Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 17-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 29. Maj 1997

 

Dagsordenens punkt 17

 

Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1997

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger, Lars Karl Jensen, Anders Andreassen, Anthon Frederiksen )

 

2. Behandling.

 

 

Mødeleder:

 

 

Lars Karl Jensen, Siumut, forslagsstiller.

 

Da forslaget foreligger i en skriftlig form, så vil jeg anmode Formanden om at jeg fremlægger mit forslag i kortfattet form. 

 

Med hensyn til undersøgelsen af service over for olieefterforskningen, så vil jeg gerne foreslå, at Paamiut tages med i betragtning. I forbindelse med opstart af efterforskning efter olie i grønlandsk territorium og hvis der findes olie, så vil oliefolkene have behov for service i form af skibe og disse skibe har et behov for havne her i Grønland.

 

Paamiut som servicehavn som servicehavn for olieboreplatformen kan vi sige, at der findes en fiskeri- og søfartsskole i Paamiut, således at uddannelse af besætningsmedlemmerne skal foregå i Paamiut. Så det kan være vigtigt, at man har en by, hvor der allerede findes en skole.

 

Som sagt, så vil jeg ikke komme nærmere ind på det skriftlige forslag. Det er altså et forslag om Paamiut som servicehavn for olieefterforskningen.

Mødeleder:

 

Anders Andreasens forslag, vil blive fremlagt af suppleanten; Justus Ignatiussen

 

 

Justus Ignatiussen, Atassut:

 


I yderdistrikterne har landskassen i de senere år medfinansieret boligbyggerierne med 80 procent, selvom det normalt er 60 procent. I forbindelse med finansloven for 1997 er denne fjernet fra denne finanslov, alligevel har de forskellige kommuner mange forskellige muligheder og således er de er begrænsende for boligbyggerier i de forskellige kommuner. Derfor vil jeg foreslå, at medfinansieringen sættes op igen til 80 procent.

 

 

Mødeleder:

 

Anton Frederiksen fra Kandidatforbundet har 2 forskellige forslag og vi står åben overfor forkortelse af indlæggene.

 

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet, forslagsstiller:

 

Jeg afkorter.

 

Mit første forslag er, at der i Qqqertarssuaq og Kangatsiaq ekstraordinært foretages renovering af vejanlæggene.

 

Og for det andet, har jeg foreslået, at selvbyggerordningen i bygderne indføres til at gælde for byerne også.

 

Det er en meget afkortning af mine forslag.

 

 

Mødeleder:

 

Der er blandt andet spøgsmål her i salen  på over 20 sider, som vi først har modtaget. De blev fremlagt først kl 13.00. Jeg vil spørge om I kan udsætte mødet en lille smule eller om det skal ske efter fremlæggelsen af forslagene.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi bemærke, at de forudsætninger, vi har fået fra Landsstyremed­lemmet for Økonomi og Finansudvalget, vil Inuit Ataqatigiit gå ind for. Vi kan ikke sætte en dialog i gang, ud fra det materiale, vi har fået fra Landsstyret.

 

 

Mødeleder:

 


Siumut er enige i, at materialet til 3. behandlingen skal færdigudarbejdes, færdigbehandles, derfor foreslår jeg, at vi fortsætter mødet uden pause.

Der er enighed herom.

 

 

Mikael Petersen, Finansudvalgets formand, Siumut:

 

Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1997 afgivet til Landstingets 2. behandling.

 

Betænkningen indeholder indledning, generelle bemærkninger og for det tredje finansudval­gets bemærkninger i øvrigt og for det fjerde; Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i landstingstillægsbevillingslov I for 1997.

 

For det femte; Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i landstingets tilllægbevillingslov I for 1997.

 

For det sjette; Landsstyrets ændringsforslag til normering af tjenestemandslignende i landstingstillægsbevillingslov I for 1997.

 

For det syvende; Forslag til Landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1997.

 

For det ottende; Henstillinger fra finansudvalget.

 

For det niende; Revideret oversigt over landskassens økonomi.

 

For det tiende; Bilag 1, 2 og 3.

 

Betænkningen er uddelt for 3 ‑ 4 dage siden og medlemmerne har haft mulighed for at gennemgå dette materiale. Jeg skal anmode om, at skulle fremkomme med en kortfattet betænkning. Og jeg skal anmode om, at jeg fremlægger 1, 2 og 3 og 9, 10. Kun disse punkter bliver fremlagt her fra talerstolen således, at 4, 5, 6, 7 og 8 er henvist til egen gennemgang.

 

Landsstyret fremsætter mandag den 5 maj 1997 forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1997 i Landstinget. Finansudvalget har gennemgået lovforslaget på i alt 14 møder

og har i den forbindelse holdt samråd med Landsstyremedlemmerne for Økonomiske Anliggender og Boliger; Kultur, Uddannelser og Kirke; Fiskeri Fangst og Landbrug samt Erhverv, Trafik og Forsyning.

 


Landsstyret har efter 1. behandlingen af lovforslaget fremsendt 112 ændringsforslag den 20.maj 1997 samt  yderligere et ændringsforslag den 21. maj 1997, i alt 113 ændringsforslag.

 

Finansudvalgets henstillinger til ændringsforslagene fremgår også af 4, 5 og 6 af betænknin­gen. Herudover fremgår finansudvalgets indstilling til forslagene fremsat af Landstingsmed­lemmerne Anton Frederiksen, Kandidatforbundet, 2 forslag; Anders Andreasen, Siumut 1 forslag; Lars Karl Jensen, Siumut 1 forslag af afsnit 7.

 

Samtlige forslag fra Landstingsmedlemmerne er ikke imødekommet. Finansudvalget har indstillet, at disse forslag ikke bliver imødekommet.

 

Med hensyn til forslagene vedrørende aktivitetsområde 01, Landstingsformanden, er det overladt til Landstinget at forholde sig til disse, idet udvalget vedrørende forretningsordenen har indstillet disse til vedtagelse af Landstinget.

 

Finansudvalget har under behandlingen af forslagene haft en dialog med Landstingets Formandskab med henblik på effektuering af forretningsordenen for Grønlands Landsting af 3. juni 1993 med tilføjelser af 13. maj 1996 og 1. november 1996 paragraf 6 og paragraf 46.

 

Det er Finansudvalgets opfattelse, at indstillingerne fra Formandsskabet vedrørende fremover at fremsende beslutninger om bevillinger til finanslove eller tillægsbevillingsloven, som svar på eventuelle forespørgsler af generelt økonomisk karakter i betænkningsform, udgør et fornuftigt grundlag for Landstinget at beslutte efter.

 

De økonomiske virkninger af Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af bilag 1. I bilag 2 og 3 er optaget ændringsforslagene til henholdsvis tekstanmærkningerne og til tjenestemandsstillinger.

 

Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 2. Behandling af Landsstyrets forslag til finanslov for 1997 vil samlet medføre, at den  budgetterede DAU-saldo, vil udgøre et DAU-underskud på 105.703.000 kr. i 1997. I budgetoverslagsårene et DAU-overskud på i 1998, 1,1 mio. kr., i 1999 8,3 mio. kr., i 2000 37,5 mio. kr. 

 

Udvalgets generelle bemærkninger her ved Landstingets 2 behandling af forslag til  tillægsbevillingslov I for 1997, vil Finansudvalget fremkomme med nogle generelle bemærkninger:

 

Genbevillingsbehovet er ved tillægsbevillingslov I for 1997 omtrendt 25 procent højere end tillægsbevillingslov I for 1996. Finansudvalget erfarer, at stigningen i genbevillingerne hovedsageligt refererer til udbygning af de regionale landingsbaner.

 


Finansudvalget har bemærket sig, at Landsstyrets hovedmålsætninger med landstingstillægsbe­villingslov I for 1997.

 

Genbevillingen vedrørende anlægsaktiviteter, bevillingsændringer, som tidligere er godkendt af finansudvalget og udvaget for forretningsordnen, nye bevillingssager af hastende karakter, bevillingsændringer, som i overvejende grad kan betragtes som mere tekniske ændringer.

 

Bevillingsforslagene omfatter mange beskæftigelsesinitiativer, herunder en del bevillinger indenfor boligbyggeri og renovering. Forslaget indeholder desuden bevillinger til anlæggelse af landingsbaner, eksempelvis i Qaanaaq, Upernavik og Paamiut samt genbevillinger til udbygning af landingsbanestruktur, herunder første etape af landingsbanerne i Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Qaarsuk ved Uummannaq. Endvidere indeholder loven den finansierings­mæssige del af kapacitetstilpasningen på Royal Greenland A/S=s landanlæg.

 

Tillægsbevillingsloven omfatter endvidere vigtige bevillinger til uddannelse, forskning, sundhed samt fiskeri, fangst og landbrug.

 

Finansudvalget er tilfredse med, at Landsstyret med denne tillægsbevilingslov har fulgt op på mange af de henstillinger, opfordringer, anbefalinger og bemærkning, som finansudvalget er kommet med i finansloven for 1997.

 

Eksempelvis kan nævnes indstillingerne om administrative fælles løsninger i bygderne, som Landsstyret er godt i gang med at undersøge i samarbejde med kommunerne.

Endvidere kan nævnes pilotprojektet i Qaqortoq til anlæggelse af et affaldsforbrændingsanlæg og initiativer vedrørende byrde‑ og opgavefordelinger i forbindelse med affaldsbortskaffelse mellem kommunerne og Hjemmestyret.

 

Finansudvalget kan generelt tilslutte sig Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov I for 1997 samt Landsstyrets ændringsforslag med henblik på opfølgelse af særlige behov på anlægsområdet, uddannelses‑ og forskningsområdet, sundhedsområdet samt generelle beskæftigelsesforanstaltninger.

 

Efter at have erfaret virkningerne af de senere års finans‑ og tillægsbevillingslove, mener finansudvalget, at der er grund til at være tryg ved den økonomiske udvikling i landet. Finansudvalget finder, at Landsstyrets økonomiske målsætninger om en afbalanceret finans‑ og gældsafviklingspolitik, erhvervs‑ og strukturforbedrende initiativer med henblik på sikring af langsigtet vækst samt en solidarisk velfærds‑ og beskæftigelsespolitik er en betydelig medvirkende årsag til den vækst, der ses i samfundsøkonomien.

 


Stigende gennemsnitsindkomster, et stigende skatte‑ og afgiftsprovenue, lav inflation, ikke voksende udlandsgæld med fortsat fastholdt målsætning om ikke at forhøje allerede etablerede lån samt forbedret kommunal økonomi er nogle af de områder, hvor det går godt.

 

Det er desuden lykkedes for flere af de store virksomheder med problemer for få år siden at vende udviklingen ved målrettede initiativer til økonomistyring for strukturtilpasningen.

 

Når finansudvalget er tryg ved den generelle økonomiske udvikling, er finansudvalget til gengæld på det foreliggende grundlag utryg ved udviklingen en række af landets andre selskaber og institutioner. Finansudvalget skal ikke lægge skjul på, at udvalget finder økonomistyringen og forvaltning om offentlige midler af visse nettostyrede virksomheder, visse selvstændige, offentlige institutioner samt visse af Hjemmestyrets offentlige institutioner for dårlig. Her kan eksempelvis nævnes Amutsiviit og KNR, i den forbindelse skal finansudvalget opfordre Landsstyret til at gå foran i en genopretning og en bedre økono­mistyring i disse virksomheder, for herigennem af yde den nødvendige hjælp til at Landskassens midler forvaltes forsvarligt.

 

Målsætningen bør være, at virksomhederne er rentable ud fra de faste kriterier som lønsomhed som bør fastsættes.

 

Finansudvalget har desuden bemærket, at kommunernes gældsforpligtelser ikke er voksende og at gælden til landskassen er faldende.

 

Ilulissat Kommunes førtids indfrielse af sin gæld til landskassen sidste år, ser jo ud til at være holdbar. Kommunens gæld til landskassen kan til en vis grad ses som en indikator for kommunens økonomi. Der tages som udtryk for generelt set en noget sundere kommunal økonomi.

 

Finansudvalget påpegede ved finansloven 1997 på den faretruende udvikling i Kangatsiaq Kommunes gæld til landskassen. På daværende tidspunkt udgjorde Kangatsiaq Kommunes gæld 6 mill kr., i mellemtiden er den vokset til næsten til 10 mill kr. med årlige afdrag med 1,3 mill kr. Og finansudvalget erfarer, at Landsstyret nu er opmærksom på Kangatsiaqs trængte økonomi. På det administrative område, ser finansudvalget Kangatsiaq Kommunes akutte problemer tilfredsstillende løst med blandt andet brug af økonomiske konsulentbistand. På det erhvervsmæssige og økonomiske område resterer der imidlertid et stort opfølgningsar­bejde. Som det fremgår af finansudvalgets henstillinger, bør der udarbejdes en målrettet handlingsplan på de gældsramte kommuner.

 

I arbejdet med en handlingsplan, er der grund til at huske på, hvorledes det lykkedes nogle af de i dag gældfrie kommuner af indfri deres gæld til landskassen. I Maniitsoq og Ilulissat skete gældsafviklingen ved en koncentrerede erhvervsudviklings‑ og anlægsindsats og decentraliseringer blandt andet KNI Pilersuisoq A/S.

