Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 24-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 29. Maj 1997 kl. 13.05

 

Dagsordenens punkt 24

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om anlæg af flyvepladser.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning)

 

2. Behandling.

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

Finn Karlsen, Formand for Landstingets Trafikudvalg:

 

Landstingets trafikudvalg har på sine møder den 23. maj og den 26. maj behandlet forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om anlæg af flyvepladser.

 

Trafikudvalget finder, at landingsbanen i Qaqortoq ikke bør affærdiges endeligt, trafikudval­get indstiller derfor, at der iværksættes en undersøgelse vedrørende muligheden for at nedbringe udgifterne ved en eventuel anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq, herunder specielt muligheden for at nedbringe udgifterne til vejføring mellem Qaqortoq og landingsba­nen eller alternativt at vælge en anden og billigere form for forbindelse mellem by og bane.

Undersøgelsen bør endvidere belyse, hvilke konsekvenser anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq vil få for lufthavnen i Narssarssuaq.

 

Landsstyremedlemmerne bør endvidere redegøre for planerne omkring etablering af en heliport i Qaqortoq, såfremt en regional landingsbane ikke etableres. Redegørelsen bør indeholde oplysninger om tidsplan, udgifter, som placeringsforslag således, at Qaqortoq Kommune kan tilpasses inden byplanmæssige tiltag herefter.

 

Et enigt trafikudvalg skal endvidere vedrørende forslagets paragraf 1 stk. 2 indstille, at lovteksten ændres som følger;

 

A Stk. 2. Indenfor den af Landstinget vedtagne anlægsperiode, fastsætter Landsstyret igangsætningstidspunktet for anlægsarbejdet for de i stk. 1 nævnte.@

 


Med disse indstillinger, overlades forslaget til Landstingets videre behandling og overgang til 3. behandling i den nu foreliggende form.

 

Følgende er medlemmer af trafikudvalget; suppleant for Anders Andreasen, Lars Karl Jensen og suppleant for Naimanngitsoq Petersen, Otto Storch, Josef Motzfeldt, Hans Enoksen og Finn Karlsen, som Formand.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:

 

Landsstyret har modtaget betænkningen afgivet af Landstingets trafikudvalg vedrørende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om anlæg af flyvepladser afgivet til 2. behandlingen af forslaget.

 

Landsstyret skal, som det første udtrykke sin glæde over, at trafikudvalget grundlæggende er enige i Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om anlæg af regionale landingspladser.

 

Landsstyret har noteret sig, at Landstingets trafikudvalg, ønsker at ændre den af Landsstyret foreslået ordlyd til paragraf 1 stk. 2, i landstingslov om ændring af landtingslov om anlæg af flyvepladser, der lyder således;

 

ALandstyret fastsætter igangsætningstidspunktet for anlægsarbejdet for hver enkelt flyveplads, når det skønnes at være samfundsmæssigt fordelagtigt og forholdene i øvrigt taler herfor@.

 

Den foreslås ændret til denne ordlyd;

 

AIndenfor den af Landstinget vedtagne handlingsperiode, fastsætter Landsstyret igangsætnings­tidspunktet for anlægsarbejdet for hver af de i stk. 1 nævnte flyvepladser.@

 

Landsstyret kan tiltræde ønsket, idet denne blot er en præcisering af den hidtidige praksis, nemlig, at Landsstyret giver disponeringsadgange til de enkelte projekter, i henhold til den af Landstinget vedtagne anlægslov. Denne definerer klart i sine bemærkninger tidsplanen for anlæggelsen af de enkelte lufthavne.

 


Landsstyret vil naturligvis også i overensstemmelse med én af Landstingets vedtage anlægslov fremsætte ændringsforslag til 3. behandling af landstingstillægsbevillingslov 1, 1997, så de i bemærkningerne til anlægsloven foreslåede tidsrammer kan følges.

 

Det har aldrig været Landsstyrets intension, at affærdige Qaqortoq. Landsstyret fremlagde på Landstingets efterårssamling, sidste år en redegørelse, hvori det konkluderedes, at etablering af en regional landingsbane i Qaqortoq, ikke bør indgå, som én af banerne under 2. etape af de regionale landingsbaner. Landstinget fulgte forslaget, hvorfor nærværende forslag til revidering af anlægslov nu behandles.

