|
Dagsordenens punkt 17-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 5. Maj 1997
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt,
Landstingets Formand.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
for økonomiske anliggender og boliger.
For det første skal jeg bemærke,
at dette forelæggelsesnotat af 7. april
1997 erstattes af nærværende forelæggelsesnotat.
Jeg skal hermed på landsstyrets
vegne fremsætte forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1997.
Det har tidligere været
Landsstyrets hensigt at fremsætte forslag til 2 tillægsbevillingslov på denne
Landstingssamling, altså også et forslag til TB 2. Som følge af at
Landstingssamlingen nu påbegyndes noget senere end oprindeligt forventet og at
den ventes at slutte om en måned har Landsstyret besluttet, at der ikke
fremsættes noget forslag til TB 2 på forårssamlingen. I stedet for vil der
medio maj blive fremsendt ændringsforslag til Landstingets Finansudvalg m.h.p.
medtagelse til Landstingets 2. behandling
af forslaget til tillægsbevillingslov.
I det fremlagte forslag til TB 1
for 1997 er der medtaget:
1. - genbevillingsforslag vedr. anlægsaktiviteter,
2. -
bevillingsændringer, som tidligere er godkendt af Finansudvalget og Udvalget
for Forretningsordenen,
3. -
nye bevillingssager af hastende karakter, samt
4. -
bevillingsændringer, som i overvejende grad kan betegnes som mere tekniske ændringer.
Efter disse indledende bemærkninger
vil jeg kort præsentere det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov 1 for
1997.
Lovforslaget indeholder bla.
genbevilling af i alt 94.424.000 kr. til anlægsprojekter p.g.a. forskydninger i
byggetakten og dels ordinære budgetbidrag. De sidstnævnte forslag er samlet set
DAU-neutrale.
Genbevillingerne drejer sig først
og fremmest om udbygningen af de regionale landingsbaner, hvor der i 1996 var
et mindre forbrug på 41,8 mio. kr., som søges overfør til 1997. Herudover er
der især tale om forsinkelser på det tekniske område iøvrigt, herunder
byggemodning, svarende til en udgift på 21. mio. kr. samt forsinkelser i
boligbyggeriet på 19. mio. kr. Da der er tale om udgifter som har været
forudsat afholdt i 1996, foreslår Landsstyret, at pengene i stedet anvendes i
1997, således at genbevillingerne finansieres ved en nedsættelse af
overskudsmålet for 1997. Dette betyder, at byggetaktforskydningerne fra 1996
ikke vil få betydning for de anlægsprojekter, der allerede er bevilget i
finansloven for 1997.
I finansloven for 1997 Drift,
Anlæg og Udlån -resultatet et overskud på 5.023.000 kr. Landsstyret foreslår nu
i denne TB 1, at behovet for genbevillinger finansieres ved en tilsvarende
forringelse af DAU-resultatet i 1997. Herefter udviser finansloven for i år et
underskud på 89.401.000 kr, altså et underskud for Landskassen.
De ordinære budgetbidrag udviser
som nævnt samlet set et DAU-resultat, som er 0. Af større ændringer indenfor
dette område skal Landsstyret pege på bl.a. forslag til aktieindskud på 10 mio.
kr. i Platinova m.h.p. at styrke udviklingen indenfor mineralsektoren. Der er
forslag til justering af havneanlægplanen, således at de af Landstinget
besluttede besparelser på i alt 35 mio. kr. i 1997 og 1998 kan gennemføres
samtidig med at akutte skader på 3 havneanlæg i Narsaq, Kujalleq, Kapasillit og
i Kuummiut kan udbedres.
På boligområdet foreslår
Landsstyret at der rokeres yderligere bevillinger til særlig renovering og til
andelsboliger.
Der er forslag om udmøntning af
godt 22 mio. kr. til beskæftigelsesfremme indenfor fiskeindustrien, samt
forslag om yderligere bevillinger til udvikling af krabbefiskeriet.
Der er desuden yderligere
indtægter på godt 13. mio. kr. fra fiskeraftalerne med EU. Endelig er der på
erhvervsstøtteområdet, bl.a. som følge af ekstraordinære indfrielse af lån,
forbedringer på godt 10 mio. kr.
På miljøområdet foreslår
Landsstyret, at der i 1997 afsættes en bevilling på knap 10 mio. kr. til
tilskud til etablering af et forbrændingsanlæg i Qaqortoq.
De øvrige forslag er i overvejende
grad af teknisk karakter, og der henvises generelt til de uddybende
bemærkninger, der fremgår af lovforslagets budgetbidrag.
For en ordens skyld, vil
Landsstyret gøre opmærksom på, at de medtagne forsalg vedrørende aktivitetsområde
01, Landstingets formand, i alt med merudgifter i 1997 på 3.835.000 kr., ikke
har været behandlet i Landsstyret, men blot er medtaget i lovforslaget, således
som de er modtaget fra Landstingets formandskab. Det overlades derfor
Landstinget om at forholde sig til disse forslag.
Nettovirkningen af det fremlagte
forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1997 er herefter en
nedsættelse af overskudsmålet i 1997 med 94.424.000 kr. til -89.401.000 kr.,
netop svarende til genbevillingsbehovet på anlægsområdet.
Landsstyret skal dog gøre
opmærksom på, at der selv om TB 1-forslaget iøvrigt er DAU-neutralt, så
indebærer det forringelser på anlæg- og driftsreserverne på ialt ca. 26 mio. kr.
I forbindelse med Landsstyrets fremsendelse af ændringsforslag vil der blive
søgt gennemført en vis genopretning af reserverne.
Med disse bemærkninger vil jeg
overlade forslaget til behandling i Landstinget, og anbefale, at det herefter
overgives til behandling i Landstingets Finansudvalg.
Lars Karl Jensen, ordfører for
Siumut.
Idet vi skal give udtryk for vores
principielle tilslutning til Landsstyrets forelagte forslag til
landstingstillægsbevillingslov 1 for 1997 skal vi fra Siumut knytte følgende
bemærkninger til forslaget:
I Siumut er vi glade for at
konstatere, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelsen af TB 1 foreslår
genbevilling til gennemførelsen af anlægsprojekter, som allerede blev vedtaget
for 1996, men som det p.g.a. af forskellige årsager ikke har været muligt at
gennemføre i det foregangne finansår, kombineret med andre budgetforslag.
