger grundene til de meget hyppige aborter
og hvilke foranstaltninger, man kan tage i brug, for at komme ud af dette
problem.
Optrapningen i klamydiasygdommen, betragter
vi som noget alvorligt. Det vides, at klamydiasygdommen kan medføre barnløshed
hos kvinder, hvilket også kan være tilfældet i forbindelse med provokerede
aborter. Og derfor er vi fra Siumut parat til at være helhjertede med til
tiltag på dette område. Og det er med glæde, at vi konstaterer, at
sundhedsvæsenet gennemfører oplysningsvirksomhed i skolerne og Siumut vil til
stadighed være med til udbygning på dette område, blandt andet i tæt samarbejde
med borgerne.
Der finder mange selvmord sted blandt
de unge i dag og derfor er det nødvendigt med styrkelse af
forebyggelsesarbejdet, blandt andet i samarbejdet med de ramte familier og
andre interesserede.
Fra Siumut skal vi nok engang
opfordre til ihærdigt arbejde for at fremme snarest muligt undersøgelse
vedrørende kræft, herunder livmoderkræft, brystkræft, lungekræft og strubekræft
med videre. Samtidigt må man tage initiativer med henblik på reducering af
tobaksforbruget og intensiverede oplysningskampagner overfor børn og unge
således, man også på den måde er mere opmærksom på lungekræften.
Vi har også lagt mærke til, at
sygdommen; tuberkulose i disse år er blevet mere almindeligt på kysten.
Redegørelsen viser, at tuberkulose godt nok er i tilbagetog i visse
lokaliteter, men sygdommen er i fremgang i andre lokaliteter.
Vi er vidende om, at man gennem
flere år har samarbejdet med brystsygdomsforeningen i Danmark med henblik på
bekæmpelse af denne sygdomsart.
Fra Siumut lægger vi vægt på, at
der satses stærkt på bekæmpelse af denne smitsomme sygdom, blandt andet gennem
intensiveret oplysningsarbejde. Og det er vigtigt, at børnene ved, hvordan man
beskytter sig, når man skal færdes trygt imellem medborgerne.
I Siumut lægger vi også mærke til,
at én af grundene til spredning af smitsomme sygdomme ligger i, indtagelse af
spiritus og euroforiserende stoffer. I denne henseende, er vi fra Siumut glade
for, at sygdomsbehandlingen er i sin gode gænge og vi er rede til at medvirke
til forbedring af vilkårene hos dem, der trænger til bistand. Derfor mener
Siumut også, at det haster med bestræbelserne omkring ansættelser af
forebyggelseskonsulenter, ligesom vi er glade for, at Paarisa nu bliver
genetableret, som en koordinerende instans.
Vi er endvidere glade for, at det
er hensigten med en fremadrettet sikring af bevillingerne.
Siumut finder det meget vigtigt,
at de eksisterende problemer indenfor tandplejen bliver løst, så hurtigt som
muligt. Vi ved, at problemerne kan mindskes, ved hurtigere tandbehandling og
gennem oplysning.
Vi støtter Landsstyrets fortsatte
bestræbelser for at løse dette problem, blandt andet ved at styrke
uddannelserne indenfor sundhedsområdet og vi ønsker samtidigt, at være med til
udvikling, hvor de øvrige medarbejdere får muligheder for afholdelse af kurser
og efteruddannelser. Og da man stadig regner med, at der i årene fremover
stadig vil være mange på de fornødne medarbejdere, så må vi påregne, at vi får
behov for at tilkalde arbejdskraft i endnu flere år.
Vi er glade for, at Landsstyret
fortsat søger muligheder indenfor disse områder og at man ved hjælp fra
specialister udefra, foretager operationer her i Grønland, med henblik på at
nedsætte antallet af patienter på venteliste.
Siumut går blandt andet ind for
indførelsen af telemedicin. Vi mener, at kosultatationer via telemedicin vil
være en god løsning, hvorfor vi ønsker at følge udviklingen indenfor området.
Endvidere mener vi, at det er vigtigt, at bygder og yderdistrikter får højeste
prioritet ved etableringen af systemet.
Vi er i Siumut ganske tilfredse
med forbedringerne af forholdene for personer, der sendes til Danmark på
hospitalsophold.
Og vi skal opfordre til, at de
forhold for personer, der kommer på hospitalsophold på Island følges nøje. Vi
skal samtidigt anmode Landsstyret om, at søge smidigere løsninger således, at
patienter, der tager på akut hospitalsophold, får forbedrede muligheder for at
medtage deres nærmeste familier. Eventuelt i samarbejde med socialvæsenet.
Siumut finder det vigtigt, at en
patient under en svær sygdom får mulighed for at have nær kontakt med sin
nærmeste familie og at familien om nødvendigt er hos patienten, og derved gives
familien tryggere kår at leve under.
Vi hilser nedsættelsen af en
arbejdsgruppe, med henblik på at styrke arbejdet for psykisk syge med
tilfredshed, idet vi finder det vigtigt, at der i forbindelse med
tilbagetagelse af psykiske patienter til Grønland, foretages en
tilfredsstillende koordination, hvad angår bolig og beskæftigelse og ikke
mindst, hvad angår de nuværende og kommende medarbejderes vilkår.
Endvidere mener Siumut, at det er
vigtigt at arbejde hen imod, at de lokale sundhedsudvalg kommer til at fungere
efter hensigten, idet det af materialet i forbindelse med redegørelsen fremgår,
at der kun er udarbejdet materiale fra 7 steder.
Vi skal fra Siumut indtrængende
henstille til Landsstyret, om snarest at søge at afdække de mulige årsager til,
at udvalgene fungerer så ineffektivt og samtidigt opfordre til, i samarbejde
med de lokale sundhedsudvalg, at foretage tilpasninger i Hjemmestyrets
bekendtsgørelse fra 1993, hvis det skønnes nødvendigt.
Siumut finder det vigtigt, med
lokal medindflydelse og samtidigt hermed et medansvar med tilrettelæggelsen af
årlige tiltag indenfor sundhedsområdet således, at der bliver udarbejdet
sundhedsmateriale, der er let tilgængeligt for borgerne samt at der udarbejdes
klare retningslinier for sundhedspersonalets arbejdsopgaver.