 


Derfor vil Landsstyret naturligvis også sørge for, at der iværksættes en undersøgelse af konsekvenserne ved en anlæggelse af en mulig regional landingsbane i Qaqortoq. Landsstyret håber, at dette kan ske i tæt samarbejde med Qaqortoq Kommune og at de øvrige kommuner i Sydgrønland også kan drages ind i diskussionen således, at konsekvenserne for blandt andet også Narssarssuaq holdes som trafikknudepunkt for indenrigsflyvningen i Sydgrønland kan belyses fuldt ud.

 

Landsstyret tager det desuden for givet jævnfør vore bemærkninger ved 1. behandlingen af denne lov, at der igen vil blive foretaget beregninger af en eventuel fremtidig anlæggelse af en regional landingsbane i Qaqortoq.

 

Landsstyret vil inddrage de anlægsmæssige omkostninger ved projektet, men også og mere vigtigt, de afledte driftøkonomiske effekter ved en beflyvning, idet disse er det vigtigste på lang sigt, for en forbedret servicering af Sydgrønland.

 

Landsstyret har endvidere noteret sig, at Landstingets trafikududvalg ønsker en redegørelse for planerne omkring etablering af en heliport i Qaqortoq, såfremt en regional landingsbane ikke etableres.

 

Hvad angår mulighederne for etablering af en heliport ved Qaqortoq, blev disse sidst behandlet af kommune og Landsting i begyndelsen af 1991, men blev skrinlagt, da muligheden for etablering af en regional landingsbane i Qaqortoq fremkom.

 

Landsstyret vil naturligvis sørge for opdatering af disse planer således, at dette kan indgå i den videre dialog og beslutningsproces med Qaqortoq Kommune og Landstinget. Med disse ord, vil Landsstyret se frem til 3. behandlingen af forslag til landstingslov om ændring af landtingslov om anlæg af regionale landingsbaner i den nu foreliggende form.

 

 

Mødeleder:

 

Jeg skal også udtale, at vi skal stemme, hvorfor jeg anmoder medlemmerne om at huske på dette.

 

 

Karl Lyberth, ordfører for Siumut:

 

Idet vi skal henvise til vore bemærkninger ved 1. behandlingen af forslaget, skal vi fra Siumut herved meddele, at vi fuldt ud tilslutter os indstillingen fra Landstingets trafikudvalg samt indstillingen i svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning.


Fra Siumut, skal vi her nok engang udtale, at vi aldrig er gået ind for total opgivelse af anlæggelse af landingsbane til fastvingede fly i Qaqortoq, derfor går vi fra Siumut fuldt ud ind for trafikudvalgets indstilling, om nøje undersøgelse vedrørende lufttrafikken i Sydgrønland, med særlig fokusering på Qaqortoq, en indstilling, som også Landsstyret går ind for.

 

Til slut skal vi benytte denne anledning til at lykønske befolkningen i Qaanaaq, inughuit med, at de nu har udsigt til at få deres egen lufthavn i efteråret 1999.

 

Fra Siumut er vi på vegne af inuhuit meget glade, fordi de nu om få år kan få normarle trafikale forhold og forbindelser til resten af landet, hvilket har været et problem, som de med stor tålmodighed har levet med, i mange år. I denne forbindelse, skal vi fra Siumut tilkendegive vor højeste anerkendelse af Landsstyrets ihærdige forarbejde og gode resultater i den anledning. Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at lovændringsforslaget overgår til 3. behandling i sin nuværende form.

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

 

Med henvisning til vore bemærkninger under 1. behandling, skal vi fra Atassut atter engang præcisere, at de regionale landingsbaner, vil have afgjort indflydelse for samfundets videre udvikling, ikke mindst erhvervsmæssigt.

 

Lufthavnen vil være et vigtigt skridt, i vores skridt ind i næste århundrede og det vil give gode vækstmuligheder for regionerne og vil binde landet fremover til syd.

