Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 11-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 12. Maj 1997 kl. 13.02

 

 

Dagsordenens punkt 11

 

Forslag til Landstingsforordning om KNI A/S.

 

 

11.a      Forslag til Landstingsforordning om Royal Arctic Line A/S

11b.      Forslag til ændring af Landstingsforordning om forsyningsmæssige foranstaltninger

11c.      Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om Grønlands Postvæsen

11d.      Forslag til ændring af Landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit

11e.      Forslag til ændring af Landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland

(Landsstyreformanden)

 

samt

 

Forslag om, at der etableres en række ATilsynsråd@ for de hjemmestyreejede aktieselskaber med repræsentanter fra såvel Landsting som kommunerne.

(Johan Lund Olsen)

1. Behandling

 

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Det forordningsmateriale vedrørende KNI, Tele Greenland A/S og Royal Arctic Line A/S, som Landsstyret fremlægger, er sat på dagsordenen som 6 punkter, 11, 11a, 11b, 11c, 11d og 11e, men behandles af Landstinget samlet.

Forordningspakken består af to nye forslag til Landstingsforordninger samt fire forslag til ændringer af bestående forordninger. Forslagene til ændringer af bestående forordninger er primært rettelser som konsekvens af de to nye forslag til Landstingsforordninger.

 

De to nye forslag til forordninger er forslag til Landstingsforordning om KNI A/S og forslag til Landstingsforordning om Royal Arctic Line A/S.

 

De fire forslag til ændringer af bestående forordninger omfatter Landstingsforordning om forsyningsmæssige foranstaltninger, Landstingsforordning om Grønlands Postvæsen, Landstingsforordning om omdannelse af Tele Attaveqaatit og Landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland.

 

De forslag til ændringer af KNI selskabernes forretningsstruktur, som Landsstyret fremlægger idag skal ses på baggrund af et ønske om en servicemæssig og forretningsmæssig udvikling af KNI selskabernes aktivitetsområder.

 

Efter KNI selskabernes utilfredsstillende regnskabsresultater i årene 1993 til 1995, kan  selskaberne idag karakteriseres som økonomisk konsoliderede med en fornuftig driftsmæssig udvikling. Det er dog Landsstyrets opfattelse, at der er behov for en optimering af selskabernes drift.  

 

Formålet med ændring af KNI selskabernes fremtidige forretningsgrundlag er primært at sikre forbedringer og udvikling i betjeningen af samfundet herunder serviceforbedringer i vareforsyningen til bygder og yderdistrikter. Det er Landsstyrets opfattelse, at befolkningen uanset geografisk beliggenhed har krav på et tilfredsstillende serviceniveau også, når det gælder vareforsyningen. Der har gennem en længere periode kunnet konstateres et svingende serviceniveau i vareforsyningen for bygder og yderdistrikter. Dette vil Landsstyret rette op på med denne forordningspakke.

 

KNI selskabernes ledelse, har endvidere peget på, at KNI Pilersuisoq A/S´s konglomeratstruktur med en række indbyrdes forskellige aktiviteter fører  til et højt omkostningsniveau til ledelse og administration. Det er vurderingen fra KNI selskabernes ledelse, at der på sigt kan ske en reduktion i omkostningsniveauet ved etablering af entydige enhedsorganisationer indenfor vareforsyning, skibstrafik samt post- og bankdivisionen.

 

Desuden har den gradvise adskillelse af aktiviteterne i KNI Pilersuisoq A/S´s vareforsyning og KNI Pisiffik A/S siden omdannelsen ført til, at der i øget omfang er opbygget parallelfunktioner i de to selskaber. En endelig adskillelse af funktionerne i de to selskaber vil medføre betydelige meromkostninger, som i sidste ende må betales af det grønlandske samfund, af forbrugerne eller af hjemmestyret via øgede udgifter til servicekontrakter med KNI Pilersuisoq A/S. 

 

Det vurderes, at en sammenlægning af vareforsyningen i de to selskaber under en fælles ledelse vil give muligheder for en udvikling i driften af vareforsyningen, der især ventes udmøntet af styrkelse af indkøbsfunktionen, bedre udnyttelse af lagerfaciliteter, og bedre udnyttelse af den viden KNI Pisiffik er i besiddelse af vedrørende kommerciel butiksdrift til gavn for den samlede vareforsyning.   

 

Efter en konkret vurdering af KNI selskabernes aktiviteter i forhold til målsætningerne i forbindelse med omdannelsen rettede Landsstyret i august 1996 henvendelse til KNI Holding A/S for at få belyst et idéoplæg til fremtidig forretningsstruktur i KNI selskaberne, der indebærer samling af vareforsyningen i et selskab og udskillelse af KNI Pilersuisoq A/S´s sekundære forretningsområder fra vareforsyningen.

 

KNI Holding A/S og senere KNI Udvikling A/S har arbejdet videre med forslag til ændringer af selskabernes forretningsgrundlag ud fra idéoplægget. Der har været afholdt seminarer den 30. november 1996 og den 6. marts 1997, hvor de fremlagte forslag har været diskuteret af Landsstyret og af repræsentanter fra ledelserne i de involverede selskaber.

 

Efter nøje analyser af materialerne fra KNI Holding A/S og senere Udvikling A/S fremlægger Landsstyret et forslag til forordningspakke, der indebærer følgende:  

 

KNI-selskabernes vareforsyning og KNI Pilersuisoq A/S´s olieforsyningsvirksomhed  samles under en entydig ledelsesstruktur. Selskaberne oprettes med et moderselskab til varetagelse af fællesfunktioner såsom regnskab, økonomi, revision, edb, logistik og direktion. Vareforsyningen varetages i to datterselskaber KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S.

 

KNI Pilersuisoq A/S´s sekundære forretningsområder udskilles fra vareforsyningen, hvilket indebærer udskillelse af Grønlands Postvæsen og rederiaktiviteterne fra KNI Pilersuisoq A/S.

Jeg skal understrege brugen af sekundære skal forstås således, at det er de opgaver der ikke er det vigtigste, men alligevel varetager postvæsen og rederiaktiviteterne det drejer sig om.

 

Grønlands Postvæsen overføres til Tele Greenland A/S

 

Rederiaktiviteterne udskilles på kort sigt i et KNI-datterselskab, der efterfølgende overdrages til hjemmestyret. På længere sigt forventes godstrafikken overdraget til Royal Arctic Line A/S og billetkontorerne forventes overdraget til anden side evt. til Grønlandsfly A/S. Endelig forventes private operatører inddraget i passagersejladsen, ligesom der tages endelig stilling til passageraktiviteterne ved idriftsættelse af de regionale landingsbaner.

 

Ændringen af KNI selskabernes forretningsgrundlag og overførsel af aktiviteter til Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S m.v. sker udfra følgende principper:

 

For det første sker ændringen inden for rammerne af aktieselskabsloven.

 

For det andet sker ændringen med udgangspunkt i de eksisterende selskaber. Det betyder, at Landstinget ved forordninger udstikker de nødvendige rammer for omdannelsen, mens den konkrete gennemførelse foregår i de fortsættende selskabers regi med bemyndigelse til Landsstyret til at godkende den videre omdannelse for så vidt angår rederiaktiviteterne og aktiviteterne med drift af billetkontorer.

 

For det tredje skal nævnes, at KNI A/S og Royal Arctic Line A/S såvel organisatorisk og økonomisk sikres vidtgående selvstændighed, således at selskaberne drives efter kommercielle driftsprincipper.

 

For det fjerde tydeliggøres Grønlands Hjemmestyres ansvar og beslutningskompetence med hensyn til serviceniveau og ressourceforbrug i forbindelse med KNI A/S´s og Royal Arctic Line A/S´s løsning af opgaver for hjemmestyret. Det tydeliggøres endvidere, at drift på kommercielle principper også gælder de forpligtelser om offentlig tjeneste som Landsstyret pålægger selskaberne ved indgåelse af kontrakter 

 

I forslag til Landstingsforordning om KNI A/S foreslås oprettet en koncern KNI A/S, der overtager driften af den virksomhed, som foretages af KNI Pilersuisoq A/S og KNI Pisiffik A/S. Koncernens primære formål er drift på forretningsmæssigt grundlag inden for engros- og detailhandel og anden forretningsmæssig sammenhængende virksomhed.

 

Bestyrelsen for KNI A/S skal udarbejde planer og indstillinger til Landsstyret om KNI Pilersuisoq A/S´s ophør med rederivirksomhed og virksomhed med drift af billetkontorer på betingelse af, at der sikres en fortsat betjening af bygder og yderdistrikter med passagertrafik og skibstransport af gods.

 

Tele Greenland A/S overtager senest 1. januar 1998 driften af Grønlands Postvæsen.

 

I forslag til Landstingsforordning om Royal Arctic Line A/S nævnes, at forordningen også kan bringes til anvendelse for andre rederier, der driver søtransport. Her tænkes især på et kommende KNI-rederidatterselskab og på et kommende hjemmestyreejet rederiaktieselskab.

 

I lighed med forslag til forordning om KNI A/S nævnes i forslag til forordning om Royal Arctic Line A/S, at selskaberne skal indrettes, så de har en uafhængig status i forhold til hjemmestyret med hensyn til ledelse, forvaltning, administration,  økonomisk og intern regnskabsmæssig kontrol. Det betones ligeledes, at de dele af selskabets virksomhed, hvor der modtages offentlige betalinger eller drives i henhold til koncession adskilles fra den del af virksomheden, der er omfattet af konkurrence.

 

Den foreslåede bestemmelse i Landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland indebærer, at der vedrørende transport internt i Grønland er mulighed for at indgå servicekontrakter herunder med private om omfanget af den offentlige tjeneste. Ændringen berører ikke Royal Arctic Line A/S´s koncessionsrettigheder vedrørende transport til og fra Grønland.

 

De øvrige ændringer i forordninger er væsentligt konsekvensændringer som følge af ovenstående ændringer. 

 

De to forordninger vedrørende KNI A/S, og Royal Arctic Line A/S samt ændringen af forordningen vedrørende Tele Attaveqaatit fastsætter, at  tjenestemænd har pligt til at forrette tjeneste i de nævnte selskaber og disses koncernforbundne selskaber. Det nævnes endvidere, at det er selskabet, hvor tjenestemanden forretter tjeneste, der afholder lønudgiften, på trods af, at det er Grønlands Hjemmestyre, der er ansættende myndighed. Selskabet skal endvidere afholde udgiften til tjenestemandspension svarende til den periode, tjenestemanden har gjort tjeneste i selskabet.

 

Under forudsætning af, at Landstinget vedtager det forelagte forordningsmateriale, afholdes herefter ekstraordinær generalforsamling i KNI Udvikling A/S, hvor KNI Udvikling A/S ændrer navn til KNI A/S, hvor kapitalen forhøjes ved apportindskud af hjemmestyrets aktier i KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S, hvor vedtægterne tilpasses og bestyrelsens sammensætning ændres. KNI A/S afholder som aktionær ordinære generalforsamlinger i datterselskaberne.

 

Som nævnt, skal bestyrelsen for KNI A/S udarbejde planer og indstillinger til Landsstyret om KNI Pilersuisoq A/S´s ophør med rederidrift og drift af billetkontorer.

I den forbindelse er det intentionen, at rederiaktiviteterne allerede fra 1997 drives i et selvstændigt datterselskab under KNI koncernen.

 

Herefter er det intentionen, at gennemføre en overgangsmodel, hvor hjemmestyret indgår servicekontrakter med et direkte hjemmestyreejet rederiaktieselskab om varetagelse af den interregionale og regionale passagersejlads.

 

På længere sigt forventes gennemført en øget separation af gods og passagerer i distriktssejladsen og ansvaret for godstrafikken overføres til Royal Arctic Line A/S.

Forinden gennemføres i 1997 forsøg i Sydgrønland vedrørende øget separation af gods og passagerer i distriktstrafikken. I forbindelse hermed har Landsstyret på landsstyremødet den 17. april 1997 godkendt en ændret besejlingsplan for Sydgrønland samt godkendt en øget separation af gods og passagerer i distriktstrafikken.

 

Som led i forsøgsprojektet gennemføres direkte atlantanløb af M/S Arina Arctica i Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik og Paamiut, der indledes i perioden 17. juli 1997, hvilket vil reducere transittiden med det fartøj fra Ålborg fra 12-14 dage til 6-8 dage.

 

Royal Arctic Line A/S vil i forsøgsperioden overtage ansvaret for M/S Anguteq Ittuk, der anvendes til godssejlads til bygderne i en 10-11 dages frekvens.

Passagertrafikken gennemføres af M/S Aleqa Ittuk og M/S Tâterâk, der sikrer samtlige byer og bygder to ugentlige anløb. Passagerfartøjerne vil tillige varetage post- og friskvaretransport til bygderne.

 

Royal Greenland A/S´s behov for fisketransporter i området er yderst begrænset, og forventes gennemført i selskabets eget regi.

 

Der tages endeligt stilling til passageraktiviteterne i forbindelse med idriftssættelse af de regionale landingsbaner. I forbindelse med etablering af de regionale landingsbaner til fastvingede fly og supplerende faciliteter for helikoptere, vil der være kapacitet til at overføre skibspassagerer til flysystemet. Der anslås at  være betydelige besparelser ved etablering af et enstrenget trafiksystem.

 

Afslutningsvis vil jeg opsummere hovedlinierne fra de fremlagte forslag.

Landsstyret har konkretiseret en række fordele ved en samling af vareforsyningen under en fælles ledelse. 

 

Det er især vigtigt for Landsstyret, at der med ændringen af KNI selskabernes forretningsstruktur, gives muligheder for forbedringer og udvikling i betjeningen af samfundet. Landsstyret finder det herunder vigtigt, at der sker serviceforbedringer i bygder og yderdistrikter. 

 

KNI selskaberne har derudover peget på betydelige rationaliseringsgevinster og forbedringer i selskabernes udviklingsmuligheder som følge af ændring af KNI selskabernes forretningsstruktur.  Landsstyret betragter dette som gavnlige sideeffekter, som Landsstyret forudser med forventning. Dette er dog et anliggende og ansvar for selskabernes ledelse.

 

Ved omlægning af KNI-selskaberne, finder Landsstyret det væsentligt, at en omlægning af KNI-selskaberne harmonerer med målsætningen om en fortsat udvikling af det grønlandske samfund baseret på decentrale principper. Landsstyret skal påpege, at de kommuner, der berøres af ændringer i selskabernes forretningsstruktur i videst mulige omfang skal gives kompensation herfor.

 

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overlade forordningsmaterialet vedrørende KNI, Tele Greenland, Royal Arctic Line med videre til Landstingets velvillige behandling, i håb om, at forslagene vil blive drøftet i helhed, uden at gå ind på lokalpolitikken, som jo vil blive behandlet i udvalget.

