|
Dagsordenens punkt 11-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 27. Maj 1997 kl. 18.21
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt,
Landstingets Formand.
Jakob Sivertsen, formand for
Landstingets Markedsudvalg, Atassut:
Landstingets markedsudvalg har på
sine møder den 13. maj og den 17. maj 1997 behandlet forslag til forordninger
og ændringer af forordninger om KNI A/S, Royal Arctic Line A/S og Tele
Greenland A/S med videre med tilhørende bilag. Markedsudvalget har endvidere
harft drøftelser med direktørerne for de berørte selskaber. Markedsudvalget har
drøftet de konsekvenser ved vedtagelsen af forordningsparken vil medføre
herunder navnlig den flytning af arbejdspladser, der bliver en konsekvens af,
at ledelsen af KNI samles i Sisimiut.
Markedsudvalget henstiller således
til Landsstyret, at gennemførelsen af forordningsparken bør ske på den mindst
indgribende måde i relation til de berørte byer.
Markedsudvalget henstiller
endvidere, at der i videst muligt omfang, gives de berørte byer kompensation
for de mistede arbejdspladser.
Markedsudvalget er af den
opfattelse, at en fortløbende dialog mellem forbrugergrupper, politikere og KNI=s ledelse bør sikres.
Markedsudvalget indstiller derfor, at der i forslaget til landstingsforordning
optages en bestemmelse, der opretter et repræsentantskab for KNI A/S.
Markedsudvalget indstiller
endvidere at der i videst muligt omfang gives de berørte byer kompensation for
de mistede arbejdspladser.
Markedsudvalget er af den
opfattelse, at en fortløbende dialog mellem forbrugergrupper, politikere og KNI=s ledelse bør sikres.
Markedsudvalget indstiller derfor
at der i forslag til landstingsforordning om KNI A/S indarbejdes en
bestemmelse, der opretter en bestemmelse for et repræsentantskab i KNI A/S.
Med disse bemærkninger indstiller
et enigt markedsudvalg, den forelagte forordningspakke til vedtagelse.
Følgende er medlemmer af
markedsudvalget;
Mikael Petersen og Karl Lyberth,
Siumut, Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit og Finn Karlsen og undertegnede,
Jakob Sivertsen, som formand, begge de 2 sidste fra Atassut.
Lars Emil Johansen,
Landsstyreformand:
Forslag til landstingsforordning
om omdannelse af KNI A/S, Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S er blevet
behandlet af markedsudvalget og jeg vil takke herfor på Landstingets vegne.
Vi kan konstatere, at et enigt markedsudvalg,
der har indstillet den samlede forordningspakke til vedtagelse.
Markedudvalget indstiller
endvidere, at der der i forslag til landstingsforordningen om KNI A/S
indarbejdes en bestemmelse, der arbejder et repræsentantskab for KNI A/S
således, at der blandt andet kan ske en fortløbende dialog med
forbrugergrupperne, politikere og KNI=s ledelse.Landsstyret er enig i oprettelse af et repræsentantskab
i KNI A/S=s regi.
Det er Landsstyrets opfattelse, at
etablering af repræsentantskab, ikke kræver indføjelser af bestemmelser herom i
forordningen vedrørende KNI A/S, idet etableringen kan ske med hjemmel i
aktieselskabslovens paragraf 59. I stedet for foreslår Landsstyret, at
Landstinget tiltræder, altså Landsstyret inden den næste ordinære
generalforsamling i KNI A/S, fremkommer med et forslag til vedtægtsændring om
etablering af et repræsentantskab i KNI A/S.
Det foreslås endvidere, at forslag
forinden sendes til høring i Landstingets markedsudvalg således, at
markedsudvalget blandt andet kan få indflydelse på, hvorledes
repræsentantskabet skal sammensættes og omfanget af bestyrelsens
orienteringspligt til repræsentantskabet.