 


Finansudvalget finder det naturligt, om man ved genopretningen kan inddrage nogle  erfaringer fra Maniitsoq og Ilulissat, men finder samtidigt specielt Kangatsiaqs forhold forskellige fra de øvrige kommuner.

 

Finansudvalget har bemærket og er enig i, at Landsstyret anser en yderligere nedbrigelse af arbejdsløsheden, som en af de mest presserende velfærds‑ og indkomstpolitiske problemstillin­ger. Finansudvalget skal i den anledning bemærke, at der i den forbindelse med kapacitetstil­pasningen på Royal Greenland A/S landanlæg kan være visse kommuner, der bliver berørt ekstraordinært, hvor der er ekstraordinær ledighed, hvis ikke der gøres en særlig indsats. Finansudvalget skal i den forbindelse henstille, at Landsstyret ved udarbejdelse af finanslovsforslag for 1998 tager højde for denne situation.

 

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret såvel som kommunerne til at tænke alternativt og udnytte alle tilgængelige ressourcer for at undgå en varig forhøjelse af ledigheden i berørte områder.I disse tanker bør indgå aktiviteter inden for boligområdet,. eksempelvis særlig renovering.

 

Finansudvalget har i politisk-økonomisk redegørelse fra 1997 bemærket forventningerne om en yderligere reduktion af handelsbalanceunderskuddet. En målsætning om handelsbalanceo­verskud vil alt andet lige afhænge af importens udvikling. I den politisk-økonomiske redegørelse er nævnt, at der er sket en stigning i importen på 1995 og dette primært i kraft af en kraftig stigning i importen af materialer til bygge- og anlægssektoren.

 

Finansudvalget finder i den anledning grund til at forvente at grønlandske initiativer til fremstilling af eksempelvis materialer, gives særlige muligheder for videreudvikling og anvendelse.

 

Især i de tilfælde, hvor der ikke er anledning til at tro at udenlandske materialere er mere konkurrencedygtige end de grønlandske. Et godt eksempel er produktet Siko-blok, der efter Finansudvalgets opfoprdring blev medtaget som bevilling, første gang i forbindelse med forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1996.

 

Finansudvalget har hæftet sig ved, at Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger i samråd med Finansudvalget kaldte produktet et både anvendeligt og godt alternativ til de mere traditionelle facadekonstruktioner, som anvendes i dagens byggeri.

 


Finansudvalget er endvidere enig med Landsstyreområdet i, at erfaringerne med SIKU-blokke viser, at produktet har brug for forbedringer for fuldt ud at indfri de meget høje forventninger, der har været til produktet. Finansudvalget skal i den anledning foreslå, at der i Grønland fremover findes produktudviklings ekspertise til at vurdere og hjælpe med at udvikle Agrønlands­ke@ produkter som  SIKU-blokke eller videreudvikle udenlandske produkter til grønlandske forhold.

 

Finansudvalget forestiller sig eksempelvis et formaliseret teknologisk samarbejde mellem Bygge-og Anlægsstyrelsen og teknologiske institutter i nabolande. Finansudvalget opfordrer endvidere til, at produkt- og serviceinitiativer fremmes mest muligt af kvalitetsbetonede markedsføringsin­stanser. Eksempler må initiativer som SIKU-blokke finder Finansudvalget derfor støtteværdige.     

Finansudvalget er bekendt med rapporten vedrørende sundhedstilstanden i Nanortalik og Upernavik. Finansudvalget har endvidere bemærket Landsstyrets målsætninger for forebyggelse og sundhedsfremme i Sundhedsredegørelsen 1996-1997. En af målsætningerne er, at bygdernes sundhedsforhold skal forbedres. Finansudvalget anser i den forbindelse, at bygdernes boligforhold udgør en vigtig parameter for opfyldelse af denne målsætning.

 

I erkendelse hera f, og i lyset af de erklærede [MD1] politiske målsætninger fra såvel Landsting som Landsstyre, skal Finansudvalget henstille til, at der med ordningen selvbyggerhuse ydes en rammebetingelse, der er afpasset og fleksibel i forhold til kommuner med særlige behov i bygder.

 

På sundhedsområdet i øvrigt bemærker Finansudvalget, at Landsstyret har taget udfordringen op med at forbedre kvalitet og service under tilstedeværelsen af produktivitetsproblemer.

 

Finansudvalget  er dog enig i, at sundhedsvæsenet på flere områder har problemer med at leve op til den ønskede stabilisering af behandlingstilbuddene. Endvidere bør sundhedsvæsenet  på visse områder være i stand til at reducere omkostningerne uden at service og behandlingstilbud forringes. Finansudvalget tænker her eksempelvis på, om en sammenlægning af udgiftskontiene for behandling af patienter i udlandet og i Grønland kunne give en patientbehandling, der i højere grad tog hensyn til efterspørgslen, end om den enkelte bevilling blev udnyttet fuldt ud. Finansudvalget skal i øvrigt opfordre til at manglen på faciliteter til patientindkvartering udbedres, da det tilsyneladende er et generelt problem i mange byer.

 

Indenfor det kulturelle område finder Finansudvalget, at den økonomiske støtte til  udbud af mere varig karakter, eksempelvis støtte til grønlandske bøger og forlagsvirksomhed bør belyses og eventuelt revurderes. Endvidere finder Finansudvalget det vigtigt, at borgerne får en omfattende og lige adgang til at modtage og afsende oplysninger, der vedrører samfundsforhold.    

 


Finansudvalget erfarer, at Landsstyret indenfor vandforsyning stadig har store opgaver at løse, blandt på grund af,[MD2]  at de mange vandforsyningsanlæg etableret i 50'erne og 60'erne i mange henseender er udtjente. Vandforsyningen i Qaanaaq, Uummannaq, Kangaatsiaq, Aasiaat og Maniitsoq nævnes af Landsstyret som de områder, der har størst behov for udbedring eller fornyelse. Finansudvalget kan til denne liste tilføje Nanortalik, hvis behov for forbedring af vandforsyningen er stort. Da alle områder har omfattende behov, opfordrer Finansudvalget Landsstyret til at arbejde videre med alternative løsningsmodeller som mindre afsaltningsanlæg og det er omvendt osmose eller kombinationsløsninger således, at Nanortalik snarest får løst sine vandforsyningsproblemer

 

Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt

 

Landsstyreformanden - aktivitetsområde 10-19.

 

Finansudvalget har drøftet bevillingen på hovedkonto 10.01.20 Hjemmestyrets EDB-afdeling. Finansudvalget er meget enig i beskrivelsen af, at manuelle rutiners erstatning af elektroniske værktøjer kan ventes at medføre mere ligestillet og offentlig tilgængelig sagsgang samt at indførelse af elektronisk databehandling kan frigøre ressourcer til besparelser på andre områder.

 

I lyset af IT-redegørelsens ord om, at IT-udviklingen kan blive til stor gavn for Grønland, men også kan medføre fejlinvesteringer af overordentlige dimensioner, finder Finansudvalget det dog nødvendigt at få undersøgt om investeringen i lovdatabaser dækkende Nalunaarutit A, B, C, D tilbage til 1979 er den billigste og tilstrækkeligt tilgængelige løsning sammenlignet med en ren internetløsning.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger- aktivitetsområde 20-29.

 

Finansudvalget erfarer med tilfredshed, at der nu er taget initiativer til at indgå hensigtserklærin­ger i form af finansieringskontrakter for boligbyggeri, der skal sikre en mere hensigtsmæssig styring af de enkelte anlægsprojekter.

 

Finansudvalget skal i forbindelse med Hovedkonto 20.10.42 Udlån til Kommuner som det fremgår af henstilling nr. [MD3] 2 bede Landsstyret om at udarbejde en 5 årig genopretnings- og udviklingsplan. Planen opfordres til at laves i samarbejde med KANUKOKA og Kangaatsiaq kommune og bør tilstræbe at [MD4] sikre Kangaatsiaq Kommune erhvervs-og beskæftigelsesmæssig fremgang samt økonomisk genopretning indenfor nær fremtid.

 

Finansudvalget opfordrer Landsstyret til i denne handlingsplan at skabe lempeligere rente-og afdragsforhold. Eksempelvis kan foreslås i en periode at gøre lånet rente-og afdragsfrit  overfor landskassen mod at de frigivne midler eller dele heraf anvendes til erhvervsudviklingsinitiativer. Finansudvalget vil i øvrigt gentage opfordringen i forbindelse med landstingstillægsbevillinglov I for 1996 om oprettelse af et erhvervsforum.

 


Med den under generelle bemærkninger nævnte indfaldsvinkel har Finansudvalget i længere tid modtaget oplysninger om ansøgningsprocedurer for selvbyggerhuse. Sagen har været forelagt landsstyremedlemmet i samråd, og Finansudvalget erfarer, at der tilsyneladende har foreligget  overtrædelser af de lov-og regelsæt, der er udstukket af Landstinget og Landsstyret. For fremover at sikre et udbud af selvbyggerhuse i de enkelte kommuner, der svarer til kommunernes behov, skal Finansudvalget derfor  henstille, at Landsstyret forbedrer sin informationsvirksomhed overfor underliggende institutioner og kommuner vedrørende ansøgningsprocedurer for selvbyggerhuse.     

 

Vedrørende havneudbygningen i Upernavik og Uummannaq er det Udvalgets opfattelse, at Landsstyrets forslag til besparelser på de ved FL97 vedtagne, senere udskudte planer, for de to byer er, hvad Finansudvalget har efterlyst. Finansudvalget erfarer eksempelvis, at den samlede anlægsudgift for havneanlægget i Uummannaq svarer til en billiggørelse på næsten 37 mio. kr i forhold til kombinationsløsningen fiskeri-og atlantkaj fra FL97. Med hensyn til Upernavik bemærker Udvalget endvidere, at såfremt der skabes tidsmæssigt sammenfald mellem lufthavns-og havneanlægsopgaverne vil der være besparelser fra levering af overskydende sprængsten fra lufthavnsbyggeriet. Udfra behovene for kajanlæg i Upernavik og fiskerikajanlæg i Uummannaq og ovennævnte bemærkninger, henstiller udvalget, at Landsstyret igangsætter anlægsarbejdet tidligst muligt. Og udvalget erfarer at dette sker i 1998.

 

Besparelsen på disse havneanlægsprojekter indebærer stof til eftertanke. Udvalget har blandt gjort sig overvejelser vedrørende rationaliseringsgevinster med forbedret losseteknologi. Udvalget finder anledning til at opfordre Landsstyret til at danne sig et overblik over dette område og indarbejde deres viden i kommende havneanlægsplaner.  

 

I forbindelse med tekstanmærkning nr. 2 til formålskonto 20.90 Aktieselskaber, ligger det Finansudvalget på sinde, at den finansieringsmæssige del af 5 års planen for kapacitetstilpasning  på Royal Greenland A/S= landanlæg kommer til gå i takt med udviklingen i rentabiliteten og beskæftigelsen indenfor nye produktioner. Finansudvalget vil følge udviklingen opmærksomt.

 

Med hensyn til tekstanmærkning nr. 3 under samme konto antager Finansudvalget i sin godkendelse, at KNI- Pilersuisoq A/S= trækningsret i Landskassen nedskrives tilsvarende.

 

Bevillingen til Beskæftigelsesfremme, hovedkonto 20.10.13 er i  ændringsforslaget til TBI/97 søgt nedsat med 6,8 mio. kroner. Udvalget må i den forbindelse udtrykke betænkelighed ved, at behovet for yderligere støtte til beskæftigelsesfremme allerede er opgjort på et så tidligt tidspunkt af året. Endvidere gør Udvalget opmærksom på, at bevillingen på kontoen i FL97 ikke udelukkende var rettet mod fiskeindustrien.

 

Ved efterårssamlingen 1996 forventede Finansudvalget i sin generelle anbefaling til udmøntning af erhvervsfremmeprojekter, at Landsstyret var opmærksom på erfaringerne fra 1997, når de udarbejdede forslag til udmøntning i 1998 og videre frem. Udvalget finder det dog væsentligt, at den endelige prioritering som hovedregel foretages ved Finanslovene. Her opfordres til at inddrage i udviklingen i 1997 i turismen i forhold til forventningerne samt om den geografiske fordeling af erhvervsfremmetilskud er hensigtsmæssig eller eventuelt kunne formaliseres. 

 


Finansudvalget kan generelt tilslutte sig en vis genopretning af anlægsreserven. I det konkrete tilfælde efterlyses, på det foreliggende grundlag, en begrundelse for formålet med genoprettelsen af  anlægsreserven, hovedkonto 20.11.60 ved ændringsforslaget til TBI/97, når anlægsreserven, som beskrevet af Landsstyret, forventes udnyttet i forbindelse med køb og renovering af en ledig bankbygning i Nuuk. Finansudvalget skal således henstille, at Landsstyret genovervejer forslaget til dispositionen, herunder orienterer Finansudvalget nærmere om dets overvejelser forud for 3. behandlingen.