 

Atassut har med stor tilfredshed bemærket, at Atassuts bemærkninger og ønsker omkring en landingsbane i Qaqortoq er blevet fulgt nøje. Atassut er enige i, at landingsbanen i Qaqortoq, tages ud af loven, men ikke skrinlægges.Atassut ønsker nemlig, at en landingsbane i Qaqortoq til stadighed vurderes, specielt i forhold til atlantlufthavnen i Narssarssuaq og at økonomien i forhold til ny heliport samt i forhold til udfastning af S‑61 helikoterne nøje vurderes.

 

En anlæggelse af en landingsbane kan åbne nye og gode udviklingsmuligheder for en by, det kan vi tydeligt se i Sisimiut. En dyr anlægsopgave åbner nu stærk fremtidsrelaterede udviklingsmuligheder for byen, hvilken er en meget god disposition. Dette vil også gælde for Qaqortoq, når der anlægges en lufthavn ved byen.

 

Atassut har også ønsket, at forannævnte tiltag foretages i tæt samarbejde med Qaqortoq Kommune.

 

Atassut er tilfreds med, at Landsstyret allerede nu har etableret kontakter med kommunen.


Men Atassut skal atter engang understrege, at Atassut lægger afgørende vægt på, at der fortsat skal være en atlantlufthavn i Sydgrønland.

 

Nu er anlæggelsen af de regionale lufthavne i fuld gang. De fleste er placeret sådan, at de i fremtiden vil kunne forlænges til at kunne tage større fly, dette gælder blandt andet i Aasiaat. Det har længe været et ønske fra Aasiaat, at lufthavnsbygningerne kunne flyttes lidt, således, at der skabes bedre muligheder for fremtidig forlængelse til en atlantlufthavn.

Atassut skal spørge Landsstyret om, hvordan Landsstyret har forholdt sig til det spørgsmål.

 

Med disse bemærkninger, går vi ind for trafikudvalgets samtlige indstillinger og går ind for, at forslaget overgår til 3. behandling som forelagt.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Den planlagte anlæggelse af landingsbane i Qaqortoq, blev aflyst af de øvrige partier i Landstinget med undtagelse af Inuit Ataqatigiit, der hidtil er beregnet til at koste lidt over 166 mill. kr., heraf 62,5 mill. kr. til vejanlæg til den kommende landigsbane. Selvom der bliver en besparelse på op til Y inklusive anlæg af landingsbane i Qaanaaq, vil Inuit Ataqatigiit hermed foreslå, at midlerne bruges til anlæg af landingsbane i Qaqortoq. Man kan reducere udgifterne ved, at der etableres skinner til transport mod toglignende køretøjer til lufthavnen, fremfor at foretage store sprængningsarbejder. Alternativet kan en anden placering af landingsbanen, drøftes med kommunalbestyrelsen i Qaqortoq.

 

Jeg tør konstatere, at et fuldt enigt finansudvalg indstiller ovennævnte til Landsstyret.

 

Ved 1. behandlingen foreslog Inuit Ataqatigiit også, at man tager Landstingets principbeslut­ning i efteråret, om ikke, at anlægge en landingsbane i Qaqortoq til ny overvejelse. Efter efterårssamlingen har det nemlig vist sig, at beslutningen var taget ud fra uklare forudsætnin­ger. Det er også koalitionenspartneren Atassuts undskyldning i sin beslutning om at gå med til udskydelsen dengang.

 

Inuit Ataqatigiit er glade for opbakningen fra Trafikudvalget om genovervejelse af forslaget i Landstinget.

 

Under 1. behandlingen af forslaget bemærkede Inuit Ataqatigiit ligeledes, at såfremt der ikke anlægges en landingsbane i Qaqortoq skulle flytningen af den eksisterende heliport tages med i overvejelserne.

 

Anlæggelsen af en ny heliport er tidligere projekteret til at koste op til 40 mio. kr.

 


Vi takker for Landsstyremedlemmets accept af Trafikudvalgets opbakning hertil. Det siges nemlig at spørgsmålet vil blive medtaget under drøftelserne med kommunalbestyrelsen i Qaqortoq.