Landsstyret er endvidere enige med
markedsudvalget i, at en ændring af KNI‑selskabernes forretningsstruktur,
bør ske på den mindst indgribende måde i relation til de berørte byer og at der
i videst muligt omfang, gives de berørte byer kompensation for de mistede
arbejdspladser.
I forbindelse med 1. behandlingen
understregede jeg, her i Landstinget, at omstruktureringen vil ske i forståelse
med de berørte kommuner.
Josef Motzfeldt nævner i
forbindelse med 1 behandlingen, at grønlandske sømænds vilkår ikke har været de
bedste i de seneste år. På denne baggrund forespørger Josef Motzfeldt om, hvorfor
den nye danske lov om bemandig af skibe, ikke er sat i kraft i Grønland.
Det skal i den forbindelse
oplyses, at Landsstyret senere i år, vil rejse forslag om, at den danske sømandslov og lov om
skibsbesætning, der vedrører søfolks ansættelsesvilkår og endelig regulerer
kravene til besætningernes uddannelse og kvalifikationer i øvrigt sættes i
kraft for Grønland ved en kongelig anordning. Med disse bemærkninger, skal jeg
på Landsstyrets vegne indstille de forordningsforslag til overgang til 3. behandling,
til endelige vedtagelse i den foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for
Siumut:
Debatten om KNI, som Siumut aktivt
går ind for, kører fortsat, hvor sagen ydermere er blevet udvalgsbehandlet. Og
i forbindelse med 2. behandlingen, har Siumut følgende bemærkninger;
I forbindelse med 1. behandlingen,
har Siumut anmodet Landsstyret om, at overveje nedsættelse af repræsentantskab
for KNI. Da Landsstyret nu er fremkommet med et positivt svar hertil og da
dannelsen af repræsentantskabet dermed er ved at være en realitet, skal vi
udtrykke vor taknemmelighed i forbindelse hermed.
Vi skal endvidere udtrykke vor
enighed med Landsstyret i forslaget om ikrafttræden ved anordning for Grønland,
at den danske søfartslov og lov om skibets besætning og vi skal fra Siumut
herved understrege, at vi ønsker, at forslaget sendes til høring hos de
organisationer og andre relevante instanser, som vil blive berørt af denne lov,
såfremt loven sættes i kraft i Grønland.
Med disse korte og klare
bemærkninger og med henvisning til vores bemærkninger ved 1. behandling, skal
vi hermed meddele, at vi stemmer for forslaget ved 2. behandlingen.
Peter Ostermann, ordfører for
Atassut:
Et enigt markedsudvalg har nu
afgivet betænkningen til Landsstyrets ændringsforslag i forordninger vedrørende
KNI A/S, Royal Arctic Line A/S, Royal Artic Line A/S og Tele Greenland
A/S. Idet Atassut henviser til sine
bemærkninger ved 1. Behandlingen af ændringsforslagene skal Atassut udtale sin
fulde tilslutning til udvalgets samtlige henstillinger.
De omtalte selskaber har central
betydning i samfundsudviklingen hvorfor Atassut finder det helt naturligt, at
landstinget ønsker at der i de kommuner, der uundgåeligt vil blive berørt af omstruktureringen
gøres tiltag til fornyet erhvervsaktivitet, hvilket altså kan ses tydeligt
blandt alle i Maniitsoq.
Atassut skal anmode landsstyret om
en positiv holdning til positive tiltag, der måtte udgå fra de berørte
kommuner. Kun ved samarbejde, kan vi løfte opgaven. Med disse bemærkninger, går
Atassut ind for, at ændringsforslagene går videre til 3. behandling, sådan som
de er forelagt ved 1. behandling.
Manasse Berthelsen, ordfører for
Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit har følgende
bemærkninger til behandlingen i markedudvalget og forslaget om omdannelsen af
KNI med videre mellem 1. og 2.
behandlingen af punktet.