Siumut konstaterer, at der efter
overtagelsen af kompetancen vedrørende sundhedsvæsenet fra den danske stat,
stadig er lovgivning og regelsæt på visse områder, som ikke er sat ud af kraft
samt at der stadig mangler lovgivning og regelsæt i Grønland, til erstatning
for disse, og derfor anmoder vi Landsstyret om snarest at arbejde for
udarbejdelse af lovgivning og regelsæt, der skal gælde for Grønland.
Det er Siumuts håb, at der
arbejdes videre med de forhold, som vi, i vore bemærkninger anser som vigtige.
Og vi skal samtidigt understrege, at vi er rede til at være med i dette
arbejde.
Til sidst skal vi udtrykke vor tak
til de personer, der har været med til udarbejdelsen af den indholdsrige
sundhedsredegørelse, som påpeger vigtige forhold, som vi politikere, som
ansvarlige bør være opmærksom på.
Anders Nilsson, ordfører for
Atassut:
Her i den fremlagte
sundhedsredegørelse, kan man aflæse resultatet af 2 års åbenhjertelige
drøftelser mellem personalegrupperne i sundhedsvæsenet, Landstingets
sundhedsudvalg og direktoratet for sundhed med Landsstyremedlem Marianne Jensen
i spidsen. Resultatet er godt og konstruktivt. Først og fremmest, fordi
samtlige involverede har været kritisk positive og energisk interesseret i at
genoplive sundhedsvæsenet, der var ved at gå i coma.
I denne sundhedsredegørelse, stilles
diagnosen og en genoptræning og en videreudvikling tilrettelægges.
Som det fremhæves i
forelæggelsesnotatet, så fylder livsstilssygdomme mere og mere i
sundhedsvæsenet. Det er sygdomme, der har en direkte sammenhæng, med det vi spiser,
drikker og ryger og den lemfældige måde, vi dyrker sex på. Fødselsskader,
sterilitet, forskellige former for kræft, hjerte og kredsløbssygdomme kan
direkte henføres til det, man under ét, kunne kalde en usund, ubetænksom og
sjusket levevis. Mange af disse lidelser kan forebygges gennem oplysning i
skolen og ved almindeligt folkeoplysning.
Det er helt givet en god ide, at
genoplive Paarisa, ligesom det vil være rimeligt at forsyne KNR‑radio og
TV med en servicekontrakt, der forpligter til et minimum med oplysning om
forebyggelse af disse livsstilssygdomme.
Specielt for bygderne, er der en
klar sammenhæng mellem boligens standard og sundhedstilstandene. De mange
selvbyggerhuse, der bevilges i disse år, vil i sig selv medføre en bedring i
sundhedstilstanden. Ligesom opførelse af servicehuse med adgang til bad og
tøjvask, er af stor betydning for den generelle sundhedstilstand i bygderne.
Bygdeforbrændingsanlæggene skulle
have været blevet en bedre affaldsbortskaffelse. Det ser desværre ikke ud til at
være den indlysende og funktionelle løsning, vi havde håbet på.
Det er Atassuts opfattelse, at
nytten af de opstillede forbrændingsanlæg allerede her til sommer, bør vurderes
nøje i samarbejde med bygdebeboerne. Anlæggene skal ikke bare pynte i anlægsplanerne,
det skal fungere i bygdens hverdag, sommer og vinter.
Vi havde engang for mange år siden
et skib Missisut, der sejlede rundt fra sted til sted for at opspore
tuberkulose og dengang blev tuberkulosen stort set udryddet.
I al stilfærdighed gennemførte vi
for et par år siden denne form for opsøgende virksomhed. Det er i dag heldigvis
ikke så påkrævet, som dengang i 50=erne. Og alligevel, er det måske en god ide permanent at
gennemføre denne form for opsøgende sundhedsarbejde for bygder og yderdistrikter.
Her tænker vi i Atassut på screning på forskellige former for kræft, på
almindelige helbredsundersøgelser og på tandpleje og tandproteser.
Den årligt tilbagevendende indsats
med et mindre undersøgelsesskib, kunne give bygder og yderdistrikter den mere
lige adgang til sundhedsydelser, som de ikke har i dag.
Det er oplagt at indføre
fjernundervisning og telemedicin i vort sundhedsvæsen. Erfaringer fra især
Nordnorge og de foreløbige erfaringer med vore egne forsøg, peger klart de
samme retning.
Det er Atassuts opfattelse, at de
igangværende forsøg med telemedicin mellem Nuuk og Rigshospitalet, og mellem
Nuuk og henholdsvis Qaqortoq, Qeqertarssuatsiaat skal glide direkte og uden
afbrydelse over fra at have været et forsøg, til at være daglige hjælpemidler.
Det store behov, der er for en
efteruddannelse af sundhedspersonalet og de bestræbelser, der er på at genfinde
nogle af de mange sundhedsmedhjælpere, der ikke bruger deres uddannelse i
sundhedsvæsenet, taler for en hurtig etablering af fjernundervisning i
sundhedssektoren. Mange af de mennesker, vi her tænker på, kan af private
årsager ikke rejse bort til en undervisningsby i længere tid ad gangen. Vi får
dem kun aktiveret og efteruddannet, hvis vi kan tilbyde fjernundervisning.
Atassut støtter en regionsvis
forstærkning af sundhedstjenesten således, at et sygehus i henholdvis
Sydgrønland og Diskobugten opgraderes til regionssygehus, som kan tage sig af
de mere kompliceret ting. Allerede i dag ser vi, at enkle indgreb som
blindtarmsbetændelse ikke længere foretages ude på kystens sygehuse. Patienter
evakueres i dyre domme, helt til Nuuk. Den gammeldags læge, der kunne lidt af
det hele, er en udgået vare, derfor må vi regionalisere og på den måde sikre,
at den nødvendige ekspertise er indenfor rimelig rækkevidde overalt i landet.
På Dronning Ingrids Hospital og
patientbehandling udenfor Grønland, er det efter Atassuts mening nødvendigt med
et strukturtilpasning. De 2 poser penge, der er beregnet på henholdsvis
Dronning Ingrids Hospital og patientbehandlingen udenfor Grønland, forhales ned
i én stor sæk, som administreres af visitationsudvalget på Dronning Ingrids
Hospital. Her har man den faglige ekspertise og det store overblik til at tage
rationelle beslutninger, uden Ytænkning.
