Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 24-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 13. maj 1997

 

Dagsordenenspunkt 24

 

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om anlæg af flyvepladser.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning)

 

1. behandling.

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

Det er mig en glæde på Landsstyrets vegne at kunne forelægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om anlæg af flyvepladser.

 

Det er med særlig glæde, at Landsstyret nu også er i stand til at integrere en ny landingsbane i Qaanaaq i denne lov.

 

Det har gennem lang tid været et mål for Landsstyret at søge veje til at løse den svære situation, der har udviklet sig i forhold til transporten mellem Qaanaaq og resten af landet. En situation, der er opstået med den afhængighed af Thule Air Base og amerikansk militærs velvilje, som borgerne i Avanersuup Kommunia af historiske grunde er blevet bragt i.

 

Nu er det lykkedes Landsstyret gennem lange og vanskelige forhandlinger at sikre dansk medfinansiering af en landingsbane i Qaanaaq. Således vil den historiske afhængighed af amerikansk velvilje på dette område kunne bringes til ophør og Inughuits forhold til resten af deres eget samfund blive normaliseret. Det er en proces, som vi véd alle de politiske partier fuldt ud støtter.

 

Landsstyret har derfor ikke tøvet med at iværksætte planlægningen af bygningen af en bane i Qaanaaq, der vil blive stor nok til at binde kommunen sammen med resten af det nye rutesystem, som vi med 2. etape af anlægsarbejdet nu er ved at lægge sidste hånd på. Målet er, at byggeriet kan startes i sommeren l998 med en forventet ibrugtagning i efteråret l999.

 

Hovedmålsætningen med anlæg af de regionale landingsbaner har fra starten været at sikre en udvikling i lufttrafikken her i landet, der ved at lægge hovedvægten på fastvingede fly på een gang sikrede befolkningen og erhvervslivet et bedre serviceniveau og samtidig sænkede omkostningerne ved at fastholde et solidarisk beflyvningsmønster.

 

Denne målsætning skal ses i forbindelse med Landsstyrets overordnede målsætning om, at landet styres ind i det nye århundrede på en måde, så der skabes moderne konkurrencedygtige forhold for erhvervsudviklingen samtidig med, at borgerne sikres mulighed for fortsat at have et frit bosætningsvalg.

 

Landsstyret ser det som sin hovedopgave i forhold til denne politik at skabe effektive transportsystemer, at sænke de generelle omkostninger, samt at skabe optimale kommunika­tionsmuligheder på tværs af landets geografiske forhold.

 

Derfor skal hele landet knyttes sammen via luftvejene, og det skal gøres til langt lavere omkostninger og i et langt højere tempo, end med den helikoptertunge trafik, vi kender idag.

 

Samtidig vil udbygningen af de regionale landingsbaner på en helt anden måde end hidtil åbne mulighed for såvel privattrafik i luften som konkurrence på de enkelte ruteben. Hermed kan Landsstyret forfølge en anden af sine mere overordnede målsætninger også indenfor luftfragtsområdet, nemlig etableringen af muligheden for at give den private sektor en chance.

 

Samtidig medfører landingsbanebyggeriet i sig selv en stigende og kvalificerende aktivitet indenfor landets entreprenørområde, hvor såvel grønlandske firmaer som den grønlandske arbejdskraft opkvalificeres og aktiveres via byggeriet.

 

I samtlige landingsbanebyggerier indgår grønlandske firmaer i såvel rollen som entreprenører som i rollerne som underleverandører og samtidig indgår de i et frugtbart samarbejde med udenlandsk ekspertise.

 

Samtidig er der i samtlige byggerier indarbejdet specielle motivationsordninger for ansættelse af grønlandsk arbejdskraft. Et forhold der allerede nu har ført til, at der i den første startfase af de nye byggerier er udbetalt en bonus på over en halv million for ansættelser af grønlandsk arbejdskraft ud over det, der allerede var opnået via licitationerne.

 

På begge områder kan der muligvis skaffes endnu bedre forhold for det grønlandske arbejdsmarked og Landsstyret har derfor nu etableret et fornyet samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening for at søge flere muligheder for at udnytte den samfundsmæssige gevinst i forbindelse med disse byggerier.

 

Der er således en række udviklingsmæssige faktorer, baseret på et helhedssyn på landets fremtidsperspektiv, knyttet til den fortsatte udbygning af de regionale landingsbaner.

 

Uanset at redegørelsen til Landstingets Efterårssamling 1996 omkring anlæg af de regionale landingsbaner i Paamiut, Qaqortoq og Upernavik, konkluderede, at disse baner var relativt dyre at anlægge og måtte betragtes som værende urentable såvel driftsøkonomisk som samfundsøkonomisk vedtog Landstinget på den ovennævnte baggrund, at 2. etape af byggeriet skulle fortsætte, dog med en række væsentlige ændringer.

 

Det forslag til landstingslov, vi nu skal behandle, omsætter således Landstingets retningslinier fra behandlingen af redegørelsen til lov.

 

Det drejer sig først og fremmest om, at byggeriet af landingsbanerne i Upernavik og Paamiut fastholdes og faktisk fremskyndes, således at disse baner hurtigere forbindes med de øvrige baner, og der dermed skabes mulighed for en hurtigere overgang til transport med fastvingede fly langs hele kysten.

 

Dette mønster udbygges ved, at Qaanaaq nu indarbejdes i loven med henblik på etablering af en bane, der kan binde kommunen direkte til det eksisterende rutesystem. Samtidig har Landsstyret ønsket at foreslå denne bane integreret i loven for at sikre anvendelse af anlægsorganisationen under Mittarfeqarfiit, således at der kan ske fuld udnyttelse af den allerede dannede ekspertise til projektering og licitering. Som det vil være bekendt, vil den danske stat medfinansiere dette byggeri med 47 millioner kr.

 

Herudover drejer det sig om, at loven tager højde for, at den regionale landingsbane i Qaqortoq ikke etableres.

 

Overvejelserne om etableringen af Qaqortoq har naturligt været bundet til det faktum, at der med Narsarssuaq i forvejen findes en endog meget stor landingsbane til fastvingede fly indenfor distriktet, der samtidig er stor nok til modtagelse af transatlantiske fly. Etableringen af en landingsbane i Qaqortoq ville medføre en økonomisk uholdbar situation i forhold til bibeholdelsen af Narsarssuaq og dermed medføre risikoen for, at Narsarssuaq måtte lukke.

 

Med de planer der allerede nu er for udviklingen af rute- og chartertrafik til Sydgrønland fra udlandet ville de negative økonomiske følgevirkninger af en sådan udvikling for hele distriktet være alvorlige, mens det naturligvis ikke kan diskuteres, at Qaqortoq som by ville få fordele af en sådan omlægning.