 

Landsstyreområdet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked - aktivitetsområde 30-39

 

Finansudvalget har flere gange efterlyst, hvilke tanker Landsstyret har for mere langsigtet at afhjælpe beskæftigelsessituationen i Paamiut. Udvalget har ved Finansloven for 1997 efterlyst særlige initiativer for at øge erhvervsaktiviteten i Paamiut, hvis ledighed, sammen med Narsaq, er Grønlands højeste. Finansudvalget finder derfor anledning til at henstille, at der udarbejdes en handlingsplan for disse kommuner til varige løsninger af ledighedsproblematik­ken. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanerne henvises i øvrigt til opfordringen i de generelle bemærkninger vedrørende kapacitetstilpasningen på Royal Greenland A/S= landanlæg.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke - aktivitetsområde 40-49

 

Forøgelse af bevillingen på hovedkonto 40.10.20 Kommunale skoler til renovering og ombygning af skolen i Alluitsup Paa har været drøftet i Finansudvalget, idet bevillingsbehovet illustrerer, at den generelle tilstandsregistrering af 22. april 1996 er et meget skønsmæssigt overslag for det samlede renoveringsbehov. Udvalget henstiller, at Landsstyret er opmærksom på eventuelle fejlskøn forbundet med den generelle tilstandsregistrering ved forslag til Finanslov for 1998.

 

Landsstyrets forslag til forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio har været drøftet indgående i Finansudvalget, der ligeledes har haft lejlighed til at se regnskabet og revisionsprotokollatet for KNR. 

 

Finansudvalget kan ikke godkende ansøgningen om forhøjelse af bevillingen på 7,3 mio kroner på det foreliggende grundlag. Baggrunden for dette er KNRs gæld, den negative egenkapital samt de store overskridelser på lønudgiftssiden, der tyder på en ud over det normale, svag økonomistyring.

 


Herudover finder Finansudvalget det betænkeligt, idet KNR er en selvstændig offentlig institution, at Grønlands Hjemmestyres tilgodehavende på 1,3 mio kroner i forbindelse med mindreforbrug af distributionsafgifter til Tele figurerer under Grønlands Radios hovedkonto 40.14.18 og ikke under hovedkonto 40.14.19 TV-og Radio distribution i Grønland. Finansudvalget skal anmode om at modtage en nærmere forklaring om dette forhold.

 

På baggrund af dette henstiller Finansudvalget, at Landsstyret tager initiativ til at rette op på administration, og økonomistyringen i KNR, herunder vurderer hvorledes lignende forhold kan undgås i fremtiden. Finansudvalget ønsker at vende tilbage til de enkelte problemstillinger vedrørende KNR i samråd med relevante Landsstyremedlemmer forud for 3. behandlingen.

  

Under generelle bemærkninger nævnte Udvalget behovet for borgeroplysning i radio-og fjernsyn samt eksempelvis fagskolers adgang til udsendelse af borgeroplysning. Finansudval­get har  modtaget oplysninger om de juridiske forhold vedrørende KNRs reklamevirksomhed, der er bekræftet af Landsstyret, om en ikke retmæssig skiltereklamering. Finansudvalget henstiller, at også disse forhold undersøges til bunds, og bringes i orden. 

 

Finansudvalgets henstilling fra Finansloven 1997 om fremover at indlægge forsamlingshusene i servicehusene  skal hermed gentages. Finansudvalget erfarer fra samrådet med Landsstyre­området, at såfremt, der i FL 98 afsættes midler til området, vil Landsstyreområdet indkalde fornyede ansøgninger fra alle kommuner. Initiativet imødeses af Finansudvalget og Finansudvalget forventer, at alle kommuner orienteres grundigt om mulighederne for at søge støtte til dette formål.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, og Landbrug - aktivitetsområde 50-59

 

Finansudvalget kan tilslutte sig, at Landsstyret ønsker at øge sikkerheden blandt erhvervsfi­skere og jollefiskere ved udbredelse af udstyr til udsendelse af nødsignaler. I denne tillægsbevillingslov er der under hovedkonto 50.01.03 Fiskeri, Fangst og Landbrug afsat et beløb til udbredelse af VHF-radioer til dette formål. Finansudvalget har på det foreliggende grundlag den opfattelse, at formålet ikke fuldt ud svarer til  Finanslovsformålet, undersøgelses-og udviklingsprojekter indenfor erhvervene fiskeri, fangst og landbrug, men opfordrer Landsstyret til at orientere Finansudvalget nærmere om dette forud for 3. behandlingen. Anvendelse af netop VHF-radioer har samtidig været drøftet og Finansudvalget anbefaler Landsstyret at overveje alternative løsninger eksempelvis nødsendere.

 

Finansudvalget erfarer med tilfredshed, at Finansudvalgets opfordringer fra Finanslovsbehand­lingen 1997 vedrørende etablering af vejanlæg i bygderne er blevet fulgt op ved ændringsfor­slaget om anlæggelse af vejanlæg i fåreholderdistriktet i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq kommune.

 


Det kan fra udvalgets side anbefales at følge op på udvalgets anbefalinger om at igangsætte  vejbyggeri i bygderne, herunder i overvejende grad at satse på lavteknologiske løsninger. Ved Efterårssamlingen 1996 anbefalede Udvalget endvidere idéen etablering af bygdesjak, dvs. en gruppe praktikere og specialister i at etablere bygdeveje, som rejser rundt og virker som  konsulenter og iværksættere på dette område. Idéen finder Udvalget stadig bør undersøges. 

 

Finansudvalget finder initiativet på hovedkonto 50.06.14 Produktudvikling, Fiskeri, tilskud til finansiering af krabbetejnere støtteværdigt. Udvalget vil følge Landsstyrets prioritering af indkomne ansøgninger i løbet af året og vende tilbage til ordningen under Efterårssamlingen.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning - aktivitetsområde 60-69

 

Med hensyn til hovedkonto 60.01.95, Pris-og lønregulering samt formålskonto 60.10 Landsdækkende sundhedsformål finder Finansudvalget anledning til at understrege, at Finansudvalget forventer, at udmøntning af pris-og lønfremskrivning på de enkelte hovedkonti for dette Landsstyreområde som for andre Landsstyreområder fremover finder sted ved Landstingets Finanslov og ikke som i dette tilfælde ved landtingstillægsbevillingslovene.

 

På miljøområdet opfordrede Finansudvalget ved forslag til Finansloven for 1997, Landsstyret til at forhandle en byrde-og opgave fordelingsaftale med KANUKOKA. Finansudvalget erfarer at disse forhandlinger nu er påbegyndt på administrativt niveau. Finansudvalget erfarer med tilfredshed, at Finansudvalget- og andre udvalgs opfordring til gennemførelse af pilotprojektet i Qaqortoq, opførelse af affaldsforbrændingsanlægget, i 1997, er  foreslået bevilget og kan tilslutte sig anvendelse og formålsbeskrivelse vedrørende denne bevilling.

 

Landsstyret foreslår genetablering af Paarisa som selvstændigt kontor under Direktoratet for Sundhed og Forskning.  Finansudvalget er bekendt med Paarisas idé om blandt andet at være garant for implementeringen af de forebyggelsespolitiske målsætninger, at sikre koordinerin­gen af forebyggelsesindsatsen, centralt og lokalt samt at sikre borgernes aktive deltagelse i forebyggelsesindsatser. Udvalget finder målsætningerne særdeles støtteværdige. Finansudval­get mener dog, at formålet er af en så generel karakter, at udvalget vil henstille til Landsstyret, at fremkomme med et oplæg til Landstinget ved Landstingets efterårssamling om Paarisas fremtidige struktur.

 

I forbindelse med hovedkonto 60.10.12 Center for Sundhedsuddannelser vil Finansudvalget opfordre til at overveje om fjernundervisning kan billiggøre lignende kurser i fremtiden ved for eksempel at dele af kursets teoridel blev tilbudt som fjernundervisning.

 

Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning - aktivitetsområde 70-79.

 

Finansudvalget har bemærket Landsstyreområdets overordnede målsætning om at få sænket det generelle prisniveau herunder også el-og vandtakster for alle forbrugere, hvilket Finansudvalget kan tilslutte sig.

 


Finansudvalget ser ofte at udskiftning af vandrør og materialer generelt medfører store udgifter for Landskassen. I den forbindelse har Udvalget med tilfredshed bemærket, at Vandforsyningsprojektet i Aasiaat har medført en billiggørelse på 2,4 mio. kr. som følge af  Aændret materialevalg og en gunstig udbudssituation@. Finansudvalget opfordrer Nukissiorfiit og flere til at være opmærksomme på de gevinster der findes ved billiggørelse ved valg af andre materialer end de per tradition anvendte.

 

Med hensyn til Landsstyrets forslag om en tillægsbevilling til dækning af SULISA=s løbende drift på 2  mio kr. skal Finansudvalget henstille til Landsstyret at uddybe forslaget forud for 3. behandlingen. Finansudvalget opfordrer at denne uddybning omfatter en nærmere specifikation at midlernes anvendelse indenfor det i budgetforslaget beskrevne område.

 

Endelig skal Finansudvalget også for dette Landsstyreområde gentage sin henstilling nr. 19 fra Finansloven for 1997 vedrørende etablering af servicehuse i bygderne. Det er Finansud­valgets opfattelse, at standardkonceptet for servicehuse bør ændres således, at det indeholder en forsamlingshusfunktion, hvor der er behov herfor.

 

Revideret ovrsigt over Landskassens økonomi

 

Under forudsætning af Landskassens vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil  nettoresultatet i 1997 blive forværret med eller blive forbedret med 43 mio. kr.

 

(DER BURDE FORMENTLIG STÅ forværret med 16.329.000 kr i forhold til Landsstyrets Forslag til Landstingstillægsbevillingslov I for 1997,)

 

Og derefter er der budgetteret med stiger underskuddet med 105 mio. kr.

 

For Budgetoverslagtårene 1998, 1999 og 2000 indebærer Finansudvalgets indstillinger, at det budgetterede DAU-overskud herefter vil være på

 

1998: 1,1 mio. kr.

1999: 8,3 mio. kr.

2000: 37,5 mio. kr.

 

Af bilag 1, 2 og 3 fremgår ændringsforslagen til Forslag til Tillægsbevillinslov I for 1997, således, som et enigt Finansudvalg indstiller til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget til Tinget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.

 


Landsstyremedlemmet for Økonomi har et svarnotat. Landsstyret har modtaget Landstingets

 

Finansudvalgs betænkning til 2. behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov I for 1997. Det er med tilfredshed, at Landsstyret kan konstatere, at Finansudvalget generelt set tilslutter sig Landsstyrets forslag.

 

Landsstyret har bemærket sig, at Udvalget på baggrund af virkninger af de senere års bevillingslove, er tryg ved den økonomiske udvikling i vort land. Finansudvalget konstaterer, at der er en afbalanceret finans- og gældsafviklingspolitik, erhvervs- og strukturforbedrende initiativer med henblik på sikring af en langsigtet vækst sat en solidarisk velfærds- og beskæftigelsespolitik. Det konstateres endvidere, at skatte- og afgiftsindtægterne er stigende, hvilket bl.a. er udtryk for en større økonomisk aktivitet herhjemme.

 

Landsstyret har bemærket sig Finansudvalget udtalelser om Amutsiviit og KNR, og vil naturligvis følge op herpå.

 

Landsstyret er opmærksom på behovet for en særlig indsats med henblik på forbedring af de beskæftigelsesmæssige muligheder herhjemme, herunder på behovet for at følge op på virkningerne af kapacitetstilpasningen inden for Royal Greenland.

 

Landsstyret har også bemærket sig Finansudvalgets bemærkninger om hjemlige produktioner, bl.a. til erstatning for importerede varer. Det er vigtigt at støtte initiativer i denne retning, men det også vigtigt, at Suklisa A/S bliver inddraget i vurderingen, således at selskabets ekspertise bliver brugt rigtigt, og at der sikres en rimelig bæredygtighed på det længere sigt for de projekter, der støttet med offentlige midler.

 

Landsstyret har endelig bemærket sig Finansudvalgets udtalelser vedrørende sundhedsområdet, det kulturelle område og vandforsyningen til byerne. Landsstyret tager disse bemærkninger til efterretning.

 

Med hensyn til Finansudvalgets bemærkninger om selvbyggerhuse, er Landsstyret ikke enig i  følgende udtalelse fra Udvalget: Citat@ at der tilsyneladende har foreligget overtrædelser af de lov- og regelsæt, der er udstukket af Landstinget og Landsstyret.@ citat slut.

 

Landsstyret har netop i et brev til Finansudvalget påny redegjort for de faktiske forhold indenfor området, og håber på denne baggrund, at der fremover kommunikeres på grundlag af dokumenterede dokumentable oplysninger.

 


Landsstyret har endelig bemærket, at Finansudvalget har udskudt sin stillingtagen til 6 forslag til bevillinger og et forslag en tjenestemandsnormering til 3. behandlingen af lovforslaget. I visse af tilfældene er baggrunden herfor ønsket om at modtage yderligere oplysninger. Landstyret vil fremsende de ønskede oplysninger.

 

Som følge af disse udskydelse er DAU-resultatet i 1997 og i budgetoverslagsårene ændret i forhold til den af Landsstyret fremsendte Apakke@ af ændringsforslag.

 

Landsstyret kan konstatere, at der i Finansudvalgets betænkning ikke er medtaget indstillinger vedrørende landsstyrets ændringsforslag for så vidt angår budgetoverslagsårene for 36 af ændringsforslagene, og skal derfor anmode om at indstillingerne hertil medtages til 3. behandlingen således, at disse forslag også kan komme til behandling i Landstinget.

