Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 10-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 28. Maj 1997 kl. 13.02

 

Dagsordenens punkt 10

 

Politisk-økonomisk redegørelse.

 

Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Hermed skal jeg på Landsstyrets vegne fremlægge den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1997.

 

Den grønlandske økonomi har det godt. Samfundsøkonomien er inde i et positivt konjunkturfor­løb. Flere økonomiske indikatorer underbygger denne kendsgerning.

 

Indkomstudviklingen har i de senere år været særdeles positiv. Dette kan blandt andet aflæses i Landskassens regnskaber for 1996, hvor skatteindtægterne stiger med 79 mio. kr., d.v.s. en stigning på over 7 % i forhold til 1995. Indkomstfremgangen gør sig desuden gældende i alle regioner af landet, hvor der også kan konstateres en reel stigning i det skattepligtige indkomstgrundlag.

 

Siden 1992 har vi forbedret vores handelsbalance overfor udlandet. Den grønlandske eksport vokser mere end importen. Desuden viser importopgørelserne, at importen i høj grad er bestemt af den indeværende konjunkturopgang, idet importstigninger i stor grad skyldes øget import af materialer til bygge- og anlægssektoren.

 

Ledigheden bevæger sig fortsat i den rigtige retning. Selv om det seneste års fald i ledigheden udviser en mindre reduktion i forhold til forrige år, er tendensen i ledighedsbevægelserne rigtige. Der sker fortsat en nedbringelse af antal ledige. Landsstyret står overfor en stor udfordring i de kommende år, nemlig at fortsætte med at skabe vækst i beskæftigelsen. Landsstyret vil derfor arbejde for, at den positive konjunkturopgang stadig kommer de arbejdssøgende til gode.

 

Den grønlandske inflation er rekordlav. De seneste forbrugerpristal for januar 1997 viser en årlig inflation på 0.5%. Dette viser, at Landsstyrets omkostningspolitik og skatte- og afgiftspolitik har været særdeles effektfuld. Den lave inflation styrker vores konkurrenceevne overfor udlandet og medvirker til en generel forbedring af reallønsudviklingen for lønmodtager­grupper.

 

Også de offentlige finanser udviser en særdeles gunstig udvikling. Hjemmestyret har i perioden 1993 til 1996 haft et årligt positivt regnskabsresultat, der kan tilskrives en velovervejet finanspolitik. Den førte finanspolitik har medført, at vi har kunnet afdrage på vores udenlandsgæld som planlagt. På nuværende tidspunkt udgør gælden ca. 990 mio. kr, og i den forbindelse skal vi tilføje, at for et par år siden udgjorde vores udlandsgæld på ca. 2  mia. kr.

 

Det er lykkedes os, at skabe overskud på de offentlige finanser flere år i træk, nedbringe udlandsgælden samtidigt med at det er lykkedes os at skabe en økonomisk vækst.

 

Også i de kommende år regner vi med en positiv udvikling i Landskassens økonomi. Bortset fra et forventet underskud i 1997, der i høj grad skyldes forskydninger i byggetakten for bl.a. landingsbanebyggeri, budgetteres der med et overskud på Finansloven. Landsstyret planlægger fortsat at indfri udlandsgælden, således at de økonomiske frihedsgrader vokser i de kommende år.

 

Sammenlignet med stærke europæiske økonomier og de krav der stilles i forbindelse med den europæiske monetære union, så må vi således kunne konstatere at den grønlandske økonomi har været, er og vil i de kommende år være velfunderet, hvad angår inflation, gældsætning og årlige finanslovsresultater.

 

Kommunernes økonomi har i de seneste år været inde i en positiv udvikling. Også i 1996 kom kommunerne ud med et overskud. Kommunernes indtægter har været stigende i hele perioden fra 1993 til 1996. Et særdeles positivt tegn er, at skattegrundlaget i kommunerne er forbedret. Dette tyder på, at den indeværende konjunkturopgang ikke er begrænset til et bestemt geografisk område. Et andet glædeligt tegn ved den kommunale økonomi er, at kommunernes anlægsinvesteringer har været stigende to år i træk.

 

Vi har tillid til, at de fælles initiativer Landsstyret og kommunerne har iværksat vil underbygge den positive udvikling i den samlede offentlige økonomi. Budgetsamarbejde og koordinering af offentlige investeringer er tiltag der vil sikre en mere effektiv offentlig økonomi.

 

Også vores eksterne finansielle parter udtrykker tillid til den grønlandske økonomi. De Hjemmestyreejede selskaber kan forhandle sig frem til fordelagtige aftaler med udenlandske finansieringsinstitutter, bl.a. på grund af en generel tillid til den grønlandske økonomi.

 

Landsstyret har iværksat en række erhvervsudviklende tiltag med henblik på at videreudvikle vores økonomiske struktur og herigennem skabe et bredere indtjeningsgrundlag i samfundet for dermed, fremfor dermed at gøre økonomien mindre afhængig af det relativt følsomme fiskerierhverv.

 

I dette lys fortsætter Landsstyret initiativerne på råstofområdet for at fastholde den positive udvikling denne sektor er inde i. Landsstyret arbejder målrettet på at overtage forvaltningsan­svaret for råstofområdet pr. 1. januar 1998, for på den måde at skabe de bedste muligheder for en udvikling af denne sektor. Landsstyret har desuden fremsat forslag om ekstra kapitalindskud i Platinova A/S til finansiering af efterforskningsaktiviteter for på den måde at stimulere interessen hos udenlandske investorer yderligere.

 

Indenfor fiskeriet har Landsstyret efter rådgivning fra biologerne fastholdt TAC´en for rejer i 1997 på samme niveau som i 1996. På baggrund af biologernes vurdering af bestanden vurderes økonomien i rejefiskeriet mere positiv end de foregående år. Landsstyret har iværksat biologiske undersøgelser i  krabbebestanden ud fra en målsætning om at skabe et bredere råvaregrundlag for fiskerisektoren, og dermed et bredere indtjeningsgrundlag indenfor fiskerisektoren.

 

Landsstyret har taget initiativ til en strukturtilpasning af Royal Greenland A/S´ landanlæg. Initiativet skal tilpasse Royal Greenland A/S´ produktionskapacitet til det reelle råvaregrundlag. Forslaget tager sigte på at samle rejeproduktionen på færre anlæg, samt at omlægge en del af den nuværende rejeproduktion til produktion af nye produkter. Med støtte fra Landskassen er det vores målsætning, at strukturtilpasningen skal sikre 262 arbejdspladser i Royal Greenland regi, samtidigt med at virksomhedens konkurrenceevne på det internationale marked opretholdes.

 

Også inden for turisme har Landsstyret iværksat forskellige tiltag for at underbygge den udvikling turismesektoren er inde i. Landsstyret har etableret en hotelfinansieringsfond, der tager sigte på at udvide kapaciteten for overnatningsfaciliteter i tråd med anbefalingerne fra den turistpolitiske redegørelse. Desuden er der etableret en støtteordning til iværksætterne indenfor turismeområdet.

Landsstyret forventer også, at reorganiseringen af KNI vil have en positiv effekt på erhvervsudviklingen. Vi får med reorganiseringen en mere effektiv virksomhed, der vil have et bedre grundlag for at konsolidere sig og derved på sigt bidrage til økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Desuden giver reorganiseringen større muligheder for privatiseringer af f.eks. passagerbefordring. Dette initiativ vil være med til at skabe muligheder for lokal erhvervsud­vikling, og er i tråd med Landsstyrets målsætning om øget inddragelse af privat initiativ i den grønlandske økonomi.

 

For at udvikle infrastrukturen fortsætter Landsstyret sin målrettede politik med at skabe det med at skabe de bedst mulige serviceniveau for såvel erhvervslivet som borgere bosat langs kysten.

 

Det foreslåes på denne samling, at der anlægges 6 regionale landingsbaner samt en lufthavn i Qaanaaq. I denne sammenhæng arbejder Landsstyret henimod et enstrenget trafiksystem der skal sikre en mere effektiv trafikstruktur. Landsstyret overvejer også en opgradering af 5 helistops langs kysten for på den måde at skabe en øget integration i det overordnede trafiksystem.

 

Landsstyret har desuden i den forløbne periode arbejdet aktivt på øget grønlandsk medindflydel­se på luftfartsområdet. Allerede nu kan vi fremhæve en aftale om ophævelse af SAS´ eneret på atlantbeflyvningen mellem Grønland og Danmark.

 

For Landsstyret er det imidlertid vigtigt, at den økonomiske vækst foregår i en balance med sociale initiativer, der skal forbedre vores velfærdssystem. Landsstyrets målsætning er klar: Og det er, at alle grupper i samfundet skal have del i gevinsterne ved en økonomisk vækst.

 

I dette lys arbejder vi på en styrkelse af uddannelsesområdet med målrettede tiltag indenfor både folkeskolen og de videregående uddannelser. På folkeskoleområdet arbejdes der med at højne elevernes kvalifikationer, bl.a. indenfor edb-området, på en sådan måde, at eleverne kan møde de udfordringer erhvervslivet stiller. Indenfor efter- og videreuddannelserne tilstræber Landsstyret, at uddannelserne tilrettelægges i overensstemmelse med udviklingen i samfundet og de krav arbejdsmarkedet stiller.

 

Vi har en klar målsætning om at udvikle kvaliteten indenfor det sociale område. Og derfor nedsatte Landsstyret i 1995 en socialreformkommission med det formål, at vurdere det sociale område. Socialreformkommisionens betænkning er blevet fremlagt for Landstinget på indeværende samling.

 

Vi ved, at den voksende andel af ældre i vores samfund bliver en af de største udfordringer i de kommende år. Ældreområdet vil derfor indtage en høj prioritering i de kommende års finanspolitiske overvejelser. Desuden lægger Landsstyret vægt på fortsatte forbedringer for børn- og unge, udvikling af forebyggelsestiltag og desuden en styrkelse af handicapforsorgen.

 

Et andet væsentligt element i Landsstyrets velfærdspolitik er konsolidering af sundhedsområdet. En af de vigtigste forudsætninger for dette er stabilitet på personalesiden. Landsstyret har derfor igangsat en række initiativer indenfor rekruttering- og uddannelse af sundhedspersonale. Vi har også lagt vægt på indføring af bedre planlægnings- og styringsværktøjer indenfor sundhedsområdet, for på den måde at sikre højest mulig produktivitet for de bevilgede midler.

 

For det grønlandske samfund er miljøområdet et kerneområdet. Både fordi folkesundheden er afhængig af en fornuftig miljøpolitik, men også fordi vores erhvervsudvikling og eksport er afhængig af det kvalitetsstempel, det rene grønlandske miljø giver. Det er derfor vigtigt, at vi udformer en operationel, langsigtet strategi for at imødekomme udfordringerne på miljø-området. Landsstyret har på denne baggrund blandt andet taget initiativ til etablering af et forbrændingsanlæg i Qaqortoq som et pilotprojekt, med henblik på at indhente erfaringer for etablering af forbrændingsanlæg i andre byer.

 

På forårssamlingen 1996 startede Landstinget på en drøftelse af det nuværende ens-prissystem. Landsstyret nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra erhvervslivet og det økonomiske forskningsmiljø, til at analysere det nuværende ens-prissystem og eventuelt pege på solidariske erstatningsmodeller. Arbejdsgruppen har for nyligt afleveret en rapport til Landsstyret, rapportens konklusioner er refereret i den Politisk-Økonomiske Redegørelse.

 

Arbejdsgruppen foreslår, at der indføres en økonomisk frizone hvor ens-prissystemet ophæves. Målsætningen med ophævelse af ens-prissystemet i frizonen er at skabe grundlag for en markedsbestemt prisdannelse, der afspejler virksomhedens reelle omkostningsstruktur. En ophævelse af ens-prissystemet formodes at føre til en væsentlig reduktion i virksomhedens omkostningsniveau og lavere priser for forbrugerne i frizonen.

 

Arbejdsgruppen peger desuden på, at en afskaffelse af ens-prissystemet i fri-zonen vil betyde store muligheder for økonomisk vækst, idet virksomhedernes reelle omkostningsniveau bliver væsentligt reduceret. En reduktion af omkostningsniveauet vil betyde en styrkelse af konkurrenceevnen for de grønlandske virksomheder. Økonomisk vækst i fri-zonen vil i følge arbejdsgruppen på sigt virke som et økonomisk vækst-katalysator for hele landet, både fordi flere kommuner ønsker at indtræde i frizonen og fordi positive effekter som prisreduktioner vil slå igennem udenfor frizonen.

 

Den kryds-subsidiering der vil bortfalde som følge af at ens-prissystemet ophæves i frizonen, foreslås finansieret ved skattestigninger, enten i fri-zonen alene eller som en generel landsskattestigning.

 

For borgerne i frizonen vil afskaffelse af ens-prissystemet betyde reallønsforbedringer, uanset hvilken skattefinansieringsmodel der peges på. For borgerne udenfor frizonen vil en generel skattestigning betyde reallønsfald for høj-indkomstgrupperne.

 

Landsstyret er positivt indstillet overfor en reform af ens-prissystemet og anbefaler, at der inden for rammerne af zone-modellen, som foreslået af arbejdsgruppen, arbejdes videre med en reform af ens-prissystemet. En reform skal tillige indeholde modeller til kompensation af de lavestlønnede for mulige negative effekter af en prisreform.

 

Landsstyret vil på forårssamlingen 1998 fremlægge en operativ handlingsplan for Landstinget vedrørende en reform af ens-prissystemet, der bl.a. skal indeholde forslag til tidsplan og forhandlingsforløb med kommuner og virksomheder.

 

Vi står således i dag overfor en lang række vigtige politisk-økonomiske overvejelser med henblik på at møde de kommende års udfordringer, nemlig at sikre en langsigtet økonomisk vækst samtidigt med at vores velfærdsniveau videreudvikles.

 

Derfor bliver det til årets finanslovarbejde nødvendigt at foretage en nøje prioritering af de økonomiske midler, vi har til rådighed samtidigt med, at vi skal fortsætte med at skabe de bedste markedsforudsætninger der sikrer størst mulig nytte for samfundet af de midler vi investerer.

 

Med disse ord vil jeg overlade den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1997 til Landstingets velvillige behandling, og på Landsstyrets vegne håber jeg, at det vil være opstarten til en god debat.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Da vi har følgende bemærkninger fra Siumuts side:

 

Landsstyrets økonomiske politik plejer traditionelt at være til genstand for den største opmærksomhed, ikke blot hos Landstingsmedlemmerne eller blot blandt befolkningen, men også iagttagerne i omverdenen følger nøje med den økonomiske politik, der føres i vort land.

 

En sådan redegørelse viser vort lands totale økonomiske situation, ligesom den viser den økonomiske situation hos kommunerne og de hjemmestyreejede store virksomheder.

 

Det er ikke underligt, at vi i Simut, et parti som har båret det største ansvar gennem mange år, finder Landsstyreformandens Politisk-Økonomiske Redegørelse og den kommende udvikling som opmuntrende og betryggende.

 

Vores økonomiske grundlag, nemlig eksportområdet, er glædeligvis markant ekspanderende, mens importsiden fortsat udviser en faldende tendens. Man skal også lægge mærke til, at skabelsen af flere nye arbejdspladser, skyldes forøget anlægsvirksomhed og reduktion af inflationen. Fra Siumut ved vi, at en sådan udvikling blandt andet er blevet muliggjort gennem godt samarbejde med SIK, Tjenestemandsorganisationen og andre organisationer.

 

Fra Siumut støtter vi denne udvikling, ikke blot som noget positivt, men som noget meget vigtigt i udviklingen af et samfund som vores grønlandske samfund. Fra Siumut skal vi benytte denne lejlighed til at takke organisationerne for det medansvar, de påtager sig og håber, at den indbyrdes forståelse vil fortsætte også i de kommende år.

 

Selvom vi er klar over, at Landskassen økonomiske status må betegnes som god, skal vi fra Siumut ikke undlade at udtrykke, at vi finder det ganske betryggende, at tilbagebetalingen af vores udlandsgæld på 990 mio. kr., afvikles efter planen og på en yderst betyggende måde.

 

Hvis de foranførte forhold fortsat kører efter planen, sådan som Landsstyrets redegørelse klart indikerer, kan alle se nødvendigheden  af, at alle partierne også fremover må samarbejde omkring bekæmpelsen af inflationen, størst mulig tilbageholdenhed med hensyn til stiftelse af udlandsgæld, og ikke mindst samarbejde partierne imellem i forbindelse med behandling af de årlige finanslove.