Det er glædeligt, at man nu vil
indføre vikardækning på ferier, længerevarende sygdom og barsel, selvom det
først får virkning fra næste år.
Ønsket om og bestræbelserne for at
hjemtage den psykiatriske behandling, måikke få ods til at glemme forholdene
for vores psykisk syge og andre patienter anbragt i Danmark.
For et år siden, havde vi debat om
vilkårene for de psykiatriske patienter på amtshospitalet i Vordingborg. Der
blev dengang forhandlet nogle forbedringer på plads og fra Atassut ønsker vi en
kort redegørelse på disse forbedringer, der må være gennemført nu.
Atassut er ikke tilfredse med den
placering embedslægen har i systemet, formelt er embedslægen ansat af
Landsstyret, men i praksis er han tilknyttet direktoratet for sundhed. Det
giver nogle habilitetsproblemer, embedslægen har kontrolfunktioner i forhold
til sine daglige arbejdsgiver. Og selvom man måske ikke opfatter det som et
problem i direktoratet, så kan man ude på kysten ikke skelne embedslægen fra
resten af sundhedsdirektoratet. Som et minimum, skal Atassut anbefale, at
embedslægen får sin egen bevilling på finansloven, der er klart adskilt fra den
øvrige sundhedsbevilling.
Afslutningsvis skal vi fra Atassut
udtrykke vores glæde over Landsstyrets ønske om, at lade sundhedsvæsenets
budgetter for 1998, tage udgangspunkt i regnskabstallene fra 1995.
Det har ikke været sjovt for
sundhedsvæsenet med denne budgetspændetrøje, der stillet overfor uafviselig
behandlingskrav har medført årligt tilbagevendende overskridelser i
finansloven.
Den her fremlagte
sundhedsredegørelse er velskrevet, den kommer rundt i problemerne og giver et
godt udgangspunkt for en frugtbar debat.
Landsstyremedlemmet har lovet, at
sundhedsredegørelsen bliver et årligt tilbagevendende begivenhed, det sætter vi
i Atassut stor pris på og det ser vi frem til med glæde.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard,
ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Vi har tit drøftet
alvorlige problemer i sundhedsområdet her i Tinget. Lange ventelister på
operationer på grund af den store mangel på kvalificeret arbejdskraft. Med det
til følge, er det ikke er et særsyn at sende patienter til andre institutioner
og det er meget omkostningsfuldt i forhold til lokale løsninger.
Ifølge redegørelsen omkring
sundhed, fremgår det, at de lokale sundhedsnævn ikke kører efter hensigten,
hvor det blev dokumenteret, at kun 7 ud af 17 gav tegn på livstegn. I den
forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit spørge Landsstyremedlemmet om Lars
Sørensens forslag om afholdelse af kursus for sundhedsnævnenes medlemmer langs
kysten, som blev vedtaget af et enigt Landsting, bliver der arbejdet på at
realisere det vedtagne forslag?
Der blev udpeget nye medlemmer til
sundhedsudvalgene efter kommunevalget og derfor finder Inuit Ataqatigiit det
vigtigt, at der afholdes kurser inden for en gennemskuelig tid, så de kan
fungere optimalt.
Hvis vi skal have en
sundhedssektor, der tager medarbejdere, kommunerne og borgerne med på råd, så
er det vigtigt, at vi har sundhedsnævn og at disse fungerer efter hensigten og
vil være til gavn for borgerne og brugerne.
Med hensyn til de provokerede
aborter, så mener Inuit Ataqatigiit, at der stadig er alt for mange aborter i
Grønland, for Landsstyremedlemmet har oplyst, at var 1.047 fødsler og at der
blev foretaget 862 provokerede aborter i 1996, og det er alt for mange og det
koster alt for mage penge for sundhedsvæsenet. Selvom antallet af veneriske
sygdomme heldigvis er faldet i forhold til smittens omfang tidligere, så anser
Inuit Ataqatigiit det stigende antal tilfælde af klamydia foruroligende. Derfor
vil Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man tager en ekstra ordinær indsats for
at mindske antallet af aborter ved forebyggelse og ved et tæt samarbejde mellem
sundhedsvæsenet og de instanser, der beskæftiger sig med forebyggelse. Selvom
vi er klar over, at der igangværende forebyggelsesinitiativer i de fleste
kommuner, er der imislertid mange steder, hvor der ikke rigtig sker noget.
Inuit Ataqatigiit har siden
starten af Paarisa lagt vægt på at give støtte til det forebyggende arbejde, ud
fra denne institution, hvorfor vi er glade for, at Paarisa nu igen skal til at sættes
i gang. Vi lægger ligeledes vægt på, at der sker en seriøs planlægning heraf.
Hvilken form for forebyggelse agter vi at føre og hvilke ting, skal vi
prioritere og hvilken teknik, skal vi bruge? Disse spørgsmål skal afklares,
ligesom der er behov for indgående debat herom, her i salen og også ude i
samfundet. Kun på den måde kan man føre det forebyggende arbejde ud fra
ensartede og klare forudsætninger landet over.
Fra embedslægeinstitutionen har
man konstateret 20 nye tilfælde af tuberkulose, hvor man endnu ikke ved, om
disse er smitsomme. Det stigende antal tuberkulosetilfælde i Grønland
foruroliger Inuit Ataqatigiit, hvorfor det er nødvendigt at have kontrol over
udbredelsen. Det bemærkes, at man nøje følger udviklingen i Qaqortoq, Narsaq og
Upernavik Kommuner, men samtidigt bør man nøje følge udviklingen i de enkelte
steder langs kysten.
I de seneste år, er ventelisten
til behandling blevet længere og længere, og selvom man ekstraordinært har
afsat flere mill. kr. i 1994 netop for at reducere ventelisterne, så er
antallet af behandlinger i Dronning Ingrids Hospital fortsat været faldende og
antallet af behandlinger er i perioden fra 1994 til 1996 faldet med 455
patienter på årsbasis. I redegørelsen bemærkes det, at man i forbindelse med
ansættelse af overlæger vil bibeholde antallet af operationer i sommerperioden,
som skal resultere i reduktion af henvisninger til Rigshospitalet med 25
patienter. I den forbindelse vil vi gerne spørge om man økonomisk har sikret
sig vikarområdet i forbindelse med sommerferier og barsel.