Hovedårsagen til Inuit
Ataqatigiits tilslutning til omdannelsen af Hjemmestyrets aktieselskaber
er en øget konsolidering og ikke
mindst bedre servicering af borgerne samt nedsættelse af priserne på service og
forbrugsvarer.
Inuit Ataqatigiit ærgrer sig over,
at man allerede er i gang med at realisere omdannelsen forinden behandling i
Landstinget, hvorfor spørgsmålet så bliver, hvor Landstinget står henne?
Vi kan overhovedet ikke gå ind for
sådanne handlinger, hvor vi blot kan tænke på lignende tilfælde eller som
eksempel, tilfældet, da man skulle tilpasse Royal Greenland til dens opgaver.
Samtidigt har vi konstateret, at
markedsudvalgt har klaret samtlige opgaver, udvalget blev pålagt ved 1.
behandlingen af dette punkt, eksempelvis afdækning af konsekvenserne ved
ændring af bemandingssystemet i skibene.
Det er hensigten at fortsætte med
KNI Pisiffik, næsten uden at foretage ændringer, hvorimod KNI Pilersuisoq er
omdannet med tidlig afmagring.
Inuit Ataqatigiit er tilfredse
med, at KNI Pilersuisoq nu næsten udelukkende skal til at beskæftige sig med
sin hovedopgave nemlig; forsyning af byer i yderdistrikterne og bygderne. Vi
regner således absolut med, at der vil blive foretaget markante forbedringer af
forsyning af bygderne, eksempelvis ved afskaffelse af dispensation fra
Landsstyret om at sælge forældede datomærkevare, som alene byer i
yderdistrikterne og bygderne.
I modsat fald, hvorfor så ikke
lade dispensationen gælde for resten af landet, når varer siges, ikke at være
sundhedsfarlige, fremfor at byerne i yderdistrikterne og bygderne til affald.
Inuit Ataqatigiit vil benytte
denne lejlighed til at foreslå, at de byer, der hele tiden er serviceret fra
KNI Pilersuisoq fremover bliver serviceret fra KNI Pisiffik, hvorved de
såkaldte byer i yderdistrikterne, vil blive serviceret i lighed med de øvrige
byer.
Vi skal understrege, at vi ved omdannelse
af KNI til et aktieselskab mener markant bedre behandling af forbrugerne.
Ved 1. behandlingen, gik Inuit
Ataqatigiit ind for forhandling om Johan Lund Olsens forslag om et tilsynsorgan
fra Hjemmestyrets aktieselskaber ved dannelse af repræsentantskab under KNI.
Vores tilslutning var betinget af, at repræsentantskabets indflydelse skal øges
i forhold til det nuværende og at repræsentantskabets medlemmer skal have
ubegrænset adgang til at informere deres bagland.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi
bemærke, at vi håber dannelse af et kontrolorgan for Hjemmestyreejet
virksomheder vil blive en realitet på sigt, idet der er mulighed for dannelse
af et tilsynsorgan for et aktieselskaber, der ejes af myndigheder ved ændring
af aktieselskabslovgivningen i Folketinget.
Inuit Ataqatigiit kan af
lovforslaget konstatere, at Tele Greenland A/S indenfor sin organisation har
mulighed for at danne et selskab med henblik på drift af postvæsenet, men at
man agter at handle anderledes end der står skrevet nemlig; implimentering i
Tele uden at basere postområdet et andet sted.Inuit Ataqatigiit har
forventninger til sammenlægningen af Tele Greenland A/S og Postvæsenet, idet vi
håber, at serviceringen vil bedre, end i dag. Vi er nemlig sikre på, at forbedringsarbejdet
og udviklingen med Teleforbindelserne mellem byer og bygder vil blive igangsat.
Specielt forventer vi forbedringer
indenfor bankvirksomheden i bygderne, der vil resultere i afskaffelse af KNI
kontoordningen ved sammenlægning i Grønlandsbankens virksomhed, således får
bygdebeboerne mulighed for samme servicering, uanset i hvilken by, de befinder
sig i. Vi skal ytre vor ønske om, at det nuværende postpersonale i bygderne
uddannes til at kunne klare de nye forhold i takt med udviklingen af
postvæsenet.