 

I forbindelse med redegørelsen vedrørende de forannævnte centrale økonomiske forhold nævnte Landsstyreformanden også, at kommunernes økonomi også er under en opgangsperiode. Denne side af redegørelsen viser også, at kommunerne mere synligt tager medansvar vedrørende anlægsopgaverne gennem anvendelse af deres indtægter til nødvendige anlægsopgaver.

 

Fra Siumut er vi ikke i tvivl om, at den helt nødvendige koordinering af den økonomiske planlægning, herunder anlægsplanlægning i forståelse med hinanden har båret frugt.

 

Fra Siumut er vi helt enige med Landsstyreformanden, når han i sin redegørelse siger, at sådanne ansvarsbeviste tiltag fra de offentlige myndigheder vil være til gavn for de Hjemmestyreejede selskabers drift og økonomiske fremgang gennem fordelagtige aftaler med udenlandske finansieringsinstitutter.

 

Her ligger en meget vigtig generel tillid til den grønlandske økonomi, som har meget stor politisk vigtighed. Og det er rigtigt af Landsstyreformanden at fremhæve dette i sin redegørelse.

 

Man må lægge mærke til, at Landsstyret agter at tage yderligere initiativer med henblik på stadig stabilisering vedrørende beskæftigelsen og økonomien. Dette indikeres bl.a. ved, at vi skal være parate til medfinansiering vedrørende udnyttelsen af ikke-levende ressourcer for at fremme udviklingen på dette område, eksempelvis ved at fremme efterforskningen i samarbejde med Platinova A/S. Sådanne tiltag viser, at man har mod til at tage fornuftige initiativer, der kan give økonomisk afkast i den kommende tid.

 

Udnyttelsen af vore fiskeriressourcer fører tilstadighed så at sige som vort lands økonomiske hjerteslag. Man agter at forøge aktiviteterne på dette område med respekt for og med tillid til havbiologernes mangeårige undersøgelsesresultater.

 

Det er noget vi fra Siumut støtter, såvel når det gælder rejer og andre fiskearter. Fra Siumut støtter vi og holder fast ved de skiftende generationers bæredygtige udnyttelse af vore levende ressourcer såvel til havs som til lands. Dette er man sågar opmærksom på fra Royal Greenland A/S, idet koncernens produktion er baseret på afsættelige ressourcer, også når det gælder planlægning af igangsætning af nye produktsorter.

 

Alle de foranomtalte tiltag vil medføre skabelse af flere arbejspladser og bedre økonomi. Med hensyn til arbejdspladser på landjorden omtales planerne om etablering af overnatningsfacilite­ter og lignende i relation til turisterhvervet. Disse ideer har være fremsat tidligere. Dem har vi støttet fra Siumut hele vejen igennem, og skal blot gentage her, at vi fortsat støtter sådanne tiltag.

 

Idet vi skal henvise til vore mange tidligere udtalelser i denne sal omkring KNI, skal vi ved denne lejlighed udtale, at vi forstår Landsstyreformandens udtalelse om at være åben for privatisering på dette område således, at man skal holde fast ved, at det her drejer sig om en koncern i fremgang, som medarbejderne kan lide at arbejde for, som yder en god service overfor såvel byer og bygder, og som skal skal yde en god service til Nordgrønland, Sydgrønland og Østgrønland samtidig med sine rationaliseringer på omkostningssiden.

 

Ligeledes nævnes, at planerne om forbedring af person- og godsbefordring nærmer sig sin endelig rationalisering. Atlantbeflyningen  i samarbejde med SAS har efterhånden været drøftet i mange år, og nu skal Grønlandsfly få mere indflydelse i denne henseende.

 

Fra Siumut er vi glade for denne udvikling og støtter den. I takt med anlæggelse af regionale landingsbaner på kysten vil person- og godsbefordringen bliver mere og mere tilpasset vores daglige grønlandske virkelighed. Denne udvikling vil tillige få stor indvirkning på vores dagligdag gennem dygtig anvendelse af den nye teknologi ved god og gensidig forståelse.

 

Vi har allerede  tidligere drøftet anvendelse af EDB bla. på uddannelsesområdet samt andre tiltag på uddannelsesområdet samt andre tiltag på uddannelsesområdet med henblik på stabilisering og forbedring for erhvervslivet.

 

I den nærmeste fremtid skal vi også drøfte socialreformkommissionenm som vil få stor indvirkning på borgernes dagligdag. Disse indgår også i den nærværende redegørelse.

 

Ligeledes skal vi også på etandet tidspunkt drøfte tiltag vedrørende sundhedsområdet, hvor der vil komme fremkomme med et oplæg om mest givtig udnyttelse af bevillingerne på sundhdsområdet samt planerne om forebyggelsesforanstaltninger. Sådanne vigtige punkter kommer vi tilbage til senere.

 

Vi skal heller ikke undlade at nævne tiltag på miljøområdet, som tager deres opstart ved etablering af afbrændingsanlæg i Qaqortoq, og som skal følges op af andre projekter i samarbejde med kommuner og andre instanser. Finansieringssystemer vedrørende sådanne tiltag er vi parate til at være med til at drøfte, når tidens fylde er inde.

 

Selvom det ikke har direkte sammenhæng med vore udtalelser under dette dagsordenspunkt, skal vi fra Siumut ikke undlade at nævne behovet for gode økonomiske vilkår vedrørende det kulturelle og åndelige områder. Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Siumut vor vane tro vil have øjnene åbne også på dette område. Vi kan ikke undvære initiativer på kultur- og åndelige område, som vi iøvrigt altid støtter.

 

Vi skal knytte afsluttende bemærkninger til Landsstyreformandens meget interessante redegørelse, som nu er lagt op til debat. Her drejer det sig om rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende mulige ændringer af det eksisterende ensprissystem.

 

I Siumut har vi altid støttet ensprissystemet. Men vi er klar over, at dette system til trods af sine fordele indeholder iboende skavanker i relation til en mere dynamisk økonomisk udvikling i vort land. Og disse forhold er nu blevet gjort til genstand for en undersøgelse. Disse tiltag fra Landsstyret vil vi betegne som en resolut og troværdig handling. Der lægges jo op til, at rapportens mulige konsekvenser, såvel positive som mindre positive, drøftes åbent med velbegrundede argumenter bag.

 

Vi stammer fra et folkeslag med stor mobilitet, som befandt sig under stadig vandring. Vi bebor verdens største ø med meget spredt befolkning. Vores nuværende bosætningssystem og vore erhvervsmæssige og andre hjælpemidler var ikke baseret på pengeøkonomi. Men vort liv idag er baseret på penge- og markedsøkonomi.

 

Og dette har medført nye muligheder vedrørende vore bosætningsforhold. Vi må idag have beskæftigelse, uddannelse, vareforsyning, service fra Sundhedsvæsenet, boliger, produktion, hurtige og nemme transportruter m.v.

 

Landsstyret agter at lægge arbejdsgruppens rapport til grund for deres oplæg ved forårssamlin­gen 1998. Dermed har vi fået mulighed for at udnytte god tid til drøftelse og nærmere analyse af rapporten.

 

Før vi indleder vore sådanne diskussioner skal vi fra Siumut allerede nu understrege, at vi uanset hvilke beslutninger vi måtte tage til sin tid, har gode og smukke traditioner vedrørende solidaritet, og vi må også bære ændringer i ensprissystemet i solidaritet med hinanden. Finder vi, at ensprissystemet et resulteret i ulighed i levevilkårene, må vi finde bedre løsninger gennem bedre og mere givtige udnyttelse af vore i forvejen meget høje ofre i solidaritetens hellige navn.

 

Her må grundlaget være stadig stigende økonomisk selvhjulpenhed. Vi har idag lagt mærke til, at Landsstyreformanden inviterer til debat, uden demolering af vore hidtidige resultater, uden at skubbe mulige forbedringer fra sig, uden at forlade solidaritetsprincippet. Altsammen med henblik på bedst mulig og mest givtig udnyttelse af vore solidariske ofre.

 

Man skal ikke være i tvivl om, at vi fra Siumut er rede til at deltage i en åben diskussion med baggrund i vore foranførte meningstilkendegivelser.

 

Med disse bemærknniger tager vi fra Siumut Landsstyreformandens indholdsrige og meget interessante redegørelse, og skal tilkendegive, at vi er rede til at være med i den videre debat.

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut.

 

Realiseringen af en hvilken som helst politisk beslutning har sit udgangspunkt i vore økonomiske forhold, og hvordan vi prioriterer.

 

Landsstyrets forelæggelse af politisk-økonomisk redegørelse er en god og åben ærlig melding om den politiske og økonomiske situation, og som har en helt central betydning for vores arbejde. Den fortæller os, hvordan vores økonomi har det, hvad der er råd til i de kommende år, og hvad Landsstyret agter at disponere, selvfølgelig afhængig af, hvordan Landstinget vil prioritere.

Vi har nu fået en klar melding om, at samfundet økonomi som helhed har det godt, efter Atassuts mening en positiv melding og som bekræftiger og styrker Landsstyrets økonomiske politik.

 

Atassut skal generelt udtale, at Atassut fuldt ud støtter Landsstyrets økonomiske politik samt de overordnede økonomiske og udviklingsfremmende tiltag, som hidtidige økonomiske politik har været baseret på, og som redegørelsen lægger op til.

 

Det er vigtigt for Atassut at understrege, at nuværende tiltag på trafikområdet, råstofområdet og turistmeområdet får overordentlig stor betydning for samfundsøkonomien og for den udvikling, der ligger foran os.

 

Trods sine kun har 18 år, har vores Hjemmestyre udviklet sig til sund og stærk verdensborger, hvis videre skæbne er stærkt afhængig af de dispositioner, vi i Landstinget træffer beslutning om her i salen. Det er os, der skal passe på de faldgruber, der kan ligge foran os.

 

I en tid, hvor vores økonomi fortsat i meget høj grad er stærkt afhængig af fiskeriet, er det meget vigtigt, at investeringerne er nøje afstemt med samfundets økonomiske formåen. Royal Greenlands forestående strukturtilpasning er et klart eksempel herpå.

 

Atassut er klart bevist om, at der er behov for store investeringer på både trafik-, råstof-, og turismeområderne hvis vi skal gøre vort samfund økonomisk stærkt og selvstændig, derfor er det vigtigt, meget vigtigt, at vi sår først, før vi kan høste, men vi skal prioritere rigtigt.

 

Atassut er bevidst om, at vores økonomiske råderum, ramme, er begrænset til at kunne tilgodese alle ønsker og behov for forbedringer over hele linien, at tilgodese behov for mere generelle levevilkårsforbedringer, ikke mindst for de svage i samfundet og i de regioner, hvor livsbetingelserne er strenge.

 

Derfor er det vigtigt for Atassut, at Landsstyeret fortsætter og styrker sin omkostningsdæmpen­de politik til gavn for hele befolkningen, ikke mindst for erhvervslivet, således at købekraften kan fortsat forbedres og styrkes.

 

Socialreformkommissionen har fornylig afgivet sin betænkning. Med dette som redskab har Landsstyret mulighed for at reformere indenfor hele det sociale område, således at dem der virkelig har behov for støtte, får den støtte, de har behov for. Dette vil lette levevilkårene for mange, specielt for børnefamilier, lavestlønnede og familier med små indkomster.

 

I en tid, hvor de økonomiske rammer føles stramme er det vigtigt, at vi tager initiativer til, at de penge vi har til rådighed, cirkulerer mere i samfundet, skabe flere arbejdspladser og spare valuta, alt til gavn for samfundsøkonomien. Vi importerer for mange færdigprodukter. Dette gælder i høj grad i byggebranchen.

 

Den private sektor har vist viljen og evnen til at kunne være med i meget større omfang end hidtil. Atassut skal kraftigst henstille til Landsstyret til at tage den fremstrakte hånd, således at hjemmemarkedsproduktionen i byggebranchen indgår som et vigtigt element i fremtidens økonomi. Her kan vi hente mange arbejdspladser, hvis det planlægges og iværksættes i tæt samarbejde med arbejdsgiverne.

 

Projekt råvarekøb, herunder fantailproduktionen er et godt eksempel på, at en væsentlig del og af de sociale udgifter kan sættes Ai arbejde@ til gavn for mange mennesker og kommuner blot med den forskel, at en målrettet hjemmemarkedsproduktion til byggebranchen kan iværksættes uden direkte omkostninger for samfundet, det kræver kun en politisk beslutning.

 

I de senste år har Landsstyret taget positive tiltag til etablering af nye arbejdspladser samt til styrkelse af eksisterende arbejdspladser, dette gælder specielt i turistrelaterede erhverv, såsom outfitterordning, Unnuisa A/S m.v. Disse initiativer har fuld støtte fra Atassut´s side og Atassut skal anbefale overfor Landsstyret at fortsætte disse tiltag, således at en bredere del af erhvervsområdet kan blive omfattet af disse fordelagtige betingelser, specielt når det gælder importbegrænsende virksomheder.

 

En fortsat sund udvikling i samfundsøkonomien kræver, at alle kræfter sættes ind for at skabe nye arbejdspladser for derved at skabe nye indtægter for samfundet, og derfor er det meget vigtigt, at der fortsat er stram økonomiske styring. Atassut skal derfor kraftigt anmode Landsstyret om at rette op på dette store underskud, der opereres med til næste år. Atassut har indtryk af, at Landsstyret har svært ved at styre sig, når der er penge i kassen.

 

Efter Hjemmestyrets indførelse er der sket fantastisk positiv udvikling med nogle store knaster her og der, men alt taget i betragtning, har vi klaret os meget godt. Vi har gjort op med mange fastgroede normer og praksis.

Ensprissystemet fastholder den bosætningsmønster, der har eksisteret i mange år og har sikret en mere ens prisfastsættelse over hele landet, selvom dette kan stilles spørgsmålstegn ved på mange områder, men nu hæmmer systemet udviklingen for samfundet som sådan,. og derfor hilser Atassut meget positivt Landsstyrets initiativ til afskaffelse af eenhedsprissystemet.

 

Atassut skal ikke gå i detaljer omkring dette spørgsmål, da spørgsmålet skal behandles særskilt, men vil ike undlade at bemærke, at etablering af de påtænkte frikommuner må medføre mere favorable etableringsbetingelser for erhvervslivet i de kommuner, der i første omgang vil vil stå udenfor frikommuneordningen. En sådan ordning vil til en hvis grad fastholde og skabe mulighed for udvikling i de berørte kommuner, og vil endvidere betyde en bedre sprængbrædt til indlemmelse i frikommuneordningen.

 

Den positive udvikling gør, at vi fortsat prioriterer uddannelsen meget højt. Det er derfor meget tilfredsstillende for Atassut, at flere og flere unge søger ind i de højere uddannelser, det lover godt, men der er meget udtalt behov for flere kollegiepladser flere steder. Atassut skal anmode Landsstyret om, at være særlig opmærksom på dette forhold. Og gode pladsforhold er afgørende for, at flere og flere unge kan afslutte deres uddannelse til gavn for samfunet.

 

Med disse bemærknniger tager Atassut redegørelsen til efterretning, og skal overfor Landsstyret anbefale, at fremtidige økonomiske forbedringer udmøntes i:

 

Større bevillinger til boligbyggeri, større bevillinger til boligrenovering, større bevillinger til skolerenovering og endelig større bevillinger til børn og unge´s forhold.

 

Disse initiativer skaber ikke blot bedre bomiljø, men skaber også flere arbejdspladser samt bedre livskvalitet.

 

Atassut vil som sædvanlig følge med i udviklingen og ansvarligt medvirke til de justeringer, der måtte være nødvendige fremover.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit. 

 

Landsstyrets herværende redegørelsen om den politisk-økonomiske situation, og Landsstyrets økonomiske mål som er omfattende interessant, og som kan få gennemgående ændringer i samfundsstrukturen til følge, er efter Inuit Ataqatigiits opfattelse et udemærket debatoplæg, som fortjener en gennemgribende drøftelse i Landsting, kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesin­stitutionerne og blandt befolkningen generelt.