I forbindelse med debatten sidste
år om hjemtagelse af psykisk handicappede, grønlandske patienter nævnte vi fra
Inuit Ataqatigit problemet med manglen på omsorg og et sted, hvor de psykisk
handicappede kan henvende sig til på kysten, hvorfor vi opfordrer til initiativ
til at løse dette problem. Imidlertid bemærkes det i redegørelsen, at planerne
herom først vil foreligge næste år ved samme tid. Inuit Ataqatigiit har
opfattelsen af, at dette arbejde går for langsomt og en hurtig løsning må
derfor prioriteres. De psykisk hadicappede lever i dag under vanskelige vilkår,
hvor de har stor mangel på et sted, hvor de kan henvende sig til. Det er ofte
ufaglært personale, der beskæftiger sig med denne patientgruppe og som ikke har
erfaring med behandlingen af psykisk handicappede. Og det er ikke forbavsende,
at der er stor gennemgang af personalet, hvilket er meget foruroligende for
patienterne. Vi mener derfor, at der snarest bør afholdes kurser for
personalet, der beskæftiger sig med de psykisk handicappede.
Der er et stort behov for øget
forebyggelse i bygderne, hvor der samtidigt er behov for at skabe muligheder
for samarbejdet mellem sundhedsvæsen, skole, socialforvaltning og bygderåd,
kommunen og kommunefogederne. Med private initiativer, der af egen fri vilje
etablerer sig for at støtte hinanden bør myndighederne støtte og motivere i
højere grad, fremfor blot at afvente deres arbejde.
Personalesituationen i
sundhedsvæsenet er stadig noget meget anstrengt, hvorfor der er størst mangel
på sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere. Ud af statistikken fra den 2. maj, er
der 106 ledige stillinger ud af en normering på 240 faste stillinger, hvoraf
der er ansat vikarer for at dække behovet. Det er en vanskelig situation, hvorfor
vi er klar over, hvor dyr vikariaterne er.
Vi er glade for det initiativ, der
er blevet taget i Saqqaq, hvorfor man er tilbøjelig til at opfordre til at man
også gør ligesom netop dette initiativ, der er foretaget i Saqqaq.
Og specielt kan man også bemærke
den stigende mangel på antallet af sundhedsmedhjælpere i Grønland. De ledige
stillinger er steget fra 39 til 58 fra februar til maj måned og dette er
foruroligende, hvorfor Inuit Ataqatigiit støtter igangsættelse af uddannelse i
lighed med sundhedsmedhjælperuddannelsen de kommende år. Selvom der var en
tillægsbevilling til sundhedsvæsenet på 7 mill. kr. i efteråret 1996, har
sundhedsvæsenet haft et merforbrug på 12 mill. kr. i 1996. Selvom vi i Inuit
Ataqatigiit er klar over, at vi ikke kan gøre noget ved akutte situationer, så
er det dog nødvendigt med en generel økonomisk planlægning i hospitalet for at
være forberedt på de kommende tilfælde. Samtidigt finder Inuit Ataqatigiit det
vigtigt, at man samtidigt ikke forringer de allerede vanskelige vilkår, der gør
sig gældende i de regionale sygehuse, men ser man på den ekstra bevilling, der
reelt var i 1996, så er 19 mill. kr. alt for mange penge.
Med hensyn til indførelsen af
telemedicinen, så kan vi kun støtte disse initiativer, fordi det netop er et
forhold, som kan være med til at løse de mange problemer.
Og endelig skal vi til slut komme
ind på ét af vores store problemer her i vort land, nemlig selvmord.
Beklageligvis er der stadig alt for mange tilfælde af selvmord, hvor der var
helt op til 47 i 1995 og 50 tilfælde i 1996. Det er på tide, at vi fokuserer på
problemet seriøst. Hvorfor er der så mange tilfælde? Hvad mangler vi mentalt?
Og hvordan løser vi dem. Lad os tale om problemet, fremfor at fortie dem. Vi
kan som politisk medansvarlige ikke komme udenom handling fra vores side. Med
disse bemærkninger, tager vi redegørelsen til efterretning og henviser til de
tiltag, vi har nævnt i vort indlæg.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for
Akulliit Partiiat:
Centerpartiet har med interesse
gennemgået sundhedsredegørelsen for 1996 og 1997, som bekendt er nøgleafsnittet
i redegørelsen leveret lokalt sundhedsnæring.
Centerpartiet konstaterer med
bekymring sundhedsnævnets bekræftelse af, at sygdomsmønstret i Grønland i stigende
grad præges af de såkaldte livsstilsygdomdomme. Her mener jeg også, at
fritidscentre og kommunens til unge og børn har meget stor betydning for de
unges videreudvikling sundhedsmæssigt i overgangsperioden.
De sunde fritidsbeskæftigelser,
muligheder ville holde væk fra den onde cirkel. Vi vil give dem mulighed for
modstandskraft overfor for eksempel nem modtagelighed for, for det første tobak‑,
alkohol‑ eller hashindtagelse. Derfor beskæftiger vi os meget med
fritidssektoren.
Det bekymrer os, at der i hver
kommune på grund af besparelser bliver mindre og mindre spillerum til at dække
fritidssektoren.
Den nemmeste ramme indenfor
skolevæsenet og fritidssektoren, her er der ingen interessegrupper, der vil
protestere. Akulliit Partiiat håber, at skolereformen vil udmønte
ansvarsbevidsthed, også i den retning fra skolebestyrelsens side i fremtiden.
Skolebestyrelserne har et stort ansvar, rent kriminalpræventivt og
sundhedsmæssigt.
Det vækker bekymring med den
kendsgerning, at vi via sundhedsredegørelsen bliver repræsenteret på nemlig at
kræft er årsag til 17 procent af samtlige dødsfald i Grønland. Herunder at 6
procent af dødsfaldene skyldes lungekræft. Det sætter uvægerlig tankerne
tilbage til tiden, da vi var unge og kønssygdommen syfilis chokerende blev en
kendsgerning for samfundet. Der var der flere af os, der gjorde en del for at
gøre samfundet opmærksom på, at vi blev forblændet af demokratiet. Der
konstaterede vi nemlig, at man fra samfundets side ikke kunne gøre noget ved
ved Ahavnepigerne@, som vi mente udgjorde en fare
for, at udhule og udrydde det lille samfund, som det grønlandske jo var og er i
forhold til andre nationer.