 

Samtidig er der i distriktet muligheder indenfor søtransporten, som ikke findes i nord på grund af islægningen. Landsstyret har da også forestået iværksættelse af såvel ændrede fartplaner for Royal Artic Lines transatlantiske fragtskibe som realisering af et privatiseret distriktsbesejlings­program med henblik på at kunne udvikle såvel fragt som passagertransporten i Sydgrønland på en ny og mere effektiv måde.

 

Samtidig vil Landsstyret søge luftransporten i distriktet forbedret via udbygning af heliporte og helistops i Arsuk og Alluitsup Paa.

 

Derfor fastholder det herværende lovforslag Landstingets indstilling i forbindelse med redegørelsen fra efteråret og ændres følgelig således, at der ikke anlægges en regional landingsbane i Qaqortoq ved denne lov.

 

På den baggrund anbefaler Landsstyret, at det foreliggende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om anlæg af flyvepladser vedtages, og at de økonomiske konsekvenser indarbejdes i landstingsfinanslov 1997 om de regionale landingsbaner som ændringsforslag til 3. behandling af Landstingstillægsbevillingslov I l997.

 

Med de nye aftaler Landsstyret har indgået med den danske regering om åbning af konkurren­cen over Atlanten og med Grønlandsfly A/S om mulighederne for at rense systemet for krydssubsidiering og i stedet overgå til konkurrence- og servicekontraktbaseret flyvning, vil der inden dette års udløb blive skabt en helt ny situation for lufttrafikken i vores land.

 

For fremtiden vil vi se konkurrence i luften både mellem Grønland og udlandet og internt i landet. Det vil samtidig være forudsætningen for, at vi reelt kan få klarlagt, hvor langt ned vi kan få bragt prisen for moderne kommunikation og service indenfor denne sektor.

 

Men jo bedre muligheder vi giver luftfartsselskaberne for at bruge det rigtige materiel til de behov vi har, jo bedre bliver vores chancer for at sikre os selv den rigtige pris og det rigtige serviceniveau. Landingsbanerne er samfundets hjælp til selvhjælp i denne situation. De er en afgørende faktor for at de tre hovedkrav, vi som politikere må stille til luftransporten i landet, kan blive opfyldt, nemlig: flysikkerhed,forsyningssikkerhed og prisbillighed.

 

Jo hurtigere vi får afsluttet byggeriet af de regionale landingsbaner, jo bedre bliver vores mulighed for at opfylde disse tre krav overfor borgerne og overfor de forretningsforbindelser og turister, vi ønsker at basere vores fremtidige økonomi på.

 

Med disse ord vil jeg overlade Landsstyrets forslag til revidering af landstingslov om anlæg af flyvepladser til Landstingets velvillige behandling.

 

 

Mikael Petersen, ordfører for Siumut.

 

Vi har set frem til Landsstyrets ændringsforslag vedrørende anlæg af  landingsbaner til fastvingede fly. I forbindelse med redegørelsen om statusrapport omkring anlæggelse af de nye landingsbaner ved Landstingets Efterårssamling krævede vi fra Siumut klart, at der til nærværende forårssamling skal forelægge et ændringsforslag inklusiv forslag til finansiering af landingsbanerne i Upernavik, Paamiut og Qaanaaq.

 

Indledningsvis skal vi fra Siumut udtrykke glæde over, at der nu forelægger en plan om en fleksibel flytrafik over hele kysten. Hvad angår sydregionen har Paamiut frem for nogen døjet med trafikproblemer. Med fremrykkelse på 2 år m.h.t. anlæggelse af landingsbanen vil Paamiut slippe hurtigere ud af de eksisterende trafikproblemer.

 

Samtidig vil det betegne et stort fremskridt i relation til persontrafik, vareforsyning og produktudvikling på hjemmemarkedet, at planerne om landingsbanerne i Upernavik fremrykkes, samt at lufthavnsbyggeriet i Qaanaaq tages med i planernes videreførelse, således at vi kommer ud over islægsproblemerne i nordregionen m.h.t. trafikken.

 

I Siumut er vi vidende om, hvor problematisk situationen er m.h.t. trafik til og fra Qaanaaq, og at Landsstyret igennem længere tid har arbejdet på, at rette op på dette forhold, derfor er det fra Landsstyret forelagte forslag et smukt resultat, eftersom den danske stat også skal være medfinansierende i forbindelse med anlæg af lufthavn i Qaanaaq.

 

De lokale politiske myndigheder i Qaanaaq, har i mange år knoklet for, at få rettet op på de problematiske trafikale forhold til og fra Qaanaaq. De fælles kommunale organer i nordregio­nen har også bidraget til, at skubbe på i denne sammenhæng. På denne baggrund er vi helt enige i Landsstyrets forslag om, at byggeriet omkring lufthavnen i Qaanaaq igangsættes i sommeren 1998 med henblik på færdiggørelse og ibrugtagning i efteråret 1999.

 

Gennem denne fremrykning af etape 2 vedrørende etablering af landingsbaner får vi sikkerhed for følgende: Hurtigere betjening af passagerer med fastvingede fly over hele kysten, hurtige og bedre muligheder for service fra ansvarlige offentlige myndigheder så som Sundhedsvæse­net, de tekniske myndigheder m.m.

 

Samtidig vil forskellige selskaber på kysten som i dag bruger mange penge på transport, få færre driftsomkostninger. uagtet at disse 3 landingsbaner betegnes som urentable er vi derfor fra Siumut sikker på, at det vil lettes vores daglige vilkår, og at det ville være med til at forbedre erhvervslivets vilkår uanset hvor man bor i dette land. Samtidig vil det være med til at billiggøre persontrafikken uanset hvor man bor.

 

En af de glædeligste muligheder der vil blive skabt gennem anlæggelsen af de 7 landingsbaner i år 2001 er derfor også, at der derved vil være skabt mulighed for konkurrence på ligevilkår, vedrørende persontransport og forsyning, således at der skabes betydelige udvidede muligheder for den private sektor.

 

Fra Siumut er vi enige med Landsstyret i, at man bør udsætte anlæggelsen af landingsbanen i Qaqortoq, således som det også blev besluttet ved efterårssamlingen sidste år. Vi forstår udmærket begrundelsen herfor, nemlig at Narsarssuaq i dag har en betragtelig lufthavnskapaci­tet, hvor udnyttelsen kan udbygges yderligere, hvor man samtidig må regne med forøget trafik fra Grønland, via Island til Danmark i sommerperioden.

 

Det indgår i landsstyrets redegørelse, at lufthavnen i Narsarssuaq må lukkes, såfremt der skal etableres lufthavn i Qaqortoq. Vi mener ikke, at dette er en hensigtsmæssig disposition, idet det ikke er logisk at lukke en atlantlufthavn, og i stedet anlægge en lille landingsbane som koster mange millioner.