 

I denne ånd er Inuit Ataqatigiit rede til at være med til at udbrede redegørelsens intention til befolkningen. Her tænker vi ikke mindst på redegørelsens afsnit omkring ensprissystemet. Landsstyrets syn på den økonomiske situation her og nu samt i fremtiden, kan naturligvis siges at være et sammenkog af Landstingspartiernes tanker, som har været fremme i den almindelige økonomiske debat, og Landstingets finanslovdebatter i særdeleshed.

 

Inuit Ataqatigiit har bestræbt sig på, at gøre sin indflydelse gældende såvel i Landsstyrekoali­tionstiden som i opposition, hvilket er aktuelt fra 1995. Der er i redegørelsen forhold som vi udenvidere ikke kan gå ind for her i Inuit Ataqatigiit.

 

Indledningsvis skal vi knytte vores bemærkninger til denne af Landsstyrets redegørelse for afslutningsvis, at komme med vores henstillinger på områder, som vi synes spiller en rolle i økonimisk-politisk sammenhæng, men som vi savner i redegørelsen.

 

Det er naturligt også at handelsbalancen udjævnes og gerne vort lands fordel med tiden. I denne sammenhæng er det vigtigt at den slags emner offentliggøres med det rigtige talmateriale som dokumentation. Tal fra vores statistiske kontor og ikke baseret på gisninger eller gætterier.

 

Det er således ikke korrekt, at Landsstyret fremlægger oplysninger om at den forbedrede handelsbalance udvikling som sker fra 1994 til 1995 er fortsat i 1996. For de faktiske tal siger det modsatte, hvorefter vores handelsbalance underskud er forværret med 215 mio. kr. i perioden fra 1995 til 1996. Denne oplysning fremgår af Danmarks Statistiske kontor dateret den 1. maj i år. Landsstyrets redegørelse er også dateret den 1. maj.

 

Derfor finder vi det nødvendigt, at påtale Landsstyrets forsøg på, at omgå de faktiske oplysninger fejlagtigt. For IA er hverken døv eller blind for at Landsstyrekoalitionen ynder at tale om at det er vigtigt at en spade kaldes en spade og en skovl en skovl.

 

Da man forrige år konstaterede stigning i de skattepligtige indkomster blev det af Landskassen præmisser ... betegnet som meget usikker, har man nu fået bekræftigelse på, at det vitterligt er rigtigt at indkomsterne stiger og at stigningerne er generelt for hele landet. Er det noget vi skal være stolte over ?

 

Det er netop en af de primære målsætninger, at rationaliseringen har medført i de seneste 10 år. Men denne fremgang i de skattepligtige indkomster må udnyttes fornuftigt for at skabe retfærdighed i de enorme forskelle i borgernes sociale vikår,  til at skabe øgede arbejdspladser, erhvervsfremmende og primært udnyttes til reduceret udnødigt og administrationens unødige rejser for myndigheder i øvrigt til overforbrug på andre områder.

 

I den forbindelse må man være fuldstændigt opmærksomt på registreringen af de ledige der stadig er alt for mange. Selvom man gerne vil tro på Landsstyrets påstand og faldende arbejdsløshed er der i kommunerne og blandt borgerne modsat følelse heraf. Derfor skal de beskæftigelsesmæssige tiltag ikke alene arbejdes for, at de ledige men af os alle sammen, hvorfor man må være overvågen for registreringssystemet, således at vi har et korrekt grundlag i det videre arbejde.

 

Under debatten heraf regner Inuit Ataqatigiit med, at Landsstyret nøje har fulgt med i udviklingen indenfor førtidspensionsordningen. I følge kommunernes oplysninger er man i dag ligefrem begyndt at bruge langtidsledighed som grundlag for tildeling af førtidspensioner, selv de unge. I sådanne tilfælde bliver medmenneske ikke mere udgiftskrævende for kommunen, og slettes fra listen af arbejdsledige. Denne handling varierer fra kommune til kommune.

 

Vi vil indstille fra Landstinget om, at overveje tildeling af førtidspension fra centralt sted og ensartede forudsætninger. Selvom det økonomisk går fremad for kommunerne er de stadig for svage til at behandle borgerne på en bedre måde. Derfor må den finansielle forpligtigelse i forbindelse med tildeling af førtidspensioner afklares mellem kommunerne og Hjemmestyret.

 

Vi har den opfattelse af den nuværende ordning med tildeling af førtidspensioner er mere fristende for kommunerne som alternativ til borgernes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

 

At købekraften aldrig har været så god er noget man må være stolte over. Vi skal opfordre Landsstyret om at udnytte denne situation på en gavnlig måde, bl.a.i bekæmpelsen af ledigheden. Eksempelvis vil man kunne styrke konkurrenceevnen i de eksisterende virksomhe­derne ved en reduktion af el- og vandpriserne, og samtidig styrke bestræbelser på at skabe nye arbejdspladser.

Hidtil har de enorme driftsudgifter været en hindring for systuers, sæbefabrikkens... , plastikproduktionen og andre former for virksomheders konkurrenceevne overfor udlandske virksomheder af samme art. Dette til trods for at medarbejderne i disse virksomheder absolut ikke er underkvalificeret i forhold til medarbejderne i de udenlandsk virksomheder.

 

Selvom landets regioner i væsentligt grad har været med til at opbygge den positive økonomiske udvikling i Landskassen har den stramme administration og ikke mindst omstrukturering af forsyningen resulteret i dårlige erfaringer i serviceringen af yderdistrikter og bygder.

 

Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret at sikre, at den positive udvikling i Landskassen på ærlig vis gavner alle landets regioner, og ikke mindst yderdistrikterne og bygderne. Den solidariske byrdefordeling under den vanskelige udvikling af forholdene bør også gælde under den positive udvikling. Nordgrønland, Sydgrønland og Østkysten bør udvikles så ligeligt som muligt. Heri er det ikke spørgsmål om forsyning, turismeudvikling, rejseaktiviteten, den generelle erhvervsudvikling, betjening fra sundhedsvæsenet, produktions­muligheder, beskæftigelse, undervisning og iøvrigt udvikling hvor myndighederne er involveret.

 

Det er ikke overdrevet at sige, at produktionsanlæggene er hjertet i de fleste beboede områder i Grønland, så længe vi sætter vores lid til vores levende ressourcer. Under denne forårssam­ling i Landstinget har vi bl.a. drøftet udnyttelse af hidtil ikke udnyttede produkter. Heri er vores brede geografiske placering i vort land en forudsætning, en koordineret produktion blandt tæt beliggende bygder kan være en mulighed uden at tage hensyn til de kommunale tilhørsforhold.

 

Men Landsstyrets omstrukturering af transportsystemet resulterer bl.a. i at bygderne får besøg af transportfartøjerne betydelig sjældnere end det er tilfældet i dag, hvilket vil sige hver 11. eller 2. dag  øh 12 dag. Konsekvenserne her foruroliger mange bygdebeboer m.h.t. fisketransporter. Hvis Landsstyret pålæggelse til Royal Grønland til at sørge for, at transporten ikke skal være tomme løfter må Landsstyret sikre, at Royal Grønland indgår aftaler med bygderådene, kommunalbestyrelserne og fiske- og fangerorganisationerne om transportsyste­met. Den sjældnere forsyning af bygderne må man under alle omstændigheder kompensere med etablering af køle- og isanlæg i bygderne. I den forbindelse er de allerede eksisterende forhold i disse grønlandsk bygder, et godt eksempel:

 

Da det er mere korrekt at sige, at bygder der har mulighed for at fiske i deres nære omegn er gået i stå. Dette til trods for at ørred sæsonen ikke er påbegyndt endnu. Forholdene er således, at fiskebestandene i nærheden af bygderne ikke alene gavner bygdebeboerne men også fiskere fra byerne, hvilket er umuligt idag. Transportforholdene har en stor indflydelse på de statiske forudsætninger for produktions art og ikke bestandens størrelse.

 

Inuit Ataqatigiit understreger tilstadighed vigtigheden af betrykkende økonomiske vilkår for vort land i forbindelse med indførelse af selvstyre. Derfor er det nødvendigt at få afklaret vores ejendomsret til vort land med den danske stat.

 

Inuit Ataqatigiit vil således tage Landsstyrets målsætning med at overtage forvaltningsansvaret for råstofområdet med åbne øjne. I den forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at det er hensynet til de kommende indkomster fra råstof- og olieudvinding er betyde at ændre den hidtige aftale om ligelig fordeling af indtægterne heraf.

 

Dertil kommer vi i efteråret 1996 med et forslag i Landstinget om fra hvilke forudsætninger vi skal indlede forhandlinger med den danske regering. Landsstyreformandens målsætning evt. på vegne af Landsstyrekoalitionen om afskaffelse af statens bloktilskud til vort land i de næste kommende 10 år gør, at Inuit Ataqatigiit intentioner om ændring af den ligelige fordeling af indtægterne på råstofområdet bør fremskyndes.

 

Bliver Landsstyreformanden målsætning godkendt uden videre, vil dette betyde at vi skal reducere vores fordeling af midlerne gennem finansloven gennemsnitlig med 200 mio. kr. pr. år, om året. 

 

Vi har den opfattelse, at uanset vort stort vores ønsker om selvstyre end er, skal vi undgår forringelse af de økonomiske vilkår i befolkningen eller også skal vi i det mindste lade befolkningen forinden afgøre, om vi skal afskaffe bloktilskuddene tiltros for vi ikke har alternativer dertil.

 

Men grundlæggende finder Inuit Ataqatigiit det afgørende, at Danmarks forpligtigelse til vort land ikke glemmes, som det er tilfældet med FN´s konventionens forpligtigelse til tidligere kolonimagter om betrykkende overgang til selvstyre for deres tidligere kolonisationer. 50 % af Landstingets omsætning i dag stammer jo fra statens bloktilskud.

 

Der er efterhånden gået adskillige år,  da Landstinget begyndte at drøfte risikoen ved at basere fiskeriet næsten på rejerne alene. Heldigvis har man hovedsageligt i Nordgrønland beskæftiget sig meget med fiskeri efter hellefisk. Det næste vi agter, at udvikle er fiskeriet efter krabber. Det er nødvendigt at vort fiskeri har første retten i udviklingen ligesom det må medføre landstingets investering i de landbaseret beskæftigelse som følge af omhandlende produkter.

 

Udviklingen vil næppe medføre tilpasning af fartøjskapaciteten. Inuit Ataqatigiit om at kapacitetstilpasningen med .... da nedgangen i rejefiskeriet raser, samt en mulighed for tidligere fartøjer i fiskeriet efter torsk.

 

Ud over de 10 mio. kr. der skal bruges til komdemneringsstøtte, vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at der ud over kondemneringen af rejefiskeriet også bliver mulighed for finansiering igennem erhvervsstøtten, og foreslår afsætning af midler hertil i forbindelse med kommende finanslove.

 

Samtidig skal vi opfordre til, at Landsstyret bestræber sig på, at Royal Greenlands overskud på sin rationalisering bla. ved reduktion af personalet er med til at finansiere anskaffelse af fartøjer til krabbefiskeriet ud over det forannævnte midler fra Landstinget. Royal Greenland må også være interesseret i udnyttelse af så mange arter af skaldyr som muligt. Udnyttelse af alt for ensartede levende ressourcer risikerer altid i en risikabel i en sårbar produktion.

 

Velegnet materiel hos de kommende indhandlere fiskerne betyder stabil forsyning af råstoffet, hvilket uden tvivl har interesse for Royal Greenland. Landstinget har allerede taget beslutning af bevilling på 260 mio. kr. for de kommende 5 år for kapacitetstilpasning i Royal Grønlands produktionsvirksomheder. Der er imidlertidig flere byer industrianlæg der endnu ikke er sikret betrykkende ordning .....suaq, Maniitsoq, Paamiut og Narnortalik. Dertil bør Kaagaatsiaq inddrages selvom der ikke er direkte finansiering fra Landstinget. Vi skal anmode Landsstyret om, at det er på tide, at der er behov for produktionstilpasninger i bygderne, således at de kan drives hensigtsmæssigt ud fra en kapacitetstilpasning ved en tilpasning, i lighed med de store produktionsvirksomheder.

 

M.h.t. debatten forleden om alternativ produktion af hidtidige uudnyttet råvarer skal vi undlade at stamme på produktion af krabber. Vi skal fortsat udbygge udnyttelsen af fiske, pattedyr og andre skaldyr. Ved initiativer for erhvervsfremmende specielt når det drejer sig om helt nye erhverv er det Inuit Ataqatigiits opfattelse af stor betydning at befolkningen uanset bosted stilles lige for at få glæde af den slags initiativer.

 

En retfærdighed påvirker Landstinget at putte, helt aktuelt gælder dette ikke mindst for turismens udvikling, hvor til der bevilges store millionbeløb. Netop tilregnelig og leveringssik­kerhed er af afgørende betydning for en ligestilling mellem den tilgængelig kapital eksempelvis til hoteller, vandrehjælp, camps og diverse fartøjer til turismen. Når det offentlige har sørget for disse basale investeringer vil den følgende udvikling ske automatisk, set i betragtning af et befolkningsunderlag på lidt over 55000. 

 

Folkeskolen er ifølge Inuit Ataqatigiit opfattelse, de grundlæggende årsager til folkeskolens krise ...... kan ikke overvindes blot ved at indføre edb-undervisning i folkeskolen og med en introduktion af fjernundervisning ved brug af bl.a. telemediet. Det er derfor nødvendigt at gøre Landsstyret opmærksom på, at der m.h.p. til en løsning på disse problemer kan afsættes de nødvendige midler over Finansloven startende fra næste Finansår.

 

Sådanne opgaver der har at gøre med vores børn undervisningsforhold skal have en høj prioritet og det forekommer som en ganske enkel banalitet, at bare de tilstedeværende landstingsmed­lemmers ord for, at denne opgave naturligvis skal have en større prioritet end en stadig voksende offentlige administration, de offentlige administrative ansattes alt for høje og opskruede rejseudgifter samt de alt for høje udgifter vi allerede har for at tilkalde arbejdskraft udefra etc. o.s.v.

 

Set i betragtning på et befolkningsunderlag på 55.000 mennesker i Grønland er det ikke svært at få øje på en at vi rent faktisk er et overadministreret samfund. Grønlands Hjemmestyre bør derfor tilvejebringe ... .teknologien stadigvæk sørge for at indtage en naturlig føre position til at introducere en større brug af såvel teknologien såvel de muligheder denne skaber for et bedre samarbejde intern kommunerne imellem som i forholdet mellem kommunerne og Hjemmestyret på trods af og i konsekvens af de lange afstande

 

Dertil må siges at netop bl.a. har været hensigten med den tidlige indførelse af STI-uddannelserne i midten af 1980'erne. Samtidig med en målsætning af en dygtiggørelse og en kvalificering af allerede uddannet mennesker der ligeledes stod i jobmæssig situation, også til de job slet ikke  .... tildele.

 

Vi må konstatere, at vi i alt for høj grad siden Hjemmestyrets indførelse har brugt uforholds­mæssig megen tid på og ressourcer på en videreførsel af hidtidige statslige praksis, og statens måde at indrette tingene efter. Selv om vi nok kan have så mange andre ting at tage os til, så er det vigtigt for os at understrege, at tiden nu er kommet til, at vi selv formulere hvordan og hvorledes vores eget forvaltningsopbygning bør være ud fra vores egne behov og i overens­stemmelse med vort samfunds ønsker.

 

Vi har godt nok selv et videreuddannelse program men det er for ukoordineret og alt for usammenhængende indrettet. Set på den baggrund skal Inuit Ataqatigiit derfor inderligt appelere til Landsstyret om at tage initiativ til,  at tilrettelægge et særligt videreuddannelse program for hjemmehørende grønlandske ansatte. Det er nødvendigt eftersom en undersøgelse af en række studerende fra Niuernermik Illinniarfik fornylig har påvist at der rent faktisk er ansat et antal såkaldt akademisk uddannede mennesker danskere svarende til lidt over 60 % af arbejdsstyrken i den offentlige forvaltning.

 

Det er IA=s grunlæggende holdning at denne måde at opbygge en forvaltning på, er helt ude af trit med den grønlandske virkelighed, det er ganske enkelt ikke en absolut nødvendighed. En viden om og forståelse for det samfund man rent faktisk befinder sig i og hvis behov og historie man på forhånd kender er ligeså stor en kvalifikation i sig selv.