Med henvisning til vores tidligere
udtalelser tilsiger vi fra Siumut vores støtte til Landsstyrets forslag til
bevilling til elektronisk Aopslagstavle@ samt en Adatabank@ omkring lovgivningen, som kan
smidiggøre medarbejdernes og kundernes arbejde som led i tilpasningen til
revision og rationalisering af Landstingets Bureau=s samarbejde med Landsstyrets
direktorater.
Fra Siumut går vi ind for
bevilling til oprettelse af et kontor til Det Vestnordiske Parlamentariske
Samarbejdearbejdsråd, idet dette samarbejde mellem Færøerne, Island og Grønland
på den måde vil blive styrket gennem bedre administrativ betjening.
En af Landsstyresekretariatets
mangeartede opgave er indeholdt i Landstingslov nr. 9 af 30. oktober 1995,
hvorefter der skal ydes støtte til de politiske organisationer. Og fra Siumut
betragter vi det som en forpligtigelse og som noget naturligt, og at der i forbindelse
med det nyligt afholdte valg til kommunerne blev bevilget økonomiske midler,
ligesom rokeringen af visse medarbejdere mellem forskellige direktorater fra
vores side betragtes som rokering af de givne bevillinger.
Vedrørende omplacering af styringen
af bevillingerne til Hjemmestyrets Informationsvirksomhed skal vi fra Siumut på
forhånd indstille, at man stiler imod øget information til befolkningen om love
og gældende regler via radioen, idet der er almindelig tilfredshed med den
igangværende information, og der er ønske om forøget aktivitet på området.
Fra Siumut støtter vi Landsstyret
forslag om bevilling til produktudvikling i Nanortalik som erstatning til
undladelse af flytning af byggeadministrationen til Nanortalik. Fra Siumut
håber vi, at dette vil resultere i skabelse af flere varige arbejdspladser fra
Royal Greenland A/S.
Fra Siumut støtter vi Landsstyrets
afsættelse af midler til stabilisering af aktieområdet. Fra Siumut mener vi, at
vort lands indflydelse på mineralefterforskningen bør styrkes gennem støtte til
private mineselskabers aktiviteter. Eksempelvis vil et aktieindskud på 10 mio.
kr. i Platinova få en gavnlig virkning i den fremtidige udvikling på området.
Vi ved jo idag, at der er store
forventninger til mineralforekomster i ACitronenfjorden@
på Østkysten, og det er vigtigt, at Hjemmestyret støtter grundige
efterforskninger efter mineraler i andre dele af landet.
Fra Siumut støtter vi overflytning
af en del af beskæftigelsesbevillingen til ekstraordinære beskæftigelsesfremme.
Vi kan se, at man gennem anvendelse af de godt 22.3 mio. kr. vil kunne sikre
ca. 150 helårsarbejdspladser i Alluitsup Paa, Qaortoq, Qasigiannguit og
Qeqertarsuaq.
Derudover skal vi fra Siumut
opfordre Landsstyret til at fremme beskæftigelsen i andre industribyer med
betydelige beskæftigelsesproblemer. Nemlig Paamiut, Maniitsoq og Kangaatsiaq i
samarbejde med Royal Greenland A/S.
Samtidig mener vi fra Siumut, at
det er på tide at komme bort fra, at kommunerne yder bevillinger til opkøb af
råvarer til forarbejdning, idet en del kommuner efterhånden gennem flere år har
betalt Royal Greenland med henblik på opretholdelse af beskæftigelsen på de
lokale fabrikker. Selvom dette princip indebærer opretholdelse af lokale
arbejdspladser, skal vi fra Siumut indstille, at man stiler mod begrænsning af
princippets opretholdelse til eksempelvis fem år, imod oprettelse af varige
arbejdspladser. Kommunerne har jo brug for deres årlige bidrag til systemet til
andre udviklingsinitiativer.
Vedrørende planlægning af
havneanlæggene kan vi fra Siumut konstatere, at man ønsker to års udsættelse af
anlæg af nye fiskerikajer i Uummannaq og Upernavik, idet kajen i Narsaq
Kujalleq trænger til reparation efter stormskader i vinter, ligesom der er
behov for renovering af de meget nedslidte kajanlæg i bygderne Kulusuk og
Kapisillit.
Fra Siumut er vi vidende om, at
fiskerne i Uummannaq og Upernavik døjer med svære problemer i forbindelse med
losning af deres fangster ved Atlantkajen, når der er anløb af forsyningsskibe,
hvilke resulterer i forældelse af fangsten, som så må smides ud. Derfor skal vi
indstille, at Landsstyret udarbejder en løsningsmodel til havneanlæg i
Uummannaq og Upernavik i forbindelse med ændringsforslag til bevillingerne.
Vedrørende anlæg- og andre planer
kan vi fra Siumut som helhed udtrykke tilfredshed. Vi kan se, at Landsstyret
foreslår afsættelse af bevillinger til boligbyggeri i bygderne, opførelse af en
afdeling til handicappede børn på daginstitutionen i Uummannaq, fremrykning af
opførelse af ældreboliger i Nanortalik og Nuuk, renovering af skolebygningen i
Alluitsup Paa, ansættelse af personale for at fremme opstart af sprogskolen,
bevilling til færdiggørelse af renovering af den ældre bydel i Upernavik, samt
ajourføring af finansieringen af andre anlægsopgaver.
Fra Siumut går vi ligeledes ind
for bevillinger til renovering af harpuner til hvalkanonerne, fremme af
krabbefiskeriet samt tilskud til opførelse af krabberusere eller krabbetegnere
og installering af spil ombord til brug for hævning af tegnere.
Vi skal også indstille til
Landsstyret om, at virke for, at de lokale smede på kysten kan blive istand til
at lave krabbetegnere på stedet, idet vi må huske på, at fiskerne på kysten får
transportudgifter, hvis de alene har mulighed for at købe krabbetegnere fra
Nuuk.