 

 

Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

 

Jeg siger tak.

 

I disse år, hvor Gud og hvermand snakker om vort store ønske om et mere selvstændigt og selvhjulpent Grønland, er vort motto: AKøb grønlandsk@ og det er mere eller mindre på alle folkevalgtes læber, uanset om vi sidder i Landstinget, eller er ude i de enkelte kommunalbestyrelser. Når mottoet er så indlysende logisk, så regner vi også normalt med, at der handles derefter.

 

Amutsiviit/Grønlands Værfter er en samfundsejet virksomhed, der producerer erhvervsjoller, fiskebåde, forbrændingsanlæg og så videre til hjemmemarkedet, hvorfor vi meget apropos fra Landstingets talerstol ikke holder os tilbage fra, at bruge dette motto med AKøb grønlandsk@ i forhold til såvel ESU, vore egne fiskere, kommuner samt andre potentielle hjemlige købere.

Som forbrugere, såvel høj som lav, lokkes vi også gerne af Royal Greenland A/S og andre producenters markedsføring af deres produkter af grønlandsk proviant: Asunde velsmagende, som vi ikke kan være foruden og så videre@, hvorfor vores købelyst også er derefter, selvom at hver en krone mange gange må vendes, da priserne mange gange synes for højt prissat i detailhandelen. Mange forbrugere, trods fattige som kirkerotte, sørger dog gerne for, at have penge tilovers vel vidende, at der er tale om et grønlandsk produkt, som kommer vore fiskere og fangere til gode i sidste ende, ovenikøbet gavner Grønlands indenlandske økonomi og dermed også vores egen selvhjulpenhed.

 

Så rosende superlativer og ære, kan dog på ingen måde påhæftes den samfundsejede virksomhed KNI A/S.

 

Ligesom i 1960-70=erne fyrer virksomheden rask væk de grønlandske ansatte, for at erstatte dem med tilkaldt arbejdskraft, også selvom vi jo siden hjemmestyrets indførelse i 1979, altid har haft en særlov om regulering af den udefrakommende arbejdskraft.

 

Som om denne landsskadelige virksomhed ikke skulle være nok i sig selv og vi også er blevet klogere på at erfare, at denne virksomhed nu også er begyndt at importere 30 tons islandsk lammekød. En skændig handling, der sker for øjnene af os, på trods af, at grønlandsk lammekød fra de sydgrønlandske fårehold, slet ikke er nogen mangelvare overhovedet.

 

Denne erfaring beriges vi med i Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landsbrug, da vi i begyndelsen af februar måned besøgte fåreholderdistrikterne i syd.

 

Helt i overensstemmelse med vores forehavende og formål med besøget hos fåreholdererhvervet, var det derfor også nærliggende at besøge  KNI A/S=s egen virksomhed i Narsaq: Neqi A/S, hvor også lammeslagtningen og produktionen netop finder sted.

 

Virksomheden er samfundsejet og det var derfor overraskende og lidt af en stor gåde for os, sandelig også for virksomhedens ansatte, at finde ud af, at ejerne, nemlig KNI går ud og indkøber udenlandsk lammekød, selvom lammeslagteriet bugner af nedfrosne grønlandske lammekroppe, der lige så vel kunne sælges hos KNI=s egne detailbutikker. Meget forståeligt kunne vi da også konstatere fåreholdernes dybe skuffelse og afmagt, eftersom fåreholderne år efter år har øget deres egen produktion af lam til slagttning hos Neqi A/S.

 

Grønland er paradoksernes land og min første tanke var: AEr meningen med dette galskab, at KNI=s fyrede grønlandske ansatte, ligesom lammekroppene skal Anedkøles i fryseren@ for at skaffe plads til samme, men bare tilkaldt ?

 

Stil såvel den lokale arbejdskraft, som deres lammekød på køl, så vi kan få tilkaldte og importerede i stedet. Det er budskabet.

 

Man kan så stille sig selv spørgsmålet, om AKøb grønlandsk@ også gældende for vore egne hjemmestyreejede virksomheder, er en saga blot og om loven om reguleringen af den tilkaldte arbejdskraft allerede er gået i glemmebogen hos KNI=s ledelse: virksomhedens bestyrelse og den reelt politisk ansvarlige eneejer, nemlig Landsstyret?

 

Det er denne konklusion, man nu må slutte, eftersom man fra ansvarligt hold åbenbart lader stå til og lukker øjnene for, hvad der egentlig sker i KNI.

 

Ét er i hvert tilfælde sikkert, og det er, at det grønlandske samfund igen bør sikres en bedre kontrol med disse virksomheder, der er så meget ude af trit med samfundets behov.

 

Og jeg fremsætter til forårssamlingen, derfor følgende forslag til dagsordenen:

 

At der etableres en række tilsynsråd for de hjemmestyrede aktieselskaber med repræsentanter fra såvel Landsting, som kommunerne og derudover, at der såfremt vi ikke, ligesom i Norge, kan få indført en tårnhøj importafgift på udefrakommende lammeprodukter, at vi så når til enighed om en total importforbud mod lammekød, hvilket Island jo selv har gjort for at beskytte deres eget hjemmemarkedsprodukt samt at der oprettes et Arbejdspladstilsyn, der skal sikre en mere handlingsorienteret tilsyn med, om de i Grønland værende virksomheder nu også, rent faktisk overholder loven om regulering af den tilkaldte arbejdskraft. Dette er en simpel nødvendighed al den stund, at KNI og de andre hjemmestyreejede aktieselskaber ikke skal have lov til fortsat, at fremture såvel overfor den herboende grønlandske arbejdskraft.

Og tilsynsrådene for aktieselskaberne skal sammensættes af 4 landstingsmedlemmer samt en repræsentant for KANUKOKA og skal have en rådgivende funktion i forhold til Landsstyret.

 

 

Mødeleder:

 

Og vi skal gå over til partiernes ordførere og jeg skal lige understrege, at Johan Lund Olsens forslag, nemlig tilsynsrådet med deltagelse af kommunerne, det er et forslag. Og medlemmerne skal selv bestemme, om de samtidigt vil kommentere dét netop fremlagte forslag.

 

Og så går vi over til partiordførene, først Siumut.

 

 

Mikael Petersen, ordfører for Siumut:

 

Tak. På Siumuts vegne er vi helt enig i, at det vigtigste element i omlægningen af KNI selskabernes forretningsstruktur, er mulighederne for at tilbyde borgerne et højere serviceniveau, ikke mindst på vareforsyningsområdet.

 

Vi kan samtidigt med glæde konstatere, at KNI selskaberne i dag er i god økonomisk gænge. Der er etableret en god økonomistyring i selskaberne og de tidligere begrænsninger knyttet til geografisk spredning af virksomheden samt beskæftigelsesgaranti med mere er ophævet.

Vi står derfor i en situation, hvor vi i højere grad kan rette opmærksomheden mod den overordnede målsætning, om den bedst mulige forbrugerservice til de lavest mulige omkostninger, det betyder blandt andet, at selskaberne i de kommende år, i stigende grad må rette indsatsen mod en styrkelse af vores kundeorienterede funktioner. Dette er således vigtigt, at man fortsætter med at styrke den kommercielle og serviceorienterede indsats på bekostning af den gamle K.G.H.-ånd, der i et vist omfang var bygget op om en organisation, som primært skulle administrere offentlige bevillinger.

 

Med den nu forelæggende lovgivningspakke, har Landsstyret præsenteret et solidt og fremtidssikret grundlag for at kunne realisere vore målsætninger med virksomheden. Inden for rammerne af forordningsforslagene, vil man løbende kunne tilpasse organisationen af KNI selskaberne, såfremt dette findes hensigtsmæssigt. Der vil således ikke i fremtiden være behov for lovændringer, såfremt tiden løber fra den aktuelle foreslåede organisationsopbygning.

Ved valg af aktieselskabsformen, må man nødvendigvis respektere, at sådanne selskaber grundlæggende er selvstændige juridiske enheder og at der i selskabslovgivningen er givet et sæt spilleregler, som må følges. Der er derfor med tilfredshed, vi konstaterer, at Landsstyret ved udformningen af forordningsforslagene har tilstræbt, at sikre selskabets ledelses uafhængighed, således som denne er forudsat i aktieselskabslovgivningen.

 

Det betyder, at der ifølge forordningsforslagene gives selskabernes ledelse de nødvendige frihedsgrader og herunder en mulighed for at organisere den samlede koncern på en måde, der gør det muligt at drive aktiviteter i datterselskaber, såfremt dette udfra et forretningsmæssigt synspunkt findes mest hensigtsmæssigt. Dette harmonerer også med Siumuts opfattelse, at når man har truffet det valg, at drive de hjemmestyreejede selskaber i aktieselskabsform, må man være konsekvent og som udtrykt i forordningsforslagene tilnærme sig en normal ejerselskabsrelation således, som denne er fastlagt i selskabslovgivningen. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt og uheldigt, hvis man angiver meget præcise angivelser af målsætninger i lovgivningen, idet sådanne ofte vil kunne blive uaktuelle, som følge af forandringer i samfundet og ændrede politiske prioriteringer. Sådanne omstændigheder har for eksempel nødvendiggjort behovet for de nye forordningsforslag for KNI selskaberne.

 

I bemærkningerne til forordningsforslaget anbefales det, at afgrænsningen mellem generalforsamling og bestyrelse følger de almindelige aktieselskabsretlige regler. I forordningen er der således ingen begrænsninger i landsstyrets kompetence til at afgøre, hvad der skal forlægges generalforsamlingen. Den eneste begrænsning følger af den almindelige kompetencefordeling, således som denne overordnet er givet i selskabslovgivningen, hvorefter den overordnede ledelse er hos bestyrelsen med den daglige ledelse tillagt direktionen. I den forbindelse skal det fastslås, at rationaliseringer og andre driftstilpasninger må være et anliggende og ansvar for selskabsledelserne, hvilket blev understreget af landsstyreformanden.

 

Gennemførelse af omstruktureringen af KNI-Selskaberne efter forordningsforslagene vil i overgangsfasen indebære behov for en ekstra indsats i selskabernes ledelse før alle forhold er bragt på plads. På sigt må vi imidlertid ikke afvise at se nærmere på mulighederne for at etablere et repræsentantskab, der kan virke som sparringspartner til den mere af professionelle sammensatte bestyrelse, således at bl.a. forbrugerne for bedre muligheder for at udtrykke deres synspunkter.

 

I forbindelse med flytning af administrationsafdelinger må der i et vist omfang skulle ske en inddragelse af de kommuner, der kan blive berørt af KNI-omlægningen, således at der om nødvendigt kan peges på muligheder for kompenserende foranstaltninger.

 

Med en fælles overordnet ledelse for KNI-koncernen vil man bedre kunne opnå en styrkelse af serviceniveauet, ikke mindst i bygder og yderdistrikter.

 

Den nuværende opsplitning af vareforsyningen i to uafhængige selskaber, har indebåret, at det forretningsmæssige samarbejde på eksempelvis indkøbsområdet, ikke har været optimalt. Den uklare kompetencefordeling har gjort det vanskeligt at placere ansvaret for eventuelle mangelsituationer i bygderne og hermed ikke mindst ansvaret for at sådanne situationer ikke opstår igen i fremtiden. Flere aktører er i dag indblandet i vareforsyningen, fra planlægning til ordreafgivelse til endelig modtagelse, herunder bygdekøbmændene, regionsledelserne i Pilersuisoq, indkøbsafdelingen i Pisiffik, Pilersuisoqs logistikafdeling samt direktionerne i henholdsvis Maniitsoq og Sisimiut.

 

Et hovedelement i et forbedret serviceniveau i vareforsyningen med den nye koncernstruktur vil således være en styrkelse af indkøbsfunktionen, der fremover vil blive gjort direkte medansvarlig for bl.a. bygdeforsyningen og herunder afhjælpning af eventuelle mangelsituationer.

 

Fordelene ved en selvstændig fokusering på bygderne vil sikre, at bygderne ikke bliver et nedprioriteret vedhæng til byforsyningen, et forhold som en del af os vil kunne huske fra de gamle KGH- og tidligere KNI-dage.

 

Fra Siumuts side kan vi med tilfredshed konstatere, at der i forordningsforslagene skabes en fleksibel ramme for tilrettelæggelse af den fremtidige skibstrafik og særligt en skibstrafikale betjening af bygderne.

 

Vores nuværende togtefartøjer er bygget og bemandet til at sejle med varer, men antallet  af afgange til bygderne tilrettelægges i dag efter persontransportbehovet. Det svarer til at gennemføre taxakørsel i Nuuk med store lastbiler. Det er alt for dyrt, det går for langsomt og samtidig er komforten for dårlig.

 

Med forordningsforslagene åbnes op for at KNI i samarbejde med Royal Arctic Line kan indføre en ny besejlingsstruktur, hvor gods og passagertransport separeres således, at de forskellige transportbehov kan imødekommes mere optimalt. Et ændret og væsentligt billigere godsbesejlingsmønster til bygderne i Royal Arctic Lines regi forudsætter dog efter vores opfattelse, at der tilvejebringes en tilfredsstillende transportservice for passagerer, post og friskvarer.

I forbindelse med forbedring af service overfor bygderne vil det som i dag være muligt at gennemføre regelmæssig postpakke- og vareforsyning i det omfang private ikke har muligheder herfor gennem en serviceaftale.

 

I denne forbindelse skal man også lægge mærke til, at der er lagt op til forbedrede muligheder for bygdekøbmændene til at bestille varer på egen hånd på grundlag af direkte rekvirering af varer, som bedømmes til at kunne sælges i bygden. Samtidig lægges der op til tilbudsvarer til bygderne fra Pisiffik, hvilken fremgangsmåde allerede praktiseres i byerne til forbrugernes tilfredshed. Og vil skal huske Pilersuisoqs muligheder herfor i den forbindelse.

 

Når passageraktiviteterne overføres til et selvstændigt aktieselskab mener vi også man bedre kunne imødekomme behovet for en koordination af passagertrafikken i den nye situation, der opstår i forbindelse med færdiggørelse af de regionale landingsbaner. Alt andet lige må det forventes, at flere og flere passagerer overgår fra skibs- til flysystemet. Det må derfor stilles som krav til det nye passagerskibsrederi, at det meget omhyggeligt overvejer nye investeringer i ny tonnage, der er tilpasset fremtidens krav og behov. Til løsning af transportopgaverne bør det nye passagerskibsrederi også inddrage de muligheder, der måtte være for at anvende udbud af ruter til private operatører, hvis det kan nedbringe omkostningerne og forbedre servicen i passagerskibstrafikken.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fremsat et forslag om et særligt tilsynsråd for de offentligt ejede selskaber. Fra Siumut mener vi ikke, at dette er hensigtsmæssigt, idet vi mener, at landsstyrets forslag om, at selskabernes drift tilpasses den gældende lovgivning, er mere hensigtsmæssigt. Efter vores opfattelse behøver man ikke oprette særlige tilsynsråd for virksomheder, som virker i henhold til de gældende love og regler.