 

I tilknytning til dette dagsordenspunkt er der ligeledes fremlagt overheads over en eventuel afskaffelse af ensprissystemet udarbejdet af en af Landsstyret nedsatte arbejdsgruppe. Selvom Inuit Ataqatigiit er helt på det rene med, at en grundig debat herom først skal løbe ad staben til næste år vil vi ikke undlade at knytte ganske få bemærkninger hertil.

 

Den nævnte arbejdsgruppe er sammensat af vestligt orienterede professorer og andre såkaldte økonomisk særlig sagkyndige mennesker tager ikke under nok udgangspunkt i den lærdom de er opflasket med omkring vesteuropæiske økonomiske teorier der har basis i store samfundfor­hold.

 

Når dette er sagt, så må vi ligeledes konstatere fra IA, at det synes som om, at det langt om længe er gået op for professor dit og dat, at deres økonomiske påstand om markedskræfternes frie spil i et land og samfund som det grønlandske modtages med et gran salt og at de ikke længere tror på deres oprindelige teorier.

 

Det er derfor heller ikke så underligt, at arbejdsgruppen nu indstiller at landet bør opdeles i 2 zoner med hver sin økonomiske virkeligheder, sådan et arrangement kan Inuit Ataqatigiit kun diskvalificere som værende et halvhjertet gerning, det er helt ude af trit med den grønlandske virkelighed.

 

I den første fase ligger arbejdsgruppen op til, at 4 kommuner eller rettere sagt, at 4 byer skal udgøre .....  byerne, hvor den .... markedsøkonomi skal slippes løs på fulde omdrejninger, og hvorvguleroden er, at der her skal gælde billigere adgang til strøm, billigere varer, billigere vand o.s.v.

 

Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at der er tale om en uforskammet nedsætning for en akademisk teoretisering af en doktrin der har basis i et ideologisk korstog indledt af en professors eller ligesindede ønskede om en teoretisk efterprøvelse af en tese der i den grad ikke kan indpasses i et samfund som det grønlandske, hvor vi som bekendt har en meget spredt bosætningsmønster i dette kæmpe land.

 

Hvis disse tanker og overvejelser ikke hurtigt nok skydes ned, ja så vil eksisterende virksomheder og ........ naturligvis søge til disse frie frizone byer for at etablere sig.

 

Ja m.h.t. en bedre trafikmæssig og forsyningmæssig betjening af det grønlandsk samfund er vi netop i disse år med at afsætte ganske store midler til en havneudbygning,  anlæggelse af en landingsbane m.m. fra Landstingets side. Hvad med om vi lige stopper op i reformprocessen, så vi først kan danne os et indtryk af den virkning disse investeringer får uden at vi forhaster os.

 

Vi ved jo endnu ikke, hvilken virkning disse bestræbelser får på vores allesammens ønsker om en ligelig udvikling. Det er IA=s opfattelse at den nuværende ordning er langt mere betrykkende og i god overensstemmelse med de solidariske løsninger, den er opbygget på, og som stadig har sin egen indbygget udviklingspotentialer.

 

Efter det som nævnt ikke kan være helt tilfældigt, at Landsstyret lader udarbejde sådan en rapport, så er det nødvendigt, at disse forskellige løsninger, der er påpeget i rapporten kommer befolkningen i hænde.

 

Professorer har sagt at det er dit og dat, men nu må det være befolkningens tur til at give deres besørg med, og jeg skal sige at IA i den forbindelse er klar til at medvirke. M.h.t. vores tidligere medlemskab af EU blev der som bekendt også igennem 70'erne og 80'erne arrangeret lignende oplysningskampagner. Hvad angår en evt. afskaffelse af ensprissystemet, skal vi ligeledes bruge den kommende tid til denne kampagne og debat blandt befolkningen som forøvrig efter IA=s opfattelse godt kan ende med en folkeafstemning.

 

Det er helt oplagt, at denne mulighd bør udelades, hvorfor befolkningen også bør spørges til råds om man vil gå ind for enten en afskaffelse eller bevarelse af ensprissystemet. I forbindelse med den kommende finanslovsarbejde for 1998 og de næstkommende år er det stadig nødvendigt, at sætte højt prioritet på forskellige initiativer der kan udjævne de meget store forskelle der er idagen Grønland m.h.t. levevilkårerne. Dette kan alene lade sig gøre ved at vi helt ærligt og i den ånd laver nogle løsninger der tilgodeser de forskelligartede behov vi har, vi kan sige for uden, og selvom dermed ikke har flere midler at gøre godt med i forhold til idag.

 

Socialreformkommissionens betænkning blev i princippet vedtaget her i salen i mandags, denne vil også utvivlsomt også betyde et yderligere behov for tilførsel af økonomiske midler. Folkeskolerne, boliger, indføring af vandforsyningsmæssige behov, ældreboliger, alderdoms­hjælp, kirkerne der mange steder er i en dårlig vedligeholdelsesmæssig stand og andre nye anlægsopgaver er nogle af de helt store investeringsopgaver vi står med i dag.

 

På den anden side må vi støtte de importbegrænsende poduktioner. I den forbindelse kunne vi udnytte elværkernes og produktionen som den allerede udnyttes i fiskeriproduktionssektoren. Vi må tænke på at alt det som vi importerer og importerer som færdige produkter, såfremt en del af importvarerne blev produceret som halvfabrikate vil vi ike bare begrænse importudgifter­ne men de ville også være med til at skabe arbejdsopladser i Grønland

 

Såfremt vi skal gøre grønlands økonomi endnu bedre, kan vi ikke nøjes med at tage forholdsregler i Grønland. Udenlandske regler har også påvirkning for Grønland. Derfor er det tilstadighed nødvendigt, at samarbejde med udlandet og lave aftaler med udlandet.

 

Et af de steder, hvor det med held kan gøre, er at samarbejde med vores nærmeste nabolande omkiring vores handel med fisk og skaldyr et samarbejde der kan være gavnlig for fiskere og arbejdere og dermed hele samfundet.

 

 

Bjarne Kreutzmann., Akulliit Partiiat.

 

Akulliit Partiiat har med glæde læst, dette års udgave af Politisk-Økonomisk Redegørelse, idet redegøreslen på et punkt viser, at Akulliit Partiiat fortsatte bestræbelser på at skabe en øget vækst i vores økonomi er nu ved at  blive hørt.

 

Jeg tænker naturligvis her på afsnittet om enspriserne, og den rapport, som er blevet lovet vedrørende reform af ensprissystemet. Vi i Akulliit Partiiat var de første her i salen, som direkte har påpeget, at en ændring af ensprissystemet er af afgørende betydning for vores økonomis vækstmuligheder.

 

Tillad mig at referere til Infrastrukturdebatten, hvor vi fra AP foreslog et maksimalprissystem for yderdistrikterne og fri prissætning der, hvor dette er realistisk. Lad mig endvidere erindre om drøftelserne her i salen d. 30. maj 1995 vedrørende omdannelsen af KNI, hvor vi påpegede de samme forhold.

 

På dette område har vi i Akulliit Partiiat således været langt forud for vores tid, og vi er meget tilfredse med, at Landstyrekoalitionen mellem Atassut og Siumut nu har taget sagen. Vi tager dette som et skulderklap til Akulliit Partiiat og som en anerkendelse af, at vores politik er rigtig. Og jeg vil senere vende tilbage til sagen vedrørende ensprissystemet.

 

Politisk-Økonomisk redegørelse tegner et rosenrødt billede af den økonomiske udvikling i Grønland, og vi i Akulliit Partiiat vil da også gerne anerkende, at udviklingen på de fleste områder går i den rigtige retning. Inflationen er dæmpet, vi afbetaler vores gæld til udlandet, det ser ud til at kommunerne også har fået styr på økonomien, handelsbalancen ser ud til at bedres i 1996 i forhold til 1995. Dog afhænger vores eksport som bekendt i meget høj grad af en sektor i fiskeriet, hvor alene rejeeksporten udgør 75 % af den samlede eksport.

 

Akulliit Partiiat synes i den forbindelse, at det er betænkeligt, at Royal Greenland bruges som Landsstyrets forlængede arm for at sikre beskæftigelsen. Godt nok siges det, at de beskæftigel­sesfremmende aktiviteter reguleres og betales gennem servicekontrakter. Vi i Akulliit Partiiat mener dog, at dette risikerer at udhule Royal Greenlands konkurrenceevne, og dermed truer dette forhold eksporten. Ligesom vi også har prøvet at påpege dette forhold igennem andre debatter her i salen. Og desuden er det med til at fastholde en i forvejen skæv erhvervsstruktur og opretholde kunstige arbejdspladser i fiskerisektoren.

Hvorfor kan vi ikke bruge vores ressourcer på at prøve at gå nye veje og dermed frigøre os fra afhængigheden af fiskerisektoren og prøve at opbygge andre produktive eller valutaindtjenende erhverv for de penge, der i dag bruges på beskæftigelsesfremmende aktiviteter i Royal Greenland ? Dermed vil Royal Greenland kunne koncentrere sig om at blive endnu mere konkurrencedygtig og dermed endnu mere valutaindtjenende.

 

Imden jeg vil gå over til en vurdering af de overordnede målsætninger for den økonomiske politik, så vil jeg benytte lejligheden til at udtrykke min tilfredshed med og min anerkendelse af, at kommunerne har fået styr på økonomien, og at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent ikke er steget fra 1996 til 1997.

 

Og lad mig slutte af med at opridse følgende forhold, som vi i Akulliit Partiiat mener vil medvirke til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

 

Først vedrørende Trafik: vi bør fortsætte rationaliseringen af trafiksystemet, og således satse mere på at koordinere skibs- og flytrafikken, så vi kan få et effektivt og godt system med færrest mulige omkostninger.

 

Og vedrørende Uddannelse: Lad os ikke glemme, at den grønlandske ungdom er vores vigtigste ressource. Vi mener i Akulliit Partiiat, at vi bør opprioritere uddannelsesektoren og herunder ikke mindst de sproglige kundskaber hos de unge i dag.

 

Og Boligområdet: Vi i Akulliit Partiiat har stadig en bekymring vedrørende vores investeringer i boliger og specielt vedligeholdelsen af disse. Vi vil derfor opfordre til, at vedligeholdelsesbe­hovet opgøres nøje.

 

Og nu kommer vi til de overordnede målsætninger med den økonomiske politik. Den økonomiske politiks målsætninger har hidtil været præget af en tankegang om, at vores nuværende Hjememstyreordning og samfundsstruktur ikke skal ændres. Imidlertidig mener vi i Akulliit Partiiat, at vi i Grønland, her kort efter, at Hjememstyreordningen er blevet voksen, står vi ved en skillevej i vort samfunds generelle udvikling.

 

Vi har overtaget stort set alle de områder, som Hjemmestyreordningen giver mulighed for. Og det på kortere tid, end nogen af os turde håbe på ved indførelsen i 1979. Dermed står vi tilbage med at optimere det nuværende system. Hvis vi vel at mærke ikke sætter  os nye mål for, hvad vi vil med vores samfund.

 

Vi mener i Akulliit Partiiat, at tiden nu er moden til at drøfte disse forhold, og vi mener, at det er helt relevant at gøre dette, da det efter vor mening vil synliggøre, at vores økonomiske målsætninger skal være mere ambitiøse, hvis vi på længere sigt vil opnå større og større uafhængighed, og hvem ved, måske en dag kan vi blive en selvstændig nation, eller stat.

 

Og tillad mig derfor at påpege følgende: Vi har i Grønland en enestående og måske historisk chance for at tage initiativer til at forberede os på en større grad af selvstændighed. Men det kræver, at vi allerede nu indretter vores økonomiske politik herefter, og et af nøgleproblemerne er her at skabe mere værditilvækst i det grønlandske samfund for at frigøre os fra afhængighe­den af et bloktilskud.

 

Jeg kan ikke på stående fod servere en færdig løsnnig på problemet. Men jeg kan forudse, at det vil blie et langt og sejt træk, der skal til.

 

Akulliit Partiiat mener, at næste skridt bør være en reform af ensprissystemet. Og vi er meget tilfredse med, at der lægges op til en model med et maksimalprissystem for Anormalzonen@, sådan som vi i AP tidligere har foreslået. Vi vil fra Akulliit Partiiat foreslå, at også Hjemmestyrets og kommunernes besparelser tages med i financieringen af reformen. Og vi ser i øvrigt frem til behandlingen af et konkret beslutningsoplæg herom.

 

Med de bemærkninger tager Akulliit Partiiat det store arbejde, Redegørelsen, til efterretning.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Den forelagte vigtige redegørelse der er inddelt i 5 forskellige hovedområder og som ikke kan undværes som målsætningsgivende i det politiske på grund af sit rige indhold er vigtig i det fortsatte arbejde i Landstinget, og derfor vil jeg fra Kandidatforbundet sige tak til alle, der har medvirket ved redegørelsens udarbejdelse.

 

Til de forskellige hovedområder har vi følgende bemærknniger:

 

Vedrørende den økonomiske udvikling er det positivt at borgerne ved deres gode arbejdsindsats i betydelig grad har forbedret de ligningsmæssige grundlag i indkomsten, ikke mindst må man her takke fiskerne, da indtægterne fra fiskeriprodukterne i Udenrigshandelen også var steget.

 

I redegøreslen er det anført, at der i perioden fra 1994 til 1995 er sket et markant fald i landets underskud med hensyn til samhandelen med udlandet. Udtrykket et markant fald i underskuddet i udenrigshandelen i perioden er en overdirvelse og har ikke baggrund i de virkelige forhold da faldet i perioden fra 1994 tikl 1995 drejer sig om 148.725.000 kr.

 

I den anførte periode er der med hensyn til udenrigshandelen omsat 2.157.900.000 kr., og derfor kan man ikke bruge udtrykket et markant fald når man ser faldet i forhold til de i handelen omsatte penge, mens det på den anden side med hensyn til underskuddet i udenrigshandelen på 564.301.900 kr fra 1995 til 1996 må siges, at det er et stort underskud.

 

De overførte tal er hentet fra Grønlands Statistiske kontor oplysninger pr. den 1. maj 1997.

 

Selvom det i redegørelsen er anført, at det offentliges financiering i anlægsarbejder har givet en større beskæftigelsesgrad viser tallene fra Grønlands Statistik at antallet af registrerede arbejdsløse af i Grønland fødte og hjemmehørende personer i perioden fra 1. kvartal af 1996 til 1. kvartal 1997 er steget fra 3.252 personer til 3.335 personer, og derved var 13,6 % af den arbejdsdygtige befolkning uden beskæftigelse. Derfor er det helt nødvendigt, såfremt udviklingen i Landskassen og udviklingen i udenrigshandelen skal vendes til det positive så udenrigshandelen undgår underskud, at gøre for det første;

 

At skabe skoler som Aproduktionsskoler@ for at kunne nedbringe antallet af de arbejdsløse og derved med henblik på, at kunne bringe deflst mulige hjemmehørende i arbejde.

 

Som det andet: Ved en bedre anvendelse af de her i landet producerede varer, og derved at kune nedbringe den store og i mange tilfælde overdimensionerende indførsel af varer fra udlandet.

 

Jeg har taget 1. periode i arbejdsløshedsregistreringerne til de anførte eksempler, da der i den anførte periode bliver registreret flest arbejdsløse. Endvidere skal man huske på, at registreringen af de arbejdsløse ikke stemmer overens med de virkelige, og dette er allerede erkendt og påvist af flere kommuner, og til eksempel:

 

Når en arbejdsløs person anvises til bare 4 timers beskæftigelse pr. dag, bliver personen ikke længere registreret som arbejdssøgende, uanset at personen derved kun har opnået at få arbejde på deltid. Endvidere findes der personer der ganske vist er uden arbejde, men som ikke lader sig registrere som arbejdssøgende.

 

Derfor må man, såfremt de sociale udgifter skal nedbringes og skatteindtægterne skal sættes op, snarest søge at bringe arbejdsløshedsprocenten til et minimum.

 

Landskassens indtægter er alt i alt steget med 110 mio. kr., men man skal ikke glemme udlandsgælden og landskassens forpligtigelser med hensyn til selskabern gennem garantiforplig­tigelser m.v., og ikke mindst er der mange problemer der ellers trænger til at blive løst i samfundet og som i alt vil kræve flere mia. kr. i udgifter. Derfor bør man ikke nøje sig tilfreds selvom den økonomiske udvikling er positiv, men stadig søge at få den forbedret.