Fra Siumut har vi med glæde
konstateret, at Illulissat kommune nu har afviklet hele sin gæld til
Hjemmestyret. Fra Siumut skal vi ikke undlade at give ros til Ilulissat kommune
i den anledning, og vi skal benytte lejligheden til at opfordre Landsstyret til
at støtte kommuner, der har gæld til Hjemmestyret, vedrørende etablering af
flere lokale arbejdspladser, således at kommunernes økonomi forbedres.
Ligeledes er vi fra Siumut glade
for at konstatere, at de likvide midler er forbedret som følge af, at
indbetalingerne til ESU er blevet forbedret, og at indtægterne fra
fiskeriaftalen med EU er forbedret.
Slutteligt skal vi fra Siumut
indstille til Landsstyret, at den allerede aftalte justering af bevillingerne
til Grønlandsfly A/S tages med i forbindelse med 2. behandlingen af
Finanslovsforslaget ved EM 1997.
Med disse bemærkninger skal vi fra
Siumut indstille, at nærværende forslag til TB 1 undergives behandling i
Finansudvalget.
Anders Nilsson, ordfører for
Atassut.
Som det fremgår af
forelæggelsesnotatet så var dette forslag til tillægsbevilling tænkt som det
første af to forslag på denne samling.
I dette forslag er samlet de mere tekniske
tilpasninger til Finansloven for 1997. Herunder også genbevillingsforslag og
anlægsaktiviteter der af forskellige grunde ikke har kunnet gennemføres i 1996.
I bunken af genbevillinger har
Atassut hæftet sig ved, at der kun er behov for genbevillinger af 19. mio. kr.
til ikke gennemført boligbyggeri. I tidligere år var det helt andre store beløb
vi måtte genbevilge. Det fortæller os,
at der er gennemført den opstramning af rutiner i nybyggeriet, som vi i
de tidligere år har efterlyst.
Sammen med de planlagte
anlægskontrakter der for eftertiden vil blive indgået mellem Hjemmestyret og
kommunerne om fælles finansieret byggeri, der medfører denne opstramning, at
væsentlige forsinkelser i boligbyggeri og institutionsbyggeri snart vil høre
fortiden til, og det er glædeligt.
Der er en enkel teknisk rokering
på 3 mio. kr. der angår Hjemmestyrets Informationskontor. Den er en passende
anledning til at rejse spørgsmålet, hvad går de egentlig at laver, det der
Informationskontor ?
For mange andre af Hjemmestyrets
afdelinger der vil det være et mærkelig spørgsmål. Men ikke for
Informationskontoret, der netop er oprettet for at synliggøre Hjemmestyret. Det
gør de iøvrigt i konkurrence med det af Landskassen finansieret KNR radio og
tv, der har oplysning om samfundsrelevante spørgsmål som en del af sin
forpligtigelse, og den øvrige del af pressen, der har det som en del af sit
naturlige arbejdsområde.
Der er på forslaget til
tillægsbevilling optaget 4 mio. kr. til et projekt om produktudvikling i
Nanortalik. Vi er fra Atassut glade for initiativet og håber at projektet vil
udvikle sig til en bæredygtig produktion. Det er påtrængende nødvendigt at der
skabes produktive arbejdspladser også i Nanortalik.
Atassut har med glæde bemærket sig
bevillingen til et forbrændingsanlæg i Qaqortoq. Vi tager med denne bevilling
på 9,8 mio. kr. for alvor fat på en forsvarlig affaldshåndtering der i de
nærmeste år skal indføres i hele landet.
Vi støtter fuldt et kapitalindskud
på 10 mio. kr til Platinova A/S. Det er nødvendigt, at vise investorer udefra,
at vi også selv tror på en fremtid med udvinding af råstoffer.
Med disse få bemærkninger skal vi
overgive forslaget til Finansudvalget inden 2. behandlingen her i tinget.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit
Ataqatigiit.
Vi skal indledningsvis bemærke, t
næsten halvdelen af beløbet i Tillægsbevillingsloven, 42 mio. kr. kommer fra
landingsbane budgettet for 1996.
Endvidere konstaterer vi med glæde,
at genbevillingerne fra forsinkelser i boligbyggeriet i 1996 er mindre i
forhold til tidligere år. Det er glædeligt.
Når vi generelt betragter
ændringsforslaget, er overskudsmålet forringet med 94 mio. kr., fra 5 mio. kr.
i overskud til 89 mio. kr. i underskud. I den forbindelse skal vi spørge
Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvilke virkninger dette får for
gældsafviklingen til udlandet ?
Der er i Tillægsbevillingsloven
sket ændringer, i overensstemmelse med Finansudvalgets indstilling fra sidste efterårssamling
vedr. havneanlægsplanerne. I forbindelse med det forelagte tillægsbevillingslov
er der til gengæld medtaget bevillingsansøgninger for kajanlæg i Narsarmijit,
Kapisillit og Kuummiut. Vi finder det på sin plads, at disse ændringer bliver
tiltrådt i henhold til akut opstået behov.
Vi betragter påbegyndelsen af
forbrændingsanlægget i Qaqortoq, som følge af indstillingerne fra
Finansudvalget under efterårssamlingen 1996.
Dette er et bevis for viljen til
forsvarlig affaldshåndtering, at optimal udnyttelse af spildvarmen fra sådanne
anlæg til opvarmning. Forsøget i Qaqortoq må nøje følges, da det vil blive
pilot-projekt, som skal være udgangspunkt for etablering af fremtidige anlæg,
som andre byer har stærkt behov for.
Landsstyret har i forbindelse med
fremlæggelse af forslaget forhåndsmeddelt, at der vil medfølge ændringsforslag
i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget. Inuit Ataqatigiit mener, at det
er vigtigt at gøre Landsstyret opmærksom på, at den nuværende reduktion af
driftsreserven på 26 mio. kr. bør rettes og dette må prioriteres højt i
forbindelse med de af Landsstyret varslede ændringsforslag.
Efter disse indledende
bemærkninger vil vi anmode Finansudvalget om at undersøge nedennævnte forhold:
Konto 01.11.01, Landstingets
Ombudsmand: Forslag til tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. til brug for
fastholdelse af eksisterende arbejdsstyrke. Vi vil gerne spørge om, dette skal
forstås på den måde, at man ønsker, at arbejdsstyrken tildeles tillæg udover de
gældende overenskomstaftaler ?
Produktionsudvikling i Nanortalik.