 

De manglende indstillinger medfører bl.a., at der ikke er i gåseøjne  Asammenhæng@ med udtalelsen i betænkningens afsnit 9, som lyder: For budgetoverslagsårene 1998, 1999 og 2000 indebærer Finansudvalgets indstillinger, at det budgetterede DAU-overskud herefter vil være på 1,1 mio. kr. i 1998, 8,3 mio. kr. i 1999 og 37,5 mio. kr. i år 2000.@, citat slut, og jeg gentager i gåseøjne Amanglende sammenhæng@.

 

Finansudvalget er fremkommet med kommentarer og indstillniger om de 4 forslag fra landstingsmedlemmer som er optaget i forbindelse med TB forslaget I. Landsstyret er enig i hovedlinien i Finansudvalgets bemærkninger til de 4 forslag. Men Landsstyret skal bemærke, at der ikke er skelnet mellem anvendelse af begreberne indstiller og henstiller.

 

Til sidst konstatere Landsstyret, at der i betænkningens afsnit 8 er optaget 17 henstillinger fra Finansudvalget. Landstyret skal i den anledning tilkendegive, at man i det videre arbejde vil være opmærksom på disse henstillinger, samt at Landsstyret snarest vil fremsende yderligere oplysninger til Udvalget med henblik på trediebehandlingen af lovforslaget.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.

 

Først vil jeg anmode om, at jeg kommer med nogle bemærknniger vedrørende mit forslag. I udvalgets svar vedrørende mit forsalg i forbindelse med olieefterforskniningen i Grønlands farvande, om Paamiut som forsyningshavn, så er jeg tilfreds med svarene.

 

M.h.t. om oliefolkene selv skal medbringe deres værft eller materialer, det er klart. I tilfælde af at der virkelig begynder at sive olie op, så i den forbindelse, så vil der være behov for en servicefunktion her i Grønland. Og M.h.t. evt. olieforsyningshavne, så vil jeg udtrykke min glæde over, at Paamiut vil blive medtaget i disse vurderinger.

 

Fra Siumut m.h.t. Forslag til Tillægsbevillingslov 1 for 97 Efter at have studeret Finansudval­gets betænkning vedrørende Landstingstillægsbevillingslov I skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger:


En af de ting, som vi fra Siumut lægger vægt på er, at Finansudvalget oplyser, at lovforslaget ligger 25 % højere i forhold til den tilsvarende lov sidste år. Vi har imidlertidig regnet med den forhøjelse, idet det her drejer sig om forbedringer vedrørende anlægsområdet, uddannelses- og forskningsområdet, sundhedsområdet og ikke mindst beskæftigelsesområdet.

 

Vi er også glade for at konstatere, at Landsstyret har opprioriteret opgaver, som betragtes som de vigtigste og nye hastende opgaver. Vi har også bemærket os, at Finansudvalget bedømmer, at der er grund til at betragte den økonomiske udvikling som betrykkende.

 

Fra Siumut finder vi det naturligt og støtter formandsskabets forslag om, at Finansudvalget fremover orientere Landstinget om beslutninger vedrørende bevillingsgivning samt forespørger vedrørende økonomien og besvarelserne af disse.

 

Da vi lægger megen vægt på, at Landsstyrets sekretariat informerer befolkninigen godt og grundigt om den vedtagne lovgivning og andre deraf følgende regelsæt, støtter vi ansættelse af en medarbejder i administrationen.

 

Vi er også glade for, at Nuuk Imeq A/S og Grønlands Baseselskab A/S har haft ekstraordi­nære indtægter på 3,711 mio. kr. Vi støtter anvendelse af en del af disse merindtægter til bevilling for Atuakkiorfitt A/S.

 

Fra Siumuit lægger vi vægt på en ganske vist mindre bevilling til støtte til internationale organisationer som ICC og samarbejde omkring de oprindelige befolkninger iøvrigt. Det er jo en kendsgerning, at andre folkeslag, som lever under et rigsfællesskab, er levende interesseret i vores Hjemmestyreordning, og vi betragter løbende orientering om Hjem­mestyret overfor omverdenen som en god nøgle til at vise vort ansigt udadtil.

 

På baggrund af, at Landskassens kapitalbeholdnnig er større end forventet, går vi ind for Landsstyrets forslag til bevillinger af likvide midler til Mittarfeqarfitt, Amutsiviit og Nukissiorfiit, til planerne om udbygning af hotelkapaciteten gennem Sulisa samt fremrykning af visse anlægsarbejder i forbindelse med anlæggelse af nye landingsbaner, idet disse tiltag vil sikre flere arbejdspladser og kontinuitet i anlægsarbejderne.

 

I Siumut er vi glade for at konstatere, at udlandsgælden afvikles efter planerne. I denne forbindelse lægger vi mærke til, at man arbejder på sundere boligforhold i byer og bygder.

 

Endelig er vi i Siumut tilfredse med forslaget om bevilling til dækning af forsøgsboligbyggeri med SIKU-blok, idet vi fra Siumut håber, at dette vil få en positiv indvirknnig på boligforsyningen.

 


Fra Siumut kan vi imidlertid ikke godtage, at visse Hjemmestyreejede selskabers bestyrelser overskrider deres driftsbevillinger, som om de regner det for givet, at sådanne overskridelser dækkes af Landskassen. Og vi skal indstille til Landsstyret, at der på en eller anden måde indføres bedre kontrol på dette område.

 

Undersøgelsen fra 1992 vedrørende børn- og de unge forhold med henblik på ekstraordinære initiativer på området viser, at der er mange opgaver, at tage fat på indenfor disse områder. Derfor går vi ind for forslaget fra Direktoratet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked til tilskud til videreførsel af arbejdet på dette område vedrørende administration, konsulentarbej­de samt bekæmpelse af arbejdsløshed.

 

Fra Siumut er vi glade for og støtter forslaget om tillægsbevillinger til kurser for de nye skolebestyrelser, opførelse af børneskole i Nuussuaq i Nuuk kommune, udvidelse af antallet af elever til social- og sundhedsarbejdet ved socialpædagogskolen i Illulissat, kollegiepladser på GU-skolen i Aasiaat, kurser for fritidsnævnsformændene og andre aktuelle nødvendige behov.

 

Vi lægger vægt på allerede nu at udtale, at Landsstyret i forbindelse med budgetlægningen for 1998 må udarbejde detaljerede planer vedrørende renovering og opførelse af børneskoler­ne med henblik på tilfredsstillende løsninger omkring de meget nedslidte og alt for små skolebygninger i byer og bygder.

 

Udover vore bemærkninger ved 1. behandlingen af forslaget til tillægsbevilling I skal vi i denne omgang ikke undlade at nævne følgende som noget vigtigt: Fra Siumut støtter vi fuldtud Landsstyrets forslag om bevilling til bogudgivelse vedrørende fiskerierhvervet og historisk fremstilling af fiskeriets udvikling. Vi ser også frem til bogens udgivelse. I de forgangne mange år har vort lands økonomi jo hvilet på fiskerierhvervet, og når fremstilling af fiskeriets udvikling fremkommer i bogform vil dette berige vort lands historie, og dette vil være en god gave til de kommende generationer.

 

Samtdig skal vi udtale vor støtte til tilskud til skindindhandlingssteder i bygderne, beskæftigelse i Arsuk Fishing Aps, vejanlæg i fåreavlerområderne, jollefiskernes anskaffelse af VHF-radioer samt andre tiltag til forbedringer indenfor fiskeri og fangst.

 

Vi konstatere, at tillægsbevillinger på sundheds- og miljøområdet har en stor spredning. Bevilllingerne indbefatter bl.a. reduktion af ventelisterne, reduktion af aktuelle problemer, børnevaccination, udgifter til vikarer i forbindelse med sundhedsmedarbejdernes ferier m.v. Fra Siumut skal vi også indstille, at ansøgningen om bevilling til genoprettelse af Paarisa bringes på plads i forbindelse med 3. behandlingen af nærværende forslag.

 

Vi har også lagt mærke til, at Sundhedsvæsenet agter at arbejde for, at HIV- og AIDS-smittede personer vil kunne behandles med de nye behandlingsmetoder.


Vi støtter omplaceringer og forhøjelse af bevillinger til persontrafik til havs og ad luftvejen, idet en sådan disposition vil gavne den interne trafik.

 

Som en hastende opgave skal vi bede Landsstyret om at sørge for, at Finanslovsforslaget for 1998, bl.a. indeholder bevilling til vandforsyning i Nanortalik.

 

Fra Siumut skal vi nævne følgende, som Landsstyret må tage med i deres overvejelser vedrørende deres prioritering omkring anlægsarbejder og økonomi for overslagsårene:

 

- I forbindelse med udarbejdesen af Finansloven for 1997 blev det vedtaget som en målsætnnig, at vejanlæg i bygderne skal prioriteres, således at der afsættes bevillinger til bygdeveje fra og med 1998. Vi anbefaler, at Landsstyret lever op til denne målsætning.

 

- Vi anmoder Landsstyret om at være opmærkson på, at der er behov for bevillinger til beskæftigelsesforanstaltnniger i de berørte byer, forinden produktionen i fabrikkerne er omlagt.

 

- Med henblik på nedbringelse af kommunernes gæld til Hjemmestyret må man virke for skabelse af arbejdspladser i de berørte kommuner. Og vi skal fra Siumut opfordre de berørte kommuner om selv at tage initiativer i den henseende.

 

- Vi finder ansøgningen om merbevilling til SULISA A/S interessant, og regner med, at den kommer på plads i forbindelse med 3. behandlingen.

 

- Vi finder det vigtigt, at ansøgningen om forhøjelse af anlægsreserven med over 31 mio. kr. vurderes nøje i Finansudvalget, og at vi tager stilling til ansøgningen i forbindelse med 3. behandlingen af TB 1.

 

- Fra Siumut regner vi med, at vi tager brugbar beslutning ved 3. behandlingen vedrørende ansøgning om merbevilling til KNR, når Finansudvalget har set nærmere på sagen.

 

Og m.h.t. Landstingsmedlemmernes forslag som er Lars Karl Jensen, Siumut, Anders Andreassen, Siumut samt Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, vi går indfor Finansudval­gets bemærkninger til disse forslag.

 

Til slut skal vi ikke undlade at nævne, at vi har konstateret, at Finansudvalget har drøftet forskellige forslag til tillægsbevillinger med de berørte landsstyreområder, og har tage sine beslutninger efter moden overvejelse.

 


Med disse bemærknniger går vi fra Siumut ind for Finansudvalgets betænkning vedrørende Landstingstillægsbevillingslov I for 1997 og glæder os til forslagets overgang til 3. behandling.

 

 

Anders Nilsson. Ordfører for Atassut.

 

Atassut tilslutter sig forslaget til Tillægsbevillingslov I for 1997 sådan som der er fremlagt her i betænknnigen fra Landstingets Finansudvalg.

 

Siden 1. behandlingen af forslaget er der kommet 113 ændringsforslag fra Landsstyret. Det er de forslag, der oprindeligt var planlagt fremsat på denne samling som en tillægsbevilling II for 1997.

 

Fra Atassut skal vi knytte en række uddybende kommentarer til det fremlagte forslag:

 

Konto 10.01.20 Hjemmestyrets EDB-afdeling, anlæg. Bevillingsansøgningen gælder et journalsystem, en lovdatabase samt en efterfølgende internet-version af lovdatabasen. Den planlagte lovdatabase er eksklusiv og kan kun bruges internt i Hjemmestyrets EDB-netværk.

 

Det vi har brug for er lovdatabasen placeret på Interrnet, så den er frit tilgængelig for alle brugere i hele landet - herunder Landstingsmedlemmerne når vi ikke er til samling.

 

Der må kunne spares noget der ligner mindst en million kr., ved at springe den eksklusive version over og gå direkte på Internet.

 

Ligesom Lars Karl Jensen gjorde det fra Simut, så synes vi fra Atassut, at det er på sin plads

at fremhæve, at to selskaber hvor Hjemmestyret er medejer har givet udbytte til Landskassen. Det er Nuuk Imeq med 2,7 mio. kr. og Grønlands Baseselskab med 4,5 mio. kr. Det er 3,7 mio. kr. mere end der var budgetteret med i Finansloven.

 

Atuakkiofik får et aktieindskud på 2,5 mio. kr. Og fra 1998 er det hensigten at give selskabet et årligt tilskud til produktion af grønlandssproget litterarur.

 

Når man sammenligner med det kolossale tilskud der gives til KNR-TV på omkring 50 mio. kr. om året, så forekommer det at være meget beskedne beløb man agter at tilgode se litteraturen med. Bøger består, radio- og tv-signaler forsvinder med henholdsvis lydens og lysets hastighed.

 

Efter Atassut=s mening bør de kulturelle tilskud ses under et og vægtes i en mere rimelig fordeling. Der må kunne flyttes nogle penge fra KNR-TV til bogproduktion, forfatter-, digter-, og illustratorstøtte.

 


Landsstyret påtænker at købe og ombygge den tidligere Grønlandsbank bygning for 25 mio. kr. Atassut har hæftet sig ved at købs- og ombygningsprisen for den 18 år gamle bankbygning er på 16700 kr pr. m2. Kan det være rimeligt i disse nye tider, hvor vi har set byggepriser i Nuuk på under 10.000 kr. pr. m2 ?