 

Vedrørende Landsstyrets overordnede mål i den økonomiske politik må man sige, at man ikke alene skal søge disse mål nået, men også huske på, at Landstinget er arbejdsgiver for Landsstyret, og at Landsstyret skal arbejde på grundlag de beslutninger og bemyndigelser der er truffet i Landstinget.

 

Det politiske arbejde i et folkestyre med borgerne medansvar i arbejdet gennem det folkevalgte Landsting og dets arbejde bør jo udvikle sig derhen, at allerede fastsatte mål i Landsstyret bagefter bare skal tiltrædes og godkendes i Landstinget, som dette allerede førhen er blevet vist i det pågående arbejde.

 

Da vi i går 2. behandlede forordningsforslagene om KNI A/S, Royal Arctic Line A/S og TELE GREENLAND A/S m.v. og inden disse forslag var godkendt endeligt i Landstinget oplyste Landsstyreformanden, at der i Sydgrønland allerede er truffet aftaler med en privat om transport af gods og passagerer.

 

Det samme gælder i forbindelse med arbejdet med sammenlægning af KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq da man kan forstå at vi inden beslutningen foreligger i Landstinget fik at vide, at man allerede er i gang med at flytte medarbejdere til de byer de agtes flyttet til, uanset at der endnu ikke foreligger endelig beslutning i Landstinget.

 

Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet overfor  Landsstyret understrege, at man her i landet hvor man siger at demokrati er vigtig, bør varetage det politiske arbejde på grundlag af grundloven og de af Landstingets vedtagne love og forordninger. Vi har ikke diktatur her i landet og bør heller ikke have det indført.

 

Vi bevilger midler i Landstinget til råstofefterforskningen da vi selvfølgelig nærer gode forhåbninger til arbejdet ligesom til olieefterforskningsarbejdet. Derfor støtter vi i fuldt omfang fra Kandidatforbundet i Landstinget allerede behandlede og godkendte projekter.

 

Endvidere er vi i Kandidatfobundet klar til samarbejde vedrørende Hjemmestyrets overtagelse af ansvaret for råstofforvaltningen fra den 1. januar 1998, når aftalen med staten udløber, samt omkring planerne om bevilling på 10 mio. kr. til kapitalindskud i Platinova A/S til anvendelse af efterforskningsaktiviteterne her i landet.

 

Vedrørende fiskeriet kan det kort udtrykkes, at fiskeriet stadig er det vigtigste erhverv her i landet uanset torskens forsvinden og uanset der er fastsat begrænsninger og gradvise nedtrapninger under hensyn til disse forekomstmængde i en del af fiskeriet af andre fiskearter. På grund af de seneste års kondemneringer af fiskefartøjer har til dels mange fiskere fået begrænset deres muligheder.

 

Derfor bør forsøgsfiskearbejdet blive intensiveret, ikke mindst hvis man skal kunne beskytte hellefiskeforekomsterne, der efter det pålyste idag udsættes for et stort fikskeritryk dels fra de mange fiskere, der nu ikke har andre muligheder end dette fiskeri. Man må undersøge muligheden for fiskeri af andre fiskearter, og tilpasninger og viderudvikling af fiskefartøjerne er nødvendige.

 

Heldigvis er turismeerhvervet uden tvivl voksende til en større indtægtskilde med hensyn til fremtiden. Derfor er det nødvendigt at støtte forskellige turistmeinitiativer, eksempelvis UNNUISA og igangsættere indenfor turismeerhvervet, som vi ved sidste efterårssamling i Landstinget bevilgede midler til igangsættelse, ligesom man skal støtte andre positive initiativer.

 

Det er rigtigt at vi skal søge at bryde og afskaffe SAS´s monopol på passager- og godstranspor­ten med fly over Atlanten her til og herfra landet for at kunne åbne muligheden for, at andre flyselskaber kan etablere sig i denne flyvning.

 

Med hensyn til de forskellige aktieselskaber skal det kort siges, at man bør holde med konkurrencen fra Hjemmestyrets selskaber og fra disse selskaber varetage forsyningen af samfund, hvor andre virksomheder eller foretagender ikke driver handel, og her tænkes først og fremmest på KNI.

 

Med hensyn til løn- og omkostningspolitik mener vi selvfølgelig i Kandidatforbundet, at det til enhver tid skal påhvile samfundet at have ansvaret for, og afholde udgifterne til Socialvæsenet, undervisning og uddannelse, kirken, sundhedsvæsenet m.v.

 

Med hensyn til en eventuel afskaffelse af ensprissystemet kan vi i Kandidatforbundet dels være positivt indstillet for tanken da det er sundt med den frie konkurrence under alle former.

Men såfremt vi i dag ser på de faktiske forhold her i landet, eksempelvis ser på de Hjem­mestyreejede aktieselskaber som KNI og Royal Greenland, er deres konkurrence med private endnu alt for stor til at kunne afskaffe ensprissystemet på visse regioner.

 

Man kan godt forestille sig, at disse selskaber på disse regioner vil komme til at udsætte de private for en endnu hårdere konkurrence. Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at såfremt ensprisystemet skal afskaffes på visse regioner kræver det, at sådanne Hjemmestyreejede selskaber afholder sig fra at tage konkurrence op med de private.

 

På grund af de flere omlægninger af KNI og strukturtilpasninger af Royal Greenland har flere byer herunder byer i Dikobugten mistet arbejdspladser og sådanne forhold bør afklares fuldt ud sådan at det virkeligt er arbejdspladser til rstatning for de mistede arbejdspladser.

 

F.eks. vil man nedlægge rejefabrikkerne i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, og fiskerne disse steder vil miste deres indhandlingsmulighed. Uanset om man har nævnt en eventuel tilskudsform pr. kg. til dem ved indhandling i andre byer vil en sådan ordning være en stor tilbagegang for de pågældende fiskere. De pågældende fiskere der vil blive ramt er allerede dels begyndt at komme med udtalelser om, at de så bliver nødt til at flytte et andet sted hen, hvor der gives bedre muligheder.

 

I flere år har man politisk været stærkt utilfreds og stærkt kritiseret G-60 koncentrationspolitik, også af det siddende Landsstyre, men hvad gør man idag ? Henvisende til forholdene i handelen og produktionen samt under påberåbelse af mere markedsmæssige vilkår vil man tvinge befolkningsgrupper til at måtte flytte.

I forbindelse med debatten om anlæggelse af flyvepladserne anvendtes den meget besnærende vending, at borgerne selv træffer beslutning om, hvor de vil bosætte sig da det er almindelig kendt, at enhver borger ønsker at leve under forhold, der giver de bedste eksistensbetingelser. Ved hjælp af en sådan ordning vil man under bordet affolke de erhvervsmæssigt dårligst stillede byer og bygder.

 

Vi ved, at de almindelige levevilkår i de største byer også socialt i dag er meget bedre sammenlignet med forholden på resten af kysten, især med hensyn til islægsregionerne.

 

Endvidere gælder ensprissystemet i dag ikke fuldt ud med hensyn til alle samfundsforpligtigel­serne. Det er bekendt, at beboerne i islægsområderne i vintertiden bliver udsat for store forhøjelser af priserne i vinterperioden, og at der med hensyn til materialeforsyningerne sidst i 1980'erne og i forbindelse med GTO-opsplitningen og ligeledes med opsplitningen af KNI i 1993, kom der stor tilbagegang i dette område mange steder på kysten. Derfor trænger mange forhold indenfor handelen til at blive rettet op på, for vi kan jo ikke få alting bare ved at pege på det.

 

En del af de politiske beslutninger og som har haft positive følger, herunder decentralisering af Hjemmestyrets virksomheder, bør fortsættes. Eksempelvis kan nævnes, at der efter flytningen af den socialpædagoigiske skole til Illulissat er gennemførelsesprocenten af uddannelsen blevet forbedret, og på grundlag af sådanne positive erfaringer kan Niuernermik Illinniarfik i Nuuk flyttes til Discobugten da en del af de nordgrønlandske elever må tage på handelsskole i Qaqortoq, og først kan starte uddannelsen der.

 

Derfor må erstatning af arbejdspladser, der vil blive mistet i Discobugten på grund af omlægningen af KNI og Royal Greenlands strukturtilpasning anmode Landsstyret om at overveje flytning af Handelsskolen i Nuuk til Illulissat, der ved de forskellige omlægninger på det sidste har mistet flere arbejdspladser eksempelvis ved overflytningen af Sømandsskolen til Paamiut og ved overflytningen af KNI´s edb-afdeling til Sisimiut.

 

Selvom der er mange ting man ønsker at afgive bemærkninger til vil jeg til slut med hensyn til ensprissystemet og en eventuel delvis afskaffelse af denne udtale, at der bør igangsættes et intensivt oplysningsarbejde om emnet og at der debatteres om emnet blandt befolkningen.

 

Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at debatten fortsættes i befolkningen om de berørte emner, og jeg vil herefter tage redegørelsen til orientering.

 

 

Lars Emil Johansen. , Landsstyreformand.

 

Jeg siger tak for samtlige bemærkninger. Det er glædeligt, at redegørelsen er blevet såvel modtaget. Der er faldet mange ord som måske kan aflede tankerne på nogle andre ord men der var bl.a. Siumuts bemærkninger som siger, at det er en betrykkende redegørelse og Atassuts ordfører var inde på, at det var en glædelig og Inuits Ataqatigiits ordfører var inde på en fyldestgørende redegørelse og Akulliit Partiiat var glad for redegørelse, at de anså den for deres egen politik.

 

Men alt i alt skal jeg nævne at vi i Landsstyret lægger så stor vægt på, at princippet i selve den økonomiske politik går den ud fra flertallets interesser, ligesom den er indrettet sådan at den skal tilfredsstille flest mulige. Derfor lægger jeg også vægt på at uden at kommentere de enkelte ordførere enkeltvis, at jeg så generelt skal uddybe nogle ting som dækker ligesom alle andre.

 

Men taget inflationen som nu ligger på ca. 0,5 %, den skal vi glæde os over allesammen. Æren falder ikke blot Landstinget eller Landsstyret, men den ligger til det hele grønlandske samfundet, fordi de forskellige organisationer også har et medansvar herfor, som Landsstyret også kan glæde os over.

 

Men ser vi mere langsigtet er vor mål, at det høje prisniveau i Grønland, den skal vi komme over, således at vores prisniveau kommer på niveau med de andre nordiske lande, som vi gerne sammenligner os med, og det skulle gerne ske i løbet af de næste 10-15 år, hvorfor lønniveauet og samfundsforholdene også kan sammenlignes med det niveau som de skandinaviske lande befinder sig i.

 

Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden her, selv at takke for at de forskellige interesseorgani­sationer og organisationer som helhed også har deltaget i selve den det arbejde for at gøre grønlands økonomi stabilt. Når lønningerne stiger kraftigt, så stiger priserne tilsvarende også kraftigt, en kraftig lønstigning har altid en kraftig prisstigning som følge. på den anden side må vi også holde øje med, at når lønstigninger ikke er særlig høje, så bliver prisstigninger heller ikke særlig høje.

 

Hele den forståelse med den økonomiske politik, den er efterhånden ved at få en større forståelse af  i Grønland, hvilket jeg takker for. Men det vigtigste er, at man forbedre købekraften af lønnen i Grønland, og det er udfra den politik vi forhandler os frem til det lønniveau det er. Men det er ud fra den inflation der kun er på 0,5 %, som igen bliver understreget med mine små citater fra partiordførerne, og jeg er glad for at partierne støtter dette forhold. Og der mener jeg at den skaber nogle forskellige ting som er værd at holde øje med.

 

Men hvad angår rejerne  .... her i Grønland og produktionen af disse, og så den produktions­ordning der er og så den strukturtilpasning der er i forbindelse med tilpasning af vores anlæg, vi er glade for at der er brev enighed om dette selvom der måske er nogle ting som måske ikke er mest hensigtsmæssigt for små enkelte steder, men Landstinget her og Landsstyret her arbejder for hele Grønland som helhed, og det skaber, og denne strukturtilpasning skaber 262 ekstra nye arbejdspladser, og det skal vi takker for her i Grønland, og ud over disse 262 ekstra arbejdspladser, der vil Royal Greenland få et mere stabilt fundament som også vil gavne samfundet som helhed.

 

Og endnu engang skal jeg understrege, at den produktionsmulighed der er for Royal Greenland og strukturtilpasning der er for Royal Greenland som Landstinget allerede har debatteret den har Landsstyret i sinde at fortsætte med ud fra de bemærkninger der er faldet her fra salen. Og de konsekvenser der kan være over for nogle forskellige lokaliteter dem de skal revurderes fra Landsstyrets side, men fremgangen skal ikke bremses, og når vi nu tager nogle initiativer igang som også vil sikre 262 nye arbejdspladser, de skal stadigvæk holdes igang, således at vi vi skal vi hurtigst muligt skal gå igang med for at realisere dette arbejde.

 

For 223 år siden der foregik handelen under kongeligt beskyttelse og det var KGH der tog sig af den, og dengang blev det hele kørt under ét nemlig; socialpolitik, handel m.m. indtil 1993, hvor det så endte med at man havde et ensprissystem i hele Grønland, således at man bar hele byrden som en helhed, som på ingen måde tilgodeså de mindre bemidlede.

 

Fordi vi skal jo købe den samme vare og  give den samme pris uanset om vi er lavtlønnede eller højtlønnede, og derfor er den politiske genvurdering af ensprissystemet og så den vesteuropæi­ske tankegang og så påstanden om, at vi har en vesteuropæisk tankegang, det er ikke en helt rigtig tankegang. Der er en skævhed i det hele taget, fordi det betyder, at man har betalt op til 135 mio. kr. ekstra for de varer man handlede ind, og derfor er det mig en glæde at især de større partier, men også Akulliit Partiiat under deres ordførerindlæg støtter at man går væk fra ensprissystemet, således at man hjælper hinanden gennem skattesystemet, og at man skal arbejde ud fra det, d.v.s. vi går ind for at vi hjælper hinanden, men i kraft af men udviklingen støtter vi også, og den fortsatte udvikling den støtter vi også.

 

Og derfor trænger det også til, at vi også laver en gennemgribende handlingsplan, vi må også sige, at den tankegang som for mange år siden er blevet grundlagt, den må vi væk fra, en ideologi kan ikke blive ved med at have sit udgangspunkt i nogle alt for gamle ting, det er konservativt, det er at fratage en viljen til at tænke nyt. Vi må finde svar på spørgsmålene ud fra de forhold vi lever i dag. Vi går ind for at vi støtter hinanden, men at det bliver skattefinansieret, således at vi sammen bærer byrderne, og det lægger jeg selv og Landsstyret vægt på.

 

Derfor har jeg med glæde bemærket at Siumuts ordfører Hr. Jonathan Motzfeldt der afsluttede sine bemærkninger på en meget god måde, idet han afsluttede sine bemærkninger, idet han var inde på, A.. at vi har idag lagt mærke til, at Landsstyreformanden inviterer til en debat uden devaluering af vores hidtige resultater, uden at skubbe mulige forbedringer fra sig, uden at forlade solidaritetsprincippet, altsammen m.h.p. på bedst  muligt og mest givtig udnyttelse af vores solidariske ofre.@

 

Og jeg er glad for at man var enige i disse bemærkninger der indikerer at man gerne vil være med til at løfte arbejdet uden at man går væk fra solidaritetsprincippet, det siger jeg mange tak for.

 

Og som før nævnt vil jeg også sige tak til de andre ordførerindlæg, alt i alt vurderer vores økonomiske stade værende på et godt niveau, selvom der trods alt er et par mindre ting der skal kommenteres.

 

Jeg mener at Atassuts vurderer Landsstyret som værende at Landsstyret har svært ved at styre sig når der er penge i kassen, det skal vi nok vi være de eneste om, at vurdere fra Landsstyrets side, men jeg mener at vi er rolige, og ikke har nogen større krav m.h.t til at bruge yderligere penge. I dag har vi den 28. maj, den 15, maj var der 1.537.000.000 kr. i Landskassen d.v.s 247 mio. kr. på  anfordring, 1 mia. kr. i og det sidste beløb i obligationer, alt i alt over 1,5 mia. kr. i Landskassen.

 

Men til trods for det har vi dog ikke svært ved at styre os, og ikke har lagt op til, at vi skal bruge løs af disse midler, hvorfor vi dog ikke har kan gå ind for Peter Ostermanns bemærknin­ger. Vores Landskasse er ved at få en masse penge i sig, for 10 år siden var den tom så tom, at det var svært at drive Hjemmestyrets forskellige forretninger igang. Men vores likviditet er større end vores udenlandsgæld, og vi har over 1,5 mia. kr. i kassen. Derfor er Grønlands økonomiske stabilitet vil også være med til en mere stabil økonomi også i fremtiden.