Inuit Ataqatigiit kræver, at man samarbejder med de allerede eksisterende
instanser samt ........ ........... og
kommunalbestyrelsen i Narnortalik. Hvis disse helt nye udviklingsinitiativer
skal lykkes er det nødvendigt, at man drager nytte af vort eget lands
indhentede ekspertise og lokal indflydelse.
Midlertidig aktiekøb. Spørgsmålet
drejer sig om køb af.... og .... som
ellers har kørt uafhængig fra Hjemmestyret. Vi har allerede konstateret at 2 mio.
kr. er for lidt for at ..... at .... som er en vigtig faktor indenfor ..
forsyning af samfundet er i alvorlige økonomiske vanskeligheder.
Til sammenligning vil vi nævne, at
KNR har en årlig bevilling på 50 mio. kr. Inuit Ataqatigiit skal opfordre Finansudvalget
til at medtage sådanne forhold i deres vurdering.
Udover den nævnte årlige bevilling
har KNR allerede vist, at den selv har mulighed for at tjene yderligere flere
millioner kr. ved reklameindtægter, op til 10 mill. kr., dette er der dokumentation
for. Desuden er der bevilling på 3 mill. kr. til brug for Hjemmestyrets
informationsformidling. En stor del af dette beløb bruges som et skjult tilskud
til KNR, idet Hjemmestyret informationstjeneste selv producerer adskillelige
udsendelser via KNR, såvel radio som TV.
Baggrunden for Atuakkiorfiks
nuværende økonomiske situation må undersøges nøje, hvor forsyning og
undervisningsbøger til folkeskolen og uddannelsessektoren må medtages i
undersøgelsen, da Atuakkiorfiks nuværende økonomiske situation, blandt andet er
en følge af nedskæring af midler til
køb af undervisningsmidler til undervisnings- og uddannelsessektoren, løn til
kommuner og kommunernes afdragsordninger. Inuit Ataqatigiit har på et tidligere
tidspunkt overfor finansudvalget påpeget lån og afdragsforhold vedrørende
Kangatsiaq Kommune, hvor kommunen stadig har alvorlige økonomiske
vanskeligheder. Kommuner i den situation kan ikke hjælpes gennem gentagne
låneordninger alene. Kangatsiaq Kommune har stærkt behov for erhvervsudvikling,
kun på den måde kan Kangatsiaq Kommunes nuværende økonomiske problem rettes.
Landsstyret må hurtigst muligt
etablere et tæt samarbejde med Kangatsiaq Kommune for at opstarte erhvervs- og
beskæftigelsesudvikling i kommunen. I den forbindelse, vil vi spørge
landsstyret om, hvilke tiltag landsstyret har foretaget i spørgsmålet om
selvbyggerhuse til kommunerne. Inuit Ataqatigiit har fået orientering om, at
borgerne i forskellige kommuner udsættes for forskellig behandling i
forbindelse med deres ansøgning om bolig. I de tilfælde, er det vigtigt, at de
involverede; boligdirektoratet, INI A/S og KANUKOKA kommer i forståelse med
hinanden i behandlingen af de indgivne ansøgninger.
Vedrørende krabbefiskeriet, i det
nævnte Y drejer det
sig netop om manglende økonomisk grundlag for kommerciel drift, for de allerede
etablerede anlæg, hvorfor det findes nødvendigt, at der bevilges ekstra midler
til hurtig udvikling af krabbefiskeriet. Det er nærliggende at antage, at
rækkefølgen måtte være omvendt, hvor man netop demensionere anliggende i
overensstemmelse med den tilgængelige mængde af leverandørernes kapacitet.
I forbindelse med de i
budgetbidraget nævnte initiativer til videre udvikling af krabbefiskeriet,
foreslår Inuit Ataqatigiit, at landsstyremedlemmet for blandt andet fiskeri
ikke er enig i, at for at fastsætte de nærmere retningslinier for
tilskudsordningen, herunder krav til ansøgningernes indhold, ansøgningsfrist
samt nærmere kriterier for tildeling af tilskuddet.
Fiskeriaftalerne i EU, ifølge
budgetbidraget til denne konto, drejer det sig blandt andet om yderligere salg
af kvoter til EU. Udover de i
fiskeriaftalen indeholdte mængder for 8,5 mill. kr., Inuit Ataqatigiit ønsker
oplyst, om de nævnte Y
er sket med fiskerioil accept.
Og med hensyn til et nyt
husbyggeri i Narssaq, skal vi spørge landsstyret og i den sammenhæng bede
finansudvalget om at vurdere, at tiltagerne flere gange har henvendt sig til
landsstyret om lån, med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit henstille, at
forslaget nøje behandles i finansudvalget inden dets overgang til 2.
behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for
Akulliit Partiiat:
Jeg har med glæde gennemlæst
forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1997 og vil kun købe ganske få
kommentarer til enkelte budgetbidrag, idet forslaget, som det ser ud i
øjeblikket, lader det ikke til, at ville medføre ændringer i de prioriteringer,
de Y i finansloven.
Vedrørende konto 011010
landstinget, finder jeg det yderst betryggende, at man er så dygtig til at budgettere,
at man allerede nu kan sige, at kontoen bliver overskredet med 15.000,- kr.,
jeg glæder mig til regnskabsafslutningen, til at kunne konstatere, at kontoen
er budgetteret helt præcist.
Bortset herfra mener jeg, der bør
være en undergrænse for, hvad der bør søges tillægsbevilling til, om grænsen
skal være 50.000,- eller 100.000,- kr. ved jeg ikke, men når man ser de store
afvigelser mellem budgetterne og regnskaberne, virker en
tillægsbevillingsansøgning på 15.000,- kr. nærmest grinagtig.
Vedrørende konto 101313
aktieindskud, vil jeg gerne have en uddybende forklaring, gerne skriftligt, på
årsagen til denne omvendte privatisering af Atuakkiorfik A/S og Nunatta
Naqiterivia A/S.
Med disse korte bemærkninger, går jeg
ind for, at forslaget inden 2. Behandlingen, overgår til behandling i
finansudvalget.