 

Vi håber indtrængende at Landsstyremedlemmet vil tage dette alvorligt.

 

Under 1. Behandlingen af forslaget den 13. Maj bemærkede vi også, at Landsstyret ikke en gang kunne bekræfte årsagen til aflysningen af landingsbanen i Qaqortoq. I dag føler borgerne i Sydgrønland sig mindreværdigt behandlede af Landsstyret i forhold til den øvrige befolkning i Grønland.

 

Sydgrønland er ikke med i bestræbelsen for at al passagertrafik skal foregå via lufthavne. Der er ikke en håndgribelig udvikling af skibspassagertrafikken, hvilket ej heller er med i planlægningen. Sydgrønland skal gerne hav samme muligheder for erhvervsudvikling som de øvrige dele af landet.

 

Skal der ske en ligelig fordeling af udviklingen i landets regioner bør lufthavnen i Narsarsuaq ikke lukkes fordi der anlægges en landingsbane i Qaqortoq.

 

Derfor bemærkede vi den 13. Maj, at såfremt Landstinget vil være deres ansvar bevidst må de tage beslutningen om etablering af en landingsbane til fastvingede fly i Qaqortoq - ikke alene af hensyn til Qaqortoq, men af hensyn til hele Sydgrønland generelt.

 

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på en ensartet udvikling af Grønland, hvorfor vi fastholder vores tilslsutning til Landstingsbeslutning om anlæggelse af landingsbaner i Upernavik, Uumman­naq, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Paamiut og Qaqortoq.

 

Samtidig ønsker vi Landstingets forståelse for Landstingets endelige beslutning om at gennemføre landingsbanebyggeriet i Qaanaaq.

 

Endelig tilslutter Inuit Ataqatigiit sig fuldstændig Trafikudvalgets kloge holdninger.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Med henvisning til bemærkningerne under 1. behandlingen skal vi i Akulliit Partiiat godkende ændringsforslaget til ' 1, stk. 2, således at ordlyden bliver:

 

AInden for den af Landstinget vedtagne anlægsperiode fastsætter Landsstyret igangsætnings­tidspunktet for anlægsarbejdet for hver af de i stk. 1 nævnte flyvepladser.@

 


Akulliit Partiiat er tilfreds med Landsstyrets forsikringer om at der iværksættes en undersøgelse af konsekvenserne ved anlæggelse af en bruglig regional landingsbane i Qaqortoq samt Landstingets Trafikudvalgs ønsker om redegørelse for planer om etablering af en ny heliport i Qaqortoq, såfremt en regional landingsbane ikke etableres.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Med henvisning til mine bemærkninger under 1. behandlingen og med henvisning til kommissionens betænkning skal jeg minde om, at der er mange sociale behov og andre samfundsrelevante udskydelser, som skal prioriteres frem for anlæggelse af landingsbaner, det er min egen mening.

 

Derfor finder jeg det betænkeligt med hensyn til Trafikudvalgets henvisning til en mulig anlæggelse af landingsbane i Qaqortoq. Men jeg vil gå ind for en anlæggelse af en landingsbane i Qaanaaq.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

Tak. Det er altså 2. behandlingen af denne lov. En betænkning fra trafikudvalget og svarnotatet fra Landsstyremedlemmet er taget godt imod og det takker jeg for.

 

Med hensyn til den sidste taler, Anton Frederiksen, så har vi hørt disse ord mange gange og dertil kan jeg kun bemærke, hvis vi ser på samfundsstrukturen og vores infrastruktur, så har en stor del af debatten jo været om vores trafikale forhold og det offentliges tilskud hertil.

 

Begrænsede erhvervsmuligheder med mere, da Anton Frederiksen til tider har lange bemærkninger hertil. Hvis vi skal finde frem til bedre og mere løsninger, så er vort behov for at skulle finde frem til bedre løsningsmodeller af hensyntagen til, at vi skal have en økonomisk balance, også i fremtidige tiltag.

 

Og der er også behov for tilpasning indenfor disse områder til vore dage.