 

Købs- og ombygningsprisen er mere end 50 % over dagsprisen for nybyggeri.

 

Der er udarbejdet en handlinsplan for de mange boliger i Paamiut. Mere end 80 boliger står tomme. Det svarer til 80 familier, der inden for de sidste år er flyttet bort fra Paamiut. De fleste vistnok til Qaqortoq og Nuuk.

 

For at skaffe disse familier boligere, institutionspladser og skoleopladser med videre, for slet ikke tale om arbejdspladser, i Nuuk og Qaqortoq, der skal bruge beløb langt på den anden side af 100 mio. kr.

 

Hvad ville det alternativt have kostet, hvis vi i tide havde sørget for at bevare arbejdspladser i Paamiut og undgået denne fraflytning ? Af dette regnestykke kan vi se, at investeringer på helt op til 100 mio. kr. ville have været fornuftige investeringer.

 

Det er mærkeligt at vi skal bruge penge på bekæmpelse af arbejdsløshed, når vi har så mange opgaver der trænger sig på. De fleste af vore skoler, institutioner og andre fællesejede bygninger over alt i landet trænger stærkt til vedligeholdelse. der er mange veje i bygder og fåreholdersteder, der skal anlægges eller repereres.

 

Det er arbejdsintensive opgaver med et beskedent brug af materialer. Det er påtrængende opgaver der giver mennigsfuldt arbejde og skaber varige værdier.

 

Atassut ønsker bevillinger til beskæftigelsesfremme, mandtimetilskud, arbejdsløshedsbekæm­pelse og så videre prioriteret efter en grundig analyse af de varige værdier der skabes for samfundet gennem de forskellige bevillinger.

 

Atassut afventer Landsstyrets reaktion på Finansudvalgets henstilling vedrørende KNR før vi kan tage stilling til ansøgningen på 7,3 mio. kr. KNR-TV bruger man 1 mio. kr. om ugen før der overhovedet er sendt noget ud af huset. Atassut behøver ikke nogen Price-Waterhouse analyse for at kunne se, at der er alt for mange penge for alt for lidt.

 

Som allerede nævnte er det Atassut=s opfattelse at en del af disse penge må kunne bruges til mere langsigtede kulturelle formål.

 


Der er søgt en kontorchefstilling til en genetablering af Paarisa. I den forbindelse ønsker Atassut oplyst, hvor mange stillinger, der blev søgt nedlagt og hvor mange penge, der blev søgt tilbageført, da Paarisa=s aktiviteter blev indstillet ?

 

Atassut støtter en genentablering af Paarisa, men ønsker ligesom Finansudvalget, at der først laves en handlingsplan med en samlet bemandingsplan og et budget før Landstinget kan tage endelig stilling. Handlingsplanen forudsættes udarbejdet i forståelse med Socialdirektoratet og andre naturlige samarbejdspartnere.

 

Når dette er sagt, skal vi fra Atassut gentage, at vi fuldt tilslutter os det fremlagte forslag til Tillægsbevilling I for 1997.

 

Der er efter Atassut=s opfattelse tale om velbegrundede forslag til tilretning af den Finanslov som blev vedtaget her i salen under forrige efterårssamling.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Vi kan konstatere, at Finansudvalget har gjort meget for at rette op på de ting, vi under førstebehandlingen den 5. maj har efterlyst og ønsket rettet op på.

 

Imidlertidig har Landsstyret, som det allerede blev varslet, fremkommet med 113 ændringsforslag, hvilket vil resultere i, at landskassen i 1997 ved sin drift, anlæg og udlånsvirksomhed vil få et underskud på op til 150 mio. kr. Inuit Ataqatigiit kræver, at man tilbundsgående redegør for for konsekvenserne heraf i vores afdrag på vor gæld til udlandet.

 

Finansudvalgets efterlysning om større kontrol af Landstingets bevillinger er som det skal være, hvor Inuit Ataqatigiit påpeger det gavnlige i, at Landskassens revisorer i løbet af finansåret har foretaget kontrolforanstaltnniger. Inuit Ataqatigitt mener, at der fra i år af bør foretages kontrol til enhver tid fra Finansudvalget i de virksomheder, som Hjemmestyret bevilger midler til.

 

Ved første behandlingen var et at de punkter, Inuit Ataqatigiit påpegede, at Landsstyret tager intiativ til at få afklaret Kangaatsiaq kommunes gæld til Landskassen.

 

Finansudvalget skal gennem denne betænkning opfordre, at Kangaatsiaq kommunes gæld evt. i fem år midlertidig bliver rente- og afdragsfrit.

 

Dette skridt støtter vi fra Inuit Ataqatigiit, og anser som det absolut nødvendigt. Selvom kommunen årligt afdrager med 1,3 mio. kr., kan man forestille sig, hvor begrænset Kangaatsiaq kommunes egen mulighed for at deltage i erhvervsfremme er, fordi ca. 1 mio. kr. af afdraget alene er forrentning af gælden.

 


Derfor støtter Inuit Ataqatigiit fuldt ud, at kommunens afdrag og renter, i stedet aftales til at blive brugt til erhvervsfremme i samarbejde med Hjemmestyret.

 

Ved førstebehandlingen bemærkede vi blandt andet behovet for genrel vurdering af borgernes muligheder for at lytte til radioudsendelser, tv-udsendelse og trykt læsestof. I dette tilfælde prioriterer man Atuakkiorfiks økonomi fremfor de over 50 mio. kr., der årligt bevilges til KNR. FInansudvalgets holdning dertil, vil vi hilse med åbne arme.

 

Ved at udtrykke vor påpegning ved førstebehandlingen om behandling af ansøgnniger til selvbyggerhuse i henhold til de gældende retningslinier lidt stærkere, støtter vi naturæligvis Landsstyrets indstilling om gensidig afklaring mellem de involverede parter, såsom INI A/S fuldt ud. Heri bør vigtigheen af boligen på borgernes sundhed absolut tages hensyn til ved vurdering af ansøgningerne, mener vi i Inuit Ataqatigiit.

 

De vanskelige vandforsyningsforhold i Nanortalik hindrer den videre udvikling af byen. Dog nægter Landsstyret fortsat at bevilge midler til løsning af problemet de næste fem år. Dette til trods for, at et enigt Finansudvalg indstillede løsning heraf allerede flere gange sidste år. Vi skal påny erindre Landsstyret om, hvor meget Finansudvalgets erindring om løsning af vandforsyningsproblemet i Narnortalik haster. Man bør ikke gentage alt for dyre løsninger, men først foretog efter enorme investeringer i GTO=s tid.

 

Idag er der mulighed for at benytte sig af flere forskellige løsningsmodeller samtidig, der gør det billigere at løse opgaverne, hvilket kan ses af løsningen i Aasiaat, hvor man ved at benytte sig af egne og billigere materiale til vandforsyning løste opgaven 2,4 mio. kr. billigere end oprindeligt.

 

Behovet for en tillægsbevilling til Grønlandsfly med 7,0 mio. kr. er en udmøntning af Finansudvalgets indstilling allerede i efteråret under behandling af finansloven for 1997, som efter Inuit Ataqatigiits mening burde have været sat på plads allerede dengang.

 

Landsstyrets ansøgning om 6,5 mio. kr. til midlertidig fortsag brug af Tateraq og Tugdlik, burde have været afklaret allerede i efterårssamlingen. Inuit Ataqatigiit opfordrer Landsstyret til at få erstatnnigsspørgsmålet vedrørende disse fartøjer afklaret.

 

I forbindelse med bebvilling på 260 mio. kr. de kommende fem år til kapacitetstilpasning af Royal Greenland, sætter Inuit Ataqatigiit vægt på, at man påregner, at de nyetablerede produktionsformer bliver rentable, når de fem år er gået.

 


I løftet om øget beskæftigelse til 267 medarbejdere, er det stadig usikkert med øget beskæftigelse til 80-100 medarbejdere i planerne om produktion af krabber i Maniitsoq og Paamiut. Og selvom der er afsat så store investeringer, har man stadig ikke sikret sig en løsning for Qeqertarsuaq og Nanortaliks vedkommende. Idet unyttige løsninger på papiret alene har stor betydning for de mange borgere i de pågældende byer og kommuner, skal Inuit Ataqatigiit venligst opfordre til, at Landsstyret gør, hvad det kan for at sikre en løsning heraf.

 

Med hensyn til øget forebyggelsesinsats og genetablering af Paarisa, har Inuit Ataqatigiit ikke noget at bemærke. Imidlertidig er vi absolut enige i den manglende opbakning fra Finansudvalget om ansættelse af en kontorchef allerede på nuværende tidspunkt.

 

Det forebyggende arbejde er af stor betydning. Vi mener derfor, at det ikke behøver at være en kontorchef, der skal forberede debatoplægget herom til Landstingets efterårssamling. Ud fra Landstingets principielle holdning kan et direktorat struktureres personale- og opgavemæs­sigt.

 

Vi går ind for uddybende redegørelse under trediebehandlingen af ansøgningen om 7,3 mio. kr. til KNR. Imidlertid sætter vi i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om lytterne og seerne vitterligt vil få udbytte af bevillingen på radio- og tv-området. Heldigvis fremkommer Sisimiut Tusaataat i disse dage med et helt nyt alternativ. Dette skal vi indtil videre ikke tage stilling til, men til gengæld kan en hel ny overvejelse af bevillingerne til KNR blive aktuel.

 

Sluttelig har vi bemærkninger til forslaget fra Landstingsmedlem man kan ikke sammenligne driften af  KNR med Amutsivit, Grønlandsfly og andre virksomheder. Skal KNR i sin ansættelsespolitik først spørge personaledirektoratet, fordi man må betegne KNR=s forudsætninger som todelte. Den ene er politikken bør benyttes, hvilket er en af de ting der påny skal vurderes ved ny stilllingtagen. Dette byder ikke, at man ikke har styr på økonomien.

 

Sluttelig har vi bemærkninger til forslaget fra Landstingsmedlem Anders Andreassen vedrørende selvbyggerhuse i yderdistrikter og bygderne. Inuit Ataqatigiit udtrykte allerede forrige år, at vi foretrækker 80/20 financiering i boligbyggeriet. I den forbindelse er Inuit Ataqatigiit vidende om, at Landsstyremedlemmet for boliger har haft forhandlinger herom med KANUKOKA. Resultatet  blev imidlertidig 60/40 byggeri. Denne aftale må vi indtil videre godkende, uanset hvor uhensigtsmæssig vi anser det for. Er kommunerne imidlertid uenige i aftalen, kan de gennem deres landsforening påny indlede forhandlinger herom.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi indstille, at spørgsmålet forinden trediebehandlingen overgår til videre behandling i Landstingets Finansudvalg.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat..

 


Det er med overvejende glæde, at jeg har gennemlæst såvel Finansudvalgets betænkning som de af Landsstyret bagvedliggende stillede ændringsforslag.

 

Der er helt klart sket en opstramning i forhold til tidligere år, hvor tillægsbevillingerne nærmest havde karakter af efterbevillinger til at inddække ulovligt forbrugte midler.

 

Jeg glæder mig ligeledes over, at der nu lader til at være taget skridt til en bedre styring, forhåbentlig også på det økonomiske område af Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. At det afstedkommer nogle ganske store tillægsbevillingsansøgninger, må vi her i Tinget acceptere da det var os, der rejste kritikken.

 

Under 1. behandlingen udbad jeg mig høfligt en uddybende forklaring på den omvendte privatisering af Atuakkiorfik A/S og Nunatta Naqiterivia A/S og gjorde opmærksom på, at den gerne måtte afgives skriftligt. Under 1. behandlingen blev forklaringen ikke afgivet, og den fremgår hverken af Finansudvalgets betænkning eller af resten af det modtagne materiale. Jeg finder det yderst kritisabelt utilfredsstillende, og udbeder mig endnu engang en forklaring på disse forhold.

 

Mit forslag til drøftelse af en bagatelgrænse ses ej heller at være blevet kommenteret. Jeg vil ikke komme ind på de yderligere punkter, som vi var enigi i, som også vil være omfattende besvarelse, og jeg vil indstille af forslaget går videre til 3. behandling i sin nuværende form.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Vi skal fra Kanidatforbundet henvise til vore udtalelser under 1. behandlingen af Landstings­tillægsbevillingslov I komme med følgende bemærkninger vedrørende Finansudvalgets betænkning:

 

Efter lovforslagets 1. behandling er Landstyret kommet med 113 ændringsforslag i lovforslaget til Finansudvalget ligesom dette allerede var varslet ved sagens 1. behandling dels under medindflydelse af forårssamlingens uheldige start.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi til Finansudvalget og Landsstyret henstille, at man udarbejder tallene for overslagsårene med så pålideligt som mulige tal, og vi skal ikke mindst endnu engang kræve, at tilsynet med de planlagte og igangværende anlægsarbejder bliver mere fuldstændige. Der er for mange tilfælde, hvor det foreslås bevillinger udover allerede givne bevillinger.

 


Vi støtter selvfølgelig fra Kandidatforbundet opgaver der er givet bevillinger til efter drøftelse i Landstinget ikke mindst bevillinger med hensyn til fremme af beskæftigelsen og boligrenoveringerne, og derfor støtter vi i god forståelse Landsstyrets forslag om Tillægsbe­villinger  i de helt nødvendige tilfælde.