Anton Frederiksen, ordfører for
Kandidatforbundet:
Vi har følgende bemærkninger til
forslag til landstingsbevillingslov I for 1997; på vegne af Kandidatforbundet,
har jeg som Y
gennemgået forslaget med interesse. Tillægsbevillingen til landstingets bureau
kan man ikke komme udenom, da der her er tale om vedtagelse i landstinget i
efterårssamlingen 1996 af ændring af landstingets forretningsorden, men da
dette også har virkning for overslagsårene, skal der her erindres herom.
Vi ønsker alle sammen, at der
tilflyder landskassen endnu større økonomiske midler og selvfølgelig med
lovgrundlag. Derfor er det af interesse at få undersøgt gennem finansudvalget
,eller hvis det kan besvares her, at få at vide, om landskassen kan få tilført
midler af andele i konkursramte boer, som man tidligere har afskrevet, ikke
fordi jeg har noget imod de 566.000,- kr., der er indkommet, men man kan få
indkomst af gæld, der tidligere er afskrevet.
Jeg kan fra Kandidatforbundet ikke
tiltræde, at man ved godkendelse af dette lovforslag i anlægsreserven, dels
øremærker midler til 2. fase af lufthavnsbyggeriet. Da der i lufthavnsbyggeriet
for overslagsårene allerede har fastsat beløb til formålet og at der med hensyn
til 1996 allerede har haft et mindre forbrug på næsten 42 mill. kr., derfor bør
en del af midlerne i anlægsreserven øremærkes og anvendes indenfor folkeskolen
eller indenfor kirken, hvor der er et stort behov for anvendelse af pengemidler.
Det kan ikke accepteres, at
forlængelse af kajanlæg i Kangatsiaq, hvor der blev afsat midler i 1998
udsættes til 1999. Forholdene er sådan, at når man er i gang i det lille og i
forvejen overfyldte kajanlæg med at losse fiskefartøjer, hvor der kommer et
togtefartøj med forsyninger, så må et fiskeskib vige pladsen og lægge fra kaj
midt under losningen og får derved forskellige vanskeligheder, derfor bør
udsættelsen annulleres, for hurtigt at kunne rette op på de meget ringe betingelser
på stedet. Og jeg vil derfor fra Kandidatforbundet anbefale overfor
finansudvalget, at der gives bevilling i 1998 og arbejdet udføres som planlagt,
da kajanlægget, sådan som det er i dag, ikke engang anvendes af
kystpassagerfartøjerne og kajanlægget er i en så ringe stand, at
overfladematerialet er begyndt at falde sammen, hvilket jeg ved selvsyn
konstaterede i marts måned, i år. Jeg mener specielt, at Y bemærke, at de 1 mill. kr., der
er afsat til et filmprojekt her i landet, bør støttes, da filmen vil medvirke
til at kunne vises senere herfra landet, i det store land og virke som en
reklame her for landet.
Det er korrekt, at det er helt
nødvendigt med tillægsbevillinger til udviklingen af krabbefiskeriet, da det jo
som følge af de stadig mindre mængder af de gængse fiskearter er nødvendigt at
danne vej for endnu større produktion af andre fiskearter og skaldyr.
Som bekendt er mange fiskefartøjer
blevet kondemneret i de sidste 5 - 6 år, men på den anden side har man ikke
draget omsorg for tilpasning af fiskeriflåden til anden form for fiskeri,
derfor er det også nødvendigt, at bevillingerne i forbindelse med udviklingen
af krabbefiskeriet ikke alene bør bevilges til fiskeredskaber, men også til
nogle nye fiskefartøjer og endelig bør der bevilges flere midler til tilpasning
og ombygning til fiskeriet af velegnede allerede eksisterende fiskefartøjer.
Udenlandske fiskefartøjer og
fiskere, bør vi ikke have forhåbninger til anvendelse til forsøgs- og
produktionsfiskeri, derfor skal jeg fra Kandidatforbundet overfor
finansudvalget anbefale, at man snart går i takt med Royal Greenlands
industristrukturtilpasning søger at finde endnu flere midler til
strukturtilpasningen og udbygning af fiskeriflåden, da udviklingen af erhvervene bør være et af de første områder,
der gives bevillinger til.
Med hensyn til gæld til ESU, er
det meget fint, at de 10,5 mill. kr. er blevet indbetalt. Som bekendt blev en
del af restancerne eftergivet for nogle
år siden og i forbindelse hermed, blev de eftergivne senere fulgt op, rent
skattemæssigt og heldigvis blev der i 1996 en ordning gennem skatteforholdene,
på denne måde kunne fiskerne få tilbagebetalt det, de ellers havde betalt i
skat, men jeg blev af en af fiskerne oplyst om, at man i enkelte kommuner
indtil nu tilbageholder det, der skulle have været udbetalt til dem, hvorfor
mon det?
På denne måde mister fiskerne
mange penge vedrørende renteindtægt, driftomkostninger og mange andre områder.
Derfor bør fiskeridirektoratet drage omsorg for, at de utilfredsstillende
forhold fiskerne bliver udsat for, finder deres positive løsning.
Med hensyn til tilskud til
renovationsfaciliteter i byerne, skal jeg fra Kandidatforbundet, med hensyn til
det foreslåede tilskud på 50 procent til et forbrændingsanlæg henstille, at
tilskuddet forhøjes til 75 procent, for på denne måde undgår vi, at kun de
velstillede kommuner får mulighed for anlæggene.
Selvom vejene i en del af byerne
udenfor Nuuk, er i en meget ringe forfatning, vejene i Qeqertarssuaq og Kangatsiaq
trænger efterhånden hårdt til forbedringer. Man skal jo kunne færdes sikkert og uden at komme til skade på
vejene, så er det nødvendigt med den ganske vist utilstrækkelige bevilling til
reparation af vejene i Kangatsiaq.
I forbindelse med genbevillingerne
til kirken, så vil menigheden i Ilulissat have at vide, om alterbilledet i Yskirken i Ilulissat, som man
indtil nu i over et år har forsøgt at lave en restaurering på, om hvilke planer
kulturdirektoratet har om det, da man jo har en henvendelse om netop denne sag.
Vedrørende de særlige renoveringer
af udlejningslejligheder, er der en del lejligheder i Qasigiannguit, der
trænger hårdt til renovering, men det er ikke med i planerne, eller hvilke
planer har landsstyremedlemmet for Boliger herom?