 

Derfor skal vi kræve, at Landsstyret virker for udbygningen af lufthavnen i Narsarssuaq til en international lufthavn, med henblik på den generelle lokale trafik, såvel som investering inden for turisterhvervet, i tæt samarbejde med den fælles kommunale organisation i Sydgrønland. Samtidig må man løbende overveje bedre landingsbaneforhold i sydregionen.

 

Vi fra Siumut endvidere enige i Landsstyrets forslag om, at der bør arbejdes på udvidelse af havnefaciliteterne i Qaqortoq, således at Qaqortoq bliver et forsyningscenter i sydregionen.

 

Det er spændende og betegner en nytænkning, at Landsstyret har indgået en ny aftale med de private arbejdsgivere. Vi er ikke i tvivl om, at dette vil resultere i, at de hjemmehørende firmaer får mulighed for overtagelse af stadig flere opgaver og kan bane vejen for oparbejdning af større viden og ekspertise.

 

Vi er glade for Landsstyrets resultater vedrørende lufttrafik  over Atlanten, og muligheden for konkurrence på området. Dette har vi jo kæmpet for i efterhånden mange år, og vi er glade for, at forhandlingerne omkring serviceaftalen med Grønlandsfly A/S er ved at være på plads.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med det stadig intensiverede samarbejde mellem Landsstyret og Grønlandsfly A/S, samt den stadig større fælles vilje til at overvinde trafikproblemerne parterne imellem.

 

Med udgangspunkt i vores foranførte begrundelser støtter vi Landsstyrets ændringsforslag, ligesom vi støtter den videre behandling af forslaget om finansieringen i forbindelse med behandlingen af ændringsforslagene til Landstingstillægsbevillingslov I 1997.

 

Med disse bemærkninger anbefaler vi forslagets videre behandling.

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut.

 

Efter at der er blevet meldt klar til Atake of@ for de regionale lufthavne, er der blevet sagt mange gode ord om de udviklingsmæssige muligheder, de regionale lufthavne vil skabe for lokalsamfundene og hvilken positiv betydning de vil få for beflyvningsmønsteret i landet, specielt set fra økonomiens side.

 

Disse og mange andre positive elementer omkring de regionale lufthavne blev løftet en kende, da Avarnersuaq blev inddraget i planerne. Et lokalsamfund placeret langt fra det øvrige samfund, og hvor flyvning faktisk er den bedste og sikreste transportmåde til sikring af lokalområdets behov for kontakt med det øvrige samfund.

 

Atassut går ud fra, at disse generelle betragtninger også fortsat gælder, det gælder nemlig regionernes udvikling i fremtiden, ikke bare indenfor flyrelaterede områder, men sandelig også indenfor mange andre områder, f.eks. omkring fremtidig byudvikling.

 

Et andet vigtigt element omkring de regionale lufthavne har de seneste dage sneget sig ind i landingsbaneområderne, og det er en mulig afskaffelse af ensprissystemet, med bl.a. etablering af frikommuner til følge. Hvis de udvalgte frikommuner skal ligestilles i alle henseender, spiller de regionale lufthavne en afgørende betydning.

Når de indledende landingsmanøvrer er blevet foretaget skal Atassut understrege, at Atassut fortsat fastholder sin holdning fra efteårssamlingen 1996 under særlig hensyntagen til tidens økonomiske råderum, hvilke er;

 

-    at loven om de regionale landingsbaner ændres, sådan som det nu er forelagt af Landsstyret med den konsekvens, at banen i Qaqortoq udtages til fordel for en bane i Qaanaaq.

 

-    at banen i Qaqortoq ikke skrinlægges, men at banen i Qaqortoq fortsat vurderes.

 

I sin forelæggelse melder Landsstyret nu klart, at anlæggelse af en bane til fastvingede fly i Qaqortoq vil medføre en økonomisk uholdbar situation i forhold til bibeholdelse af Narsarsuaq, og dermed risiko for, at Narsarssuaq må lukke.

 

Ud fra denne klare melding, har Atassut med interesse studeret "Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende Narsarsuaqs fremtid".

 

Idet jeg henviser til omtalte rapport skal jeg gøre opmærksom på, at den meget klart beskriver alle aspekter omkring Narsarsuaq. Disse er følgende:

 

1. Narsarsuaq som idag, men med en lokal flyveplads i Qaaqortoq

2. Narsarsuaq som idag, som eneste flyveplads syd for Paamiut

3. Narsarsuaq i Avinterhi@ med Qaqortoq som regional lufthavn

4. Narsarsuaq lukkes og

5. Narsarsuaq som selvstændig samfund i Sydgrønland med Qaqortoq regional lufthavn.

 

Atassut skal, under henvisning til foranstående, indtrængende anmode Landsstyret om en fortsat vurdering af en lufthavn i Qaqortoq, samt

 

-    at der fremskaffes klare økonomiske vurderinger/beregninger på etablering af en ny heliport i Qaqortoq, hvilket er nødvendigt, hvis lufthavnen droppes helt,

 

-    at der fremskaffes klare økonomiske beregninger på konsekvenserne af anskaffelse af nye helikoptere, hvilket vil være nødvendigt, når S61-helikopterne udfases, også af hensyn til, at der inden længe vil træde nye sikkerhedskrav i kraft om brug af S61-ere til pasagerbefor­dring.

 

Et andet stort problem for Qaqortoq er byens fremtidige bymæssige udvikling. Nuværende rammer er ved at blive sprængt, så det haster meget med en stillingtagen til, i hvilken retning byen kan udvikles i fremtiden.

 

At en etablering af en lufthavn kan få stor betydning for en bys fremtidige udviklingsmulighe­der, kan vi se i Sisimiut. En god og klog disposition. Store investeringer til anlæggelse af en lufthavn åbner nye, gode og fremtidsorienterede udviklingsmuligheder. - Det savner Qaqortoq.

 

Lad mig til slut understrege, at Atassut lægger stor vægt på, at der fortsat skal være en atlantlufthavn i Sydgrønland af hensyn til regionens fremtidige udviklingsmuligheder, specielt af hensyn til turismeudviklingen.

 

Atassut håber, at Landsstyret får en fornuftig og åben dialog med Qaqortoq omkring denne sag. At der fås en fornuftig dialog med Qaqortoq kommune om en bedre fremtidsorienteret byudviklingsmulighed, og om muligt bedre placeringsmulighed for en mulig fremtidig lufthavn i Qaqortoq.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for ændringsforslaget, og vi går endvidere også ind for at sagen behandles i Trafikudvalget før den går videre til 2. behandlingen.

 

 

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Under den første principielle debat om anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly, som fandt sted under efterårssamlingen i 1993, understregede Inuit Ataqatigiit det udtryggeligt, at vi også ved videre udvikling af trafikken herhjemme gav alle landsdele lige mulighed på trafikbetjeningen, og at dette naturligvis tog sit udspring i landets økonomiske situation.

