Dagsordenens punkt 15-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 28. Maj 1997.
Lars Emil Johansen,
Landsstyreformand:
Landsstyret skal herved fremsætte
forslag om, at Grønlands Hjemmestyre anmoder Rigsmyndighederne om at foretage
en ajourføring af den grønlandske konkurslov.
Forslaget er et led i Landsstyrets
bestræbelser på at have en tidssvarende og entydig erhvervslovgivning, som er
på samme niveau som den lovgivning, der allerede findes i Danmark. Samtidig
skal jeg erindre om, at også flere af landstingsmedlemmerne har efterlyst en
ajourført erhvervslovgivning i Grønland.
Jeg skal for god ordens skyld
oplyse, at Landstinget allerede på efterårssamlingen i 1994 har taget stilling
til, hvilke af konkurslovsændringerne, det frem til dette tidspunkt skal sættes
i kraft i Grønland. De konkurslovsændringer, der her skal tages stilling til,
er alene derfor de to konkurslovændringer, der har været i Danmark siden 1994,
og som har interesse for Grønland. Jeg vil henvise til det omdelte materiale,
hvor indholdet af de to lovændringer er meget udførligt beskrevet og vil
samtidig kort redegøre for hver af ændringerne.
Med hensyn til den første
lovændring skal det bemærkes, at hovedformålet med loven er at rationalisere og
smidiggøre behandlingen af konkursboer. Dette sker bl.a. ved at bostyret bliver
mere handlekraftigt, samtidigt med at fordringshaverne får større indflydelse på
og mere information om bobehandlingen.
Sådan som reglerne er udformet i
dag er det f.eks. Grønlands Landsret, der skal tage stilling til spørgsmål om
f.eks. videreførsel af skyldnerens virksomhed, indtræden i gensidigt bebyrdende
aftaler eller salg af boets aktiviteter eller den samlede virksomhed.
Konkursudvalget har i sin betænkning anført, at skifteretten, som her
varetages af Grønlands Landsret, ikke har mulighed for at tage ordentlig
stilling til disse spørgsmål. Forslaget indebærer derfor, at kurator, som må
antages at være den, der har den forretningsmæssige indsigt, får tillagt de
fulde bobehandlingsbeføjelser.
Desuden indebærer forslaget, at
der alene skal holdes skiftesamling, hvis en fordringshaver finder, at der er
behov for dette. Efter de nugældende regler udfører Grønlands Landsret et
betydeligt og resourcekrævende arbejde med tilsyn og almindelig kontrol med
bobehandlingen, som der erfaringsmæssigt ikke er behov for. Med forslaget
kommer Grønlands Landsret i stedet til primært at fungere som et tvistløsende
organ.
Forslaget styrker samtidigt også
kreditorernes stilling. Dette sker ved at der stilles krav til kurator om at
holde kreditorerne orienteret om boets forhold.
Endelig forbedrer forslaget skyldnernes
muligheder for at få beskikket en advokat under en konkurs, således at
beskikkelse kan ske uanset om der foreligger en tvist og uanset om skyldneren
opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.
Forslaget indebærer, at Grønlands
Landsret kan beskikke en advokat for skyldneren, når blot denne skønnes at have
behov herfor. Baggrunden er selvfølgelig, at en skyldner ofte hverken har
økonomiske eller menneskelige ressourcer til at varetage sine egne interesser.
Landsstyret kan anbefale, at denne
lovændring sættes i kraft i Grønland.
Med hensyn til den anden
konkurslovændring er formålet alene med denne ændring at ophæve
fortrinsstillingen for indkomstskat, der pålignes skyldneren.
Med andre ord indebærer forslaget,
at krav på indkomstskat, som pålignes konkursboet, ikke længere skal stilles
som massekrav, og således have en privilegeret stilling, men alene skal dækkes
som et simpelt krav, der skal fyldestgøres på linie med andre krav.
Baggrunden for at man i Danmark
ønsker fortrinsstillingen ophævet er bl.a., at man i Danmark har andre
afskrivningsregler end dem, der gælder i Grønland.
I følge Skattedirektoratet, som i
sit høringssvar har fremsat indvendinger imod, at denne lovændring sættes i
kraft, indebærer vores frie afskrivningssystem f.eks., at et konkursbos
realisation af et aktiv kan udløse særdeles store skattepligtige indkomster i
form af genvundne afskrivninger. Det skyldes bl.a., at en virksomhed kan straks
kan afskrive et aktiv, som det lige her har købt. Det skattemæssige
afskrivningssystem giver herved virksomheden ret til at foretage afskrivninger
i det omfang, den har behov for at undgå at betale skat af sit eventuelle
overskud.