Med hensyn til Royal Artic Line=s forsøgsprojekt med
skibspassagertrafik og godstransport i de sydgrønlandske byer og bygder og
bosteder, kræver Inuit Ataqatigiit, at Landstinget, de regionale udvalg samt
beboerrådet løbende følger med i det. Inuit Ataqatigiit sætter nemlig pris på,
hurtig og fleksible løsninger for Yhandlinger i driften.
I vore indledende bemærkninger kom
vi ind på neskæring af antallet af godstransportfartøjerne, men beklager, man
ikke kom ind på vort ønske om, at få undersøgt bedre udnyttelse af den
eksisterende besætning, der har et godt kendskab til forholdene i Grønland.
Endelig har vi opfordret til
undersøgelse af ikraftsættelse af den danske sømandslov, som trådte i kraft i
1994, idet vi er sikre på, dette vil gavne fastboende søfolk. Vi skal således
meddele, at vi er glade for, at Landsstyret har lovet en undersøgelse af
spørgsmålet herom.
Ved pålæggelse til Royal Artic
Line til at gennemføre forsøgsprojektet med godstransport i Sydgrønland, bemærkede
Landsstyret ved 1. behandlingen af forordningsforslagene, der behandles nu, at
godstransporten skulle overlades Royal Artic Line i Sydgrønland.
Når Royal Artic Line igangsætter
forsøgsprojektet til sommer i juli måned, men overgangsfasen er allerede
påbegyndt. Resultatet heraf er så, at bygderne kun besøges én gang om ugen,
mens bygderne vil blive forsynet hver eneste dag i det øjeblik Royal Arctic
Line overtager forsyningen. Dette vil resultere i, at fiskerne ikke har nogen
mulighed for at indhandle i bygderne. Inuit Ataqatigiit har den opfattelse, at
Landstinget er ved at gå ind for forringelse af fisketransport for bygderne
samtidigt sikrer, at bygder som minimum forsynet med køleanlæg i
produktionsanlæggene samt isanlæg.
Vi vil gerne have afklaret, om
Landsstyret har planer om forsyning af sådanne anlæg. Og hvis Landsstyret ikke
er rede dertil, må vi snarest få dette afklaret.
Slutteligt vil Inuit Ataqatigiit
spørge Landsstyret om følgende;
for det første; hvad så med hovedkontoret
for postvæsenet i Qasigiannguit, skal hovedsædet forblive i Qasigiannguit eller
skal det flyttes?
Og hvor mange medarbejdere, er der
så tale om?
Hvor mange medarbejdere i KNI
Service A/S i Maniitsoq, vil blive forflyttet til Sisimiut?
Er der ligeledes planer om
forflytning af nogle andre byer til Sisimiut?
Endelig; hvor mange medarbejdere
afskediges der ved nedskæring af antallet af de lokale transportfartøjer til
det halve?
Med henvisning, om overvejelse af
vor forannævnte bemærkninger i Landsstyret, opfordrer vi til færdiggørelse at
danne omfattende opgave.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for
Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat henviser til
bemærkningerne under 1. behandling af forslaget.
Akulliit Partiiat konstaterer, at
markedudvalgets indstilling om, at den forelagte forordningspakke går til
vedtagelse og godkender dette.
Vedrørende KNI, konstaterer og
takker vi for Landsstyrets forsikring om, at omstruktureringen vil ske i
forståelse med de berørte kommuner.
Vedrørende, dét af Josef Motzfeldt
berørte om, hvorfor den nyeste danske lov om bemanding af skibe ikke er sat i
kraft i Grønland, er Akulliit Partiiat tilfreds med Landsstyrets forsikring om
at rejse spørgsmålet desangående senere i år.