I dag kan vi ej heller gøre noget
som helst for at forbyde nogen at ryge.
Altså bortset fra moralprædiken,
der ikke hjælper.
Men vi føler, at vi er forpligtet
til at bede rygerne vise hensyn, specielt over for ikke-rygere, specielt børn
og unge og kvinder med fostre i maven, det må vi da have lov til at sige.
Jeg må sige, at i flere og flere
nationer ude i verden er der aftaler imellem nationerne
i form af love og bestemmelser,
der tvinger rygerne til at tage hensyn til ikke-rygerne.
En anden bekymring skal også
rettes til den kendsgerning, at der er så mange provokerede aborter i Grønland.
Lad os som ansvarlige blive enige om, at aborter ikke bare bliver en selvfølge
for unge og bliver rene Aproblemløsere@. Dette må takles rent politisk og
præventivt også blandt politikere og forældre samt skolen.
Blandt andet af forannævnte grunde
må jeg på det kraftigste støtte landsstyrets agt at fremme og styrke det
oplysende forebyggelsesarbejde, men desværre er jeg bange for, at dette område
ikke bliver super-prioriteret på grund af mange andre samfundsvigtige områder,
der også har behov.
Vi sætter ligesom landsstyret lid
til, at der lokalt findes mange gode kræfter også rigelige, men der er efter
min mening bare det, at de nok ikke kan virke i al evighed.
Her tænker jeg på såvel det sociale
område, herunder præventivt arbejde og på den primære sundhedstjeneste.
Efter Akullliit Partiias mening,
må vi konstatere et alvorligt problem, nemlig, citat: AMed den nuværende bemanding kan
distrikerne klare akutberedskabet. Men det skal understreges, at der ikke er
afsat ressourcer til yderligere intensivering af behandling og sundhedsfremme@, citat slut.
Jeg mener, at dette forhold vil
skabe mange flere akutte patienter. Her springer man ligesom nemlig over den
præventive side af sagen. Selv om det er fristende også at beskæftige sig
med andre områder, må jeg bemærke at
det her er nok. Idet jeg tager andre områder af redegørelsen til orientering og vi kun ønsker alle
medarbejdere inden for sundhedssektoren god arbejdslyst og ikke giv op over for
de forhold i sundhedssektoren som samfundet byder patienter og medarbejdere på
grund af de økonomiske forhold.
Med de bemærkninger tager jeg
redegørelsen til orientering.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet vil vi sige
tak for forelæggelsen af den omfattende og grundige redegørelse, som vil være
et godt redskab i vort arbejde i landstinget. Og vi vil glæde os til, at der
fremover kommer sådanne redegørelser, da det er af yderste vigtighed for
grundig information om sundhedsforholdene.
Det er særdeles vigtigt at følge
de politiske mål, der er blevet fastlagt af landstinget og det er ligeledes af
yderste vigtighed at borgerne deltager i den offentlige debat i
oplysningsarbejdet med videre.
Endelig må vi til at fremskynde
arbejdet, såfremt vi skal nå målet om at vi alle bør være sunde i år 2000 og
ser på de faktiske forhold i dag og herunder forbedrer sundhedsarbejdet,
forbedrer forholdene for patienterne og medarbejderne, også når man tænker på,
at der skal bevillinger til arbejdet. I dag kan debatter og samtaler alene ikke
skabe resultater, der skal bevillinger til.
Forebyggelsesarbejdet bør
udbygges. Af redegørelsen fremgår det, at der på grund af, at ved f.eks.
Misbrug af spiritus og euforiserende stoffer stadig er alt for mange
forskellige følgesygdomme.
Eksempelvis er det anført, at 17 %
af dødsfaldene her i Grønland skyldes kræft, at tuberkulosetilfældene er blevet
fordoblet fra 1990 til 1996 ogendvidere viser antallet af kønssygdomme at der
er behov for en intensiveret oplysningskampagne, ikke mindst med hensyn til
bekæmpelsen af HIV og AIDS. Da det af redegørelsen blandt andet fremgår at der
er alt for mange provokerede aborter og det er bekymrende. At der i 1996 var
862 tilfælde. Derfor kan man se, at der
stadigvæk er mangel på effektiv oplysningsarbejde med hensyn til seksuel omgang
og smittefare, da der er et stigende antal af klamydia-tilfælde, hvor der i
1996 var 1648 tilfælde.
Og derfor bør forebyggende
oplysningsarbejde om sikker sex blive intensiveret. Det er ret og rimeligt at
Paarisa igen skal igangsættes og det er helt nødvendigt at ansætte psykologer
og forebyggelseskonsulenter, såfremt sundhedsplanerne i alle kommuner skal
kunne realiseres.
Såfremt vi alle skal kunne være
sunde i år 2000 er der stadig mange forhold, der skal forbedres. F.eks. er
vandforsyningsforholdene i bygden Iginniarfik stadig så ringe, at man stadig
dels bruger smeltet sne i vandforsyningen og det store vandforsyningsproblem
til skolen, der hører med under sundhedsvæsenet bør rettes op. Der er ingen
tvivl om, at det stadigvæk findes bygder, der har de samme problemer.
Derfor er det ønskeligt, at man
også beskæftiger sig med forholdene i bygderne i større omfang ved næste
sundhedsredegørelse.
Det er glædeligt at antallet af
uddannelsessøgende til sundhedsuddannelserne er stigende og såfremt denne
interesse skal fastholdes, så bør man sikre at forholdene og vilkårene på disse
uddannelser ikke forringes fremover.
Ventelisterne til operationer af
patienter er stadig for lange og der må arbejdes på at få disse nedbragt uden
at man skal vente på, hvad forskellige organisationer og foreninger uden for
landet agter at gøre. Endvidere bør der udtrykkes utilfredshed med, at der
stadig er alt for mange patienter, der bliver henvist til behandling i Danmark
eller Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, der må vende tilbage uden at
operationen bliver gennemført, da der ved sådanne henvisninger ikke altid
bliver 100 % klarlagt, om operationen af patienten ville kunne gennemføres i
den periode, hvor patienten er på hospitalet.