 

Med disse bemærkninger skal Siumut anbefale forordningsforslagenes overgang til anden behandling, idet vi dog skal indstille, at forslagene behandles i landstingets markedsudvalg forinden anden behandlingen.

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

 

Forsyningssikkerhed er en vigtig bestanddel i yderdistrikternes og bygdernes eksistensgrundlag og i samfundets daglige virke er det en lige så vigtig bestanddel, at samfundet påtager sig denne opgave. Det står Atassut ved, men ikke nok med det, det skal til stadighed forbedres og tilpasses de nye muligheder, der fortsat skabes.

 

Lad mig starte med at understrege, at det altid har været meget vigtigt for Atassut, at de hjemmestyreejede aktieselskaber organisatorisk og økonomisk har vidtgående selvstændighed, således at selskaberne drives efter kommercielle driftsprincipper i fuld konkurrence med den private sektor og under de samme vilkår.

 

En større grad af organisatorisk og økonomisk selvstændighed er et vigtigt grundlag for at man kan tilpasse sig forholdene og det har vi fornylig set omkring Royal Greenland.

 

Det er ligeså vigtigt, at man løbende kan effektivisere. De økonomiske resultater KNI-selskaberne har opnået, viser også, at KNI er på rette spor, og vi i Atassut er sikre på, at den igangværende omstrukturering vil forstærke den igangværende gode udvikling. Nu skal KNI som sådan koncentrere sig primært om butiksdrift og vareforsyning.

 

Det er indiskutabelt, at der i de seneste år er sket god fremskridt over hele linien.

 

Modernisering af Pisiffiks butiksfaciliteter er igangsat.

Fornyelse af butikkerne i bygderne er i fuld gang.

Bygdebanksystemet er kommet plads i samarbejde med Tele.

Små bagerier er installeret i flere bygder.

Bygdekøbmanden er etableret med den konsekvens, at bygdekøbmanden fremover bliver mere selvstændig i meget højere grad.

 

Jo, der er opnået gode resultater i tæt samarbejde mellem direktion og personale, men det har også kostet noget. Det har til tider været nødvendigt at sige farvel til gode medarbejdere, da tilpasning har været nødvendig.

 

Og det skal heller ikke forstås derhen, at der ikke er problemer. Der er problemer, men i dag er KNI bedre rustet til at klare problemerne og imødegå dem.

 

Et af de store problemer der har været omkring bygdeforsyningen er de gamle nedslidte togtefartøjer, man i sin tid overtog. Det er derfor glædeligt for Atassut, at man nu vil inddrage de private både i passagerbefordringen og i bygdeforsyningen. Vi synes det er en god idé, at man i Sydgrønland vil igangsætte en forsøgsordning, således at man kan indhente erfaringer på det punkt.

En anden oplagt privatiseringsmulighed findes her i Nuuk distriktet og i Sisimiut distriktet. Atassut skal derfor anmode om, at man allerede nu iværksætter tiltag til at private kan blive inddraget i besejlingen af bygderne i de nævnte distrikter.

 

Hvis en delvis privatisering skal lykkes er det vigtigt, at vi spiller med åbne kort overfor de private. Der må ske en regulær invitation til de private, så man kan planlægge sammen indenfor de områder, der er egnet til privatisering.

 

Hovedformålet med de forelagte forordningsforslag er at frigøre KNI fra noget, der ikke har med almindelig butiksdrift og vareforsyning at gøre. Neqi A/S er et selskab, der ejes fuldt ud af KNI, og dets primære opgave er at drive slagteriet i Narsaq. Det kører godt for dette selskab og Atassut er bekendt med, at der for tiden arbejdes på yderligere forbedringer af fabrikkens drift, således at fabrikken kan blive en mere stabil arbejdsplads til gavn for beskæftigelsen i Narsaq, men endnu mere til at blive en arbejdsplads, der producerer vore produkter samt virke som importbegrænsende virksomhed.

 

Denne virksomhed må også efter Atassuts opfattelse være egnet til privatisering og Atassut ønsker, at virksomheden indgår i overvejelserne omkring de områder af KNI's drift, der kan være egnede til privatisering.

 

Et andet fornuftigt tiltag er, at man nu vil besejle Sydgrønland direkte fra Ålborg. Vareforsyningen af Sydgrønland vil blive væsentligt forbedret til gavn for forbrugerne og erhvervslivet, men hvad så med Nordgrønland, primært Uummannaq og Upernavik distrikter? Efter det nuværende system er der alt for mange omladninger af gods til de nævnte distrikter og Atassut skal anmode om, at dette forhold analyseres med henblik på forbedring af forsyningen.

 

En anden faktor, der vil forbedre ferskvareforsyningen af Qaanaaq og de sydlige islægområder, er etableringen af de regionale lufthavne. Det vil løfte forsyningssikkerheden i væsentlig grad.

 

Containerisering og effektivisering har medført, at der ikke længere er behov for de store lagerfaciliteter, der forefindes rundt omkring, f.eks. i Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Maniitsoq og andre steder.

 

Effektiviseringen af KNI suppleret med strukturtilpasningen indenfor Royal Greenland vil betyde tab af arbejdspladser på de berørte områder. Atassut skal derfor anmode om en analyse af dette forhold, således at der kan findes anden udnyttelse af disse bygninger til gavn for beskæftigelse i de berørte områder.

 

De fremlagte forordningsforslag har tidligere været varslet, og der er tidligere taget en form for principbeslutning om, at det er den vej udviklingen skal gå. Forslagene er klare og utvetydige, hvorfor Atassut godkender forslagene uden yderligere bemærkninger.

 

Atassut går også ind for, at landsstyret bemyndiges til at godkende den videre omdannelse for så vidt angår rederiaktiviteterne og aktiviteterne med drift af billetkontor, idet vi lige som landsstyret har den holdning, at der ikke må ske forringelse af serviceringen af borgerne.

 

Med disse bemærkninger vil Atassut benytte lejligheden til at sende hjertelig tak til personalet i KNI samt den daglige ledelse for det gode resultat, der hidtil er opnået med ønsket om fortsat god arbejdslyst fremover.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om etablering af tilsynsråd for hjemmestyreejede virksomheder, skal vi fra Atassut udtale, at Atassut ikke kan være enig i forslaget. Virksomheder, forslagsstilleren tænker på, er nu omdannet til aktieselskaber og bestyrelserne arbejder under fuld ansvar for aktieselskabsloven. Ikke nok med det, så er det almindeligt, at landsstyret udpeger formænd og bestyrelsesmedlemmer for derved at repræsentere det offentlige.

 

Forslagsstillerens brug af KNI's import af lammekød fra Island som eksempel er direkte usand, idet faktum er, at lam slagtet i Narsaq er så eftertragtet her i landet, at vi spiser dem op længe før næste slagtning, men også for at sikre fortsat forsyning af lammekød.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen burde have undersøgt denne sag mere grundigt, for havde han gjort det, så ville han have erfaret, at der foreligger en aftale mellem KNI, fåreholderforeningen og hjemmestyret om import i udsolgtsituationer, og at dette også sker for at sikre beskæftigelse i slagteriet.

 

Atassut tager afstand fra forslagsstillerens begrundelse og går ind for, at Neqi A/S under gældende betingelser fortsat får tilladelse til import af lammekød. Dette vil blandt andet medfører stabil og kontinuerlig beskæftigelse på fabrikken til gavn for selve fabrikken og ikke mindst for det dygtige personale på slagteriet.

 

Atassut finder Neqi A/S´s fremtidsplaner som meget interessante og skal overfor Landsstyret anbefale positiv holdning til fremtidsplanerne.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

De forretningsstrukturer, eksempelvis vedrørende forsyning, godstransport, passagertrafik og lignende, som har været drevet siden 1774 kan ikke ændres uden videre og har givet anledning til debat i Landstinget siden Hjemmestyrets overtagelse af kompentan­cen fra tidligere KGH=s selskaber.

 

De redegørelser til Landstinget, der har været udarbejdet siden 1993, hvor KNI omdannedes til  et aktieselskab, efter at have hørt under et direktoratet i Grønlands Hjemmestyre de første 7 år af selskabets eksistens, er meget omfattende. Disse viser os den vigtige placering af sådanne selskaber, som KNI har over for samfundet, men viser os samtidig, at sådanne selskaber ikke uden videre kan omstruktureres og blot for at omstrukturere, fordi der er tale om selskaber med enorme omsætninger.

 

Vi vil dog fra Inuit Ataqatigiit under debatten om ændringsfor­slagene idag ikke undlade at erindre om de forberedelser den daværende ledelse i KNI fremkom med i 1991 vedrørende omdannelse af Kalaallit Niuerfiat til et aktieselskab.

 

Allerede dengang fremkom KNI=s ledelse med et forslag, som minder meget om det nuværende forslag. Imidlertid fremkom Landsstyret med et anderledes forslag end KNI=s ledelse, hvilket beklagelig­vis betød, at det dengang ikke var muligt at koordinere de forskellige forslag.

 

Den fejl man begik ved at arbejde uhensigtsmæssigt og ukoordineret har været meget dyre for samfundet, som vi bør lære af. Man bør ikke ignorere erfaringerne, ledelsen og medarbejderne har i disse selskaber blot for at gennemføre en politisk målsætning.

 

Blandt andet med henvisning til disse forhold går Inuit Ataqa­tigiit ind for, at KNI's selskaber samles under en entydig ledelsesstruktur. Vi skal samtidig inderligt erindre om, at ledelsen, medarbejderne og disses forbund bliver inddraget i gennemførelsen efter den politiske beslutning herom.

 

Med hensyn til medarbejderstaben vil denne ændring formentlig ikke mindst ramme sømændene, altså dækspersonalet og officererne, som bør inddrages på tæt hold.

 

De grønlandske sømænds vilkår har jo absolut ikke været de bedste de seneste år. Med hensyn til de grønlandske officerers hen­vendelser til KNI's ledelse og Landsstyret, som man ikke har villet besvare utvetydigt og formentlig ikke har gjort noget yderligere ved, vil Inuit Ataqatigiit benytte lejligheden til at forespørge om bemanding af skibe i h. t. søfartsloven. Den lov, der idag gælder for Grønland vedrørende bemanding er fra 1974, til trods for at den blev revideret i Danmark i 1994.

 

Den reviderede lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven giver samtidig hjemmel til, at den kan indføres. Ved at gøre loven gyldig i Grønland, vil man formentlig komme over problemet med, at de fleste grønlandske officerer idag ned­prioriteres frem for danske officerer. Vi har jo nok af grøn­landske officerer, men deres muligheder bliver udelukket, fordi omhandlede lov ikke er sat i kraft for Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit vil gerne vide årsagen til Landsstyrets tilbageholdende med at indføre omtalte lov.

 

Inuit Ataqatigiit går ind for forslaget om omdannelsen af et datterselskab under den nye KNI til drift af rederivirksomheden og dermed passager- og godstrafikken. Vor holdning om selskabets forbliven under KNI skyldes ikke alene, at man absolut ikke bør ignorere de erfaringer, primært de grønlandske søfolk har indhøstet hidtil under KNI's forsyning hvad angår ruter, vejr, strømforhold, isforhold m.v.

 

Royal Arctic Line A/S har jo hidtil ikke kunnet drive forsyning af de få byer over Atlanten tilfredsstillende. Det er absolut nødvendigt, at vi fortsat benytter af vore egne grønlandske erfaringer ikke mindst efter den meget ubetryggende udtalelse fra direktøren fra Royal Arctic Line A/S i november måned om først at undersøge, hvilke bygder der vil blive tale om i tilfælde af eventuelt  overtagelse af forsyningen og samtidig udtrykte ønske om at undersøge kvalifikationerne for ikke alene søfolkene, men også personale i bygderne og havnene.

 

Inuit Ataqatigiit kan ikke forstå, hvorfor man går længere og længere væk fra intentionerne om bedre og billigere service ved at konkurrere herom. I denne forbindelse har Landsstyret åbenbart glemt beskyldningerne om Kalaallit Niuerfiats monopol på transport efter KGH og debatten om ændring heraf. Tanken om at Royal Arctic Line A/S's forsyning af bygderne ud over forsyning til og fra Grønland og byerne imellem harmonerer ikke med tanken om konkurrence. Som Landsstyret og Landstinget sikkert er klar over, er de meget høje fragtpriser en af de største hindringer i erhvervsudviklingen. Dette vil ikke kunne løses ved at styrke Royal Arctic Line A/S's nuværende eneret.

 

Man kan jo ikke se bort fra forbrugernes følelse af de fortsat stigende  priser på andre områder, som nøje hænger sammen med fragtpriserne, selvom man har bestræbt sig på at holde prisen nede.

 

Landsstyret indstiller nu, at man forsøgsvis chartrer et af KNI Pilersuisoq's mindre skibe til Royal Arctic Line i Sydgrønland. Forsøget vil betyde, at bygderne fra Arsuk og ned til Aappilattoq vil blive forsynet med en enkelt skonnert med tolv dages mellemrum, til trods for at disse bygder idag får besøg to gange om ugen. Det er ligeledes hensigten at dette forsøg i Sydgrønland gennemføres i resten af Grønland. At dette anses for at være en forbedring fra Landsstyrets side, bør Landsstyremedlemmet redegøre overbe­visende overfor Landstinget og de mange bygdebeboere.

 

At Landstinget betaler for samfundets behov og ikke alene tager hensyn til rentabiliteten, er en af Landsstyret korrekte hensigter. Inuit Ataqatigiit kræver, at vi skal have råd til at betale for bygdernes behov og indstiller venligt om støtte herom hos de øvrige partier.

 

Forinden vi forlader emnet, vil vi citere den for os meget chokerende udtalelse fra Landsstyremedlemmet ved forelæggelsen af jeg citerer hans udtalelse "Royal Greenlands A/S's behov for fisketransporter i området er yderst begrænset, og forventes gennemført i selskabets eget regi". Citat slut.