Med de få ord, indstiller Akulliit
Partiiat, at forslaget går til 3.behandling i den foreliggende form.
Anton Frederiksen, ordfører for
Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet, skal vi
under henvisning til mine udtalelser under 1.behandlingen af forslaget
vedrørende KNI A/S, Royal Artic Line A/S og Tele Greenland A/S med videre, skal
jeg igen understrege, at i samarbejde og i god forståelse med de kommuner, der
bliver ramt med mistede arbejdspladser til følge, ydes kompensationer.
Vedrørende KNI, er vi enige med henstillingen
fra Landstingets markedsudvalg om en sådan kompensation for de berørte kommuner
og at dere åbnes en mulighed for en fortløbende dialog for forbrugerne,
politikerne og ledelsen af KNI.
Vi har den forståelse således, at
der også mellem omdannelsen af ramte kommuner og KNI skal kunne føres en
dialog.
Jeg har forstået, at
markedsudvalget ikke har berørt mine udtalelser ved forordningspakkens 1
behandling. Men til trods herfor har vi efter information fra Tele Greenlands
ledelse forstået, at Tele Greenland er rede til at overtage Kalaallit
Allakeriviat og endvidere at Tele Greenland agter at gøre ekstra tiltag, med
hensyn til beskæftigelsen. Derfor må jeg trække mit krav under 1 behandlingen
tilbage, selvom udvalget burde have informeret også om disse forhold, såfremt
udvalget havde arbejdet grundigt.
Med disse korte bemærkninger også
under hensyn til Landsstyrets og Landstingets markedsudvalgs tilkendegivelse af
sikring af kompensationer, går jeg ind for forslagene og henstiller, at
forslagene går til 3. behandlingen i deres foreliggende form.
Lars Emil Johansen,
Landsstyreformanden:
Jeg takker for den store enighed,
der er mellem partierne og den forståelse, der er til dette vigtige spørgsmål.
Jeg har også forstået det sådan, at det er et enigt markedsudvalg, der har
fremlagt en betænkning.
Og før jeg kommer med en uddybende
bemærkning skal jeg komme med kommentarer til Inuit Ataqatigiits spørgsmål ved
Manasse Berthelsen.
Hvad angår bygdebefordringen i
Sydgrønland, som vedrører fiskerne og fangerne i disse bygder, der skal
Landsstyret føre en nærmere dialog med Royal Artic Line og i den forbindelse,
så skal Landsstyret og de forskellige Landsstyreområder også drøfte de
spørgsmål, der er omkring bygdeproduktionsstederne. Og disse skal undersøges
nærmere således, at man får afdækket om, hvorvidt der skal være ændringer med
bygdebefordringen og hvorledes, man skal ændre på de forskellige redskaber, der
er.
Og her er det så nødvendigt, at
der føres en dialog mellem Landsstyret, Royal Greenland og bygdebestyrelserne.
Efter at have sagt dette, så skal jeg til Manasse Berthelsens første spørgsmål
sige, at Tele Greenland har planer om at flytte hovedkontoret for Postvæsenet i
Qasigiannguit, flytte den til en anden by. Men skal tilsvarende skabe anden
beskæftigelse i Qasigiannguit, som kompensation.
Hvad angår det første spørgmål om
KNI Service i Maniitsoq
Hvad angår det første spørgsmål
om, at KNI Service A/S i Maniitsoq, hvor mange medarbejdere, der så vil blive
forflyttet til en anden by og om der er andre planer om forflytning fra andre
byer til Sisimiut, der kan jeg på stående fod ikke svare på, hvor mange
personer, det drejer sig om, idet det er i KNI Service=s hovedledelse, der skal tage
bestemmelse om, hvor mange personer, det drejer sig om. Men jeg skal nævne, at
vi klart har sagt til dem, at uanset, om hovedledelsen flytter til Sisimiut, så
skal man bestræbe sig på en minimumsnedgang af arbejdspladser i Maniitsoq,
eller helst gerne, at man er status quo.