Hvis fortrinsstillingen for
skattekrav ophæves, kan det betyde, at det offentlige kommer til at gå glip af
skatteindtægter, som det ellers ville have været berettiget til at få betalt,
hvis vores afskrivningssystem havde været anderledes indrettet, og f.eks.
mindre frit.
På den anden side kan det anføres
at eftersom det offentlige generelt er bedre rustet til at bære tab i forhold
til de erhvervsdrivende, er der ikke nogen grund til, at skattekrav i en
konkurssituation skal udstyres med en særlig privilegeret stilling. Ved denne
argumentation går man imidlertidig væk fra udgangspunktet. Den bestemmelse, som
forslaget vil ændre, fastsætter nemlig idag, at alt gæld, der pådrages boet
under dets behandling, herunder også skattegæld, skal have masseskravstatus.
Ved lovændringen ændres retstillingen alene for skattekrav, mens den for andre
former for krav opretholdes som privilegeret. Dette synes ikke helt rimeligt.
Da spørgsmålet mere er af
skatteretlig end af erhvervsretlig karakter og således er en rent
Hjemmestyreanliggende, syntes der ikke at være noget til hinder, at vi i
Grønland på dette punkt har en anden lovgivning end man har i Danmark. På denne
baggrund skal Landsstyret anbefale, at denne lovændring ikke sættes i kraft i
Grønland.
Det omdelte materiale har være
sendt til høring hos hjemmehørende advokatkontorer og større revisionsfirmaer,
Grønlandsbanken , KANUKOKA, interesseorganisationer, foreninger og de større
Hjemmestyreejede selskaber. I Hjemmestyret er materialet sendt til høring hos
samtlige direktorater og endelig er Grønlands Landsret, Rigsombudet og
Politimesterembedet blevet hørt.
Bortset fra Skattedirektoratets
bemærkninger til den anden lovændring, var der en generel tilslutning til
ændringernes ikraftsættelse i Grønland under henvisning til, at der bør være
retsenhed. Herudover blev der gjort enkelte bemærkninger af mere teknisk
karakter, hvorfor Landsstyret skal henstille til Landstinget, at der i videst
muligt omfang tages hensyn til de indkomne høringssvar.
Med disse ord skal Landsstyret derfor
anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret indleder forhandlinger
med Rigsmyndighederne om ajourføring af den grønlandske konkurslov i
overensstemmelse med det her anførte og med de nødvendige tilpasninger.
Mikael Petersen, ordfører for
Siumut.
Med hensyn til Hjemmestyrets
udtalelse til anordning om ikraftsættelse af Konkursloven har vi følgende
bemærkninger fra Siumut.
Fra Siumut kan vi støtte, at
behandlingen af konkursboer rationaliseres og smidiggøres, således at bostyret
bliver mere handlekraftigt, ligesom fordringshaverne får større indflydelse på
bohandlingen.
Siumut har noteret sig, at de nye
regler lægger op til at kurator får en mere selvstændig stilling ved
bobehandling, således at skifteretten primært skal fungere som tvisløsende
organ. For fordringshaverne betyder de nye regler, at deres retstilling sikres,
ligesom de tilskyndes til at deltage mere aktivt i konkursbehandlingen, gennem
reglerne om mere information til kreditorerne samt øget kreditorindflydelse.
På denne baggrund er Siumut glad
for, at forslaget tillige forbedrer skyldnerens stilling, nemlig ved at åbne op
for, at skifteretten kan beskikke en advokat for skyldneren. Det er vigtigt, at
personer, der er ude i personlig og økonomisk krise, kan få juridisk bistand,
som de eller ikke ville have økonomisk mulighed for at købe sig til.
Med hensyn til spørgsmålet om
selskabsskattekrav fortsat skal kunne anmeldes som massekrav, eller fremover
alene som simple krav, er det Siumuts opfattelse, at sådanne skattekrav bør
bevare deres status som massekrav. Vores frie afskrivningssystem, medfører jo,
at konkursboets realisering af aktiverne kan udløse særdeles store indkomster
i form af genvundne afskrivninger.
Endelig skal Siumut henstille, at
arbejdet med at få ændringerne i konkursloven sat i kraft fremskyndes. Det er
ikke rimeligt, at de ændringer et enigt Landsting tilsluttede sig i 1994 endnu
ikke er sat i kraft.
Anders Nilsson, ordfører for
Atassut.
Atassut tilslutter sig de
fremsatte forslag til udtalelse til anordning om ikrafttræden af konkursloven.
Atassut har bemærket sig den
undtagelsesbestemmelser, der ønskes indsat for at tage særlig hensyn til den
særligt erhvervsvenlige mulighed vi har i Grønland for straks afskrivning af
erhvervsmæssige investeringer.