 

De dårlige erfaringer mange bygdebeboere har med hensyn til fisketrans­porter fra bygderne gælder ikke alene for Sydgrønland. Så længe transportforholdene er sådanne, kan bygdebeboerne fra forskellige områder ikke drive deres daglige anstrengte erhverv fuldt ud. Stadig får de besked om, at den eventuelle fangst vil blive hentet imorgen. Derfor kan det ikke siges, at der sker en udvikling blandt erhvervs­drivende fiskere med motorbåde og joller, så længe der ikke planlægges et transportssytem.

 

Borgernes medindflydelse på tæt hold i gennemførelsen af ændringsforslagene bør tages seriøst. Inuit Ataqatigiit vil derfor gøre krav på, at der kontinuerligt sker høringer hos forbrugerrådene samt de regionale trafikudvalg, hvilket også gælder Landstingets forskellige udvalg, der er ansvarlige for de pågældende. Her tænker vi ikke mindst på den maritime passager­trafik, der er jo mange bygder og i Sydgrønland mange fåreholder­steder, der ikke beflyves med helikopter, men som anløbes af KNI's små passagerbåde. Inuit Ataqatigiit holder fast ved, at vi fortsat skal have råd til disse. Man har således i den seneste tid korrekt fundet det upassende, at landsstyreområdet har været alene om ændringsplanerne. Landsstyret må kunne forstå, at man vil undgå unødige fejltagelser og beskyldninger ved gensidig forståelse.

 

Blandt de forskellige ting, der skal tages stilling til idag, er forslaget om etablering af en række "Tilsynsråd" for de hjem­mestyreejede aktieselskaber stillet af landstingsmedlem Johan Lund Olsen, henvist også til dette dagsordenspunkt efter en henstilling herom fra Formandskabet.

 

Set i lyset af, at Inuit Ataqatigiit altid har slået til lyd for såvel en medindflydelse som en medbestemmelse for borgerne, skal vi i den forbindelse herved anmode om, at de tanker der ligger bagved etablering af disse "Tilsynsråd" ligeledes bliver genstand for en nærmere vurdering i Markedsudvalget forinden 2. be­handlingen, idet vi mener at intentionerne herom er i over­ensstemmelse med de ting vi for et øjeblik siden også har sagt.

 

Som bekendt afbrød man det danske rederi J. Lauritzens aktiema­joritet ved dannelsen af Royal Arctic Line A/S, fordi man ikke var tilfreds med den politiske indblanding i sine bestræbelser på at drive selskabet som et aktieselskab. I forbindelse med Landstingets beslutning om, at Hjemmestyret købte J. Lauritzens aktiekapital på 80 mio. kr. foreslog Inuit Ataqatigiit, at man bestræbte sig på at sælge en del af aktierne - 40 mio. kr. f.eks. - andre rederier fra eksempelvis Island eller Canada. Således ønskede vi at give mulighed for at sælge vore erfaringer fra ishavet og til gengæld drage nytte af de erfaringer og ruter, rederier fra sydligere have har.

 

Beklageligvis var det helt umuligt at sælge noget af aktiekapita­len fra Royal Arctic Line, fordi man prioriterede gennemførelsen af de politiske løfter uanset prisen. Vi vil imidlertid påny erindre Landsstyret om vor forslag om at sælge noget af aktiekapitalen.

 

I forbindelse forslaget om overdragelse af billetsalget fra KNI, bør der gives mulighed for, at det nuværende personale og de private operatører, der er begyndt at starte for sig selv idag, i fællesskab kan drive denne virksomhed, hvorfor skal man anse Grønlandsfly som den eneste mulighed?.

 

Det er vigtigt, at man sikrer at kvaliteten og næringsindholdet af varerne ikke ofres i intentionerne om at billiggørelse af varerne. Skal man vitterligt holde løftet om enorm rationali­sering, bør dette være forudsætningen for billiggørelsen af varerne. Det har på mange områder været alt for tydeligt, at kvaliteten faldt på varerne ved sidst foretagne ændring af forholdene.

 

At man gav dispensation til at sælge forældede datomærkede varer i bygderne og yderdistrikterne, finder Inuit Ataqatigiit absolut uretfærdigt. Hvis dette vitterligt anses for ikke at være sundhedsfarligt mener vi, at dispensationen bør være  generel. Hvordan kan man give dispensation til at sælge disse varer i bygderne, der i byen anses for usælgelige og kassable? Selvom vi bygdebeboere er robuste har vi sarte maver som byboerne og kan naturligvis blive udsat for sygdomme.

 

Landstingets beslutning om, at der ikke skulle afskediges personale i forbindelse med sidst foretagne ændring fandt vil som noget naturligt, idet Landsstyret ved forelæggelsen af ændrings­forslaget lovede besparelser for samfundet med 350 mio. kr. om året, hvilket ifølge Landsstyret kunne gennemføres uden at afskedige en eneste medarbejder.

 

Men de mange afskedigelser af de grønlandske medarbejdere efter omstruktureringen og det stigende antal af tilkaldt arbejdskraft, er en af de ubehagelige oplever, medarbejderne har kunnet opleve. Heri var undskyldningen, at der skulle være beskæftigelse til ægtefællerne af den tilkaldte arbejdskraft i KNI og øvrige hjemmestyrejede virksomheder. Inuit Ataqatigiit er sikre på, at selskaber i lighed med KNI kan drives af grønlandsk arbejdskraft. Derfor er det af afgørende betydning, at man i forbindelse med den kommende omstrukturering fortsætter uddannelsen af den lokale arbejdskraft, som KNI igangsatte i slutningen af 80'erne. Ligeledes mener Inuit Ataqatigiit, at vi påny skal erindre virksomhedslederne om at prioritere grønlandsk arbejdskraft ved ansættelse.

 

Det er meget beklageligt at medarbejderne påny skal arbejde under nye instrukser, ligesom virksomhederne og dermed samfundet skal investere i enorme summer på gennemførelsen af de nye strukturere og flytninger fra by til by.

 

Det er vigtigt, at Tele Greenlands=s A/S overtagelse af Postvæsenet ikke medfører mere tilkaldt arbejdskraft, hvorfor personalet bør tilpasses de nye forhold.

 

Nu skal boligerne i de kommuner og deres forvaltninger som følge ændringerne fra 1993 forlades efter ny ændring. Derfor vil Inuit Ataqatigiit indstille overfor Landsstyret, at om ikke andet, at noget af beløbet fra rationaliseringen de kommende investeres i tiltag i de kommuner ændringen rammer denne gang.

 

Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit, at forslaget til Landstingsforordning om forslag til ændring af eksisterende forordninger behandles i Markedsudvalg  forinden 2. behandlingen.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Allerførst vil jeg sige, at indholdet i redegørelsen stemmer overens med forelæggelsesnotatets fejlagtige overskrift uden angivelse af selskabsformen, hvor disse drives.

 

Alle lader til at have glemt, at der er tale om Aktieselskaber, hvis fornemste mål, er at skabe profit. Den samme problemstilling, havde vi under debatten om Royal Greenland A/S her for nogle dage siden.

 

Vi har fra kolonitiden været vant til et net af gynger og karruseller, hvis eneste formål har været at bevare alt, som det nu en gang var, uanset om forholdene ændrede sig eller ikke. Det overordnede formål, nemlig bevarelsen af alt, som det altid har været, har aldrig været og vil aldrig blive Akulliit Partiiats politik.

 

I Akulliit Partiiat tror vi ikke på en kunstig opretholdelse af vores bosætningsmønstre. For det første vil folk ikke bo i bygderne under de forhold, der i dag eksisterer. For det andet kan man ikke få lærere eller sygeplejersker til at bo der under de nuværende forhold. Og for det tredje vil det kræve et bloktilskud, ikke på de nuværende 3 mia. kr., men på 30 mia. kr. om året, hvis bygderne skal have forhold, som man betragter som minimum i resten af den civiliserede verden. For vi er da også en del af den civiliserede verden.

 

Altså, det grønlandske samfund kan ikke tilvejebringe en sådan levestandard i bygderne, at man åbent kan forsvare at udvikle stederne; derfor er det forkert og kunstigt og en skændsel, at man fra Landsstyrets side prøver at skabe en illusion om, at alle i Grønland, uanset hvor de bor, skal have samme gode betingelser for opvækst, uddannelse og beskæftigelse. Det er en usandhed, har altid været en usandhed og vil altid blive ved med at være en usandhed og har gang på gang skabe falske forhåbninger hos bygdebefolkningen.

 

Alle i Grønland skal have anstændige forhold, og det er vi alle her i salen enige om; men vi ved også at hvis man alle steder i Grønland skal have en levestandard, som der er her i Nuuk, så bliver det ufatteligt dyrt. Og inderst inde ved vi alle, at det ikke kan lade sig gøre. Nogle vil af politisk overbevisning nægte, at sådan er det, men de ved det godt alligevel. Vi stiller os frem og siger sandheden for at få den debat, der er nødvendig, og som bygdebefolkningen har krav på. Og bygdebefolkningen har også krav på sandheden.

 

Da vi vedtog omstruktureringen af KNI og dannede Pilersuisoq og Pisiffik, samlede vi tilnærmelsesvis alle de dele, der tålte konkurrence i Pisiffik og alle i gåseøjne Aforsyningsforpligtigelserne@ i Pilersuisoq. Meningen var helt klart, en aktiedannelse var første skridt til en egentlig privatisering. I dette tilfælde et rent frasalg.

 

Når man nu kigger i bakspejlet og læser forslagene, så bliver man i tvivl. Det er for mig efterhånden ganske tydeligt, hvad det er, der er sket, og hvad der kommer til at ske. Der er ikke tale om, at drive rentabel drift til det bedre for det grønlandske samfund. Nej der er tale om at lave aktieselskaber for at undgå parlamentarisk kontrol med disse selskabers aktivitet.

 

Kontrollen og tilsynet med aktieselskaberne ligger i Landsstyret, og den politik, som Landsstyret ikke kan få gennemført i Landstingssalen, gennemfører de blot gennem aktieselskaberne.

 

Et andet forhold, som var godt ved den tidligere omstrukturering, var dannelsen af Pilersuisoq. Herigennem fik man for første gang mulighed for at finde ud af, hvor meget de samfundsmæssige omkostninger er. Men vi må ikke få tallene. Sidste efterår forelå der en KNI-opgørelse fra by til by og fra bygd til bygd på, hvor meget det kostede at opretholde vareforsyningen. Lad os få de tal på bordet og skal vi ud fra dem så starte en diskussion om bygdernes fremtid, nu hvor vi har nogle af tallene.

 

Afslutningsvis vil jeg stille følgende spørgsmål til forsamlingen.

 

For det første: Hvem er formænd for de store offentligt ejede aktieselskabers bestyrelser?

For det andet: Har der siddet ansvarlige formænd, siden vi omdannede KNI til aktieselskaber?

For det tredje: Hvem var skyld i de meget, meget store underskud i selskaberne?

og for det fjerde: Hvornår tager man den politiske konsekvens og fjerner politikere fra selskabsbestyrelserne og lader professionelle folk komme til?

 

Med disse bemærkninger indstiller vi at Landstingsforordningsforslagene og ændringsforslagene bliver drøftet i Markedsudvalget forinden 2. behandlingen.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg har følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet omkring Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om KNI A/S: KNI, Tele Greenland A/S og Royal Arctic Line A/S har en meget stor og betydningsfuld indflydelse i samfundets daglige liv, og ikke mindst når der foretages ændringer i disse store arbejdspladser, får det virkninger for enkelte kommuner beskæftigelsesmæssigt og økonomisk; derfor er det i forbindelse med ændringer eller omlægninger meget vigtigt så vidt muligt at drage omsorg for, at omlægninger økonomisk ikke kommer til at gå ud over de kommuner, der derved bliver ringere stillet. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet henstille at tinget kræver, at Landsstyret er særlig opmærksom på dette.

 

Nå debatten drejer sig om KNI og andre samfundsejede virksomheder vil jeg overfor Tinget ikke undlade at påpeget visse forhold, da skæve og for samfundet ubehagelige og økonomisk bebyrdende forhold ikke bør undlades at blive nævnt, da disse bør debatteres grundigt og udtømmende såfremt de skal løses tilfredsstillende.

 

Det må erindres, at Landstinget i alle landets forhold er stillet over Landsstyret og ikke bare skal være en godkende instans på grundlag af de ønsker de forskellige virksomheders bestyrelser eller Landsstyret fremsætter.

 

Vi erindrer, at samfundet gennem landskassen uforudset kom til at afholde næsten 400 mio. kr. i forbindelse med omlægningen af Kalaallit Tuniassiorfiat efter Hjemmestyrets overtagelse af denne; videre blev det tidligere KGH uddivisioneret i 1992, hvilket kom også til at koste samfundet næsten en halv mia. kr. Nu kan nogen måske fristes til at ville sige, at det er for sent at fortryde nu, men vi skal ikke bare søge at dække fejltagelserne til, men tage ved lære af dem, og vi skal ikke søge at løse alle problemerne overilet og på een gang, men de må een for een gennemarbejdes grundigt; vi tager aldrig ud i nyisen og straks begynde at springe rundt, men vi tager ud og tager et skridt ad gangen og prøver os frem med istuk=en.

 

Derfor er jeg enig i, at vi må vedkende os de for samfundet meget dyre fejltagelser ved uddivisioneringen af KNI og nu søge at finde for samfundet mere hensigtsmæssige og bedre løsninger, men jeg er slet ikke enig i, at alle løsninger skal søges gennemført her og nu, men de må findes en efter en og ud fra de erfaringer der er udvundet.

 

Derfor vil jeg med hensyn til Landstingsforordningsforslaget vedrørende KNI ' 3, stk 2, ifølge hvilken Kalaallit Allakkeriviat skulle overtages af Tele Attaveqaatit senest 1. januar 1998 stille forslag om, at der gives større spillerum her og at stk. 2 herefter kommer til at lyde således:

 

A... overtager senest 1. januar 2000".

 

Grunden til mit ændringsforslag er at jeg efter moden overvejelse finder, at Tele herved gives bedre tid til forberedelser og tilpasninger, da et stykke arbejde, der udføres overilet og straks søges færdiggjort, ikke får et godt og hensigtsmæssigt resultat.

 

KNI kan slet ikke undværes i visse dele af vort land, ligesom andre virksomheder er af den karakter. Men i større byer, hvor selvstændige virksomheder deltager i erhvervslivet i større omfang, er KNI endnu en alt for stor og uacceptabel konkurrent til eksempel for Brugserne og andre selvstændige forretningsdrivende, og såfremt disse skal have endnu større muligheder, bør KNI nedtrappe sine aktiviteter i disse byer og i stedet koncentrere sig om forsyningen og udviklingen ikke mindst i bygderne samt yderdistriks- og islægsbyer; offentligt ejede virksomheder bør ikke konkurrere med selvstændige virksomheder, hvorfor KNI bør spare på sine aktiviteter i byer, hvor de privatejede virksomheder allerede driver handel og servicering, og først og fremmest sørge for andre steder, der har størst behov.