 

Med nærværende dagsordenspunkt ser det ud til, at Landsstyret prøver at så tvivl om Landstingets principbeslutning i 1995 om anlæggelse af syv landingsbaner for fastvingede fly. Ikke desto mindre fastholder Inuit Ataqatigiit fortsat den omhandlede principbeslutning. At ændre intentionerne med en principbeslutning af det samlede Landsting, endnu før man er halvvejs igennem af realisering af beslutningens ånd og bogstav, ser vi som et udtryk for utroværdighed.

 

Vi antager naturligvis, at Landsstyret fortsat står bag sin erklærede trafikpolitiske målsætning, som blev fremlagt under efterårssamlingen. Denne lyder:

 

ADet er landsstyrets politisk målsætning, at landets udvikling skal styres af et solidarisk helhedssyn, hvor der er mulighed for et frit bosætningsvalg. Befolkningen og erhvervslivet skal uanset geografisk placering sikres lige transportmuligheder.@

 

Det er sandelig store og smukke mål, man påberåber sig, og som man må antage giver befolkningen håb om hvad, hvor og hvornår man kan vente udviklingsinitiativer. Er den slags erklæringer til gengæld ikke andet end tomme, nok så velklingende floskler, har disse kun en ødelæggende virkning på befolkningens forståelsesevne og disses eventuelle tillid til deres valgte repræsentanter.

 

Blandt andet med dette in mente, kan Inuit Ataqatigiit således ikke gå med til Landsstyrets nærværende ændringsforslag til den allerede i 1995 vedtagne anlægslov om landingsbaner. Med det foreslåede ændringsforslag, ønsker Landsstyret Landstingets bemyndigelse til i 2. etape suverænt, og uden om landstinget, at kunne tage beslutning om de resterende landingsbaner skal igangsættes.

 

Dette ønske er ikke hån mod alene Landstinget, men er ligeledes en total tilsidesættelse af al snak om befolkningens demokratiske rettigheder.

 

 

Landsstyret synes således ikke at tage de allerede af Landstinget trufne beslutninger særlig seriøst.

 

Samtidig med, at Landsstyret udbasunerer, at Adet går ufatteligt godt@ med landets økonomi, prøver Landsstyret at bilde os ind, at der ikke er råd til realiseringen af Landstingets allerede trufne beslutninger. Dette til trods for, at beslutningen om anlæggelsen af de syv landingsbaner blev truffet i en for landskassen ringere situation.

 

Al tankevirksomhed om hele tiden at prøve at finde billigere løsninger på opgaverne, synes nu at være aflyst af metoder, der mest af alt minder om praksis fra tiden, hvor landet blev fjernstyret fra København.

 

Af redegørelsen forelagt med nærværende dagsordenspunkt fremgår det, at anlægsopgaverne i 2. etape uden Qaqortoq, men inklusive Qaanaaq, vil kunne gennemføres for 73-77 mio. kr. billigere end først antaget.

Ligeledes er vi i Landstingets Trafikudvalg blevet gjort bekendt med, at Landsstyret alvorligt har i sinde at gennemtrumfe anlæggelsen af en stor lufthavn i Nuuk. Dette til trods for at Landstinget end ikke har truffet nogen form for principbeslutning herom. Ifølge denne information kan denne, Landsstyrets egenhændige plan, kun gennemføres ved hjælp af landskassefinansiering. Derfor varsler Landsstyret, at det til en begyndelse bliver nødvendigt at flytte midler fra allerede planlagte anlægsinvesteringer på kysten for 100 mio. kr. til gennemførelse af Landsstyrets luftkastel omkring en forlængelse af landingsbanen i Nuuk.

 

Den slags metoder er mildest talt foruroligende. Landsstyret synes at have set sig blind på sin plan med at gennemtrumfe en forlængelse af den nuværende landingsbane i Nuuk. Kommunal­bestyrelsen i Nuuk er modstander af denne plan. Ikke desto mindre synes Landsstyret allerede at have taget højde for, at storlufthavnen i Nuuk bliver indviet i år 2001 på bekostning af andre højest påtrængende opgaver for resten af landet for flere hundrede millioner kroner.

 

Landsingsbanen i Qaqortoq, som Inuit Ataqatigiit er ene om at fastholde, koster efter hidtidige kalkulationer godt 166 mio. kr., heraf 62,5 mio. kr. til vejføringen frem til den planlagte lufthavn. Det beløb på 78 mio. kr., som spares selv efter medtagelse af landsingsbanen i Qaanaaq, foreslår Inuit Ataqatigiit bliver øremærket til landingsbanen i Qaqortoq.

 

I stedet for den gængse vejføring med de meget bekostelige sprængningsarbejder kan en eventuel brug af monorail på skinner over terræn billiggøre projektet betragteligt, ligesom en anden placering af lufthavnen kan drøftes med kommunalbestyrelsen i Qaqortoq.

 

Med henvisning til ovennævnte foreslår Inuit Ataqatigiit, at Landstingets principbeslutning fra efterårssamlingen 1996, om at sløjfe anlæggelse af landingsbanen i Qaqortoq tages om. Af relevante begrundelser til dette forslag kan følgende nævnes: Det har siden flertallets beslutning vist sig, at denne beslutning var truffet på et til tider noget utvetydigt baggrundmateriale. Ligeledes er det nu erkendt af det ene af landsstyrepartierne, Atassut, at dets deltagelse i beslutningen var givet i den fejlagtige tro, at der kun var tale om udskydelse af lufthavnen i Qaqortoq. I dag fremstår det klart, så selv Atassut ikke kan misforstå det, at planerne om lufthavnen i Qaqortoq er skrinlagt for altid. Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit, at Landstinget tager en fornyet beslutning om anlæggelse af lufthavnen i Qaqortoq.

 

De planlagte lufthavne for fastvingede fly tæller fortsat 7 landingsbaner, Qaanaaq er den 8. Den oprindelige beslutning om de syv var truffet for at opnå en optimal og sammenhængende billiggørelse af lufttrafikken, ligesom muligheden for det rationelle i, at trafikoperatørens (Grønlandsfly A/S=s) anskaffelse af ensartet flymateriel blev brugt som et fornuftigt argument. Ud fra Landsstyrets nuværende opfattelse ønskes disse begrundelser annulleret. Nu siges det, at S-61 helikopterne endnu er operationsdygtige i en årrække, muligvis frem til 2003. Hvad så derefter? Jo resten af rutenettet skal nu, efter Landsstyrets opfattelse, kunne betjenes med Bell 212 helikoptere med plads til 9 passagerer.