Forsinkelser i en hel del opgaver,
om hvilke der allerede er truffet aftaler om, initiativtager kan man ikke altid
acceptere og bør genoverveje. Er der vanskeligheder med gennemførelse af
opgaverne eller er det samarbejdet i Hjemmestyret og kommunerne imellem, der
trænger til at blive rettet op på visse områder.
Arbejdsopgaver, som bliver
behandlet mange gange eller en dobbeltadministration er jo tidkrævende og
koster endnu flere penge.
Med disse bemærkninger skal jeg
henstille, at landstingstillægsbevillingslovforslaget inden 2. behandlingen går
til grundig drøftelse i finansudvalget.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet
for økonomi og Boliger:
Først vil jeg godt sige tak til
partiernes ordførere. Og skal man se på de forskellige indlæg, der har været,
så må man sige, at de forslag, taget under et, så er man tilfreds med
forslaget, men jeg skal lige kommentere de enkelte partier først.
Siumuts ordfører var inde på nogle
forskellige ting og set under et, så støtter Siumut forslaget, men derudover
siger, at landstingets formandskab og det er pinligt, de har ansøgt om den
bliver vedtaget og Siumut opfordrer endvidere, at landsstyret og Royal
Greenland samarbejder mere end hidtil, således som da man var inde på Paamiut,
Maniitsoq og Kangatsiaq. Jeg skal ikke gentage disse ting, men blot henvise til
de bemærkninger landsstyreformanden havde fremme tidligere på dagen og blot
tilføje byen Qeqertarssuaq i den sammenhæng.
Derudover blev der spurgt om
kajanlæggene ved Uummannaq og Upernavik og om hvordan man løser sagen der, der
må vi sige, at i de senere år, især sidste år, der blev der vedtaget, at der
skulle etableres landingsbaner til fastvingede fly i disse to byer. I mange år
har det ellers været planen, at de skulle have større kajanlæg og vel at mærke
et anlæg, der koster mange penge, men i kraft af de ændrede forhold og på grund
af, at der skal udbygges landingsbaner for fastvingede fly, så har landsstyret
været parat til at revurdere disse ting, således at man undgår de alt for store
investeringer i de to byer, således at man finder den bedste løsning.
Hvad angår spørgsmålet vedrørende
Grønlandsfly, der skal jeg blot svare ganske kort, nemlig; i efteråret, under
efterårssamlingen i 1996, der tog den en principbeslutning om, at de støttede
forslaget, men at man ønskede yderligere oplysninger fra Grønlandsfly og dette
punkt vil blive taget op igen, som vil fremkomme ved et kommende
ændringsforslag. Det vil sige, kort sagt, Siumut støtter forslaget fuldt ud og
det samme må jeg sige til Atassut, hvor de indstiller nogle forskellige ting
om, at planerne fortsætter, som der allerede er taget beslutning om nemlig, at
der bevilges et beløb på 10 mill. kr. til mineralefterforskning og jeg bemærker
også, at de forskellige overenskomster mellem kommuner og Hjemmestyret, det
skal på plads, således at man reelt samarbejder med KANUKOKA for at opnå en
mere sammenhængende planlægning, selvom landstinget og kommunerne bevilger
beløbene fra år til år.
Planlægningen har så udgangspunkt
i en reel planlægning af hvilke boliger, der skal bygges i de kommende år og
det er nok den bedste løsning, og jeg har bemærket, at Atassut også mener det
samme, som før nævnt.
Og jeg finder det heller ikke underligt,
at hvad angår informationskontoret, den bør være mere åben overfor
offentligheden og jeg skal kort bemærke her, at planerne her pågår og det hus,
der skal bruges til formålet er ved at blive renoveret og efter forventningerne
skulle den være færdig i løbet af et par måneder, således at det vil være
nemmere for informationsmedarbejderne at udføre deres arbejde. Det er en af
årsagerne til, at vi har måttet bede om ekstra bevillinger til formålet.
Til Inuit Ataqatigiit skal jeg
sige, at man i princiuppet er enige i de forskellige forslag og det er kun
glædeligt, men på den anden side, så tager de også nogle forskellige spørgsmål
op, hvor de blandt andet spørger om, at man i 1997 var det planlagt, at
landskassen skulle have et overskud på 5 mill. kr. og hvor underskuddet så
ville blive på i alt 89 mill. kr., om det så kan have en indflydelse på
landskassens afvikling på udenlandsgælden, og hertil kan jeg svare, at det er
korrekt, at man regner med et overskud på 502 mill. kr. i indeværende år, hvor vi
så forventer et underskud til næste år, måske på cirka 180 mill. kr., men
landskassens likvide beholdning er ved årsskiftet på 1,6 milliarder kr.. Derfor
er der ved ændringsforslaget her i den nærmeste tid, der regner man ikke med,
at man ændrer afviklingen af udenlandsgælden, men på den anden side, så skal vi
jo også dække underskuddet, uden at vi svækker vores likvide beholdning, men
intentionen er, at man afvikler udenlandsgælden, udfra de planer, der allerede
er blevet lagt. Og det vil jo blot betyde, at vi afholder vores forpligtelser,
uanset om vi nu får underskud i år, idet vi har en stor likvid beholdning.
Hvad angår anlæggelse af et
forbrændingsanlæg i Qaqortoq, der opfordrer Inuit Ataqatigiit til, at man nøje
følger sagens gang og det skal vi blot tage til efterretning, og det er jo
netop også landsstyrets intentioner om at gøre.
Inuit Ataqatigiit har stillet
nogle forskellige spørgsmål til finansudvalget, ting der vedrører landstingets
ombudsmand, aktiekøb og andre ting, i den forbindelse, så skal jeg blot
understrege, at de forskellige landsstyremedlemmer selvfølgelig kan fremkomme
med et svar, der vedrører deres egne resortområder.
Hvad angår spørgsmålet vedrørende
ombudsmanden, det skal landsstyret ikke give et svar på, idet det hører ind under
landstingets formandskab og ikke hos landsstyret.
Hvad angår Kangatsiaq, der regner
jeg med, at de relevante landsstyreområder kommer med en besvarelse på dette.