 

Det er almindeligt bekendt, hvor ringe KNI=s vareforsyning af islægsbyerne og mange bygder er, og såfremt der skal være midler til og forbedringsmuligheder for serviceringen af bygder og byer, hvor Hjemmestyret har forpligtigelser, må KNI=s annoncekampagne via radio, tv og den trykte presse, hvor udgiften hertil årligt må ligge på adskillige mio., og hvor der reklameres med prisnedsatte stærkt konkurrencedygtige varer i byerne ophøre.

 

De tilbudsvarer der er tale om, føres for eksempel ikke i islægsbyerne i Nordgrønland eller for de fleste bygder, og hvilken nytte er det at reklamere over varer, der ikke føres, og det er almindelig kendt, at især islægsbyerne i Nordgrønland og byerne i Østgrønland, hvortil skibsforsyningen ligger stille om vinteren, ikke betaler normalprisen for varer, vi er blevet vant til som dagligvarer.

 

Eksempelvis er det ikke et særsyn, at prisen for et stk. æble nu kan nærme sig de 10 kr. Derfor er det ikke mærkeligt, at befolkningen i islægsområderne, især de lavestlønnede har alvorlige bestræbelser på at få deres lønninger forhøjet.

 

Det er også nødvendigt, at KNI=s vareforsyning af bygderne, der i dag er meget stift organiseret, vender tilbage til den oprindelige gennemprøvede form da mange bygdebeboere i dag klager over, at deres engrosforsyning i dag besørges fra en anden kommune end det, de hører hjemme i.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag er rigtig, fordi en forbedring og styrkelse af vores forsyning af grønlandske madvarer og bedre udnyttelse af disse vore egne produkter og dermed en større cirkulation af økonomien her i landet vil kræve, at vi søger at sætte importen udefra ned.

 

Det kan ikke accepteres, at der udover vore egne produkter her i landet, der er tilstrækkelige i forvejen, skal importere oveni disse som det er sket med hensyn til lammekød - her må importøren drages til ansvar for forholdet.

 

Det er endvidere på tide, at der indføres en tilsynsinstans for de store Hjemmestyreejede virksomheder, hvad angår deres drift og personaleforhold. Derudover må man for at sikre god og ansvarlig servicering af samfundet uddelegere de forskellige ansvarsområder klarere mellem dem, der har ansvaret for den daglige drift og bestyrelserne ligesom de store virksomheder ikke længere bør have politikere som bestyrelsesformænd. - og jeg er glad for, at der i bemærkningerne til forordningsforslaget bl.a. er anført følgende citat begynder: ABestyrelsen vil blive sammensat af personer såvel med indsigt i engros- og detailhandel som med personer med anden forretningsmæssig og ledelsesmæssig ekspertiser@, citat slut, da selskaberne efter forordningens ' 4 stk. 2, også vil blive pålagt forpligtigelser om offentlig tjeneste; en sådan ordning vil medføre en hensigtsmæssig og velfungerende ordning på kommerciel basis.

 

Vedrørende forordningsforslaget om Royal Arctic Line A/S vil jeg kræve, at bygdeforsyningen går tilbage til distrikter på kommunal basis, da bygdeforsyningen i dag på regional basis selv ikke fungerer efter hensigten, og også for at undgå, at adskillelsen af administrativ ledelse og vareforsyningen af passagertrafikken ikke medføre alt for store vanskeligheder bør man være klart forberedt på eventualiteter, da der ved uforudsete vanskeligheder i passagerbefordringen ofte kommer meget store vanskeligheder for de rejsende.

 

Endvidere bør man bestræbe sig på, at besætninger på Royal Arctic Line A/S=s skibe får den beskyttelse de har behov for, f.eks. ved indførelse af den danske sømandslovgivning tilpasset forholdene her i landet.

 

Vedrørende ændringerne af Landstingsforordning om Tele Attaveqaatit og Grønlands Postvæsen vil jeg, idet jeg skal henvise til mit ændringsforslag, konstatere at Tele Attaveqaatit i dag er velfungerende og giver overskud i driften. Derfor bør der være større spillerum for overgangen af Grønlands Postvæsen til Tele Attaveqaatit, såfremt Postvæsenet skal integreret hensigtsmæssigt der og såfremt personaleforholdene skal afklares tilfredsstillende for alle parter.

 

Vedrørende forslag om ændring af Landstingsforordning om søtransport af gods er jeg enig i, især da der ved ændringen gives private muligheden for deltagelse i søtransport af gods.

 

Til slut vil jeg kræve, at KNI=s gældsforpligtigelsesforhold bliver redegjort for borgerne, da der i foråret blev oplyst for borgerne i Qanorooq, at KNI ikke har flere gældsforpligtigelser. Men vi er dog vidende om, at KNI sidste efterår optog et lån på 250 mio. kr. i England, og at KNI vist nok i november måned optog et lån på 200 mio. kr. i Holland. Derfor er KNI=s gældsforpligtigelser i maj 1997 næsten 407 mio. kr., og derfor bør oplysningen i Qanorooq om, at KNI nu er gældfri afklares så der ikke opstår misforståelser.

 

Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at Landstingsforordningsforslagene og ændringsforslagene til Landstingsforordninger inden forslagenes 2. behandling går til drøftelse i de relevant udvalg.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

På vegne af Landsstyret vil jeg sige tak til de omfattende bemærkninger, og jeg mener også, at de mange spørgsmål der bliver stillet f.eks. fra oppositionen om disse ting, vil blive behandlet i relevante udvalg, og jeg er enig i, at det er Markedsudvalget, der skal behandle dem. Og jeg indstiller at de bliver grundigt behandlet i udvalget, også hvad angår skibsbesætninger og så om en ikrafttræden af den nye søfartslov i Grønland, og som Kandidatforbundet også var inde på,  der er grundlag for at det bliver behandlet i udvalget.

 

Hvad angår omstruktureringen af KNI, hvor man siger at det har kostet meget for samfundet, der skal vi nævne indledningsvis, at inflationen er på 0,5 % og Landskassen havde over en halv mia. i overskud, bl.a. fordi KNI har betalt sin gæld til Grønland og også fordi Tele Greenland A/S også har givet overskud.

 

Og Royal Arctic Line blev dannet i 1996 og havde da et overskud på  27 mio. kr., d.v.s. inflationen er så godt som standset, og inflationen er den mindst mulige i Europa. Landskassen har kunne få et overskud, og vi har haft mulighed for at danne Royal Arctic Line, og ser man på KNI Pilersuisoq bliver selskabet ikke kørt politisk mere, men bliver kørt efter forretningsmæssige principper. Det er noget, der er af værdi for samfundet, og det må vi understrege.

 

Den gamle måde hvor det hele blev drevet uden at skele til om den kan give overskud eller ikke give overskud, det er man gået bort fra, og der mener jeg, at det er en af de bedste ting man har opnået ved omstruktureringen af KNI.

 

Efter at have sagt dette, skal jeg lige kommentere Siumuts ordfører Jonathan Motzfeldts bemærkninger om et repræsentantskab i KNI, der skal vi undersøge det fra Landsstyrets side, hvor man bl.a. var inde på, at de andre selskaber bl.a. Royal Greenland, der har man gode erfaringer med det, og der er forskellige partier medlemmer, og andre organisationer og KANUKOKA, og der arbejder man ud fra de forretningsmæssige principper, og det er disse forhold man også kan undersøge, og ikke skelne for meget til det politiske bagland, og jeg er overbevist om, at man kan bane vejen for et sådan repræsentantskab.

 

Og jeg mener også, at det passer langt bedre i forhold til Johan Lund Olsens forslag om, at danne et Tilsynsråd, hvor man på den ene side taler om at man skal føre tilsyn med det,  på den anden side også er uenig i politisk ledelse. det harmonerer ikke så godt med hinanden.

 

Siumuts ordfører var inde på, at de berørte kommuner i forbindelse med omstruktureringen, hvor de indstiller, at man kommer i forståelse med de nævnte berørte kommuner. I Landsstyret lægger vi meget stor vægt på, at man samarbejder tæt med de berørte kommuner, og så vidt muligt også skåner dem for dårlige konsekvenser f.eks. beholder vi KNI i Maniitsoq. Det er slet ikke hensigten fra Landsstyrets side at fjerne KNI fra Maniitsoq, men formålet er at vareforsyningen bliver bedre ikke mindst i bygderne.

 

Det er som om, at man ligesom fejer let henover dette formål, hvorfor jeg igen minder om det. Landsstyrets største formål med omstruktureringen er, at rette op på bygdeforsyningen som nu ikke er det bedste. Det er det vi gerne vil opnår. Allerede sidste år under sommerferien 1996 blev der afholdt et møde, hvor man bl.a. også havde kontakt med de forskellige KNI-selskaber, og allerede på efterårssamlingen varskoede jeg om, at man ud fra de erfaringer man havde med KNI kunne det blive nødvendigt med en omstrukturering.

Og derfor er det vigtigt overfor især Maniitsoq borgerne og alle dem der har været involveret i debatten, at vi i Landsstyret stadigvæk lægger stor vægt på, at en del af KNI-selskaberne har hovedsæde i Maniitsoq, og det lægger vi stadig vægt på uanset om der sker en omstrukturering i Maniitsoq, med den gode indflydelse KNI har fået i Maniitsoq, den skal vi bibeholde, uanset om KNI=s hoveddirektion skal placeres i Sisimiut, så skal vi lade være med, at skære meget i Maniitsoq i det, såfremt vi skal skære ned, så bliver det minimalt, men aktivisterne skal fortsat være i Maniitsoq.

 

Vi mener, at vi sagtens kan køre ud fra forretningsmæssige principper uden at centralisere  til en bestemt by.

 

Hvad angår Norden, har de et fælles flyselskab, nemlig SAS, der har hoveddirektion i Stockholm, men derfor har de alligevel også hovedsæde i Oslo og København.

 

KNI=s har også et hovedsæde i Nuuk. Derfor er der alligevel også større aktiviteter i gang både i andre byer i Grønland, Aalborg, Cuxhaven og i Toronto, og når vi nu har sagt, at noget af det skal overføres til andre byer, betyder det ikke, at vi fuldstændigt trapper ned, på de andre aktiviteter i de andre grønlandske byer, og det samme gælder så uanset om vi placerer hoveddirektionen i en bestemt by.

 

Og som før nævnt, vi ikke laver sjovt på de forskellige afdelinger idet grønlandske havne, men det er forsyningssituationen i hele Grønland og ikke mindst for bygderne, vi gerne vil rette op på, det er vores bestræbelser, og også igennem vores placering som generalforsamling, ligesom i andre selskaber.

 

Siumuts ordfører er positiv overfor forslagene, og også giver en meget klar melding om de forskellige spørgsmål, ligesom Atassut også er åben overfor de forskellige spørgsmål, dem vil jeg gerne sige tak for.

 

Og Atassuts ordfører Peter Ostermann var inde på en bedre forsyning af bygderne, således at man påbegynder dette hertil sommer, og som skal drives, som skal igangsættes fra i sommer af, dem vil jeg gerne lige citerer, idet han bl.a. var inde på, Aat en af de bedre initiativer er, at en del af forsyningen i Sydgrønland direkte sker fra Aalborg og vareforsyningen af Sydgrønland vil blive væsentlig forbedret til gavn for forbrugerne og erhvervslivet, men hvad så med Nordgrønland primært Ummanaq og Upernavik distrikter@A, citat slut.

 

Og som svar på dette skal jeg sige, at Landsstyrets formål ikke alene er, at forbedre forsyningen i Sydgrønland, men en af ordførerne var også inde på, bl.a. Anthon Frederiksen er, at ændringer ikke skal ske pludselig og på engang, således at der sker en overgangsfase, således at man tilsidst får det gældende for hele Grønland.

 

Det er det vi gør, vi starter med Sydgrønland næste gang kommer vi til Midtgrønland og næste gang så er det Diskobugten, og næste gang igen er det de nordligste distrikter vi når frem til, og det er så ud fra de erfaringer man efterhånden opnår, man gradvis opnår, for alvor vil gennemfører hele omstruktureringen.

 

Men ved at man får en fast Direktion for forsyningen, vil man løbende forbedre vareforsyningen i Grønland.

 

Men som før nævnt var Atassuts og Siumuts ordførere positive overfor de forskellige spørgsmål, og dem vil jeg gerne sige tak til, og m.h.t. hvad oppositionen var inde på, dem skal jeg kort kommentere, og skal også allersidst kommentere Hr. Johan Lund Olsens forslag.

 

Først sagde Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt, at man allerede i 1991 stilede efter det mål, som Inuit Ataqatigiit også havde støttet, og jeg kan undre mig over, hvorfor man så ikke kommer med en klar støtte til formålet, når man har støttet forslaget i 1991, så skulle man tro, at de også ville støtte forslaget her indeværende år.

 

Hr. Josef Motzfeldt .. ser også selv, at det man stilede imod i 1991 det var, at dengang var der ikke et forslag om, at Postvæsenet ikke skulle overtages af Televæsenet, og dengang var det formålet, at KNI handlede med alt lige fra skibe til bolsjer m.m uden at man havde til tanker om, at danne Royal Arctic Line, men med respekt for historien, så vil det være korrekt, at citere tingene på deres rette måde.

 

Men en af de store forskelle det var, at man den gang næsten kun betragtede KNI som forsyningsenhed. Jeg mener ikke, at det er korrekt at betegne, at befolkningen ikke at har opnået noget i forbindelse med omstruktureringen af KNI. Når vi ser på inflationen i 80'erne og så inflationen i dag er forskellen meget stor. Dette har nemlig også grundlag i dannelsen af de forskellige selskaber som KNI.

 

Økonomien er stabiliseret, inflationen er lavest således, at det også betyder at prisstigningerne ikke er så kraftige som i Danmark. Og som før nævnt, så har det netop fremlagte Landskasseregnskab fået en stor indflydelse fra Tele Greenland og de andres selskabers drift. D.v.s. det er en positiv indflydelse landskassens regnskab har fået af disse selskaber. Nå man betegner Royal Arctic Line som værende næsten uden erfaring indenfor bygdebefolkningen. Det skal vi lade gå videre til Royal Arctic Line, men jeg er vidende om at nogle af medarbejderne fra Royal Arctic Line, og uanset om de ikke har kendskab til bygderne, så har Royal Arctic Line stadigvæk grønlandske medarbejdere også på ledelesplan. Og jeg er overbevist om, at disse grønlændere har et godt kendskab til bygdeforholdene. Jeg stoler på, at man har medarbejdere, som har et godt kendskab til bygderne og andre grønlændere, og som nu også har opnået et godt resultat, havde et overskud på 27 millioner kr., og det er disse medarbejdere vi skal bruge til at opnå endnu bedre resultater i fremtiden.