 

Inuit Ataqatigiits Josef Motzfeldt takkede flere gange for vores svarnotat og det takker jeg for. Men vil lige kommentere det i 2 punkter. Der var engang i efterårets samling, hvor Landstinget tog stilling til det med hensyn til Qaqortoq og du foreslår, at vi reviderer vores beslutning med hensyn til Qaqortoq. Dertil kan det siges, at vi har imødekommet dette ønske, på den måde, at vi har taget hensyn til de trafikale forhold og har medtaget Narssarssuaq.

 

Derfor mener jeg, at vi har taget stilling til disse forhold i bred forstand her i Landstinget.

 


Med hensyn til Josef Motzfeldts bemærkninger om passagertransport i Sydgrønland, at der ingen reel planlægning er for sydregionen, dertil skal jeg påminde om, at Landsstyret, især overfor Grønlandsfly har ønsket, at passagertransporten mellem Danmark og Narssarssuaq skal fortsætte året rundt. Og det er også glædeligt, at man er nået til enighed om det i år. Det er også vores håb, at dette vil være til gavn for erhvervet og andre.

 

Vi er kommet tilbage til tidligere tiders forhold med direkte forbindelse mellem Narssarssuaq og Danmark. Og en forbindelse til Færøerne og Island er altså et fremskridt, som er blevet realiseret. Vi kan jo ikke sige andet om det.

 

Med hensyn til distriktsfartøjerne og passagertrafikken i distrikterne, så er der indgået en ny aftale imellem Royal Greenland og KNI, således, at passagertransport og godstransport bliver adskilt. Der sker til stadighed fornyelser indenfor dette område. Det er altså en forsøgsord­ning, som kører i år, når året er ved at rinde ud, så vil vi vurdere sagen, blandt andet om hvordan selvstændige kan inddrages i denne form for service. Når vi har set resultaterne af den forsøgsordning, som bliver påbegyndt til sommer i Sydgrønland. Én af de goder, der vil blive realiseret, det er godstransportordningen fra Danmark til Sydgrønland, altså en direkte forbindelse, som også vil medføre forbedring af bygdeforsyningen. Det er altså disse tiltag, jeg lige vil nævne.

 

Der er altså ingen prioritering med hensyn til nord‑, øst‑ eller sydregionen, vi tager hele Grønland generelt, her i Landsstyret.

 

Jeg siger endnu engang tak for de faldne bemærkninger.

 

 

Finn Karlsen, Formand for Trafikudvalget, Atassut:

 

På vegne af trafikudvalget, vil jeg også takke Landsstyremedlemmet for hans svar. Da der er fuld tilslutning til betænkningen, skal jeg blot nævne, at det vores tvivl med hensyn til ændringsforslagene, det er altså det forhold vi har haft, jeg har svært ved at vurdere.

 

Samtlige partier går ind for ændringsforslaget og samtlige partier går også ind for revurdering. Kun Kandidatforbundet sagde noget i retning af, at trafikudvalget har genåbnet muligheden for anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq.

 

Sådan kan ikke vores bemærkning om revurdering forstås. Det er altså en revurdering det drejer sig om.

 


Jeg vil også sige tillykke til Avannerssuaq. Vi har ingen repræsentant fra Avannerssuaq på grund af de meget dårlige trafikale forhold og det er på tide, at de får deres egen landingsbane således, at trafikforholdene kan forbedres væsentligt.

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

 

Jeg har et par punkter, som jeg vil kommentere. Med hensyn til Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit om en manglende planlægning for trafikken i Sydgrønland, men dette har Landsstyremedlemmet besvaret og har dementeret det.

 

Jeg skal også lige understrege, at lige fra starten har det været klart, at hvis vi skal anlægge en landigsbane i Qaqortoq, så kan det godt medføre en mulig nedlukning af altantlufthavnen i Narssarssuaq.

 

Derfor siger vi, lad os tage anlæggelsen af en lufthavn i Qaqortoq foreløbig for denne lov. Vi skal jo ikke kun tænke på Qaqortoq, vi skal tænke på hele sydregionen, det er 4 kommuner, der har gavn af Narssarssuaq lufthavn, og det er derfor vi er glade for, at man vil følge de ønsker, vi har fremsat fra begyndelsen.