Med undtagelsesbestemmelsen
bevarer det offentlige et privilegeret krav på den skat, der under
konkursbehandlingen aktiveres fra de erhvervsmæssige afskrivninger. Den skyldige
skat, der eksisterer ved konkursens indtræden indgår som massekrav på linie med
alle andre gældsposter.
Atassut finder, at det er en
logisk og nødvendig undtagelsesbestemmelse.
Manasse Berthelsen, ordfører for
Inuit Ataqatigiit.
Ved vedtagelsen af dette forslag,
vil Landsretten blive væsentlig aflastet, da arbejdet i forbindelse med konkurs
primært vil blive udført af den pågældende, der styrer boet, og kun i tilfælde
af uenighed vil Landsretten blive inddraget. Inuit Ataqatigiit glædes over, at
Landsretten får mere overskud til andre opgaver.
Ikke mindst støtter Inuit
Ataqatigitt muligheden for at, der nu bliver mulighed for at udpege
advokatbistand for den konkursramte, idet det er rigtigt at den konkursramte
ikke altid har mentale og økonomiske kræfter til behandling af boet efter
konkurs. Til gengæld får fordringshaverne større mulighed for information om,
hvilke og hvordan de vil få betalt deres fordringer, end det er tilfældet i
dag.
Inuit Ataqatigiit anser
forannævnte ændringsforslag som retfærdig grundlag for gennemførelse af
arbejdet.
Retfærdigvis kan man så sætte
spørgsmålstegn ved, om skatterestancer fortsat skal prioriteres i tilfælde af
konkurs, idet Landsstyret foreslår, at reglen om, at den konkursramte skatterestancer
ikke prioriteres fremfor andre fordringer, indtil videre ikke gælder for
Grønland.
Inuit Ataqatigiit opfordrer til,
at reglen indføres i det øjeblik afskrivningsreglerne bliver tilpasset.
Myndighederne har jo idag betydeligt bedre indkasseringsmuligheder end øvrige
fordringshavere.
Med disse bemærkninger går Inuit
Ataqatigiit ind for forslaget.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Som bekendt har Landstinget på efterårssamlingen
i 1994 taget stilling til, hvilke af konkurslovsændringerne, der skal sætte i
kraft i Grønland. Centerpartiet går med til disse 2 konkurslovsændringer, der
er anbefalet af Landsstyret, nemlig:
1. Lov nr. 382 af 22. maj 1996,
hvor formålet med lovændringen er at rationalisere og smidiggøre behandlingen
af konkursboer.
2. Lov nr. 1223 af 27. december
1996, hvor formålet med lovændringen er at ophæve fortrinsstillingen for
indkomstskat, der pålignes skyldneren.
Da omfattende materiale har være
til høring hos relevante instanser med generel tilslutning til ændringernes
ikrafttrædelse i Grønland, støtter Akulliit Partiiat som nævnt Landsstyrets
indstilling, og at der indledes forhandlinger med Rigsmyndighederne.
Med disse ord tager Akulliit
Partiiat Hjemmestyrets udtalelse til efterretning.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Vi er fra Kandidatforbundet i
princippet enige i den foreslåede udtalelse til anordning om ændring og
ikraftsættelse af Konkursloven, da ikraftsættelse af loven vil have til følge
dannelse af et godt grundlag for arbejdet i Grønlands Landsret, og endvidere er
det godt at få oplyst, at sagen har været til høring hos de forskellige
involverede instanser.
Derfor vil vi støtte
udtalelsesforslaget og er enig i, at Landsstyret bemyndiges til de videre
forhandlinger med de statslige myndigheder med henblik på lovens ændring og
ikraftsættelse.
Lars Emil Johansen,
Landsstyreformand.
Jeg siger tak til partiernes
ordførere og Kandidatforbundet. Det er altså en bred enighed om ikraftsættelse
af denne udtalelse. Mikael Petersen kom ind på at man allerede i 1994 har der
været en tilslutning til ikraftsættelsen.
Jeg skal i den forbindelse
redegøre for, at vi allerede i efteråret 1994 har behandlet forskellige lov nr.
187, 383, 387 og 389, det har vi her i Tinget behandlet, og de er ikke sat i
kraft endnu. Det er for ikke at pålægge andre skylden, så kan jeg sige at vi
har ikke kunne gøre noget ved det.
Idet det er Rigsmyndighederne,
idet det er Justitsministeriet i Danmark som har forhalet sagen.Vi har fremsat
vores tilskyndelse flere gange fra Landstyrets Sekretariat, men først i år i
februar måned blev det udfærdiget et udkast til disse love. Men på vegne af
Rigsmyndighederne ville jeg undskylde det passerede.