 

Jeg mener ikke, at der er grundlag for, at der for tiden ikke er grund til at sige at vi har økonomiske problemer i Grønland, men vi er jo almindelige mennesker, så er det også helt tilgiveligt, at man lige næsten lige taber tråden når man skal til at sige noget frem, ligesom jeg også har bemærket at i forbindelse med at der er penge i kassen, så skal vi jo heller ikke skynde os og bruge dem, hvor Peter Ostermann også var inde på, at vi skal have større bevillinger til boligbyggeri, boligrenovering, til skolerenovering og bevillingerne til børn og ungens forhold.

 

Ja alle disse ting koster mange penge, vi skal nok bygge flere boliger, vi skal nok udføre nogle boligrenovering, og vi skal have renoveret flere skoler, ligesom vi også skal bevilge flere midler til børn og unge men vi skal også hele tiden tænke på, at det hele skal kunne bære i sig selv, og at det hele skal balancere.

 

Hvad angår statistik, den skaber mange tvistigheder i forskellige debatter. Grønlands Statistik er ikke forskellig fra andre statistiske systemer i andre lande. Inuit Ataqatigiits ordfører og Kandidatforbundets ordfører var inde på, at Landsstyret har givet forkert orientering om Grønlands Handelsbalance, men i den grønlandske udgave af redegørelsen side 9 er der en lille tegning der giver udtryk for de 3 måneder af Handelsbalancen i 1996, og det er også korrekt nok, det er ikke nogen forkert orientering, men hvad angår de sidste 3 måneder eller 4 måneder i 1996, så er der sket nogle ændringer, hvor eksporten er blevet større, importen er blevet større, og danskerne har et ordsprog som siger: Aat en ulykke kommer sjælden alene@, og m.h.t. til vores rejeksport der faldt den meget meget drastisk her i Grønland, og efter hvad Royal Greenland oplyser i sin årsopgørelse fra 1996, der har det så de 3 sidste måneder betydet et tab på 80 mio. kr. for Royal Greenland, idet rejepriserne for pillede rejer faldt dristigst, også fordi islændingene er begyndt at fiske rejer tre gange mere end de ellers normalt har gjort, og så selvom hele udviklingen har gået positivt i 1996, så blev hele billedet ligesom vendt i løbet af de sidste 4 måneder, men tiltrods for det, så er hele Grønlands eksport steget med 3 % procent i forhold til året før.

 

Men på den anden side er vores import steget kraftigt bl.a. i kraft af indkøb af forskellige befordringsmidler, lad mig lige her i den forbindelse nævne at det mærkelige ved økonomisk politik er, at når det går godt med økonomien så køber flere og flere mennesker forskellige goder ind, som også har en form for uheldig indvirkning på hele landets økonomi.

 

I 1994 blev der indkøbt nye helikoptere til Grønland der blev indkøbt nye trawlere, personbiler blev indkøbt, hvor antallet blev større meget større endda, og forskellige maskiner og andet materiel og også befordringsmidler så som flyvere. Det har så betydet, at vi har måtte importere disse ting for ikke at gøre serviceringen af befolkningen dårligere i forhold til tidligere år.

 

Men det betyder det har så sit grundlag i samfundets bedre økonomi, og det er derfor man har haft råd til alle disse anskaffelser, men hvad angår handelsbalancen der har GSK, der kan man bruge, der har IA brug GSK som grundlag for deres udtalelser, og efterfølgende sætter et spørgsmålstegn ved deres registrering af arbejdsledige.

 

Det skal ikke være sådan, at en kildes angivelser om en anden ting, dem tager man i mod med kyshånd, mens man kasserer en anden del af deres talmateriale. Det er en usammenhængende tankegang når man nu tager GSK eller nogle af GSK=s talmateriale og bruger dem til, at klandre Landsstyret for det, og på den anden side  også bruger noget andet talmateriale derfra.

 

Men på den anden side er jeg enig med Hr.Anthon Frederiksen i, at GSK=s beregningsmetode den er ikke helt god, vi har ikke fra Landsstyrets side krævet hvordan deres metode skal være, den derfor og såfremt de har de nogle gange kommer med troværdige tal og nogle gange med utroværdige tal, så må overfor GSK påpege dette, således at de kan sætte nogle initiativer igang for at rette op på dette.

 

Men vi kan ikke komme uden om, at man fra 1994 til 1995, der blev samfundsindtjeningen over 300 mio. kr. fra 1993 til 1994 var der en forbedring på 100 mio. kr., og det betyder så at når skatteindtægterne bliver større svarende til 2 % i de foregående år og fra 1994 til 1996 med 6 %, så betyder det, at arbejdsløsheden ikke har været stigende, men tværtimod faldende, og det kan enhver, og uanset om man er professor eller ikke, hverken dit eller dat, så kan vedkommende regne det ud, fordi dette netop viser som også kan ses ud af den Økonomisk-Politiske Redegørelse, nemlig de reelle tal om, at der viser skatteindtægterne har været stigende.

Men de spørgsmål der bliver drøftet her, nemlig en samfundsdebat om ensprissystemet og en samfundsdebat vedrørende Grønlands økonomi, der har vi så ligefør pinsen i Ilulissat, Maniitsoq og Nuuk haft møder med kommunernes Økonomiudvalg og drøftet økonomien sammen med disse, og også i nogle af stederne snakket med deres Arbejdsmarkedsudvalg og i Landstyresekretariatet er vi ved at forberede om en bredere orientering til samfundet om disse ting, både de positive og negative ting, og jeg selv håber på, at man også kan orientere via radio og tv, og jeg håber også af man i GU, Ilunarsifiak, Handelsskolerne, Illuminersifik, hvor de unges der drøfter man netop, eller at man netop så har lyst til at snakke om disse ting og vi er fra Landsstyret klart til, at være med i en sådan debat i disse ting o vi er klart til at komme med forskellige oplæg, hvis vi bliver anmodet om det.

 

En af de ting jeg undrer mig over det var Inuit Ataqatigiits formand inde på, der har man en meget konservativ holdning til, at vi ikke skal henholde os for meget til bloktilskuddet, hvor jeg var inde på, at man i løbet af de næstkommende 10 år, der skal man 2,4 mia. kr. , dem skal vi gå væk fra, det vil så betyde 240 mio. kr. pr. år, men det jeg har sagt er, at vi skal arbejde på, at vi skal arbejde på, at nå det.

 

Men i løbet af disse år skal vi udvikle en økonomisk politik der bliver grundlæggende for at Grønland selv skal stå økonomisk og klare sig selv, og jeg håber man også vil være enig i dette synspunkt.

 

Hvad angår Råstofforvaltningen og så flytningen af  disse og forhandlingerne om, at få den herop, er netop påbegyndt, og er her den 25. maj, der havde jeg et møde med Svend Auken, Miljøministeren, og under mødet blev vi enige om, at vi skal påbegynde følgende planer og såfremt vores baglande går ind for det, d.v.s. regeringen i Danmark, og Landsstyret og Landstinget her i Grønland, d.v.s. Folketing og regeringen i Danmark, der går vi ind for at vi i Citronfjorden til næste sommer kan underskrive en aftale, nemlig der indeholder af Råstofforvaltningen flyttes til Grønland.

 

For det andet: At koncessionerne i Grønland, der skal man flytte området bevillingsrådet til det grønlandske Landsstyre og for det tredje: At Råstofudvalget fortsætter, og at Statoil stadigvæk fortsætter, undskyld Nunaoil som stadig væk fortsætter indtil videre og forskellige andre tiltag som tilpasses vores dagligdag nu.

 

Men nu er der gået mere end 18 år og en af de ting vi har arbejdet meget meget kraftigt for, den er vi vistnok ved at opnå nu, hvorfor jeg også kan melde, at der er noget glædeligt igang.

 

Hvad angår professorer som Josef Motzfeldt var inde på, hr.dit eller hr. dat. Vi har ikke været inde på at når professorerne hr sagt at vi skal gøre sådan, at vi så gør sådan, og vi har hverken taget hr. dit, dat eller dut med. Vi har jo oplevet, at dem der har så let ved at kommentere, forholdene i Grønland, hvis lige hvad det er i kan ?

 

Om vi kan finde en bedre løsning på det. Det har de så også gjort, men det har de så gjort, forskellige bankdirektører, professorer og vores egne embedsmænd, som har arbejdet tæt sammen med om den grønlandske økonomi, og der skal jeg blot sige, at vi følger deres indstillinger, men vi kan godt hente nogle nye tanker derfra.

 

Hvad angår de mange rejser der bliver foretaget og en kontorautomatisering i den stil. Vi har ikke nogle tanker om, at men set Hjemmestyreadministrationen under et, så kan man ikke sige, at den værende stor, når man tager den procentvise andel, d.v.s. at vi bruger 8 % af vores bevilling til administration, mens kommunerne efter hvad jeg ved bruger ca. 20 %  af deres budget til administration, hvorfor jeg ikke kan vurdere, at Hjemmestyret har en overadministra­tion, der må være et men der.

 

Fordi de forskellige opgaver vi overtager, de bliver flere og flere. Hvis vi nu overtager Råstofforvaltningen, det vil så betyde yderligere administration, hvis vi udbygger vores Udenrigstjeneste, så vil det også betyde, at vi skal have mere administration, og alt udvikling og udbygning det kræver administration, det betyder også at administrationen skal øges.

 

Og vi man skal heller ikke vurdere det hele kortsigtet. Dengang Inuit Ataqatigiit selv var koalitionspartner, sat i forhold til den tid så er administrationen ikke blevet større, og der er heller ikke forholdsmæssig begyndt at live brugt flere penge til rejser. Hvorfor jeg ikke mener man skal ændre om på dette, selvom jeg ved det måske kan have indflydelse på andre ting.

 

Med disse bemærkninger så vil jeg til slut bemærke, at der vil jeg igen takke for de ting man med enighed har kommenteret. Landsstyret arbejder ud fra et flertalsbeslutninger, det er til Anthon Frederiksen skal jeg sige, at demokratiet kører efter flertalsbeslutninger, og såfremt det ikke sker, så vælter man en regering, eller det vil sige, når de får flertallet imod sig. Men når man snakker om demokratiet så skal det heller ikke forstås sådan, at man godtager lille en  lille dels bemærkninger og arbejder ud fra det. Vi har et parlament på lidt over 30 medlemmer, så det er så deres flertal vi skal arbejde ud fra.

 

 

Karl Lyberth, Siumut.

 

Tak. Landsstyreformandens Hr. Lars Emil Johansens redegørelse om Grønlands økonomi er betrykkende, de arbejdsløse er blevet færre, inflationen er meget dæmpet, og andre forhold han nævnte er betrykkende.

 

M.h.t. ensprissystemets afvikling og så for em der har arbejdet for det, og som har beskæftiget sig med det, hvis jeg skal sige,  noget om det, så kan jeg sige, at det er for første gang vi et så spredt samfund får påduttet en redegørelse som er så dårlig.

 

M.h.t. til disse professorer og direktører, så har de misforstået deres opgaver. M.h.t. ensprissystemet så skulle de have lavet en undersøgelse, de skulle have udarbejdet en solidarisk, fundet frem til en solidarisk ordning, der for mener jeg at denne redegørelse ikke er helt brugelig.

 

 Der bl.a. fremsat det forslag om, at der skal laves en frizone i fire byer i begyndelsen. Ud fra mine betragtninger vil dette medfører, at de forskellige priser vil falde i de pågældende byer, m.h.t. elpriser og deslige. Dette vil uundværlig medføre at man i andre byer vil priserne stige for borgerne i forhold til de 4 frizone byer.

 

M.h.t. lønmodtagerne, så vil lønindkomsten blive den samme uanset om man bor i Nuuk eller i Maniitsoq det er helt relevant. Men alligevel, så vil frizone byerne falde hvad angår priserne, det er slet ikke tale om en solidaritet. Lad os tænke på de ældre dem der har en pension, og andre med overførsel indkomster. Deres vilkår vil blive meget forskelligartede.

 

I de pågældende 4 byer vil vilkårene blive lettet, og det vil blive hårdere i de andre byer,  det er altså ikke tale om en solidaritet.

 

Hvis vi ser på virksomhederne, så kan de faktisk, I må undskylde hvis jeg må sige det sådan, det er dette det kan medføre jeg snakker om, der kan blive tale om en tilflytning til de pågældende byer, i de 4 byer, vilkårene vil blive forringet i forhold til byerne Qorqortoq, Nuuk, Ilulissat og Sisimiut.

Og m.h.t. fremtiden øgede virksomheder, så vil man finde frem til billigere løsninger, hvor man vil starte disse virksomheder i de pågældende 4 byer, så vil der blive stoppet for en vækst i de andre byer. Der vil ske en tilflytning til de 4 byer.

 

M.h.t. lønmodtagerne lægerne, sygeplejerskerne og andre som vi mangler her i Grønland så vil de uværgeligt flytte til de pågældende 4 byer. D.v.s. at der ikke længere være mangel på arbejdskraft i disse 4 byer, hvad med de andre byer ? Hvis Vi sige Maniitsoq, Qasigiannguit, Paamiut, Narsaq o.s.v., og hvis de mangler arbejdskraft og søger efter arbejdskraft så vil de blive meget vanskeligt for disse byer, at skulle fremskaffe kvalificerede medarbejdere.

 

Vi har politisk godkendt, at vi her i Grønland skal have en solidaritet. Vi har politisk godkendt, at bygder, yderdistrikter ikke skal affolkes. Derfor tro jeg på, at hvis vi skal have en solidaritet, og hvis vi skal hjælpe hinanden, så skal vi have samme vilkår, og tilstræbe det.

 

M.h.t ensprissystemet eller afskaffelse af ensprissystemet, og finde frem til en anden ordning, så siger disse vismænd, at det vil være meget godt. Har vi ikke andre muligheder, vi grønlændere ? Vi er kun 55.000 her i landet. Grønlændernes tradition er jo solidaritet, og at de hjælper hinanden.

 

De rådgivende kan være meget dygtige, og hvis vi ser tilbage til 90'erne havde vi også med omdannelsen af KNI mange gode rådgivere, og vi kender følgerne af disse og det har kostet mange penge til Grønland, og det har vi erkendt, selvom det ikke drejer sig om de samme mennesker, men vi havde for megen tiltro til disse eksperter.

 

M.h.t. etablering af nye arbejdspladser og virksomheder og udvikle disse, så mener jeg at vi uden at afskaffe ensprissystemet, så må vi finde frem til en anden ordning. Jeg er ikke en ekspert, men man kan måske tænke på, at skatter, de såkaldte selskabsskatter kan nedsættes, og andre kan også komme på tale. Jeg siger ja til udvikling, jeg siger ja til fremskridt, jeg siger ja til nyordninger kun hvis det grønlandske samfund skal have samme vilkår.

 

 

Josef Motzfeldt,ordfører for Inuit Ataqatigiit: 

 

M.h.t. de enkelte partiers ordførerindlæg. Først Siumuts ordfører sagde, m.h.t. Hjemmestyrets virksomheder i Grønland, at når de skal fremskaffe udenlandsk kapital, så har de haft gavn af Landskassens placering, det er en tydeliggørelse af landets placering i denne sammenhæng.

 

Der er det Landstinget der er det vores opgave at skulle bevare denne tiltro fra udlandet, og skal fører det ud i livet, en sådan vigtig sag. Siumuts ordfører sagde, noget om status i dag i levevilkårene, så er det som IA har forstået det, så drejer det sig om, de fysiske levevilkår, men det der kan frygtes, at man forstår dette ordførerindlæg som at det ene af disse levevilkår disse sunde levevilkår skal ikke erstattes af en ændrede levevilkår.

 

Og der blev påpeget vores tilbageholdenhed m.h.t eksperter. I de senere år, har vi jo haft haft nye ordninger for nyordningen skyld og det har kostet meget og så har vi også undgået disse nyordninger som har kostet nogle millioner kr. Vi skal  fra IA anfører, at vi skal debattere disse forhold til næste år, og så vil vi, vi har derfor fra Inuit Ataqatigiit vurderet, at vi er kommet frem med vores foreløbige vurdering. I forbindelse hermed har vi også sagt at vi finder det vigtigt at befolkningen tager standpunkt i denne sag. De hvis man har ører og er villige til at forstå, så kan man vurdere disse sager. Det der ikke blev besvaret fra de andre partier og heller ikke fra Landsstyret om vores fremlæggelse er at befolkningen skal tage stilling til disse sager, og fordi  de har en indgribende virkning på hele samfundet.