 

At der sker en revurdering, så kan vi efterfølgende tage en beslutning.

 

Med hensyn til anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq, så har jeg svært ved at kommentere det. Vi kan måske besvare det således, at hvis dette lovforslag har indeholdt en forlængelse af en landingsbane i Ilulissat, så havde Anton måske danset her i salen.

 

Jeg finder det væsentligt med dette ændringsforslag, at vi er ved at forbinde vores land, lige fra Avannerssuaq og så helt til syd. Det er ikke kun med hensyn til passagertrafikken, men også af hensyn til godstransport. Og af hensyn til turismen. Det er derfor, vi vil gå ind for forslaget i 2. behandlingen med glæde.  

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Som det er bekendt, har vi under vores behandling i dag af anlæggelse af de regionale landingsbaner, der har jeg gået imod forslaget, fordi jeg til stadighed mener, at vi har et stort efterslæb i forbindelse med de sociale forhold her i landet. Alligevel så er det jo flertallet, der bestemmer og det godkender jeg og revurdering af planerne, det vil jeg gå med til. Det har jeg sagt.

 


Men når man begynder på noget og skal ikke kender sine begrænsninger, så er det lige som om, der er behov for, at man skal kende sine begræsninger. Da vi behandlede socialreform­kommissionens betænkning, så var vi allesammen her i salen enige i, at de problemstillinger, der blev rejst, at vi vil arbejde sammen om det.

 

Med hensyn til de problemer og hvis vi skal nedbringe dem, så er der behov for store beløb. Hvis vi tager et eksempel, da vi i fjor under efterårssamlingen talte om en forlængelse af banen i Nuuk Lufthavn, så er der en bevilling på 2 mio. kr. til planlægningen. Og efter min egen mening og under hensyntagen til Nuuk Kommunes egne planer, som har kostet mange penge, så er de til spilde, idet Landsstyret og Nuuk Kommune ikke kan blive enige om det.

 

 

Selv om vi mangler midler indenfor dette samfund, så er det meget betænkeligt at bruge så mange penge til ingen verdens nytte. Vi skal også tænke på vore børns behov med hensyn til børneinstitutioner og folkeskoler.

 

Jeg vil blive ved at snakke om disse forhold, så længe jeg er medlem af Landstinget her, indtil vi finder frem til løsninger.

 

Hvis vi tager et eksempel med hensyn til vores liv som familie, så prøver vi at løse vore problemer uden at prioritere rigdommen. Hvis jeg ikke har råd til mine egne børn, så kan jeg jo ikke begynde at anskaffe mig en bil. Det er altså de sociale forhold, vi i første omgang skal rette op på.

 

Jeg går ind for én af de partier, som siger, at vi skal forvalte mennesket i centrum og hvis jeg tager denne her debat, så er det ikke mennesket, der er i centrum, men anlæggelse af en landingsbane, der er i centrum i denne debat.

 

Vore politiske fadæser, kender både vi og befolkning. Hvis jeg tager et eksempel, da vi købte 3 kystpassagerskibe til 200 mill. kr. og de problemer disse medførte. Man prøvede på at sælge disse skibe, som ikke lykkedes, derfor vil jeg gentage, at de nuværende planer, det er nok. Lad os lige finde frem til begrænsningerne.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit

 

De beslutninger, vi tager i Landstinget, ikke alene ud fra forholdene i de steder, hvor man bliver valgt, det kunne vi have gjort, hvis vi var medlemmer af bygderådene eller kommunalbestyrelserne. Landstingsbeslutningerne er blevet taget ud fra de generelle forhold i Grønland.

 

En koordinerede prisnedsættelse og ensartet brug af flymaskiner, det blev besluttet i 1994 og 1995, da man påbegyndte planerne om landingsbanerne.

 


Da Landsstyremedlemmet nævnte i sit andet indlæg, at det ikke er en ny overraskelse, det drejer sig om fra Inuit Ataqatigiits forslag. Men det er noget Inuit Ataqatigiit har foreslået og et enigt finansudvalget foreslår, at man anlægger en landingsbane i Qaqortoq og at man samtidigt undersøger de muligheder for at billiggøre anlægget i Qaqortoq og det er disse ting, der gør, at vi er nødt til at overveje anlæggelsen påny i Landstinget.