Og til Inuit Ataqatigiit skal jeg
afslutningsvis sige, at den redegørelse vedrørende INI A/S, som de var inde på,
da denne redegørelse på nuværende tidspunkt allerede delt ud og Inuit
Ataqatigiits landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag vedrørende INI A/S, den
skal behandles her i salen, vistnok i morgen, og denne besvarelse er allerede
uddelt på nuværende tidspunkt, hvorfor jeg ikke skal kommentere den yderligere
på nuværende tidspunkt, idet jeg mener ganske vist, at det er et vigtigt
spørgsmål, der bliver taget op og der vil på et senere tidspunkt være mulighed
for at drøfte det nærmere.
Hvad angår Siko-blokke, som man
kort var inde på, der er sket en udbygning af STI-skolen i Narssaq, ligesom der
er bygget en lærerbolig i Narssarssuaq ved hjælp af Siko-blokke, sagen bliver
fulgt nøje fra Narssaq Kommune og der er indgået en aftale, udfra Narssaq
Kommune og Hjemmestyret har indtil nu cirka 945.000,- kr.. Og vi regner med, at
det bliver bevilget her under behandlingen. Narssaq Kommune har også ydet et
tilskud, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her.
Til Akulliit Partiiats
bemærkninger, dem tager vi blot til efterretning og jeg regner med, at der vil
foreligge en skriftlig besvarelse vedrørende Atuakkiorfik og Nunatta
Naqiterivia.
Med hensyn til Kandidatforbundets
bemærkninger, dem tager vi også til efterretning og de forskellige ting bliver
også vurderet i finansudvalget, men der er en ting, jeg skal komme ind på,
nemlig udvidelse af kajanlægget ved Kangatsiaq, hvor bevillingen for 1998 er
udskudt til 1997, men desværre er det jo sådan, at man i Narssaq Kujalleq,
Kapisillit og i Kuummiut, der er kajanlæggene gået i stykker på grund af den
hårde vinter, efter en omprioritering af finanserne, så har vi måttet lægge
prioriteringen på denne måde, hvor man har sagt, at nogle af anlægsopgaverne
skal udføres det år eller et andet år, det er kun selve startstidspunktet der
er blevet ændret, men det er ikke ikrafttrædelsestidspunktet, der er blevet
udskudt, men desværre ligger det sådan, at kajanlæggene i Narssaq Kujalleq,
Kapisillit og Kuummiut, der er gået i stykker, som man nu bliver nødt til at
reparere. Man har ikke udskudt nogen indvielsesdatoer, det er selve
igangsætningen af byggeriet, der blot er blevet udskudt, også i Kangatsiaq.
Jeg nøjes foreløbig med disse
korte bemærkninger.
Paviaaraq Heilmann, landsstyremedlemmet
for fiskeri:
Tak. Med hensyn til Inuit
Ataqatigiits ordfører, selvom han ikke er til stede her i salen, Royal
Greenlands etablering af krabbeproduktionsanlæg i Aasiaat, det er etableret
udfra et selvbærende betragtning.
Og med hensyn til Maniitsoq, det
er så Royal Greenland, der har udY om, at det er, man etablerer disse produktioner på baggrund af
et Y grundlag på
2.000 tons. 2.000 tons er ikke en betragtelig mængde. Der er altså ingen
dirigerende meninger i disse forhold.
Med hensyn til konto 500620
fiskeriaftaler med EU, at EU har betalt ekstra 8,5 mill. kr. og det er et
spørgsmål som fiskerirådet er inddraget i, ja, i den forbindelse skal det
nævnes, at fiskeriorganisationerne bliver inddraget ved disse beslutninger.
Konrad Steenholdt,
landsstyremedlemmet for Kirke, Uddannelse og Kultur:
Der er blevet spurgt fra
Kandidatforforbundet, som jeg direkte svare på, det store altertavle i Yskirken i Ilulissat, det er ikke
nødvendigt, at skulle tage bevillingen med, her i tillægsbevillingsloven, efter
en samtale med menighedsrepræsentanter og en bestemt præst, så har vi mulighed
for at yde tilskud fra et bestemt fond. Der er altså tale om en altertavle, der
bliver nødt til at blive restaureret i Danmark og sagen har også pågået meget
længe. Det er som om, vi har forbigået hinanden, men et budget er nu
fremkommet, og udfra det budget, der skal vi nok yde en bevilling, således at
alter tavlen skal blive hængt op på sin rette plads.
Med hensyn til de forskellige
bemærkninger om blandt andet Atuakkiorfik og Nunatta Naqiterivia, det er
bemærkninger, som er henvist til besvarelse fra finansudvalget med faste beløb.
Jeg gør opmærksom på, at vi vil være med til et samarbejde om disse spørgsmål.
Mikael Petersen, ordfører for
Siumut:
Udover Siumuts ordførere, vil jeg
ikke undlade at blande mig i debatten, med hensyn til kajanlæg i Uummannaq og
Upernavik, om udskydelsen af disse kajanlæg. Der er ellers planer om at holde
planen for Uummannaq, at igangsætningen af anlæggelsen af kajen vil ske her til
sommer. Disse planer har været udskudt i snart mange år. Disse udskydelser har
været skuffende for søfarerne, blandt andet fiskerne og andre. Ligesom der også
er faldet bemærkninger med hensyn til den nu fremførte udskydelse.
Der findes kun et mindre kajanlæg
i Uummannaq, som blandt andet er til losning af fisk. Man er bekendt med, at
man i sommermånederne i Uummannaq og Upernavik Kommune har optrappet fiskeriet,
ja, ordføreren sagde blandt andet, at fiskerne på grund af manglende
losningsmuligheder, har måttet kassere fisk. Ja, der er jo en islægsperiode på
6 måneder og en isfri periode på 6 måneder. Men disse 6 måneder bruges til
meget omfattende fiskeri og til landing af fisk til landanlæggene.
Det er derfor, jeg mener, at disse
planer om anlæggelse af kaj i Uummannaq og Upernavik kan etableres i en
overskuelig fremtid, uden at skulle bruge en hel masse midler til meget store
kajanlæg. Det er jo en plan på 44 mill. kr. i Uummannaq og 47 mill. kr. i Upernavik,
det drejer sig altså om 78 mill. kr. tilsammen end en landingsbane for
fastvingede fly, vil være svarende hertil.