 

Og uanset om man så kun tænker på inflationen, så kan jeg i dag ikke finde nogle beviser for, at fragtpriserne er steget. Men fragtpriserner har i de seneste år været faldende i kraft af, at vi har dannet Royal Arctic Line.

 

Johan Lund Olsens forslag, skal jeg ikke kommentere dybere, men blot sige, at der er ingen der har i sinde at sætte arbejdskraften på køl, det må være hans egen ansvar at have sagt dette. Jeg mener, at sådanne spørgsmål der er af så stor vigtighed, dem skal vi behandle på den rette måde, og ikke blot få det til lyde som om man lider af selvmedlidenhed.

 

Man skal ikke prøve på at starte en ildebrand. Det har ikke grundlag i, at man gerne vil arbejde for samfundets bedste. Jeg skal også tilføje, at jeg mener, at man bør vurdere det i markedsudvalget således, at man ikke laver et tilsynsråd som Johan Lund Olsen har foreslået men, at man danner et repræsentantskab og således ikke handler med politikken, men at man handler ud fra, at man gerne vil betjene samfundet på den bedst mulige måde hvad forsyning angår.

 

Jeg mener også, at det er urigtigt når Josef Motzfeldt var inde på, at Royal Arctic Line og J. Lauritzen sluttede deres aktieselskab, fordi de ikke var tilfredse med Landsstyrets politik. Selvfølgelig kan Josef Motzfeldt prøve på at uddybe det nærmere, og jeg har aldrig hørt, at Lauritzen rederierne har forklaret det sådan som Josef Motzfeldt nævner det. Men efter min bedste overbevisning så holdt Lauritzen op med at være medejer der, fordi selskabet på grund af andre økonomiske årsager ikke havde det overskud der skulle til, og det har også blandt andet noget med bananernes krumning at gøre hvilke betyder, at deres udgifter steg på andre områder, og derfor efterfølgende ønskede at trække sig tilbage fra det grønlandske  arrangement. Men alle disse ting har også noget at gøre med, som kan undersøges nærmere i udvalgsarbejdet.

 

Bjarne Krutzmanns bemærkninger giver også grundlag for at undre sig, idet det jo ikke har større baggrund i de forskellige forslag til forordningsforslagene. Der er et udtryk som siger, at man ikke har lyst til at bo i bygderne. Jeg ved ikke, om han af bygdebeboerne har fået mulighed for at sige det på deres vegne, eller det er på andres vegne, han har fået bemyndigelse til at sige alle disse ting. Ud af en befolkning i Grønland på 55.000, så er det ca. 10000 mennesker der bor i bygderne. Derfor skal man også passe på med at sige, at man ikke har lyst til at bo i bygderne. Det er heller ikke på sin plads, at man skal øge bloktilskuddet op til 30 mia. kr.. Bloktilskuddet bliver på de 2,5 mia. kr., også selv om vi laver disse ændringer, også fordi forslaget her ikke har noget med bloktilskuddenes størrelse at gøre. Det vil sige forslagene her ikke har noget som helst med ændringsforslag til bloktilskuddene at gøre. Akulliit Partiat skal ikke være enerådige eller lade sig om, at det kun er ud fra dem de foreslår, som bygdebeboerne også skal forstå. Det har ikke noget med det at gøre. Men det er korrekt, at vi ikke prøver på at danne et selskab, som skal kunne betale sig, men som skal kunne bygdebefolkningen. Det er underligt, at man kan sige sådan noget. Men efter at have sagt alle disse ting, så vil jeg citere hans bemærkninger, når han har sagt, at når man nu kigger i bakspejlet og læser forslagene, så bliver man i tvivl. Det er for mig efterhånden ganske tydeligt, hvad det er der er sket, og hvad der kommer til at ske. Der er ikke tale om at drive rentabel drift til det bedre for det grønlanske samfund. Nej der er tale om at lave aktieselskab for at undgå palarmentarisk kontrol med disse selskabers aktiviteter citat slut.

 

Efter at have sagt disse ting, så spørger han, hvornår tager man den politiske konsekvens og fjerner politikere fra selskabsstyrelserne og lader professionelle folk komme til. Jeg mener, at vi bør være taknemmelige for, at den forretningsmæssige drift nævnte selskaber driver. Den styrer vi ikke længere her fra talerstolen. Der er alt for mange modsigelser fra oppositionens side. Som før nævnt siger jeg tak for, at både Siumut og Atassut helt klart støtter de nævnte forslag, og oppositionen går heller ikke helt 100% imod det, og jeg håber også at disse ting, som især oppositionen ønsker disse bliver behandlet meget nøje i udvalget også hvad angår officeres besætningen på fartøjerne og sømandslovgivningen men også søfartslovgivningen, og hvor vidt den kan træde i kraft i Grønland, således at disse bliver behandlet grundigt i udvalget og Landsstyret tiltræder også, at forslagene bliver behandlet i markedsudvalget inden 2. behandlingen.

 

 

Niels Mattaaq, Siumut

Tak. Jeg har kun et spørgsmål i forbindelse med behandlingen af ændring af KNI. Først vil jeg oplyse, at jeg er glad for, at vareforsyningen især for bygderne vil blive bedre, og dette er intentionen i ændringsforslagene. De byer med mange bygder vil blive berørt og hvor der bliver sagt, at man kun skal bruge togtefartøjer. Vi ved, at vi har nogle togtefartøjer med mulighed for at have passagerer om bord. Det spørgsmål jeg gerne vil stille her. Skal man så ikke længere bruge disse togtefartøjer, og hvis det er tilfældet, vil man så forsyne de større byer med egentlige passagertogtefartøjer.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

 

Tak. Jeg har ønsket at få ordet som forslagsstiller, og jeg er glad for, at jeg fik muligheden for det. Først vil jeg lige knytte nogle bemærkninger til at flertallet, d.v.s. Siumut og Atassut ikke ønsker, at der skal etableres tilsynsråd for hjemmestyreejede virksomheder. Men som alternativ blev der anmodet om, at man eventuelt kan etablere et repræsentantskab under KNI. Vi har erfaring med sådanne ting, og vi ved her i Landstinget, at man siden 1990, der har efter omdannelsen at Royal Greenland til aktieselskab hvordan disse repræsentantskaber benyttes, og hvor stor begrænsninger der ligger der i.

 

Som bekendt så er de større partier i Landstinget repræsenteret i repræsentantskabet, altså de partier der har medlemmer i finansudvalget der har de mulighed for at have medlemmer i repræsentantskabet. Og de klare erfaringer heri er vores repræsentanter har ikke muligehed for at videregive de ting der bliver behandlet under de møder, og det er vi blevet orienteret herom, og det er fordi Landsstyret er generalforsamling, og Landsstyret godkender vedtager de regler, der skal følges af bestyrelsen.

 

Heri ligger allerede den første begrænsning, at vores medlemmer kan vidergive de oplysninger, der bliver behandlet i repræsentantskabet. Vi har dokumentation for det. I disse år hvor hjemmestyreejede virksomheder bliver omdannet til aktieselskaber. Vi ved på nuværende tidspunkt arbejder man på at omdanne Greet Greenland til aktieselskab. Det er et meget vigtigt område for fangerfamilien. Og med hensyn til Amutsiviit har man overvejelser om at lave det om til aktieselskab. Nu kan vi endda sige, at Landstinget i sidste ende bliver omdannet til et aktieselskab, skolerne.

 

Så længe hjemmestyret har så stor bemyndigelse som generalforsamling, så kan de begrænse hvilke ting, der skal videreføres til partierne. Så hvor ligger så Landstinget og kommunernes mulighed for indflydelse. Der er reelt ingen indflydelse på det. Når de store hjemmestyreejede virksomheder ligger så centralt i samfundet, mener vi ikke, at det er på sin plads, at man har den struktur.

 

Derfor foreslår vi, og har arbejdet for, at man medtager vores forslag om etablering af tilsynsråd. At det bliver medtaget i markedsudvalgets behandling af forslagene. Som I ved har man endda lavet begrænsninger for ombudsmanden. Fra 1. januar 1997 blev der så lavet om på, at Landstingets ombudsmand kan behandle klager over INI A/S, men klager fra kommunerne også andre instanser over de store aktieselskaber er lukket for behandling for Landstingets ombudsmand. Jeg mener, at vi må komme ud over sådanne tilstande, og jeg vil heller ikke undlade at knytte nogle bemærkninger til følgende omkring Neqi A/S beliggende i Narsaq. Den ejes 100% af KNI Pisiffik.

 

I den forbindelse ... jeg har i forbindelse med mit forslag kommet med bemærkninger om de grønlandske lam, der bliver slagtet, men til vores overraskelse ... efter vores rejse i Sydgrønland har vi erfaret, at KNI udenom bestyrelsen har bestilt 30 tons lammekød udefra. Der har vi fra udvalget 21. febr.  til KNI=s bestyrelse, men dette brev har er ikke blevet besvaret med en eneste linie.

 

Nu skriver Markedsudvalget igen til KNI=s ledelse og jeg håber man endelig får en reaktion og kommer med en redegørelse om forholdene. Sådanne forhold er ikke betryggende. Vi .... bevilger midler til de store virksomheder, men vi kan ikke blande os og end ikke vores ombudsmand kan blande sig i, hvordan disse bliver drevet.

 

 

Sivert K Heilmann, Atassut

 

Jeg siger tak. Ud over det der er blevet fremsat af Atassut, så tillader jeg mig selv at komme her som politisk ordfører, og så vil jeg kommentere ... nemlig at man i det mindste har en dialog med de berørte byer i forbindelse med omstruktureringen blandt andet Maniitsoq. Men gennem pressen har jeg flere gange haft nogle henvendelser både som landstingsmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem i forbindelse med omstruktureringen og hidtil så har man ikke fremkommet med en klarere besvarelse på min spørgsmål, men kun gennem KANUKOKA er der kommet en mindre besvarelse.

 

Men med hensyn til det svar der nu er fremkommet så vil jeg blot nævne, at  det har været mig en glæde, at partiordførerne og Landsstyreformanden har besøgt de forskellige byer i Grønland, hvor de bla.  var inde på, at man skal til at decentralisere, således at der kom flere arbejdspladser til de andre byer i Grønland, og det har vi selvfølgelig samarbejdet om gennem vores kommune og har også måttet give noget fra. Deri tænker jeg på, at man placerede KNI Pilersuisoq i Maniitsoq og vi var meget glade for at man derved skabte arbejdspladser og den glæde gælder stadigvæk.

 

Selvfølgelig kan vi ikke undgå fortsat fornyelse i arbejdspladserne, men ...   Man skal også til stadigvæk revurdere og derfor er det nødvendigt, at man også samarbejder omkring disse vurderinger. Og jeg vil her lige komme ind på, at man vil flytte direktionen af KNI Pilersuisoq til Sisimiut. Det må vi allerede konstatere, fordi der allerede er flyttet nogen ting til Sisimiut og man hører at det først er Landstinget der skal tage stilling til det. Der er ikke truffet en beslutning om det i Landstinget og allerede inden da er der flere medarbejdere som er flyttet til Sisimiut.

 

Der er bygget kontorer nogle af medarbejderne har allerede udset sig nogen boliger og efter min mening, hvorfor skal vi så drøfte disse ting så længe her i salen. Men OK. Mit hjertesuk her fremsætter jeg her fra talerstolen fordi arbejdsgangen foregår på den måde.

 

Men ser man på planerne på en gang og vurderer dem nøje, så skal Landstinget og ikke mindst Landsstyret i det mindste sætte et minimumskrav eller deres intentioner om, at sætte et minimumskrav og at det bliver vurderet i relevante udvalg. Det er jeg tilfreds med, men til slut så vil jeg nævne, at den hidtidige besejling med alt for gamle fartøjer det vil sige besejlingen af bygderne når der sker motorfejl og andre ting, så går det helt skævt med forsyningen af bygderne. Og derfor skal man også være åben overfor disse svagheder som KNI har og nu begynder det at gå fremad med disse fornyelser og nu da det er begyndt at gå fremad så skal vil til at lave en omstrukturering igen, hvorfor jeg er glad for at få lov til at komme med dette hjertesuk gennem talerstolen her.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

 

Flere partier har bemærket ligesom vi også har bemærket at KNI=s selskaber økonomisk kører bedre. Det er Inuit Ataqatigiit glade for selvfølgelig. Og selvfølgelig skal vi også vide, hvilken baggrund, der ligger for det.  Der blev saneret flere hundrede millioner kroner....  Hvis man ikke havde gjort .. Så ville man ikke have klaret det så godt.

Med hensyn til etablering af tilsynsråd der kan vi blot bemærke at der eksisterer et repræsentantskab i Royal Greenland og i INI A/S. Hvis det er noget, vi kan mødes om, er vi positivt stemt overfor det, men med hensyn til ... altså i den forbindelse vil vi fra Inuit Ataqatigiit kræve at repræsentantskaberne får større indflydelse ved lovgivningen.

 

Vi ved jo i dag at disse repræsentantskaber blot kunne fungere som et forum hvor man informerer om de forskellige planer uden .... og man kan evt. få det rettet op og som evt. kan  undersøges i lovudvalget. For eksempel i KNI=s snart 9-årige historie, der må vi sige, at der har  været indført butiksudvalg, men den er skippet igen og det er vores holdning, at borgerne igen får indflydelse også på det område. Det er vigtigere for os.

 

Med hensyn til at private også får muligheden for at være med i forsyningen ligesom det er bemærket fra Atassuts side, det er vi også positivt stemt for, men man skal huske på, at forsyningsopgaverne stiller store krav, der kan man ikke regne med, at man kan overtage det fra dag til dag af hvem som helst. Hvis man har den holdning, så viser det ukendskab for hvordan om forholdene fra sømænds side.

 

For at kunne transportere både gods og passagerer, så har den kunnet gøres sikkert pga. de store erfaringer, som sømandene har, og det er Inuit Ataqatigiits holdning, at såfremt man skal overdrage en del af forsyningen, eller hvis man overdrage forsyningen til Royal Arctic Line.