 

Dette kan ikke tages alvorligt, og må kun tages som udtryk for at Landsstyrets trafikpolitiske

målsætning ikke er andet end løgn og bedrag. Eksempelvis udgør det årlige antal helikopterpas­sagerer alene til Qaqaortoq over 9.000. Da vi ligeledes fortsat må tro på, at målet om 65.000 turister om året er en realitet i den nærmeste fremtid, må vi også tage højde for disse i vores udvikling af den luftbårne passagertrafik.

 

I begrundelsen for de enkelte planers rentabilitet bruges alene beregninger fra Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning. For at afprøve disse beregninger har eksempelvis Qaqortup Kommunia forgæves forsøgt at få adgang til dette talmateriale, som Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning skulle have brugt i sine beregninger. Heller ikke dette taler for at have nogen tillid til Landsstyret.

 

I juridisk terminologi omfatter Adet offentlige@ ikke kun drirektorater. Den kommunale administration er en del af Adet offentlige@. Om fortsat nødvendigt er Inuit Ataqatigiit indstillet på at få dette vurderet af Landstingets Ombudsmand. Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning's  hidtidige behandling af dette problem kan kun ses som et nervøst hemmeligheds­kræmmeri.

 

Selv med redegørelsen i tilknytning til nærværende dagsordenspunkt har Landsstyret ikke brugt et eneste fornuftigt argument for dets ønske om at sløjfe lufthavnen i Qaqortoq. Begreber som solidaritet og lige muligheder for alle landsdele bruges ene og alene, når Landsstyret ønsker at forfølge sine egne politiske yndlinge.

 

Befolkningen i Sydgrønland føler sig behandlet som mindreværdige af Landsstyret. I planerne  om at gøre lufttrafikken sammenhængende i det ganske land er Sydgrønland udeladt. Der er til dato ikke sket noget skridt til at udvikle skibstrafikken i regionen - tværtimod. Landsstyrets gulerod om betragtelig udvidelse af atlantkajen i Qaqortoq fik en iskold modtagelse af Royal Arctic Line. Den er heller ikke taget med i den omfattende havneanlægsplan.

 

I erhvervsudviklingen ønsker Sydgrønland at blive sidestillet med resten af landet.

 

Hvis målet virkelig er at give alle landsdele muligheder for udvikling, kan en lufthavn i Qaqortoq ikke ske på bekostning af regionens atlantlufthavn i Narsarsuaq. Redegørelsen i forbindelse med nærværende dagsordenspunkt giver heller ikke Landstinget noget fingerpeg om, hvad Landstinget efterfølgende, ja i den allernærmeste fremtid, kan vente af investeringer i trafikken, som konsekvens af ønsket om at udelade lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq. Det omfatter eksempelvis anlæg af en ny heliport i Qaqortoq, da den nuværende heliport kun anvendes på dispensation fra Statens Luftfartsvæsen. En begrænset dispensation begrundet ene og alene i, at en lufthavn for fastvingede fly er lige om hjørnet. Alt dette kender Landsstyret. En ny heliport er vurderet til til skulle koste 40 mio. kr. Herudover skal vi tage højde for anskaffelse af en eller flere nye store helikoptere. En egnet erstatning for S-61'eren synes at være en SuperPuma for 78 mio kr. pr. stk.

 

Så hvis Landstinget er sit ansvar bevidst, ansvar ikke kun for Qaqortoq men for hele Sydgrønland, må Landstinget træffe beslutning om, at anlæggelse af lufthavnen i Qaqortoq fastholdes. Her er det rimeligt at erindre Landstinget om landsstyremedlemmets løfte, i forbindelse med debatten under efterårssamlingen i 1996, nemlig at han snarest vil tage en drøftelse med Qaqortoq kommune om Landsstyrets trafikpolitiske planer i Qaqortoq og Sydgrønland i almindelighed. Også dette løfte er hidtil forblevet ved ord.

 

Inuit Ataqatigiit står fast ved en retfærdig og solidarisk udvikling af vort land. Derfor står vi fortsat fast på vores deltagelse i Landtingets samstemmende beslutning om, at der anlægges syv lufthavne, nemlig i Upernavik, Uummannaq, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Paamiut og Qaqortoq. Da det nu viser sig, at Landstinget herudover er i stand til at anlægge en landingsbane i Qaanaaq, ønsker vi de andre partiers forståelse for, at denne endnu mere retfærdige løsning bliver gennemført.

 

Inden lovforslagets overgang til 2. behandling ønsker vi forslaget viderebehandlet i Trafikudvalget. Vi ønsker specielt følgende problemstillinger drøftet indgående:

 

-    Landsstyrets ønske om bemyndigelse til suverænt at træffe afgørelse om, hvornår start af landingsbaner er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt og

 

-    definition af begrebet Adet offentlige@ og undersøgelse af det rimelige i, at informationsud­veksling Adet offentlige@ imellem i denne forbindelse ønskes begrænset af Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Akulliit Partiiat har med interesse gennemgået beslutningsoplægget vedrørende de regionale landingsbaner. Vi har i Akulliit Partiiat tidligere tilsluttet os dette storstilede anlægsprojekt, som vi stadig grundlæggende støtter.

 

Lad mig først udtrykke min glæde over, at vi nu kan bryde den isolation, som borgerne i Avanersuup kommunia har været udsat for i mange år, ved at etablere en regional landingsbane i Qaanaaq. Vi i Akulliit Partiiat tror, at dette vil få stor betydning for området, og vi støtter således, at banen i Qaanaaq medtages i projektet.

 

Vi har dog følgende bemærkninger vedrørende nogle væsentlige forudsætninger for vurderingen af anlægsprojektet, som vi vil bede om bliver medtaget i det videre arbejde.

 

Det drejer sig specielt om vore overvejelser vedrørende det enstrengede trafiksystem, Nuuk Atlantic Airport, ensprissystemet og konsekvenserne af en eventuel liberalisering af luftfarten internt i Grønland, som Akulliit Partiiat ikke finder fyldestgørende belyst i forbindelse med anlæggelse af de regionale lufthavne i Grønland.

 

Målsætningen med de nye regionale landingsbaner og det enstrengede trafiksystem

Det har for Akulliit Partiiat altid været en forudsætning, at der samtidig med anlæggelse af de nye regionale landingsbaner bliver foretaget en analyse af mulighederne for at samle alle passagerer i et enstrenget trafiksystem.

 

Derfor undrer det os i Akulliit Partiiat, at beslutningsgrundlaget og de skitserede følsomhedsa­nalyser ikke tager højde for konsekvenserne ved en overgang af passagerer fra skib til fly, således at vi i Landstinget kan se konsekvenserne af fortsat at bevare et system med både skibe og fly.

 

Vi vil derfor fra Akulliit Partiiat anbefale, at vi i den videre planlægning medtager en analyse af dette forhold sammen med en analyse af konsekvenserne for rentabiliteten af en øget vækst inden for turismen og transporten i det hele taget.