 

Atassuts ordfører er vi er enige i i forbindelse med udenrigshandelen og handelsbalancen, en udligning i handelsbalancen. De sagde bl.a. man kan importere byggemateriale til færdiggørelse her i landet, bla. også inde for tøjindustrien. Det er ligesom om at disse tiltag kan lykkes ved effektivisering.

 

Påstanden om at nogle af befolkningen skulle betale 135 mio. kr. og i den forbindelse så skal man man ikke prøve at udskille til 2 befolkningsgrupper, nemlig: Befolkningsgruppe A og B. Det er altså tanker der er udledt at nogle befolkningsgrupper skal blive ramt.

 

M.h.t. GSK=s tal, med hensyn til handelsbalancen så er der en forværring på 115 mio. kr. end de faktiske tal på det der er blevet skrevet.

 

M.h.t. ledigheden, så er der en divergens, så skal vi hvis vi normalt skal bruge GSK=s statistik i forbindelse, der er ligesom om der ikke er behov for at skulle sammenligne disse tal. Kandidatforbundet sagde jo bl.a. at deltidsarbejdet er blevet forøget, nogle har påtaget sig deltidsarbejde for at nedbringe ledigheden, og mange ledige er blevet holdt op med, at blive registreret fordi det ikke kan betale sig. M.h.t. forståelse af det talmateriale så er det ikke efter vores mening at vi kun vil forstå de tal vi har behov for at forstå.

 

M.h.t. eksperterne, vi bruger ikke professorer der skal kaldes dit og dat, det er ligesom om der er behov for at skulle bruge dut. Det er altså ikke kun de professorer som har samme mening som også vi bruger her i dette tilfælde.

 

M.h.t. administrationen i Hjemmestyret, det vi spurgte om, hvem er arbejdsstyrken indenfor administrationen, selvom det kun drejer sig om 5 % af udgifterne ? Er det nødvendigt at vi skal tilkalde jurister selvom vi andre måske kan deres arbejde ?

 

 

Daniel Skifte,  Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Tak. Og undertegnet når jeg nu er central placeret af planlægningen af økonomien så er jeg glad for den fremlæggelse eller redegørelse som Landsstyreformanden har fremsat, den har generelt set fået gode karakterer.

 

Men årsagen til at jeg har bedt om, at komme herop på talerstolen, det er Inuit Ataqatigiits retoriske evner, som jeg gerne lige vil kommentere:

 

I side 2, 6 og 9 bliver der brugt nogle bemærkninger, så som at direktørerne rejser for meget, eller at der bliver brugt alt for mange midler, ligesom også næsten ubegrænsede administration der er. Og årsagen til at jeg tager det op er: At det ikke kun direktørerne, men også Landstinget, ikke kun Landsstyret men også Landstingsmedlemmerne og ikke mindst Finansudvalg, hvor Josef Motzfeldt også selv er medlem. Der rejser de så hele Grønland rundt, heldigvis.

 

De var i Maniitsoq her for ikke så længe siden, og de var i Narnortalik, og det har også været i Kaangaatsiaq. Det er bare nogle eksempler jeg tager frem, og derfor synes jeg at alt den retorik der er når man hører den op til gentagne gange, så tror man på dem til sidst, men jeg synes jeg må minde dem om, at da koalitionen blev dannet, så har de så forsøgt at nedsætte administrationen, og hvor man så hvor det første må var at man satte det ned med 5 % og derefter med 2 % igen.

 

Og det vil jeg ikke vende tilbage til, fordi Landsstyreformanden allerede var inde på det, og jeg skal blot nævne at jeg tror, at når man arbejder politisk så skal man ligesom Inuit Ataqatigiit siger komme tæt på befolkningen for at hører dem, og det er derfor at Inuit Ataqatigiits bemærkninger ikke hænger sammen, hvor man går imod rejserne,men på den anden side selv ønsker at man foretager rejser. Jeg mener selv, at kommunerne, borgerne fra byerne og borgerne i bygderne, dem skal man komme ud til, så man også kan hører dem, og jeg mener at sådan en metode er en god betjening af borgerne, selvom Inuit Ataqatigiit åbenbart har foretaget en kovending, og det skal vi ikke lade os bremse af.

 

Og jeg skal tilsidst nævne som Inuit Ataqatigiit også var inde på, at man før begynder det det er et citat fra Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg: A..Om man skal foretage sig noget inden 1998", men hvordan har de tænkt sig at realisere det, men jeg håber at de vil komme ud til befolkningen, og foretage en høring, og hvis ikke så vil de i de forskellige sider på en eller anden måde forsvare deres bemærkninger, men jeg håber at Inuit Ataqatigiit vil være enig med mig i, når vi siger at det offentlige skal foretage deres beslutninger i tæt samarbejde med befolkningen.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Jeg undrer mig lidt over, at man her ved debatten uden at man hører befolkningen inddrager dem så tæt på debatten, og siger at det er nogle opgaver som man bør drøfte disse, men vi siger heller ikke fordi der er nogle vismænd der har sagt, at vi skal gøre det, at vi skal gøre det.

 

Nej vi siger, at vi stadigvæk skal fastholde solidaritetsprincippet, vort mål er at vort land skal gå i fremgang, det er ikke en solidaritet at man bremser Grønlands udvikling i solidaritetens hellige navn, det er ikke at arbejde for Grønland at man udelukker sig selv for nogle muligheder, og kun opstarter nogle virksomheder, fordi kommunerne indbyrdes konkurrere med hinanden.

 

Grønland skal benytte sig af de muligheder der åbner sig, og det er at arbejde for Grønland, at man benytter sig af disse muligheder, og det vil være tilgavn for alle borgerne i samfundet.

 

Ved Josef Motzfeldt 2. bemærkninger var han bl.a. inde på, at man ikke, at vi har dårlige erfaringer med at man foretager nogle fornyelser blot for at foretage fornyelser. Det synes jeg ikke vi gør efter at have drøftet tingene indgående og efter at have foretaget en masse foreninger, selv Inuit Ataqatigiits formand, Siumuts formand, Atassuts formand, selv Akulliit Partiiats formand efter at have holdt møder med samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer,  efter radiodebatter, og det er så ud fra en sådan en ting, at man har foretaget den ændring af KNI.

 

Det er ikke en omstrukturering der er sket og foretaget ud fra den blå luft, men udfra de fakta vi har fået kendskab til, gennem alt den debat der har været. Nogle flygter fra ansvaret, det vil vi ikke gøre, vi har selv medansvar for det, og især undertegnede, der er jeg personlig meget medansvarlig.

 

Samfundet har ikke tabt noget ved at man har omstruktureret noget, med mindre man lukker øjnene for det. Ser vi på, hvornår vi forhøjede skatterne sidste gang ?, det kan være at der ikke er nogen  der huske det, hvornår har inflationen været så lille før ?, d.v.s. at den p.t er på 0,5 %. Hvornår havde Landskassen et overskud på mere end en 0,5 mia ? Hvornår havde samtlige kommuners kasser overskud sidst ? Hvornår var der i den skattepligtigede indkomst en stigning på over 100 mio. kr. ? Det er vist ikke sket før.

 

Jeg mener at vi over for samfundet, også må lære, at sige: At selvom vi gør noget, der måske kan gøre lidt ondt, at lave en ændring, det vi bliver nødt til, at erkende overfor os selv, at vi har måttet været igennem nogle ting, som vi måske ikke altid var hensigten var, men uanset det, så og vi har også nogle gange oplevet at vi ikke altid har nået målet efter vores eget hensigt, men alt i alt så har alt betydet en forbedring for det grønlandske samfund, men når vi er kommet over disse problemer, så har det altid betydet en fremgang for hele Grønland som helhed.

 

Og jeg skal overfor Inuit Ataqatigiit undskylde, når de har forstået det sådan at Inuit Ataqatigiit skal kravle og for at føle taknemmelighed for de resultater vi har nået, det er slet ikke hensigten, og jeg mener den bemærkning om det blot er et tegn på, at man ikke er 100 % med i selve det der drøftes om. Og jeg bemærker også at Josef Motzfeldt foreslår, at der foretages en folkeafstemning, selvfølgelig kan man lave det såfremt befolkningen ønsker det.

 

Men hvad angår dem der bliver foreslået som frizoner, det er 45 % af hele Grønlands befolkning det er næsten kun dem flertallet overfor det grønlandske samfund, hvorfor man bør være lidt forsigtigt med Qoqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat borgerne. Hvis de så enstemmigt stemte for det, så behøvede det næsten ikke at få resten af Grønlands befolkning med i det, hvorfor man lige bør fundere over dette forhold.

 

Det er heller ikke Landsstyrets ønsker om, at vi tager en bestemmelse om ensprissystemet, men vi ønsker meget klart, at Landsstyret ønsker nogle forskellige beregninger som allerede er blevet nævnt og når drøftelserne har været ført, at man til næste år tager et år eller når der er gået 52 uger eller når der er 365 dage at vi så tager en beslutning til den tid.

 

Det kan godt være beslutningen er blevet taget nu. Det er ikke sådan at man nu med det samme uden at undersøge de forskellige muligheder blot modsætter sig, hvorfor jeg slet ikke er enig i Karl Lyberths bemærkninger. Man siger nej til samfundets udvikling og det at sige nej til det er jo ikke at betjene samfundet på den bedste måde, og det er ikke et arbejde politikerne skal gå ind indfor det.

 

Vi går indfor solidaritet, det er vores pligt at udføre eller at have et solidaritet. Det er nødvendigt at betale priserne for mel og brød og alt mulig andet og spader og skovle i solidaritetens navn. Hvorfor skal jollefiskemedarbejderne ikke været med til, at bevare solidaritetsprincippet. Men det vi gerne vil undersøge er, hvordan dette bliver finansieret over skatterne.

 

Jollefiskere, arbejdsløse og lavtindkomstgrupperne det er jo dem der skal beskyttes og netop for at beskytte disse grupper er der en mulighed for at man forhøjer personfradraget.

 

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi har allerede været inde på at der er nogle usammen­hængende argumenter fra IA=s side. Og m.h.t. til de forskellige professorers og deres tanker, og den eneste professor der har været med Martin Paldam, han var den eneste professor, resten kom her op fra Grønland, som på tætteste hold har fuldt med i den Grønlandske økonomi.

 

Men hvad angår professor Martin Paldam han ville sikkert være helt tilfreds med hvis han hørte at jeg har været tilfreds med hans tanker, hvad det slet ikke er tilfældet. Okay vi kan godt hente nogle nye tanker derfra, men vi behøver jo ikke slavisk at følge deres indstillinger.

 

 

Det er jo altid lidt spændende at se, når man siger, at man ikke skal rejse alt for meget, mens  man samtidig på den anden side siger at man skal ud og rejse for at oplyse. Det er jo usammenhængende.

 

Peter Ostermann,ordfører for Atassut.

 

Jeg vil ikke beskæftige mig med professorer og andre. Vi har sagt bl.a. som Landsstyrefor­manden påpegede, at der er skævhed i administrationen af økonomien.

 

Og jeg vil heller ikke have at der skal sættes spørgsmålstegn ved udlandets betragtninger vedrørende Grønlands økonomi, vi vil klart vide hvordan skal de vurderes ? Vi har svært ved at acceptere, at vi skulle køre med for store underskud.

 

Vi har en god økonomi i forhold til tidligere, og det vil også være rart at skulle være klar også med hensyn til fremtiden, det er det vi lægger vægt på. Det vi gerne vil vide er hvordan man vil udligne det underskud der er budgetteret med ?

 

M.h.t. Royal Grønlands tilpasning af sine virksomheder, og det vil medfører at nogle kommuner vil blive ramt. Det er vores håb, at vi har krabber nok her i landet men det er endnu uvist.

 

M.h.t. råstoffer og olieudvinding, og det er meget sandsynligt at vi kan finde frem til disse ressourcer, men vi har endnu ikke påvist det, men det er derfor vi skal være klar for fremtiden.

 

M.h.t. ensprissystemet eller afskaffelse eller andre former for ordninger, vi har sagt at vi er tilfredse med forslaget i redegørelsen. Da vi indførte Hjemmestyret så startede vi de nye år og de nye dag, vi omdannede KNI, så kom vi til en ny dag. Da vi besluttede at anlæggelsen af regionale landingsbaner så kom vi ind i en ny dag, det er så omgivelsernes krav for at opnå tilpasning til vores omgivelser.

 

Det næste bliver så ensprissystemet, det har mange fordele, det er et godt. Men det næste skridt, det er så opgradering af produktionen, bedre beskæftigelsesmuligheder, og mange andre. Det er det som sætter en hindring i vejen for at disse videre skridt. Hvis vi ikke falder over vores egne ben, så bliver vi nødt til at finde frem til en ordning. Det vi kan kun opfordre til at fremkomme med alle relevante oplysninger vedrørende disse problemer og at vi går ind for informationsrejsen for politikere.

 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Det er et interessant spørgsmål, som har været fremme i pressen i den senere tid,  og som også har er blevet hørt fra samfundet m.h.t. Royal Grønland og KNI, der er sket omdannelser og disse har medført sammenlægninger af arbejdspladser.

 

Omdannelsen af INI har medført flytning af arbejdspladser, disse har igen medført at byer som ikke bliver udviklet har fået mindre muligheder for udvikling, derfor dette spørgsmål som uvægerlig vil ramme samfundet: Så har man et formål med at skulle endnu ....  savn af sammenlægning i de pågældende byer vil boligproblemet vokse, og der vil blive behov for flere boliger. Det bliver ikke billigt en sådan centralisering.

 

M.h.t. den nuværende samfundsstruktur, og når man har rejst rundt om i bygderne, så er det helt klart at bygdebefolkningen føler sig svigtet, og efter omdannelse af KNI Psiffik og KNI Pilersuisoq , der er da allerede prisforskelle, hvis jeg tager en farmer fra Paamiut, så har han behov for patroner for at bruge dem i sit erhverv.

 

Hvis han selv skal købe dem i KNI så må han af med over 200 kr., selvom de kun koster 170 kr. i Aasiaat. Det er altså disse forhold som vil medfører forværring. Så vil jeg gerne spørge Landsstyreformanden hvorfor han kun har besøgt de pågældende 4 byer, hvorfor har han ikke besøgt bygder som vil yderligere blive ramt ?, og disse bygder har behov for en yderligere informationer, og det er ligesom om man uden videre kan ændre på ensprisystemet som har været gældende i mange år, og det er ikke er relevant.

 

Vi er jo bekendt med, at os her i salen vi er f.eks. fra Nanortalik, Østgrønland. Hvad mener vores baglandet i det hele taget, det er ligesom der er behov for en større debat.

 

M.h.t. Landsstyremedlemmet for Økonomis udtalelser, så håber jeg at der vil foregå en debat og det er mit håb, at samtlige medlemmer af Landstinget vil være med i denne debat, således at hvis man skal have baglandet med i betragtningerne.

 

I den forbindelse blev der sagt, at vores store, at vi går imod en stor rejseaktivitet tit. Det vi hentyder til er den store rejseaktivitet i blandt embedsmændene, det vi sætter sprøgsmålstegn det er embedsmændenes rejseri mellem Grønland og Danmark. Vi har slet ikke noget imod at politikernes skal ud til vælgerne og så informere dem og få input.

M.h.t. økonomien, så kan vi være stolte af også fordi vi også er med til at godkende Finansloven. Vi skal vide, at så har besparelserne været så store her i kommunerne, at nogle kommuner har været ramt meget stærkt.

 

Det er derfor jeg mener at det økonomiske resultat er ikke lig med de levevilkår, de mennesker lever under. Der findes mange mennesker som lever under dårlige vilkår. Det er også det vi skal skelne til, således at vi kan forbedre deres vilkår m.h.t. til arbejde og boligforhold og i andre sammenhænge.