Men jeg skal i den nærmeste
fremtid tage til administrerende direktør Keld Askjær, hvor vi så i Maniitsoq
drøfter dette spørgsmål med Maniitsoqs kommunalbestyrelse og således, at dette
spørgsmål bliver løst i forståelse mellem Landsstyret, KNI=s ledelse og Maniitsoq Kommune.
Og undertegnede selv, som
Landsstyreformand, da håber jeg på Landsstyrets vegne, at den forflytning til
Sisimiut, ikke vil betyde en større reducering af medarbejderne og jeg håber
ikke, at medarbejderne falder mere end 5 ‑ 7 stykker. Og det er dét vi
som generalforsamling har indstillet, men det er et spørgsmål, der skal
fastsættes af KNI=s
direktion. Men jeg håber ikke, der bliver mere end 7 personer, der bliver
forflyttet fra Maniitsoq.
Og Landsstyret er ikke blevet orienteret
om, der eventuelt skulle være yderligere planer for at flytte andre
medarbejdere til Sisimiut.
Og til spørgsmålet om, hvor mange
medarbejdere, der afskediges, ved nedskæring af antallet af de lokale
transportfartøjer til det halve. Det har jeg lidt svært ved at svare på, men
Landstingsmedlemmet Niels Mattaaq har stillet en forespørgsel og i denne
forbindelse, der har KNI Udvikling A/S fremsat en skrivelse til Niels Mattaaq
den 16. maj 1995, og såfremt det ikke er blevet uddelt til resten af Landstingsmedlemmerne,
der vil jeg gerne have, at det bliver uddelt, hvorved jeg gerne vil henvise, at
KNI=s nuværende 15
fartøjer, der er det jo efterhånden lidt af ældre dato, de er i snit cirka 27
år gamle, selvom det for mennesket ikke er nogen alder, så er det dog en stor
alder for et fartøj.
Sådanne fartøjer er jo bygget
sådan, at de skal kunne holde i 20 år, men såfremt det er lavet af
stålkonstruktioner, så er det 30 år, de skal kunne holde og 20 år, når det er
af trækonstruktion. Men af disse fartøjer er der allerede 4, som er taget ud
af driften og i den nærmeste fremtid, skal der jo også tages endnu flere ud af
driften. Hvorfor det er tanken, at man reducerer antallet af disse fartøjer fra
15 til 6. Og når et fartøj har mellem 5 og 6 personer, der arbejder ombord og
det betyder så en reduktion af besætningsmedlemmerne på i alt cirka 50 og det
vil sige, at der er cirka 50 personer, der mister deres arbejde.
Men ved en ibrugtagning af en
anden fartøjsform, så må man også påregne, at det bliver et skifteholdsarbejde,
hvorfor man ikke regner med, at det er samtlige, der bliver arbejdsløse og det
vil så også betyde, at såfremt en eventuel overtagelse af private personer vil
som regel også betyde, at man skaber yderligere arbejdspladser og således, at
man også påtænker, at det eventuelt kan overtages af private i Sydgrønland.
Og med den korte tid, jeg har haft
til at komme med en besvarelse til disse spørgsmål, der håber jeg, selvom det
måske ikke så uddybende, at det alligevel er klart nok. Men der er i hvert fald
2 ting, som Landsstyret har bidt mærke i nemlig; at det er et enigt
markedsudvalg, som går ind for indeværende ændring af landstingsforordning og
henstiller, at det bliver godkendt.
Og for det andet, at partierne og
Kandidatforbundet også henstiller, at forordningsforslaget bliver godkendt.