 

Med hensyn til import at lammekød, da vil jeg mene KNI-Pisiffiks formand Peter Ostermann, der har det været sådan, at vi får forbrugt vores egne lammekød allerede i april og så importerer .... Idag er det sådan.. er Neqi A/S=s fryser fyldt op med grønlandske lammekød, og det kan købes af  1000 kr. pr. kasse, hvorimod der står en kasse fra Island som kan købes for 700 kr. Med hensyn til Bjarne Kreutzmanns forsøg på at komme med en forklaring, der må vi sige at man af hensyn til mange bygdebeboere, så kan vi nok regne med at bygdebeboerne regner med at de skal have samme forhold som byboerne i Nuuk. Men man arbejder hen imod at man gør dagliglivet lettere. Ikke fordi vi vil sætte spørgsmålstegn ved livet her i Nuuk.

 

Og med hensyn til  en form for skole for selskabsformændene, og at man lægger vægt på at have eksperter som formænd, så skyldes det nok ukendskab. For at være medlem og for at være formand stilles der ikke nogle krav om uddannelse, og især hvad angår de grønlandske selskaber. En af de vigtigste krav må være, at man kender til forholdene her i Grønland.

 

Og idet jeg skal takke for Landsstyreformandens besvarelse vil jeg komme med en undskyldning. Vi har nok ikke sagt tydeligt nok at vi går ind for forordningsforslagene og ændringsforslagene, men i og med at det er med forslag og at vi mener at det indholdsmæssigt kan ændres, hvorfor må oppositionen kunne komme med nogle kommentarer til disse ting.

 

Vi som opposition har et budskab her på vegne af en del af befolkningen. Jeg siger ikke undskyld til, at vi at vi klapper i hænderne, fordi ..over det forslag, ud fra Royal Arctic Lines formand, der sagde han, at de skal først undersøge, hvad det er bygderne, hvis jeg vil gå ud fra, at det er den øverste ledelse i Royal Arctic Line. Vi ved, at der er dygtige medarbejdere i Royal Arctic Line ligesom i andre selskaber, det ved vi.

 

I skal være glade for den lille inflation i forhold til Danmark, det er ikke noget nyt her i Grønland. I nytåret 1986, da KNI blev overtaget, så var inflationen på ca. 12 %. I det andet år hvor KNI har fungeret, så er den faldet ned til lidt over 4 %, mens det er omkring 7 % i Danmark. Allerede dengang har vi bragt det ned så langt.

 

Dengang kunne det ikke have været lavere fordi man ikke har lavet alle de rationaliseringer vi har i dag. Derfor er det ikke korrekt, at det er alene er KNI omstruktureringen, der har bragt inflationen så langt ned. KNI hovedledelse fremkom i 1991, men Landsstyret fremkom med et helt andet forslag. Daværende formand for KNI er vist, der har han vidst at hvilket indhold denne redegørelse har indeholdt, men ville ikke kommentere det yderligere fordi han ikke har haft ordentlig tid til at læse den.

 

Vi minder blot om, at der var et budskab om, at KNI skulle styres med een fælles ledelse. Dengang var Tele Greenland ikke etableret, og postvæsenet skulle fortsætte, men nu har vi fået mulighed for elektronisk kommunikation, og m.h.t. fragtpriser har Inuit Ataqatigiit det budskab, at fragtpriserne stadigvæk er for høje, og selvom vi er i opposition til Landsstyret, der håber vi, at vores opfordring bliver taget op, og erhvervslivet har brug for, at man nedbringer priserne, såvidt muligt.

 

 

Ruth Heilmann, Siumut.

 

KNI og de andre nævnte ting i ændringsforslaget til Landstingsforordningen og de bemærkninger der er faldet, er det en af de nævnte ting, at man skal have en drøftelse med de berørte kommuner, og det er glædeligt, at Landsstyret igen understrege dette forhold, og i den forbindelse vil jeg komme med en lille tilføjelse.

Såfremt Landstinget vedtager denne Landstingsforordning og ændringsforordninger, så mister Maniitsoq kommune mindst 10 gode skattefamilier i Maniitsoq. Før i tiden har man jo forsøgt at minimere centraliseringen til Nuuk, og da man så begyndte med decentraliseringen, så havde vi gode forhåbninger om det, i det vi håbede, på at politikerne ville opnå en sund menneskelig politik da de i sin tid flyttede KNI-direktionen til Maniitsoq, og vi havde ellers håbet på, at denne udvikling ville fortsætte i endnu højere grad.

 

Da man flyttede KNI Pilersuisoq til Maniitsoq, da havde man også bestræbelser igang med at få lidt mere af lagkagen også. Men det er ærgerligt, at man dengang ikke også flyttede KNI Pisiffik til Maniitsoq. Og ser man på forholdene idag, og ikke det der var dengang, så fik Sisimiut A/S INI=s store direktion, og har det stadigvæk, og det ville også havde været på sin plads, såfremt KNI=s direktion i Maniitsoq, en bedre fordeling af goderne skaber tryghed, og det ved samtlige politikere.

 

Da man vedtog en omstruktureringen af KNI sidste år, så var et af kravene at de berørte kommuner skulle høres, og det har man vist nok desværre ikke fulgt så nøje. Vi havde ønsket, at KNI-direktion skulle forblive i Maniitsoq, hvor vi bl.a. fremkom med en skriftlig forslag, hvor jeg bl.a. vedlagde et brev til Landsstyret, hvor man med underskriftsindsamling, hvor  en masse af KNI=s medarbejdere også var medunderskrivere, og disse ting må jeg også igen minde lidt om, men såfremt det ikke har indflydelse, hvor er så borgernes medindflydelse.

 

Selvfølgelig er jeg i princippet enig i omstruktureringen af KNI, ligesom bygdeforsyningen og bygdebesejlingen det skal man rette op på, og det er jeg fuldstændig enig i, og det er netop det, der er formålet med forordningsforslaget her.

 

Men jeg må sige til medlemmerne af Landstinget her. Inden man tager en endelig vedtagelse her i salen, må vi minde om, hvor lempelig en ordning man har i forhold til Maniitsoq kommune, hvorfor jeg igen vil minde om det her igen, idet jeg håber, at man i forbindelse med 2. behandlingen af punktet, at mine bemærkninger også vil blive taget med op i udvalgsbehandlingen, og jeg siger også tak til de bemærkninger som Landsstyreformanden også er kommet frem med.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Debatten skal ikke udvikle sig til, at vi drøfter Maniitsoq=s fremtid, og vi må minde om igen, at dengang KNI blev omdannet til et selskab, og netop med dette for øje, blev vi enige om, at det skulle køre efter forretningsmæssige principper, og der i blandt KNI-Holding, og netop fordi man løbende skulle vurdere, hvilke fordele der er ved butiksdriften, og samtidigt også vurdere ulemperne ved det.

 

Og dette arbejdet er netop pågået, som efter at have siddet i bestyrelsen i to år, så minder det mig om debatten her i Landsrådet om det daværende KGH. Men det det drejer sig om her er KNI som skal køre efter forretningsmæssige principper, og som også skal have handlefrihed, og også skal handle med forskellige varer, og når man først har solgt varerne, så kan man betale sine regninger fra de steder, hvor den har købt sine varer.

 

Ja, KNI har en gæld men den har ingen gæld til Landskassen. Den har en gæld ligesom alle andre forretningsdrivende, og det er disse regninger der skal betales, og det er også vigtigt, at debattere uanset om vi snakker om Maniitsoq eller andre steder, så har man i forbindelse med omstruktureringen af KNI, Direktionen er også medforslagsgivere til nærværende forslag.

 

Andre direktører Peter Vagn m.m. er  medforslagsstillere til nærværende forslag, vent at se, at de anser det for den bedste løsning, og så uanset om vi tænker på, at der er 10 familier der skal flyttes eller hvor mange det nu kan være, så må vi stadigvæk have i baghovedet, at det er den bedste løsning, helhedsløsningen vi er kommet frem til.

 

Og jeg er glad for at Landsstyreformanden, også tænker på repræsentantskabet som INI og KNI også bruger og ønsker, at det bliver undersøgt nærmere i udvalget, og jeg mener, at man bør hilse denne henstilling velkommen.

 

Og uanset om Johan Lund Olsen siger, at initiativet har været meget ringe, der må vi nævne, at da vi rejste rundt i Nordgrønland, bl.a. ved Upernavik og Upernavik, så sammen med KNI=s ledelse der, så blev forslagene hilst velkommen af ledelsen, og der har jeg så bemærket, at fra næste år med Upernavik m.m., så skal vi ikke længere bruge garn til fangst, fordi vi gerne vil beskytte vores fangstdyr.

 

Vi skal i samarbejde finde ud af de bedste redskaber, således vi igen i forretningerne kan pege, at det er disse redskaber, der passer til disse distrikter Ummanaq eller andre steder, således at man på de enkelte distrikter finder de bedst egnede materialer til distrikterne.

 

Og det er jo disse arbejdsmetoder som organisationerne allerede har en mulighed for at arbejde ud fra. Og før var man også inde på, og takker en eller anden gruppe, og jeg selv vil takke bestyrelsen i KNI-Pilersuisoq, KNI-Holding og medarbejderrepræsentanterne idet de har været med til, at vi nåede frem til det forslag, her som Landsstyret også har hilst velkommen.

 

Det er det bedste resultat, vi kan opnå her, det skal vi også have i baghovedet, nemlig de forretningsmæssige principper som man giver, åbner muligheder, der opnår man bedst muligheder, men såfremt man giver en forretning og giver den stækkede vinger, og giver den bestemte arbejdsopgaver, der må samfundet også give sit besyv med, og selv give økonomisk tilskud til, og det samfund der skal betale, det er jo os selv.

 

Det må man også huske på, men jeg skal også nævne, at uanset hvor mange forklaringer man kommer frem med, så har jeg fulgt meget nøje med KNI, og har fulgt med i deres forretningsmæssige arbejdsforhold, der anser jeg deres arbejdsmetoder for den bedst mulige måde, og her er det slet ikke spørgsmålet om, at en universitetsuddannet med et ug i karakter, det er slet ikke det det drejer sig om, det er de mennesker der kender forholdene heroppe i Grønland, og det er den bedste løsning, man så kommer frem til, og det er det vi skal takke medarbejderne for.

 

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Jeg mener, at det er på sin plads, at vi skal kikke tilbage. Dengang vi omdannede disse virksomheder til aktieselskaber, og sagde at de skal drive selskaberne på  forretningsmæssig drift. Men på den anden side sagde, at der ikke skal afskediges nogle medarbejdere.

 

Jeg mener at vi skal være parate til at indrømme at der er sket fejltagelser, det skal vi huske. Vi har en del selv af skylden, lad os deltage i debatten med en positiv holdning.

 

I forbindelse med talen om etablering af et Tilsynsråd, der mener jeg, at vi kan være med til at tale om at etablere repræsentantskaber. Tilsynet er reelt her i Landstinget. Vi kan til enhver tid fremsætte ting der skal drøftes her i Landstinget, og det synes jeg vi skal fastholde.

 

Landsstyreformanden har i forbindelse med sin besvarelse er glad for at bringe hans bemærkninger omkring Nordgrønland. M.h.t. forsyningen af Ummannaq og Upernavik, så er det sandt, at når varerne ankommer fra Aalborg til Nuuk, så bliver det omladet til et andet skib, og derfra til Aasiaat, og endnu engang omladet til et andet skib. Og jeg mener at vi også skal komme med en løsning i Sydgrønland.

 

Vi indrømmer klart, at en sådan rationalisering, jeg mener at man på landsbasis og under hensyntagen til alle de ting  der kan blive ramt, der må vi tage det som landspolitikere og ikke som lokalpolitikere. Vi siger at vi er igang med en rationalisering, og rationaliseringen i Sydgrønland ville resultere i, at lagrene i Sydgrønland får overkapacitet, og derfor skal vi vurdere, hvilke andre formål vi kan bruge disse lagre til.

 

Vi må .....  De der flyttede fra Sisimiut både fra Maniitsoq og Nanortalik, de personer der nødvendigt må samarbejde i det daglige, men de andre områder forbliver i Maniitsoq. Olieforsyningen i Nanortalik bliver flyttet til Maniitsoq. Det er sådanne forskellige tiltag man er igang med, for at undgå at man rammer alt for hårdt.

 

Josef Motzfeldt kom i sit andet indlæg ind på, at han ikke har brug for vores tanker om, at man inddrager de private, ja lad I om det, men det lyder lidt mærkeligt man støtter det private på nogle områder, hvorimod man ikke vil støtte det private i andre.

 

Vi ønsker alle sammen at bygdeforsyningen bliver bedre, lad os tage et eksempel. Lad os sige at Kapisillits forsyning sker fra Maniitsoq uden om Nuuk. Er det ikke bedre, at forsyningen sker fra Nuuk i samarbejde med private ?

 

Vi skal huske på, at fartøjerne er forældede nu. Hvis de skal udskiftes, så vil det også være en forpligtigelse for Landskassen. Er det så ikke bedre, at private der på sikker basis kan overtage disse ting i samarbejde med KNI. Således på den måde kan forsyningen forbedres.

 

Ruth Heilmann Landstingsmedlemmet fra Maniitsoq, ja der er mange ting vi kan tale om som skal rettes op, det er jo netop derfor vi prøver at reducere omkostningerne for at kunne opfylde de forpligtigelser vi har, og det er derfor, at man vil prøve at samle direktionen, så vi kan opnå nogle rationaliseringer den vej.

 

Jeg har en lille besvarelse til Josef Motzfeldts bemærkning, hvis Inuit Ataqatigiits ønske om, at man ikke importere får fra Island, at der skal være et forbud mod import, så vil det resultere, at man må lukke Neqi i Narsaq midt på året fordi der ikke er mere arbejde.

 

Det er rigtigt, at KNI og fåreholderforeningen og Landsstyret indgår etårige aftaler om, hvor meget der skal importeres af lammekød, og de sidste aftaler lyder på, at man kan importere, op til 85 tons, hvorimod man kun har importeret 30 tons, og jeg understregede for at sikre at man til stadighed har tilbud om lammekød så indkøber man og for at der skal være arbejde hele året rundt i Nari, og der skal være arbejde til medarbejderne der.

 

Det er rigtigt at, især i år, der har vi betydelige større kød af egne lam, men det er jo ikke nok lammekød, produceres ikke alene som noget som skal koges. Neqe A/S er igang med meget eksperimenter omkring fårekød/lammekød og skal vi opnå det så vi stadigvæk have udvikling i gang.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyreformanden til hans bemærkninger om mit indlæg, men skal blot kommentere et par ting først.

 

Jeg har ikke nogen intentioner om, at bloktilskuddet skal forhøjes til 30 mia. kr., men det jeg gerne vil fremhæve er, dem i det politiske blev ved med at vende tilbage til, det er at man skal ens forhold over hele Grønland og det er det jeg har kommenteret og sagt, at dette forhold vil blive meget, meget dyrt, hvorfor vi ikke skal male det alt for lyserødt, fordi det har vi virkelig ikke råd til.