Og derfor må man, for at komme
over sådanne forhold, som er dyre for samfundet, igangsætte tiltag til løsning
af disse.
Med disse korte bemærkninger vil
jeg tage redegørelsen, der er velegnet til anvendelse til efterretning.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem
for Sundhed, Miljø og Forskning.
Først vil jeg sige tak for
samtlige ordførerindlæg under et. Jeg kan mærke, at man lægger vægt på det, der
er blevet forelagt under forelæggelsen og jeg takker også for den klare melding
fra samtlige ordførere.
Jeg vil gerne lige kommentere de
enkelte ordførere, men skal allerede på nuværende tidspunkt nævne, at nogle af de ting, man kommer ind
på fra partiernes side og fra Kandidatforbundet, der er forskellige
sammenfaldende emner, hvorfor jeg ikke skal gentage mig selv under svaret.
Men når jeg nu starter med Siumut,
så håber jeg ikke, at jeg efter at have kommenteret Siumut ikke nævner noget
konkret under andre partier, så skal man ikke side det derhen, at jeg ikke
ønsker det, men det er fordi det hører ind under svaret til Siumut.
Men for lige at starte med Siumut,
der lægger man vægt på, at mennesket selv er medansvarlig for sig selv og sin
sundhed. Det er jo af yderste vigtighed, hvorfor jeg gerne vil gentage det
herfra.
Fra Siumuts side var man ligeledes
inde på nogle forskellige planer, som forelæggelsen også har fremført, dem vil Siumut gerne være med
til at løse og den vilje vil jeg også gerne sige tak for.
Hvad angår de provokerede aborter,
der kræver Siumut over for landsstyret at man finder ud af, hvorfor det er så
udbredt med at få foretaget abort og hvordan man så kan bane vejen for, at man
kommer ud af dette problem. I den forbindelse kan jeg nævne, at vi indenfor
sundhedsvæsenet også delvis har nogle midler indenfor forskningsområdet
således, at netop en gruppe personer fra sundhedsvæsenet, har fået tildelt
nogle midler fra denne fond således, at de er ved at forske i, hvorfor det netop
er så almindeligt med at få foretaget abort heroppe i Grønland. Og vi håber, at
man derved denne forskning kan få afklaret de forskellige problemstillinger,
der ligger bag. Og så vidt jeg husker, så bliver man færdig med denne forskning
indeværende år, hvorfor jeg også håber, at man denne vej kan pege på selve
problemets råd og såfremt man gør det, at man så kan få et godt redskab til
forebyggelsesarbejdet således, at man også bedre kan arbejde mere målrettet
for at komme ud af dette store problem.
I Landsstyret venter vi på
forskningsresultaterne og vil gerne henvise til de resultater, førend vi
planlægger større initiativer.
Fra Siumuts side, var man inde på
klamydia og den udbredelse, der var, som man også er bekymrede for og i den
forbindelse skal jeg blot gentage, at man fra Landsstyrets side, ikke kun er
bekymrede for udbredelsen af klamydia, men at det store antal provokerede
aborter og udbredelsen af klamydia, blot er noget, der tyder på, at man i alt
for høj grad, benytter sig af usikker sex, hvorved det også indebærer, nogle
andre ting, man kan være bekymrede for og heri tænker jeg, jeg ved ikke, om det
bliver for stærkt at sige, når vi siger, at vi kun er heldige, fordi
udbredelsen af HIV/AIDS ikke er større, især når vi nu kan konkludere, at man
dyrker usikker sex i så høj grad, så er vi blot heldige, at HIV/AIDS ikke er så
udbredt. Men vi må håbe på og sikre, at udbredelsen af andre smitsomme
kønsygdomme ikke bliver så udbredt, som klamydia.
Med hensyn til den store
udbredelse af kræft, da skal jeg nævne, at livmoderhalskræftundersøgelserne
bliver indledt i indeværede år. Og vi vil også på et senere tidspunkt komme
nærmere ind på kræftudbredelsen. Der er vi kede af, at man ikke kommer nærmere
ind på herværende redegørelse, men man arbejder på, at det kommer i en anden
redegørelse. Men udbredelsen af rygning, der er Grønland desværre vistnok
rekordholder for udbredelsen af rygning. Og ved sundhedsundersøgelserne, der
blev foretaget for et par år siden, da viser det, at 80 procent af den voksne
befolkning i Grønland, er rygere. Og for et par dage siden, fik jeg tilsendt et
hæfte, som er et resultat af en sundhedsundersøgelse blandt den grønlandske
ungdom, foretaget i 1994 og heraf, kan man se, at unge fra 17 år, der er det
allerede 75 procent af denne gruppe, der er blevet rygere. Derfor ligger der en
stor arbejdsopgave, netop i dette område og jeg håber, vi kan hjælpe hinanden
ved at løse denne opgave og det er heller ikke underligt, at sundhedsudvalgene
fra kysten også minder os på, at man bruger mange kræfter på disse kilder til
sygdomme og såfremt man ikke foretager sig noget her, så bliver udbredelsen
endnu større.
Men i den forbindelse, så vil jeg
også gerne nævne, at lungesygdommene i Grønland og forebyggelsen af disse, der
har man netop igangsat en forening, som har et samarbejde med en tilsvarende
forening i Grønland, hvor de så har planer om, at lave noget forebyggelsesarbejde
og oplysningsarbejde for at mindske rygningens udbredelse i Grønland og det
skal vi selvfølgelig samarbejde om fra sundhedsvæsenet og jeg håber, at vi i
løbet af året kan komme med nogle klare planer op omkring, hvordan dette
arbejde skal foregå.
Jeg vil også gerne lige komme ind
på den stigende udbredelse af tuberkulosen, som Siumut også var inde på. Fra
Landsstyrets side, der lægger vi vægt på og følger med i sagen. Og til
efteråret i september, der skal samtlige sundhedsvæsenets ledelser fra hele
Grønland deltage i et møde, hvor vi så har afsat en hel dag til behandling af
tuberkulosens udbredelse i Grønland.
Med hensyn til genetablering af
Paarisa, der siger jeg tak for den støtte, som Siumut har givet.