 

I Kandidatforbundet finder vi det særdeles vigtigt, at erhvervsudviklingsarbejdet søges varetaget stabilt, velorganiseret og grundigt, og derfor støtter vi fra Kandidatforbundet Finansudvalgets krav herom.

 

Vedrørende landets økonmomiske situation skal jeg henvise til vore bemærkninger i går i debatten om Politisk/Økonomisk Redegørelse.

 

Finansudvalgets foruroligelse over den økonomiske styring i visse offentligt ejede aktieselskaber og offentligt ejede virksomheder kan vi udmærket forstå, da det for os allesammen er foruroligende gennem pressen at blive informeret om de meget dårligere tilstande heri f.eks. i KNR.

 

Sådanne meget dårligere tilstande skal ikke bare forties og dækkes til, de ansvarlige bør tage ansvaret, og så mange midler der er blevet misbrugt bør tilbagebetales af de ansvarlige. I de fleste tilfælde er vi alle klar over hvad vi gør og de ansvarlige bør have viden om hvad der er ret eller uret, ikke mindst med hensyn til forvaltningsreglerne også med hensyn til pligter og rettigheder på grundlag af love og forordninger. Derfor skal vi fra på det kraftigste kræve, at forholdene omkring KNR ikke søges dækket til men bliver løst og de ansvarlige draget til ansvar.

 

Derfor er vi fra Kandidatforbundet enige i, at man i Finansudvalget har afslået tillægsbevil­lingsansøgningen for i år på 7,3 mio. kr. på grund af KNR=s gæld og eget underskud i penge i det store forbrug af lønninger til personalet. Kort sagt på grund af misbrug af de bevilgede midler.

 

Vedrørende kommuner der har gæld til Landskassen må det anføres, at det er meget vigtigt med et god samarbejde kommunerne og Hjemmestyret imellem. Til eksempel for dette kan anføres, at Ilulissat kommune med udgangen af 1993 havde et underskud på over 9 mio. kr., og da kommunen i løbet af 1994 ikke var i stand til at betale regninger på næsten 6 mio. kr. til Energitjenesten blev der hurtigst muligt etableret et tæt samarbejde med Hjemmestyret, og ved Hjemmestyrets hjælp, dels gennem tilpasninger i anlægsarbejderne, kom kommunen over problemerne, selvfølgelig ydede borgerne til gennem deres arbejdsindsats stærkt at forhøje indkomne midler til kommunekassen.

 


Kort sagt kan det udtrykkes, at det er helt nødvendigt med hurtig hjælp fra Hjemmestyret inden problemerne vokser sig dor store, da kommunerne ikke altid alene kan komme ud over deres økonomiske problemer, ligesom det nu er meget påtrængende med dette i Kangaatsiaq kommune, der har store økonomiske problemer. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet anbefale Landsstyret, at der tages særlige tiltag for at Kangaatsiaq kommune kan løse sine økonomiske problemer.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet støtte henstillingen fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger i forbindelse med Royal Greenland A/S kapacitetstilpasning da man skal være vågen for at søge at undgå at kommuner, der bliver ramt af denne, ikke kommer ud i store økonomiske problemer, og at man i Landsstyret for at imødegå dette skal tage højde for afsættelse af særlige midler i budgetbehandlingen for 1998.

 

Vedrørende indstillingen fra Landsstyret om de 22.347.000 kr. til gennemførelse af beskæftigelsesarbejder i Aluitisup Paa, Qaqortoq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, der blev bevilget af Finansudvalget ved møder i januar og marts 1997, til godkendelse af til bare at dreje sig om 835.000 kr. er ikke tilfredsstillende, og derfor er grund til at understrege, at man bør være vågen for problemet ved behandlingen af budgettet for 1998.

 

Finansudvalget har helt ret i sin henstilling til kommunerne om, at ressourcer i kommunerne der i dag endnu ikke anvendes optimalt søges udnyttet for at undgå stigning i arbejdsløsheden, men såfremt  ressourcerne f.eks. sæl, fugle, fisk m.v. skal udnyttes optimalt det nødvendigt med indhandlingsmulighed herfor, og det er netop derfor vi eftersøger fra Kandidatforbundet vedrørende produktion af grønlandske levnedsmidler en bedre udnyttelse af produktionsanlæg­gene i bygderne.

 

Da SIKU-blok i vinter officielt i februar måned indviede lærerboligen i Narsarsuaq blev der dels Landsstyremedlemmet for Boliger givet gode og her i landet til brug velegnede oplysninger. Derfor er det helt nødvendigt, såfremt vi skal anvende landets ressourcer bedst muligt, politisk at støtte gode initiativer som SIKU-bloks initiativ, da der i disse ikke kan undgå at støtte de økonomiske planlægning og udvikling.

 

Det er nødvendigt at støtte arbejdet med en bedre sundhed i bygderne, og såfremt sådanne mål skal opnås er det nødvendigt med forbedringer med hensyn til forholdene i vandforsy­ning, vejanlæg, renovation, og ikke mindst boligsituationen.

 

Skal jeg komme med et eksempel kan jeg komme ind på det store vandforsyningsproblem i Iginniarfik, hvor man i mange tilfælde er nødsaget til, at smelte sne for at forsyne sig med vand. Derfor vil jeg benytte denne lejlighed til at spørge. Hvilke planer der er for at forbedre vandforsyningen.

 

Vedrørende de kulturelle forhold er det rimeligt med Finansudvalgets indstillinger om undersøgelse og afklaring af forholdene om de grønlandsksprogede bøger og tilskuddene til det grønlandske forlag og udvalgets krav om en revision af tilskudsformen om nødvendigt.

 


Man kan som eksempel tage omsorgen for de ældre, de handicappede og i forbindelse med fritidsforanstaltninger for disse er der i dag mangler, f.eks. vedrørende behovet for forhøjelse af bevillinger til båndbøger til de svagtsynede m.v.

 

I forbindelse med anlæggelse af veje i bygderne er der naturligvis brug for rådgivning. Men det er helt nødvendigt, at bygdebeboerne selv deltager i denne rådgivning. Det kan man eksempelvis se på det af de gode veje, bygdebeboerne selv har anlagt alene på grundlag af mandtimeordningen. Derfor bør der er i overvejelserne også tages rejseudgifterne for konsulentbistanden og de hyppige rejser for igangsættere af vejbyggerierne, for billiggørelse af vejanlægsplanerne, der sikkert bliver en bekostlig affære. Hvis der er bygder, der trænger til bistand, bør kommunerne kunne være forberedt herpå.

 

Vedrørende fiskeriet og fangsten vil det være godt at blive orienteret om, hvornår tilsagnet under sidste års debat i forbindelse med forholdene i fiskeri, fangst og landbrug om, at man i forbindelse med nedtrapningen af anvendelsen af garn af langlinier i hellefiskeriet og større anvendelse af langlinier, at ville nedsætte priserne for anskaffelse af materialer for langliner, agn m.v.

 

Jeg vil bemærke at jeg har forstået, at mine 2 forslag ikke er indstillet til godkendelse i Finansudvalgets bemærkning, men tiltrods herfor har jeg bemærket, at Finansudvalget agter at henstille til Landsstyret, at grundlaget for opførelse af selvbyggerhuse i byerne snarest bliver udarbejdet.

 

Endvidere har jeg forstået, at man har begyndt undersøgelse vedrørende vejforholdene i kommunerne, og derfor vil jeg henstille at de oplysninger, jeg indtil nu har fået i forbindelse med mit forslag bliver arbejdet videre med.

 

Med disse bemærkninger vil jeg gå ind for, at Landstingstillægsbevillingsforslaget går videre til 3.behandling i sin nuværende form.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger.

 

Jeg siger i første omgang tak til partiordførerne. Set generelt så har Finansudvalgets betænkning fået tilslutning fra samtlige partier, ligesom Landsstyrets i deres indstilling har haft til hensigt om det. Bortset fra de sager der skal undersøges nærmere, så er formålet det samme, konstaterer jeg.

 

Jeg vil godt lige kommenterer de enkelte partiordførers indlæg, som vedrører mit landsstyreområde. Ligesom jeg regne med at de andre landstyreområder vil komme ind på de sager der vedrører deres eget.

 


Siumut har bl.a. sagt, at der er behov for informationer af befolkningen, og det er m.h.t. bevillingerne, og det finder vi også vigtigt i Landsstyret, og ud over at vi er tilfredse med det, finder vi det også meget vigtigt, at den eksisterende presse kan bruges til at fremlægge Landsstyres dispositioner, også fordi de er vigtigt for information for befolkningen, og det går jeg ind for.

 

Der blev også sagt, m.h.t. Hjemmestyreejede virksomheder der overskrider budgetterne, man tog som et eksempel Amutsivit og KNR, og jeg er ikke i tvivl om, at de pågældende Landsstyreområder vil besvare disse. I mit Landsstyreområde finder vi det meget væsentligt, at skulle følge med i disse forhold.

 

Der er f.eks. 6 punkter: Bygdeveje, kommuner med gæld, Sulisa A/S, bevillinger til anlægsudgifter og det tager vi til efteretning, og videre bringer det til Landstyret til viderebehandling. Og det er så mine bemærkninger til Siumuts ordførerindlæg, og jeg håber at der er svar for andre Landsstyreområder.

 

M.h.t. Atassuts konstaterer jeg med glæde, at f.eks. Internet og Edb, det skal bruges noget mere af befolkningen og opfordringen hertil tager jeg til efterretning som et god initiativ.

 

Men på den anden side, m.h.t køb af det andet pengeinstitut. Jeg skal ikke komme nærmere ind på det, men jeg skal bemærke, at jeg vil afvente 3. behandlingen for at kunne komme med yderligere oplysninger, ligesom Finansudvalget ønsker det til 3. behandlingen.

 

Men jeg vil dog ikke undlade at nævne f.eks. igår sagde Landsstyreformanden, vi har drøftet Råstofområdet her i salen i mange år, det er et meget væsentligt spørgsmål og jeg finder det meget væsentligt, at det er jo ved at blive en realitet som en samhandelspartner.

 

Inuit Ataqatigiit deres ønsker f.eks. vores udenlandsgæld skal der en redegørelse for, det kan jeg uden videre love for, og hvordan vi afvikler denne gæld. Og m.h.t. Landsstyrets planer for det kommende år, har været fremlagt her. Ligesom Finansudvalget og pressen har fået disse oplysninger, men vi arbejde for virkeliggørelse af Inuit Ataqatigiits ønske.

 

M.h.t. Kangaatsiaq Inuit Ataqatigiit det vil jeg lige kommenterer. M.h.t. Kangaatsiaqs økonomiske problemer, og afviklingen af deres gæld. Kangaatsiaq afvikler sin gæld efter planen i øjeblikket, og m.h.t. økonomistyringen så følger de også disse krav heldigvis er der ikike længere problemer i dette sammenhæng.

 

M.h.t. erhvervsfremme i Kangaatsiaq  så stiler jeg ikke efter at vi skal eftergive gælden, derfor mener jeg at vi skal vurdere denne sag, det er ligesom om Inuit Ataqatigiit stiler efter, at vi skal ned eller afskrive gælden og så starte på ny.

 


Det er et eksempel på, hvis vi kommer ind i en forskelsbehandling, hvis vi gør det også overfor ISO-gælden. Det synes jeg er et væsentligt politisk spørgsmål. Jeg henviser de initiativer m.h.t. Kangaatsiaq som Finansudvalget har også henstillet.

 

Selvom det ikke vedører mig, så har Inuit Ataqatigiit sagt om Grønlandsfly, og eftersom det pågældende Landsstyremedlem, så vil jeg lige svare på deres bemærkninger, hvor de efter deres egen mening sagde at vi skulle have afklaret dette spørgsmål allerede i efteråret. Dengang manglede vi begrundede ansøgninger og som Finansudvalget ønskede velbegrundede ansøgninger, det er disse ansøgninger der manglede, så vi ikke bare skal hente pengene i en bundløs kasse. Og hvis vi skal styre økonomien, så må vi have velbegrundede ansøgninger. Derfor mener jeg, at bemærkningen er en ikke velbegrundet bemærkning.

 

Med hensyn til BSU 60/40 byggeri. Og forhistorien som blev indført i 1991 og blev ændret i fjor, blandt andet fordi kommunerne og borgmestrene var inddraget ved en konference i maj 96. Den gang ønskede kommunerne selv, at de ville være medbestemmende i fremtidens boligbyggeri, hvor de sagde, at de ville være med i beslutningsprocessen. Nogle sagde med forskellige procenter helt op til 100%. Kommunerne sagde jo, at de ville være medansvarlige boligbyggeriet, og hvordan husene skal se ud. Med hensyn til denne betragtning, så var udgangspunktet 60/40. Ud fra konklusionen i denne konference. Det er altså mine bemærkninger til Inuit Ataqatigiit. Akullit Partiat vil blive besvaret fra et andet Landsstyre­område og Kanditatforbundet.