 

Såfremt man skulle opfylde disse ting og med at jeg har sagt at det vil komme til at koste disse 30 mia. kr., der sagde jeg slet ikke at vi skulle forhøje tilskuddet til disse 30 mia. kr.

Men til Josef Motzfeldt=s kommentarer om at jeg forsøgte om at med bygderne og en vis historie forvaskning og uanset hvor i Grønland man bor, så kan man ikke forvente at udviklingen sker ens alle steder i Grønland, det er blot mine intentioner bag det jag sagde.

 

Og jeg vil også lige tilføje, med hensyn til de skjulte tal jeg var inde på, der efterlyste jeg bl.a. at man i forbindelse med redegørelsen om KNI, om de forskellige beretninger om prisdannelsen for de enkelte byer og bygder, m.h.t. KNI, også den bedre drift som nogle var inde på og det er korrekt at man har en bedre økonomi indenfor selskabet, men deri ligger også det politiske ansvar der er.

 

Dengang KNI blev omdannet til et selskab der var selskabet bundet på en masse ting bl.a. nogle økonomiske krav som ikke var så positive, nemlig dengang man også købte 3 togte fartøjer, der indgik også i regningen, som resulterede i meget dårlige regnskabsresultater og dengang var der et meget dårligt driftsresultat, vist nok på hvor der bl.a. var en varelager til en værdi af ca. 1 mia. kr.

 

Men en hel anden ting var, at man overfor KNI krævede at man ikke fyrede nogen medarbejdere, det vil sige at det er disse ting som bandt KNI, man er ved at løse op på.

Og til slut vil jeg også give udtrykke det man tager et forhold man takker for, nemlig at man har en tæt dialog med de berørte kommuner og det vil jeg selv takke for og håber på at det vil gå godt, også i fremtiden.

 

 

Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet.

 

Jeg siger tak for, at Landsstyreformanden i sit svar nævnte og som jeg føler er meget betryggende, nemlig det at man i forbindelse med en omstrukturering ikke skal gøre det hele på en gang og jeg regner også stærkt med at arbejdet går videre til udvalget, hvor man der også der vil vurdere de ting vi har taget op, således at det bliver nøje vurderet.

 

Men i debatten her mangler jeg eller savner jeg de enkelte kommuner der bliver ramt, hvor de også vil miste nogle arbejdspladser og hvilket erstatningsarbejdspladser man har i sinde at skabe eller hvorvidt der vil ske en erstatning til disse kommuner og bliver der personalereduktioner, hvor mange personer skal fyres.

 

Det er ikke underligt at man i de forskellige byer, f.eks. her i Maniitsoq, eller borgerne fra Maniitsoq kommer med nogle klager og det ikke helt klare svar man har afgivet, og der er det ikke underligt at man ikke føler det helt betryggende, hvorfor man i.f.m. omstruktureringen, der mener jeg at, og selvom jeg mener eller selvom det er blevet nævnt at man finder en løs- ning for de berørte kommuner, så mener dog jeg trods alt at man skal komme med en forklaring om hvilket erstatningsarbejdspladser man finder for de berørte kommuner.

 

Hvad angår postbesørgelse, så savner jeg enkelte ting nemlig bankservicen, fordi det har en stor berøring med hinanden, især når man tænker på bygderne. Vi ved jo godt at man i byg-

derne har store problemer med betalingen af fiskerne for deres indhandlede varer, idet det mange gange er sådan at en fisker der indhandler i en bygd, så skal fiskeren vendte mere end en dag før pengene falder, jeg mener at det er disse ting der også skal tages med i den samlede vurdering.

 

Hans Enoksen, Siumut.

 

Tak, m.h.t. Akulliit Partiiat=s bemærkning omkring bygderne der vil jeg gerne kommentere, det kan være at lærerne og sundhedspersonalet ikke ønsker at komme til bygderne, men der er mange der gerne vil bo i bygderne og der er mange der arbejder i bygderne.

 

Vi, bygdebeboere, ønsker ikke at blive centraliseret i byerne, vi ved hvordan livet er, vi ved hvordan boligforholdene er, der er stor mangel på boliger, der er store arbejdløshed, skolerne er overfyldte, daginstitutionerne er overfyldte og derfor ønsker vi slet ikke at blive centraliseret i byerne, sker det så ved vi at vi blot vil blive indlemmet i de mennesker der har problemer.

 

Vi ønsker meget gerne, at vi klarer os selv i bygderne og den holdning har mange af bygdebeboerne.

 

Hvis bygdebefolkningen bliver flyttet til byerne så vil det betyde en stor og bebyrdelse af de sociale udgifter i kommunen, så vil det nok være bedre at Akulliit Partiiat lige undersøger de  reelle forhold.

 

Vi fra bygderne støtter arbejdet omkring omstrukturering, fordi vi derved kan se at der kom-

mer forbedringer for bygderne, især i de sidste år har bygdeforsyningen været meget ringe og vi er glade for at man vil løse op på de problemer der ligger bag.

 

Selvfølgelig vil der være problemer, men det er ikke sådan, at når vi tager en beslutning her i Landstingssalen, at det så er uigennemdrevelig beslutning, selvfølgelig vil vi løbende vurdere forholdene og derfor vil vi gerne samarbejde om ændringen af omstruktureringen af KNI.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Det jeg gerne vil sige er eller vedrører Peter Ostermann=s bemærkning om at Inuit Ataqati-

giit ikke ønsker at støtte de her private, vi sagde lige det omvendte.

Inuit Ataqatigiit er åbne overfor at også private kan deltage i forsyningen, men det vi sagde er at det ikke kan overdrages til hvem som helst, såfremt vareforsyningen og passagererne skal befordres på en betryggende vis.

 

Inuit Ataqatigiit er enig i, at KNI ændres og at man også benytter den erfaring der er samlet igennem årene. Det er vigtigt, at der gives mulighed for at etablere datterselskaber, som blever brugt allerede i andre selskaber, det er nødvendigt at have kendskab til dem.

 

Landsstyreformanden kom i sit forelæggelse og sagde at Royal Greenland kan sørge for fiske-

transporten i Sydgrønland, ja Royal Greenland har nogle selskaber omkring det, hvorfor kan KNI så sørge for det som i form af datterselskab.

 

Og i forbindelse med import af lammekød, har vi ikke haft nogle bemærkninger om det og vi går ud fra at man vil komme tilbage til det og vi skal nok drøfte det i vores gruppe, når den skal drøftes.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat,

 

Tak, det bliver ganske kort.

 

Til Hans Enoksen=s bemærkninger dem skal jeg blot kommentere ganske kort.

Fra Akulliit Partiiat=s side vil vi overhovedet ikke lukke bygderne, det har vi sagt mange gange før, men tværimod har vi forsøgt at sige og fremhæve hvilket fordele der kan være både for bygderne og byerne.

 

Jeg var netop inde på hvilket ulemper der kan være i en bygd, idet udfra det kendskab jeg har til forholdene og så længe ved tingenes tilstand, så har jeg nævnt to ulemper nemlig, manglen på lærere og sundhedspersonale. Og når man fjerner disse to ulemper så vil det blot være til en fordel for bygderne og det er det jeg har prøvet på at fremhæve.

 

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Inuit Ataqatigiit=s ordfører Josef Motzfeldt=s bemærkninger under sin første indlæg, dem husker jeg tydelig, men han sagde i sit andet indlæg noget der kunne minde om, at man ikke havde brug dem, men under vores indlæg var vi også inde på, at såfremt man ikke begrænset området, kan samarbejde med private, det vil vi gerne have en mulighed åben for,

hvilket vi også er fuldstændig enig i at såfremt den privat skal kunne have tilladelse til person-

befordring, så er det en masse ting der skal opfyldes og det gælder stadigvæk idag.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand

 

Når man lytter til debatten her om at man skal være politisk uafhængig, der var flere inde på, det er handelen vi snakker om og det har vi gjort i mere end i tre timer nu og jeg mener at når man og mens jeg har lyttet til det så er det at man har misforstået det eller hinanden, idet det kan være at det er atorfissaqartinngilarput eller aporfissaqartinngilarput, det er disse to ting som har været til grundlag for misforståelsen, men Niels Mattaaq, Landstingsmedlem stillede et klart spørgsmål om, udtrykte sin glæde over at bygdeforsyningen vil blive forbedret og hvordan det så i såfald vil foregår med passagertransporten til og fra bygderne.

 

Jeg mener, at vi skal give KNI mulighed for selv at fremkomme med et svar og jeg vil opfordre til at Landstinget stiller spørgsmål til KNI, således at KNI får mulighed for at give svar på Niels Mattaaq=s spørgsmål og jeg mener at KNI har ca. 15 bygdefartøjer som i gennemsnit er 30 år gamle og det antal skal man halvere, og såfremt de så disse resterende fartøjer skal så have en mere rentabel drift, og derudover skal de private have tilbudt, at overtage besejlingen og det gælder især i Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Diskobugtdistrikterne.

 

Og hvad angår Upernavik og Ummanaq kommuner, så er helårspersonbefordringen, der vil man undersøge mulighederne for om det kan gøres med helikopter, men jeg mener at KNI bør have mulighed for, at redegøre nærmere for det, således at Landstingsmedlemmet stiller et skriftligt spørgsmål, således at Niels Mattaq får mulighed for at vende tilbage til sagen her i salen vedrørende denne sag.

 

Det glæder mig, at høre, at Inuit Ataqatigiits forslag eller formand er åben overfor at man nærmere undersøger mulighederne for repræsentantskab fremfor et Tilsynsråd, og såfremt repræsentantskabet har været et sådan lukket forum, således at man ikke engang kan oplyse om et givent klokkeslæt, der mener jeg at det er for meget, men det er partiernes egne repræsentanter, eller det er partierne selv, der bestemmer hvor meget en given partirepræsentant kan have lov til at meddele overfor sine egne partikammerater.

 

Og det er de enkelte partier Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, der skal bestemme hvordan de gerne vil bruge deres partirepræsentant, man ved jo ikke om man har planer om at danne partierne eller Landstinget om til et aktieselskab, det har jeg ikke hørt noget om, hvorfor jeg ikke skal kommentere det.

 

Men sagt med andre ord,  jeg mener det et sted, hvor man kan møde hinanden, nemlig Siumuts forslag som Atassut støtter og som Inuit Ataqatigiit nu er åben overfor: Nemlig repræsentantskabet, der mener jeg at vi så må undersøge mulighederne herfor nærmere.

 

M.h.t. de andre bemærkninger, f.eks. Siverth K. Heilmanns bemærkninger og Ruth Heilmanns bemærkninger, og ud fra disse, vil jeg blot tilføje, at vi selvfølgelig skal følge med i den verden som stadigvæk er i forandring, omgivelserne kræver, at vi stadigvæk udvikler os, vi må jo lære, at forbliver man i det nuværende stade, betyder det ligefrem tilbagegang.

 

En fornyelse er en udvikling, og uanset om  man i 1991, 92 eller 95 vil blot beror på vores stillingtagen til disse, det må vi undvære.

 

Og hvad angår inflationen i 1986 var den 4 %. Det må vi kunne glæde os over fordi det var et stort fald i forhold til året før, men vi må også indrømme, at KNI har en stor indflydelse på Grønlands økonomi, men selvom inflationen i 1986 kun var i 4 %, så var den meget meget dårlig i 1988, det er jo snart 10 år siden at Grønlands økonomi nærmest sank sammen i grus, men så må vi til gengæld også værne om den gode økonomi vi har nu, det er korrekt at inflationen faldt, at det er ikke første gang, at inflationen er faldet indeværende år. Det skete allerede i 80'erne, men sådan må vi vurdere, at forholdene i disse år er langt bedre i forhold til de foregående år, også taget i forhold til det nuværende KNI, og det daværende gamle KGH.

 

Selvfølgelig er det også ønskeligt at Landsstyret og Landstinget har nogle forpligtigelser overfor de enkelte kommuner, og det skal foregå med fuldstændige åbne kort, men det har også sine begrænsninger.

 

Det er ikke kun Landsstyrets opgave, hvor mange arbejdspladser, der er i de enkelte byer. En del af ansvaret ligger hos kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen skal også stille forslag om, hvilke initiativer der kan tages i brug, og derfor er det også på sin plads at understrege, at den økonomi som kommunerne har, og så den økonomi som strukturændringen vil indebære, og uanset hvad der sker, så vender man alligevel tilbage til, at Landsstyrets planer er for uklare, så må man også nogle gange vende tilbage til at spørge: Hvilke planer har kommunalbestyrelserne ? Det er jo ikke kun Landsstyret alene der skal fremkomme med forslagene.

 

Landsstyret har jo ansvaret for hele Grønland, mens ansvaret for de enkelte kommuner ligger hos kommunalbestyrelsen.

 

Hvad angår driften af selskaberne, må jeg komme med en anden ting, hvor Jonathan Motzfeldt på vegne af Siumut også var med til at understrege en anden ting nemlig, at de forskellige aktieselskaber altid skal have frie ikke skal være bundet for at udføre sit arbejde, og det er ud fra de demokratiske principper, at man f.eks. indenfor KNI ikke skal minimere de fordele KNI har, hvorfor vi også gerne vil understrege dette: Selskaberne de ejes ikke af Landsstyret, de ejes ikke af Landstinget, det er samfundet der ejer disse selskaber, og når samfundet siger at det er vigtigt med handlen, men aktionærerne kræver også at KNI i de forskellige steder, som har nogle fordele visse steder, og at disse fordele ikke skal gøres dårligere, så må disse også følges af selskaberne.

 

Peter Ostermann var inde på, at man fyrer forskellige ting, og det er en tanke der betyder, at en handel ikke betyder en fyring af nogle medarbejdere, en handel indeholder også en masse fordele ikke kun både ikke kun for ejerne, men også for dem der køber ind på stedet og for samfundet som helhed, det må vi alle huske på.

 

Og hvad angår Direktionen og bestyrelserne, det kører ud efter eller formuleres efter de mennesker, der lytter til dem.

 

Men der er en masse andre ting vi skal takke til, når vi her ikke vil blande os politisk, og når de ud fra det de hører også arbejder for deres selskaber, så vil jeg trods alt endnu engang sige tak til KNI=s medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer Jonathan, Mikael og Peter, og dem vil jeg også gerne sige tak til, således at KNI ikke længere er en byrde for Grønland, men en et af de selskaber der er med til at løse Grønlands problemer, og det samme gælder for medarbejdere, bestyrelser og ledelse indenfor Tele Greenland, Royal Arctic Line og de yder deres arbejde på den bedste måde, og ikke til ulempe for samfundet, men til en fordel for samfundet.