Og for det tredje, at Landsstyret
og partierne er enige om, at de berørte kommuner, dem skal man have et tæt
samarbejde med, i forbindelse med omstruktureringen. I den forbindelse skal jeg
lige understrege, at formålet med KNI=s omstrukturering er, at vi skal finde den bedste og billigste
løsning for servicering af det grønlandske folk, hvorfor det er sådanne
reguleringer, vi indimellem skal igennem således, at man til stadighed opnår
den billigste og smidigste løsning for hele Grønland og til gavn for hele
Grønland. Det er ud fra dette formål, at arbejdet går videre, som vi også i
Landsstyret ser frem til.
Jakob Sivertsen, Formanden for
markedsudvalget:
Det er måske ikke helt nødvendigt,
at komme med bemærkninger, fordi der er fuld enighed.
Men Inuit Ataqatigiits ordfører
pålægger, at markedsudvalget ikke har undersøgt indførelse af den danske
sømandslov.
I markedsudvalget lægger vi meget
vægt på spørgsmålet, at lovudvalget behandler spørgsmålet til efteråret
således, at det bliver uddybende behandlet.
Manasse Berthelsen, ordfører for
Inuit Ataqatigiit:
Først vil jeg sige tak til
Landsstyreformanden for den sidste besvarelse.
I vores indlæg, var vi inde på, dispensation
for salg af forældede datomærkede varer, som følge af forbedring af disse
forslag, som Landsstyreformanden ikke var inde på, ligeledes spurgte vi også om
mulighederne for, at yderdistrikterne bliver tilbudt forsyning, i lighed med de
øvrige byer i Grønland.
Lars Emil Johansen,
Landsstyreformand:
Jeg kan ikke besvare spørgsmålet
på stående fod om, hvornår man kan ændre på datomærkningsbestemmelserne, men
jeg har den opfattelse, at der i en del af året, der passer dispensationen
overhovedet ikke og således bør det undersøges om, i hvor stort omfang
datomærkningen skal bruges i Grønland eller om det skal ændres.
Men jeg vil gentage, at det er
overdrevet efter min mening, at Manasse Berthelsen bemærker, at byerne i yderdistrikterne
og bygderne bliver brugt til affald, det er overhovedet ikke Landsstyrets
hensigt.
Men forordningsforslaget, at
centralforsyning af byerne i yderdistrikterne og byer skal forbedres. Efter min
mening, bør vi overveje datomærkningsordningen generelt.
Forsyning af byerne i
yderdistrikterne og bygderne bliver samlet under ét således, at det ikke bliver
fra Pisiffik eller Pilersuisoq, der bliver ensartet forsyning af byerne og
bygderne.
Jeg mener også, at må bemærke, at
KNI også har planer om og påtænker et større tilbud, også i bygderne. Jeg håber
således, at jeg har besvaret de sidste spørgsmål.
Anton Frederiksen, ordfører for
Kandidatforbundet:
Sidste år i juni måned, sendte jeg
et dagsordens forslag til Landstinget, om indførelse af den danske sømandslov
tilpasset forholdene i Grønland. I redegørelsen om dagsordenen her i efteråret,
blev det meddelt, at mit forslag blev udsat og da vi påbegyndte vores
forårssamling den 2. maj, spurgte jeg om dette spørgsmål, men desværre fik jeg
af den forkerte formand, besked om, at jeg skal komme med det spørgsmål i
forbindelse med onsdagsforespørgslerne.
Dette er ikke hensigtsmæssigt,
fordi forslaget er nået til Formandsskabet og hvorfra man har meddelt, at punktet
er udsat. Og jeg vil benytte lejligheden til at komme med et ønske om, at
forslaget behandles og medtages under denne samling. Tak.
Lars Emil Johansen,
Landsstyreformand:
Det kan være, jeg har fremlagt
dette, mens Anton Frederiksen måske ikke lige netop fulgte med. Men i
forbindelse med Josef Motzfeldt fremlæggelse, så nævnte jeg, at Landstyret har
planer, at den omtalte lovgivning skal gøres gældende i Grønland og vi skal nok
også komme med et passus om, hvem der har stillet et spørgsmål vedrørende
dette.