 

Jeg har et par bemærkninger til Kanditatforbundet. Eftersom de fremkom med fejlagtige oplysninger. Vedrørende indstilling fra Landsstyret om 22 millioner 347 tusinde kr. til gennemførelse at beskæftigelsesarbejder i Alloritupa, Qaqortoq, Qasiannguit og Qeqertarsuaq, hvor Landsstyret har nedsat dette beløb til 835 tusinder kr., er ikke tilfredsstillende, det er et citat. Dette er ikke korrekt, og for et god ordens skyl skal jeg oplyse, at disse beløb har været brugt til en større bygd, og efter disse bemærkninger skal jeg henstille, at partier eller udvalg, landstingsudvalgene ikke kun dem, men Kanditatforbundet skal kunne invitere landsstyremedlemmer til et samråd, således at de kan afklare sådanne spørgsmål. Jeg skal gøre opmærksom på, at også Kanditatforbundet har lov til at indkalde Landsstyremedlemmer­ne til samråd, til afklaring af forskellige spørgsmål. Tak

 

 

Konrad Steenhold, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Tak. Først vil jeg starte med at sige tak.

 

Med hensyn til tillægsbevillingsloven som vi har ansøgt om, og som samtlige ordfører hilser med glæde og støtter. Med hensyn til de forskellige partiers ordfører, så vil jeg priotere mine besvarelser.


Lad mig lige i første omgang understrege, at flere talere er tilfredse med, at vi har ansøgt om 1,5 millioner kr. til skolebestyrelsernes opgaver og oplysningskampagner for disse. I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at vi for selv vil have behov for og midler i de kommende år, hvis disse tiltag skal køre tilfredsstillende. Vi har behandlet dette spørgsmål i første behandling, vi tager det op i anden behandlingen. Vi har ansøgt om disse midler til brug for informationsvirksomhed, og det glæder mig, at samtlige ordfører støtter denne tanke.

 

Med hensyn til de emner jeg vil komme ind på, det er som finansudvalget også fremkom med. Det er registreringen af skolebygninger. Vi har denne registrering, det er bare et spørgsmål om, hvor mange penge vi kan bruge til dette formål fra år til år afsættes. Det er rigtigt, at udvalget har nævnt. Selvfølgelig et forfaldet hus har man beskrevet ved at undersøge det ude fra. Men ud fra vores egne erfaringer, så skal jeg ikke glemme når vi så har taget ydervæggene. Når vi ser bjælkerne, så kan vi se hvor forfalden de er. I den forbindelse vil jeg klart nævne, at det er utvivlsomt, at der vil blive behov for merbevillinger i de kommende år. Ligesom Kagarafiaq i Aasiaat, eller renovering af denne så har vi overskredet budgettet. Det er altså denne oplysning jeg vil afgive her. Altså den registrering kan man ikke stole på 100%, og det er utvivlsomt, at der vil ske overskridelser. Det nogle har nævnt om tilfældene i Alluitsup-Paa.

 

Det næste spørgsmål der vedrører tv. Det er rigtigt, at der afsættes midler til brug for distribution af tv og radiovirksomhed. Disse midler afleveres eller overlades til KNR fra den Centrale Regnskabsfunktion hver måned. Det kan godt være, at man afsat pengene til KNR udover de faktiske behov, og uanset at der er penge til overs, så er virksomheden pligtig til at refundere beløbet, og hvis dette ikke kan ske, vil det blive trukket fra næste års bevillinger. Det er en kendt sag, og så vil jeg ikke komme nærmere ind på det.

 

Med hensyn til KNR blev nævnt i stærke vendinger. Det er jeg ikke studses over. Selvfølgelig hvis der er sket en så dårlig økonomistyring, så må man starte en økono­mistyring, og vi må rette op på disse forhold. Der er sket forskellige ting i de seneste dage, idet bestyrelsen for KNR har lavet forskellige beslutninger. Jeg skal ikke gentage disse, fordi de efterhånden er blevet velkendte. Men aftalen er, og jeg går også ind for samtlige ordfører, styringen af de afsatte bevillinger skal forbedret. Det er helt korrekt. Jeg skal lige for en god ordens skyld gentage. KNR=s bestyrelse er en ansættende myndighed, altså dem der kan ansætte og afskedige medarbejderne, og de er også ansvarlige for økonomistyringen.

 


Vi fra Landsstyret har meget begrænset direkte muligheder for at skulle blande os i disse sager. Det er en beslutning, der er sket gennem en lovgivning for at kunne give KNR lov til at styre sine egne sager. Ja, så mange penge er brugt til en dårlig økonomistyring, og vi skal rette op på disse forhold, så må vi lave om på lovgivningen. I de seneste år har vi brugt en hel masse tid og masser af ressourcer til at rette op på disse forhold. Konklusionen var, at vi må starte frisk, for at kunne rette op på disse forhold. Det har været meget ressourcekræ­vende.

 

Hvis den lovgivning ikke længere er relevant for de faktiske forhold, så bliver vi nød til at fremkomme med et ændringsforslag til for eksempel til efteråret ud fra de faldende bemærkninger.

 

Udvalget påpeger endvidere blandt andet. Fjernsynsreklamer og driften af disse, og at det er en lovstridig, og det må stoppes. I den forbindelse har vi gjort forskellige tiltag, og i denne forbindelse kan jeg nævne, at KNR=s bestyrelses nye formand, klart har jeg  lavet en aftale med for at kunne rette op på disse forhold, således i samarbejde med bestyrelsen i KNR. Derfor regner jeg helt bestemt med, at vi uden at skulle afvente til efteråret kan lave tiltag i de nærmeste dage. Såvidt KNR.

 

Så blev det sagt, at der er problemer i forbindelse med forsamlingshusene, og så fordi Landsstyret ikke har planer om anlæggelse af nye forsamlingshuse. Og i forbindelse med udarbejdelsen, og dette har vi meddelt i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for næste år. Vi har sagt, at vi i forbindelse med anlæggelse af servicehuse, så har vi også tænkt på etablering af forsamlingshusfaciliteter.

 

Jeg er bekendt med, at det ikke kun er mit Landsstyreområde der er ansvarlig for dette, og at det kræver et samarbejde med andre direktorater eller Landsstyreområder således, at hvis disse faciliteter skal være til gavn for fritidsaktiviteterne, så er der behov for en nærmere planlægning. Og hvis disse skal indarbejdes i finansloven for 1998, og hvis der skal afsættes midler hertil, så skal vi nok arbejde for det, ved at lade det gå videre til de forskellige kommuner.

 

Ansøgninger om etablering af forsamlingshuse er forældet i dag, nogle er 5 år gamle. Hvis bygdebefolkningen og hvis der er ansøgninger kan godkendte, så er der behov for, at vi skal sende en skrivelse til kommunerne om at fremsende ansøgninger til os.

 

Til sidst skal jeg lige nævne. Jeg er meget enige i, og fordi vi har drøftet det i Landsstyret, at man har taget Atuakkiorfiik med. At det er meget svært for dem, at skulle oversætte de allerede trykte grønlandsksprogede bøger. Ja, de har store problemer i Atuakkiorfiik og med hensyn til driften i Atuakkiorfiik og Nunatta Naqiterivia, det prøver vi på at rette op på.

 


Når vi har rettet op på disse forhold, så vil det næste tiltag blive, og som sagt her i indlægges, så kan man have disse bøger i lange perioder. Når forfatterne udgiver en bog, så er det ikke ualmindeligt at de koster 200-250 kr. pr. bog, selvom vi fortsat yder støtte til disse trykninger indenfor kulturområdet midler. Uanset disse tilskud, så koster en lille bog over 200 kr.. Skal vi fortsat have disse tilbud?. Det er derfor at dette spørgsmål er meget interessant. Som jeg sagde, så må vi vurderer denne problematik, også af hensyntagen til, at Atuakkiorfiik kan blive velfungerende.

 

Vi har blandt andet i Landsstyret drøftet, efter åbningen af Katuaq, at vi kan placere glasmontre der, således at vi kan udstille de trykte bøger. Og at det er udbud af disse bøger, og hvor meget de koster. Jeg siger tak til dem der har nævnt disse forhold.

 

Med disse korte ord kom jeg ind på de forskellige ordførerindlæg. Vi må dog ikke glemme, at udvalget også har sagt, at de forskellige spørgsmål vil blive taget op inden 3 behandlingen til nærmere vurdering. Vi skal nok være klar til at uddybe eventuelle spørgsmål. Tak

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed.

 

Jeg vil også takke for, at Landstinget støtter de tiltag ,vi har fra Landstyrets side hvad angår sundhedsområdet, og jeg kan bemærke, at Siumuts ordfører henstiller, at man genetablere Paarisa. Ansøgningerne bliver afklaret inden tredje behandlingen af TB1. Det vil jeg sige tak for, og kan også konstatere af Atassut og IA=s ordfører, at man ønsker yderligere information herom forinden en beslutning af dette spørgsmål.

 

Hvis Landstinget har opfattelse af, at opgaverne haster så meget, at man ikke behøver at tage stilling på nuværende tidspunkt, og at der stadig mangler tilstrækkelig informationsmateriale, kan Landstinget naturligvis tage stilling til om genetablering af Parisa skal udsættes. Men personligt vil jeg understrege, og Landsstyret iøvrigt også, anser at omfattende opgaver, vigtige opgaver som bør igangsættes snarest.

 

Ligeledes er forebyggelsespolitisk råd, der er repræsenteret fra samtlige kommuner. Opfordret til etablering af Parisa. Under debatten sundhedsredegørelsen så det ud til, at Landstingets medlemmer var utålmodige med arbejdet, og viste deres støtte til det kommende arbejde. Jeg er således glad for, at sundhedsudvalget vil genoverveje spørgsmålet, og således gøre at Landstingsbeslutningen blive nemmere.

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 


Når der ikke bliver rettet på forkerte udtagelser, bliver det gerne betragtet som sandheder, har jeg en kortere rettelse, hvor Anthon Frederiksen fra Kanditatforbundet har følgende bemærkning, at løftet om hvornår nedsættelse af priser for anskaffelse af materialer for langlinier m.v., og henviser til efterårssamlingen. I den forbindelse skal fra Landsstyret bemærke, at vi aldrig har lovet nedsættelse af priser, men at man bestræbte sig på en forbedring af langlinefiskeriet og nedtrapning af brug af garn. Landsstyret lovede, at man var indstillet på billiggørelse af hellefiskeriområdet, og at vi vil vende tilbage til spørgsmålet senere hen. Det var så en lille mindre rettelse på Kanditatforbundet.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

Jeg har tre korte bemærkninger.

 

For det første var Inuit Ataqatigiit i deres indlæg to kritikpunkter, der burde have være afklaret allerede i efteråret. Og til slut henstillede man, at Landsstyret sørger for sikret erstatning af Tateraq og Adullit. Derfor skal jeg bemærke, at søfartsstyrelsen har givet dispensation til, at disse to forældede fartøjer kunne forsætte i år.

 

Der har oprindeligt været planen, at disse to fartøjer skal sættes ud af parken. Derfor har Landsstyret efterlyst erstatningsmuligheder for disse to fartøjer, og set to muligheder. Passagerfartøjer der blev bygget før branden på Skandinavien Star er kravene for dispensation blevet så store, at det ikke kan betale sig at overtage brugte passagerskibe. Jeg skal blot henvise, at man i Sydgrønland har et forsøgsprojekt, hvor man separere skibspassagere fra godstransport, og i den forbindelse bemærke at vi. I forbindelse med planlægning af passagertrafik i den kommende år vil evaluere de forskellige aspekter.

 

Merbevilling til Grønlandsfly på 7 millioner kr. var Landsstyrets medlem allerede inde på. Det kunne man naturligvis have afklaret allerede i efteråret, men i de seneste måneder har der ikke kunne være en dialog igang mellem Landsstyret og Grønlandsfly. Hvis ikke Landsstyret har haft så store krav, idet forudsætningerne for bevillingerne er så forskellige har man dårlige forudsætninger for at give en tillægsbevilling, men her ud fra har vi ført dialogen med Grønlandsfly, og herunder vore ønsker fra Landsstyret om ikke at sætte priserne op på billetterne, og at det ikke skal forringe service fra Grønlandsfly side. Det har dannet grundlag for et større debat med Grønlandsfly om, at forskellige former for service skal aftales med Grønlandsfly fra 1998. Og i den forbindelse har også Grønlandsfly i de såkaldte rentable ruter ønskes bedre muligheder. Således at de rentable ruter åbner mulighed for konkurrence.

 

Landsstyret ærgrer sig ikke over de krav de har stillet. Det har resulteret i et tættere samarbejde med Grønlandsfly.

 

Sluttelig, hvornår bliver der vandforsyning i Iniarfiik. I efteråret forelagde Landsstyret finanslovsforslag omfattende 32 sider, herunder løsning af vandforsyning i Iniarfiik. Heraf kan det ses, at der vil blive anlagt vandforsyning i Iniarfiik i 1999. Allerede i år vil vandforsyningen i mange byer blive løst allerede i år, hvor der også vil blive løst problemer med el- og vandforsyning.

 


Og til information for Anthon Frederiksen vil jeg bemærke at Nukissiorfiik har planer om med samarbejde med Kangatsiaq kommune mellem 10 og 12 juli at besøge Iniarfiik for at igangsætte planerne om vandforsyning i Iniarfiik. Iniarfiik har ikke naturlig vandressouare, hvorfor den omvendte og småhuse er et alternativ, og dette fremgår allerede af planerne om, at man i 1999 vil etablere vandforsyning i Iniarfiik.