Og med hensyn til tandplejen, der
kan jeg nævne, at Landsstyret er enige i, at der skal gøres mere omkring
tandplejen og vi skal nok også, ud fra det fremlagte også føre en politisk
debat således, at vi også får fastlagt, hvilke initiativer, der skal sættes i
gang. Og der har vi også igennem rejser, især hos bygderne erfaret, at der især
hos børn, før skolealderen, der er tandsundheden meget, meget, meget ringe og
der skal vi også igen påpege, at en stor del af ansvaret, ligger hos forældrene
og såfremt det når ud til forældrene, så opnår man jo allerede en del.
Og til trods for dette store
oplysningsarbejde, der har været, så har det dog givet meget, meget ringe
resultater og vi må jo oplyse om, at de enkelte forældre også har et ansvar om,
at de også passer på deres børns tænder og også plejer dem.
Hvad angår telemedicin og at det
primært skal bruges for bygder og yderdistrikter, som Siumut også var inde på,
den tager jeg til efterretning.
Og man følger godt med i de
patienter, man sender til behandling på Island, det er netop en opgave, som vi
er ved at få udbygget. Vi har i mange år, arbejdet med Island, men det er først
nu, vi indleder et struktureret samarbejdet med Island.
Og fra Siumut opfordres der også
til, at såfremt der ved akutte tilfælde og at man bliver nødt til at sende
patienter til centralt hold således, at de får mulighed for at medtage noget
familie, den tager jeg ligeledes til efterretning. Og det er også helt korrekt,
at det er meget stive ordninger, vi har omkring disse ting.
Hvad angår sundhedsudvalgene og
hvordan de kan arbejde på en smidigere måde og at man skal sikre bedre
arbejdsbetingelser for disse, det skal Landsstyret prøve på, at få løst til
efteråret således, at vi under Landstingssamlingen til efteråret også skal
komme med et forslag om, hvordan de forskellige udvalg rundt omkring på kysten
kan komme til at fungere bedre således, at der eventuelt kan komme et
lovforslag herom. Og det må vi prøve på at få gjort færdigt inden
efterårssamlingen.
Og jeg har også bemærket, at man
fra Siumuts side ønsker, at de forskellige love og forordninger, der bør tilpasses
de grønlandske forhold, gerne så snart som muligt, for de indstiller, at det
gøres snarest. Og Landsstyret skal netop diskutere disse ting.
Og endnu engang vil jeg sige tak
for de bemærkninger, der er givet fra Siumuts side og vil lade dem gå videre
til de rette medarbejdere, som Siumut også takker for den gode redegørelse, der
er givet her.
Men for at gå tilbage til de andre
partier, der vil jeg først sige tak for de gode bemærkninger, som Atassut også
har været inde på, idet Atassut også har været inde på, at det også har
indflydelse på vores madvaner, vores levemåde og vores på hygiejne med mere,
for alle disse ting har indflydelse på vores sundhed.
Jeg er glad for, at man også
nævner nogle andre faktorer, som har indvirkning på vores sundhed, netop andre
ting, som sundhedsvæsenet ikke direkte har indflydelse på, som for eksempel
servicehusene i bygderne, renovationsforhold, vandforsyning og alle sådan nogle
ting har jo også stor indflydelse på, netop vores sundhed og jeg er glad for,
at Atassut også kom ind på disse forhold.
Hvad angår den gamle ordning med
den gamle Missisuut og en eventuel genindførelse af en ordning, med henblik på
ikke bare tuberkulose, men andre sygdomstilfælde, det er vi åbne overfor, som
en mulig løsning, for at løse problemerne og det skal vi få undersøgt nærmere.
Men lige nu er man i færd med at undersøge, om der kan sættes noget
røntgenudstyr ombord på Adolf Jensen således, at man på en nemmere måde, kan
komme ud til bygderne og foretage undersøgelser.
Hvad angår brugen af telemedicin,
der påpeger Atassut, at det skal blive et blivende stationært anlæg, både i
Qaqortoq og Qeqertarssuatsiaat således, at man også ud fra disse ting kan få
afklaret, hvordan man skal gå videre. Men de økonomiske konsekvenser, skal vi
også se på. Men der er ingen tvivl om, at det vil skabe større tryghed i
bygderne, hvorfor det også er støtteværdigt.
Hvad angår nedsendelse af
patienter både til Dronning Ingrids Hospital og andre hospitaler udenfor
landet, der var Atassut inde på og opfordrede til, at man har en bedre
udnyttelse af midlerne til det, hvorfor vi også, i høj grad vil være med til at
finde en løsning også fordi jeg også er enig i, at man måske skal væk fra gamle
metoder og måske tænke i nogle nye baner, for eventuelt at finde en smidigere
løsning.
Og fra Atassuts side, var man også
inde på, hvor man udtrykte sin glæde over, ansættelse af vikarer, selvom det
måske vil få virkning fra næste år, så skal jeg blot lige understrege, at man i
forbindelse med tillægsbevillingen, der vil der også være et punkt omkring
disse, idet vi har ansøgt om flere midler, selvom det ikke er et større beløb,
det drejer sig om, men alt i alt, såfremt vi skal indføre vikarordninger i
helhed, så vil det betyde et to‑cifret millionbeløb og det skal man også
være opmærksom på.
Atassuts ordfører var inde på
embedslægeinstitutionen således, at man skal have en praksis, som ikke giver
habilitetsproblemer og det skal vi også have nærmere undersøgt, som Landsstyret
også gerne vil være med til foretage. Og med disse bemærkninger, vil jeg sige
tak til de bemærkninger, der er kommet fra Atassuts side.
Fra Inuit Ataqatigiits side,
kommer man også med et fyldigt ordførerindlæg og der skal jeg også lige
understrege, at det nye sundhedsudvalg, som bliver nedsat her i foråret og om
en kursusafholdelse for disse, der skal jeg nævne, at der har man indenfor
finansloven givet mulighed for, at forebyggelsesudvalgene kan afholde møde
hvert år, fremfor at de gjorde det hvert andet år førhen.