 

M.h.t. de 4 byer som skal udvikles så kan man frygte, at f.eks. sådan steder har jo en tiltrækningskraft hvor man kan købe noget billigere. Vi kan tage et eksempel grænsen mellem Danmark og Tyskland, hvor man kan købe billige varer. Sådanne tilstande kan godt befrygtes. Hvem har så gavn af denne ordning ? F.eks. dem der bor i Aasiaat, de kan jo tage ned til Sisimiut og købe ind og så vende tilbage til, og det er bl.a. disse spørgsmål der skal undersøges nærmere.

 

Og hvis skattegrundlaget skal være forskellig, hvem har så gavn af ? Det er alle disse forskellige forhold  som vi kan komme ind på, derfor mener jeg at jeg ikke ligesom Landsstyreformanden, så kan man ikke uden videre sige ...,

 

Vi som politikere hr i salen er det vores opgave, at vurdere sagerne, ligesom Karl Lyberth sagde så har vi også mulighed for at finde frem til alternative løsninger. Det er svært at skulle godkende sådan et stort spørgsmål, således at der kan blive tale om en afstemning blandt befolkningen.

 

M.h.t. at man skal knæle ligesom vores ordfører har sagt. Vi har sagt at hvad vi mener, vi vil ikke bare uden videre sige ja til alting, især m.h.t. så stort spørgsmål. Hvis man skal knæle, det er ligesom at det skal være på sin plads, at skulle være med i debatten, og så fremsige sine egne meninger.

 

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet:

 

Jeg mener at det er blevet på tide, at Landsstyreformanden skulle begynde at betale ligesom alle andre til bolig, el og varme. Han er nok begyndt at se alting meget nemt.

Og så med hensyn til Landsstyremedlemmet for Økonomi havde helt ret, da han sagde at i de tilfælde, hvor vi skal tage en beslutning her i salen, så må man tage en beslutning efter at have hørt befolkningen.

 

M.h.t. regnskaber og m.h.t. GSK, GSK og det talmateriale vi har fået fra Landsstyreområdet, så er der en divergens idet talmateriale, og det kan man tage op til debat, men til os Landstingsmedlemmer er det blevet meget svært at skulle henholde sig til, hvilket talmateriale vi skal henholde os til. I henhold til det andet talmateriale fra 1995, så siger man, at det er et underskud på 223 mio. kr. om året, i et andet materiale, der er helt andre talmateriale. Vi har krav på at få det rigtige tal her i Landstinget.

 

M.h.t. Udenrigshandelen og det underskud vi har, så må vi også have det rigtige tal, og hvis vi skal tro på GSK, så er der et underskud på 745 mio. kr i 1992, 213 mio. kr. i 1994 og 498 mio. kr. i 1994, og 1996 var der et underskud på 564 mio. kr. hvad er det rigtige tal ?

 

At skulle stå her og bruge forskellig talmateriale, så er det svært at skulle tro på et eller andet skal vi tro på GSK ? Det er uvist. De mindre gode forhold, hvis man ser bort fra disse, så vil jeg sig, at Landsstyret har viljen til at informere og skabe en debat blandt befolkningen ved brug af radio og tv, det går jeg helt ind for.

 

Især med hensyn til afskaffelse af ensprissystemet, det er et emne der lige er dukket op, vi har ikke engang hørt om det tidligere her i Landstingssalen. Derfor mener jeg, at Landstingsmed­lem Karl Lyberth skal have et ros, idet han kan fremlægge sine synspunkter her på talerstolen, uden at være, uden at frygte repressalier. Og jeg er helt ikke i tvivl om, at der vil finde nogle andre medlemmer i blandt de 23,  som har andre meninger, men vedkommende har holde sig tilbage, for nok ikke at skade de andre i gruppen. Der er altså behov for en ordentlig debat og en realistisk debat.

 

Jeg håber at emnet bliver fortsat på en ordentlig måde og jeg håber, at Landsstyremedlemmet for Økonomi vil lige tænke på, at skulle besøge bygderne i Diskobugten, idet befolkningen der også savner Landsstyremedlemmerne, når vi som Landstingsmedlemmer rejser i disse bygder. Det er også derfor mit håb, at man også vil tænke på de nordlige bygder.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

Jeg skal understrege, at Landsstyret ikke har indstillet, at vi tager endelig stilling til det, og det har jeg allerede understreget op til flere gange. Landsstyret foreslår, at vi i løbet af næste år skal regne ud hvad det vil koste med en sådan ordning, og derefter at vi så tager en stilling til det.

 

Jeg respekterer at der er andre der allerede er begyndt at protestere imod en sådan ordning, men jeg vil gerne opfordre til, at vi allerede på dette tidspunkt begynder at diskutere hvad det kan indebærer, men undersøger de muligheder for konsekvenser der er.

 

Fremgang betyder altid, at man skal prøve noget nyt, når man er alt for forsigtigt, så opnår man ikke nogen fremgang, og derfor skal vi også have så meget mod på os selv, at vi også kan være med til at regne ud, hvilke økonomiske konsekvenser det måtte have, og lad mig lige igen understrege at fremgang kræver mod.

 

Og hvad angår den Politisk-Økonomiske Redegørelse det er det vi drøfter nu, og der er en masse ting man ikke kommer ind på, en masse andre smådele.

 

Anthon Frederiksen bruger nu igen personer igen, og jeg vil ikke overfor Anthon Frederiksen, der vil jeg lige overfor Anthon Frederiksen påpege, at jeg ikke vil drøfte mine egen personlige forhold, sammen med Anthon Frederiksen og jeg håber heller ikke at det bliver det samme tilfælde, at man så tager nogle personer op, og siger, at du gjorde det, at du gjorde det mindre godt, og det er det bør ikke være sådan.

 

Og selvom jeg ikke tro at Anthon Frederiksen forstår det yderligere, så er der i Redegørelsen og der viser den Handelsbalancen i selve Redegørelsen, at de 9 første måneder i 1996, hvorfor man ikke skal prøve på at forvirre og sammenligne det med 1997, og at der er forskel på disse to års tal. Selvfølgelig er der forskel fordi det er to forskellige perioder der er tale om, og det har jeg allerede været inde på at forklare.

 

Og jeg skal også lige nævne fordi jeg selvfølgelig håber på at man i min Redegørelse også kommer ind på de fordele der er for alle steder i Grønland, eller dem skal man have gavn af i hele Grønland, d.v.s. at de økonomiske fordele man evt. kan have i et distrikt i Grønland, så siger man også nej til, at man skal have disse fordele til at gælde for hele Grønland.

 

Men vi skal jo også leve ud fra de mulige arbejdspladser vi har, og det er dem vi skal udnytte, og det vi skal have stabiliseret igennem vores økonomiske politik, og vi arbejdspladser kommer jo ikke ud til os, det er mennesket der må komme ud til arbejdspladsen.

 

Og jeg skal blot minde om, at man nu skal til at varetage vareforsyningen af  bygderne ud fra den politik der allerede er blevet godkendt her i salen.

 

Men for at lige vende tilbage til sagen, jeg der er en bred enighed der er, og jeg skal ikke lige som Anthon Frederiksen sige, at der er nogle Landstingsmedlemmer som er tilbageholdende med at sige deres mening ud fordi respekterer partipolitikken. Det skal Anthon Frederiksen overhovedet ikke bestemme på noget tidspunkt.

 

 

Karl Lyberth, Siumut.

 

Jeg skal ikke gøre det langt. Jeg ved hvad angår ændringen af ensprissystemet og at vi ikke skal tage en endelige beslutning om det. Som i kan huske da sagde jeg allerede klar nej til ophævelse af dette allerede i 1995.

 

Jeg siger ikke nej til udviklingen, jeg går ind for udvikling. Jeg sig ikke nej til fremgang jeg siger ja til fremgang. Jeg siger ikke nej til nytænkning, men jeg siger ja til det. Men jeg siger nej til forskelsbehandling, både i samfundet, både i Grønland.

 

Vi bestræber os allesammen på at opnå fremgange, det er ikke nogen fremgang i at man opretter forskelsbehandlende elementer, det er en tilbagegang, hvorfor jeg også siger nej til det. Det grønlandske samfund skal udvikle sig under lighedsprincippets navn, og vi skal hjælpe hinanden og ikke under forskelsbehandlingens navn.

 

Jeg håber, at det grønlandske samfund skal opleve en fremgang i solidaritet med hinanden og ikke under forskelsbehandlingens navn. Ja os grønlændere eller borgere i Grønland, vi skal hele tiden skabe noget nyt, stadigvæk under solidaritetens principper, og ikke gennem forskelsbe­handling.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg siger tak. Og jeg skal bare lige kommentere den mulige folkeafstemning eller ikke nødvendigheden heraf.

 

Landsstyreformanden sagde i sit svar til Inuit Ataqatigiit, at Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat borgerne er så mange i antal at det er op til 46 % af den grønlandske befolkning, således at de ved en evt. folkeafstemning vil gå med til sådan en afskaffelse af ensprissystemet. Jeg synes når man har sådan en tankegang så skal man være meget meget forsigtigt, heldigvis behøver det slet ikke få sådan et resultat.

 

Vi må huske på, at vi har folk der har familier i resten af Grønland og som på forskellig måde også på en eller anden måde vil være ramt af sådan en ophævelse af ensprissystemet, hvorfor de ville stemme imod, og den mulige folkeafstemning, der er man måske bange for resultatet i sådan en folkeafstemning, hvorfor man gerne vil flytte afgørelsen til at se her i salen.

 

Men når vi nu kommer til den endelige beslutning, så vil det blive meget meget svært at komme til en beslutning om at vi blot at vi tager beslutningen her, hvorfor en mulig folkeafstemning vil være svært at komme uden om, og det er jo slet, og man prøver på blot at narre folk ved at sige, at befolkningen i disse 4 byer er så mange at man allerede på nuværende tidspunkt kan regne ud hvad for et resultat afstemningen vil få.

 

Det er rigtigt nok, at hvis man nu kunne bruge øjnene, så er der et tal eller en statistik der viser Grønlands Udenrigshandel, som har en meget klar overskrift, d.v.s. fra januar til december 1996, den kan vi heller ikke komme uden om, det er den Anthon Frederiksen, også meget klart gav udtryk for her for lidt siden, idet det fremgår klart, at Grønlands samhandel med i 1996, der var det et større underskud på 215 mio. kr.

 

Hvordan kan man flygte ud fra sådanne tal ? Det er jo nogen tegn vores eget statistiske kontor har udarbejdet som Danmark eller før i tiden har varetaget, det er sådanne nogle tal, der bliver udarbejdet her i Grønland, det undrer mig at man vurderer sådanne instanser som værende lavende deres statistik ud fra den blå luft.

 

 

Anders Nilsson, Atassut.

 

Vi har i dag talt om at vores økonomi har det godt, det har den sådan set også. Josef Motzfeldt har været med som resten af Finansudvalget ude på kysten og bygderne og med egne øjne set det store behov der er for udbedring på eller leder og kanter. Det gælder skoler, det gælder alt muligt andet.

 

Så selvom vores økonomi har det godt nu, så har vi behov for mange penge de nærmeste år. Det betyder at vi har behov for arbejdspladser ikke denne slags arbejdspladser med tilskud, arbejdspladser der giver penge, og det er det det går ud på.

 

Vi skal åbne i de områder, hvor det er muligt at etablere arbejdspladser der kan give penge. Vi skal forholde os til virkeligheden. Vi eksportere arbejdspladser til Danmark og det har vi gjort i mange år. Vi får ordnet vores trawlerflåde i Danmark, vi lægger for mellem 100 og 200 mio. kr. arbejdspladser i Danmark om året. Dem kunne vi få hjem til Grønland, hvis vi tænkte os godt om.

 

Vi skal tænke os godt om, vi skal også læse tingene. Jeg kan godt få en mistanke om, at en del af de der har været på talerstolen faktiske ikke har læst denne her rapport. Jeg synes undskyld jeg siger det meget uansvarlig, at stå her på talerstolen, ud på kysten og bilde folk ind, at det her går ud på at gøre det dårligere for folk i bygderne.

 

Karl Lyberth sagde at rapporten skulle være skrevet med tanke for solidaritet og ikke for at gøre det bedre for os her i byen. Der står ganske tydeligt, at arbejdsgruppens forudsætninger har været: AStreng solidaritet, ingen gruppe stilles dårligere end den er nu, eller social solidaritet, ingen lavindkomstgruppe stilles dårligere end den er nu.@

 

Det er en meget solidariske rapport denne her, og jeg synes det er forkert, at stå her på talerstolen og bilde folk andet ind. Der sidder folk ude på kysten og ude i bygderne og tror, at det vi snakker om nu, og som vi skal diskutere det næste års tid, at det vil betyde at det slår bunden ud af deres økonomi.

 

Det betyder det stik modsatte, vi prøver at lave et system, hvor vi sikrer at vi fortsat kan opretholde en ordentlig tilværelse for folk uden på kysten.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Det er nu nødvendigt at skulle gentage, det er altså Politisk-Økonomisk Redegørelse som er baseret på 1996. Her i materialet vises det de første 9 måneders forløb, og  hr. Johan Lund Olsen kan også bare baserer sine betragtninger her af.

 

 

Mikael Petersen, Siumut.

 

M.h.t. ensprissystemet eller afskaffelsen af denne, har vi lige startet en debat om det. Det er meget spændende at skulle se resultatet, når man bor kommer fra et yderdistrikt.

 

M.h.t. ensprissystemet, som er gældende i dag, er der en virkelig realistisk ensprissystem m.h.t. el, tele, olie.

 

M.h.t. varer, selvom vi snakker om ensprissystem indenfor varegrupperne eller indenfor detailhandelen, så er det ikke en realistisk. Derfor er det meget spændende, for mig som en der kommer fra et yderdistrikt. Hvis vi kan finde frem til en alternativ løsning så vil det være meget godt. Hvis vi har en erstatning som kan forbedre økonomien uanset hvor man bor.

 

Den nuværende ordning sætter begrænsninger for forskellige former for udvikling, den nuværende ordning i vores bestræbelser på at tilnærmer os markedsøkonomien sætter begrænsninger for. Det er mange forskellige forhold som holder os tilbage, og som vi skal vurdere nærmere.

 

Derfor selvom jeg kommer fra et yderdistrikt og valgt i et yderdistrikt er jeg meget glad for at vi har startet debatten og finder det meget spændende og vil være med i denne debat, således at vi kan finde frem til en alternativ løsning i forhold til den nuværende ordning. Vi skal ikke være bane, det er ligesom at nogle af indlæggene snakker om, at vi er ved at ødelægge noget, vi er ved at ødelægge lykken her i landet, jeg mener ikke at vi har grund til frygt. Debatten vil foregå det næste år også. Så håber jeg at yderdistrikterne vil være med i denne debat.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut.

 

Fra Siumut har vi drøftet disse forhold og fremført her i salen at vi vil være med i denne debat.

 

M.h.t. Kandidatforbundets så vil jeg sige, det er ikke første gang at Siumut har drøftet disse forhold, vi politikere har drøftet disse forhold i snart mange år, for og imod, og det er derfor glædeligt at vi kan debattere disse her i salen idag. Dengang da vi var unge har vi drøftet disse forhold.

 

Så har vi snakket om, at man muligvis kan etablere en fond som til brug for prisudligningen, som kan finansieres bl.a. fra kommunerne og Hjemmestyret. Sådan en fond kan bruges til kan man etablere en fond som kan bruges til udligning af priserne og vi glæder os til at skulle debattere disse forhold, fordi debatten vil foregå også til efteråret og til foråret.

Derfor mener jeg også at vi skal snakke sammen ud fra realistiske forhold. Vi er verdens dyreste m.h.t. transportudgifterne. Det koster jo penge t skulle være solidarisk, men de midler vi får ind er også ikke ubegrænsede.

 

Ja der findes jo større befolkningsgrupper i de nævnte 4 byer, de kan så have mulighed for at skulle leve under bedre vilkår. Vi har solidaritet i høj grad idag. M.h.t. til tilskud til skibstraffikken, vi bruger 2 % af skatterne for at nogle kan rejse med skibe, vi gør det samme indenfor flytrafikken. Der er så mange krydssubsideringer vi bruger i dag og det er disse forhold vi vil undersøge.

 

Hvis vi ikke prøver på at rette op på disse forhold, så vil den næste samling som Landstings­medlem så vil de tage spørgsmålet op igen og vil være forundret over at vi ikke har rette op på disse forhold, det er altså reaktionerne der gerne skulle munde ud i at vi finder frem til en løsning. Debatten vil jo foregå i løbet af 1 år og vi skal nok debattere på en fornuftig og sjov måde.