 

Jeg skal til Anton Frederiksen bemærke, noget i retning af Peter Ostermanns udtalelse,her  foreslog Anton Frederiksen, man skal justere prisen på godstransport i Grønland i forhold til prisen i Danmark og det foreslog han ud fra enkelt beregning på en enkelt forretningsmands vegne.

 

Selvom meningen er, at det generelt billiggøres af fragtpriserne for erhvervslivet og fiskerne her i Grønland. Vi skal ikke pynte på vores udtalelser herfra denne talerstol, der skal være en sammenhæng i vores udtalelser.

 

Og til Landsstyremedlemmet for Trafik, det er korrekt, da han bemærkede, at Formanden for trafikudvalget, at Landsstyret tager stilling til hvornår landingsbaneanlægget påbegyndes de forskellige steder, hvis det gavner samfundet i de forskellige regioner i Grønland.

 

Når vi tager beslutninger i Landstinget, så tager vi aspekt i, at det er noget, der gavner samfundet, derfor bør vi overveje disse spørgsmål på ny.

 

Og endelig skal jeg til Siumuts ordfører citere, ASiumut aldrig har været inde i aflysningen af anlægget i Qaqortoq@. Hvorfor gik Siumut så i efteråret ind for, at man aflyste landingsbanebyggeriet i Qaqortoq?

 

 

Karl Lyberth, ordfører for Siumut:

 

I forbindelse med afstemningen vedrørende anlæggelse af Nuuk Lufthavn, blev der påstået, at Siumut har sagt nej til Qaqortoq og at alle de resterende byer ikke bliver imødekommet.

 

Vi i Siumut tænker noget dybere. Dengang da vi stemte om anlæggelse af landingsbanerne, så sagde vi ikke, at vi glemte alle de andre byer. Fremtiden vil vise, at de andre byer Qeqertarssuaq, Nanortalik også Qaqortoq, så vil fremtiden jo vise, om vi skal anlægge landingsbaner i disse byer. Derfor vil vi ikke tænke så lavt, vi vil tænke dybere i Siumut.

 


Med hensyn til Anton Frederiksen, så er det meget glædeligt at skulle springe, hvor gærdet er lavest her i talerstolen og med henvisning til de sociale forhold blandt befolkningen. Jeg skal lige påminde om, at vi vil anlægge landingsbanerne og forbedre vilkårene i fremtiden for at skubbe udviklingen fremad i vort land. Hvis udviklingen går den rigtige vej, hvem har så gavn af det? Vore efterkommere selvfølgelig, vore børn og børnebørn vil få gavn af det. Det er disse forhold, vi arbejder for i øjeblikket og de nu igangsatte landingsbaner vil være os til gavn til disse mennesker.

 

Til sidst skal jeg lige bemærke, at selv om det måske er mærkeligt at skulle tænke på de midler, vi bruger og at skal passe på at spare for meget ved anlæggelsen af disse landingsba­ner.

 

Med hensyn til anlæggelse af veje, er de jo meget smalle veje for eksempel i Ilulissat, så vejen ud til lufthavnen er næsten alt for smal. Det kan godt være med hensyn til fremtiden, at disse besparelser bliver fordyrene i fremtiden, hvis trafikken bliver udvidet, så vil der også være behov for bedre veje. Derfor skal vi også lige passe på med, at vi ikke skal skal spare alt for meget med hensyn til veje, der fører ud til lufthavnen.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

 

Status for den nuværende for for debat er god nok og vi har forståelse overfor hinanden, hvad angår Qaqortoq.

 

Sydgrønland afventer vores reaktion hertil. Vi skal også tænke på under denne debat, da vi besluttede os for anlæggelse af disse landingsbaner,så er det på tide, at Kattuseqatigiit forstår, at vi har en meget dyr skibstrafik, som årligt spiser 100 mill. kr. og det er disse forhold, vi vil effektivisere. Snart er det de trafikale forhold ved at anlægge disse anlægsbaner. De nuværende atlantlufthavne, vi bruger, de er bygget af amerikanerne i helt andre sammenhæn­ge. De nuværende tiltag har grundlag i vores egen infrastruktur.