 

Vi mener i Akulliit Partiiat, at dette kan få en væsentlig indflydelse på vurderingen af en landingsbane i Qaqortoq, således at Qaqortoq med de ændrede forudsætninger bør revurderes.

 

Ensprissystemet. Der er nu fremkommet en rapport vedrørende ensprissystemet. Et brud på ensprisprincippet vil sandsynligvis også have en væsentlig indflydelse på transportsektoren i Grønland. Vi skal derfor spørge, hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig i den forbindelse, eller i den sammenhæng.

 

Nuuk Atlantic Airport og atlanttrafikstrukturen

Vi skal forhåbenligt senere behandle et beslutningsforslag vedrørende Nuuk Atlantic Airport. En etablering af Nuuk Atlantic Airport og deraf følgende ændring af trafikstrukturen mellem Grønland og Danmark vil uundgåeligt også få konsekvenser for vurderingen af de regionale landingsbaner.

 

Specielt mener Akulliit Partiiat, at dette må føre til en revurdering af Narsarsuaq og dermed en regional lufthavn i Qaqortoq=s rolle for trafikstrukturen i Grønland.

 

En liberalisering af luftfarten i Grønland, som der bliver talt en del om i øjeblikket vil også betyde, at vi fra Landstingets side som en naturligkonsekvens får mindre kontrol med priser og udbud af transportkapacitet.

 

Dette støtter vi principielt i Akulliit Partiiat. Det kan dog have betydning for vurderingen af forudsætningerne for de regionale landingsbaner.

 

Med de ovennævnte bemærkninger tager vi Landsstyrets anbefaling til efterretning, støtter  det og går ind for, at det bliver behandlet i Trafikudvalget.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg er fra Kandidatforbundet glad for at trafikforbindelsen til og fra Qaanaaq i Avanersuaq kommunia, som har været et problem længe, endelig vil blive løst, selv om man måske kan sige, at sagens løsning for længe har været undervejs.

 

Beboerne i området og personer i andre dele af vores land samt andre rejsende andre steder fra i verden har i mange år været bebyrdet med rejseproblemer. De har ind imellem måttet vente i mange dage, der økonomisk har været belastende for samfundet og ikke mindst for beboerne i Avanersuaq. Derfor er det kun at glæde sig over, og på sin plads, at anlæggelsen af landingsbanen i Qaanaaq er blevet sikret ved et anlægstilskud fra den danske stat.

 

I den forbindelse kan man ikke undlade at nævne, at militærbasen i Pituffik har haft en stor betydning for den danske stat gennem mange år og har været en givtig arbejdsplads, der har beskæftiget mange danskere, og derfor er det ikke så mærkeligt, at den danske stat nu også vil give et anlægstilskud til landingsbanen i Qaanaaq.

 

Derfor henstiller vi kraftigt fra Kandidatforbundet at projekteringen og anlæggelsen af landingsbanen i Qaanaaq snarest påbegyndes, således at den kan færdiggøres og tages i brug i efteråret 1999. Derved vil man opnå, at beboerne i Qaanaaq og Avanersuaq og fra andre dele af landet får gode rejsemuligheder dertil.

 

Endvidere bør man ikke glemme, at turismen og vareforsyningen også herved får gode transportmuligheder. Ligeledes er fremskyndelsen af etableringen af landingsplads for fastvingede fly i Upernavik helt på sin plads, da der på grund af skibstrafikkens standsning  i et halvt år, grundet vinterislægget, skabes store problemer for personbefordringen og vareforsyningen.

 

Selvfølgelig er behovene i Paamiut også store, men set i relation hertil er kravene i Upernavik langt større.

 

Endelig er det bekendt, at man ifølge de allerede eksisterende lufttrafikplaner påregner at beflyve de fem største bygder som eksempelvis Kangaatsiq i større omfang end hidtil.

 

Derfor bør alene Arsuk og Alluitsup Paa ikke alene omtales, idet bygderne ikke mindst i islægsområderne også har store behov.

 

Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at Landsstyrets forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om anlæg af flyvepladser før 2. behandlingen går til drøftelse i Trafikudvalget.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

Tak. Jeg vil på Landsstyrets vegne udtrykke en tak til alle partiordførernes bemærkninger omkring det fremsatte lovforslag.

 

I disse år er vi nået dertil, hvor udviklingen går forrygende hurtigt, og hvor vi også skal følge med udviklingen i udlandet.

 

Derfor er det vigtigt, at man udover at servicere befolkningen også servicerer erhvervslivet, f.eks. turismen, og at man derved giver smidigere udviklingsmuligheder, bl.a. ved anlæggelse af landingsbaner. Dette er også i harmoni med Siumuts ordførers indledning.

 

Kort sagt, er det fremsatte forslag til ændring af landstingslov støttet fuldt ud af Siumut og Atassut. Jeg vil vende tilbage til de enkelte punkter senere.

 

Jeg er også glad for at samtlige talere går ind for etablering af en landingsbane i Qaanaaq, og at man således støtter forslaget fuldt ud.

 

Fra Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat var der bemærkninger omkring Qaqortoq. Jeg forstår det derhen, at selv om man ikke har medtaget anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq, hen ad vejen forfølger tanken og nøje undersøger konsekvenserne heraf.

 

Det vil vi selvfølgelig tage op som en opgave i Landsstyret og jeg er overbevist om, at dette spørgsmål vil blive taget op i Trafikudvalget. Men fra Landsstyrets side, vil jeg love, at man nøje undersøger, hvordan Qaqortoq=s placering skal være i fremtiden.

 

I den sammenhæng har Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit ret i, at jeg i forbindelse med efterårssamlingen lovede at ville tage en tur til Qaqortoq og sammen med kommunalbestyrelsen drøft fremtidige trafik omkring Qaqortoq. Vi har forsøgt at gøre det, bl.a. sammen med landsstyreformanden. Vi har taget her fra Nuuk to gange, men hver gang strandede vi ude i lufthavnen, fordi der var dårligt vejr i Narsarsuaq.

 

Men det skal naturligvis ikke tages som en undskyldning - men vi har dog gjort forsøg på at tage en tur derned, og vi har stadig planer om det. Men derudover har vi en brevkommunika­tion, og den er stadigvæk i gang.

 

Jeg takker for de klare meldinger fra Atassut, hvor man ønsker en fortsat vurdering af Narsarsuaq. Vi har ikke fra Landsstyrets side glemt erhvervslivet i Qaqortoq. Set fra Landsstyrets side er alle lige vigtige, uanset om det er en by, bygd eller enkeltregioner.

 

Dette fremgår også i det citat fra Josef Motzfeldts side, hvor han siger, at samfundet skal have lige muligheder for transport, uanset hvor man befinder sig i landet.