 

 

Mikael Petersen, formand for Finansudvalget

 

eg vil for det første sige tak for betænkningen omfattende betænkning, som blev vel modtaget af samtlige partier, og henstillingerne fra Finansudvalget er der tilslutning til fra samtlige partier. Der var ikke nogen imod fra de forskellige indstillinger og henstillinger er der også vel modtagelse af. Således kan man måske sige, at vi er aflastet til tredje behandlingen af forslaget. Jeg formoder, at vi på en nem måde kan løse vore opgave inden tredje behandling.

 

Ligeledes kunne jeg konstatere at Landsstyremedlemmet tilslutter sig vore indstillinger. Jeg vil komme ind på nogle spørgsmål som Landsstyremedlemmet gerne vil have afklaret.

 

Først med hensyn til ansøgningsformen og behandling af ansøgninger af selvbyggerhuse. Finansudvalgets formodninger om ulovlig behandling af  ansøgningerne. Ansøgninger, de mange ansøgninger fra yderdistrikter og bygder fra hele kysten bliver behandlet, og skal man tage beslutninger på ansøgninger fra centralt sted skal man have forudsætninger i orden, og vi kan fra Finansudvalget konstatere, at der er visse ansøgninger der er acceptable bliver givet afslag på. Det er baggrunden i den udtalelse. Der er acceptable ansøgninger ud fra de gældende retningslinier. Dette kan skyldes, at kvoten er for lille, og man har således besvaret ansøgningerne forkert ud fra den forudsætning. Derfor er der behov for en analyse af eksisterende regelsæt.

 

Vi mener dermed ikke, at det er en fejl fra Landsstyrets side, men det er en fejl undervejs i vurdering af ansøgningerne.

 

Landsstyremedlemmet for økonomi påpeger også, at ud af 36 ændringsforslag, Finansudvalget ikke har taget punkter med for overslagsårene, budgettering af overslagsårene. Det er korrekt, men det vender vi tilbage til, men ud af bilag 1 kan man se ansøgningerne i overslagsårene. Det hele fremgår af bilag 1.

 

Med hensyn til partiordførerne forstår vi udmærket Landsstyrets besvarelse, men med hensyn til Akullit Partiat og Atuakkiorfiik, Nunnata Naqiterivia har vi haft en samråd med medlemmet for kulturelle anliggende, og fik konkrete informationer herom, og fik afklaret hvordan Landsstyremedlemmet kan komme med sine budskaber. Det var en god dialog, hvor Landsstyreområdet oplyste om sine handlingsplaner.


 

Atassuts ordfører kom også ind på, at det er på tide, at man afsætter beløb til beskæftigelses­fremme. Det vil vi komme ind på i Finansudvalget, og vi indstiller overfor Landsstyreområ­det om, hvordan vi griber sagen an.

 

Atassut var også inde på anlægsreserven, at den nuværende Grønlandsbankbygning kan købes, hvilke spørgsmål Finansudvalget vil evaluere, og jeg påregner absolut med, at vi vil tage samråd med Landsstyremedlemmet for økonomi herom.

 

Endelig skal jeg bemærke, at efter pålæggelsen af lovforslag af 5. maj, er der kun 6 forslag ud af de 115, vi venter med til tredje behandlingen. Selvom det omfattende arbejde har været igangsat, viser at vi gør hvad vi kan for at efterkomme de forskellige ønsker. Med hensyn til de 6 punkter Siumut var inde på blev bemærket fra Landsstyrets side. Og efter min opfattelse, at vi uden vanskeligheder kan tage stilling til spørgsmålet.

 

Med disse bemærkninger, takker jeg for den omfattende betænkning.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

 

Vedrørende Grønlandsfly, som blev nævnt, selvom jeg fratrådte fra nævnte selskab, så vil jeg lige komme med uddybende bemærkninger også fordi Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke skal være i tvivl vedrørende disse 7 mill. kr..

 

Grønlandsfly har aldrig nogensinde ønsket at der skal reduceres med 7 mill. kr., det er en misforståelse fra Landsstyreområdet og denne debat er derfor foregået på et forkert grundlag og at vi er kommet frem til en løsning, det er glædeligt.

 

Og som sagt, er jeg fra Landsstyremedlemmet for Trafik, med hensyn til kontrakter mellem Hjemmestyret og selskaber, de er under udarbejdelse.

 

Og vedrørende tilskud her fra Hjemmestyret, så er det blevet mere klart, hvad angår disse og proceduren omkring tilskudsgivningen. Det næste bliver nok, at Grønlandsfly fra nu af skal kræve kostægte priser, skal arbejde for kostægte priser og således, at det bliver mere synligt, hvilke områder, der kræver tilskud. Det er en ordning, som er på trapperne og utvilvsomt er grundlag, er også glade for det og kan arbejde videre med det og disse meddelelser har vi jo også skelet til, idet planlægningen allerede er igangsat i fjor.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 


I mit indlæg nævnte jeg Alluitsup‑Paa, Qaqortoq, Qeqertarssuaq, Qasigiannguit, nævnte jeg erhvervsfremme og nævnte disse 22 mill. kr., så skal jeg beklage, at jeg har undladt at nævne, da vi behandlede denne konto. Der stod i denne konto 50.06.16 i Alluitsup‑Paa, Qaqortoq, Qasigiannguit, Qeqertarssuaq er tiltag for erhvervsfremme vil betyde bevillinger på 22 mill. kr. til den pågældende konto. På den anden side,  så har man reduceret en anden konto, konto 20.10.13, det drejer sig om 77.66 1,6 arbejdsårsværk i de pågældende byer.

 

Jeg citerer stadigvæk, at det er altså disse arbejdspladser, det her gælder. Derfor vil det måske være påkrævet, at man kommer med en nærmere forklaring vedrørende disse forhold. Med hensyn til fiskeri, fiskeriredskaber til langliner og om reduktionen af disses priser, med hensyn til Landsstyremedlemmets svar, vil jeg takke for svaret, så vil jeg sige, at fiskerne har ventet for længe og anmoder finansudvalget om at tage disse med i betragtning i deres arbejde.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Vedrørende Atassuts ordførers indlæg om den store arbejdsløshed her i Grønland, men at der alligevel findes mange anlægsarbejder, som ikke er blevet færdiggjort, det har vi debatteret meget.

 

Og i forbindelse med arbejdsløshedsbekæmpelsen, så sagde Atassut også, at vi skal bekæmpe dette. Det støtter vi fra Inuit Ataqatigiit . Siumuts ordfører med hensyn til Paarisa og at vente med debatten til 3 behandlingen, men vi fra Inuit Ataqatigiit efter svaret  fra Landsstyremed­lemmet for Sundhed, så finder vi det væsentligt, at Landstinget skal tage en grundlæggende debat vedrørende disse forhold. Vi skal bare gentage vores henstilling om, at vi skal diskuttere dette område til efteråret.

 

Vi mener til stadighed fra Inuit Ataqatigiit, at man ikke kan bygge et hus ved at begynde at opføre en skorsten og vi skal nok komme ind på det til den tid.

 

Med hensyn til Kangatsiaq, Kandidatforbundet, hvordan Landsstyret skal forholde sig. Vi har drøftet spørgsmålet flere gange i finansudvalget, med hensyn til tilskud til drift, men erhvervsfremme, så har man ikke gjort noget videre med det, det er derfor vi vil bruge dette som modargument til Landsstyremedlemmet for Økonomi, vi sagde ikke, at Kangatsiaq Kommunes gæld skal afskrives helt. Vi sagde bare, at man for eksempel i 5 år skal de have lov til at falde til ro.

 

Selv om de har afviklet deres gæld, så er kommunens gæld steget fra 6 mill. til 10 mill. kr. alene i 1996, selv om kommunen klarer sine forpligtelser, så har de ikke haft en reel mulighed, det er vores hensigt med vores bemærkninger.


Med hensyn til yderdistrikterne og Anders Andreasens forslag om ændring af BSU‑tilskuddet, så håber jeg, at Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger ikke har misforstået vores ordførers indlæg. Vi stoler på, at direktoratet har en aftale med KANUKOKA, men det er det, vi har henvist til i forbindelse med Anders Andreasens forslag. Vi tager det alvorligt med sådan en aftale, det vil nok være muligt at KANUKOKA  i forbindelse med omrokering i bestyrelsen vil tage det op.

 

Vi skal lige påpege, at selv om de, uvist af hvilken ordfører, der bliver svaret, så sagde Landsstyremedlemmet for Kultur og påmindede os om, at det er Landstinget, der tager beslutning om de gældende love.

 

Vi er opmærksomme på, at Landsstyremedlemmet for Kultur har varslet om ændringen vedrørende KNR. Det er derfor, vi påpeger, hvilke tiltag der vil være behov for.

 

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Trafik vedrørende Tugdlik og Tatterak, der siger jeg tak for besvarelsen. Med hensyn til hans efterlysning af eventuelle erstatningsfartøjer, så har vi jo fået at vide, at KNI har arbejdet på det som sit ansvarsområde. Vi skal påminde om, at vi siden den 16. November 1996 har haft et åbent brev til Landsstyremedlemmet, dengang da pressen meddelte, at Tuullik og Tateraaq ville blive taget ud af drift, hvor besætningsmed­lemmerne allerede har fået varsel om afskedigelser, hvor man inddrev denne beslutning dagen efter. Der har været en turbulens i forbindelse med indenfor KNI=s flere bestyrelser dengang og Landsstyret.

 

Med hensyn til fartøjerne, så er det jo glædeligt, at man vil sikre dette område, men det vil være bedst, hvis man inden sommersæsonen kan finde frem til ordninger indenfor forskellige rejsearrangører. I det befolkningen gang på gang ikke har kunnet få et utetydigt svar fra rejsearrangørerne.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Det er med hensyn til efterlysningen om orientering.

 

Det er sagt på en anden måde ubehageligt at man under forrige valgperiode også i denne her valgperiode, er nødsaget til selv ligesom at hale informationerne frem. Dette sker oftest i forbindelse med beregninger, vi ikke kan se og beder om informationer om. Her taler jeg om samtlige Landsstyreområder, som stadig ikke har besvaret forskellige ting, vi har spurgt om. I skal ikke tro, jeg vil fortsat arbejde på det. Jeg vil blot bemærke dette som noget ubehageligt, men sige tak til finansudvalgsformanden Mikael Petersen ved besvarelsen af mine spørgsmål ved 1. behandlingen og at man har behandlet det siden, hvilket retteligen skulle besvares af Landsstyremedlemmet for Kultur.


Som jeg har været inde på ved 1. og 2. behandling, kan besvarelsen ske skriftligt. Det henviser jeg blot til, måske ikke engang nødvendige at blive besvaret forinden 3. behandling. Men jeg vil blot erindre Landsstyremedlemmet herom.

 

 

Mødeleder:

 

Vi skal til at stemme og jeg vil spørge om, der er flere spørgsmål ?

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Forinden afstemning, vil jeg ikke gentage de bemærkninger, der er faldet fra forskellige Landsstyreområder. Jeg vil komme lidt ind på og sige tak for den uddybende behandling, der har været i finansudvalget af de mange forskellige ændringsforslag.

 

Vi beklager, at vi ikke kan give de forskellige informationer Akulliit Partiiat efterlyser, men jeg vil benytte lejligheden til at vi ikke skal være tilbageholdende med at arbejde for de meget klare kritikker, som Inuit Ataqatigiit var inde på, at man afventer beslutningen om Paarisa=s genetablering, ikke bare afvente efterårssamlingen, jeg synes, at vi forinden skal have det afklaret på en 3. behandling.

 

Jeg skal ikke undlade at bemærke, at problemet med hash og alkohol ikke bør udsættes et sekund, men bør fuldt ud støttes af Landstinget. De enorme problemer, kan vi ikke overse, derfor ønsker Landsstyret, at bevillingen til Paarisa bliver afklaret forinden 3. behandling.

 

 

Mødeleder:

 

Vi skal til at stemme og jeg vil bede medlemmerne om at sætte sig på deres pladser.

 

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at ud af de 113 ændringsforslag, er 107 blevet behandlet i finansudvalget og de øvrige 6 punkter vil blive behandlet forinden 3. behandling og i øvrigt 4 medlemsforslag herunder. Finansudvalget har behandlet 107 punkter, indstillinger har finansudvalget, det blev bemærket positivt fra medlemmerne.

 

De 4 medlemsforslag blev det indstillet, at man nægter stilling til disse forslag, ligesom Lars Karl var inde på og de øvrige forslagsstillere angående Qeqertarssuaq blandt andet og jeg foreslår, at disse bliver taget med i forhandlingerne om bloktilskudene, det vil sige, at man direkte ikke har afslået ansøgningerne, men henvist til viderebehandling.

 


Det vil sige, at jeg skal bede de medlemmer, der går ind for de 107 forslag om at rejse sig;

26.

 

Er der nogen imod?

Der er ingen, der er imod.

 

Dermed går forslaget til 3. behandling i sin nuværende form, inklusive de 4 medlemsforslag.

 

Jeg skal bede dem, der går ind for dette, altså med de  4 medlemsforslag går videre i sin nuværende form, rejse sig;

26.

 

Således går forslaget videre til 3. behandling i sin nuværende form og dermed er mødet fra i dag også afsluttet.

 

Punktet sluttet.


 [MD1]

Der er omformuleret

 [MD2]

Der er indsat et komma

 [MD3]

Henstilling har fået nummer på

 [MD4]

tilstræbe at