 

Inuit Ataqatigiit har påpeget flere forhold med hensyn til planlægningen og det er også rigtigt, at vi skal tage Qaqortoq med i den nye videre vurdering af forholdene. Og vi har aldrig nogensinde fra Siumut glemt, at vi skal i dialog med Qaqortoq. Det er også den mulighed, vi er glade for.

 

Men vi må heller ikke glemme, det er en meget dyr skibstrafik her i Grønland. Af samtlige rejsende har vi sparetid og de vil bruge deres penge rigtigt. Vi er kommet ind i år, hvor alting skal være effektivt. Og de er næsten allesammen nu ude på at skulle rejse pr. fly. Med hensyn til Qaqortoq og videre undersøgelser i Qaqortoq og ikke kun med hensyn til Qaqortoq, men for hele sydregionen, skal vi lige tænke på, at populationen ikke er samlet i Narssarssu­aq, men ligger et andet sted henne ved Qaqortoq og Narsaq.

 


Der fremkom også et forslag engang, hvor man skal anlægge en landingsbane mellem Qaqortoq og Nanortalik, det forslag har vi ikke glemt. Vi har undersøgt mulighederne og der skal ske en nyvurdering og det er derfor, vi går ind for Landsstyrets forslag med hensyn til de videre skridt i sagen, også fordi det er så dyrt at rejse med skib og en forbedring af service overfor passagerne.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Det forbavser mig ikke, at én af Tingets medlemmer, min erindring om tingenes gang, hvor Karl Lyberth nævnte, at jeg udtaler mig om en billiggørelse og med hensyn til trafikken må jeg sende ordet tilbage til Landsstyremedlemmet, at min tankegang skifter hele tiden.

 

I de oprindelige planer var Qaqortoq med, blev aflyst og nu er det blevet medtaget igen.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Til Siumuts ordfører skal jeg erindre om, at da vi i efterårssamlingen blev der afskåret  en landingsbane ud af 7, som landsplanbeslutning i sin tid, hvilket bekræftede Jonathan Motzfeldt ved vælgermødet her i vinter. Derfor udskød man eventuelle muligheder for andre byer og Siumut har i 1. og 2. og 3. en skiftende mening. Eksempelvis har Mikael Petersen sagt at sydgrønlænderne må nøjes ned Narsarsuaq. En anden holdning er der i dag ved andre bemærkninger under dette møde.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Vi partier er gode til at fyre under andre ting og det er det samme med vores tankegang. Det er ikke sådan, at hvis et parti siger et eller andet, så skal de andre følge denne beslutning og sådan er det sikkert også i grupperne i de forskellige partier.

 

Jeg skal på ny bemærke, at Sydgrønland nu generelt skal genvurderes, hvor Narsarsuaq også vil blive medtaget, hvor man også skal overveje brugen af Narsarsuaq, også af hensyn til trafikken til og fra den lufthavn.

 

Ikke et eneste medlem her Tinget har tænkt på, hvor der skal bygges anlægslandingsbane udenfor Narsarsuaq og det er der taget stilling til i dag.

 

 

Mikael Petersen, ordfører for Siumut:

 


Jeg skal lige bemærke, at der ikke er en stor uenighed. Der er ikke rigtig grund til, at jeg skal herop til talerstolen, men jeg vil lige rette op på Josef Motzfeldts bemærkninger. Idet jeg i mit orførerindlæg sagde, vi må nøjes med forløbige med Narsarsuaq i øjeblikket.

Det er altså landingsbanen i Qaqortoq blev foreløbig berostillet således, at man skal arbejde for en landingsbane i Qaanaaq. Det er ikke en reduktion af anlægsarbejderne.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:

 

I forbindelse med 2. behandlingen af dette lovforslag, vil jeg endnu engang takke for den gode debat, men skal påminde om, at det vi er gået ind for i dag er en fremskyndelse af anlæggelse af en landingsbane i Paamiut, Upernavik og samtlige partier støtter Qaanaaq, det takker jeg for.