 

Og jeg vil også lige citere indledningen af Josef Motzfeldts indlæg, den første sætning, hvor han siger - og jeg citerer: AJeg håber, at vores prioritering fortsætter - ikke alene Landsstyrets, og det er jo her, man tager beslutning om de midler, der skal bruges.@

 

En af de ting Inuits Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt siger, skal jeg også lige knytte nogle bemærkninger til. Jeg mener, at det er for kraftigt at påpege, at Landsstyret ikke har prioriteret inden for trafikken. Jeg mener, at man blot alene ved beslutningen om anlæggelsen af de syv landingsbaner har foretaget en god prioritering. Inden for de sidste 30 år har de trafikale forhold været sådan, at vi nu ønsker at gå videre. Og det var en beslutning i Landstinget.

 

Der har der været anvendt mange penge, og derfor mener jeg, at det er for kraftigt fra Josef Motzfeldts side at sige, at Landsstyret ikke har gjort noget ved det.

 

Josef Motzfeldt påpegede også at Qaqortoq kommune har ønsket nogle tal fra Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning. Det er de tal, vi har fået fra Grønlandsfly A/S. Men da vi fik disse beregningsgrundlag, har vi lovet Grønlandsfly A/S, at de ikke bliver viderebragt. Selvfølgelig kan man indbringe det for Landstingets Ombudsmand, hvis man vil.

 

Josef Motzfeldt påpegede med hensyn til bemyndigelsen, hvor Landsstyret bemyndiges til at tage en beslutning om anlæggelse af landingsbaner. Når anlægsplanerne har været til licitation, så bliver det i Landsstyret vedtaget, hvornår der skal gives igangsætningstilladelse. Det er der ikke noget mærkeligt i. Hvis det ikke var tilfældet, ville der ikke være kontrol med de midler, der er bevilget til forskellige formål. Der ville så også være stor risiko for overskridelse af de bevillinger, der er givet.

 

Det drejer sig ikke om Landsstyrets ønske om at få en ny bemyndigelse, men om den kontrol over bevillinger, der er blevet givet.

 

Jeg har også bemærket, at Inuit Ataqatigiit også har medtaget de ting, der er nævnt fra de andre partier, nemlig at man giver mulighed for revurdering af landsingsbane i Qaqortoq, at man ikke lukker helt af og at man tager de eventuelle konsekvenser ved en eventuel udbygning af en landingsbane i Qaqortoq med i vurderingen, også med hensyn til Narsarsuaq.

 

Fra Akulliit Partiiat kom Bjarne Kreutzmann ind på Qaanaaq og støtter det - og det er jeg glad for. Ligeledes blev det også støttet fra Kandidatforbundet. Fra Akulliit Partiiat kom man ind på ensprissystemet og omkring Nuuk Atlantic Airport.

 

Vi skal selvfølgelig vurdere det hele løbende - det vil nok være lidt for tidligt at snakke om afskaffelse af ensprissystemet før en debat herom i Landstinget. Vi har ikke hørt nogen ønsker om en sådan debat nu.

 

Og lad mig til slut komme ind på bemærkningerne omkring opførelse af Nuuk Atlantic Airport.  

Jeg vil understrege, at Landstinget i forbindelse med dette anlæg - det vil sige forlængelse af landingsbanen i Nuuk - ikke har lovgivet omkring det. Landsstyret ville fremsætte nogle ting omkring dette på efterårssamlingen, og de overvejelser, der er omkring det. Jeg regner med, at trafikudvalget også kommer ind på det, og lad mig endnu en gang understrege, at Landstinget ikke har lovgivet omkring dette endnu. Beregningerne pågår stadig endnu - de er ikke færdige endnu.

 

Med disse bemærkninger, vil jeg ønske at det behandles i Trafikudvalget og jeg vil endnu en gang rette en tak til partiernes ordførere.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Jeg skal takke landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning, fordi henstillingen om at man skal tale med Qaqortoq om det. Også fordi der er generel tilslutning fra landsstyret om at disse drøftelser gennemføres. Og med hensyn til trafikken i Sydgrønland, sker der også en udvikling inden for turismen. Dette nævnte jeg også. Der sker tilpasninger af hotelkapaciteten, bl.a. i Alluitsup Paa. Det er altså disse muligheder man skal tage med i betragtning.

 

Island har 260.000 turister i deres land, og vi har kun 14.000. Når man kommer til Island, er det ligetil at flyve videre til Sydgrønland, og med et godt samarbejde mellem Grønlandsfly A/S og Landsstyret, vil der blive etableret en direkte rute til Narsarsuaq. Det vil også være en rute, hvor SAS ikke har beflyvning. En rute som vil kunne transportere flere passagerer og store mængder af gods. Det er derfor jeg mener, at disse muligheder kan medføre større resultater. Det der her i debatten er fremført er glædeligt, idet der fortsat er intentioner om at drøfte Qaqortoq. Det er et skridt fremad.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Med hensyn til de andre partiers ordførere, så forstod jeg på Atassut, at de får støtte med hensyn til anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq. Jeg har forstået det således, at de endnu engang har planer om en omlægning af trafikken, bl.a. ved at påpege, at man kan bruge midler til helikoptere.

 

Der kan blive besparelser på op til 15 mio. kr. ud af 87 mio. kr. på anlægssummen for Lufthavnen i Qaanaaq. For nogle år siden var der et bud på 40 mio. kr., da en superpuma kostede 78 mio. kr. Hvis man sammenligner disse drejer det sig om 196 mio. kr., og med hensyn til anlæggelsen af en lufthavn i Qaqortoq vil denne koste 166 mio. kr. Hvis man vil prøve på at reducere prisen, så kan man, ud fra vores betragtning, forsøge at gå andre veje i forbindelse med anlæggelsen af en vej til lufthavnen.

 

Landsstyremedlemmet citerede mig i sit svar, at vi i 1993 har sagt, at vi skal tage hensyn til vores økonomi i forbindelse med vores anlæggelser. Vi har jo en reserve der engang gik over 100 mio. kr. Dengang sagde vi, at viljen kan overvinde alting, og med hensyn til Qaqortoq, så har viljen tabt idag. Uanset om vi har pengene eller ej, så er det viljen der er afgørende.

 

Med hensyn til kontakten imellem myndighederne og den gensidige orientering mellem myndighederne så er der jo tavshedspligt uanset om det er et direktorat i Hjemmestyret eller en kommunalbestyrelse. Også i kommunalbestyrelserne og i kommunekontorerne. Der er tiltro til, at tavshedspligten ikke kun gælder for Grønlandsfly A/S. Forleden dag sagde vi, i forbindelse med behandlingen af Kristine Raahauges forslag, at Royal Greenlands samarbejde i kommunerne skal virke for beskæftigelsen, også fordi kommunerne er medfinansierende og de har krævet at se planerne, men måtte det ikke. Det er disse forhold vi regner med vil blive undersøgt, og som udvalget kan varetage.