Derfor er det mig en glæde, at
landsstyremedlemmet for Økonomi fremførte, at man har planer om, at man vil
arbejde for en anlæggelse af en kaj til fiskerne fra landsstyrets side.
Og de henvisninger til
finansudvalget, vil vi med glæde tage op i finansudvalget og fuldføre de
pålagte opgaver.
Anders Nilsson, ordfører for
Atassut:
Ordførerne for Inuit Ataqatigiit og
Akulliit Partiiat kom begge ind på det tilbagekøb af Atuakkiorfik og Nunatta
Naqiterivia, Sydgrønlands Bogtrykkeri. Det skete, som en redningsaktion ved
årsskiftet, at de her to institutioner blev tilbageført. Fra Atassut, der
betragter vi det, som en midlertidig løsning og vi regner bestemt med, at
Sydgrønlands Bogtrykkeri kun er korttidsparkeret i landskassen.
Vi vil finde det naturligt, at man
kigger på muligheden for at afhænde Sydgrønlands Bogtrykkeri og mest naturligt
til Sermitsiaq og Atuagagdliutit, Grønlandsposten, der er de to store kunder,
eventuelt i sameje med et dansk trykkeri. Det er jo os den tager til 3, det Bjarne Kreutzmann meget
rammende kalder en omvendt privatisering , det er jeg glad for.
Niels Mattaaq, ordfører for
Siumut:
Tak. Med hensyn til
fiskerikajanlæg og udskydelsen af disse planer, ting har gjort det nødvendigt,
at planerne bliver udskudt. Det har jo været planer i flere år, som hele tiden
bliver udskudt.
Udfra de tal, jeg har set i
forslag til landstingsfinanslov, så kan jeg sige, at denne fiskerikaj endvidere
er blevet udskudt. Det er et omfattende fiskeri, der foregår der og planerne om
etablering af fiskerikaj er fremkommet, så bliver man glædeligt overrasket,
fordi det er vigtigt for fiskerne.
I nordgrønland foregår der et
omfattende hellefiskefiskeri, dette fiskeri er meget gavnligt for fiskerne, så
der er behov for forbedring af losningsfaciliteter.
Der er anskaffet mange forskellige
bådtyper og det er meget svært at skulle losse disse fartøjer. Det er min
mening, at vi må rette op disse forhold. Hermed er jeg bekendt med, at man er
bekendt med, at i Uummannaq‑ og Upernavik‑distriktet, at fangster
af hellefisk bliver transporteret til sydligere byer, til stor gavn for
beskæftigelsen i disse byer. Det er derfor, vi finder det nødvendigt, at
fiskerikajene både i Uummannaq og Upernavik skal etableres. Det er vores håb,
at finansudvalget vil sig en 3
med et målrettet formål.
Jeg tager også de faldende
bemærkninger fra finansudvalget til efterretning, så man når et godt arbejde i
finansudvalget.
Josef Motzfeldt, ordfører for
Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak til de svar, der er
kommet fra landsstyremedlemmerne. Og som noget af det vigtigste, er der en
ting, jeg lige skal have uddybet nærmere, nemlig, hvor landsstyremedlemmet for
Økonomi var inde på, at Inuit Ataqatigiit er blevet meddelt om, at de
forskellige kommuners anmodninger, det bliver behandlet hver for sig, men vi
tænker f.eks. på INI A/S, såfremt en kommune kommer med en ansøgning og opfylder
nogle betingelser, og selvom de forskellige byggerier af boliger og fordelingen
af disse endnu ikke er færdigbehandlet, så var landsstyremedlemmet i efteråret
inde på, at samtlige ansøgere til selvbyggerhuse har fået deres ansøgning
godkendt.
Men vi var ikke inde på en
redegørelse omkring INI A/S, det var ikke den, vi var inde på, så vi kan kun
varsle landsstyremedlemmet for Boliger, så vil vi i forbindelse med
finansudvalget også behandle dette spørgsmål.
Og hvad angår kajanlæggene i
Uummannaq og Upernavik, som koster op til 80 mill. kr., der havde vi under
behandlingen af finanslovsforslaget i 1996, hvor vi allesammen indstillede, at
man undersøger muligheder for at bygge kajanlæggene på en billigere måde.
Spørgsmålet, som man ikke kom ind på dengang var et kajanlæg for skibe og et
andet kajanlæg for fiskefartøjer. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi herved meddele,
den redegørelse, der findes omkring de grønlandske kajanlæg der, som vi også
har i finansudvalget, der vil vi fra Inuit Ataqatigiit være med til at finde en
løsning, udfra den rapport, der er omkring kajanlæggene.
Hvad angår INI anlæg, så var
landsstyremedlemmet inde på et svar, hvorfor vi skal meddele overfor formanden
er, hvad angår punkterne til i morgen, der blev landsstyremedlemmets besvarelse
først uddelt over middag, hvorfor vi gerne vil have en meningstilkendegivelse
op omkring dette, taget tidsfristerne med i betragtning.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet
for Økonomi og Boliger:
Det Inuit Ataqatigiit efterlyser,
nemlig boligansøgninger, det kan jeg ikke sådan umiddelbart svare på, men jeg
skal love, at sagen bliver undersøgt. Og jeg er også glad for, at Inuit
Ataqatigiit også vil være med til, at finde en løsning, men såfremt
finansudvalgsformanden indkalder mig, skal jeg nok komme, vi skal ikke bruge
talerstolen her til at invitere hinanden til samråd, men vi følger blot
reglerne.
Jeg skal også sige, hvad angår
Uummannaq og Upernavik, idet vi har fået henvendelse fra Uummannaq og den er
dateret den 2. maj og vi skal fremskynde sagen og de store planer, som beløber
sig op til 80 mill. kr. og så er jeg også indstillet på, at prøve på at finde
nogle billigere løsninger.
Og til den sidste taler, så skal
jeg sige, at når jeg får mødeindkaldelsen, så skal jeg nok toppe op.
Mødeleder, Jonathan Motzfeldt:
Og dermed er første behandlingen
af forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1997 færdigbehandlet,
hvorfor den vil blive overgivet til viderebehandling i finansudvalget, inden
anden behandlingen.