Men hvad angår sundhedsudvalgene,
der kan vi allerede på nuværende tidspunkt love, at vi finder nogle muligheder
for, hvordan sundhedsudvalgene kommer til at fungere bedre, hvorfor vi skal
komme med et forslag, netop om disse udvalg, hvorfor man til den tid også kan
komme tilbage til netop disse udvalg og hvordan de så også skal fungere og
hvilke ting, man ønsker, at de skal beskæftige sig med.
Inuit Ataqatigiits ordfører
Maliinannguaq Markussen Mølgaard var også inde på, at man ved genetableringen
af Paarisa også har nogle helt klare planer og dette punkt er jeg fuldstændig
enig i og skal komme ind på, at jeg nærmest er blevet lovet at jeg bliver
indkaldt til en høring i Finansudvalget på baggrund af den ansøgning, der er
omkring Paarisa. Og jeg vil også være glad for at få sådan en lejlighed, sådan
at jeg over for Finansudvalget kan komme med uddybende bemærkninger omkring
Paarisa.
Inuit Ataqatigiit stiller et
spørgsmål om de ekstra overlægestillinger og hvad angår vikarer og barselsvikarerne,
om man så har sikret økonomien til det. Der skal jeg nævne at man har sikret at
der er tre lægevikarer, men hvad andre medarbejdere angår, der har man ikke
nogen økonomi sikret.
Hvad angår de psykisk syge og
behandlingen og varetagelsen af denne gruppe, der er Inuit Ataqatigiit let ved
at være utælmodig ved at vi først til efteråre, måske til foråret kommer med en
redegørelse om dette. Men til den tid bliver det en fyldig redegørelse, der
kommer til den tid og det er ud fra den henstilling, at man allerede på
nuværende tidspunkt kan påbegynde nogle forskellige uddannelser,
efteruddannelser eller kurser uden at man nødvendigvis venter til 1998. Og
dette arbejde er allerede ved at være påbegyndt ved at man også har påbegyndt
nogle relevante kurser, og de er blevet planlagt og til efteråret kan vi så
også komme med en mere udfyldende redegørelse således at denne redegørelse så
kan stiles til sundhedsudvalget.
Man har meget klare planer omkring
hvordan dette arbejde skal udføres. Og hvad angår den frivillige arbejdskraft
som hjælper psykisk nede mennesker, at denne frivillige arbejdsgruppe skal have
en større støtte fra offentlig side, det er også noget, som Inuit Ataqatigiit
efterlyser og i den forbindelse skal
jeg nævne, at man lige nu har vi i sundhedsdirektoratet planer om foreløbig at
ansætte en person, som skal koordinere de forskellige opgaver, der er, og jeg
regner med at den ansættelse vil ske inden for den nærmeste fremtid og det så
er 3 måneder eller et halvt år vi ser frem til, men det er en foreløbig
ansættelse af en person, som har indgående kendskab til disse
problemstillinger.
Hvad angår merforbruget, dette
forhold påpeger Inuit Ataqatigiit også. Og vi har allerede før været inde på, at det er korrekt, at man
nogenlunde forbruger de midler, der er blevet bevilget, men jeg skal også lige
nævne, at hvad angår forbruget eller regnskabet i 1995 at man så ud fra dette bevilger midler for 1997, så er
lønomkostningerne, når man medtager tilgangen til lønomkostningerne plus de
initiativer som landstinget har pålagt skulle gøres, forebyggelsesarbejdet og
konsulent, forebyggelseskonsulenter, speciallæger, forøgelse af disse,
undersøgelser af livmoderhalskræft, HIV og undersøgelser af disse,
forebyggelsesudvalg og muligheder for at disse udvalg arbejder mere, når man
tager dette med i betragtning, så har det en værdi af ca. 23 mio. kr. Men ud
fra det, så peger man ikke på, hvor disse 23 mio. kr. skulle tages fra, hvorfor
der er nogle skævheder i dette og jeg håber, at man i løbet af den kommende tid
vil vurdere disse ting og lige vurdere, hvad er det for nogle krav vi stiller
og hvad er det for nogle betingelser, vi stiller - også hvad økonomien angår.
Bjarne Kreutzmann fra Akulliit
Partiiat, der vil jeg også sige tak for de bemrækninger, der er faldet og skal
minde om igen, at vi har nogle større planer omkring forebyggelse af rygning,
hvor vi igen vil understrege, at ved børnenes opvækst, der har forældrene også
et medansvar, således at de kan indgå med i opdragelsen af børnene.
Og Bjarne Kreutzmann var også inde
på, at de unge, der får provokeret abort - men der skal det lige understreges,
at det ikke kun er de unge og helt unge, der får foreholdsvis får foretaget
provokeret abort, men også voksne mennesker, voksne kvinder får foretaget
abort.
Og desværre regner Bjarne
Kreutzmann ikke med, at man prioriterer Paarisa=s genetablering, men jeg vil henholde mig til de andre partiers
ordførere, som forventer sig noget af Paarisa=s genetablbering. Men det er nødvendigt med at den får den
status, den skal have.
Og jeg er også glad for at man
ønsker medarbejderne godt samarbejde, som Akulliit Partiaat var inde på. Det er
jo også nødvendigt at man lige får en opmuntring i sin travle hverdag.
Kandidatforbundet, der skal jeg
lige kommentere det sådan, at hvad angår ønsket om en udbyggelse af
forebyggelsesarbejdet, jo, der har vi sat vores lid til at man også udbygger
netop dette arbejde og er også enige med ham i, hvor man kan være bange for at
HIV/AIDS udbredelsen kan blive meget større med den udbredelse af ubeskyttet
sex, der åbenbart er her i Grønland.
Anthon Frederiksen var også inde
på at oplysningsarbejdet har været for lille her i Grønland. Men det er ikke
nok med øget oplysningsarbejde, men befolkningen skal også føle et større
ansvar for sig selv og deres handling.
Hvad angår patienter som venter på
en operation, som ikke bliver gennemført men bliver hjemsendt uden operation,
selvfølgelig er jeg enig med dette punkt i at dette er noget, der skal
initiativer op omkring for at rette op på disse skævheder. Jeg håber, at det
får en gavnlig virkning fremover.
Men jeg har sådan kommenteret det
lidt længere end beregnet, for de fyldige bemærkninger, der er kommet og jeg
vil endnu en gang sige tak til de bemærkninger, der er kommet fra partiernes
side.