 

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Jeg skal kort komme med en bemærkning. For det første til Josef Motzfeldt, og hans synspunkter. Jeg mener ikke, at vi har noget at bekymre os for i denne sag, Vi snakker om beflyvningen fra Avernersuaq ned til Narsarssuaq, og vi har taget en beslutning på det tidspunkt, hvor vi har behandlet lovforslaget. Det er glædeligt, at vi er ved at forbinde hele kysten med flytrafik. Dette vil være til stor gavn for mange.

 

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi i Atassut finder det vigtigt, at vi beholder atlantluft­havnen i Narsarsuaq. Derfor har vi i efteråret, da vi behandlede sagen første gang her i salen, sagt, at selvom Qaqortoq bliver taget ud af den nugældende lov ikke kan acceptere en fuldstændig eliminering af den.

 

Vi ønsker klart, at der sker en minutiøst vurdering af sagen. Når oplysninger fremlægges kan vi tage en beslutning. Jeg vil fremføre vores ønske om fortsat at have en atlantlufthavn i Sydgrønland, men at vi vil afvente de oplysninger, som Landsstyret har lovet vil komme.

 

 

Mikael Petersen, Siumut.

 

De enkelt synspunkter fra de forskellige partier skal jeg ikke kommentere nærmere, men jeg skal gøre opmærksom på, at vi i Siumut har sagt vores almindelig holdning. Vi sagde bl.a., at anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq ikke vil ske lige nu. Måske er en uddybyning af debatten ønskelig, herunder inddragelse af planerne om trafikstrukturen i Sydgrønland. Planerne indenfor trafikken og udlicitering til private gør, at vi tror på yderligere udviklings­muligheder inden for trafikken.

 

Vi kan altså ikke sige, at vi udelukker alt anden planlægning omkring anlæggelse af lufthavne, derfor bør der foregå vurderinger.

 

Med hensyn til Peter Ostermanns bemærkninger, skal jeg lige til sidst kommentere, at vi går ind for hans tanker, og vil være med til at snakke om det. Det der bl.a. vedrører Narsaq kommune passer med vores indstillinger.

 

Der er altså ting, der skal vurderes i de enkelte kommuner i Sydgrønland. Ting som vedrører udviklingen og hvilke helikoptertyper man skal bruge i forbindelse med bevarelsen af Narsarsuaq eller udviklingen af Narsarsuaq.

 

Det er således de forhold som sydgrønlænderne har interesse i vi skal finde frem til, således at vi hurtig kan nå frem til byer og bygder. Vi skal bl.a. tage stilling til hvilke helikoptertyper der skal vurderes, således at vi ikke hele tiden fokuserer på anlæggelse af en lufthavn til fastvingede fly. Tak.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

Jeg vil til afslutning lige bemærke, at debatten her som ganske vist startede lidt stærkt ligesom får en rolig afslutning her ved 1. behandlingen.  Det takker jeg for. Jeg kan mærke, at der er enighed om sagen, således at den stadige kontakt mellem Landsstyret og Qaqortoq kommune skal fortsætte, og at man til stadighed skal vurdere sagen. Jeg vil gerne takke for, Jonathan Motzfeldts bemærkninger idet han også takker Landsstyret, og det takker jeg selv for.

 

Med hensyn til Tuusi=s sidste bemærkninger, hvor han ligesom lægger skylden på især Siumut og Atassut, og siger at Qaqortoq har tabt. Jeg mener ikke, at Qaqortoq har tabt i denne her sag. Vi kunne også have spurgt dem der får en lufthavn, om det er dem der så ikke har tabt? Jeg mener, at vi ikke skal tage en sådan tankegang til os. Fordi en får skal alle ha, og såfremt en får og den anden ikke får, så har den ene vundet, og den anden tabt. Nej, uanset hvilken stilling vi før har taget, så skal vi løbende vurdere sagerne.

 

Hvad vil der mon ikke ske, hvis vi ikke engang imellem ændrede vores meninger? Hvordan ville verdenen så mon se ud? Vi kender jo også lemmingerne i Østgrønland. Når de først har begyndt at stikke en kurs af, så er de fuldstændig ligeglade, uanset om de falder ned, ud af en klippeskrænt m.m.

 

Med hensyn til Tuusi=s bemærkninger, som han var inde på, kunne jeg være tilbøjelig til, lige at vende tilbage til dem. Man kunne spare, såfremt man sparede i Qaanaaq, og hvilke beløb, man sparer ved at tage Qaqortoq ud af planen, som evt. kunne bruges til helikopterbeflyvnin­gen, og om de så kunne bruges til anlægning af en helikopterlandingsbane.

 

Men vi må jo hele se på hele samfundets driftsudgifter. Der er stadig konsekvenser for Narsarssuaq og andre ting, som vi ikke har fuld føling med eller stadigvæk ikke er helt klar over hvad beløber sig til. Derfor skal vi løbende vurdere hele sagen, og jeg forstår det sådan at her ved 2. behandlingen af lovforslaget, og selvfølgelig skal den anden behandling også vurderes i lovforslaget, og såfremt det ikke bliver nødvendigt at bibeholde den, så kan den fjernes. Men det er vigtigt, at den som er økonomisk ansvarlig også får bemyndigelse til, at kunne bruge det.

 

Hvad vil der ske, såfremt udliciteringen skulle ske med en høj overskridelse af de bevilligede penge? Vi bliver nødt til hele tide at have en sådan lovgivning, fordi anlægsopgaverne skal svare til de bevillinger der er givet.

 

Og med hensyn til Landstingslov om offentlighed i forvaltningen siger ' 12, at de tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignede, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår kan udelades i retten til aktindsigt.

 

Men selvfølgelig er den debat der har foregået her i de foregående dage, netop også baggrund i denne lovgivning. Såfremt det skulle foregå på en anden måde, skulle vi foretage en lovændring med hensyn til lovgivningen om aktindsigt. Men det er ikke det vi vil opnå, og man vil gennem den lovgivning også skulle give tilladelse til, at udenlandske luftfartsselskaber også skal have lov til at komme.

 

Jeg mener, at vi også må beskytte de handelsmæssige ting, vi også har i Grønland.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Der er ellers mange ting, jeg ellers gerne vil kommentere. Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning og undertegnede er ikke lovkyndige eller juridisk kyndige. Men de forskellige direktorater og kommunalbestyrelser og de kommunale forvaltninger vurderer jeg som værende på lige fod med direktoraterne, således at man ikke sammenligner dem med, at de blot slynger om sig med tal, ligesom andre folk fra direktoraterne. Men der står ligeledes, at man er åben overfor, at forvaltningerne og direktoraterne imellem også vil give hinanden indsigt.

 

 

Mødeleder, Jonathan Motzfeldt.

 

Og dermed er punkt 24 færdigbehandlet og det bliver behandlet i udvalget, efter den indstilling, der er sket og jeg håber, at debatten også vil gå efter planerne.